En mini rapport om sundheds kommunikation. Krammer. rammer. eller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En mini rapport om sundheds kommunikation. Krammer. rammer. eller"

Transkript

1 En mini rapport om sundheds kommunikation Krammer rammer ellerlammer? eller

2 Indhold s. 3 Vi har undret os... s. 4 Sundhedsparadoks s. 10 Sundhedshype s. 16 Holdning til handling s. 18 Krammer eller lammer? s. 26 Juridisk hinderbahn! s. 28 Et kig i krystalkuglen 2

3 Vi har undret os... Hvordan kommunikerer man sundhed til danskerne, så de træffer det sunde valg? Hos envision mener vi, at der er to veje at gå: Den hyggelige og behagelige krammer-vej, der hjælper forbrugerne og nøder dem til en sundere livsstil, eller den ærlige lammer-vej, der ved hjælp af hårde facts slår sagens alvor fast. Hvilken af de to, der er bedst at vælge, afhænger som altid af markedet, målgruppen, og produktet. Vi stikker en finger i den usunde danske muld og ser på danskernes forhold til sundhed og på, hvordan man leverer en krammer eller lammer, der virker. God læsning. 3

4 Fakta! 90% af danskerne synes, det er vigtigt at leve sundt. Kun 4% synes, det er ligegyldigt. Sundhedsparadoks Sundhed på tv. Sundhed i avisen. Sundhed i bladene, sundhed på den politiske dagsorden, på arbejdspladen, i skolerne og som mærkningsordninger og kampagner, hvor end man vender sig. Sundhed er allestedsnærværende. Undtagen måske lige i helbredstallene. envisions egen repræsentative undersøgelse af danskernes forhold til sundhed viser, at stort set hele Danmarks befolkning synes, at sundhed er vigtigt. 90% erklærer sig enten enige eller meget enige i, at det er vigtigt at leve sundt. Og det er jo ikke så mystisk, når man ser på den koloenorme udbredelse af sundhedskommunikation, vi møder hver dag, hvor sundhed er en religion, kroppen er Gud, og alt det usunde er noget, fanden har skabt. Og så skulle man jo tro, at vi alle motionerede dagen lang, kun handlede i helsekostbutikker og aldrig rørte en dråbe alkohol eller røg en smøg. Men sådan er det ikke helt 4

5 Det går ad helvedes til, men fremragende! Faktisk går det af helvede til med danskernes sundhed på rigtig mange punkter. Tal fra Den nationale sundhedsprofil 2010 viser, at hele 13,3% af den voksne befolkning har et usundt kostmønster, og at kun 28,3% af den voksne befolkning er moderat eller hårdt fysisk aktive i deres fritid mindst fire timer om ugen. 47% af den voksne befolkning er overvægtige, og antallet af danskere, der er direkte fede, er fordoblet siden 80 erne! Antallet af kræftramte og allergikere er stødt stigende, mens flere og flere danskere oplever at blive stressede eller deprimerede med lange sygemeldinger til følge. Vi spiser i gennemsnit 17 kilo slik om året, og vi har europarekord i druk blandt unge, og vi stopper ikke ved lidt til ganen og den søde tand lidt til næsen, bliver der også plads til. Danmark er det land i EU, hvor der bliver taget 3. mest kokain per næse Måske vil vi ikke indse det måske ved vi simpelthen ikke, hvad det vil sige at være sund. I hvert fald synes vi selv, at det går ganske udmærket med vores sundhed. Tallene fra Den nationale sundhedsprofil 2010 viser, at 85% af danskerne vurderer deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt. Og i store internnationale undersøgelser fremstår danskerne som verdens lykkeligste folk også selvom så mange af os er stressede og deprimerede. Og så kan det jo godt være op ad bakke, hvis man vil ændre på tingenes tilstand. 5

6 Hvor der er vilje, er der vej? Ja, noget tyder på, at vi går rundt med skyklapper, når det kommer til vores sundhed, men tallene peger også på, at de gode intentioner står i kø for at få lov at blive til virkelighed. 54% af danskerne med usunde kostvaner vil gerne leve sundere, 68,8% af befolkningen med stillesiddende fritidsinteresser vil gerne være mere fysisk aktive, og 71,2% af alle danske rygere vil gerne kvitte smøgerne. envisions egen undersøgelse viser da også, at mange danskere gør et reelt forsøg på at ændre deres usunde vaner dog uden den store succes. 57% af respondenterne tilkendegiver, at de af og til lover sig selv at leve sundere, hvorefter de alligevel ender med at falde i. Men hvordan undgår danskerne overhovedet at komme til at strutte af sundhed med al den sundhedslyst, de mange informationer, sundhedsråd og gode intentioner, der tilsyneladende gennemsyrer vores samfund? Hvad er det, der spænder ben for sundheden? envision går på jagt efter et svar.??? 6

7 ??? Når viden ikke er nok Er så mange danskere usunde, fordi de ikke ved, hvordan man gør hvordan man lever sundt? Nok næppe. De findes derude - dem der ikke har fået helt rigtigt fat i det og spiser italiensk salat, fordi salat jo er sundt eller giver børnene pomfritter, fordi de skal have deres grøntsager. Men her taler vi om de enkelte få. De fleste danskere ejer god basisviden om sundhed: Spis ikke for meget og husk at bevæge dig, så går det nok. Og hold dig i øvrigt fra stoffer og rygning og til moderate mængder alkohol, der bliver mindre og mindre år for år. Ja, ja, vi ved det godt. Myndighederne og sundhedsorganisationerne arbejder løbende på den evighedsopgave, det er at informere og informere. Vi får banket masser af viden ind i knolden. Men hvordan kan det være, at viden ikke er nok? Hvor kan vi placere ansvaret for, at mange af os gang på gang, cigaret på cigaret, hindbærsnitte på flødebolle, går imod vores bedrevidende og ryger, drikker, sniffer og æder os en rigtig usund krop til? 7

8 Arvesund? Hovedet siger et, mens kroppen skriger noget andet. Hvis sundhed er vor tids største religion, er usundhed så arvesynden? Skyld. Hvor kan vi placere skylden for de dårlige sundhedstal? Kan vi skyde skylden på de mange fristende madvarer og dragende, stillesiddende aktiviteter? Kan vi pege fingre ad den historiske og kulturelle udvikling og af producenter og snu reklamefolk, der vil have os til at forbruge mere og mere? Eller kan vi give biologien ansvaret og finde aflad i vores kroppe og hjerner i videnskaben? Eller er skylden i bund og grund vores egen, og handler det blot om, at vi skal tage os selv gevaldigt i kraven og begynde at leve så sundt, som vi ønsker, og som vi udmærket godt ved, hvordan man gør? Det korrekte svar findes selvfølgelig i kombinationen af alle disse årsager. Det er sgu da også fordømt, at sandheden om sundheden skal være så kompliceret! Men når menuen har stået på kage og chips en hel søndag, er det nu alligevel rart at finde trøst i, at forskerne siger, at det er vores stenalderhjerne, der tvinger os til at samle forråd til en mulig fremtidig istid. Så lad os se på biologiens bedste undskyldninger, så vi har noget at varme os ved, når synden har vundet over fornuften: 8

9 Vores præference for søde sager er medfødt. Det er smart, når vi som spædbørn (nu og i urtiden) skal indtage vores første måltid. Modermælk er nemlig både sødt og fedt, så menneskeracen ville være godt og grundigt på røven, hvis vi blev født med smag for broccoli og gulerødder. Vi spiser for meget, fordi vi forbereder os på en kommende istid. Stenalderhjernen ved ikke, at kagerne hos bageren og madvarerne i supermarkedet også er der i morgen. Derfor fortæller den os, at vi bare skal æde løs, så vi har noget at stå imod med, hvis fremtiden byder på fimbulvinter, eller vi bliver fanget i et træ af en sabelkat. Det er for artens overlevelses skyld, at vi kan spise, selvom vi er propmætte. Evolutionært var det brandsmart, at mennesket kunne spise sig mæt i østers og stadig have lyst til bær, hvis de pludselig skulle være tilgængelige. Du kender det nok fra juleaften, hvor andestegen, sovsen og kartoflerne sidder helt oppe i spiserøret, men der alligevel altid er plads til lidt ris a la mande. Det er ikke vanvid, det er bare din krop, der sikrer sig, at du bliver ved med at samle næring fra alle tilgængelige kilder. Spørgsmålet er så, hvor smart den kropsfunktion er, når alverdens fødevarer ligger for vores fødder og tigger om at blive fortæret uden den mindste anstrengelse. Vi er altså ikke født sunde. Vi er født til at overleve en drift, der er så stærk, at det hænder, at vi overlever os selv ihjel. Men mennesket er heldigvis mere end biologi, og vi kan tænke, forstå og ændre vores adfærd, hvis vi vil. Fint nok, at vi ved så meget om årsagen til, at vi er usunde. Det er godt at have noget at lune sig ved og et sted at lægge ansvaret, når det bliver for tungt. Men lad os hellere bruge det til at kigge fremad og snakke om løsningen. Ja, vi er stenaldermennesker, der lever i en hypermoderne verden. Og hvad så? Verden er, som den er, og vi har selv været med til at forme den. Så kan vi vel også lære at leve i den uden at gå helt til grunde. 9

10 Sundhedshype Sundhed er større end Jesus. Sundhed er større end the Beatles. Sundhed er hypet til det yderste, og hele vores samfund er gennemsyret af, at vi vil have sundhed, sundhed, sundhed. Selvom ingen af os som sagt er født til et liv med helse, ser vi op til de sunde og ned på de usunde, mens langt størstedelen af os kæmper en daglig kamp for at leve op til sundhedsidealerne. Vi tager temperaturen på sundhedsræset. Det er det ydre, der tæller Hype kan godt give mennesker et forskruet billede af virkeligheden. Og når man ser nærmere på danskernes opfattelse af sundhed, er der da også et par ting, der virker lidt lakrids. En meningsmåling foretaget af Blå Kors Danmark viser for eksempel, at danskerne synes, det er værre at give børn slik end at passe dem, mens man er fuld. Der er i det hele taget en tendens til, at vi opfatter den synlige sundhed som den vigtigste. Der hersker nemlig en ude-af-øje-ude-af-sind-tendens på sundhedsområdet, som blandt andet ses i helbredsundersøgelsen Health and Wellbeing report. Her mener 33% af de nordiske borgere, at overvægt og fedme er den største trussel for deres helbred de næste fem år, mens mindre end en tredjedel mener at kræft vil være en trussel for dem inden for samme tidsperiode. I Norden frygter vi altså fedme mere end kræft! Og tendensen bliver selvfølgelig endnu vildere, når vi kigger på vores vestlige storebror. I USA er der lavet en undersøgelse blandt unge piger, der viser, at 81% af de 10-årige er bange for at blive tykke, og at 51% i samme aldersgruppe har det bedre med dem selv, hvis de er på kur. Samtidig vil to-tredjedele af de amerikanske kvinder i alderen 18 til 25 hellere være onde eller dumme end tykke, og over 50% vil hellere køres ned af en bil. 10

11 Sundhedshelt eller fed taber? Når den ydre sundhed fylder så meget i hovedet på folk, hænger det sammen med, at der er status i sundhed. Sundhed giver prestige. Og det i en sådan grad, at vi i vores samfund hylder sundhedsheltene og hænger de usunde tabere ud. For dem, der er sunde, har kontrol over deres liv, og de usunde kan ikke styre deres impulser. Sundhed er blevet en identitetsmarkør og ved at leve sundt, kan man signalere, at man har overskud og hører til blandt eliten. Vi vil være sunde eller i hvert fald se sunde ud så ingen kan hænge os ud som slapsvanse med manglede rygrad og alt for lidt handlekraft. Vi beundrer dem, der løber maraton, træner regelmæssigt og spiser sundt, mens vi bruger de overvægtige som underholdningsfaktorer i tv-programmer, hvor de skal tabe sig og altid, altid skal vejes for åben skærm i deres undertøj. Sendefladen er fyldt med misbrugere af mad, alkohol og narko, folk med samlemani og andre triste eksistenser, hvis problemer udstilles og tages under kærlig behandling, så vi alle kan blive klogere på, hvad der gik galt. Og rygerne dem sender vi ud på gaden for at ryge. Selv i stiv kuling og snevejr. De fede og rygerne har jo selv valgt deres usunde livsstil, og må derfor betale prisen. I en Megafonundersøgelse foretaget for Politiken og TV2 svarer 86% af de adspurgte, at fede selv er ansvarlige for deres overvægt, mens en undersøgelse foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad viser, at 33% af de højtuddannede mener, at tykke og rygere selv må betale for behandlinger i forbindelse med livsstilssygdomme. Vi sympatiserer simpelthen ikke med de grupper, vi anser for selv at være skyld i deres dårlige helbred. Og derfor bliver det utroligt vigtig for os at blive i den sunde kategori også selvom det nogle gange kan være en kamp, og vi må gribe efter halmstrå i forsøget. 11

12 Hjælp, jeg har sundhedsstress! Enten er man med på sundhedsbølgen, eller også står man tilbage som en taber, der ikke har styr på sit liv. Egentligt er det ret angstprovokerende. Og det får da også mange danskere til at hanke op i sig selv og gøre et sundhedsforsøg. Vi løber for eksempel som aldrig før. Engang hed det sig, at man kunne sidde og sunde sig, men i dag skal man løbe sig til sundhed. Og derfor har hver 4. dansker også et par løbesko stående, som de bruger regelmæssigt, og tilslutningen til diverse motionsløb har aldrig været større, viser tal fra idrættens analyseinstitut. Samtidig viser tal fra fitnesskæden SATS, at antallet af danskere, der betaler for en personlig træner, er firedoblet på bare to år. 12 Men rundt omkring i de danske hjem står der også masser af ubrugte løbesko og støvede pilatesbolde og håndvægte, der bare fylder i skabet. Mange af os har nemlig mildest talt svært ved at tage os sammen. Tal fra vores undersøgelse viser, at 28% af danskerne synes, det er hårdt at leve sundt, mens 34% synes, det er besværligt. Og når vi ikke kan leve op til vores egne forventninger, er der dømt dårlig samvittighed og sundhedsstress. envisions undersøgelse viser, at 62% af danskerne ofte har dårlig samvittighed over ikke at leve så sundt, som de burde. Og blandt dem er der 47%, der føler den nagende samvittighed hver uge, mens 17% føler den hver dag. Noget tyder på, at sundhedsstress følger med den dårlige samvittighed, for ifølge undersøgelsen føler knapt halvdelen af danskerne sig stressede, når de ikke lever så sundt, som de gerne ville. Og blandt dem stresser 51% hver uge og 20% hver dag. Temmelig paradoksalt, må man nok sige, at mange i kampen for at være sunde faktisk ender med at stresse. For stress er jo på ingen måde sundt det har vi efterhånden fået slået fast med syvtommersøm. Fakta! 28% af danskerne synes, det er hårdt at leve sundt. 34% synes, det er besværligt. Fakta! 45% af danskerne føler sig af og til stressede over, at de ikke lever så sundt, som de gerne ville. 62% har ofte dårlig samvittighed over ikke at leve så sundt, som de burde.

13 Sundhedsstressen og den dårlige samvittighed får mange danskere til at kaste sig over den ene kur efter den anden eller afprøve forskellige produkter, der måske kan hjælpe sundheden på vej. Vi sluger gladeligt det ene kosttilskud efter det andet ja faktisk er vi europamestre i kosttilskud og så prøver vi raw food, omstiller os til et kernesundt liv, eller får sat elektroder på musklerne og sender stød igennem hele kroppen. Nogle tiltag er mere obskure end andre, men prøves skal de, for hvad nu hvis det virker envisions undersøgelse viser, at 37% af danskerne har prøvet at købe et produkt, der reklamerede med at kunne fremme sundheden i form af eksempelvis vægttab eller rygestop, selvom de var i tvivl, om det virkede. Samtidig peger undersøgelsen også på, at der er en sammenhæng mellem den oplevede sundhedsstress, den dårlige samvittighed og køb af produkter, der lokker med løfter om et sundere liv. Flere kvinder end mænd føler sig i hvert fald sundhedsstressede og har dårlig samvittighed, og der er også flere kvinder, der har ladet sig lokke til at købe tvivlsomme sundhedsprodukter i håbet om at blive sundere. Derfor er det heller ikke underligt, at det vrimler med produkter, der lover at fremme forbrugernes sundhedstilstand. Slankepiller, energitilskud og specielle sko, der træner baldemusklerne, mens du går, er kun nogle få blandt de mange. Og ind imellem er sundhedsønsket så stort, at vi parkerer vores sunde fornuft og lader tvivlen komme det nye produkt eller den nye kur til gode. Så ser vi stort på Sundhedsstyrelsens advarsler og dropper mælken, eller vi køber slankepillen Alli og accepterer, at den kan give en frygtelig fedtdiarré, eller måske prøver vi det nyeste nye mod vægttab og får urin sprøjtet direkte ind i kroppen. Quick-fixes er der nok af, spørgsmålet er bare, om de virker. Men virker de ikke, så er der ofte også råd for det. For har man eksempelvis et par kilo for meget på sidebenene, ja så kan man altid skrue sig ned i de nymodne korsetlignende slankeundertøjshylstre, som for nyligt har set dagens lys. Fakta! 37% af danskerne har på et eller andet tidspunkt i deres liv købt et produkt, der reklamerede med at kunne fremme deres sundhedstilstand (slanke, større muskler, rygestop etc.), selvom de var meget i tvivl, om det virkede. 13

14 Modreaktion Der er ikke langt fra hype til had. Mange får nok af sundhed, stress og dårlig samvittighed og holder ind imellem helt op med at prøve. Derfor ser vi også, at sundheden på en og samme tid kan være hot, hot, hot og not, not, not, og at vi ikke kan blive sunde nok og samtidigt bestemt ikke vil blive for sunde. Sundheden prises ganske vist overalt, men mødes også af skepsis, foragt og aversion. Undskyld men hvad med friheden?, siger Den Gule Negl Danmarks mest fedtede protestband når den danske stat gennemfører et rygeforbud. Og da Anne Larsen for snart mange år siden skyllede hakket kød for at reducere fedtprocenten, hørtes et ramaskrig i den offentlige debat, der runger helt frem til i dag. Sundheden er i sandhed udskældt. Man må ikke blive for hellig, siger vi og ophæver med et trylleslag alle de gode intentioner og går ombord i mandags-take-out, onsdagskage, fredagsøl, lørdagsslik eller søndagsjunk. Og det er måske en del af svaret på, hvorfor holdning og handling på ingen måde stemmer overens, når det gælder sundhed i Danmark. Case - Heart attack grill Ekstremernes eget land er selvfølgeligt stedet, hvor man finder det vildeste eksempel på en modreaktion mod sundhedshypen. I USA er mange villige til at spille hasard med deres helbred, så de kan vise, at det er dem selv, der bestemmer, om de vil være sunde eller ej. I Dallas, Texas ligger restauranten Heart Attack Grill, som spiller på amerikanernes lyst til at vende sundheden ryggen. Her kan man få groteske portioner af junk food med navne som Quadruple Bypass Burger og Flatliner Fries pakket ind i et gennemført hospitalsunivers. Personalet er klædt ud som læger og sygeplejersker, og gæsterne indtager mængderne iført patientkittel og kan efterfølgende forlade restauranten i en kørestol. Ganske utraditionelt for amerikanske burgerrestauranter sælger Heart Attack Grill både øl og cigaretter, og som smørklatten på flødeskumskagen, spiser du gratis, så snart vægten runder 350 pund (159,1 Kilo). Det er en tydelig hån mod sundheden og en ny måde at være cowboy på, hvor man lever livet farligt som i Det vilde Vesten bare med mad. Man ved, at man bliver syg af at spise så usundt, men man er #%&#ing ligeglad! 14

15 15

16 Holdning til Nej, holdning bliver desværre ikke automatisk til handling. Så hvordan får vi folk til at tage action og ikke bare nøjes med at have en holdning til sundhed? Ud fra vores forbrugerindsigter samt fri tolkning af teori fra Health Belief-modellen ser envision to grundlæggende årsager til, at danskerne ikke tager sundheds-action. For det første oplever mange simpelthen ikke deres sundhedsproblemer som store nok ja måske har de slet ikke opdaget, at de befinder sig midt i en faretruende risikogruppe og kan dratte omkuld når som helst. For det andet er barriererne simpelthen for store, når først problemet accepteres. Tid, økonomi, gamle vaner og stærke cravings gør det sunde liv for surt. Og så er belønningen ikke stor nok i forhold til det afsavn, man må lide. Derfor handler effektiv sundhedskommunikation om to ting: At identificere et problem At hjælpe ha 16

17 At identificere et problem Hvis modtageren ikke er klar over, at sundhedsproblemet eksisterer, eller hvis fingrene er stukket i ørene og øjnene klemt hårdt i, kan det være nødvendigt at slå realiteterne fast. Kommunikationen skal være et wake up call, der kommer ind i hovedet på folk og dermed helt ind i deres handlingsmønster. At hjælpe Rigtig mange har set realiteterne i øjnene, ønsker at forbedre deres sundhed og er top motiverede. Men en stor del af dem forbliver i en grød af gode og dårlige undskyldninger, kiksede forsøg og ren og skær fiasko. Og de skal have hjælp til at se, hvad de kan få ud af det sundere valg, og hvor de kan få hjælp til at træffe det. Kommunikationen skal fokusere på alt det positive ved sundheden og ikke på de negative aspekter ved et usundt liv. ndling Hvis du har et sundhedsbudskab, står du med andre ord med et valg: Enten kan du aktivere folk med en velplaceret lammer, der slår skyklapperne af og åbner deres øjne for sundhedsproblemerne, eller også kan du give dem en forstående krammer, og vise dem, at det hele ikke behøver være så surt og hårdt. 17

18 Krammer eller Lammer? På det seneste har vi hørt det igen og igen. Vi skal i hvert fald ikke have en løftet pegefinger, og Vi skal passe på, at det ikke bliver en skræmmekampagne. Men stop nu lige en halv. Vi ser jo netop, at danskere reagerer, når de får nys om, at noget kan være farligt og sundhedsskadeligt. I sommeren 2011 blev tyske agurker mistænkt for at indeholde VTEC-bakterier, hvorefter danskerne reagerede prompte. envisions undersøgelse viser, at 24% helt undlod at købe agurker, 35% undlod at købe agurker fra bestemte lande og 7% tog andre forbehold. Det er da en handlingsændring med gods i. Og selvom synderen i stedet viste sig at være egyptiske bønnespirer, vidner historien om, at rationel og informativ kommunikation om et alvorligt emne, kan flytte både holdninger, varer og mennesker. Så lad os give plads til både positiv kommunikation om sundhed og kommunikation, der fokuserer på problematikkerne ved alt det usunde, så vi udvider spillebanen og lukker op for alle muligheder. envision vil gerne slå et slag for både krammeren og lammeren. En krammer-kampagne fokuserer på alle glæderne ved at træffe det sunde valg og viser, at sundhed sagtens kan være sjovt eller nemt. En lammer-kampagne derimod fokuserer på farerne ved at være usund og gør opmærksom på, at modtageren skal tage stilling til et sundhedsproblem. Forskellen bliver tydelig, når vi ser på et konkret eksempel: 18

19 Stegt eller beskyttet Solens stråler kan være farlige den er feset ind. Men det er så dejligt at ligge på stranden og slappe helt af, mens man bliver branket godt igennem. Derfor skal vi nogle gange lige mindes om, at vi skal passe på. Det gjorde Israels svar på Kræftens Bekæmpelse (Israel Cancer Association) med en grundig lammer på en strand i Tel- Aviv. For at gøre opmærksom på farerne for at få hudkræft ved for meget solbadning, lagde de 50 håndklæder med et motiv med brændende kul ud på det varme sand. Sådan mindede de solslikkerne om, at de skulle være opmærksomme på et sundhedsproblem, som de måske havde lukket øjnene for. I en kampagne med et lignende budskab, valgte Nivea i stedet krammer-vejen til at komme igennem til det solbadende folk i Dubai. De opsatte 50 gennemsigtige parasoller på standen med budskabet All the protection you need og uddelte gratis vareprøver af deres solcreme. Parasol-eventen viste modtagerne, at Niveas produkt kan afhjælpe et sundhedsproblem på en nem og behagelig måde, der gør det lidt sjovere at være sund. 19

20 Rationel Det er naturligvis ikke så enkelt at lægge en kommunikationsstrategi for et sundhedsbudskab, at man blot skal vælge imellem en krammer elle en lammer. En grundig viden om markedet og en skarp indsigt i målgruppen er som altid dødsens nødvendigt, og så kan både krammer og lammer leveres på meget forskellige måder. For skal budskabet tale til modtagerens fornuftigt tænkende hjerne eller til det bankende hjerte? Skal kommunikationen være rationel eller emotionel? Emotionel eller 20

21 Rationel Krammer Lammer Emotionel 21

22 Rationel krammer En rationel krammer handler om at hjælpe sundheden på vej ved at gøre det nemmere at træffe det sunde valg. Når danskerne synes, det er hårdt og besværligt at leve sundt, er det den rationelle krammers opgave at overbevise dem om, at de tager fejl. envision har udviklet en rationel krammer-strategi til Dansk Supermarkeds privat label sundhedsserie Levevis. Levevis-serien samler sundere og mere miljøvenlige produkter på tværs af kategorier og gør det nemmere for de fortravlede danskere hurtigt at overskue sundhedsjunglen. 22

23 Emotionel krammer En emotionel krammer handler om at vise, at sundhed overhovedet ikke behøver være hverken kedeligt eller surt. Sundhed betyder ikke fravalg, for det kan sagtens være noget dejligt behageligt, man har lyst til. Den emotionelle krammer-strategi har blandt andet været med til at booste salget af gulerødder i USA. En organisation, der kalder sig A Bunch of Carrot Farmers står bag konceptet Baby Carrots, der er små, sprøde snack-gulerødder pakket ind på en utraditionel måde. For hvorfor kan grøntsager egentlig ikke sælges på en sjov måde, som man gør med junk food? De små sprøde rødder sælges under teksten EAT EM LIKE JUNK FOOD, og indpakning, reklamer og POS er gennemsyret af sjov og ballade. Snack-gulerødderne kan blandt andet trækkes i automater, hvilket normalt er forbeholdt chips og chokolade. 23

24 Rationel lammer En rationel lammer sætter ærligt fokus på et sundhedsproblem ved hjælp af hårde fakta. Det handler om at være alvorlig og informere om konsekvenserne ved at fortsætte med at foretage det usunde valg. Sammen med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden stod Kræftens Bekæmpelse i sommeren 2010 bag en rationel lammer-kampagne, der skulle få danskerne til at skrue ned for solen. Ved hjælp af billeder af solskoldede skuldre, arme og fødder med påskriften Når først huden er rød, er skaden sket, mindede kampagnen danskerne om, at det er farligt at dyrke solen for meget. Og lammeren gav resultater på bordet: En stor undersøgelse med målinger før og efter kampagnen viser, at signifikant flere danskere efter kampagnen erklærer sig enige i, at det er vigtigt at beskytte sig for at undgå rød hud og solskoldninger. Undersøgelsen viser også, at flere har brugt solcreme, og færre har været forbrændt. Folk har forstået alvoren og beskytter sig i højere grad mod solen. 24

25 Emotionel lammer Den emotionelle lammer er det, vi ofte tænker på, når vi forstiller os en skræmmekampagne. Vi forestiller os udpenslet følelsesporno, hvor en grædende person fortæller om sit møde med sygdom, alkoholmisbrug, død eller noget helt fjerde. Det er kommunikation, der er designet til at skabe bekymring og frygt i menneskers sind. Den emotionelle lammer kan meget vel være den form for sundhedskommunikation, der har givet skræmmekampagnen sit dårlige ry. For når danskerne nu føler sig så pressede på sundhedsfronten, kan de godt blive trætte af at få tværet budskabet ud i ansigtet. Enhver emotionel lammer er dog ikke nødvendigvis dårlig kommunikation og kan sagtens være særdeles effektiv. Selvhjælpsbogen Kernesund familie Sådan! fra 2007 er en guide til et sundere liv, men den er samtidig en beskrivelse af en mors kamp med dårlig samvittighed over, at hun har ladet sin familie blive så usund, at den var ved at gå i opløsning både fysisk og følelsesmæssigt. Bogen solgte over eksemplarer og udfordrede Sundhedsstyrelsens kostråd. Den emotionelle lammer kan virke. Spørgsmålet er bare om danskerne finder den særligt tiltalende. 25

26 Juridisk hinderbahn! Regler for markedsføring. Så kan du godt begynde at ryste i bukserne og bide neglene ned til knoerne. For regler er der nok af, og kommunikation om sundhed kan derfor være en vanskelig forhindringsbane, der kan tage pusten fra selv den mest ihærdige paragrafrytter. Og det gælder bare om at have styr på lovene, for ellers kan man komme i store problemer med straf og bøder og hele kampagner, der må trækkes tilbage. Så hvis du er overbevist om, at dit produkt kan fremme sundhed, så er det altså på med læsebrillerne og i gang med at studere lovbøgerne, før du begynder at kommunikere det til omverden. Du må selvfølgelig ikke vildlede, det er klart. Den regel gælder i al markedsføring, og det er vi rigtig glade for hos envision. Men oven i den grundlæggende regel om vildledning, ligger der et væld af ekstra paragraffer, der gør kommunikation om sundhed til en noget vanskelig sag. Der er forskellige regler for sundhedsanprisninger på forskellige områder som fødevarer, kosttilskud, lægemidler og kosmetik. Og der er regler for hvem, hvornår og hvor man må reklamere med sundhedsbudskaber. Selvom du ikke har kommet parfume i dit plejeprodukt, må du for eksempel ikke bare skrive parfumefri, og selvom du har udviklet en serie med allergikere for øje, må du ikke kalde den allergivenlig. Der findes en liste over enkelte godkendte sundhedsanprisninger, som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort i EU, men den er fyldt med underpunkter, formaninger og undtagelser. I EU arbejder de i øjeblikket på at lave en endelig liste med mange flere lovlige sundhedsanprisninger. Ja faktisk skulle den have været færdig nu, men arbejdet er trukket ud, og derfor er det stadig lidt som at fægte i blinde, når man vil finde frem til en lovlig sundhedsanprisning. Alt skal nemlig i øjeblikket først godkendes i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og der kan behandlingstiderne godt trække i langdrag. 26

27 Fortvivl ej Vi håber ikke, at du nu sidder og er parat til at kaste håndklædet i ringen. Det kan ganske vist virke uoverskueligt, men husk at dine konkurrenter jo er i samme båd som dig. Du kan stadig lave god og skarp markedsføring, der taler til din målgruppe. Det er bare vigtigt, at alle, der har med markedsføring at gøre, har lovgivningens faldgruber for øje. Sæt dig ind i, hvilke juridiske problematikker, der kan være i forbindelse med dit sundheds-claim, og tag så en dialog med dit reklamebureau, så der kan findes en holdbar løsning, hvor ingen kan komme efter dig og slå dig i hovedet med lovgivning og paragraffer bagefter. Fra vores mange fødevarekunder har vi hos envision stor erfaring med sundhedsanprisninger, og vi er derfor opmærksomme på, at lovgivningen nogle gange kan være en forhindring for bestemte former for kommunikation. Mange sager bliver vurderet fra gang til gang, og flere faktorer spiller ind på, hvorvidt et sundheds-claim kommer igennem nåleøjet. Derfor kan det ofte være svært på forhånd at sige, hvad man må, og hvad man ikke må. Vigtigst af alt er, at man spørger eksperterne om råd, når man kommer i tvivl om lovgivningen og det gør vi. Mange tiltag sættes i gang for at forbedre danskernes sundhed. Forbud mod slikautomater på skolerne, afgifter på sukker, alkohol og røg og senest den udskældte fedtskat. Det er jo alt sammen i en højere sags tjeneste, nemlig sundhedens, men hos envision bekymrer vi os, når lovgivningen bliver så stram, at man ikke kan rokke med ørerne. Vi vil ikke have sundhedsregler på bekostning af gastronomiske oplevelser, og vi vil have lov til at fortælle, at noget er sundt og godt, hvis det rent faktisk er det. Derfor kæmper vi for retten til at kommunikere og for en markedsføringslovgivning, der ikke er så snæver og trang, at sproget og kommunikationen også bliver det. Det ender jo med, at man må gøre så mange krumspring for overhovedet at få lov til at sige noget som helst, at forbrugerne bliver endnu mere forvirrede og får endnu sværere ved at finde hoved og hale i sundheden. Og det er der ingen, der er tjent med hverken forbrugerne selv, producenterne eller Danmark som nation. Så hvis EU er på vej med en liste over lovlige sundhedsanprisninger, så ser envision gerne, at de får fingeren ud, så vi kan komme i gang med at sælge sundhed. 27

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning:

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: KOMMUNIKATION IT TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: V i har i et teknologi/biologi/kemi projekt skulle lave et produkt, som kunne

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria

Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria Kort intro... På de følgende sider vil du kunne læse lidt omkring hvordan du kan opretholde eller starte på en sundere livsstil. Emnerne er delt op i kost, træning

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Guide sider dvæsitr ktyrk dit li m omp v med Chris Mål romisløs og nå acdonald

Guide sider dvæsitr ktyrk dit li m omp v med Chris Mål romisløs og nå acdonald Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 20 sider Vær kompromisløs og nå dit mål Styrk dit liv med Chris MacDonald Vær stærk og nå dit mål INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vær

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere