Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015"

Transkript

1 D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 ISBN: Postdoc Susanne Jensen Poul Rind Christensen Professor

2 Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram, som har til formål at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem brugen af design. Programmet har særlig fokus på mindre virksomheder. I tilknytning til de mange udviklingsaktiviteter, D2i tilbyder virksomheder, organisationer og designere, gennemføres en række analyser, der samlet set har til formål at styrke og udvikle det vidensgrundlag, som D2i arbejder på. Der udarbejdes således analyser, som har til formål at opsamle, bearbejde og formidle den konceptuelle viden, som D2i har genereret. Ligeledes gennemføres analyser, som har til formål at vurdere effekterne af de udviklingsaktiviteter, D2i udfører. Andre analyser har til formål at analysere den rolle, design spiller som fundament og drivkraft for virksomhedernes innovation og konkurrenceevne. D2i Working Paper-serien har til formål at samle og formidle resultaterne af de analyser, som forskere og analysemedarbejdere ved D2i har gennemført. Analyseenheden i D2i består af professor Poul Rind Christensen, postdoc Susanne Jensen, postdoc Marianne Storgaard og postdoc Pia Storvang samt sekretær Jytte Krogh Jørgensen. Desuden har Benthe Hilligsø og Kiki Mikkelsen medvirket som forskningsassistenter i store dele af projektets løbetid. Side 2/23

3 1. Introduktion I de senere år er der kommet større og større fokus på, at design kan være en vigtig faktor for virksomhedernes konkurrenceevne og vækst. I 2011 undersøgte Erhvervs- og Byggestyrelsen og FORA danske virksomheders brug af design. Det fremgår, at 43 % af virksomhederne vurderer, at design i meget høj grad eller i høj grad har haft en positiv effekt på virksomhedens bundlinje, mens 39 % direkte adspurgt svarer, at design har resulteret i nye innovationer (Erhvervs- og Byggestyrelsen og FORA, 2011). Tilsvarende viser Region Syddanmarks vækstbarometer, at design i 2013 har været anvendt ved innovation hos 44 % af områdets virksomheder (Region Syddanmark, 2014). Både og 2014-undersøgelsernes resultater ligger i forlængelse af tidligere både danske og internationale undersøgelser, som viser, hvorledes virksomheder kan anvende design i udviklingsprocesser og til forretningsudvikling og derved opnå bedre økonomiske resultater og være mere innovative end virksomheder, der i mindre grad eller slet ikke har fokus på design (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2003, 2008; DME, 2009; Tether, 2005). Innovation omfatter i den forbindelse ikke kun produkt- og serviceinnovationer, men også proces-, markedsførings- og organisatoriske innovationer, som beskrevet i Oslo-Manualen (OECD, 2005). Design handler i undersøgelserne ikke kun om formgivning og styling af nye produkter eller services, altså et æstetisk og/ eller funktionelt add-on, der først inddrages sent i innovationsprocessen. Design ses ligeså meget som en central, skabende proces, der kan danne grundlag for virksomhedens innovative arbejde. Derved kan designtænkningen ses som en port til kreativitet og forretningsudvikling, jf. Christensen (2011). Denne tankegang afspejles i Dansk Design Centers Designtrappe, som kan bruges til at kategorisere graden af virksomhedernes anvendelse af design (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2003; 2008). Anvendelse af design kan dog også belyses på flere andre måder. En måde er at analysere, hvilke typer af design virksomheden anvender, og hvordan design konkret bringes i spil i forhold til forskellige processer (Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2008). En anden tilgang er at se på kilderne til design i virksomhederne. Det kan ske ved at analysere, om virksomheden har designere ansat, eller har andre ansatte til at arbejde med designopgaver, eller om virksomheden bruger midler på at købe designydelser eksternt. Sidstnævnte perspektiv er behandlet i Christensen og Jensen (2014) og viser, at 81 % af virksomhederne i en eller anden form benytter sig af designydelser. Christensen og Jensens (2014) undersøgelse viser dog ikke noget om, hvordan design anvendes. Det er derimod kernen i dette papir, hvor de forskellige måder at måle anvendelsen af design sættes under lup. Dette gøres, fordi både brugen af design og omfanget af designanvendelsen kan have afgørende betydning for virksomhedernes innovationsevne eller mangel på Side 3/23

4 samme. Der ses derfor på sammenhængen mellem typer af designanvendelse, og om virksomhederne er innovative og på hvilken måde. Virksomhedernes karakteristika og lokalisering kan også have betydning for, hvordan de anvender design. Derfor inddrages oplysninger om geografisk lokalisering og virksomhedens størrelse og branche også i analyserne. På den baggrund er formålet med denne artikel at se på, hvordan virksomheder anvender design, og om der er nogen sammenhæng mellem brugen af design og virksomhedens innovative aktiviteter. I det følgende præsenteres de anvendte data. Herefter følger sektion 3, hvor Designtrappen som begreb præsenteres. Desuden drøftes resultaterne på de forskellige niveauer af Designtrappen i forhold til type af virksomheder målt ved størrelse og branche, om der er lokale og regionale forskelle, samt virksomhedernes innovationsaktiviteter. I sektion 4 behandles, hvilke typer af design virksomhederne anvender, mens der i sektion 5 ses på, hvorledes virksomhederne bringer design i spil i virksomhedernes processer. I både sektion 4 og 5 inddrages også lokalisering, virksomhedens størrelse, branche og innovationsaktiviteter. Endelig afsluttes med diskussion og konklusion i sektion Data og metode Epinion har i 2011 indsamlet oplysninger for det daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen om danske virksomheders anvendelse af design. Dataene fra denne undersøgelse ligger til grund for artiklens analyser 1. I 2011 besvarede lidt over private virksomheder med 10 eller flere ansatte telefonisk et spørgeskema, hvor de har givet oplysninger om deres anvendelse af design samt innovative aktiviteter jf. definitionerne i Oslomanualen (OECD, 2005). 430 af respondenterne repræsenterede virksomheder lokaliseret. Hverken design eller innovationer som begreber er entydigt defineret, hvorfor respondenternes forståelse kan have betydning for deres svar. Det gælder specielt, når der spørges ind til mere holdningsprægede forhold, f.eks. placering på Designtrappen, mens der vil være større pålidelighed ved svar på konkrete og faktuelle forhold, f.eks. antal ansatte designere. Analysen omfatter ikke direkte udbydere af designydelser såsom arkitektfirmaer, designbureauer og reklamebureauer. Ved udvælgelsen af virksomheder fra Experians KOB-database er tilstræbt repræsentativitet med 1 Erhvervs- og Byggestyrelsen har indsamlet lignende oplysninger i 2003 og 2007, men de indgår ikke i denne artikel. Det har ikke været muligt at få adgang til grunddata fra undersøgelsen, mens 2007-undersøgelsen ikke har helt sammenlignelige spørgsmål. Også i 2000 (i forbindelse med en analyse af kompetenceklynger i dansk erhvervsliv, udgivet marts 2003) og 2005 (Dansk Design Center) blev der gennemført undersøgelser med design som fokus, men de har hverken haft sammenlignelige populationer eller spørgsmål. Side 4/23

5 hensyn til en overordnet brancheinddeling fordelt på 6 grupper og en størrelsesinddeling på 4 grupper. Virksomhedens størrelse kan således tages som et udtryk for, at både finansielle og menneskelige ressourcer er til stede, mens branche kan være udtryk for, at nogle brancher er mere konkurrenceudsatte og foranderlige, mens andre er mere forudsigelige. Det har til analysen for Region Syddanmark været nødvendigt at reducere antallet af brancher til 4, da både primære erhverv samt informations- og kommunikationsbranchen havde for få respondenter på det regionale niveau til at betragte resultaterne som pålidelige. For ikke unødigt at tabe information er primære erhverv slået sammen med fremstillingsvirksomheder, mens informations- og kommunikationsbranchen er slået sammen med service og transport. Til udtrækket er brugt momsregistrerede juridiske enheder og ikke arbejdssteder. Dette bygger på en forventning om, at arbejdet med design i en koncern vil være ensartet mellem koncernens eventuelle arbejdssteder. Analysen bygger på en hovedinddeling af oplysningerne for Danmark som helhed, Region Syddanmark, samt regionens fem arbejdskraftsoplande. Oplandene er baseret på pendlingsmønstre og defineres ud fra, at oplandene udgør et samlet arbejdsmarked, hvor kun forholdsvis få pendler ud for at arbejde på andre lokaliteter. Der er identificeret 5 oplande 2 : Trekantområdet, Sydvestjylland, Østsønderjylland, Odense-Midtfyn, samt Svendborg og øer. Det har dog i forbindelse med dette papir været nødvendigt at samle Odense-Midtfyn og Svendborg og øer til et opland: Fyn og øer, da der er forholdsvis få respondenter fra Svendborg og øer. 3 Det geografiske perspektiv gør det muligt at se, hvor Region Syddanmark ligger i forhold til det nationale niveau, samt om der er intraregionale forskelle. Den geografiske lokalisering kan også have betydning for adgangen til ressourcer. Selvom mange forhold er ens for virksomheder inden for det samme land, kan der dog godt være forskelle mellem landsdele på adgangen til f.eks. designuddannet arbejdskraft eller understøttende aktiviteter bestemt af de regionale og kommunale politikker. Virksomhederne er i disse år under stigende konkurrencemæssigt pres. Det har en afsmittende virkning på innovationsaktiviteterne, da innovation både kan være en vej til effektiviseringer og dermed omkostningsreduktioner, men også en måde at differentiere sig fra konkurrenter på. Design kan spille en væsentlig rolle i at understøtte de innovative aktiviteter. Der ses derfor også i artiklen på sammenhængen mellem det at være innovativ og anvendelsen af design. Innovation måles på, om virksomheden inden for 2 De første opdelinger i arbejdskraftsoplande blev foretaget af Kommunalreformkommisionen i 1966, men de er senere blevet ændret flere gange. Tendensen går mod færre men større oplande. 3 Trekantområdet omfatter kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Vejen og Vejle; Sydvestjylland kommunerne Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde; Østsønderjylland kommunerne Aabenraa, Haderslev og Sønderborg; Fyn og øer alle fynske kommuner samt Langeland og Ærø. Side 5/23

6 de sidste 3 år har introduceret 1) nye produkt- og/eller procesinnovationer, også kaldet teknologiske innovationer (OECD, 2005), 2) nye organisatoriske og markedsføringsmæssige innovationer, også kaldet ikke-teknologiske innovationer, 3) eller en kombination af teknologiske og ikke-teknologiske innovationer. Endelig kan virksomheden som denne fjerde mulighed slet ikke have introduceret nye innovationer inden for de sidste 3 år. Innovationerne behøver kun at være nye for virksomheden, mens et lignende produkt etc. godt kan være kendt på markedet. Interviewene er fortrinsvis gennemført med virksomhedens øverste ledelse (47 % af respondenterne), ansatte i kommunikations- og marketingsafdelingen (20 %), mens produktchef, udviklingschef, designchef eller anden ansat i særlig designafdeling tilsammen kun udgør en mindre del af respondenterne (12 %). Derudover udgør gruppen af respondenter med andre jobfunktioner 21 %. Grupperne svarer i høj grad forskelligt på spørgsmålene om designanvendelse. Det kan skyldes forskellige forhold. For eksempel kan respondenterne have forskellig viden om virksomhedens processer, eller de kan have en interesse i, at virksomheden fremstår på en bestemt måde i offentlighedens øjne. Desuden kan tilstedeværelsen af en designchef eller en særlig designafdeling i sig selv indikere, at virksomheden er orienteret mod design, hvilket nødvendiggør, at disse funktioner er til stede i virksomheden. 3. Anvendelse af design placering på Designtrappen Dansk Designcenters Designtrappe tegner et billede af, hvordan design anvendes ved at placere virksomheden på et bestemt niveau på trappen. Trappetrinsmodellen giver et samlet mål for virksomhedernes designanvendelse. Det er både dens styrke og dens svaghed, da målet i sin enkelhed er let at forholde sig til, men samtidig giver de kun fire trin begrænsede muligheder for at gå i dybden med virksomhedernes konkrete brug af design, ligesom de dynamiske aspekter både i forhold til tid og bevægelser på trappen bliver svære at belyse. På Designtrappens første trin arbejder virksomheden ikke på nogen måde systematisk med design. På trin 2 anvendes design som en sidste finish, formgivning eller styling, når der udvikles nyt. På trin 3 er design et integreret, men ikke styrende element i virksomhedens processer, når der udvikles nyt. Endelig er design på trin 4 et centralt og styrende element i virksomhedens forretningsgrundlag. Figur 1 viser sammenhængen mellem virksomhedens lokalisering og placering på Designtrappen. For Danmark som helhed anvender 36 % af virksomhederne ikke systematisk design i deres processer. Det tilsvarende tal for Region Syddanmark er lidt højere med 41 %. I de syddanske arbejdskraftsoplande er der en vis forskel på omfanget af virksomhedernes anvendelse af design. Den manglende anvendelse er højest i Østsønder- Side 6/23

7 jylland (47 %) og mindst i Sydvestjylland, hvor man befinder sig på landsgennemsnittet (36 %). Figur 1. Virksomhedens lokalisering og placering på Designtrappen. Arbejdskraftsoplande i Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Trin 1: ikke systematisk anvendelse af design Trin 2: design anvendes til finish, formgivning og styling Trin 3: design integreret, men ikke styrende element i processerne Trin 4: Design et centralt og styrende element for forretningsgrundlag Ved ikke i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark For Danmark som helhed anvender 12 % af virksomhederne design som en sidste finish, formgivning eller styling, når der udvikles nyt. Andelen er tilsvarende for Region Syddanmark. Intraregionalt er der forskelle mellem arbejdskraftsoplandene. På Fyn og øer er det således 18 % af virksomhederne, som bruger design på denne måde, mens det i Østsønderjylland kun er 7 % af virksomhederne. Anvendelse af design på trin 2 i trappemodellen svarer meget til den traditionelle opfattelse af design, som knyttet til et objekt. Her er designet som produkt eller service i fokus for virksomheden enten i form af et æstetisk udtryk eller en funktionalitet eller en kombination af de to. Denne meget konkrete og produktorienterede opfattelse af design er ikke så udbredt i virksomhederne set i forhold til, at en placering på trin 3 eller trin 4 på Designtrappen kan tages som udtryk for, at det i højere grad er designprocessen at designe som er i fokus for anvendelsen. På trin 3 er design et integreret, men ikke styrende element i Side 7/23

8 virksomhedens processer, når der udvikles nyt. Det er det for 29 % af virksomhederne i Danmark og. Inden for regionen er der ikke så store forskelle, da Fyn og øer ligger lavest med 25 % og Trekantområdet højest med 31 %. På trin 4 bruger 16 % af de danske virksomheder design som et centralt og styrende element i virksomhedens forretningsgrundlag. Tallet er lidt lavere, men ikke signifikant lavere, for Region Syddanmark med 14 %. Inden for regionen er der en del forskelle med virksomheder i Sydvestjylland med den højeste andel, der anvender design (18 %). Ligeledes ligger Trekantområdet højt med 16 %, hvilket dog svarer til landsgennemsnittet. Både forskellene i designanvendelse mellem Danmark og Region Syddanmark samt de intraregionale forskelle kan skyldes forhold i erhvervsstrukturen områderne imellem. To forhold kan spille ind, nemlig dels virksomhedsstørrelsen, dels hvilken branche virksomheden tilhører. I figur 2 belyses sammenhængen mellem virksomhedens størrelse og placering på designtrappen. Figur 2. Virksomhedens størrelse og placering på Designtrappen, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Trin 1: ikke systematisk anvendelse af design Trin 2: design anvendes til finish, formgivning og styling Trin 3: design integreret, men ikke styrende element i processerne Trin 4: Design et centralt og styrende element for forretningsgrundlag Ved ikke ansatte ansatte ansatte 100 ansatte og derover I alt Region Syddanmark i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark Det er navnlig de små virksomheder med mellem medarbejdere, som ikke anvender design på nogen systematisk måde (53 %), mens det blandt virksomhederne med over 100 medarbejdere kun er 9 %, som ikke Side 8/23

9 anvender design systematisk. Modsat anvender de store virksomheder i høj grad design i deres processer, både som et ikke styrende element på trin 3 (55 %) og et styrende element på trin 4 (27 %). Begge tal ligger betydeligt over både landsgennemsnittet og det regionale gennemsnit. Også virksomheder med ansatte ligger i anvendelsen af design som integreret i virksomhedens processer over lands- og regionalgennemsnittet (41 % mod %). For design anvendt som finish, formgivning og styling er det virksomhederne med ansatte og specielt ansatte, som ligger højere end gennemsnittet. Dette kan afspejle, at det især er de mellemstore virksomheder, som har den produktorienterede tilgang til design. Ses der på sammenhængen mellem branche og placering på Designtrappen, er det især den manglende anvendelse af design i bygge- og anlægsbranchen, der springer i øjnene (figur 3). Det er således 65 % af virksomhederne i denne branche, som ikke anvender design på nogen systematisk måde. Resultatet er ikke så overraskende igen, da undersøgelser af innovations- og udviklingsaktiviteter i byggebranchen ofte kommer ud med pauvre resultater, også selvom der i branchen er enighed om, at der er stort behov for udvikling, og for at branchen afprøver nye værktøjer. Desuden ligger en del af de innovative aktiviteter traditionelt hos enten arkitekterne eller de store leverandører af bygningskomponenter. Primære erhverv og fremstillingsvirksomhed er de brancher, hvor færrest ikke anvender design systemetisk, her er andelen på 29 %. Til gengæld er man så overrepræsenteret på de øvrige trin på Designtappen, ca. 5 procentpoint på hvert trin. Inden for handels- og engrosvirksomhed er der færre, som placerer sig på trin 2. Det kan skyldes, at den form for design, dette trin repræsenterer, knytter sig meget til produktet og i mindre grad til serviceydelser. På den anden side leverer i service og transportbranchen også primært serviceydelser, og for denne branche er andelen på trin 2 noget højere. På trin 4 er situationen modsat for de to brancher. Her ligger service og transport lidt under det regionale gennemsnit, mens man i handel og engros er en smule over. Side 9/23

10 Figur 3. Virksomhedens branche og placering på Designtrappen, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Trin 1: ikke systematisk anvendelse af design Trin 2: design anvendes til finish, formgivning og styling Trin 3: design integreret, men ikke styrende element i processerne Trin 4: Design et centralt og styrende element for forretningsgrundlag Ved ikke 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark I figur 4 ses på sammenhængen mellem virksomhedens placering på Designtrappen, og om virksomheden er innovativ, samt på hvilken måde de er innovative. Der er en klar indikation af, at virksomheder, som ikke har introduceret nye innovationer inden for de sidste tre år, også placerer sig lavt på Designtrappen. 68 % af virksomhederne, som ikke er innovative, anvender således ikke design systematisk. Slet ingen af de ikke-innovative virksomheder placerer sig på trin 4. Resultatet kan indikere, at hvis virksomheden ikke er innovativ, har den kun et begrænset behov for at arbejde med designprocesser. Kun ganske få af de virksomheder, som er markedsførings- og organisatorisk (ikke-teknologisk) innovative, placerer sig på trin 4 (5 %) de har således ikke design som et centralt og styrende element i virksomhedens forretningsgrundlag. Ligesom for de ikke-innovative virksomheder placerer Side 10/23

11 ret mange ikke-teknologisk innovative virksomheder sig på trin 1 (51 %), hvor design ikke bruges systematisk. Figur 4. Virksomhedens innovative aktiviteter og placering på Designtrappen, Region Syddanmark, andele af virksomhederne i procent, 2010 Trin 1: ikke systematisk anvendelse af design Trin 2: design anvendes til finish, formgivning og styling Trin 3: design integreret, men ikke styrende element i processerne Trin 4: Design et centralt og styrende element for forretningsgrundlag Ved ikke Alle 4 former for innovation Produkt- og procesinnovativ Markedsføring og organisatorisk innovativ Ikke nye innovationer inden for sidste 3 år I alt Region Syddanmark i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark De teknologisk innovative virksomheder (produkt og/eller procesinnovation) placerer sig i højere grad på Designtrappens trin 3 og 4, hvor de på forskellig vis bruger design i virksomhedens processer. Kun 33 % anvender ikke systematisk design. Virksomheder, der både er teknologisk og ikke-teknologisk innovative, placerer sig generelt højt på Designtrappen. 23 % har anvendelsen af design som et centralt og styrende element i virksomhedens forretningsgrundlag, mens 34 % anvender design som en integreret del af virksomhedens processer. De to andele er noget højere end for regionen som helhed. Kun 25 % anvender ikke systematisk design. Kun andelen, som anvender design til finish, formgivning og styling, følger gennemsnittet. Dilling-Hansen & Jensen (2012) peger på, at denne type virksomhed, som er innovativ på flere områder, har klaret sig relativt godt igennem de seneste års økonomiske krise, fordi den brede pallette af innovationstyper understøtter virksomhedens udviklingsmuligheder. Side 11/23

12 4. Anvendelse af design typer af design anvendt I det følgende afsnit ses på, hvilke typer af design virksomheden har anvendt, og om der er forskelle i denne anvendelse i forhold til geografisk lokalisering, virksomhedsstørrelse, branche og innovative aktiviteter. Kategoriseringen af anvendelser bygger på, at design kan manifestere sig gennem forskelligt output. Brugen af design kan således resulture i et nyt produktdesign eller et design, der visuelt kan kommunikere virksomhedens værdier og image ud til brugerne, eller det kan bidrage til udviklingen via strategisk design. Figur 5. Virksomhedens lokalisering og typer af design anvendt, Region Syddanmark og arbejdskraftsoplande, andel af virksomhederne i procent, 2010 Fyn og øer Trekantområde Sydvestjylland Østsønderjylland I alt Region Syddanmark I alt Danmark Produktdesign Visuel kommunikationsdesign Digital design og kommunikation Indretningsdesign Servicedesign Design management Strategisk design Ingen af disse i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark Figur 5 viser, at der ikke er voldsomt store intraregionale forskelle i, hvordan virksomhederne anvender design, ligesom der heller ikke er signifikante afvigelser mellem tallene for Region Syddanmark og Danmark som helhed. Dog bruges servicedesign, design management og strategisk de- Side 12/23

13 sign en smule mere i Danmark som helhed end. Virksomhederne anvender primært design til kommunikation, hvad enten det er digital design og kommunikation (71 %) eller visuel kommunikation (66 %). Dette fokus reflekteres også i, at det i de senere år inden for designbrancherne især er kommunikations- og grafisk design, som har oplevet vækst i antal virksomheder, omsætning og beskæftigelse. Efter kommunikation følger produktdesign og indretningsdesign, som henholdsvis 34 % og 23 % af virksomhederne anvender. Brugen af servicedesign, design management og strategisk design ligger på 8-11 % af virksomhederne. Kun 6 % af virksomhederne bruger ikke nogen af de nævnte former for design. Figur 6. Virksomhedens størrelse og typer af design anvendt, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, ansatte ansatte ansatte 100 ansatte og derover I alt Region Syddanmark Produktdesign Visuel kommunikationsdesign Digital design og kommunikation Indretningsdesign Servicedesign Design management Strategisk design Ingen af disse i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark Anvendelsen af design er gennemgående markant mindre i de små virksomheder end i de øvrige tre typer af virksomheder. Virksomheder med ansatte anvender i mindst grad de forskellige typer af design, undtagelsen er digital design og kommunikation. Her er det de største virk- Side 13/23

14 somheder med over 100 ansatte, som har relativt færrest, der anvender denne type design (se figur 6). For virksomheder med ansatte er det slående, at relativt mange anvender indretningsdesign. Det kan skyldes, at en del handelsvirksomheder falder i denne kategori. Virksomheder med ansatte er dem, der har den største fokus på strategisk design med 17 %. Figur 7. Virksomhedens branche og typer af design anvendt, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Primære og fremstillingserhverv Handel og engros I alt Region Syddanmark Bygge & Anlæg Service og transport Produktdesign Visuel kommunikationsdesign Digital design og kommunikation Indretningsdesign Servicedesign Design management Strategisk design Ingen af disse i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark I figur 7 ses på sammenhængen mellem branche og typer af design anvendt. Det er markant, at bygge- og anlæg er den branche, som anvender de forskellige typer af design mindst, dog anvender fremstillingserhvervene i mindre grad indretningsdesign. Ligeledes er det 11 % af virksomhederne i bygge og anlæg, som ikke anvender nogle af de nævnte former for design, mens dette tal er helt nede på 2 % i fremstillingserhvervene. I netop fremstillingserhvervene anvendes design i høj grad til produktdesign. Hele 63 % af virksomhederne markerer, at de har brugt denne type Side 14/23

15 design, mens det i bygge og anlæg samt service og transport er under 20 %. Dette afspejler i høj også, hvad der er udkommet af branchernes indsats nemlig henholdsvis produkter kontra service. Det er bemærkelsesværdigt, at anvendelsen af servicedesign er relativ beskeden inden for alle brancher. Både design management og strategisk design bruges mest i fremstillingserhvervene samt service og transport med op til 14 % af virksomhederne. Virksomheder, der ikke er innovative, anvender i markant mindre grad end innovative virksomheder alle typer af design (se figur 8). Det gælder også for kommunikationsdesign og digital design. Produkt- og procesinnovative virksomheder anvender i høj grad produktdesign (48 %). Dette gælder også for virksomheder, som er innovative på alle fire områder (42 %). Markedsførings- og organisatorisk innovative virksomheder har i højere grad fokus på kommunikationsdesign, hvad enten det er visuel eller digital. Design management og strategisk design ses især blandt de virksomheder, som både har teknologiske og ikke-teknologiske innovationer henholdsvis 16 % og 21 %. Side 15/23

16 Figur 8. Virksomhedens innovative aktiviteter og typer af design anvendt, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Alle 4 former for innovation Markedsføring og organisatorisk innovativ I alt Region Syddanmark Produkt- og procesinnovativ Ikke nye innovationer inden for sidste 3 år Produktdesign Visuel kommunikationsdesign Digital design og kommunikation Indretningsdesign Servicedesign Design management Strategisk design Ingen af disse i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark 5. Anvendelse af design - konkret anvendelse af design I dette afsnit ses på, hvordan design anvendes i konkrete processer i virksomheden. Som i de tidligere afsnit ses der på sammenhængen til virksomhedens geografiske lokalisering, virksomhedsstørrelse, branche og innovative aktiviteter. Figur 9 viser, at der er visse intraregionale forskelle i virksomhedernes designanvendelse. De konkrete processer afspejler, at design kan spille forskellige roller i virksomhedens udviklingsprocesser, fra at det kan være med til at fremme samarbejdet over forhold vedrørende designpolitik, til at det kan bruges til at definere nye forretningsområder. Side 16/23

17 Figur 9. Virksomhedens lokalisering og konkrete anvendelse af design, Region Syddanmark og de fire arbejdskraftoplande, andel af virksomhederne i procent, 2010 Fyn og øer Trekantområde Sydvestjylland Østsønderjylland Region Syddanmark Danmark Løse problemer ifm. udvikling af Løse problemer ifm. udvikling af nye produkter/services nye produkter/services I team med andre faggrupper ifm. I team med andre faggrupper ifm. udvikling af nye udvikling af nye produkter/services Involvering lige fra starten af udviklingen lige fra af starten nye af udviklingen produkter, af nye produkter/services brand, Involvering grafik mv. Designpolitik for sammenhæng ml. Designpolitik for sammenhæng ml. produkter, brand, grafik mv produkter, brand, grafik mv. Formuleret designpolitik for produkt- og serviceudvikling Formuleret designpolitik for produkt- og serviceudvikling Involvering i definering af nye forretningsmodeller og Involvering i definering af nye forretningsmodeller og -områder -områder Andet i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark Flest virksomheder (33 % ) har anvendt design i form af, at de har en designpolitik, som sikrer en synlig sammenhæng mellem virksomhedens produkter/services, brand og grafiske udtryk. De intraregionale forskelle er dog markante, da det i Sydvestjylland kun af 24 % af virksomhederne, som anvender design til dette formål, mens det i Østsønderjylland og Trekantområdet er henholdsvis 41 % og 38 %. Derimod ser det ud til, at virksomhederne i Sydvestjylland i højere grad anvender designere i deres produkt- og/eller serviceudviklingsprocesser både fra starten (29 % mod f.eks. 19 % på Fyn og øer) og i team med andre faggrupper (21 % mod 18 % i Østsønderjylland). Selvom design bruges en del i virksomhedernes produkt- og serviceudviklingsprocesser, er det dog kun godt hver tiende virksomhed, som har formuleret en designpolitik for produkt- og serviceudvikling. Heller ikke i forhold til at involvere designere i at definere nye forretningsmodeller- og områder gør mange virksomheder brug af design på denne måde (8 % i Region Syddanmark). Side 17/23

18 Bemærkelsesværdigt er det også, at kategorien andet er forholdsvis betydende, da 22 % af virksomhederne svarer, at de har anvendt design til andet. Det kan tyde på, at der har været et behov for yderligere svarkategorier, der i højere grad afspejler virksomhedernes faktiske anvendelse. Figur 10 viser, at der en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og de forskellige anvendelser af design. Det er således i høj grad virksomheder med 100 eller flere ansatte, som benytter design i de forskellige processer, mens anvendelsen er faldende med virksomhedsstørrelse, så det er de små virksomheder med ansatte, der i mindst omfang benytter design. Over halvdelen af virksomhederne med over 100 ansatte anvender således design til at løse problemer i forbindelse med udviklingen af nye produkter og services, mens knap halvdelen har designere involveret lige fra starten af en produktudviklingsproces. Det er i høj grad også de store virksomheder, som har en formuleret designpolitik, hvad enten det går på en visuel sammenhængende identitet eller produktudvikling. For kategorien andet har de store virksomheder ikke haft behov for at benytte denne svarmulighed. Det er noget anderledes for virksomheder under 50 ansatte, hvor knap hver fjerde virksomhed har krydset dette felt af. Det kunne tyde på, at de medtagne svarkategorier især er vanskelige at bruge for de mindre virksomheder og ikke afspejler den virkelighed, de arbejder indenfor. Side 18/23

19 Figur 10. Virksomhedens størrelse og konkrete anvendelse af design, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, ansatte ansatte ansatte 100 ansatte og derover Region Syddanmark Løse Løse problemer problemer ifm. udvikling ifm. af nye udvikling produkter/services af nye produkter/services I team med andre faggrupper ifm. udvikling af nye produkter/services I team med andre faggrupper ifm. udvikling af nye produkter/services Involvering lige fra starten af udviklin- Involvering lige fra starten af udviklingen af nye produkter/services gen af nye produkter, brand, grafik mv. Designpolitik for sammenhæng ml. produkter, brand, grafik mv. Designpolitik for sammenhæng ml. produkter, brand, grafik mv Formuleret designpolitik for produkt- Formuleret designpolitik for produkt- og og serviceudvikling Involvering i definering af nye forretningsmodeller og Involvering i definering af nye forretningsmodeller og -områder Andet Andet i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark Som for de andre mål for designanvendelse er bygge- og anlæg klart den branche, der i mindst omfang anvender design (se figur 11). Primære erhverv og fremstillingsindustrien anvender især design i forbindelse med produkt- og serviceudvikling, dette gælder selve udviklingsprocessen, men også ved at have en formuleret designpolitik for produkt- og serviceudvikling. For både handel og engros samt service og transport er det især en formuleret designpolitik for sammenhængen mellem produkter, brand og grafik, som spiller en rolle for, hvor design er blevet anvendt. Kategorien andet er især brugt af virksomhederne inden for bygge og anlæg, mens fremstillingsindustrien i højere grad har kunnet placere sig i forhold til de prædefinerede svarmuligheder. Side 19/23

20 Figur 11. Virksomhedens branche og konkrete anvendelse af design, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Primære og fremstillingserhverv Handel og engros Bygge & Anlæg Service og transport Region Syddanmark Løse problemer ifm. udvikling af Løse problemer ifm. udvikling af nye produkter/services nye produkter/services I team med andre faggrupper ifm. I team med andre faggrupper ifm. udvikling af nye udvikling af nye produkter/services Involvering lige fra starten af udviklingen Involvering af nye lige fra starten produkter, af udviklingen af brand, nye produkter/services grafik mv. Designpolitik for sammenhæng ml. Designpolitik for sammenhæng ml. produkter, brand, grafik produkter, brand, grafik mv. Formuleret designpolitik for produkt- Formuleret designpolitik for produkt- og og serviceudvikling Involvering i definering af nye forretningsmodeller og Involvering i definering af nye forretningsmodeller og -områder Andet Andet i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark Figur 12 viser en klar sammenhæng mellem det at være innovativ og anvendelsen af design i de innovative processer. Det er således virksomheder, som både er teknologisk og ikke-teknologisk innovative, som har den højeste anvendelse af design. Teknologisk innovative virksomheder anvender især design i produkt- og serviceudviklingsprocesserne, men i mindre grad end de øvrige virksomheder har de en designpolitik, som sikrer en konsistent visuel identitet. Ligeledes involveres designere stort set ikke i processen med at definere nye forretningsmodeller og -områder. Virksomheder, som kun er ikke-teknologisk innovative, anvender typisk design til at skabe en synlig sammenhæng mellem virksomhedens produkter, brands og grafik. En tredjedel af de ikke-innovative virksomheder bruger design til andet end de specificerede svarmuligheder. Design kan derfor stadig spille en rolle for denne type virksomheder. Vi ved bare ikke ret meget om, hvad det kan være. Side 20/23

21 Figur 12. Virksomhedens innovative aktiviteter og konkrete anvendelse af design, Region Syddanmark, andel af virksomhederne i procent, 2010 Alle 4 former for innovation Markedsføring og organisatorisk innovativ Region Syddanmark Produkt- og procesinnovativ Ikke nye innovationer inden for sidste 3 år Løse Løse problemer ifm. udvikling ifm. af nye udvikling produkter/ services af nye produkter/services I team med andre faggrupper ifm. I team med andre faggrupper ifm. udvikling af nye udvikling af nye produkter/services Involvering lige fra starten af udviklingen Involvering af lige nye fra starten produkter, af udviklingen af brand, nye produkter/ grafik services mv. Designpolitik for sammenhæng ml. Designpolitik for sammenhæng ml. produkter, brand, grafik produkter, brand, grafik mv. Formuleret designpolitik for produkt- Formuleret designpolitik for produkt- og og serviceudvikling Involvering i definering af nye forretningsmodeller og Involvering i definering af nye forretningsmodeller og -områder Andet Andet i hele Danmark heraf 430 fra Region Syddanmark. 6. Konklusion og perspektiver Formålet med denne artikel har været at belyse, hvordan virksomheder i Region Syddanmark anvender design. Det er blevet undersøgt ved hjælp af tre forskellige mål for anvendelse af design. Hver målingsmetode indeholder flere delmål, hvor nogle knytter sig mere til en produktorientret forståelse af design, mens andre i højere grad ser design som en proces, der kan understøtte forskellige udviklingsscenarier. Resultaterne viser, at design især spiller en rolle på det konkrete plan i forhold til produkt- og serviceudvikling, men også med hensyn til den visuelle identitet og hele markedsføringsområdet. Anvendelsen af design er således meget knyttet til en produktorienteret forståelse af design, mens den mere processuelle og strategiske forståelse og anvendelse af design er noget mindre iøjnefaldende. Dette gør sig især gældende for de to målingsmetoder typer af design anvendt og den konkrete anvendelse af Side 21/23

22 design, mens indplaceringen på Designtrappen peger mod en langt mere processuel anvendelse af design. To undersøgelser fra 2014 peger imidlertid på, at der de senere år kan have været en betydelig vækst i antallet af virksomheder, som har fået en mere strategisk forståelse af design. Region Syddanmarks Vækstbarometer finder således, at andelen af virksomheder i panelet, som anvender design til udvikling af organisationen, er vokset fra 11 % i 2010 til 22 % i 2013 (Region Syddanmark, 2014). 4 Samtidig finder slutevalueringen på D2i - Design to innovate, at de virksomheder, som har deltaget i D2i-aktiviteter, især har øget deres anvendelse af design i forhold til strategi og ledelse, samt innovationsprojekter (LB analyse og SDU, 2015). Undersøgelserne i denne artikel viser også, at der er geografiske forskelle i virksomhedernes anvendelse af design. Dette kan hænge sammen med forskelle i erhvervsstrukturen i arbejdskraftoplandene. Større virksomheder anvender således i højere grad end de mindste virksomheder design, ligesom der også er forskelle mellem branchernes anvendelse, hvor design især spiller en mindre betydende rolle inden for bygge- og anlæg. Det var også et mål med artiklen at belyse, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes innovative kapacitet og anvendelsen af design. Denne sammenhæng ses tydeligt i materialet. De ikke-innovative virksomheder anvender således i langt mindre grad design end de innovative virksomheder. Hvilke typer af design, der anvendes, har derudover sammenhæng med, hvilke former for innovation virksomheden har fokus på. Erichsen (2014) peger i sit ph.d.-projekt om virksomhedernes integration af design på, at virksomhedernes arbejde med design tager udgangspunkt i, hvilken rolle ledelse og medarbejdere tillægger design i forhold til de konkrete opgaver, de arbejder med. Erichsen (2014, side 256) taler om virksomhedens designkompas. Heri ligger desuden, at virksomheder med forskellige udgangspunkter også opbygger deres designkultur forskelligt. Denne artikels resultater kan ses i samme perspektiv, hvor hver virksomhed må finde sin egen vej i anvendelsen af design. 4 Der deltog 915 virksomheder i Vækstbarometrets panel i 2010 og 904 virksomheder i Side 22/23

23 Referencer Christensen, P. R., 2011 Designtænkning, Strategi og ledelse, Børsens Ledelseshåndbøger 6 Christensen, P. R. & Jensen, S., 2014 Design i et regionalt perspektiv, D2i Working Paper 3/2014, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet Dansk Design Center, 2007 Motiver og barrierer for virksomheders brug af design, København Design Management Europe (DME), 2009 The incorporation of design management in today s business practices - an analysis of design management practices in Europe, Rotterdam, Netherlands Dilling-Hansen, M. & Jensen, S., 2012 Innovation i økonomiske krisetider Proaktiv eller defensiv innovationsstrategi i livsstilsbrancherne bolig og beklædning, Ledelse og erhvervsøkonomi, årgang 77, nr. 4, pp Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 Dansk design - en erhvervsøkonomisk analyse, marts 2003 Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 Designs økonomiske effekter, København Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008 Design skaber værdi - udbredelse og effekter af design, København Erhvervs- og Byggestyrelsen & FORA, 2011 Danske virksomheders brug af design 2011, København Erichsen, P.G., 2014 Design Integration. A theoretical and empirical Study of design in small and medium sized Danish Companies. Ph.d.- afhandling, Syddansk Universitet LB analyse og SDU, 2015 Evaluering af D2i - Design to innovate OECD, 2005 Oslo Manual. Guidelines for collecting and interpreting innovation data. 3rd edition, OECD, EUROSTAT, OECD Publishing, Paris Region Syddanmark, 2014 Oplevelseserhverv - Kreative erhverv og design. Analyserapport til Syddansk Vækstforum, Regional Udvikling/Strategi og analyse, juni Tether, B. S., 2005 Think piece on: The role of Design in Business Performance, DTI paper Side 23/23

En typologi for virksomheders designanvendelse. D2i Working Paper N O 5 / 12. januar 2015

En typologi for virksomheders designanvendelse. D2i Working Paper N O 5 / 12. januar 2015 D2i Working Paper N O 5 / 12. januar 2015 ISBN: 9788791070532 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Marianne Storgaard Postdoc Pia Storvang Postdoc Benthe

Læs mere

Fortsat tro på vækst i omsætning

Fortsat tro på vækst i omsætning Fortsat tro på vækst i omsætning og flere job Konjunktur for 3. kvartal De små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har overvejende positive til omsætning og ansættelser i 3. kvartal. De positive

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Konjunkturer. Udsigt for 3. kvartal Analyse udarbejdet af Region Syddanmark

Konjunkturer. Udsigt for 3. kvartal Analyse udarbejdet af Region Syddanmark Konjunkturer Udsigt for 3. kvartal 2016 Analyse udarbejdet af Region Syddanmark Analysen baserer sig på data fra et repræsentativt panel af mere end 900 direktører for små- og mellemstore virksomheder

Læs mere

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design September 2008 Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Begrebsafklaring og overblik 7 1.1. Hvad er design?

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011 VÆKST BAROMETER december 2011 Fortsat tro på vækst i 2012 Virksomhederne ser vækst i krystalkuglen for 2012 i Region Syddanmark. Men de er ikke helt så optimistiske som for et år siden. Det er konklusionen,

Læs mere

Måling af virksomhedernes designkapacitet og designpotentiale. D2i Working Paper N O 1 / 31. maj 2013

Måling af virksomhedernes designkapacitet og designpotentiale. D2i Working Paper N O 1 / 31. maj 2013 D2i Working Paper N O 1 / 31. maj 2013 ISBN: 9788791070464 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Kiki Dreyer Mikkelsen Videnskabelig assistent kdm@sam.sdu.dk

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

FORVENTNINGER TIL VÆKST OG JOB EN TAK OPAD

FORVENTNINGER TIL VÆKST OG JOB EN TAK OPAD FORVENTNINGER TIL VÆKST OG JOB EN TAK OPAD KONJUNKTUR FOR 4. KVARTAL De små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark er en anelse mere optimistiske når det gælder forventing til job og vækst i årets

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Design som værktøj for forandring - effektvurdering af designkonsultationer. D2i Working Paper N O 10 / 30. marts 2015

Design som værktøj for forandring - effektvurdering af designkonsultationer. D2i Working Paper N O 10 / 30. marts 2015 D2i Working Paper N O 10 / 30. marts 2015 ISBN: 9788791070556 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 September 2013 Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 Fire ud af ti virksomheder i det sydjyske mener, at politikerne har været gode til at lytte

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN SYDDANMARK Kreative erhverv TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN Flere syddanske virksomheder skal få øjnene op for design Høje forventninger til eksport i designorienterede virksomheder 1 intro Tekst: Astrid

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER AARHUS UNIVERSITET 1. NOVEMBER 2010 DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER INNOVATIONSNETVÆRKET LIVSSTIL BOLIG & BEKLÆDNING MOGENS DILLING-HANSEN OG SUSANNE JENSEN AARHUS UNIVERSITET, HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012 VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service

Læs mere

Design i et regionalt perspektiv. D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014

Design i et regionalt perspektiv. D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014 D2i Working Paper N O 3 / 7. november 2014 ISBN: 9788791070488 Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014 VÆKST BAROMETER Januar 2014 Forventning om markant eksportvækst i 2014 Mere end halvdelen af eksportvirksomhederne blandt de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark forventer styrket eksport i 2014,

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Designkupon støtte til virksomhedernes konkrete arbejde med design. D2i Working Paper N O 4 / 23. marts 2015

Designkupon støtte til virksomhedernes konkrete arbejde med design. D2i Working Paper N O 4 / 23. marts 2015 D2i Working Paper N O 4 / 23. marts 2015 ISBN: 9788791070495 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Johan Bidstrup Hansen Studenterassistent Kirstine Tilsted

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Guide til Designkapacitetsmodellen

Guide til Designkapacitetsmodellen Guide til Designkapacitetsmodellen 8. august 2013 Designkapacitetsmodellen bygger på 5 kriterier, som måler, hvor rustet virksomheden er til at bringe design i spil til støtte for virksomhedens udvikling

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Erhverv i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Din branches e-handel

Din branches e-handel B2B e-handelsanalyse 2017 23. jan. 17 B2B e-handelsanalyse 2017 Din branches e-handel Gennemført i samarbejde med EPINION Din branches e-handel Analysen er en opfølgning til DI Handels store B2B e-handelsanalyse,

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011 VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Vækstoptimisme og udsigt til flere job i 2011 Når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger et år frem, er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder

Læs mere

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center SERVICE design Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Dansk Design Center SERVICEdesign et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Udgivet af: Dansk Design Center HC Andersens Boulevard 27

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011 VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Eksport kan trække vækst i 2011 Eksporten har været i fremgang i Danmark som helhed, om end niveauet ikke er tilbage til før krisen. For Region Syddanmark ser 2011 også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 1.juni Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i april måned var på 3,5% af arbejdsstyrken.

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Oplevelseserhverv KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Anvendelse af design Vækstbarometer Beskæftigelse Omsætning og eksport VIDEN TIL HANDLING ANALYSE AF SYDDANSK VÆKSTFORUMS FORRETNINGSOMRÅDER VIDEN TIL VÆKST

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 2. kvartal 2015: Stabil vækstoptimisme i Region Syddanmark. April 2015

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 2. kvartal 2015: Stabil vækstoptimisme i Region Syddanmark. April 2015 VÆKST BAROMETER April Konjunktur for 2. kvartal : Stabil vækstoptimisme i Region Syddanmark Konjunktur. Vækstoptimismen er høj i Region Syddanmark. Virksomhederne forventer uændret eller stigende omsætning

Læs mere

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation

Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation Erhvervs- og Byggestyrelsen - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation IVÆRKSÆTTERI MÅLSÆTNING: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der starter flest nye

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007 Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Odense, den 8. marts 2007 De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i januar måned 2007 var

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

SAS Institute CIO networking

SAS Institute CIO networking SAS Institute CIO networking Torsdag den 30. oktober Underdirektør Ejvind Jørgensen Rambøll Management Consulting Slide 1 Udvalgte temaer Forretningsudvikling og prioriteringer CIO en og relationen til

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY.

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY. Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi juni 11 SURVEY www.fsr.dk Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi? FSR danske revisorer har gennemført en survey-undersøgelse

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere