Design i et regionalt perspektiv. D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design i et regionalt perspektiv. D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014"

Transkript

1 D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014 ISBN: Poul Rind Christensen Professor Postdoc Susanne Jensen

2 Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram, som har til formål at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem brugen af design. Programmet har særlig fokus på mindre virksomheder i Region Syddanmark. I tilknytning til de mange udviklingsaktiviteter, D2i tilbyder virksomheder, organisationer og designere, gennemføres en række analyser, der samlet set har til formål at styrke og udvikle det vidensgrundlag, som D2i arbejder på. Der udarbejdes således analyser, som har til formål at opsamle, bearbejde og formidle den konceptuelle viden, som D2i har genereret. Ligeledes gennemføres analyser, som har til formål at vurdere effekterne af de udviklingsaktiviteter, D2i udfører. Andre analyser har til formål at analysere den rolle, design spiller som fundament og drivkraft for virksomhedernes innovation og konkurrenceevne. D2i Working Paper-serien har til formål at samle og formidle resultaterne af de analyser, som forskere og analysemedarbejdere ved D2i har gennemført. Analyseenheden i D2i består af professor Poul Rind Christensen, postdoc Susanne Jensen, postdoc Marianne Storgaard og postdoc Pia Storvang samt sekretær Jytte Krogh Jørgensen. Desuden har Benthe Hilligsø og Kiki Mikkelsen medvirket som forskningsassistenter i store dele af projektets løbetid. Side 2/18

3 1. Indledning Dansk Design står for mange som et ikon for dansk eksport og kreativitet. De danske møbelklassikere fra 50 erne og 60 erne fremhæves gerne og sælger stadig på vores eksportmarkeder sammen med designikoner som Georg Jensen Damask, Royal Copenhagen, Bang & Olufsen, Lego, Kvadrat, Stelton og mange andre. Det danske designerhverv har imidlertid udviklet sig markant hen over de seneste år. I takt med at innovation er blevet en central konkurrenceparameter i danske virksomheder, er der ved at ske et skift i forståelsen af den rolle, design spiller for virksomhedernes forretningsudvikling. Skiftet indebærer et mere strategisk syn på design væk fra alene at se design som formgivning af produkter og symboler. Derved ses design som en central skabende proces, som fx bidrager til brugercentreret innovation. Mens ny teknik og viden skubber til udviklingen af nye produkter og ydelser (science push innovation), bidrager designerhvervet til at udvikle nye produktidéer gennem eksperimentelle former for inddragelse af såvel professionelle brugere (D2B 1 ) som private slutbrugere (D2C) (demand pull innovation). Det skaber en bro mellem de tekniske muligheder og de brugerbehov og anvendelsesperspektiver, der kommer til udtryk. I Danmark har denne udvikling, sammen med væksten i anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi, medført en ganske betydelig vækst i designerhvervene de seneste årtier. Det er denne udvikling i designerhvervene og andre virksomheders brug af deres ydelser, artiklen handler om. I det følgende gives først en kort national oversigt i afsnit 2, hvorefter afsnit 3 og 4 ser på den rolle, designerhvervene spiller for den regionale og lokale erhvervsudvikling og beskæftigelse. I afsnit 5 belyses, hvor man finder virksomheder uden for designerhvervene, som benytter sig af design. Ligeledes belyses, hvad der karakteriserer designeren i de virksomheder, der anvender design. Disse faktuelle forhold sættes i afsnit 6 i sammenhæng med refleksioner over ændringer i den rolle, design spiller i den voldsomme transformation, den danske erhvervsstruktur undergår i disse år. 2. De danske designerhverv Dansk design har traditionelt været sammensat af en række designerhverv med hver deres fokus og faglige ståsted. Blandt de centrale er tekstil- og modedesign, keramisk design, industriel design, møbel- og rumdesign, grafisk design og illustration. I takt med den digitale udvikling har desig- 1 D2B står for design til virksomheder. Begrebet bygger videre på begrebet business to business (B2B). D2C står for design til brugere i private husholdninger (slutbrugere). Det begreb bygger på begrebet business to consumer (B2C). Side 3/18

4 nernes domæne imidlertid udviklet sig betydeligt, således at også digital design, kommunikationsdesign, spildesign og interaktiv design (menneskemaskine interfaces ) indgår som centrale domæner. Samtidig har den teknologiske udvikling medvirket til en stigende integration af hidtil adskilte vidensfelter. I dag samles designfaget på tværs af disse felter omkring de særlige eksperimentelle processer og metoder, som har rod i designfaget. Det er formentlig netop disse eksperimentelle fremgangsmåder og den tværfaglige og kunstneriske fundering, som bidrager til, at design ofte ses som et centralt bidrag til dynamikken i det innovative samfund, således som f.eks. en rapport fra EU Kommissionen (2009) Design as a driver of user-centred innovation fremhæver. Det giver også en væsentlig del af forklaringen på, at designerhvervene har oplevet en ganske betydelig fremgang i såvel salg, eksport, antallet af virksomheder som i beskæftigelse, således som figurerne 1-3 vidner om. Opgørelserne hviler på branchesammensætningen fra Danmarks Statistiks Dansk Branchekode 2007 (DB07), hvor design er sammensat af tre forskellige delbrancher, nemlig industriel design og produktdesign (branchekode ), kommunikationsdesign og grafisk design (branchekode ) og indretningsarkitekter og rumdesign (branchekode ). I dag er de tre delbrancher nogenlunde lige store. Men kommunikationsdesign, herunder ikke mindst digital design, er en opkomling, som har undergået en voldsom faglig udvikling og har været under kraftig vækst de seneste år. Udover de tre delbrancher findes der givetvis også langt flere beskæftigede designere i beslægtede erhvervsgrene som f.eks. marketingbureauer, arkitektvirksomheder, grafiske virksomheder og i informations- og kommunikationsvirksomheder. De er dog ikke medtaget i nedenstående nøgletal. Figur 1 viser en række økonomiske nøgletal for designerhvervene. Som det fremgår, har designerhvervenes vækst været ganske betydelig gennem de sidste godt tolv år. Omsætningen målt ved salget er steget til over det dobbelte og rundede i mia. kr. - med et konjunkturelt tilbageslag i medens eksporten næsten blev tredoblet i perioden og rundede 1,2 mia. kr. i Stigningen i aktivitet har også haft betydning for importen, hvor der også ses en betydelig vækst. I 2013 udgør eksportens andel af omsætningen 24 %, og importandelen 14 %, begge har været stigende i perioden, importandelen mere end eksportandelen. Eksportandelen ligger marginalt under niveauet for alle danske virksomheder, men langt under de eksportandele, som ses i visse dele af industrien. Side 4/18

5 Figur 1. Nøgletal for designerhvervene: salg, eksport, import Salg i alt, mio. kr. Eksport, mio. kr. Import, mio. kr Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Siden 2001 har væksten i antallet af registrerede virksomheder i designerhvervene været meget stor - if. tabel 2 er antallet næsten tredoblet. Men antallet af såkaldt reelle 2 virksomheder er langt mindre og udgør kun 1,18 % af de reelle virksomheder i de private byerhverv 3. Den store forskel på antallet af registrerede virksomheder og de reelle peger med andre ord på, at designerhvervene er præget af et mylder af meget små virksomheder. Andre nøgletal peger også på, at designbranchen, på trods af væksten, kun har en beskeden tyngde i den danske erhvervsstruktur. Designbranchens omsætning såvel som eksporten udgør således kun 0,16 % af byerhvervenes samlede omsætning og eksport, ligesom designerhvervenes andel af beskæftigelsen kun udgør 0,18 % af de fuldtidsansatte i de private byerhverv. Samtidig er iværksætterraten i branchen imidlertid ekstremt høj. Nogle år er den på over 15 % af den eksisterende virksomhedsbestand, mens den for alle erhverv som helhed typisk ligger mellem 8 og 10 %. De høje iværksætterrater understøttes af tal fra Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (2014), som viser, at iværksætterraten blandt dimittender fra Designskolen Kolding og Kunstakademiets 2 Betegnelsen reelle virksomheder er et statistisk registreringsbegreb. Reelle firmaer er virksomheder med mere end ½ årsværk i aktivitet målt på løntimer eller med en beregnet indtjening af en vis størrelse, jf. Danmarks Statistiks klassifikation 3 Private byerhverv udelukker virksomheder i primære erhverv som f.eks. landbrug samt offentlige og selvejende institutioner Side 5/18

6 Designskole er ekstremt høje og rangerer mellem 24 og 28 % af dimittenderne fra de to skoler i På den baggrund peger meget på, at de nye virksomheder, som løbende kommer til, giver et væsentligt bidrag til fornyelse, omstilling og innovation i designerhvervene. I denne omstillingsdynamik gemmer sig givetvis også et næsten tilsvarende stort antal virksomheder, som nedlægges. Under hvad man billedligt talt kunne kalde den rolige overflade, gemmer sig med andre ord en kraftig dynamik i iværksætteraktiviteten. Mange føler sig kaldet, men få bliver de udvalgte. Figur 2. Nøgletal for designerhvervene: antal virksomheder og nyetableringer Antal virksomheder (CVR-numre) Antal reelle firmaer (minimum ½ årsværk) Heraf nye firmaer (etableret i året) Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Noter: Der er ingen oplysninger for CVR-virksomheder For reelle firmaer er senest offentliggjorte tal fra 2011 I 2011 beskæftigede designbranchen fuldtidsansatte, jf. figur 3. Det svarer til ansatte i Det tal voksede til personer i Væksten i antal beskæftigede personer er noget højere end væksten i fuldtidsansatte. Det indikerer, at der er sket en vækst i andelen af medarbejdere, som er deltidsansatte. Sammenlignes udviklingen i de forskellige nøgletal for designbranchen, ses det, at væksten i omsætning har været større end væksten i antal virksomheder, der samtidig har været større end væksten i beskæftigelsen. Alt i alt betyder det, at produktiviteten målt som omsætning per medarbejder er steget til gunst for udviklingen i branchen. Side 6/18

7 Figur 3. Nøgletal for designerhvervene: beskæftigede og fuldtidsansatte Antal fuldtidsansatte Beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Sammenfattende kan vi konstatere, at designerhvervene i Danmark er præget af en betydelig vækst, men også en meget lille tyngde i den samlede danske erhvervsstruktur. I det følgende ses på, hvorledes designerhvervene præger de enkelte egne af landet. 3. Design i en regional og lokal kontekst Designerhvervene indgår i de såkaldt kreative vækstlag, som har været tildelt betydelig opmærksomhed efter fremkomsten af Richard Floridas bog Den kreative Klasse (2000). Som de fleste læsere vil erindre, søger medlemmer af den kreative klasse, ifølge Richard Floridas tese, fortrinsvis bopæl i områder med en kulturel mangfoldighed, som understøtter deres livsstil og nærer deres kreative netværk og udfoldelsesmuligheder. Det er en væsentlig pointe i Floridas arbejde med den kreative klasse, at mens det traditionelt antages, at arbejdskraften flytter til de steder, hvor der er ledige arbejdspladser, så er tesen nu, at såvel personer som virksomhederne inden for de kreative erhverv lokaliserer sig de steder, hvor andre virksomheder og potentielle medarbejdere i den kreative klasse bosætter sig. På danske forhold er der gennemført en ganske omfattende undersøgelse af den kreative klasses geografiske bosætningsmønstre (Andersen og Lorenzen, 2009). Ifølge forfatterne er den kreative klasse i Danmark forholdsvis større end i fx USA. Klassen har samtidig et bosætningsmønster, som minder om det, Florida peger på i sine publikationer, men ikke helt. I Danmark tiltrækkes dele af den kreative klasse også af områder med en Side 7/18

8 særlig herlighedsværdi (som f.eks. Svendborg, Skanderborg og Fanø) eller områder med en særlig avanceret erhvervsstruktur. Sønderborgområdet fremhæves i den henseende. I både Floridas og de danske undersøgelser nævnes design i forbifarten som én af de kreative professioner, der indgår i klassifikationen af den kreative klasse. Men det sker uden synderligt detaljerede informationer om designernes bosætningsmønster - som i øvrigt i et land som Danmark kan afvige ganske betydeligt fra deres erhvervsmæssige domicil. En undersøgelse fra USA (Markusen et al., 2008) peger imidlertid på, at designerhvervet under ét indtager en central position i de kreative erhverv, ikke mindst hvis man ser på designerhvervenes bidrag til væksten i de kreative erhverv. Nu afhænger vurderingerne af de forskellige kreative gruppers bidrag jo af, hvorledes den kreative klasse afgrænses. I en oversigt anfører Reese og Sands (2008), at der bestemt ikke er tale om nogen entydig klassifikation i de forskellige empiriske undersøgelser, ej heller i de bidrag, som søger at begrebsliggøre den kreative klasse som fænomen. Dette forhold bidrager til, at de kreative vækstlag generelt og som geografisk fænomen er vanskelige at anvende som pejlemærke i analytisk øjemed, såvel som i et erhvervsfremmende perspektiv. 4. Designerhvervenes regionale og lokale forankring På trods af usikkerheden i afgrænsningen af den kreative klasse er der dog næppe tvivl om, at designerhvervene under ét udgør et af de væksttunge elementer i de kreative erhverv. Som det fremgår af tabel 1 over beskæftigelsens og virksomhedernes fordeling på kommuner i 2013, er designerhvervene stærkt overrepræsenteret i Københavns Kommune, som alene trækker 38 % af beskæftigelsen i landet og 35 % af antallet af designvirksomheder. Københavnsområdet, inklusive Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Ballerup og Gladsaxe, tegner tilsammen over halvdelen af såvel beskæftigelsen som antallet af virksomheder i designbranchen. Tabel 1 viser imidlertid også, at de tre kommuner, hvor design- og arkitektskolerne ligger, tilsammen huser halvdelen af alle designerhvervenes beskæftigede i Danmark i 2013, mens top 25-kommunerne tilsammen tegner sig for over 80 % af beskæftigelsen. Selvom der således er en stærk koncentration af beskæftigede og virksomheder i bestemte områder, så viser den samlede kommunale oversigt, som ikke er gengivet her, også, at stort set alle kommuner har såvel virksomheder som beskæftigede inden for designerhvervet. Denne spredning skyldes ganske givet en myriade af små designvirksomheder, som bl.a. arbejder inden for kommunikationsdesign og kunsthåndværk. Side 8/18

9 Tabel 1 viser også en vis dynamik i lokaliseringen, da seks kommuner ryger helt ud af top 25 listen fra 2008 til 2013 målt på beskæftigelse i designerhvervene. Det sker f.eks. for Ikast-Brande, Furesø og Allerød, selv om de har en relativ god rangering som henholdsvis nr. 13, 14 og 15 i Til gengæld træder Esbjerg og Randers ind på listen som højdespringere. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Viborg glider langt ned på listen, mens modsat Holbæk springer frem på ranglisten. Sidste sølje i tabel 1 viser virksomhedsstørrelsen, som varierer ganske meget mellem kommunerne. I langt de fleste kommuner er den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse dog under 1 person. Der er ganske få positive undtagelser med Middelfart med 2,2 ansatte, Kolding med 1,6 ansatte, Ballerup med 1,4 ansatte, Holbæk med 1,3 ansatte samt Esbjerg med 1,1 ansatte per virksomhed. Et supplerende billede gives i Kulturministeriets beskæftigelsesrapport (2012). Den viser, at beskæftigelsesoplandene for designskolernes dimittender er meget forskellige. Dimittenderne fra Danmarks Designskole i København er næsten udelukkende beskæftiget i Hovedstadsregionen (91 %), mens oplandet for Designskolen Kolding er fordelt over hele landet, således at knap 28 % får beskæftigelse i Region Syddanmark, 26 % i Region Midtjylland og ca. 41 % i Region Hovedstaden. Designskolen Kolding er således en ganske betydelig leverandør af såvel ansatte som iværksættere til de andre regioner i landet - herunder også Hovedstadsregionen. Side 9/18

10 Tabel 1. Beskæftigelse (2008 og 2013) og virksomheder (2010 og 2013) indenfor designerhvervene. De 25 TOP-kommuner og hele landet. Absolutte tal og andele i procent Rang 2013 Rangordnet efter beskæftigelse Beskæftigelse Beskæftigelse 2008 Rang 2008 Andel beskæftigelse 2013 Andel beskæftigelse 2008 Virksomheder 2013 Virksomheder 2010 Andel virksomheder 2013 Andel virksomheder 2010 Virksomhedsstørrelse København ,0 35, ,8 34,7 0,77 2 Århus ,3 9, ,0 8,6 0,89 3 Kolding ,1 4, ,8 2,0 1,60 4 Frederiksberg ,8 4, ,7 5,6 0,48 5 Odense ,9 2, ,4 2,4 0,85 6 Gentofte ,5 3, ,5 3,7 0,50 7 Rudersdal ,3 2, ,0 2,1 0,82 8 Vejle ,8 1, ,7 1,2 0,76 9 Aalborg ,5 1, ,0 2,0 0,55 10 Herning ,3 1, ,1 1,1 0,84 11 Holbæk ,2 0, ,6 0,8 1,30 12 Helsingør ,1 1, ,5 1,4 0,50 Lyngby Taarbæk ,1 0, ,6 1,6 0,45 14 Esbjerg 59 <25 1, ,7. 1,05 15 Silkeborg ,0 1, ,0 1,0 0,73 16 Viborg ,0 2, ,0 1,0 0,72 17 Randers 53 <25 0, ,1. 0,61 18 Ballerup ,9 0, ,5 0,4 1,37 19 Køge 46 <25 0, ,8. 0,67 20 Horsens ,8 1, ,8 0,7 0,65 21 Roskilde ,7 0, ,1 1,2 0,47 22 Skanderborg 41 <25 0, ,9. 0,56 23 Fredensborg 40 <25 0, ,9 0,8 0,55 24 Middelfart ,7 0, ,2 0,2 2,22 25 Gladsaxe 39 <25 0, ,0. 0,49 I alt ,70 Top 3 andel i % 53,4 49,1 49,4 48,9 Top 25 andel i % 82,8 82,0 77,5 75,0 Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Note: 1) De 3 top-kommuner målt ved beskæftigelsen er København, Århus og Kolding, ved antal virksomheder: København; Århus og Frederiksberg 2) De 25 top-kommuner målt på virksomheder følger ikke listen målt på beskæftigede 3) <25 indikerer at kommunen var uden for top 25 i ) 6 kommuner er gledet ud af top 25 siden Det er Ikast-Brande (13), Furesø (14), Allerød (15). Hørsholm (20), Billund (24), Odder (25). Placering i 2008 på beskæftigelse i parentes 5. Virksomhedernes designere i et regionalt perspektiv Ansættelse i designerhvervene indikerer ikke nødvendigvis, at de ansatte har en designfaglig baggrund. I figur 4 vises i grove træk den uddannelse, Side 10/18

11 de beskæftigede i designerhvervene har i 2003 og Det falder i øjnene, at 24 % af de ansatte i 2013 ikke havde en kompetencegivende uddannelse. Denne andel er faldet med 5 procentpoint siden Samtidig fremgår det, at andelen af ansatte med en lang videregående uddannelse - typisk fra design- og arkitektskolerne og universiteterne - er steget betydeligt. Ansatte med erhvervsfaglige uddannelser udgør dog stadig den største gruppe. Figur 4. Uddannelsesbaggrund for beskæftigede i designerhvervenes 2003 og 2013 Ikke-kompetencegivende udd. Kort videregående Bachelor Uoplyst Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående ,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik med bearbejdning og specialkørsler foretaget af e-statistik Samtidig med at en del ansatte i designerhvervene ikke er uddannede designere, er mange designere ansat i andre erhverv. Erhvervs- og Byggestyrelsen har undersøgt, i hvor høj grad designere finder ansættelse i erhverv udenfor de traditionelle designbrancher. Samtidig har de undersøgt den faglige baggrund for de ansatte, som er engageret i designopgaver i virksomhederne, samt omfanget af eksterne designydelser, som virksomhederne har købt. Figur 5 viser de geografiske forskelle i ansættelsesmønstret for de traditionelle virksomheder uden for designerhvervene, opgjort efter om de har designere ansat, og/eller andre har andre faggrupper, der arbejder med designopgaver, eller der slet ikke er interne, som arbejder med design. Den geografiske opdeling bygger dels på, hvor designerhvervene står stærkt jf. tidligere, dels på at ingen kommune med mindre end 60 respondenter i Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse er opgjort separat. Som det fremgår af figur 5, har godt 55 % af virksomhederne designopgaver i et sådant omfang, at der er ansat medarbejdere til at varetage disse opgaver. Figuren viser ret store geografiske variationer i omfanget. Som det også fremgår, er virksomhedernes brug af designydelser i høj grad baseret på, at andre faggrupper end designere udfører designarbejde i virksomhederne. I 2011 fik næsten 36 % af virksomhederne udelukkende deres designopgaver udført af ikke-designuddannede medarbejdere. Det er navnlig tilfældet i egne udenfor København, ikke mindst i Århus, Her- Side 11/18

12 ning og Kolding/Vejle-områderne. 12 % af virksomhederne får deres designarbejde gennemført af en kombination af designuddannede og ikkeuddannede. Det er navnlig tilfældet i København og Herning. Endelig varetages designarbejdet i næsten 8 % af virksomhederne udelukkende af designere - de højeste andele findes i København og Odense. Ses på virksomhedernes ansættelse af egne designere, kan det for det første konstateres, at det kun er en mindre andel (20 %) af virksomhederne, som har egne designere ansat, og kun 8 % har tre eller flere designere ansat. Det mønster, som tegner sig for virksomhedernes brug af designere, følger dog i store træk mønsteret for designerhvervenes lokalisering. Der er en stærk koncentration i og omkring København og - i mindre grad - Århus og Trekantområdet. Koncentrationen omkring Hovedstaden og Trekantområdet er dog mindre end for designerhvervene, mens Herning til gengæld har en andel af virksomheder med ansatte designere over landsgennemsnittet. Det kan skyldes forskelle i erhvervsstrukturen, hvor Herning-området traditionelt har haft fokus på tekstil- og beklædning og møbelindustrien, ligesom TEKO i Herning udbyder mellemlange designuddannelser. Figur 5. Virksomheders ansættelse af designere og brug af andre ansatte i arbejdet med designopgaver fordelt på kommuner og regioner. andele i procent 2010 Designere ansat og ingen andre arbejder med design Designere ansat og også andre arbejder med design Ingen designere ansat, men andre arbejder med design 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen designere ansat og ingen andre arbejder med design Kilde: Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011 Note: Undersøgelsen omfatter kun virksomheder med mere end 10 ansatte, som ikke er en del af designerhvervene. Survey et bygger på svarene fra ca respondenter Side 12/18

13 Virksomheders designopgaver behøver ikke nødvendigvis varetages internt, men kan ske ved at købe designydelser eksternt. Der er mange grunde til, at virksomhederne køber eksterne designydelser. For det første kan det skyldes, at opgaverne hen over året ikke rækker til en fast stilling i huset. På det punkt har virksomhedens størrelse en stor betydning. Som sådan kan eksterne ydelser ses som en kapacitetsleverance, fx i tilknytning til sæson- eller projektbetingede udsving i arbejdsbelastningerne. For det andet kan købet af eksterne ydelser supplere det interne designarbejde, fx fordi virksomheden ud fra en strategisk beslutning har et ønske om at kunne skifte stil og æstetisk udtryk mere fleksibelt, end fast ansatte giver mulighed for. 56 % af virksomhederne har således købt eksterne designydelser, jf. figur 6. Også her er der store geografiske variationer, hvor områder som Region Nordjylland uden for Aalborg og Region Sjælland er nogle af de områder med flest virksomheder, som køber eksterne designydelser. Figur 6. Andelen af virksomheder, som køber eksterne designydelser. Købets omfang fordelt på kommuner og regioner, procent 2010 Intet eksternt køb Køb for kr Køb for kr. og derover Køb for kr. Køb for kr. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011 Note: Undersøgelsen omfatter kun virksomheder med mere end 10 ansatte, som ikke er en del af designerhvervene. Survey et bygger på svarene fra ca respondenter Det kan beregnes, at over 81 % af virksomhederne enten køber eksterne designydelser eller arbejder med design internt i virksomheden vha. ansatte designere eller andre faggrupper, som arbejder med designopgaver. Side 13/18

14 Andelen er højest i Kolding-Vejle, Aarhus, Region Nordjylland uden for Aalborg samt København i nævnte rækkefølge. Designanvendelsen er således meget høj, når både de interne og eksterne ressourcer inddrages. På den ene side kan dette høje tal fortolkes som et udslag af en dansk designtradition. På den anden side kan det også begrundes i, at dansk erhvervsliv i disse år står over for en række konkurrencemæssige udfordringer, hvor virksomhederne inddrager design for at styrke de fremtidige udviklingsmuligheder. Den rolle kan eksempelvis belyses ved at trække på oplysninger fra Region Syddanmarks Vækstbarometer, som det ses i det følgende afsnit. 6. Virksomhedernes anvendelse af design Region Syddanmark Det er ikke muligt at skabe et opdateret nationalt overbliv over virksomhedernes anvendelse af design, da Erhvervsstyrelsens sidste opgørelse går tilbage til 2010 (Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011). Region Syddanmark kan imidlertid, ved hjælp af sit faste panel af virksomheder i Vækstbarometeret, foretage empiriske analyser af centrale udviklingstendenser i regionen. Det gælder også virksomhedernes anvendelse af design, hvor barometeret gør det muligt at pejle udviklingen i virksomhedernes inddragelse af design i perioden , for så vidt som dette panel er repræsentativt for den samlede virksomhedspopulation i regionen. Som det fremgår, vejer virksomhedernes brug af design i tilknytning til branding og salg tungt, idet 54 % af virksomhederne har markeret, at de inddrager design i disse aktiviteter. Designs centrale - og stigende - betydning for virksomhedernes produkt-, service- og organisationsudvikling er også markant, idet 44 % af virksomhederne har markeret, at de anvender design i udviklingen på disse områder. Mest bemærkelsesværdigt er, at servicedesign og organisationsdesign har markant højere vækst end de mere traditionelle områder som produktformgivning og teknisk design. Dermed være ikke sagt, at disse områder mister betydning, men snarere at produktudvikling i stigende grad suppleres af servicedesign og brug af design i udviklingen af virksomhedernes organisation. Tallene er svære at tolke, da de både kan være et resultat af, at service- og organisationsudvikling i virksomhederne får stigende betydning, og et resultat af, at serviceydelser vinder frem på bekostning af produktionsgennemførende aktiviteter. De giver imidlertid en væsentlig pejling på, at de designfaglige vidensområder, som virksomhederne efterspørger, er under kraftig forandring. Side 14/18

15 Figur 7. Andel af syddanske virksomheder, der anvender design til innovation, branding eller dekoration fordelt på designområder Formgivning af nyeaf nye produkter produkter Teknisk design design af nye af produkter nye produkter Udvikling af nye Udvikling services af nye services Udvikling af Udvikling organisation af organisation Udvikling af Udvikling af virksomhedens image branding og branding virksomhedens image og Reklame og PR Innovation 44 % Branding 54 % Indretning Indretning af af virksomhedens lokaler Dekoration Dekroration og udsmykning Dekoration 16 % Andet Andet Kilde: Region Syddanmark, Baseret på regionens faste panel af virksomheder i Vækstbarometeret. Til de to undersøgelser i august/september 2010 og november 2013 har der været henholdsvis 915 og 904 besvarelser. 7. Diskussion og sammenfatning Designerhvervenes vækst i Danmark har været ganske betydelig i den tidsperiode, vi har inddraget i dette Working Paper. Det kan der gives en række forklaringer på. Blandt de vigtigste er der grund til at nævne tre fremtrædende drivkræfter. For det første har den store transformation til den digitale æra, vi står midt i, skabt en bredt funderet efterspørgsel efter kommunikationsdesign, inklusive web-design, digital interaktionsdesign og for eksempel design af digitale administrative systemer. For det andet indtager design i disse år en mere markant plads i mange virksomheders arsenal af konkurrenceparametre. Design er med sine muligheder for differentiering ofte, men ikke altid, en mere langtidsholdbar konkurrenceparameter end omkostninger og pris. Design kan således ses Side 15/18

16 som en central konkurrenceparameter i kraft af den æstetik, funktionalitet, formgivning og bæredygtighed, som designfaget kan tilføre danske produkter. For det tredje bidrager designerhvervene og designere ansat i andre erhverv til at udvide de designbrugende virksomheders innovative spillerum. Heri ligger den rolle, design har i relation til at kombinere og konvertere nye teknologier og viden til konkurrencedygtige produkter og ydelser, som imødekommer - og til tider skaber - fremtidens brugerbehov. Den rolle kræver, at designfaglige metoder ses og bringes i anvendelse i virksomhederne. Som det fremgår, sker det gennem ansatte designere og designkyndige personer, og ved at selvstændige designere knyttes til virksomhederne. Som det er fremgået, er virksomhedernes brug af design ganske udbredt. Op mod 80 % af virksomhederne i Danmark inddrager designfaglige ydelser på den ene eller anden måde. Dansk designs renommé er ikke skabt i kraft af en særlig dansk tilgængelighed til materialer og teknologier, men i kraft af designernes formgivning og sammensætning af materialer og ikke mindst i kraft af de særegne designprocesser, som præger den danske designkultur. Der tales ofte om demokratisk design, en æstetisk og funktionel enkelhed, brugervenlighed og brugercentreret design som kendetegn ved dansk design. Designfaget forbinder en kulturelt forankret æstetisk tradition med den ofte globalt tilgængelige tekniske viden. Som sådan kan man sige, at såvel formgivning som designmetoder er indlejret og rodfæstet i danske traditioner, og de er vanskelige at kopiere. Ikke alene på grund af en særlig dansk designfaglig kultur, men også fordi danske virksomheder har en viden om designprocessens karakter. Den er med andre ord funderet i interaktionen - og nærheden - mellem design og de anvendende virksomheder. Heri ligger en afgørende, men i høj grad latent, konkurrencefordel for dansk erhvervsliv og de virksomheder, som i samspillet med designerhvervene griber muligheden. Mens designerhvervene er stærkt koncentreret omkring specielt København, er de designbrugende virksomheder mere jævnt spredt ud over landet dog med en tendens til, at de jyske regioner uden for de allerstørste byer har mindre tilbøjelighed til at ansætte designere, her køber man i højere grad eksterne designydelser. Vi ved ikke, om dette skyldes en manglende forankring af designerhvervene i disse områder. Materialet lader dog ane, at nogle lokale og regionale erhvervsklynger har en vis tiltrækningskraft for designvirksomheders lokalisering og tilvæksten af nye designvirksomheder. Men det kræver mere fokuserede og detaljerede undersøgelser at etablere en sikker sammenhæng. Side 16/18

17 Selvom designerhvervene selv udviser betydelige vækstrater, peger tallene i denne rapport også på, at de, både i kraft af antal virksomheder, beskæftigede, omsætning og eksport, indgår med en yderst beskeden tyngde i den danske erhvervsstruktur. Som sådan har designerhvervene endnu en lang vej, før de opnår en status som selvstændig vækstdrivende faktor. Derfor kan vi konkludere, at designerhvervene og designerne spiller en central rolle som kreative hjælpere 4, der understøtter andre erhvervs forretningsudvikling, markedsprofilering og innovation. De ca. 900 virksomheder i Region Syddanmarks Vækstbarometer, som anvender design, forventer således større omsætning, flere jobs og større eksport i 2014, end de virksomheder, som ikke anvender design. De forventer også større investeringer (Region Syddanmark, 2014). Det spørgsmål, som melder sig, er, om dette samspil kræver en styrket lokal/regional nærhed. Meget kunne tyde på, at nærheden til relevante designydelser stimulerer brugen af design, ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Samtidig stimulerer nærheden af designuddannelser etableringen af nye designvirksomheder. Mere generelt peger undersøgelsesmaterialet her på, at tendensen til at se designerhvervene som en dynamisk faktor af egen vægt ikke rækker langt. Derimod peger rapportens dataanalyser på, at den kreative faktor får stadig stigende betydning i stort set alle virksomheder i kraft af, at innovationstakten øges, og virksomhederne ser innovation som en central konkurrenceparameter. 4 Udtrykket kreative hjælpere er hentet fra rapporten Oplevelseserhverv - Kreative erhverv og design. Region Syddanmark, juni, Side 17/18

18 Referencer Andersen, K.V. og Lorenzen, M. (2009) Den danske Kreative klasse, Forlaget Klim, Århus Commission of the European Communities (2009) Design as a driver of user-centred innovation, Commission Staff Working Document, Bruxelles Erhvervs- & Byggestyrelsen (2003) The Economic Effects of Design, København Erhvervs- & Byggestyrelsen (2008) Design skaber værdi - Udbredelse og effekter af design, København Erhvervs- & Byggestyrelsen & FO- RA Danske virksomheders brug af design 2011, København Florida, Richard (2000) The Rise of the Creative Class and How it s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York: Basic Books Markusen, A., Wassall, G. H., DeNatale, D. og Cohen, R. (2008) Defining the Creative Economy: Industry and Occupational Approaches, Economic Development Quarterly, 22, 1. side Reese, A. and Sands, G. (2008) Creative Class and Economic Prosperity: Old Nostrums, Better Packaging? Economic Development Quarterly, 22; 1, side 3-7 Region Syddanmark (2014) Oplevelseserhverv - Kreative erhverv og design. Analyserapport til Syddansk Vækstforum. Regional Udvikling/Strategi & Analyse, juni Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser Beskæftigelsesoversigt 2014, Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Juni, København. Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Beskæftigelsesrapport 2012, Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, København, oktober Side 18/18

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 ISBN: 9788791070518 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Oplevelseserhverv KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Anvendelse af design Vækstbarometer Beskæftigelse Omsætning og eksport VIDEN TIL HANDLING ANALYSE AF SYDDANSK VÆKSTFORUMS FORRETNINGSOMRÅDER VIDEN TIL VÆKST

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN SYDDANMARK Kreative erhverv TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN Flere syddanske virksomheder skal få øjnene op for design Høje forventninger til eksport i designorienterede virksomheder 1 intro Tekst: Astrid

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design September 2008 Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Begrebsafklaring og overblik 7 1.1. Hvad er design?

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

estatistik, Juli 2015

estatistik, Juli 2015 estatistik, Juli 2015 Indledning I 2013 kortlagde Erhvervsstyrelsen it- arbejdsmarkedet i Danmark i publikationen Beskæftigelsesmønstre inden for IKT (ERST 2013). Analysen blev udarbejdet til brug for

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker. september 2011

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker. september 2011 VÆKST BAROMETER september Økonomiske pejlemærker Pejlemærker. Forventningerne hos de små og mellemstore virksomheder til det kommende kvartal er nu mere afdæmpede i forhold til forårets positive stemning.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014 Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES BRANCHEANALYSE 2014 DI ANALYSE DI

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Optimismen bider sig fast. November 2013. For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse

VÆKST BAROMETER. Optimismen bider sig fast. November 2013. For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse VÆKST BAROMETER November 3 Optimismen bider sig fast For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse melder de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark nu om stigende optimisme. Virksomhederne

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Oktober 2013 Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Under halvdelen af virksomhederne i det gamle Frederiksborg amt vil anbefale kommunen til andre

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere