Design i et regionalt perspektiv. D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design i et regionalt perspektiv. D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014"

Transkript

1 D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014 ISBN: Poul Rind Christensen Professor Postdoc Susanne Jensen

2 Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram, som har til formål at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem brugen af design. Programmet har særlig fokus på mindre virksomheder i Region Syddanmark. I tilknytning til de mange udviklingsaktiviteter, D2i tilbyder virksomheder, organisationer og designere, gennemføres en række analyser, der samlet set har til formål at styrke og udvikle det vidensgrundlag, som D2i arbejder på. Der udarbejdes således analyser, som har til formål at opsamle, bearbejde og formidle den konceptuelle viden, som D2i har genereret. Ligeledes gennemføres analyser, som har til formål at vurdere effekterne af de udviklingsaktiviteter, D2i udfører. Andre analyser har til formål at analysere den rolle, design spiller som fundament og drivkraft for virksomhedernes innovation og konkurrenceevne. D2i Working Paper-serien har til formål at samle og formidle resultaterne af de analyser, som forskere og analysemedarbejdere ved D2i har gennemført. Analyseenheden i D2i består af professor Poul Rind Christensen, postdoc Susanne Jensen, postdoc Marianne Storgaard og postdoc Pia Storvang samt sekretær Jytte Krogh Jørgensen. Desuden har Benthe Hilligsø og Kiki Mikkelsen medvirket som forskningsassistenter i store dele af projektets løbetid. Side 2/18

3 1. Indledning Dansk Design står for mange som et ikon for dansk eksport og kreativitet. De danske møbelklassikere fra 50 erne og 60 erne fremhæves gerne og sælger stadig på vores eksportmarkeder sammen med designikoner som Georg Jensen Damask, Royal Copenhagen, Bang & Olufsen, Lego, Kvadrat, Stelton og mange andre. Det danske designerhverv har imidlertid udviklet sig markant hen over de seneste år. I takt med at innovation er blevet en central konkurrenceparameter i danske virksomheder, er der ved at ske et skift i forståelsen af den rolle, design spiller for virksomhedernes forretningsudvikling. Skiftet indebærer et mere strategisk syn på design væk fra alene at se design som formgivning af produkter og symboler. Derved ses design som en central skabende proces, som fx bidrager til brugercentreret innovation. Mens ny teknik og viden skubber til udviklingen af nye produkter og ydelser (science push innovation), bidrager designerhvervet til at udvikle nye produktidéer gennem eksperimentelle former for inddragelse af såvel professionelle brugere (D2B 1 ) som private slutbrugere (D2C) (demand pull innovation). Det skaber en bro mellem de tekniske muligheder og de brugerbehov og anvendelsesperspektiver, der kommer til udtryk. I Danmark har denne udvikling, sammen med væksten i anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi, medført en ganske betydelig vækst i designerhvervene de seneste årtier. Det er denne udvikling i designerhvervene og andre virksomheders brug af deres ydelser, artiklen handler om. I det følgende gives først en kort national oversigt i afsnit 2, hvorefter afsnit 3 og 4 ser på den rolle, designerhvervene spiller for den regionale og lokale erhvervsudvikling og beskæftigelse. I afsnit 5 belyses, hvor man finder virksomheder uden for designerhvervene, som benytter sig af design. Ligeledes belyses, hvad der karakteriserer designeren i de virksomheder, der anvender design. Disse faktuelle forhold sættes i afsnit 6 i sammenhæng med refleksioner over ændringer i den rolle, design spiller i den voldsomme transformation, den danske erhvervsstruktur undergår i disse år. 2. De danske designerhverv Dansk design har traditionelt været sammensat af en række designerhverv med hver deres fokus og faglige ståsted. Blandt de centrale er tekstil- og modedesign, keramisk design, industriel design, møbel- og rumdesign, grafisk design og illustration. I takt med den digitale udvikling har desig- 1 D2B står for design til virksomheder. Begrebet bygger videre på begrebet business to business (B2B). D2C står for design til brugere i private husholdninger (slutbrugere). Det begreb bygger på begrebet business to consumer (B2C). Side 3/18

4 nernes domæne imidlertid udviklet sig betydeligt, således at også digital design, kommunikationsdesign, spildesign og interaktiv design (menneskemaskine interfaces ) indgår som centrale domæner. Samtidig har den teknologiske udvikling medvirket til en stigende integration af hidtil adskilte vidensfelter. I dag samles designfaget på tværs af disse felter omkring de særlige eksperimentelle processer og metoder, som har rod i designfaget. Det er formentlig netop disse eksperimentelle fremgangsmåder og den tværfaglige og kunstneriske fundering, som bidrager til, at design ofte ses som et centralt bidrag til dynamikken i det innovative samfund, således som f.eks. en rapport fra EU Kommissionen (2009) Design as a driver of user-centred innovation fremhæver. Det giver også en væsentlig del af forklaringen på, at designerhvervene har oplevet en ganske betydelig fremgang i såvel salg, eksport, antallet af virksomheder som i beskæftigelse, således som figurerne 1-3 vidner om. Opgørelserne hviler på branchesammensætningen fra Danmarks Statistiks Dansk Branchekode 2007 (DB07), hvor design er sammensat af tre forskellige delbrancher, nemlig industriel design og produktdesign (branchekode ), kommunikationsdesign og grafisk design (branchekode ) og indretningsarkitekter og rumdesign (branchekode ). I dag er de tre delbrancher nogenlunde lige store. Men kommunikationsdesign, herunder ikke mindst digital design, er en opkomling, som har undergået en voldsom faglig udvikling og har været under kraftig vækst de seneste år. Udover de tre delbrancher findes der givetvis også langt flere beskæftigede designere i beslægtede erhvervsgrene som f.eks. marketingbureauer, arkitektvirksomheder, grafiske virksomheder og i informations- og kommunikationsvirksomheder. De er dog ikke medtaget i nedenstående nøgletal. Figur 1 viser en række økonomiske nøgletal for designerhvervene. Som det fremgår, har designerhvervenes vækst været ganske betydelig gennem de sidste godt tolv år. Omsætningen målt ved salget er steget til over det dobbelte og rundede i mia. kr. - med et konjunkturelt tilbageslag i medens eksporten næsten blev tredoblet i perioden og rundede 1,2 mia. kr. i Stigningen i aktivitet har også haft betydning for importen, hvor der også ses en betydelig vækst. I 2013 udgør eksportens andel af omsætningen 24 %, og importandelen 14 %, begge har været stigende i perioden, importandelen mere end eksportandelen. Eksportandelen ligger marginalt under niveauet for alle danske virksomheder, men langt under de eksportandele, som ses i visse dele af industrien. Side 4/18

5 Figur 1. Nøgletal for designerhvervene: salg, eksport, import Salg i alt, mio. kr. Eksport, mio. kr. Import, mio. kr Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Siden 2001 har væksten i antallet af registrerede virksomheder i designerhvervene været meget stor - if. tabel 2 er antallet næsten tredoblet. Men antallet af såkaldt reelle 2 virksomheder er langt mindre og udgør kun 1,18 % af de reelle virksomheder i de private byerhverv 3. Den store forskel på antallet af registrerede virksomheder og de reelle peger med andre ord på, at designerhvervene er præget af et mylder af meget små virksomheder. Andre nøgletal peger også på, at designbranchen, på trods af væksten, kun har en beskeden tyngde i den danske erhvervsstruktur. Designbranchens omsætning såvel som eksporten udgør således kun 0,16 % af byerhvervenes samlede omsætning og eksport, ligesom designerhvervenes andel af beskæftigelsen kun udgør 0,18 % af de fuldtidsansatte i de private byerhverv. Samtidig er iværksætterraten i branchen imidlertid ekstremt høj. Nogle år er den på over 15 % af den eksisterende virksomhedsbestand, mens den for alle erhverv som helhed typisk ligger mellem 8 og 10 %. De høje iværksætterrater understøttes af tal fra Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (2014), som viser, at iværksætterraten blandt dimittender fra Designskolen Kolding og Kunstakademiets 2 Betegnelsen reelle virksomheder er et statistisk registreringsbegreb. Reelle firmaer er virksomheder med mere end ½ årsværk i aktivitet målt på løntimer eller med en beregnet indtjening af en vis størrelse, jf. Danmarks Statistiks klassifikation 3 Private byerhverv udelukker virksomheder i primære erhverv som f.eks. landbrug samt offentlige og selvejende institutioner Side 5/18

6 Designskole er ekstremt høje og rangerer mellem 24 og 28 % af dimittenderne fra de to skoler i På den baggrund peger meget på, at de nye virksomheder, som løbende kommer til, giver et væsentligt bidrag til fornyelse, omstilling og innovation i designerhvervene. I denne omstillingsdynamik gemmer sig givetvis også et næsten tilsvarende stort antal virksomheder, som nedlægges. Under hvad man billedligt talt kunne kalde den rolige overflade, gemmer sig med andre ord en kraftig dynamik i iværksætteraktiviteten. Mange føler sig kaldet, men få bliver de udvalgte. Figur 2. Nøgletal for designerhvervene: antal virksomheder og nyetableringer Antal virksomheder (CVR-numre) Antal reelle firmaer (minimum ½ årsværk) Heraf nye firmaer (etableret i året) Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Noter: Der er ingen oplysninger for CVR-virksomheder For reelle firmaer er senest offentliggjorte tal fra 2011 I 2011 beskæftigede designbranchen fuldtidsansatte, jf. figur 3. Det svarer til ansatte i Det tal voksede til personer i Væksten i antal beskæftigede personer er noget højere end væksten i fuldtidsansatte. Det indikerer, at der er sket en vækst i andelen af medarbejdere, som er deltidsansatte. Sammenlignes udviklingen i de forskellige nøgletal for designbranchen, ses det, at væksten i omsætning har været større end væksten i antal virksomheder, der samtidig har været større end væksten i beskæftigelsen. Alt i alt betyder det, at produktiviteten målt som omsætning per medarbejder er steget til gunst for udviklingen i branchen. Side 6/18

7 Figur 3. Nøgletal for designerhvervene: beskæftigede og fuldtidsansatte Antal fuldtidsansatte Beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Sammenfattende kan vi konstatere, at designerhvervene i Danmark er præget af en betydelig vækst, men også en meget lille tyngde i den samlede danske erhvervsstruktur. I det følgende ses på, hvorledes designerhvervene præger de enkelte egne af landet. 3. Design i en regional og lokal kontekst Designerhvervene indgår i de såkaldt kreative vækstlag, som har været tildelt betydelig opmærksomhed efter fremkomsten af Richard Floridas bog Den kreative Klasse (2000). Som de fleste læsere vil erindre, søger medlemmer af den kreative klasse, ifølge Richard Floridas tese, fortrinsvis bopæl i områder med en kulturel mangfoldighed, som understøtter deres livsstil og nærer deres kreative netværk og udfoldelsesmuligheder. Det er en væsentlig pointe i Floridas arbejde med den kreative klasse, at mens det traditionelt antages, at arbejdskraften flytter til de steder, hvor der er ledige arbejdspladser, så er tesen nu, at såvel personer som virksomhederne inden for de kreative erhverv lokaliserer sig de steder, hvor andre virksomheder og potentielle medarbejdere i den kreative klasse bosætter sig. På danske forhold er der gennemført en ganske omfattende undersøgelse af den kreative klasses geografiske bosætningsmønstre (Andersen og Lorenzen, 2009). Ifølge forfatterne er den kreative klasse i Danmark forholdsvis større end i fx USA. Klassen har samtidig et bosætningsmønster, som minder om det, Florida peger på i sine publikationer, men ikke helt. I Danmark tiltrækkes dele af den kreative klasse også af områder med en Side 7/18

8 særlig herlighedsværdi (som f.eks. Svendborg, Skanderborg og Fanø) eller områder med en særlig avanceret erhvervsstruktur. Sønderborgområdet fremhæves i den henseende. I både Floridas og de danske undersøgelser nævnes design i forbifarten som én af de kreative professioner, der indgår i klassifikationen af den kreative klasse. Men det sker uden synderligt detaljerede informationer om designernes bosætningsmønster - som i øvrigt i et land som Danmark kan afvige ganske betydeligt fra deres erhvervsmæssige domicil. En undersøgelse fra USA (Markusen et al., 2008) peger imidlertid på, at designerhvervet under ét indtager en central position i de kreative erhverv, ikke mindst hvis man ser på designerhvervenes bidrag til væksten i de kreative erhverv. Nu afhænger vurderingerne af de forskellige kreative gruppers bidrag jo af, hvorledes den kreative klasse afgrænses. I en oversigt anfører Reese og Sands (2008), at der bestemt ikke er tale om nogen entydig klassifikation i de forskellige empiriske undersøgelser, ej heller i de bidrag, som søger at begrebsliggøre den kreative klasse som fænomen. Dette forhold bidrager til, at de kreative vækstlag generelt og som geografisk fænomen er vanskelige at anvende som pejlemærke i analytisk øjemed, såvel som i et erhvervsfremmende perspektiv. 4. Designerhvervenes regionale og lokale forankring På trods af usikkerheden i afgrænsningen af den kreative klasse er der dog næppe tvivl om, at designerhvervene under ét udgør et af de væksttunge elementer i de kreative erhverv. Som det fremgår af tabel 1 over beskæftigelsens og virksomhedernes fordeling på kommuner i 2013, er designerhvervene stærkt overrepræsenteret i Københavns Kommune, som alene trækker 38 % af beskæftigelsen i landet og 35 % af antallet af designvirksomheder. Københavnsområdet, inklusive Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Ballerup og Gladsaxe, tegner tilsammen over halvdelen af såvel beskæftigelsen som antallet af virksomheder i designbranchen. Tabel 1 viser imidlertid også, at de tre kommuner, hvor design- og arkitektskolerne ligger, tilsammen huser halvdelen af alle designerhvervenes beskæftigede i Danmark i 2013, mens top 25-kommunerne tilsammen tegner sig for over 80 % af beskæftigelsen. Selvom der således er en stærk koncentration af beskæftigede og virksomheder i bestemte områder, så viser den samlede kommunale oversigt, som ikke er gengivet her, også, at stort set alle kommuner har såvel virksomheder som beskæftigede inden for designerhvervet. Denne spredning skyldes ganske givet en myriade af små designvirksomheder, som bl.a. arbejder inden for kommunikationsdesign og kunsthåndværk. Side 8/18

9 Tabel 1 viser også en vis dynamik i lokaliseringen, da seks kommuner ryger helt ud af top 25 listen fra 2008 til 2013 målt på beskæftigelse i designerhvervene. Det sker f.eks. for Ikast-Brande, Furesø og Allerød, selv om de har en relativ god rangering som henholdsvis nr. 13, 14 og 15 i Til gengæld træder Esbjerg og Randers ind på listen som højdespringere. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Viborg glider langt ned på listen, mens modsat Holbæk springer frem på ranglisten. Sidste sølje i tabel 1 viser virksomhedsstørrelsen, som varierer ganske meget mellem kommunerne. I langt de fleste kommuner er den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse dog under 1 person. Der er ganske få positive undtagelser med Middelfart med 2,2 ansatte, Kolding med 1,6 ansatte, Ballerup med 1,4 ansatte, Holbæk med 1,3 ansatte samt Esbjerg med 1,1 ansatte per virksomhed. Et supplerende billede gives i Kulturministeriets beskæftigelsesrapport (2012). Den viser, at beskæftigelsesoplandene for designskolernes dimittender er meget forskellige. Dimittenderne fra Danmarks Designskole i København er næsten udelukkende beskæftiget i Hovedstadsregionen (91 %), mens oplandet for Designskolen Kolding er fordelt over hele landet, således at knap 28 % får beskæftigelse i Region Syddanmark, 26 % i Region Midtjylland og ca. 41 % i Region Hovedstaden. Designskolen Kolding er således en ganske betydelig leverandør af såvel ansatte som iværksættere til de andre regioner i landet - herunder også Hovedstadsregionen. Side 9/18

10 Tabel 1. Beskæftigelse (2008 og 2013) og virksomheder (2010 og 2013) indenfor designerhvervene. De 25 TOP-kommuner og hele landet. Absolutte tal og andele i procent Rang 2013 Rangordnet efter beskæftigelse Beskæftigelse Beskæftigelse 2008 Rang 2008 Andel beskæftigelse 2013 Andel beskæftigelse 2008 Virksomheder 2013 Virksomheder 2010 Andel virksomheder 2013 Andel virksomheder 2010 Virksomhedsstørrelse København ,0 35, ,8 34,7 0,77 2 Århus ,3 9, ,0 8,6 0,89 3 Kolding ,1 4, ,8 2,0 1,60 4 Frederiksberg ,8 4, ,7 5,6 0,48 5 Odense ,9 2, ,4 2,4 0,85 6 Gentofte ,5 3, ,5 3,7 0,50 7 Rudersdal ,3 2, ,0 2,1 0,82 8 Vejle ,8 1, ,7 1,2 0,76 9 Aalborg ,5 1, ,0 2,0 0,55 10 Herning ,3 1, ,1 1,1 0,84 11 Holbæk ,2 0, ,6 0,8 1,30 12 Helsingør ,1 1, ,5 1,4 0,50 Lyngby Taarbæk ,1 0, ,6 1,6 0,45 14 Esbjerg 59 <25 1, ,7. 1,05 15 Silkeborg ,0 1, ,0 1,0 0,73 16 Viborg ,0 2, ,0 1,0 0,72 17 Randers 53 <25 0, ,1. 0,61 18 Ballerup ,9 0, ,5 0,4 1,37 19 Køge 46 <25 0, ,8. 0,67 20 Horsens ,8 1, ,8 0,7 0,65 21 Roskilde ,7 0, ,1 1,2 0,47 22 Skanderborg 41 <25 0, ,9. 0,56 23 Fredensborg 40 <25 0, ,9 0,8 0,55 24 Middelfart ,7 0, ,2 0,2 2,22 25 Gladsaxe 39 <25 0, ,0. 0,49 I alt ,70 Top 3 andel i % 53,4 49,1 49,4 48,9 Top 25 andel i % 82,8 82,0 77,5 75,0 Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Note: 1) De 3 top-kommuner målt ved beskæftigelsen er København, Århus og Kolding, ved antal virksomheder: København; Århus og Frederiksberg 2) De 25 top-kommuner målt på virksomheder følger ikke listen målt på beskæftigede 3) <25 indikerer at kommunen var uden for top 25 i ) 6 kommuner er gledet ud af top 25 siden Det er Ikast-Brande (13), Furesø (14), Allerød (15). Hørsholm (20), Billund (24), Odder (25). Placering i 2008 på beskæftigelse i parentes 5. Virksomhedernes designere i et regionalt perspektiv Ansættelse i designerhvervene indikerer ikke nødvendigvis, at de ansatte har en designfaglig baggrund. I figur 4 vises i grove træk den uddannelse, Side 10/18

11 de beskæftigede i designerhvervene har i 2003 og Det falder i øjnene, at 24 % af de ansatte i 2013 ikke havde en kompetencegivende uddannelse. Denne andel er faldet med 5 procentpoint siden Samtidig fremgår det, at andelen af ansatte med en lang videregående uddannelse - typisk fra design- og arkitektskolerne og universiteterne - er steget betydeligt. Ansatte med erhvervsfaglige uddannelser udgør dog stadig den største gruppe. Figur 4. Uddannelsesbaggrund for beskæftigede i designerhvervenes 2003 og 2013 Ikke-kompetencegivende udd. Kort videregående Bachelor Uoplyst Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående ,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Samtidig med at en del ansatte i designerhvervene ikke er uddannede designere, er mange designere ansat i andre erhverv. Erhvervs- og Byggestyrelsen har undersøgt, i hvor høj grad designere finder ansættelse i erhverv udenfor de traditionelle designbrancher. Samtidig har de undersøgt den faglige baggrund for de ansatte, som er engageret i designopgaver i virksomhederne, samt omfanget af eksterne designydelser, som virksomhederne har købt. Figur 5 viser de geografiske forskelle i ansættelsesmønstret for de traditionelle virksomheder uden for designerhvervene, opgjort efter om de har designere ansat, og/eller andre har andre faggrupper, der arbejder med designopgaver, eller der slet ikke er interne, som arbejder med design. Den geografiske opdeling bygger dels på, hvor designerhvervene står stærkt jf. tidligere, dels på at ingen kommune med mindre end 60 respondenter i Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse er opgjort separat. Som det fremgår af figur 5, har godt 55 % af virksomhederne designopgaver i et sådant omfang, at der er ansat medarbejdere til at varetage disse opgaver. Figuren viser ret store geografiske variationer i omfanget. Som det også fremgår, er virksomhedernes brug af designydelser i høj grad baseret på, at andre faggrupper end designere udfører designarbejde i virksomhederne. I 2011 fik næsten 36 % af virksomhederne udelukkende deres designopgaver udført af ikke-designuddannede medarbejdere. Det er navnlig tilfældet i egne udenfor København, ikke mindst i Århus, Her- Side 11/18

12 ning og Kolding/Vejle-områderne. 12 % af virksomhederne får deres designarbejde gennemført af en kombination af designuddannede og ikkeuddannede. Det er navnlig tilfældet i København og Herning. Endelig varetages designarbejdet i næsten 8 % af virksomhederne udelukkende af designere - de højeste andele findes i København og Odense. Ses på virksomhedernes ansættelse af egne designere, kan det for det første konstateres, at det kun er en mindre andel (20 %) af virksomhederne, som har egne designere ansat, og kun 8 % har tre eller flere designere ansat. Det mønster, som tegner sig for virksomhedernes brug af designere, følger dog i store træk mønsteret for designerhvervenes lokalisering. Der er en stærk koncentration i og omkring København og - i mindre grad - Århus og Trekantområdet. Koncentrationen omkring Hovedstaden og Trekantområdet er dog mindre end for designerhvervene, mens Herning til gengæld har en andel af virksomheder med ansatte designere over landsgennemsnittet. Det kan skyldes forskelle i erhvervsstrukturen, hvor Herning-området traditionelt har haft fokus på tekstil- og beklædning og møbelindustrien, ligesom TEKO i Herning udbyder mellemlange designuddannelser. Figur 5. Virksomheders ansættelse af designere og brug af andre ansatte i arbejdet med designopgaver fordelt på kommuner og regioner. andele i procent 2010 Designere ansat og ingen andre arbejder med design Designere ansat og også andre arbejder med design Ingen designere ansat, men andre arbejder med design 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen designere ansat og ingen andre arbejder med design Kilde: Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011 Note: Undersøgelsen omfatter kun virksomheder med mere end 10 ansatte, som ikke er en del af designerhvervene. Survey et bygger på svarene fra ca respondenter Side 12/18

13 Virksomheders designopgaver behøver ikke nødvendigvis varetages internt, men kan ske ved at købe designydelser eksternt. Der er mange grunde til, at virksomhederne køber eksterne designydelser. For det første kan det skyldes, at opgaverne hen over året ikke rækker til en fast stilling i huset. På det punkt har virksomhedens størrelse en stor betydning. Som sådan kan eksterne ydelser ses som en kapacitetsleverance, fx i tilknytning til sæson- eller projektbetingede udsving i arbejdsbelastningerne. For det andet kan købet af eksterne ydelser supplere det interne designarbejde, fx fordi virksomheden ud fra en strategisk beslutning har et ønske om at kunne skifte stil og æstetisk udtryk mere fleksibelt, end fast ansatte giver mulighed for. 56 % af virksomhederne har således købt eksterne designydelser, jf. figur 6. Også her er der store geografiske variationer, hvor områder som Region Nordjylland uden for Aalborg og Region Sjælland er nogle af de områder med flest virksomheder, som køber eksterne designydelser. Figur 6. Andelen af virksomheder, som køber eksterne designydelser. Købets omfang fordelt på kommuner og regioner, procent 2010 Intet eksternt køb Køb for kr Køb for kr. og derover Køb for kr. Køb for kr. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011 Note: Undersøgelsen omfatter kun virksomheder med mere end 10 ansatte, som ikke er en del af designerhvervene. Survey et bygger på svarene fra ca respondenter Det kan beregnes, at over 81 % af virksomhederne enten køber eksterne designydelser eller arbejder med design internt i virksomheden vha. ansatte designere eller andre faggrupper, som arbejder med designopgaver. Side 13/18

14 Andelen er højest i Kolding-Vejle, Aarhus, Region Nordjylland uden for Aalborg samt København i nævnte rækkefølge. Designanvendelsen er således meget høj, når både de interne og eksterne ressourcer inddrages. På den ene side kan dette høje tal fortolkes som et udslag af en dansk designtradition. På den anden side kan det også begrundes i, at dansk erhvervsliv i disse år står over for en række konkurrencemæssige udfordringer, hvor virksomhederne inddrager design for at styrke de fremtidige udviklingsmuligheder. Den rolle kan eksempelvis belyses ved at trække på oplysninger fra Region Syddanmarks Vækstbarometer, som det ses i det følgende afsnit. 6. Virksomhedernes anvendelse af design Region Syddanmark Det er ikke muligt at skabe et opdateret nationalt overbliv over virksomhedernes anvendelse af design, da Erhvervsstyrelsens sidste opgørelse går tilbage til 2010 (Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011). Region Syddanmark kan imidlertid, ved hjælp af sit faste panel af virksomheder i Vækstbarometeret, foretage empiriske analyser af centrale udviklingstendenser i regionen. Det gælder også virksomhedernes anvendelse af design, hvor barometeret gør det muligt at pejle udviklingen i virksomhedernes inddragelse af design i perioden , for så vidt som dette panel er repræsentativt for den samlede virksomhedspopulation i regionen. Som det fremgår, vejer virksomhedernes brug af design i tilknytning til branding og salg tungt, idet 54 % af virksomhederne har markeret, at de inddrager design i disse aktiviteter. Designs centrale - og stigende - betydning for virksomhedernes produkt-, service- og organisationsudvikling er også markant, idet 44 % af virksomhederne har markeret, at de anvender design i udviklingen på disse områder. Mest bemærkelsesværdigt er, at servicedesign og organisationsdesign har markant højere vækst end de mere traditionelle områder som produktformgivning og teknisk design. Dermed være ikke sagt, at disse områder mister betydning, men snarere at produktudvikling i stigende grad suppleres af servicedesign og brug af design i udviklingen af virksomhedernes organisation. Tallene er svære at tolke, da de både kan være et resultat af, at service- og organisationsudvikling i virksomhederne får stigende betydning, og et resultat af, at serviceydelser vinder frem på bekostning af produktionsgennemførende aktiviteter. De giver imidlertid en væsentlig pejling på, at de designfaglige vidensområder, som virksomhederne efterspørger, er under kraftig forandring. Side 14/18

15 Figur 7. Andel af syddanske virksomheder, der anvender design til innovation, branding eller dekoration fordelt på designområder Formgivning af nyeaf nye produkter produkter Teknisk design design af nye af produkter nye produkter Udvikling af nye Udvikling services af nye services Udvikling af Udvikling organisation af organisation Udvikling af Udvikling af virksomhedens image branding og branding virksomhedens image og Reklame og PR Innovation 44 % Branding 54 % Indretning Indretning af af virksomhedens lokaler Dekoration Dekroration og udsmykning Dekoration 16 % Andet Andet Kilde: Region Syddanmark, Baseret på regionens faste panel af virksomheder i Vækstbarometeret. Til de to undersøgelser i august/september 2010 og november 2013 har der været henholdsvis 915 og 904 besvarelser. 7. Diskussion og sammenfatning Designerhvervenes vækst i Danmark har været ganske betydelig i den tidsperiode, vi har inddraget i dette Working Paper. Det kan der gives en række forklaringer på. Blandt de vigtigste er der grund til at nævne tre fremtrædende drivkræfter. For det første har den store transformation til den digitale æra, vi står midt i, skabt en bredt funderet efterspørgsel efter kommunikationsdesign, inklusive web-design, digital interaktionsdesign og for eksempel design af digitale administrative systemer. For det andet indtager design i disse år en mere markant plads i mange virksomheders arsenal af konkurrenceparametre. Design er med sine muligheder for differentiering ofte, men ikke altid, en mere langtidsholdbar konkurrenceparameter end omkostninger og pris. Design kan således ses Side 15/18

16 som en central konkurrenceparameter i kraft af den æstetik, funktionalitet, formgivning og bæredygtighed, som designfaget kan tilføre danske produkter. For det tredje bidrager designerhvervene og designere ansat i andre erhverv til at udvide de designbrugende virksomheders innovative spillerum. Heri ligger den rolle, design har i relation til at kombinere og konvertere nye teknologier og viden til konkurrencedygtige produkter og ydelser, som imødekommer - og til tider skaber - fremtidens brugerbehov. Den rolle kræver, at designfaglige metoder ses og bringes i anvendelse i virksomhederne. Som det fremgår, sker det gennem ansatte designere og designkyndige personer, og ved at selvstændige designere knyttes til virksomhederne. Som det er fremgået, er virksomhedernes brug af design ganske udbredt. Op mod 80 % af virksomhederne i Danmark inddrager designfaglige ydelser på den ene eller anden måde. Dansk designs renommé er ikke skabt i kraft af en særlig dansk tilgængelighed til materialer og teknologier, men i kraft af designernes formgivning og sammensætning af materialer og ikke mindst i kraft af de særegne designprocesser, som præger den danske designkultur. Der tales ofte om demokratisk design, en æstetisk og funktionel enkelhed, brugervenlighed og brugercentreret design som kendetegn ved dansk design. Designfaget forbinder en kulturelt forankret æstetisk tradition med den ofte globalt tilgængelige tekniske viden. Som sådan kan man sige, at såvel formgivning som designmetoder er indlejret og rodfæstet i danske traditioner, og de er vanskelige at kopiere. Ikke alene på grund af en særlig dansk designfaglig kultur, men også fordi danske virksomheder har en viden om designprocessens karakter. Den er med andre ord funderet i interaktionen - og nærheden - mellem design og de anvendende virksomheder. Heri ligger en afgørende, men i høj grad latent, konkurrencefordel for dansk erhvervsliv og de virksomheder, som i samspillet med designerhvervene griber muligheden. Mens designerhvervene er stærkt koncentreret omkring specielt København, er de designbrugende virksomheder mere jævnt spredt ud over landet dog med en tendens til, at de jyske regioner uden for de allerstørste byer har mindre tilbøjelighed til at ansætte designere, her køber man i højere grad eksterne designydelser. Vi ved ikke, om dette skyldes en manglende forankring af designerhvervene i disse områder. Materialet lader dog ane, at nogle lokale og regionale erhvervsklynger har en vis tiltrækningskraft for designvirksomheders lokalisering og tilvæksten af nye designvirksomheder. Men det kræver mere fokuserede og detaljerede undersøgelser at etablere en sikker sammenhæng. Side 16/18

17 Selvom designerhvervene selv udviser betydelige vækstrater, peger tallene i denne rapport også på, at de, både i kraft af antal virksomheder, beskæftigede, omsætning og eksport, indgår med en yderst beskeden tyngde i den danske erhvervsstruktur. Som sådan har designerhvervene endnu en lang vej, før de opnår en status som selvstændig vækstdrivende faktor. Derfor kan vi konkludere, at designerhvervene og designerne spiller en central rolle som kreative hjælpere 4, der understøtter andre erhvervs forretningsudvikling, markedsprofilering og innovation. De ca. 900 virksomheder i Region Syddanmarks Vækstbarometer, som anvender design, forventer således større omsætning, flere jobs og større eksport i 2014, end de virksomheder, som ikke anvender design. De forventer også større investeringer (Region Syddanmark, 2014). Det spørgsmål, som melder sig, er, om dette samspil kræver en styrket lokal/regional nærhed. Meget kunne tyde på, at nærheden til relevante designydelser stimulerer brugen af design, ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Samtidig stimulerer nærheden af designuddannelser etableringen af nye designvirksomheder. Mere generelt peger undersøgelsesmaterialet her på, at tendensen til at se designerhvervene som en dynamisk faktor af egen vægt ikke rækker langt. Derimod peger rapportens dataanalyser på, at den kreative faktor får stadig stigende betydning i stort set alle virksomheder i kraft af, at innovationstakten øges, og virksomhederne ser innovation som en central konkurrenceparameter. 4 Udtrykket kreative hjælpere er hentet fra rapporten Oplevelseserhverv - Kreative erhverv og design. Region Syddanmark, juni, Side 17/18

18 Referencer Andersen, K.V. og Lorenzen, M. (2009) Den danske Kreative klasse, Forlaget Klim, Århus Commission of the European Communities (2009) Design as a driver of user-centred innovation, Commission Staff Working Document, Bruxelles Erhvervs- & Byggestyrelsen (2003) The Economic Effects of Design, København Erhvervs- & Byggestyrelsen (2008) Design skaber værdi - Udbredelse og effekter af design, København Erhvervs- & Byggestyrelsen & FO- RA Danske virksomheders brug af design 2011, København Florida, Richard (2000) The Rise of the Creative Class and How it s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York: Basic Books Markusen, A., Wassall, G. H., DeNatale, D. og Cohen, R. (2008) Defining the Creative Economy: Industry and Occupational Approaches, Economic Development Quarterly, 22, 1. side Reese, A. and Sands, G. (2008) Creative Class and Economic Prosperity: Old Nostrums, Better Packaging? Economic Development Quarterly, 22; 1, side 3-7 Region Syddanmark (2014) Oplevelseserhverv - Kreative erhverv og design. Analyserapport til Syddansk Vækstforum. Regional Udvikling/Strategi & Analyse, juni Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser Beskæftigelsesoversigt 2014, Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Juni, København. Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Beskæftigelsesrapport 2012, Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, København, oktober Side 18/18

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Oplevelseserhverv KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Anvendelse af design Vækstbarometer Beskæftigelse Omsætning og eksport VIDEN TIL HANDLING ANALYSE AF SYDDANSK VÆKSTFORUMS FORRETNINGSOMRÅDER VIDEN TIL VÆKST

Læs mere

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 ISBN: 9788791070518 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN SYDDANMARK Kreative erhverv TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN Flere syddanske virksomheder skal få øjnene op for design Høje forventninger til eksport i designorienterede virksomheder 1 intro Tekst: Astrid

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Små virksomheder efteruddanner mindst

Små virksomheder efteruddanner mindst Jysk Analyse 12. september 2009 Små virksomheder efteruddanner mindst Efteruddannelse. Selvom et stort flertal af de midtjyske virksomheder har haft deres medarbejdere på efteruddannelse indenfor det seneste

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011 VÆKST BAROMETER december 2011 Fortsat tro på vækst i 2012 Virksomhederne ser vækst i krystalkuglen for 2012 i Region Syddanmark. Men de er ikke helt så optimistiske som for et år siden. Det er konklusionen,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014 VÆKST BAROMETER Januar 2014 Forventning om markant eksportvækst i 2014 Mere end halvdelen af eksportvirksomhederne blandt de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark forventer styrket eksport i 2014,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014 Experians RKI-analyse 2014 Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Analyse Personer Vækst person Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere