Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet"

Transkript

1 Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni 2007

2 Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni 2007 Ref Rapport(1) Version 2 Dato Udarbejdet af HMP, PML Kontrolleret af OG Godkendt af SN Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Baggrund og formål 4 3. Vandløbsrestaurering i Mølleå systemet Hestetangs Å Generelt Bastrup Sø-Klevads Mose, (Kobakkevej), St. 165 til St. 826 m Beskrivelse af nuværende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Strækningen gennem Klevads Mose, St. 830 St m Beskrivelse af nuværende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Klevadshus-Kalkværksbro, St St m Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Kalkværksbro-Hestetangs Mølle St St m (Mølledam) Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Hestetangs Mølle - Vassingerødløbets tilløb, St St m Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Tilløbet af Vassingerødløbet - Gedevasebro, St St m Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Gedevasebro - Farum Sø (St St. 4575) Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Vassingerødløbet Generelt Øvre del, St. 0 St m (rørlagte del) Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag 5.3 Nedre del, St (inkl. søer i Terkels Skov) Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag 28 Ref /Rapport(1) I

4 6. Dumpedalsrenden Generelt Beskrivelse af eksisterende forhold Dumpdalsrenden Søerne i Rude Skov Projektforslag Forbedring af de fysiske forhold Forøget sommervandføring i Dumpedalsrenden Konsekvenser ved projektforslag Afløb fra Vejle Sø til Furesø Generelt Beskrivelse af eksisterende forhold Fysiske forhold, omgivelser og natur Kultur og rekreative forhold Projektforslag Mulighed for retablering af naturligt afløb fra Vejlesø Tilførsel af vand til vandløb fra Vejlesø til Furesø Etablering af vandløb fra Vejlesø til Furesø Konsekvenser ved projektforslag Natur Kultur og rekreative forhold Kildevæld Skurrekilde Beskrivelse af nuværende forhold Projektforslag Sankt Ansgarskilde Hesselkilde Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag 8.4 Louisekilde Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Mølleå fra Frederiksdal til Øresund Generelt Kultur og fritid Biologiske forhold Generelt om projektforslagene til omløb ved mølledammene Strandmøllen Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Rådvad Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Stampen Beskrivelse af eksisterende forhold 65 Ref /Rapport(1) II

5 9.4.2 Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Nymølle Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Ørholm Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Brede Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Fuglevad Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Lyngby Beskrivelse af eksisterende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Frederiksdal Beskrivelse af nuværende forhold Projektforslag Konsekvenser ved projektforslag Referencer Bilagsfortegnelse 84 Ref /Rapport(1) III

6 1. Resumé I forbindelse med vand- og naturindsatsen under miljømilliarden er der afsat 558 mio. kr. i til at udføre konkrete naturgenopretningsprojekter, der vil skabe bedre og mere natur samt forbedre vandmiljøet. Indsatsen skal primært ske indenfor større geografiske indsatsområder, som Skov- og Naturstyrelsen vurderer 1) har særlig store naturgenopretningspotentialer, 2) kan sikre resultater i forhold til Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne og 3) tilsammen repræsenterer en god geografisk spredning i Danmark. Et af indsatsområderne er Mølleåsystemet, som omfatter hele det topografiske opland til Mølleåen. De fleste af vandområderne i Mølleåsystemet lever ikke op til kravene i Regionplan 2005, og vurderes heller ikke at kunne leve op til kravene om en god økologisk tilstand i 2015 i henhold til vandrammedirektivet. Inden for indsatsområdet arbejdes med 3 delprojekter: Delprojekt 1 Rent vand i Mølleåsystemet Delprojekt 2 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Delprojekt 3 Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet Den foreliggende rapport omfatter delprojektet Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet. Formålet med opgaven er at etablere et beslutningsgrundlag for en eventuel følgende detailprojektering, idet forprojektet skal vurdere og prioritere tiltag, der kan forbedre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene inden for Mølleåsystemet. Tiltagene skal fremme målopfyldelsen for vandløbene i de fremtidige vandplaner og Natura 2000 planer, samt fremme naturværdierne i øvrigt samt friluftsliv og velfærd. Undersøgelsen har omfattet følgende : Forbedring af fysiske forhold i Hestetangs Å Forbedring af fysiske forhold i Vassingerød løbet Sikring af sommervandføring og forbedring af fysiske forhold i Dumpedalsrenden Naturligt afløb fra Vejlesø til Lillekalv evt. syd om Kaninholmen Kildevæld Forbedring af vandløbskvaliteten i Mølleå fra Frederiksdal til Øresund. 1/87

7 For overskuelighedens skyld er Mølleåens opland opdelt i delprojektområder: Hestetangs Å/Vassingerød løbet, Dumpedalsrenden/Skovrød sø, Afløbet fra Vejlesø til Furesø, Øvre Mølleå og Nedre Mølleå. Følgende projekter er beskrevet og vurderet, idet vurderingen har omfattet effekten af projektet på vandløbets plante- og dyreliv, målopfyldelsen i forhold til Regionplan, Habitat- og Vandrammedirektiv, påvirkning af naturen i omgivelserne samt rekreative og kulturhistoriske forhold. Anlægsomkostninger i forbindelse med eventuel gennemførelse af projektet er anslået. Hestetangs Å Kobakkevej: Slyngning af åen 2 steder nedstrøms Kobakkevej, udlægning af grus og sten. Anlægsoverslag: ,- Klevads Mose: Slyngning af åen gennem engen 2 steder, udlægning af grus og sten. Anlægsoverslag: ,- Klevadshus: Udligning af stryg, mikroslyngning inden for eksisterende vandløbsforløb. Anlægsoverslag: ,- Mølledam: Etablering af 3 slyngninger i den tidligere mølledam opstrøms Hestetangs Mølle. Anlægsoverslag: ,- Genåbning af rørlagte strækninger af Vassingerødløbet nord for Slangerup vej. Anlægsoverslag: ,- Etablering af omløb i forbindelse med de opstemmede søer i Terkelsskov, således at Vassingerødløbet ledes udenom. Etablering af overløb til eksisterende søer. Anlægsoverslag: ,- De samlede omkostninger til detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-, dog ,- i tilfælde af åbning af den rørlagte del af Vassingerødløbet Dumpedalsrenden Forbedring af de fysiske forhold i Dumpedalsrenden gennem opfyldning af vandløbets bund i forbindelse med rørudløb under Kongevej og Vasevej, slyngning af vandløbet gennem engen opstrøms Vasevej. Anlægsoverslag: ,- Etablering af forøget sommervandføring i Dumpedalsrenden gennem opmagasinering af vand i Skovrød Sø i Rude Skov. Anlægsoverslag: ,- De samlede omkostninger til detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. 2/87

8 Afløbet fra Vejle Sø til Furesø (1) Etablering af afløb gennem Malmmosen med udløb mellem Luknam og Kaningården, etablering af by-passledning fra Bækrenden under Vejlesø. Anlægsoverslag: 3,0 mio. (2) Etablering af afløb gennem Malmmosen med udløb mellem Luknam og Kaningården, tilførsel af renset spildevand fra Lundtofte Rensningsanlæg. Anlægsoverslag: 4,0 mio. De samlede omkostninger til detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,- Nedre Mølleå Strandmøllen (1). Omløb i mølledammen. Anlægsoverslag: 3,3 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Strandmøllen (2). Omløb gennem parken. Anlægsoverslag: 2,4 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Rådvad: Faunapassage gennem friløb. Anlægsoverslag: 1,1 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Stampen: Etablering af omløb: Anlægsoverslag: ,- Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Øvre Mølleå Nymølle: Etablering af faunapassage gennem omløb. Anlægsoverslag: ,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Ørholm: Etablering af omløb. Anlægsoverslag: 2,1 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Brede: Etablering af omløb. Anlægsoverslag: ,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Fuglevad: Etablering omløb. Anlægsoverslag ,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Lyngby: Etablering af omløb. Anlægsoverslag ,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. Frederiksdal: Etablering af stryg langs den sydlige bred:1,3 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til ,-. 3/87

9 Gennemførelse af tiltagene kan ændre på arten og omfanget af den fremtidige vedligeholdelse af Mølleåsystemet. Særlig i forbindelse med Mølleåens løb fra Furesøen til Øresund er der store kulturhistoriske interesser, samtidig med at der et behov for fysiske tiltag i vandløbet for at tilgodese opfyldelse af målsætningerne i Regionplan, Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv. De foreslåede foranstaltninger kan gennemføres med et minimum af indvirkning på de kulturhistoriske interesser. 2. Baggrund og formål I forbindelse med vand- og naturindsatsen under miljømilliarden er der afsat 558 mio. kr. i til at udføre konkrete naturgenopretningsprojekter, der vil skabe bedre og mere natur samt forbedre vandmiljøet. Indsatsen skal primært ske indenfor større geografiske indsatsområder, som Skov- og Naturstyrelsen vurderer 1) har særlig store naturgenopretningspotentialer, 2) kan sikre resultater i forhold til Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne og 3) tilsammen repræsenterer en god geografisk spredning i Danmark. Et af indsatsområderne er Mølleåsystemet, som omfatter hele det topografiske opland til Mølleåen. De fleste af vandområderne i Mølleåsystemet lever ikke op til kravene i Regionplan 2005, og vurderes heller ikke at kunne leve op til de forventede krav til en god økologisk tilstand i 2015 i henhold til Vandrammedirektivet. Inden for indsatsområdet arbejdes med 3 delprojekter: Delprojekt 1 Rent vand i Mølleåsystemet Delprojekt 2 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Delprojekt 3 Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet Den foreliggende rapport omfatter delprojektet Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet. Formålet med opgaven er at etablere et beslutningsgrundlag for en eventuel efterfølgende detailprojektering, idet forprojektet skal vurdere og prioritere tiltag, der kan forbedre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene inden for Mølleåsystemet. Tiltagene skal fremme målopfyldelsen for vandløbene i de fremtidige vandplaner og Natura 2000 planer, samt fremme naturværdierne i øvrigt samt friluftslivet. Undersøgelsen har omfattet følgende: Forbedring af fysiske forhold i Hestetangs Å Forbedring af fysiske forhold i Vassingerød løbet 4/87

10 Sikring af sommervandføring og forbedring af fysiske forhold i Dumpedalsrenden Naturligt afløb fra Vejlesø til Lillekalv evt. syd om Kaninholmen Kildevæld Forbedring af vandløbskvaliteten i Mølleå fra Frederiksdal til Øresund. 3. Vandløbsrestaurering i Mølleå systemet. Med henblik på at belyse mulighederne for vandløbsrestaurering, vil løsningsforslagene tage udgangspunkt i følgende tiltag: Forbedring af de fysiske forhold i vandløbene med henblik på at skabe varierede levesteder for flora og fauna, f.eks. ved genslyngning, forbedring af faldforhold, strømkoncentratorer, udlægning af sten og grus, forbedring af faunapassage. Fritlægning af rørlagte strækninger i relevante tilfælde Sikring af større sommervandføring i relevante tilfælde Restaurering af regulerede/udgrøftede kildevæld Konkret er følgende projektforslag undersøgt nærmere og indgår i opgaveløsningen: Forbedring af fysiske forhold i Hestetangs Å Forbedring af fysiske forhold i Vassingerød løbet Sikring af sommervandføring og forbedrede fysiske forhold i Dumpedalsrenden Naturligt afløb fra Vejlesø til Lillekalv evt. syd om Kaninholmen Kildevæld Forbedring af vandløbskvaliteten i Mølleå fra Frederiksdal til Øresund. For overskuelighedens skyld er Mølleå oplandet opdelt i delprojektområder (Fig. 3.1): Hestetangs Å/Vassingerød løbet (Område 1), Dumpedalsrenden/Skovrød sø (Område 2), Vejlesø/Malmmosen (Område 3), Frederiksdal (Område 4), Øvre Mølleå (Område 5) og Nedre Mølleå (Område 6). 5/87

11 Fig Delprojektområder i Mølleåoplandet. De udarbejdede projektforslag kan, udover de positive indvirkninger på naturen og rekreative forhold, medføre andre midlertidige eller permanent konsekvenser for natur- og kulturmiljø, som er søgt vurderet under det enkelte projektforslag. Helt åbenbare interessekonflikter er søgt undgået, f.eks væsentlige negative indvirkninger på tilgrænsende habitatområder og kulturminder. Det vil således i sidste ende være en helhedsvurdering, der skal afgøre om projektforslaget skal gennemføres. 4. Hestetangs Å 4.1 Generelt Tilgængelige historiske kort viser, at Hestetangs Å har været udrettet inden de første opmålinger. Åen har på delstrækninger et godt fald, men er i hele sin længde udformet som en gravet kanal. Ved Kobakkevej er der et udpumpningsanlæg til sikring af sommervandføringen (10 l/sek.). Anlægget anvendes ikke for tiden, da kildevand alene sikrer en vandføring på 20 l/sek ved Kalkværksbroen. Målsætningen for Hestetangs Å er kun opfyldt på delstrækninger iflg. regionplan 2005 for det tidligere Frederiksborg Amt. Årsagen er spildevandstilledning fra ukloakerede enkeltejendomme og dårlige fysiske forhold i vandløbet. Hestetangs Å er på hele strækningen udpeget som EU-habitatområde Vandløb med vandplanter. Opnåelse af gunstig bevaringsstatus vil indebære, at den naturlige eller delvist naturlige dynamik skal være til stede og vandkvaliteten må ikke udvise betydelige forringelser. De vigtigste trusler mod opnåelse af gunstig bevaringstatus er eutrofiering f.eks. i form af udledning af spildevand til vandløbet, vand- 6/87

12 indvinding i oplandet og morfologisk forarmning som f.eks. grødeskæring og opgravning I det følgende gennemgås Hestetangs Å, strækning for strækning, og relevante muligheder for restaurering beskrives og vurderes. På Bilag 1 er vist placering af de områder, hvor der beskrives muligheder for restaurering. 4.2 Bastrup Sø-Klevads Mose, (Kobakkevej), St. 165 til St. 826 m Beskrivelse af nuværende forhold Fra sit udspring ved udløbet fra Bastrup Sø i kote + 28,70 m i St. 165 m gennemløber vandløbet de første 490 m til Kobakkevej i et delvist tilgroet løb med en bundhældning på 0,92. På denne strækning består vandløbets omgivelser af sumpet naturskov med pil, el og tagrør. Der foreslås ikke restaureringsindgreb på denne strækning. På de følgende ca. 500 m følger vandløbet den nordlige kant af ådalen i en ret dyb rende med 1,27 fald. Efter Kobakkevej er der en bebyggelse med have ned til åen. De første 270 m følges åen af en cykelsti, der krydser åen fra nord- til sydsiden ca. 70 m fra Kobakkevej (Fig. 4.1). Fig. 4.1 Cykelstien mellem Klevads Mose og Kobakkevej. Vandløbet forløber dybt nedskåret langs stien i højre side. 7/87

13 På venstre side findes efter stibroen en eng på nordsiden, der er registreret som rigkær og som indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (7230 Rigkær). Herefter er der syd for stien et lavt område bevokset med græs og tagrør. Ved feriehjemmet går cykelstien op ad skrænten til bøgeskoven, mens åen fortsætter retlinet langs dalens nordlige kant med en elle/askeskov i ådalen på højre side (Fig. 4.2, indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (91 E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld)) indtil ådalen i St. 830 krydser en bro med Skovvej. Fig Elle/askeskov ved Hestetangs Å. Vandløbet er på den pågældende strækning kanaliseret, udgravet til for stor brede (2,0 m) og dybde. Bunden er stedvist sandet og vandløbet bærer præg af hårdhændet vedligeholdelse. Det er på den pågældende strækning målsat med A- målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er ikke opfyldt, idet faunaklassen det pågældende sted ved den seneste bedømmelse er målt til 4 /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter). Årsagen til den manglende opfyldelse vurderes at være påvirkning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme og de dårlige fysiske forhold i vandløbet, herunder det kanaliserede forløb og den hårdhændede vedligeholdelse. 8/87

14 4.2.2 Projektforslag Generelt kan der ved udgravning af et nyt leje udgraves med en mindre bundbredde end den i vandløbsregulativet foreskrevne bundbredde (1,2 m), da en mindre opstuvning ved store vandføringer ikke vil påvirke landbrugsarealer i omdrift. Ved udgravning i tørvejord udgraves 10 cm ekstra dybde, og vandløbet efterfyldes med groft grus, da der generelt er få strækninger med faste substrater i åen. St. 400 m: Muligheden for at slynge åen ind i engen på venstre side (mod nord) er opgivet, da de botaniske interesser i denne eng er store. St. 500 St. 600 m neden for Feriehjemmet: På denne strækning, hvor åen er nedgravet i den nordlige side af dalen, er der en eng med tagrør og græs til højre for stien. Det foreslås, at åen føres under stien med en ny bro og slynges så den følger den laveste del af engen frem til krydsning af stien fra skoven ned til åen under en ny bro. På denne måde føres åen tilbage til midt i dalen, men der skal anlægges to stibroer. St. 600 St. 826 m: Åen følger den nordlige side af dalen. Efter den nye bro under stien kan vandløbet føres tilbage til sit nuværende leje, hvor tværsnittet kan indsnævres til1,2 m med opfyldning med ral og sten. Alternativt anbefales, at der graves et nyt naturligt slynget leje gennem askeskoven, så vandløbet også på denne strækning forlægges til midt i dalen. Det nye vandløb kan udgraves med en minigraver, så det slynger sig mellem de store asketræer og derved alene vil påvirke mindre opvækst. Vandløbet vil desuden flyttes ud i en mere lysåben skov, så der bliver mulighed for vækst af vandplanter i vandløbet. Det aktuelle fald på de to strækninger er 1,27, så selv med en naturlig slyngning, vil der stadig kun opretholdes et fald på over 1. Projektforslaget er vist i Bilag 1.1 Anlægsoverslaget for de foreslåede projektforslag er vist i Bilag 1.11 for hvert enkelt projektforslag. Overslaget for genslyngning af de to delstrækninger er på ,- kr. Arbejdet kan gennemføres på 5 uger, bedst i august september, hvor vandføringen i åen er mindst og engene er forholdsvist tørre Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige De fysiske forhold i vandløbet vil blive forbedret, idet vandløbets forløb og bundforhold vil blive mere varieret med sten- og grusbund, stedvist forøget strømhastighed og flere vandplanter, idet der forudsættes en miljøvenlig vedligeholdelse eller slet ingen vedligeholdelse. Dette vil give mulighed for en væsentlig mere varieret smådyrsfauna af eksempelvis vårfluer, døgnfluer og slørvinger og flora af undervands- 9/87

15 planter, og dermed en højere faunaklasse. Den mere varierede sten- og grusbund vil evt. også kunne tiltrække bækørreder fra bestanden omkring Kalkværksbro. Mulighederne for at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk vandkvalitet og regionplanens målsætning vil blive markant forbedret, især hvis der også sker en indsats på spildevandsområdet. Også Natura 2000 målsætningen vurderes at blive styrket, idet den mere varierede vandløbsbund vil give mulighed for en mere alsidig flora i vandløbet. Forlægningen af vandløbet gennem lavbundsområdet vil også styrke dette naturmæssigt på grund af en mere naturlig overgang mellem vandløbet og dets omgivelse. Et mere varieret forløb gennem askesumpen vil på samme måde styrke vandløbets fauna og flora. En stedvis udtynding af askebevoksningen vil give et mere lysåbent vandløb med en mere varieret flora og fauna, og dermed en bedre målopfyldelse jf. ovenstående beskrivelse. Såfremt anlægsarbejdet udføres under hensyntagen til de forekommende træer, vurderes der ikke at være negative påvirkninger af elle-aske bevoksningen i forhold til udpegningsgrundlaget. Rekreative forhold Det mere varierede forløb af vandløbet, hvor det vil krydse Bastrupstien 2 steder ved en underføring eller en mindre bro, vil give en større landskabelig oplevelse af forløbet og gøre vandløbet langt mere synligt i landskabet end det er tilfældet for øjeblikket. 4.3 Strækningen gennem Klevads Mose, St. 830 St m Beskrivelse af nuværende forhold Efter vandløbets passage af en bro med Skovvej ved St. 830 m breder dalen sig ud i Klevads Mose, hvor åen fortsætter retlinet 535 m med et fald på 0,38. Vandløbet er næppe synligt på denne strækning og tilgroet med tagrør (Fig. 4.3). 10/87

16 Fig Hestetangs Å løber i en rørsump ved passagen af Klevads Mose. Der er rigelig vækst af vandplanten sideskærm. Vandløbet danner grænsen mellem en mose med tagrør, pil og spredte birketræer på venstre side (7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand), og en plejet eng med en varieret flora på højre side (Fig. 4.4). Engen grænser op til et højere liggende, overdrevslignende område, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund), ligesom der er udpeget et område 7220*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt ) vand på venstre side ved indløbet til engen. Et el-hegn hindrer dyrene i at græsse ud til vandløbsbredden. 11/87

17 Fig Klevads Mose set fra Bastrup stien. Terrænet skråner ned mod vandløbet, der forløber inde i rørbræmmen. På den nordlige side af vandløbet ses en pile- og birkemose. Hestetangs Å er på strækningen gennem Klevads Mose målsat med A-målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er ikke opfyldt, idet faunaklassen det pågældende sted ved den seneste bedømmelse er målt til 4 /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter), og det vurderes, at det især er de fysiske forhold der er af betydningen for den manglende opfyldelse. Bastrupstien forløber langs sydsiden af mosen på det højere beliggende areal Projektforslag Det foreslås, at vandløbet inddrages i den afgræssede eng. Dette kan gøres enten ved at udvide engen til den venstre (nordlige) side af vandløbet, hvis bunden her kan bære kreaturerne, eller ved at udføre to slyngninger ind i den afgræssede eng på de steder, hvor terrænet er lavest. Vandløbet i slyngningerne udføres med 10 cm grusbund og flade skråninger med anlæg 1:3, så kreaturerne ikke træder kanten af vandløbet ned. Der skal udføres en kvægovergang ved hver slyngning, så kvæget kan græsse hele folden. Projektforslaget er vist i Bilag 1.2 Anlægsoverslaget for genslyngning af åen i Klevads Mose er opgjort til ,- kr. 12/87

18 Arbejdet kan udføres på 3 uger i en tør periode Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige De fysiske forhold i vandløbet vil blive forbedret, idet vandløbets forløb og bundforhold vil blive mere varieret med tilført grusbund, stedvist forøget strømhastighed og flere vandplanter, idet der forudsættes en miljøvenlig vedligeholdelse. Dette vil give mulighed for en væsentlig mere varieret smådyrsfauna og flora af undervandsplanter, og dermed en højere faunaklasse. Den mere varierede grusbund vil evt. også kunne tiltrække bækørreder fra bestanden omkring Kalkværksbro. Muligheden for vinteroversvømmelse af engene øges. Mulighederne for at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk vandkvalitet og regionplanens målsætning vil blive markant forbedret. Også Natura 2000 målsætningen vurderes at blive styrket, idet den mere varierede vandløbsbund vil give mulighed for en mere alsidig flora i vandløbet. Forlægningen af vandløbet gennem engområdet vil også styrke dette naturmæssigt på grund af en mere naturlig overgang mellem vandløbet og dets omgivelse. Vælges et forløb, som også omfatter dele af den nuværende, nordlige bred, vil der ved plejetiltag kunne dannes et større sammenhængende engområde gennemstrømmet af et naturligt forløbende vandløb. Det forventes ikke, at det højereliggende overdrevsområde vil blive påvirket. Derimod er der risiko for, at vældområdet vil påvirkes og evt. dele af hængesækken. Desuden er der fundet rigkær i bunden af dalen. De eventuelle negative effekter kan imødegås ved reduktion af slyngningernes størrelse og en omhyggelig detailkortlægning i forbindelse med deres placering. Rekreative Det mere varierede forløb af vandløbet gennem engen, hvor det vil krydses af to mindre broer til kreaturpassage, vil give en større landskabelig oplevelse af forløbet og gøre vandløbet langt mere synligt i landskabet fra Bastrupstien, som forløber højere i terrænet langs sydsiden, end det er tilfældet for øjeblikket. 4.4 Klevadshus-Kalkværksbro, St St m Beskrivelse af eksisterende forhold Efter broen, der fører Skovvej over åen, er der et snævert stenet forløb med 0,8 m fald over ca. 50 m (Fig. 4.5). Derefter forløber vandløbet ca. 200 m langs dalens nordlige kant. Herefter løber vandløbet 350 m i en eng til Kalkværksbroen i et tidligere retlinet forløb som en naturlig bæk, der er let slynget på grund af tilgroning fra bredderne med et fald på ca. 0,4. Ifølge regulativets længdeprofil er det gennemsnitlige fald over de 600 m på 1,44, men det meste af faldet optages af stryget ved Skovvej. 13/87

19 Fig I forbindelse med stryget ved Klevadhus har vandløbet gode fysiske forhold og en god vandhastighed. Efter stryget og indtil engen er vandet stillestående i et dybt og bredt profil, som er uden vandplanter på grund af skygning. Der er sandsynligvis en opstuvende effekt fra væltede træer (Fig. 4.6). I engen strømmer vandet naturligt med en rig vegetation i og langs vandløbet. Efter Skovvej er der en bøgebevokset skrænt på venstre side (udpeget som 9130 Bøgeskove på muldbund) og en sumpet skov med ask, rødel, birk og pil på højre side. På de sidste 350 m før Kalkværksvej er der en plejet eng på begge sider af åen. Engen går over i overdrev på de gamle kalkværksgrave på højre side. Cykelstien passerer åen umiddelbart før broen for Kalkværksvej. Hestetangs Å er på strækningen fra Klevadhus målsat med A-målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er opfyldt, idet faunaklassen det pågældende sted (ved Kalkværksbro) ved den seneste bedømmelse er målt til 6 /1/. Det vurderes dog ud fra besigtigelsen, at målsætningen ikke er opfyldt på strækningen nedstrøms Klevadhus til begyndelsen af engen ved Kalkværksbro, jf. ovenstående beskrivelse, med baggrund i den lave strømhastighed og overskygning/tilgroning. 14/87

20 Fig Væltede træer medvirker til at skabe opstuvningseffekt nedstrøms Klevadhus. Samtidig forbedres lysforholdene for vandplanterne, der får en lokal opblomstring. Ved Kalkværksbro er der siden 1986 foretaget undersøgelse af fiskebestanden ved elbefiskning. Stationen rummer en bestand af selvreproducerende bækørred /2/. Bestanden vurderes siden 2000 som værende optimal i forhold til biotopforholdene. Af fiskearter er der desuden fundet 3- og 9-pigget hundestejle, ål og gedde /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter). Det vurderes, at bevaringstilstanden på den pågældende station ikke er gunstig. Bastrupstien forløber langs højre side af åen i større eller mindre afstand, og passerer åen til venstre side umiddelbart før broen for Kalkværksvej Projektforslag En udligning af strygets fald i opstrøms retning vil virke drænende på Klevads Mose og kan således ikke anbefales. Umiddelbart efter broen falder bundkoten i vandløbet til 0, 8 m i et stryg over 50 m, hvorefter resten af strækningen i skoven er uden fald med stillestående vand med en 3,1 m bred bundbredde. I forhold til vandløbsprofilets længdeprofil er bunden efter stryget gravet op til 0, 5 m for dybt. Det foreslås derfor, at vandløbet fyldes op til vandløbsregulativets bundkote, således at der kan opnås et fald på 1,4 på denne strækning. Vandløbets bundkote tilpasses til den eksisterende bund ved overgangen til vandløbet gennem engen opstrøms Kalkværksbroen. Inden for vandløbets oprin- 15/87

21 delige bredde i den nye bundkote kan der med sten udføres et slynget forløb med en bundbredde på 1,0 m. Ortofoto over strækningen er vist i Bilag 1.3. Anlægsoverslaget for projektforslaget er på ,- kr. Arbejdet kan udføres over 2 uger Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige Gennemførelsen af projektet vil forøge vandhastigheden og dermed forbedre iltforholdene på den pågældende strækning. Bundforholdene vil blive forbedret, og der vil blive skabt levesteder for flere arter vandløbsdyr på den pågældende strækning, hvilket igen vil give et væsentligt bidrag til opfyldelse af regionplanens målsætning og målsætningen om god økologisk vandkvalitet. Yderligere kan man fælde enkelte træer og dermed bedre lysforholdene i vandløb og skabe mulighed for forekomst af flere arter vandplanter. Hævningen af bunden og dermed vandspejlet vil kun påvirke den sumpede naturskov langs åens sydlige bred på den første strækning nedstrøms for stryget. Rekreative forhold Vandløbet vil fremtræde mere indbydende med et rislende forløb. 4.5 Kalkværksbro-Hestetangs Mølle St St m (Mølledam) Beskrivelse af eksisterende forhold Strækningen omfatter engen i den oprindelige mølledam for Hestetangs Mølle. Før og efter broen for Kalkværksvej falder åen over ca. 1,0 m over en strækning på 80 m. Herefter forløber åen i en gravet rende ca. 400 m gennem en plejet eng (den tidligere mølledam, som nu er opfyldt) til broen ved den forhenværende Hestetangs Mølle, med et fald på 0,5 m svarende til 1,25. På grund af skånsom vedligeholdelse er åen lettere slynget på denne strækning (se Fig. 4.7). 16/87

22 Fig Mølledammen set fra Hestetangs Mølle. Hestetangs Å er på strækningen målsat med A-målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen vurderes at være opfyldt, idet faunaklassen ved strækningens start ved Kalkværksbro ved den seneste bedømmelse er målt til 6 /1/, og vandløbskvaliteten ser ud til at være fin på strækningen, vurderet ud fra besigtigelsen. Den sydvestlige bred af vandløbet er udpeget som 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Ved Kalkværksbro er der siden 1986 foretaget undersøgelse af fiskebestanden ved elbefiskning. Stationen rummer en bestand af selvreproducerende bækørred /2/. Bestanden vurderes siden 2000 som værende optimal i forhold til biotopforholdene. Af fiskearter er der desuden fundet 3- og 9-pigget hundestejle, ål og gedde /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter). Bastrupstien forløber langs sydsiden af Mølledammen, delvist hævet over dalbunden på ådalens skrænter Projektforslag Åen forløber i et gravet leje midt gennem engen, som består af sedimenterne i den tidligere mølledam. Faldet på ca. 1,0 m fra Kalkværksbroen til lidt efter stibroen kan udnyttes til at hæve bunden og fordele faldet på en længere strækning, hvorved der kan laves slyngninger ind i engen i en naturlig dybde og med et fald på ca. 2. På 17/87

23 grundlag af en visuel vurdering af terrænforholdene foreslås først en mindre slyngning til venstre umiddelbart efter stibroen. Herefter følges det eksisterende forløb, hvorefter der kan udføres en større slyngning til højre. Umiddelbart før broen ved Hestetangs Mølle kan der udføres en slyngning til venstre. Det nøjere forløb gennem de laveste områder kan bestemmes ved en detailopmåling af mølledammen. Som tidligere beskrevet udgraves med overhøjde, så der kan udlægges en grusbund i vandløbet. Projektforslaget er vist i Bilag 1.4 Anlægsoverslaget for slyngning af åen i mølledammen er på ,- kr. Arbejdet kan udføres på 3 uger i den tørre sæson Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Der er næppe tvivl om, at vandløbet er udgravet ved tørlægningen af mølledammen. Da målsætningen for vandløbet i forvejen er opfyldt, vil en snoning ikke ændre på dette i nævneværdig grad. En snoning vil imidlertid være til gavn for engens planteog dyreliv, idet der vil etablere sig en mere naturlig hydrologi og overgang mellem vandløbets og dets omgivelser, som vil kunne forbedres med vinteroversvømmelser af engens lavere dele. Området vil skulle afgræsses, for at undgå tilgroning med pil. Det tilgrænsende overdrevsområde vurderes ikke at blive påvirket, da slyngningen kun vil finde sted i lavbundsområderne. Rekreative forhold Det visuelle indtryk af åens forløb gennem landslabet og samspillet med omgivelserne vil forbedres væsentligt. Dette vil fint kunne ses fra Bastrupstien på dalens skråninger. 4.6 Hestetangs Mølle - Vassingerødløbets tilløb, St St m Beskrivelse af eksisterende forhold Stryget ved Hestetangs Mølle har nærmest broen næsten karakter af et styrt med natursten (Fig. 4.8). Efter Hestetangs Mølle er der et stryg med et fald på 2,0 m over 35 m efterfulgt af en 150 m strækning med et fald på yderligere 2,1 m svarende til 14. På de efterfølgende 250 m indtil tilløbet fra venstre af Vassingerødløbet er faldet reduceret til 2,1. 18/87

24 Fig Styrtet ved Hestetangsmølle Ved Hestetangs Huse er der haver ned til åen på venstre side og cykelstien i bevoksning på højre side. I de højere liggende områder på højre side fortsætter overdrevsområdet fra den foregående lokalitet (6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund), og på venstre side er der et lille kildefelt (7220*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand). Det vurderes, at vandløbets målsætning er opfyldt på strækningen med baggrund i faldforholdene og bundforholdene. Der er dog næppe passage gennem styrtet ved Hestetangsmølle Projektforslag Det foreslås, at den første del af stryget bevares af kulturtekniske grunde, dog således, at der med sten bygges op, så bestanden af bækørreder kan passere stryget. Den nederste ca. 1,0 m af stryget kan anvendes til at forlænge strækningen med god vandløbskvalitet ved at hæve bunden op til 1,0 m og derefter fordele faldet på 3,5 m ned til c. St m, dvs. et gennemsnitligt fald på ca. 9. Lokalt må vandløbet ikke hæves så meget, at haverne på venstre bred kan oversvømmes, så faldet på den første strækning vil blive større og dermed mindre på den sidste strækning. Det nuværende vandløb fyldes op med grus og sten og inden for det nuværende tværsnit slynges vandløbet i den nye bredere bund ved placering af grupper af strømsten i skiftevis venstre og højre side. Projektforslaget er vist på Bilag /87

25 Anlægsoverslaget for hævning af bunden og etablering af vandløb med sten og grus er på ,- kr. Arbejdet kan udføres på 3 uger Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Gennemførelse af projektet vil skabe bedre passagemulighed for fisk og smådyr gennem styrtet og den mere varierede fysiske udformning vil danne grundlag for et mere varieret plante- og dyreliv. Herigennem vil bevaringsstatus blive styrket. Den længere vandløbsstrækning med stenbund vil kunne byde på vinterophold for vandstær. Rekreative forhold Visuelt vil den pågældende strækning komme til at fremtræde mere varieret, ligesom muligheden for at se vandstær tiltrækker fugleinteresserede. 4.7 Tilløbet af Vassingerødløbet - Gedevasebro, St St m Beskrivelse af eksisterende forhold Åen forløber på denne strækning med et meget lille fald i en gravet rende i et moseområde. Bastrupstien følger åen på højre side på opfyld gennem mosen. Efter tilløbet af Vassingerødløbet er der på venstre side et tilgroet moseområde med flere vandhuller, udpeget som 3150 Næringsrige søer og vandhuller på venstre side frem til Gedevasebro, hvor der også er udpeget et rigkær (7230 Rigkær). Efter Gedevasebro krydser stien over åen, som derefter forløber gennem Sortemosen til Farum Sø. Hestetangs Å er på den nedre del efter sammenløbet med Vassingerødløbet målsat med B-målsætningen opvækstvand for ørreder. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Den seneste faunabedømmelse fra 2006 gav resultatet faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Det vil sige, at målsætningen for den biologiske vandløbskvalitet ikke er opfyldt. Årsagen kan være tilledning af næringsstoffer fra regnvandsbetingede udløb til Vassingerødløbet, tilledning af spildevand fra ukloakerede ejendomme, samt manglende variation i vandløbets fysiske forhold. Fiskeundersøgelser har vist, at der forekommer ål, aborre, brasen, gedde og løje i åen ved Gedevasebro /1/ Projektforslag Det anses ikke for muligt eller ønskeligt at udføre anlægsarbejder for at slynge åen ind i mosen. Ved vedligehold af vandløbsbredden kan der fortsat bevidst udføres mikroslyngninger samt indsnævringer af bundbredden, der med tiden kan opnås et mere naturligt forløb med strømkoncentrationer. Tilførsel af grus på bunden vil sandsynligvis kun have kortvarig effekt på vandløbskvaliteten på grund af opblanding med sedimenter og den underliggende tørvejord, der er opblødt i vandløbets bund. 20/87

26 Et ortofoto over Hestetangs Å ved Gedevasebro er vist på Bilag Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Den systematiske mikroslyngning af vandløbet vil på længere sigt give mere varierede fysiske forhold og dermed skabe grundlag for et mere varieret plante- og dyreliv. Dette vil igen give et bidrag til opfyldelse af kvalitetsmålene for vandløbet samt styrke bevaringsstatus. Rekreative forhold Da Bastrupstien forløber umiddelbart op ad vandløbet, vil mere varierede fysiske forhold i vandløbet også give en større naturoplevelse ved færdsel på stien. 4.8 Gedevasebro - Farum Sø (St St. 4575) Beskrivelse af eksisterende forhold På denne strækning er faldet meget ringe og åen forløber gennem Sortemosen, der er et værdifuldt naturområde med udpegede rigkær (7230 Rigkær), væld (7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand) og sumpskov 91E0*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. I område findes endvidere den sjældne tørveviol. Vandløbet er på strækningen målsat med B-målsætningen opvækstvand for ørreder. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Den seneste faunabedømmelse fra 2006 ved Gedevasebro gav resultatet faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet), det vil sige målsætningen er ikke opfyldt Projektforslag Med baggrund i de meget værdifulde vådområder og den ringe mulighed for forbedring af vandløbskvaliteten på grund af det ringe fald på den pågældende strækning, foreslås ingen tiltag på denne strækning. 21/87

27 5. Vassingerødløbet 5.1 Generelt Den øvre del er af Vassingerødløbet, beliggende nord for Slangerupvej, er rørlagt med flere rørlagte tilløb. Rørlægningen følger i stor udstrækning det oprindelige forløb. Umiddelbart foran krydsningen af Slangerupvej er der dog en åben strækning, men i forbindelse med krydsningen af Slangerupvej er der en rørlagt strækning på ca. 90 m. Herefter forløber vandløbet i åbent leje resten af strækningen indtil sammenløbet med Hestetangs Å. Et par hundrede meter nedstrøms Slangerupvej gennemløber vandløbet 2 opstemmede søer. Vandløbet er på strækningen fra starten af den åbne del nord for Slangerupvej og til udløbet fra de kunstige søer i Terkelsskov målsat med en C-målsætning (afledning Af vand), og på den resterende nedstrøms strækning til udløbet i Hestetangs å med en A-målsætning. Målsætningen for den åbne del nord for Slangerupvej er ikke opfyldt. Årsagen vurderes at være regnvandsbetingede spildevandudledninger samt spildevandsudledninger fra ukloakerede enkeltejendomme. Endvidere er det muligt, at udvaskning af algevækst i de opstemmede småsøer kan forringe vandkvaliteten nedstrøms, ligesom rørlægningen vurderes at formindske vandløbets selvrensningsevne. Vassingerødløbet er på strækningen nedstrøms Slangerupvej udpeget som EUhabitatområde Vandløb med vandplanter. Opnåelse af gunstig bevaringsstatus vil blandt andet indebære, at den naturlige eller delvist naturlige dynamik skal være til stede og vandkvaliteten må ikke udvise betydelige forringelser. De vigtigste trusler mod opnåelse af gunstig bevaringstatus er eutrofiering f.eks. i form af udledning af spildevand til vandløbet og morfologisk forarmning som f.eks. grødeskæring, opgravning og tilstedeværelse af spærringer. De opstemmede søer udpeget som Næringsrige søer og vandhuller og den omgivende skov som 91 E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. I det følgende gennemgås Vassingerødløbet, strækning for strækning, og relevante muligheder for restaurering beskrives og vurderes. På Bilag 1 er vist placering af de områder, hvor der beskrives muligheder for restaurering. 5.2 Øvre del, St. 0 St m (rørlagte del) Beskrivelse af eksisterende forhold Fra sit udspring i Farremosen og til kort før Slangerupvej er vandløbet rørlagt over en strækning på godt 2600 m. På de første 700 m til krydsning med Nymøllevej forløber det rørlagte vandløb under agre i omdrift med en bundkote 2,0 2,5 m under 22/87

28 terræn. Herefter passeres over en strækning på 500 m et område med skov og mose med en bundkote ca. 2,0 m under terræn. Efter krydsning med Vassingerødvej passeres over 150 m til brønden i St m et industriområde med en bundkote 3,0 3,5 m under terræn og bygninger. I denne brønd er der tilløb af en større sidledning, Sideløb B. På de næste 400 m til Brønden i St m forløber det rørlagt vandløb under marker i omdrift med en dybde under terræn mellem 1,8 m og 2,5 m. I denne brønd er der tilløb af Sideløb C. Herefter er der et villakvarter over det rørlagte vandløb over en strækning på 200 m, idet der dog ikke er bygget over rørledningen. Ved St krydses vejen Bøgevangen, hvorefter det rørlagte vandløb indtil udløbet i St forløber under hestefolde i en dybde på 1,0 2,5 m. Den åbne strækning hen til Slangerupvej i St m har en ringe vandløbskvalitet med lille fald. Vandløbet fortsætter rørlagt i den nordlige grøft på en 50 m lang strækning før Slangerupvej krydses (23 m) og efterfølges af en 28 m lang rørlagt strækning i den sydlige grøft inklusive en passage af en skovvej. Der er således 90 m rørlagt vandløb i forbindelse med passagen af Slangerupvej. Den rørlagte del af vandløbet passerer landbrugsjord i omdrift, en kort strækning med plantet skov og mose samt under industribebyggelse og villaområde. Der er på denne strækning regnvandstilløb fra 3 gravede bassiner, der fungerer som overløbsbassiner for fælleskloakerede arealer og således kan medføre tilløb af opspædet spildevand. De nederste 550 m af det rørlagte vandløb forløber i hestefolde. Vassingerødløbet er på den øvre del målsat med C-målsætningen anvendelse til afledning af vand /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 4 (noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Den seneste måling viser dog kun en Faunaklasse 2 (meget ringe biologisk vandløbskvalitet). Årsagen til den manglende målopfyldelse er regnvandsbetingede spildevandudledninger samt spildevandsudledninger fra ukloakerede enkeltejendomme /1/, foruden rørlægningen, som nedsætter vandløbets selvrensningsevne Projektforslag Åbning af de rørlagte strækninger vurderes at være vanskelig og med begrænsede miljømæssige fordele. Åbning af det rørlagte løb opstrøms for Bøgevangen (ST m) vil ikke medføre væsentlige miljømæssige forbedringer i forhold til de vanskeligheder, der vil være forbundet med åbningen, især på grund af bundens store dybde i forhold til terrænet. Det vil være muligt at lade vandløbet passere vest om villaområdet og syd om 23/87

29 industriområdet, men i dybder på ca. 3 m i forhold til naturligt terræn. Åbning af vandløbet i mosen vest for industriområdet vil muligvis sænke vandstanden i mosen. På strækningen fra rørudløbet nord for Slangerupvej indtil krydsningen med Bøgevangen ved St vil det være muligt at åbne vandløbet. Der skal ske en detailopmåling af arealet for at vurdere dybden af det åbnede vandløb, da rørledningen ikke følger det laveste terræn, som et åbnet vandløb bør følge. Det vurderes på grundlag af længdeprofilet og observationer på stedet, at vandløbets dybde under terræn vil blive 1 2 m. Der må dog forudses problemer med lodsejerne med arealafgivelsen, da de fleste af hestefoldene allerede er overudnyttede, så der ikke er græsvækst i foldene. Der må udføres overgange over vandløbet i alle foldene. Tilkørselsvejen til rideskolen forudsættes passeret i det eksisterende rørgennemløb. Faldet på vandløbet kan blive 2. Det forudsættes, at vandstanden i vandløbet ikke kan hæves på grund af sidetilløbene. Åbning af vandløbet i hestefoldene vil kun være rimeligt, hvis de rørlagte strækninger langs Slangerupvej også åbnes, idet den ca. 90 m lange rørlagte strækning vil virke som en spærring af biologisk spredning op til den nyåbnede strækning. Åbning af den 50 m lange strækning på den nordlige side vil medføre en udvidelse af den eksisterende grøft ind i haver med rydning af hegnet mod vejen inklusive ca. 40 år gamle rødgraner. Projektet er vist på Bilag 1.7. Anlægsoverslaget er opgjort til ,- kr., hvortil kommer lodsejererstatninger. Arbejdsperioden er anslået til 6 uger Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Åbning af vandløbet på delstrækninger vil alt andet lige betyde en forbedret vandkvalitet, idet tilgangen af luftens ilt vil forbedre vandløbets selvrensningsevne (omsætning af organisk stof og næringsstoffer), og dermed skabe bedre levevilkår for dyrelivet. Tilgangen af lys vil sammen med udlægning af groft grus som bundmateriale give mulighed for plantevækst og levesteder for bunddyr. Den bedre vandkvalitet vil også forbedre vandkvaliteten i de nedstrøms liggende dele af vandløbet, og dermed bidrage til at opfylde målene for kvaliteten og bevaringstilstanden. Rekreative forhold Selv om et åbent vandløb alt andet lige vil have en større rekreativ værdi end et rørlagt, vil værdien i dette tilfælde være begrænset på grund af den dybe beliggenhed af vandløbet, der kun vil være synligt fra hestefoldene. 24/87

30 5.3 Nedre del, St (inkl. søer i Terkels Skov) Beskrivelse af eksisterende forhold Nedstrøms for Slangerupvej forløber vandløbet i et åbent forløb indtil udløbet i Hestetangs Å. Efter 150 m fra rørudløbet er der et 1,2 m højt styrt, og efter 200 m med ca. 3, 2 m fald på vandløbet er der endnu et styrt på ca. 1,5 m, opbygget af træ, som dog på grund af erosion omløbes af vandløbet (Fig. 5.1). Umiddelbart efter dette styrt løber vandløbet ind i de to opstemmede søer, der sandsynligvis er anlagt som slambassiner, dengang Vassingerødløbet var stærkt forurenet med industrispildevand fra Vassingerød. Fig Gammelt styrt i Terkelsskov Vandløbet løber nedstrøms Slangerupvej på hele strækningen i løvskov på fugtig bund. Tæt på Slangerupvej er der tale om en blandet løvskov, der fungere som arboret med informationsskilte på træerne. Omkring og nedstrøms søerne ligger elleog askesumpe, udpeget til 91 E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Søerne er udpeget til 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Søerne har næppe nogen god vandkvalitet med baggrund i den store belastning med næringsstoffer fra vandløbet. Vassingerødløbet er på denne strækning målsat med A-målsætningen særligt naturområde med fiskeinteresser. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er ikke opfyldt, idet faunaklassen ved sidste undersøgelse i 2006 blev bestemt til 5 (God økologisk vandkvalitet). Årsagen vurderes at være regnvandsbetingede spildevandudledninger samt 25/87

31 spildevandsudledninger fra ukloakerede enkeltejendomme. Endvidere er det muligt, at udvaskning af algevækst i de opstemmede småsøer kan forringe vandkvaliteten nedstrøms. Ved St er der et regnvandstilløb U12, som kortvarigt kan give store vandmængder til vandløbet (Fig. 5.2). Det er tidligere foreslået at udgrave et regnvandsbassin for at reducere tilstrømningen. Fig Regnvandsudløb til Vassingerødløbet. Vandløbet nedstrøms for dette tilløb forløber i fast tørvejord, men uden faste substrater. Det ser ud som om, at store vandføringer fra regnvandstilløbet U 12 har bortvasket alle sand og grusaflejringer på denne strækning Projektforslag Det anbefales at føre vandløbet forbi de opstemmede søer nedstrøms Slangerupvej. Ved det eksisterende stemmeværk af træ St udføres et overløb af beton eller sten, således at normal vandføring ledes fra mod venstre til et nyt vandløb. Projektforslaget er vist i Bilag 1.6 Overfaldet udformes således, at det overskydende vand ved store tilstrømninger af regnvand fortsætter i det nuværende vandløb til søen, hvor sand mv. kan sedimentere, inden vandet ledes tilbage til vandløbet. Det nye vandløb udgraves med en minigraver, så det slynger sig mellem de store asketræer i lavningen langs den østli- 26/87

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN Kolding Kommune Dokumenttype Dimensioneringsnotat Dato Juni 2015 KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN INDHOLD 0. Generelt 1 0.1 Alment 1 1. Vandløb og tilløb 2 1.1 Eksisterende vandløb og tilløb

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Tilladelse efter vandløbsloven til krydsning af vandløb (Gammelgrøft) med kreaturbro på matrikel 311, Gl. Ladegård, Hammelev ejerlav

Tilladelse efter vandløbsloven til krydsning af vandløb (Gammelgrøft) med kreaturbro på matrikel 311, Gl. Ladegård, Hammelev ejerlav Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14 6300 Gråsten att. Martin Reimers mre@nst.dk Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 E-mail: teknikmiljoe@haderslev.dk

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle

Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle Til Rådgiver Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle Baggrund Projektets overordnede formål er at forbedre de fysiske

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing Falster 18-06-2015 TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Der er udarbejdet projekt for restaurering af Fribrødre

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Bilag 01-4. Notat. Hillerød Kommune HELHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG CENTRET. Overfladevand. 07. maj 2007 Bjarne Persson

Bilag 01-4. Notat. Hillerød Kommune HELHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG CENTRET. Overfladevand. 07. maj 2007 Bjarne Persson Bilag 01-4 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Hillerød Kommune HELHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG CENTRET Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING Rudersdal Kommune April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING PROJEKT Rudersdal Kommune. Detailprojekt vandløbsrestaurering Rudersdal Kommune Projekt nr. 212773 Dokument nr. 1212078513

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå. Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-22-15 Høring af vandløbsregulering

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby

Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby Silkeborg Kommune meddeler i medfør af

Læs mere

Helsingør Kommune. Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk.

Helsingør Kommune. Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk. Helsingør Kommune Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk. december 2013 1 2 Indhold INDLEDNING 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Vandløbet og dets målsætning

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus.

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus. #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Sorring Skov Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Godkendelse til at anlægge kreaturbro over Gelså på strækningen mellem Bevtoft og Hjartbro Skov

Godkendelse til at anlægge kreaturbro over Gelså på strækningen mellem Bevtoft og Hjartbro Skov Jette Jacobsen Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Miljø og natur Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato 14. september 2015 -Sagsident:

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme.

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme. Center for Teknik og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 3.09.2015 Sagsnr.

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015 Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015 Gennemgang af mulige vejadgange til byudviklingsområde mellem Vejlevej 2 og Hald Ege (Teglgårdsvej/Nonbo Enge) Generelt Alle 3 forslag skal krydse

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Tilladelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af anlæg

Læs mere

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet

Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Landsdelscenter Nordsjælland Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Teknisk rapport Juni 2007 Landsdelscenter Nordsjælland Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Teknisk rapport Juni 2007 Dokument

Læs mere

Regulativ for kommunevandløbet. Værngrøften. Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd. Ringkøbing-Skjern Kommune

Regulativ for kommunevandløbet. Værngrøften. Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd. Ringkøbing-Skjern Kommune Regulativ for kommunevandløbet Værngrøften Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd Ringkøbing-Skjern Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Side Forord 1. Grundlaget for regulativet 2. Betegnelse af vandløbet

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing 24. JULI 2015 REMME A REGULERING A VANDLØB TINGSTED Å, VANDLØB 88, ST. 13315-14064 & ST. 14960-15226 ormål Reguleringsprojektet har til formål at bringe Tingsted

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014 Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Den Særlige Vand og Naturindsats

Den Særlige Vand og Naturindsats Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

3. Arealet skal henlægge efter arbejdets udførelse uden isåning af græs el. lign.

3. Arealet skal henlægge efter arbejdets udførelse uden isåning af græs el. lign. Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Att. bc@billundvand.dk Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at nedgrave spildevandsledninger og omlægge vandløb i naturbeskyttet mose Billund

Læs mere

Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå

Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. januar 2016 BrevID.: 2185380 Medarbejder: KBD Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Tilladelse efter Vandløbslovens

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere