Notat. Planforslagene har været offentligt fremlagt i perioden 1. juni 2017 til 24.august 2017.

Transkript

1 Vedrørende høringsnotat offentlig fremlæggelse forslag til lokalplan 164 for boliger på Møllevænget og forslag til tillæg 7 til Kommuneplan Dato: Byudviklingssekretariatet horsholm.dk Planforslagene har været offentligt fremlagt i perioden 1. juni 2017 til 24.august Kontakt Susanne Koch Arkitekt SKC@horsholm.dk Direkte tlf Der er i perioden indkommet 5 høringssvar hvoraf de to repræsentere 48 husstande på Møllevænget og Uldvejen, der er kommet et høringssvar fra en beboer på Møllevænget, et høringssvar fra en beboer på Ørbæksgård samt et høringssvar fra Danmarks Cyklistforbund. Danmarks Cyklistforbund anfører følgende. I 5.stk er det fastlagt at at der skal etableres 42 parkeringspladser og 28 gæste pladser og der savnes en norm for hvor meget cykelparkering der skal etableres i 6, gældende norm for etage 2-2,5 pr bolig svarende til mellem 36 og 45 pladser pr 100 m2 etageareal Administrationens bemærkninger: I lokalplanforslagets 5.stk 4 er det fastsat, at der skal udlægges plads til 42 parkeringspladser det vil sig at der skal afsættes plads til det på grunden. Af disse 42 skal der anlægges 28 parkeringspladser det vil sige at der skal etableres 28 parkeringspladser til brug for beboerne og der skal være areal til yderligere at etablere 14 parkeringspladser hvis det viser sig nødvendigt. I 6 er det anført at skure, udhuse, faciliteter til cykelparkering og renovation kan opføres inden for byggefelt eller på friareal. Den anbefalede norm for cykelparering er 2-2,5 pladser pr 100 m2 etagebolig. På den baggrund foreslås det, at der i lokalplan 164 fastlægges bestemmelse om, at der skal reserveres areal til 50 parkeringspladser til cykler. De 2 kollektive høringssvar fra beboerne på Møllevænget og Uldvejen samt høringssvar fra beboer på Møllevænget og beboer på Ørbæksgård og grupperer sig omkring følgende temaer: Miljø, støj, forurening Det anføres at grunden forlyder at være forurenet, er der foretaget nogen undersøgelser. Er der foretaget reelle støjberegninger og målinger i området, vil kommunen respektere vejbyggelinier og støjgrænser? Administrationens bemærkninger: I 2010 er der foretaget orienterende miljøtekniske undersøgelser af grunden, og der er ikke konstateret særligt forurenende forhold. Grunden er klassificeret som lettere forurenet som 1/6

2 alle andre by-grunde. Bygherre skal håndtere jord i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Der er blevet foretaget støjberegning på baggrund af trafiktællinger foretaget i november Støjberegninger er foretaget med Soundplan vers. 7.4 og efter NORD 2000, Håndbog for støjberegning af vejstøj. Beregningerne viser, at såfremt der ikke foretages støjdæmpning, vil det meste af arealet være støjbelastet med mere end 58 db, som er kommuneplanens grænser for vejstøj i nye beboelsesområder. Bebyggelsen er derfor udformet, så selve bebyggelsen virker som en støjskærm for friarealerne på sydsiden af grunden. Facader på nordsiden sikres med støjvinduer, så grænseværdier for støj heller ikke overskrides inde i boligerne. Vejbyggeliniearealerne er en arealreservation, der friholdes for anden anvendelse. Arealerne kan, indtil en vejudvidelse bliver aktuel, anvendes til midlertidige aktiviteter. Trafik og parkering, herunder Møllevænget vest Hvordan skal trafikken til og fra Møllevænget løses med mange nye borgere, det er umuligt at komme ind og ud i myldretiden. Der er i forvejen parkeringskaos i området hvor der parkeres på vejene. Hvad er der planlagt af stier, bump fodgængerovergange mv. for at sikre at børn kan færdes sikkert til skole og sport fremover. Bliver lastbil/containerparkeringen på Møllevænget vest nedlagt og bliver der etableret en boldbane el lign på området. Administrationens bemærkninger: Den ny bebyggelse får vejadgang via Møllevænget, som har adgang til det overordnede vejnet via Frederiksborgvej, hvor der ganske rigtig er meget trafik i myldretiden. Der er opstuvning i det østgående spor på Frederiksborgvej i spidstimen om morgenen og tilsvarende opstuvning i vestgående spor på Frederiksborgvej i eftermiddagsspidstimen. Det kan gøre, at der er ventetid på at svinge ud på Frederiksborgvej, særligt om morgenen. Parcelhuskvarterer i sammenhængende byområder generer gennemsnitligt 3,5 turrater (en turrate er en kørsel ud og hjem fra boligen pr dag) men etageboligbebyggelse i byområder genererer gennemsnitlig 2 turrater. For Møllevejens og Uldvejens 50 boliger generes der således 175 turrater. For 28 nye boliger/tæt/lav, etagebolig generes der således 56 turrater. Til sammenligning kan det oplyses, at da Møllehuset fungerede som daginstitution med 86 pladser og 16 ansatte, blev der genereret 183 turrater Om parkeringsforhold kan det oplyses, at for Møllevænget er der ikke noget krav om etablering af parkeringspladser på egen grund, så det er helt op til enkelte om der skal parkeres på egen grund eller bilen parkeres ude på vejen til gene for andre. For Uldvejen gælder, at der er krav om 2 parkeringspladser på egen grund foruden 7 gæsteparkeringspladser til de 10 boliger. Det er et vilkår for opførelsen af boliger at parkeringsbehovet løses inde på egen matrikel. Der stilles fra planmyndigheden krav om udlæg af 1,5 P-plads pr. bolig, men det er bygherrens erfaring fra lignende bebyggelser, at der sjældent er mere end bil gennemsnitligt per husstand. 2/6

3 På den baggrund anlægges der 28 parkeringsplads og udlægges 42 til senere etablering hvis der viser sig et behov herfor. Der er planlagt en offentlig sti gennem bebyggelsen fra Møllevænget og til krydset Hørsholm Kongevej og Frederiksborgvej. Krydset er lysreguleret og der er fortov, og cykelsti. Den nye sti vil betyde kortere og sikker afstand til krydset. Det har været drøftet om Møllevænget vest kunne indgå som parkeringsareal eller friareal for den nye bebyggelse, men der er ikke taget endelig stilling til dette spørgsmål. En del af overvejelserne har været, at hvis området skulle inddrages, skulle det ikke være som friareal til børn, i det de i så fald skulle krydse Møllevænget på egen hånd og tæt på udmundingen i Frederiksborgvej. Det kunne måske snarere bruges som parkeringsareal, evt. suppleret med en hævet flade på vejbanen, så farten dæmpes. Udmundinger af Møllevænget i Frederiksborgvej kan ikke flyttes mod vest da det vil forværre opstuvningsproblemerne på Frederiksborgvej Beplantning på grunden. Det anføres at der ikke bliver plads til at bevare nogen beplantning på grunden med den planlagte udnyttelse, selvom der står i lokalplanen at eksisterende beplantning skal bibeholdes. Borgmesteren har lovet at træet med misteltenen i den vestlige ende skal bevares. Administrationens bemærkninger: Under nedrivningen er det sikret at den eksisterende beplantning kunne bestå og at rødder ikke blev beskadiget. Der vil være mulighed for at en del af randbeplantningen, særligt ud mod Frederiksborgvej kan bevares. Det siger sig selv, at der træer der står hvor boliger, og parkeringspladser skal anlægges, ikke kan forblive De træer der ønskes bevaret, vil blive beskyttet mod køreskader og jordpåfyldning under anlægsarbejderne. Telemast. Det anføres at der ikke er plads til en telemast med en højde på 48 m. Administrationens bemærkninger. Det er er i lokalplanforslaget givet mulighed for, at Hørsholm Kommune kan dispensere fra lokalplanen til at opføre en telemast efter reglerne i planlovens 19. Det foreslås at bestemmelserne bortfalder, da en mast vil betyde at friarealerne reduceres. Tæthed og forholdet til gældende planlægning. Det anføres gang på gang, at den gældende byplanvedtægt giver mulighed for en byggeprocent på 20 i området. Ligeledes anføres det, at Hørsholm Kommune ønsker at ændre kommuneplanen så området konverteres fra åben-lav, tæt-lav boligbebyggelse til etageboligbebyggelse. Administrationens bemærkninger: I den gældende byplanvedtægt gælder for den del af byplanområdet, der er udlagt til parcelhusbebyggelse, en udnyttelsesgrad o,2 med udnyttelig tagetage og kælder og en grundstørrelse på 1000 m2. Det svarer omregnet i gennemsnit til en bebyggelsesprocent på afhængig af tillægsarealer for vejen. For hver beboelsesbygning må der indrettes 2 lejligheder. For den grund (del af 3/6

4 matr. nr. 6a Isterød, Birkerød i Byplanvedtægt 7) som forslag til lokalplan 164 omhandler og hvor Møllehuset har ligget, gælder, at delområdet må udnyttes til offentlige formål med mulighed for kollegiebyggeri. Der er ikke fastsat nogen maksimal bebyggelsesprocent. Der er således tale om, at der for det eksisterende parcelhusområde er en ganske stor uudnyttet rummelighed og for Møllehusgrunden er der ingen øvre grænse for hvor meget der kan bygges i dag, hvis det er offentligt byggeri eller kollegiebyggeri som i planlægningsmæssig forstand svarer til det der i dag benævnes ungdomsboliger. Bebyggelsesforhold for Møllevænget er ifølge BBR således: Gennemsnitlig grundstørrelse 1135 m2 Gennemsnitlig boligstørrelse 168 m2 Gennemsnitlig bebyggelsesprocent 15 Bebyggelsesforhold for Uldvejen er ifølge BBR således: Gennemsnitlig grundstørrelse 524 m2 Gennemsnitlig boligstørrelse 158 m2 Gennemsnitlig bebyggelsesprocent 31 Åben-lav bolig bebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse er bl. andet defineret i bygge-og planlovsforstand ved, at alle etager i boligen hører til samme bolig uanset om der bygges i en, to eller tre etager. Etageboligbebyggelse er defineret ved, at der er vandrette lejlighedsskel således at der f. eks er én bolig i stuetagen og én bolig på 1 og 2 etage. I det aktuelle projekt påregnes der opført 4 etageboliger på i alt 200 m2. Uanset at disse boliger pr. definition er etageboliger fordi der er et vandret lejlighedsskel, er hele bebyggelsen holdt i to etager og har de karakteristiske præg som tæt -lav bebyggelserne har, hvor der er tæt sammenbygning og økonomiseret med de private friarealer til fordel for fællesarealer. Opmærksomheden henledes på, at også den eksisterende bebyggelse på Møllevænget kan etablere selvstændige lejligheder med vandret lejlighedsskel Antallet af boliger, integration af mange nye borgere og boligernes størrelse. Det anføres, at antallet af boliger er for højt, der ikke plads til mere end 15 boliger evt. 20 boliger hvis der etableres parkering på Møllevænget Vest. Der vedlægges skitseforslag med henholdsvis 15 og 20 boliger. Der er tale om en fordobling af antallet af husstande fra 37 til 65, for mange nye beboere skaber ikke godt naboskab. Erfaringen viser at der ikke må flytte mere end 25 % nye naboer ind hvis integration i nærområdet skal lykkes. Hvordan vil kommune sikre integration i lokalområdet. Boligerne er for små, der er ikke plads til en enlig mor med et par børn, reelt er de små boliger 37 m2 i effektivt boligareal Administrationens bemærkninger. Med en bebyggelsesprocent på 35 er der plads til at bygge 28 boliger i 2 etager og med et bruttoetageareal på henholdsvis 50 m2 og 80 m2 og de nødvendige fællesfaciliteter som vaskeri, cykelparkering etc. Der er både sikret tilstrækkeligt 4/6

5 parkeringsareal, friareal og vejbyggelinien er respekteret. Vejbyggeliniebelagt areal indgår i beregningen af byggeretten også for Møllevænget hvor der er 5 m vejbyggelinie på grundene fra vejskel. Møllevænget og Uldvejen rummer i dag 50 husstande som bebos af 156 personer. De nye boliger er dimensioneret til at rumme 2 personer i de små lejligheder og 4 i de mellemstore, i alt 84 personer fordelt på 28 husstande. Det vil som udgangspunkt være personer der i forvejen har bopæl i Hørsholm Kommune og dermed har de lokal tilknytning, idet det ellers ikke er muligt at få anvist en bolig via akutboliglisten. I det omfang der anvises boliger til borgere med asylbaggrund, vil disse typisk være i et integrationsforløb. God naboopførsel fra både beboerne på Møllevænget/Uldvejen og de nye beboere kan forhåbentlig resultere i et godt naboskab. Med hensyn til boligernes størrelse har det været ganske afgørende at prisen holdes nede, og det gøres mest effektiv ved at bygge små boliger. Bygherren har med de foreslåede planløsninger svaret på de krav til boligstørrelser og fleksibilitet i indretningen, som var en del af kommunens udbud. Boligdisponeringen svarer på udfordringen om at opføre en lille bolig med flere muligheder for opdeling og indretning, herunder et antal boliger med fuld tilgængelighed. Vi har mulighed for fremover at sammenlægge et antal af de små boliger til almindelige familieboliger, hvis behovet opstår. Der arbejdes videre med detaljering og optimering af boligplanerne, men det anses ikke for et for et emne, der bør have indflydelse på lokalplanbehandlingen. Byggeriet skal gerne opføres med høj materialekvalitet og en facadedetaljering, som passer ind i omgivelserne. En af mulighederne for at optimere kvaliteten i byggeriet, er at præfabrikere modulerne på fabrik. Dette giver nogle rammer for bredden og længden på modulerne, som i øvrigt stemmer overens med den ønskede indretning og udnyttelse af boligernes kvadratmetre. Friarealerne syd for bebyggelsen er disponeret med en bolignær, møblerbar opholdszone eller balkon ved boligens indgang og/eller stue. Der vil ikke være egentlige forhaver til boligerne, da der lægge vægt på at adgangen til den enkelte bolig foregår ad fælles terrasse. Der vil blandt andet blive etableret gode fælles opholdsmuligheder i forbindelse med de fælles faciliteter (vaskeri, depoter, cykelparkering, affaldsrum, etc.). Det betyder også, at vi i det videre arbejde med projektet vil have fokus på belægning, belysning og beplantning af høj kvalitet og robusthed. Akutboligventelisten og mulighederne for at sprede antallet af boliger op i mindre enheder fordelt på flere områder. Det anføres at der ikke bør etableres mere end 15 boliger, de manglende 13 boliger kan opføres på Gyngehestgrunden. Administrationens bemærkninger: På akutboliglisten er der i øjeblikket 100 borgere/familier (børn og ægtefæller er ikke medregnet) og ca. 70 borgere med asylbaggrund (børn og ægtefæller er ikke medregnet) 5/6

6 Hørsholm Kommune får tilbudt hver fjerde ledige almen bolig, som afhænger af flyttefrekvensen i de forskellige afdelinger. I Hørsholm Kommune er der i alt ca almene boliger fordelt på familieboliger, 70 ungdomsboliger og 555 ældreboliger. Hørsholm Kommune har som udgangspunkt 100% anvisningsret til alle ældreboliger. I forhold til familieboliger og ungdomsboliger er udgangspunktet efter almenboliglovgivningen, at kommunen har anvisningsret til hver fjerde ledige bolig, som nævnt ovenfor. Det kan oplyses, at der i regnskabsåret 2016 blev anvist 52 familieboliger Anvisningsretten til eksisterende boliger dækker således langt fra behovet. 6/6