Regioner under økonomisk forandring

Transkript

1 Regioner under økonomisk forandring DA Innovation gennem EU s regionalpolitik 2006

2 INDHOLD FORORD 1 INDLEDNING 2 Innovative regioner 2 Kortlægning af forskning og innovation i Europas regioner 2 EU s regionalpolitik støtter forskning og innovation : Forbedret samspil med andre EU-politikker, -instrumenter og -institutioner 8 15 NYSKABENDE PROJEKTER 10 Vitoria-Gasteiz, Spanien Ekspertiseinfrastrukturer 10 Dublin, Irland Nye teknologiske vinde for den»keltiske drage«11 Sunne, Sverige Design en pakke til mig 12 Hainaut, Belgien En biopol til revitalisering af en region 13 Samsø, Danmark En ø, som er åben for vind, sol og gode idéer 14 Liverpool, Det Forenede Kongerige Akademisk mærkat for digitale SMV er 15 Graz, Østrig Broen til fremtiden i»vidensbyen«16 Oulu, Finland Octopus, et vidtrækkende mobilt projekt 17 Algarve, Portugal Algarve stræber efter innovation 18 Tværregionalt projekt, Frankrig, Grækenland, Norge, Spanien, Tyskland Videnudveksling 19 Besançon, Frankrig Store idéer ved forskning i små dimensioner 20 Debrecen, Ungarn Kryptografi, en udviklingsnøgle 21 Eindhoven, Nederlandene Effektiv offentlig transport? Phileas går udfordringen i møde 22 Sicilien, Italien Sicilien digitaliserer sit image 23 Berlin, Tyskland På jagt efter lyset 24 GLOSSAR 25 Kontakter Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik Enhed 01 Information og kommunikation Thierry Daman Avenue de Tervuren 41, B-1040 Bruxelles Fax (32-2) regio-info@ec.europa.eu De Europæiske Fællesskaber, 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Fotos (sider): Mike St Maur Sheil (2, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 19, 20, 22, 24), Basque government (10), Samsø Energy office (14), PRESS (18), KRIPTO project- Hungary (21), Martin Lambert (23). Forsidebidrag: Indføring i radarnavigation på afdelingen for havvidenskab i Cádiz, Andalucía CEC: GD REGIO/Mike St Maur Sheil Redaktør: Thierry Daman, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik Trykt på genbrugspapir. Teksten i denne publikation har ingen retsgyldighed.

3 FORORD EU investerer mindre i forskning og innovation end sine største konkurrenter. I henhold til de seneste officielle data udgør EU s samlede forskningsindsats 1,96 % af BNP mod 2,59 % for USA, 3,12 % for Japan og 2,91 % for Korea. Medmindre innovationsevnen forbedres, kan Europa ikke håbe på at opfylde sin målsætning om at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden. Forskning og innovation giver afkast i form af vækst og beskæftigelse. Nyskabende industrier ansætter flere personer med en høj faglig uddannelse og giver højere betaling. Mellem 1997 og 2002 var væksten i beskæftigelsen 11,9 % for den højteknologiske sektor og 16,2 % for videnintensive tjenester sammenlignet med 8,1 % for arbejdsstyrken som helhed. Effektive vækst- og innovationsstrategier skal suppleres med tilpassede lokale og regionale strategier, der er udarbejdet af lokale og regionale myndigheder og involverer alle relevante deltagere i den sociale og økonomiske udvikling. Det er den eneste måde, hvorpå der kan sikres fuld accept af EU s vækst- og beskæftigelsesstrategi. Nyskabende små og mellemstore virksomheder, adgang til kapital til innovation, vigtigheden af klynger og nærhed, lokale innovationscentre og opstartsordninger disse motorer for endogen vækst kan bedst håndteres på regionalt niveau under hensyntagen til den europæiske dimension. Der er betydelige uligheder mellem EU s regioner, hvad angår innovation og investeringer i forskning. To tredjedele af udgifterne til forskning afholdes i blot tre medlemsstater Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, og de fleste medlemsstater bruger størstedelen af deres forskningsbudget i deres hovedstadsregion. De ni regioner, der bruger flest penge på forskning, bruger hele 51 mio. EUR eller 25 % af EU s samlede udgifter i 2002, og blot 21 af 254 regioner når 3 % udgiftsmålet for forskning og udvikling i forhold til BNP, der er en af hovedmålene under EU s vækst- og beskæftigelsesstrategi. EU s regionalpolitik har tidligere håndteret disse uligheder, og det vil den forsat skulle gøre i endnu højere grad i fremtiden. Mellem 2000 og 2006 bruger strukturfondene omkring 10,5 mia. EUR på forskningsinfr astrukturer, projekter, innovationsoverførsel og uddannelse af forskere. Denne investering sker i Europas mindre gunstigt stillede regioner eller i regioner, der gennemgår strukturelle og økonomiske ændringer. I perioden er målet med EU s regionalpolitik og strukturfondene at øge og forbedre investeringer i forskning og innovation og fremme samspillet med andre EU-politikker og -instrumenter. I denne henseende opprioriteres finansiering til styrkelse af samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen inden for det offentlige ved at støtte anlæggelsen af regionale og tværregionale klynger, idet der ydes særlig støtte til små og mellemstore virksomheder og kompetenceopbygning inden for forskning, herunder informations- og kommunikationsteknologi, forskningsinfrastruktur og menneskelig kapital. Denne brochure beskriver nogle af de udfordringer, som Europa, dets regioner og EU s regionalpolitik står over for med den næste generation af strukturfondsprogrammer. Derudover er der udvalgt et antal god praksis,»best practices«, samt en række projekter fra den nuværende periode for at vise, hvordan regionalpolitik leverer innovation i praksis. Jeg håber, at læserne vil finde det nyttigt og vil lære mere om de muligheder, som regionerne og EU s regionalpolitik indeholder for at styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne ved at bygge videre på regionernes innovationspotentiale. Danuta Hübner, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for regionalpolitik 1

4 INDLEDNING Innovative regioner Økonomisk vækst er i stigende grad knyttet til regionale økonomiers evne til at ændre sig og være innovative. Der bør derfor gøres en stor indsats for at skabe et miljø, som opmuntrer til forskning, udvikling og innovation for at lette overgangen til en videnbaseret økonomi. Regionale forsknings- og innovationsaktiviteter har betydelig indflydelse på struktureringen af den europæiske forskningskapacitet som helhed, for eksempel gennem organiseringen og udviklingen af forskningsinfrastruktur, specialiseret udstyr og faciliteter gennem forbindelser til industriområder i udvikling og støtte til klynger, gennem udvikling af og støtte til ekspertisecentre, etablering af forskningsog teknologiparker og ved at opmuntre til mobilitet blandt forskere, partnerskaber mellem almene og erhvervsorienterede uddannelsesinstitutioner og lokale nystartede teknologivirksomheder. Tidligere regionsudviklingsstøtte var hovedsageligt baseret på adgangen til kapital og støtten til den fysiske infrastruktur. Den seneste økonomiske forskning antyder imidlertid, at opgradering af viden og større udbredelse af teknologi på regionalt niveau kan være en af de mest effektive måder at skabe økonomisk vækst på. EU s regionalpolitik har i de sidste 10 år i stigende grad afspejlet denne fremgangsmåde. Regional innovation kan opstå helt systematisk, når en række faktorer er i geografisk nærhed af hinanden, om end dette er ved at ændre sig takket være fremskridt inden for informations- og kom munikationsteknologierne. Geografisk nærhed forbliver imidlertid en af de faktorer, der har størst indflydelse på intellektuel, kommerciel og finansiel videnudveksling, som kraftigt influerer innovationsprocessen. Regioner er i den henseende vigtige, fordi de udgør det fysiske grundlag for grupperinger af operatører inden for forskning og innovation, der er blevet kendt som»klynger«og ofte betragtes som de stærkeste drivkræfter bag regionaludviklingen. Effektiv klyngedannelse indebærer forbindelser på tværs af forskellige sektorer og organisationer med forskellige profiler. I den mest succesrige form kombinerer klyngerne erhvervsmæssige, statslige og ikke-statslige organisationer samt en række videnspecifikke deltagere (universiteter, forskningscentre, viden- og teknologiparker samt»teknopoler«innovationskontorer, der fungerer som service-, kompetence- og formidlingscentre). Det er på det regionale niveau, at samspillet mellem forskellige EU-politikker bedst kan udnyttes for at forbedre innovationsevnen. Regionalpolitikken og dens instrumenter spiller her en stor rolle ved at fremskynde Europas mindre velstående regioners overgang fra traditionelle til videnbaserede økonomier. Denne rolle vil blive fremhævet gennem tættere forbindelser til Lissabon-dagsordenen og mere strategiske partnerskaber mellem Europa og dets regioner i perioden Forskning, teknologisk udvikling og innovation er kernen i en vellykket regionaludvikling. Datatransmission med laserteknologi, Besançon, Frankrig Kortlægning af forskning og innovation i Europas regioner Uanset hvilken indikator der anvendes, bekræfter statistiske oplysninger om forskning, udvikling (F&U) og innovation, at der er store uligheder mellem EU s medlemsstater og regioner. I 2004 brugte kun to medlemsstater og 21 regioner 3 % eller mere af deres BNP på F&U, hvilket var det mål, som var fastsat i forbindelse med Lissabon-strategien. Den gennemsnitlige andel i EU har siden 2001 ligget konstant på 1,9 %. Erhvervslivet er med 54 % den største bidragyder til investeringer i F&U, mens det offentlige står for 35 %, og resten kommer fra andre inden- og udenlandske kilder. To tredjedele af udgifterne til F&U afholdes i blot tre medlemsstater, og i de fleste lande er de koncentreret i hovedstadsregionerne. I størstedelen af regionerne i Sydeuropa og i de nye medlemsstater er andelen under 1 %. Kortlægningen af forskning, teknologisk udvikling og innovation i hele EU er baseret på en masse data fra forskellige områder. Den indikator, som modtog størst opmærksomhed ved det europæiske topmøde i Barcelona i 2002, er en F&U-andel på 3 %, som skal opnås i 2010 (= forholdet mellem F&U-udgifter og BNP). Den måles på regionalt niveau og er vist for 2002 på det kort, som ledsager dette afsnit. Eurostat, Den Europæiske Unions Statistiske Kontor, indsamler et bredere udvalg af F&Udata på grundlag af Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2004, og den metode, der er anvendt til F&U-statistik, er accepteret på globalt niveau. Ud over F&U-andelen omfatter forhåndenværende regionale EU-data desuden F&U-finansieringens struktur, menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi, applikationer til højteknologiske patenter og beskæftigelse inden for højteknologisk fremstillingsvirksomhed og videnintensive servicesektorer. 2

5 I henhold til de seneste vurderinger fra Eurostat ( 1 ) udgjorde de samlede offentlige og private F&Uudgifter 195 mia. EUR i 2004 sammenlignet med 250 mia. EUR i USA, 120 mia. EUR i Japan og 16 mia. EUR i Kina. 191,1 mia. EUR eller lige over 98,1 % af EU s udgifter afholdtes i EU-15- medlemsstaterne, og 62 % af totalbeløbet afholdtes i blot tre medlemsstater: Tyskland (55 mia. EUR), Frankrig (36 mia. EUR) og Det Forenede Kongerige (30 mia. EUR). Der fandtes kun F&U-andele over 3 %- målet i Sverige (3,74 %) og Finland (3,51 %). På trods af en nominel vækstrate på 2,7 % for F&U-udgifter i perioden forblev forholdet mellem BNP og F&U-udgifter på et EU-gennemsnit på 1,9 % i denne årrække. De største nominelle stigninger konstateredes i Estland (19 %), Cypern (18 %), Litauen (14 %) og Spanien (13 %). R&U-udgifter som procenter af BNP Alle sektorer 2002 NUTS 2 EU-25 = 1,9, EU-15 = 2,0 (Eurostat vurdering) > = 3,0 > = 1,9 - < 3,0 > = 1,0 - < 1,9 < 1,0 Data er ikke tilgængelige DE22, DE27, ES63: fortrolige data FR9, IE, UK: NUTS1 DE, NL, PT: IT, LU: EL, UK: AT: Statistiske data: Eurostat Database: REGIO EuroGeographics for de administrative grænser Kort: Eurostat GISCO, 03/2005 ACORES P MADEIRA P CANARIAS E GUADELOUPE F 0 25 MARTINIQUE F 20 0 REUNION F 20 0 GUYANE F CYPRUS 50 0 MALTA 0 10 F&U-finansieringens struktur er ret forskelligartet blandt EU-25-landene. Erhvervslivet fører an med 54 % i gennemsnit, men i 11 lande, for det meste nye medlemsstater, var statsstøtte den vigtigste finansieringskilde for F&U-aktiviteter. Erhvervslivets finansieringsandel er særlig høj i tre lande, Luxembourg, Finland og Tyskland, der allerede har nået det mål, der blev fastsat ved Lissabon-topmødet, nemlig to tredjedele af de F&U-udgifter, der er finansieret af erhvervslivet. Der er betydelige regionale uligheder med hensyn til F&U-udgifter i de enkelte medlemsstater. I størstedelen af de medlemsstater, hvor der findes regionaliserede data, anvendes mellem en tredjedel og to tredjedele af de nationale bidrag i hovedstadsregionen ( 2 ). Alene de førende ni regioner med hensyn til F&U-udgifter i Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige bruger km 51 mia. EUR, svarende til 25 % af de samlede EUudgifter i Kun 21 ud af 254 regioner har indtil videre nået 3 %-målet eller derover for F&U-udgifter i forhold til BNP. Disse ligger i Tyskland (11 regioner), Finland (3), Frankrig, Østrig og Det Forenede Kongerige (2 regioner hver), Nederlandene, Sverige og Tjekkiet (1 region hver). Braunschweig (7,1 %) fører an blandt de 8 regioner og viser en F&U-andel på over 3 % efterfulgt af Pohjois-Suomi (4,2 %), East of England (3,9 %), Střední Čechy (3,5 %), Wien og Île-de-France (begge 3,4 %). Kun en meget lille del af BNP bruges til F&U i EU s sydlige og østlige regioner. ( 1 ) Eurostat (2006): F&U expenditure in Europe. Statistics in focus 06/2006, Luxembourg. ( 2 ) Eurostat (2005): Regions: Statistical Yearbook 2005, Luxembourg, side 87. 3

6 EU s regionalpolitik støtter forskning og innovation Mellem 2000 og 2006 vil strukturfondene have brugt omkring 10,5 mia. EUR på forskning, teknologisk udvikling og innovation. 97 % af denne støtte ydes gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). 70 % af denne investering afsættes til mål 1-regioner (fastlagt som et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet), mens resten afsættes til regioner, der gennemgår strukturelle og økonomiske ændringer (mål 2). Den aktuelle strukturfondsstøtte til forskning og innovation falder ind under fire typer aktiviteter: Forskningsprojekter i universiteter og forskningsinstitutioner modtager ca. 26 % af de samlede investeringer (ca. 2,7 mia. EUR). Forsknings- og innovationsinfrastruktur, såsom offentlige faciliteter, men også teknologioverførs elscentre og inkubatorer, modtager lidt over 25 % af de samlede investeringer, svarende til ca. 2,8 mia. EUR. Innovations- og teknologioverførsel og etablering af samarbejdsnet og partnerskaber mellem erhvervslivet og/eller forskningscentre modtager ca. 37 % af totalen (godt 3,6 mia. EUR). Ca. 3 % af de samlede investeringer afsættes til uddannelse af forskere (omkring 350 mia. EUR). Denne type projekt støttes gennem Den Europæiske Socialfond (ESF). Derudover støttede EFRU mellem 2002 og 2006 ca. 180 innovative aktionsprogrammer, der fungerer som idélaboratorier for ugunstigt stillede regioner under følgende tre temaer: videnbaserede regionale økonomier og teknologisk innovation; e-europeregio: informationssamfund og regionaludvikling; og regional identitet og bæredygtig udvikling. Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken for perioden har til formål at styrke viden og innovation for at fremme væksten. Med hensyn til forøgelse og forbedring af investeringer i forskning og teknologisk udvikling udpeger retningslinjerne fire investeringsprioriteter: styrkelse af samarbejdet mellem virksomheder og mellem erhvervslivet og offentlige forskningsinstitutioner/videregående uddannelsesinstitutioner ved at støtte oprettelsen af regionale og tværregionale ekspertiseklynger støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter i SMV er og hjælp til SMV er med at opnå adgang til tjenester inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation i offentligt finansierede forskningsinstitutioner støtte til regionale grænseoverskridende og tværnationale initiativer, der har til formål at styrke samarbejdet inden for forskningen og kapacitetsopbygningen inden for højt prioriterede områder i EU s forskningspolitik styrkelse af opbygningen af F&U-kapacitet, herunder informations- og kommunikationsteknologier, forskningsinfrastruktur og menneskelig kapital på områder med stort vækstpotentiale. Fællesskabets strategiske retningslinjer fremhæver fire prioriteter til fremme af innovation og iværksætteraktiviteter: gøre udbuddet af regional forskning, teknologisk udvikling, innovation og uddannelse mere effektiv og tilgængelig for virksomheder, særlig SMV er, for eksempel ved at oprette ekspertisepoler, samle højteknologiske SMV er omkring forskningsog teknologiinstitutioner eller ved at udvikle og etablere regionale klynger omkring store virksomheder levere erhvervsservicetjenester for at gøre virksomheder, herunder specielt SMV er, i stand til at blive mere konkurrencedygtige og internationale, ikke mindst ved at udnytte de muligheder, som det indre marked giver adgang til; erhvervstjenester bør opprioritere udnyttelsen af synergi (f.eks. teknologioverførsel, forskningsparker, iktkommunikationscentre, inkubatorer og relaterede tjenester, samarbejde med klynger) og yde mere traditionel støtte til ledelse, marketing, teknisk support, rekruttering og andre erhvervsorienterede og kommercielle tjenester sikre fuld udnyttelse af Europas stærke sider inden for øko-innovation; der bør gøres en indsats for at fremme øko-innovation og for at forbedre praksis blandt SMV er gennem indførelse af miljøstyringssystemer; ved at investere i dette område nu vil virksomheder i EU sidde i en stærk position i den kommende tid, når andre regioner anerkender nødvendigheden af sådanne teknologier; dette område har en klar tilknytning til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation fremme iværksætteraktiviteter, bidrage til oprettelse og udvikling af nye firmaer og fremme spin-out- og spin-off-virksomheder fra forskningsinstitutioner eller virksomheder ved hjælp af en række teknikker (f.eks. interessevækkelse; prototyping; vejledning og tildeling af ledelsesmæssig og teknologisk støtte for kommende iværksættere). 4

7 En ny struktur for samhørighedspolitikken Strukturfondsinvesteringer i forskning og innovation er differentierede for at tage hensyn til de forskellige udviklingsniveauer regionerne imellem. For begge områder erklærer den nye forordning for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), at følgende foranstaltninger er støtteberettigede i perioden Regioner omfattet af»konvergens«-målet Forskning og teknologisk udvikling, innovation og iværksætteri, inklusive styrkelse af kapaciteten for forskning og teknologisk udvikling og deres integration i det europæiske forskningsområde, herunder infrastrukturer; støtte til F&U, specielt til små og mellemstore virksomheder (SMV er) og til teknologioverførsel; udbygning af forbindelser mellem SMV er, videregående uddannelser, forskningsinstitutioner og forsknings- og teknologicentre; udvikling af erhvervsmæssige samarbejdsnet; offentligprivate partnerskaber og klynger; støtte til opnåelse af forretnings- og teknologitjenester til grupper af SMV er; og udbygning af finansieringsmuligheder for iværksætter- og innovationsinitiativer for SMV er med finansieringstekniske instrumenter. Regioner omfattet af målet»regional konkurrenceevne og beskæftigelse«innovation og den videnbaserede økonomi, gennem støtte til skabelse og styrkelse af regionale innovationssystemer, der kan mindske teknologikløften, og som inddrager lokale behov, og som især: styrker regional forskning og teknologisk udvikling og innovationsevne med direkte tilknytning til regionaløkonomiske udviklingsmål ved at støtte industri- eller teknologispecifikke kompetencecentre, ved at fremme industriel forskning og teknologisk udvikling, SMV er og teknologioverførsel, ved at udarbejde teknologiske prognoser og international benchmarking af politikker for at fremme innovation og ved at støtte samarbejdet mellem virksomheder og en fælles politik for forskning, teknologisk udvikling og innovation opmuntrer innovation og iværksætteraktiviteter i alle sektorer i den regionale og lokale økonomi ved at bidrage til, at SMV er kan indføre nye og forbedrede produkter, processer og tjenester på markedet; ved at støtte samarbejdsnet for virksomheder og klynger, ved at forbedre SMV ers adgang til finansiering, ved at støtte samarbejdsnet mellem virksomheder og passende videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner, ved at fremme SMV ers adgang til erhvervsstøttetjenester og ved at støtte indførelsen af renere og mere nyskabende teknologier i SMV er fremmer iværksætteraktiviteter især ved at fremme økonomisk udnyttelse af nye idéer og ved at støtte etableringen af nye virksomheder ved samarbejde med passende videregående uddannelser, forskningsinstitutioner og eksisterende virksomheder skaber finansieringstekniske instrumenter og inkubationsfaciliteter, der kan bidrage til SMV ers evne til at drive forskning og teknologisk udvikling og opmuntre til iværksætteri og dannelse af nye virksomheder, særlig videnintensive SMV er. EFRU kan støtte oprettelsen og udviklingen af videnskabelige og teknologiske samarbejdsnet og forbedre den regionale F&U- og innovationskapacitet under målet»europæisk territorialt samarbejde«og inden for rammerne af de grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale programmer. Det kan blandt andet omfatte følgende aktioner: etablering af netværk mellem egnede videreuddannelses- og forskningsinstitutioner og SMV er, forbindelser til forbedring af adgangen til videnskabelig knowhow og teknologioverførsel mellem F&U-faciliteter og internationale F&U-ekspertisecentre, parring af teknologioverførselsinstitutioner og udarbejdelse af fælles finansieringstekniske instrumenter beregnet på at støtte F&U i SMV er. Desuden kan Den Europæiske Socialfond (ESF) støtte projekter, der øger arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne ved for eksempel at fremme livslang uddannelse og øget investering i menneskelige ressourcer i virksomheder, særlig SMV er, og arbejdstagere, udtænkning og udbredelse af nyskabende og mere produktive former for arbejdsorganisation. Inden for rammerne af»konvergens«-målet kan ESF også støtte aktioner, der udvider og forbedrer investeringer i menneskelig kapital, særlig ved at optrappe gennemførelsen af reformer inden for almene og erhvervsorienterede uddannelsessystemer, fremme af deltagelsen i almene og erhvervsmæssige uddannelser i hele livscyklussen og udvikling af menneskeligt potentiale inden for forskning og innovation, særlig gennem licentiatstudier og uddannelse af forskere. 5

8 Strukturfondene : 308 mia. EUR til vækst og beskæftigelse Vækst- og beskæftigelsesdagsordenen vil være i centrum af samhørighedspolitikken, der er den største kilde til investeringer fra EU. Mellem 2007 og 2013 stilles der 308 mia. EUR til rådighed til at støtte regionale vækststrategier og til at skabe flere og bedre jobs. 82 % af det totalbeløb tildeles de Konvergens-regioner, hvor BNP pr. person udgør mindre end 75 % af EU-gennemsnittet. Ca. 15 % af strukturfondene afsættes til at støtte innovation, bæredygtig udvikling, bedre tilgængeligheds- og uddannelsesprojekter i de øvrige regioner under målet»regional konkurrenceevne og beskæftigelse«. Endelig er yderligere 2,4 % afsat til grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt samarbejde under målet»europæisk territorialt samarbejde«. Det forventes, at der vil ske en stigning i væksten på op til 10 % i de hårdest ramte regioner, og at der som følge heraf vil blive oprettet 2,5 millioner nye arbejdspladser. Hvordan skal denne investering forvaltes? I henhold til strukturfondsbestemmelserne, der fastlægger fælles finansierings- og forvaltningsbestemmelser for de»strategiske EU-retningslinjer for samhørighed«, som fokuserer på målene for EU s vækst- og beskæftigelsesdagsorden i hele EU, skal medlemsstater og regioner udarbejde nationalstrategiske referencerammer samt nationale og regionale operationelle programmer. Sidstnævnte lægger vægt på de strategier og interventionsområder, som er nødvendige for at fremme regionaludviklingen. Endelig sker projektudvælgelsen i lokalområderne af nationale og regionale myndigheder, der begge samarbejder med Kommissionens tjenester om strategisk opfølgning og spørgsmål som for eksempel udvælgelse, styring og evaluering af større projekter. Der er indgået aftale om bestemte udgiftsmål for at imødegå målene i vækst- og beskæftigelsesdagsordenen. Målet for»konvergens«-målet er 60 %, og målet for»regional konkurrenceevne og beskæftigelse«er 75 % af den samlede tilgængelige finansiering, der skal øremærkes til interventioner, som støtter forskning og innovation, informationssamfundet, bæredygtig udvikling, energibesparelse osv. Øremærkning af strukturfondsudgifter: støtte til forskning og innovation og informationssamfundet Forskning og teknologisk udvikling (F&TU), innovation og iværksætteraktiviteter F&TU-aktiviteter i forskningscentre F&TU-infrastruktur (inklusiv fysiske faciliteter, instrumentering og højhastigheds-computernetværk, som forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi Teknologioverførsel og forbedring af netværk mellem små virksomheder (SMV er), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, videregående uddannelsesinstitutioner af enhver art, regionale myndigheder, forskningscentre og forsknings- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler osv.) Assistance til F&TU, særlig i SMV er (herunder adgang til F&TU-tjenester i forskningscentre) Avancerede støttetjenester til firmaer og firmagrupper Assistance til SMV er til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøstyringssystemer, indførelse og brug af forureningsbegrænsende teknologier, indarbejdning af rene teknologier i virksomheders produktion) Investering i firmaer, der har direkte tilknytning til forskning og innovation (innovative teknologier, etablering af nye virksomheder på initiativ af universiteter, eksisterende F&TU-centre og firmaer osv.) Andre investeringer i virksomheder Andre foranstaltninger til at stimulere forskning og innovation og iværksætteri i SMV er Informationssamfund Telefoniinfrastruktur (herunder bredbåndsnet (*)) Informations- og kommunikationteknologier (adgang, sikkerhed, interoperabilitet, risikoforebyggelse, forskning, innovation, e-indhold osv.) Informations- og kommunikationsteknologier (TEN-ikt) Tjenester og applikationer til borgere (esundhedsydelser, e-forvaltning, e-læringstjenester, e-integration osv.) Tjenester og applikationer til SMV er (e-handel, almen og erhvervsmæssig uddannelse, netsamarbejde osv.) Andre foranstaltninger til forbedring af adgangen til og effektiv brug af ikt for SMV er NB: Uddrag fra listen over planlagte udgifter. Kilde: Udkast til generel forordning, bilag IV. (*) Gælder kun for»konvergens«-målet. 6

9 EU-25: Konvergens og regional konkurrenceevne og beskæftigelsesregioner, Konvergensregioner Udfasende regioner Indkommende regioner Konkurrenceevne og beskæftigelsesregioner Baseret på Eurostat BNP per capita data tilgængelig april 2005 og på den finansielle perspektivaftale december EuroGeographics Association for de administrative grænser 7

10 : Forbedret samspil med andre EU-politikker, -instrumenter og -institutioner I perioden skal der tilstræbes et samspil mellem støtten fra EU s regionalpolitik til forskning og innovation og støtten fra andre EU-instrumenter og -institutioner, først og fremmest det 7. rammeprogram for forskning, de initiativer, som Den Europæiske Investeringsbank afholder i samarbejde med Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og EU s konkurrence- og statsstøttepolitik. Det nuværende rammeprogram løber indtil udgangen af 2006 med et budget på 20 mia. EUR for årene Det vil have et budget på ca. 54 mia. EUR, og det 7. rammeprogram for forskning (FP7) vil for første gang være synkroniseret med EU s finansielle perspektiver for FP7 består af fire programmer, der er rettet mod bestemte mål: Samarbejde: Der skal ydes støtte til samarbejde mellem universiteter, forskningscentre og offentlige myndigheder for at opnå en førerposition inden for nærmere bestemte videnskabelige og teknologiske områder. Idéer: Der skal oprettes et europæisk forskningsråd, hvor individuelle hold konkurrerer på europæisk niveau om at stimulere kreativitet og ekspertise ved at finansiere grundlæggende og banebrydende forskning. Mennesker: Erhvervsuddannelse, mobilitet og karriereudvikling skal udvikle og styrke menneskelige ressourcer til europæisk forskning gennem forstærkede»marie Curie-aktioner«. Kapacitet: Forsknings- og innovationskapaciteten skal forbedres overalt i Europa ved at koordinere og udvikle forskningsinfrastrukturer og ved at støtte regionale forskningsdrevne klynger, SMV er, et nærmere forhold mellem videnskaben og samfundet og udvikling af internationalt samarbejde. Der vil specielt være et samspil med EU s regionalpolitiske interventioner inden for»kapacitet«-programmet og dets aktioner»forskningsinfrastrukturer«,»forskning til fordel for SMV er«,»regioner for viden«og»forskningspotentiale for konvergensregioner«. Med hensyn til forskningsinfrastrukturer søger FP7 at optimere og udvikle de bedst tænkelige forskningsinfrastrukturer i Europa og hjælpe med at skabe nye forskningsinfrastrukturer af fælles europæisk interesse. Hvad angår SMV er, søger FP7-forslaget at styrke SMV ers innovationskapacitet og deres bidrag til udvikling af nye teknologibaserede produkter og markeder ved at hjælpe dem til at placere forskning i underentrepriser, øge deres forskningsindsats, udbygge deres netværk, udnytte deres forskningsresultater bedre og tilegne sig teknologisk knowhow. Under»Regioner for viden«-initiativet foreslår FP7 at styrke europæiske regioners forskningspotentiale, blandt andet ved at opmuntre og støtte udviklingen af regionale»forskningsdrevne klynger«overalt i Europa. Dette kan ske ved at sammenknytte universiteter, forskningscentre, virksomheder og regionale myndigheder. Med hensyn til aktionen»konvergerende regioners forskningspotentiale«foreslås det i FP7 at støtte udnyttelsen af den udvidede Unions fulde forskningspotentiale ved at åbne for og udvikle forskningspotentialet i EU s konvergerende regioner og gøre forskerne bedre i stand til at deltage i forskningsaktiviteter på EU-niveau. De aktioner, der støttes under denne overskrift, går ud på at udpege behov og muligheder for at styrke forskningskapaciteten i nye og eksisterende ekspertisecentre i konvergerende regioner, som strukturfondene eventuelt kan opfylde. Tekniske forsknings- og udviklingscentre i Steyr, Østrig Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) lancerede for nyligt to nye initiativer for perioden JasperS og Jeremie. Begge har til formål at hjælpe modtagerlande med at optage midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden. Initiativet Jaspers (Joint Assistance for Preparing Projects in European Regions) er et teknisk støtteinstrument, der skal hjælpe medlemsstater og regioner med at udarbejde projekter af høj kvalitet, der kan finansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden. Jaspers skal bestå af et hold med 50 eksperter med hovedsæde ved EIB s hovedkvarter i Luxembourg. De hovedområder, som Jaspers dækker, omfatter transport- og energiinfrastruktur, inklusive transeuropæiske net, energieffektivitet og vedvarende energi og, især vurdering af offentlig-private partnerskaber i denne henseende. Initiativet Jeremie (Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises) har til formål 8

11 at forbedre SMV er adgang til finansiering. Medlemsstater og regioner vil have mulighed for at udlicitere forvaltningen af finanstekniske og SMV-finansierende programmer til Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Produktudbuddet skal omfatte egenkapital, risikovillig kapital, garantier, lån og teknisk bistand, der vil give EUmidlerne en multiplikatoreffekt gennem revolverende finansielle produkter i stedet for tilskud. EIF vil sammen med nationale og regionale myndigheder sammensætte skræddersyede ordninger lige fra opstartsvirksomheder inden for biovidenskab til mellemstore virksomheder i mere traditionelle sektorer. Inden for rammerne af det 7. rammeprogram for forskning arbejder EIB og Europa-Kommissionen desuden på nye måder at forbedre udnyttelsen af EU-tilskudsmidler på, der kombineres med EIB-lån. Man er i færd med at oprette en finansieringsordning med risikodeling (Risk-Sharing Finance Facility, RSFF) til dette formål. Under RSFF vil banken anvende EU s tilskudsordninger sammen med dens egne midler til at dække en del af risikoen forbundet med projekter, der har en højere risikoprofil. Der samarbejdes endvidere med Europa-Kommissionen om at indgå aftaler om en europæisk metode til finansiering af teknologinet og -ordninger, som omfatter ikt-indhold og -applikationer, og om etablering af synergi til støtte og finansiering af europæiske audiovisuelle projekter. Tanken bag rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation er at give konkurrenceevnen en stærk placering i hjertet af den europæiske politiske dagsorden og gøre Europa et mere attraktivt sted at investere ved at styrke iværksætterinitiativer og skabe et produktivt miljø, hvor innovationsevnen kan vokse og udvikle sig. På baggrund af anbefalinger fra rådsmødet i foråret 2003 forslog Europa-Kommissionen at afsætte et budget på 3,62 mia. EUR til formålet og anvende rammeprogrammet som det juridiske grundlag med henblik på at samle alle fællesskabsaktioner inden for innovation og konkurrenceevne. Det vil skabe en sammenhængende ramme for alle de fællesskabsaktioner, der afholdes inden for iværksætteraktiviteter, SMV er, erhvervsmæssig konkurrenceevne, innovation, udvikling og brug af miljøteknologi og intelligent energi. Det foreslåede rammeprogram er opbygget omkring tre hovedaktiviteter: iværksætter- og innovationsprogrammet, der specielt fokuserer på SMV er informations- og kommunikationsteknologi- (ikt-) støttepolitikprogrammet for at fremme indførelsen af ikt er inden for erhvervslivet, hos offentlige myndigheder og tjenester inden for det offentlige Intelligent Energy Europe-programmet. Gennemførelsen af iværksætter- og innovationsprogrammet skal til dels forvaltes af EIF for at udnytte privat kapital til SMV er, der søger mellem EUR og 2,5 mio. EUR. For perioden vil EU s konkurrence- og statsstøttepolitik blive ændret for at sikre en effektiv konkurrence i det indre marked og gøre Europa i stand til at forbedre sin konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det forsøges for første gang at anvende en ramme for forskning, udvikling og innovation for at løse de problemer med markedsmekanismerne, som blokerer for innovation. Rammen skal fastsætte regler for at: skabe incitamenter for virksomheder til at engagere sig mere i et tværgående samarbejde for at opnå et ægte europæisk forskningsområde opmuntre til offentlig-private partnerskaber for bedre at kunne omsætte ny viden til nye produkter og tjenester skabe større lovmæssig sikkerhed for almennyttige forskningsorganer. Når sådanne organisationer modtager finansiering, er det ikke altid klart, om det svarer til statsstøtte. De nye regler skal lægge klarere linjer og gøre det muligt, at kontraktmæssig og almennyttig forskning kan blomstre på lige fod. FORTH: udvikling af laserbehandling til rengøring af historiske facader, Grækenland De nye statslige bestemmelser vil f.eks. tillade medlemsstater at yde en vis støtte til innovative nystartede virksomheder for at dække den manglende finansiering, de oplever i de første år. Det ville gøre det lettere for SMV er at købe tjenester fra innovationsmelle mhandlere og støtte innovationsklynger. 9

12 15 NYSKABENDE PROJEKTER Ekspertiseinfrastrukturer Oprettelsen af en omfattende teknologisk infrastruktur af en høj standard i hele regionen er grundlaget for, at dynamikken i Baskerlandet kan komme til udtryk på mange forskellige måder gennem et stort netværk, hvis aktiviteter påvirker mange forskellige aktivitetsområder. Baskerlandet er med sin diversificerede industri og høje akademiske og faglige uddannelse en af Spaniens førende regioner, hvad angår investeringer i F&U. Da den baskiske regering i 1997 oprettede det baskiske videnskabs-, teknologi- og innovationsnet (SARETEK), var formålet at udnytte dette potentiale til fulde. Målet er at opfylde markedsbehovet og samtidig garantere virksomheder en lokalt tilgængelig teknologi, der er både omfattende og indeholder et højt ekspertiseniveau baseret på specialisering og et nært samarbejde mellem partnerne. EFRU medfinansierer både infras trukturinvesteringer og pilotprojekter. Der er en bred deltagerliste: ca. 30 teknologicentre, forskningsorganer fra universiteter (Baskerlandets fire universiteter, Navarra, Deusto, Mondragón og San Sebastian), sektorbaserede forskningscentre, erhvervsinnovationsog udviklingscentre, certificeringsorganer, prøvningsinstanser og offentlige, private og blandede forskningsor ganisationer. Indtil videre er der indløbet tilmeldinger fra 75 deltagere, der indgår i»klynger«i bestemte sektorer, mens hjertet af netværket består af 12 tilsynsførende teknologicentre Ceit, Inasmet, Ikerlan, Gaiker, Labein, Robotiker, Tekniker, Leia, ESI, Fatronik, Cidetek og VICOMtek. Projekt: Infrastrukturer til fordel for baskisk teknologinetcenter Program: mål 2 ( ) Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Iñaki Beristain Director of the Economy and Planning Basque Government Calle Donostia San Sebastian 1 E Vitoria-Gasteiz Tlf. (34) /Fax (34) i-beristain@ej-gv.es De afholdte aktioner er mange, varierede og ofte sofistikerede. Investeringerne har til formål at udvikle en bred regional F&U-infrastruktur og inddrage bygge og anlæg, renovation, modernisering og udstyring. Generelle forskningsprojekter etableres på anmodning, og specialiserede programmer, der etableres pr. teknologisektor, afholdes for at gøre de regionale aktører mere konkurrencedygtige. Der er også internationaliseri ngsprojekter, som skal hjælpe deltagerne med at drage fordel af de muligheder, som det europæiske marked og verdensmarkedet tilbyder. Der er mange eksempler på projekter, som er gjort mulige af nettets infrastrukturer og tjenester. Et eksempel er andelsforeningen Ikerlan, der i samarbejde med Lawrence Berkeley Laboratory i California udviklede en modulær brændselscelle til kombineret produktion af elektricitet og varme, der først og fremmest har fundet anvendelse inden for boligsektoren. Et andet projekt, som er værd at fremhæve, er afholdt af Inasmet Foundation, der på grundlag af resultaterne af et europæisk aeronautikprojekt har udviklet en ny produktionsproces for en titaniumkomponent, et materiale, som bilfabrikanten Ferrari har vist interesse i, fordi den skal udføre industrigodkendelse på sin fabrik. Samtidig samarbejder VICOMtech (Centre for Visual Interaction and Communication Technologies) med europæiske og sydkoreanske forskningscentre om»intelligent Manufacturing Systems«-projektet, der har til formål at garantere datasikkerheden gennem hele fremstillingsprocessen. Ny forskningsinfrastruktur i Baskerlandet, Vitoria-Gasteiz 10

13 Nye teknologiske vinde for»den Keltiske Drage«Selv om Irland er en ø, er landet i dag centrum for en intens udvikling af avancerede teknologier. Noget af æren går helt klart til de nationale programmer, som EU har finansieret på området, og som nu får et ekstra skub for at sikre, at de er bedre tilpasset landets industrielle behov. Projektet afholdes i samarbejde med et irsk supermarked og er den første ordning i verden, som bruger DNA til at identificere det dyr, som kødet kommer fra. Irland, som i 1973 var EU s fattigste medlemsstat, er i dag et af de mest velstående medlemmer med et BNP pr. indbygger på 132,7 % af EU-25-gennemsnittet i Denne bemærkelsesværdige succes skyldes til dels en effektiv udnyttelse af strukturfondene. Blandt de forskellige prioriteter har avancerede teknologier spillet en vigtig rolle i landets modernisering og bidraget væsentligt til at redde Irland fra den isolering, som er knyttet til dens placering i udkanten af EU. Først i 1990 erne lancerede den irske regering PATprogrammet (programmer inden for avancerede teknologier), der oprettedes som et partnerskab mellem Enterprise Ireland (det offentlige organ for lokale initiativer), erhvervslivet og universiteter. Målet var at udvikle en videnbase for teknologier af strategisk interesse. Disse PAT er har siden udført en lang række opgaver gennem centre, der af ejeren, Enterprise Ireland, er oprettet på universiteterne. Disse centre hjælper det irske erhvervsliv til at få adgang til akademiske færdigheder gennem samarbejdsnet centreret om teknologioverførsel og om bestemte sektorer, til at bistå erhvervsfolk i jagten på kontrakter og produktudvikling, til at rådgive dem under serviceniveauaftaler og finansiere aktiviteter knyttet til anvendt forskning. Projektet påbegyndtes i 1999 og medfinansieres på nuværende tidspunkt af EFRU. Det har til formål at forvalte den fremtidige udvikling af PAT er ved at styrke deres indvirkning på erhvervslivet og deres bidrag til Lissabon-strategien. En følge af Irlands økonomiske succes har været, at der er udviklet nye teknologier med stort potentiale uden for PAT erne, så centrene har svært ved at ansætte forskere, da de tilbydes høje lønninger i den private sektor, hvor de samtidig kan arbejde med industrielle udfordringer i realtid. PAT erne kan derfor ikke reagere effektivt nok på disse nye teknologier. Det er på baggrund af denne nye fremgangsmåde Mærkaten indeholder DNA-oplysninger, som kan universiteterne, der er spores tilbage til produktets oprindelsessted. ansvarlige for centrenes virke, og Enterprise Irelands støtte er baseret på aftaler, der er indgået med individuelle centre, om levering af specifikke ydelser, så som erhvervsuddannelse, seminarer, F&U-tjenester eller forslagsindkaldelser til konkurrencedygtig finansiering af forskningsprojekter. Der skal også etableres»teknologiske platforme«for at opmuntre til en bedre koncentration af finansiering ud fra behovene i en industri, der spiller en stigende rolle inden for anvendt forskning. Tre af disse platforme er ved at blive sat i værk inden for bioteknologi, informationsteknologi og industriel teknologi. Projektet har gjort det muligt at øge PAT ernes fleksibilitet og kvalitet og derved imødegå regeringens ønske om at opnå forbedrede kommercielle resultater med offentlige investeringer. Projekt: Programmer inden for avancerede teknologier (PAT er) Program: mål 1 ( ) Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Michael Leahy Enterprise Ireland Glasnevin, Dublin 9 Irland Tlf. (353-1) /Fax (353-1) michael.leahy@enterprise-ireland.com 11

14 15 NYSKABENDE PROJEKTER Design en pakke til mig Da Tetra Pak ankom i 1992, benyttede den lille by Sunne lejligheden til at opbygge et ekspertisecenter for grafik- og emballageindustrierne baseret på den lokale skole og i samarbejde med det lokale erhvervsliv og det akademiske miljø. Det har gavnet den lokale økonomi og jobmarkedet helt enormt. Flexmed Digital, en ny digital trykkerivirksomhed, valgte at slå sig ned i Sunne, en lille by med indbyggere, der befinder sig i Värmland, Sverige, tæt på den norske grænse, 400 km fra Stockholm og fjernt fra andre store beslutningscentre. Det begyndte med blot to ansatte og en stor investering i en ny maskine. Der er ingen tvivl om, at Ideum ligger på et meget attraktivt sted. Bygningen er af træ og glas og befinder sig mellem birketræerne på bredden af Fryken-floden. Ideum indgår desuden i Broby Grafiska, en skole med international anerkendelse og speciale i trykkerivirksomhed, emballagedesign og multimediagrafikteknologier. Broby Grafiska er beskæftiget med uddannelsesaktiviteter i samarbejde med»the Packaging Arena«, et netværk af virksomheder der har deres oprindelse i regionens traditionelle industrier (papir, grafikindustri), og som indgår i et bredt panel af partnere, der også omfatter kommunen, Karlstad Universitet og Svenska Flexografi Institutet AB.»Det er nærheden til uddannelsesmiljøet, der var afgørende for os«, understreger Eva Lovén fra Flexmed Digital. Center for F&U, uddannelse og erhvervsudvikling med tilknytning til en trykketeknik, der går under betegnelsen flexografi til emballageformål Ideum er i denne sammenhæng mere end en bygning, det er et begreb. Den blev bygget i med støtte fra EFRU og kombinerer funktionalitet, stil og en»hi-tech«atmosfære og tilbyder samtidigt 25 inkubatorenheder for virksomheder, mødelokaler, auditorier og laboratorier. En af disse huser en»sample maker«, der fremstiller emballageprototyper til regionens førende industrier. Selv om det ikke er alle SMV er, der er direkte tilknyttet emballageindustrien, opfylder Ideum gradvist sin målsætning om at blive et ekspertisecenter for denne voksende sektor, et drivhus for innovation i hjertet af en erhvervsklynge.»ideum har allerede givet den lokale udvikling et godt skub fremefter, og vi ser ganske tydeligt, hvor attraktivt det er for iværksættere, som stræber efter at være med helt fremme i emballageindustrien«, bemærker Anna Bloomquist, der har ansvaret for forhandlinger med iværksætterkandidater. Projekt: Ekspertisecenter for F&U, uddannelse og erhvervsudvikling Program: mål 2, (år 2001) Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Per Branzén Project leader Broby Grafiska Utbildning 37 S Sunne Tlf. (46) /Fax (46) I starten tilbød Sunne imidlertid kun en industriel basis, levnet fra en storslået fortid, og var langt bagefter inden for F&U. Det begyndte at ændre sig i 1992, da den store koncern Tetra Pak startede trykkerivirksomhed i byen. Kommunen benyttede sig af lejligheden og besluttede, at Tetra Pak burde kunne drage fuld fordel af den lokale ekspertise, og den lokale skole begyndte at specialisere sig i trykkerivirksomhed og design. I 1999 blev skolen splittet i to, og Broby Grafiska blev en separat enhed. I dag er pladsen allerede for trang til Ideum, og der er planer om udvidelse. Antallet af beskæftigede inden for grafikindustrien i Sunne er steget fra 125 i 1992 til 600 i 2003 og 800 i Ud af 296 svenske kommuner er Sunne i øjeblikket på 22.-pladsen for dens erhvervsvenlige miljø. per.branzen@brobygrafiska.se 12

15 En biopol til revitalisering af en region At puste nyt liv i den belgiske region Hainaut gennem forbindelse til videnøkonomi og biovidenskab: det er formålet med Biopole-projektet i Charleroi, der udviser en imponerende evne til at overføre et»drive«for innovation fra universitet til virksomhed. Startskuddet kom sidst i 1990 erne, da ULB (Det Frie Universitet i Bruxelles) åbnede en campus i regionen. Institute of Biology and Molecular Medicine (IBMM), der er i centrum af ULB Charleroi Biopole, blev indledningsvist bygget og udstyret med EFRU-støtte ved Charleroi Aéropôle, som er anlagt som en campus koncentreret om biovidenskab. Formålet var at udvikle en permanent teknologisk og økonomisk udviklingspol gennem en samordnet indsats fra partnere inden for det offentlige, hospitalssektoren, industrien og finansverdenen. Der skulle lanceres ad hoc-forskningsprogrammer for at oparbejde den mest nødvendige viden til erhvervsapplikationer inden for bioteknologi, særlig inden for diagnostik, farmaci og kliniske undersøgelser. Frem til 1999 havde IBMM i dag samlingspunkt for 250 forskere indsluset en lang række ledende forskere fra ULB. Det var en drøm, der hurtigt blev til virkelighed, da de første bioteknologiske virksomheder, herunder Euroscreen og Henogen, slog sig ned nær Biopole. I 2001 gjorde yderligere EFRU-finansiering til anskaffelse af nyt udstyr oven i de eksisterende materialeinvesteringer samt ekstra støtte til forskningsprojekter det muligt at tilføje det manglende led i innovationsprocessen: BioVallée. De 40 forskere ved dette F&U-organ er fuldt og helt beskæftiget med bekræftelse af forskningsresultater og omsætning af disse til erhvervsmæssig innovation på grundlag af efterprøvede teknologier. Det gælder især farmakogenomik (undersøgelse af den indvirkning, som menneskers genetiske karakteristik har på lægemidlers virkning) og genteknologi. På den måde har BioVallée allerede bidraget til gennem spin-offs at oprette virksomheder, såsom DNA Vision, der arbejder med genetisk analyse. Ud over bedre sundhed kan bioteknologier også forventes at medføre dybgående ændringer inden for andre områder, lige fra miljø til kosmetikdetailhandel. Der er f.eks. udviklet prøver, som kan detektere spor af svinekød i hakket kød, der markedsføres som»rent oksekød«, og bestemme, hvor en nærmere bestemt laks kommer fra. Disse teknikker er Forskning ved Minerva Centre helt fremme i udviklingen og er først nu ved at nå ud til de førende laboratorier. I en region med et BNP pr. indbygger på blot 74,9 % af EU-gennemsnittet i 2002 og med en særlig høj ungdomsarbejdsløshed (38,4 % i 2003) er det nødvendigt, at den nye viden omsættes i jobskabende aktiviteter for at skabe økonomisk revitalisering. Det er man helt opmærksom på i Charleroi Biopole med sine 500 medarbejdere, der snart skal suppleres med yderligere forskere til de igangværende projekter. Minerva Centre, BRC-Biotechnology Research Centre, Det Frie Universitet på Bruxelles s campus i Charleroi Projekt: ULB Charleroi Biopole Program: mål 1 Hainaut og mål 1 Hainaut»overgangsstøtte« Samlede omkostninger: EUR ( ) og EUR ( ) EU-bidrag: EUR ( ) og EUR ( ) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakter Catherine Mathot Walloon Region, European Programmes Directorate Tlf. (32-81) /Fax (32-81) c.mathot@mrw.wallonie.be Charles Bricman BioVallée ASBL Tlf. (32-71) charles.bricman@biovallee.be 13

16 15 NYSKABENDE PROJEKTER En ø, som er åben for vind, sol og gode idéer 100 % vedvarende energi! Øen Samsø planlægger ved at imødegå denne udfordring at levere et konkret eksempel på en plan om at reducere CO 2 -udslippet gennem storstilet brug af vind- og solenergi og samtidig lade andre regioner i Europa drage fordel af deres resultater. Projektet indebærer, at et helt samfunds»fælles energi«mobiliseres. Samsø, der ligger sydøst for Århus og har indbyggere, planlægger at opfylde 100 % af sine elektricitets- og varmebehov med vedvarende energi (VE), mens en offshore vindmøllepark skal hjælpe med at opfylde energibehovet til transportsektoren.»ve-ø-projektet«, som blev udarbejdet i 1997, viste, at der fandtes løsninger, som kunne anvendes til at imødegå denne formidable udfordring. Et sådant mål kan kun opfyldes med lokalbefolkningens deltagelse. Det var med dette i tankerne, at en gruppe borgere i 1997 oprettede Samsø Energi- og Miljøkontor for at informere og øge opmærksomheden blandt øens borgere. Det var på initiativ af denne forening, det lokale byråd, landbrugsforeningen og Handelskammeret, at Samsø Energikontor oprettedes i 1998 for at koordinere energiplanens gennemførelse. Dette efterfulgtes i 2002 af beslutningen om at oprette et Samsø Energiakademi, som ville have til opgave at udnytte den indhøstede knowhow til at fremme beskæftigelsen og samtidig gøre øen til et sted, hvor danske og europæiske forskere beskæftiget med VE kunne bydes velkommen. Samtidig lancerede kommunen en udviklingsstrategi, hvor vedvarende energi indgår i øens udbud af vigtige aktiver. Selv før akademiet åbner, tiltrækker Samsø allerede godt et tusind miljøfolk, studerende og grønne turister hvert år, og det drager øen betydelig økonomisk fordel af. Ud over et sæt værktøjer til udvikling af VE med inspiration fra konkrete erfaringer fra mange lokale projekter, vil Akademiet tilbyde kurser og seminarer om, hvordan man skifter over til VE. Takket være det skriftlige materiale, som deltagerne har tilvejebragt, deres kendskab til Nørreskijte: landbaseret vindmølle situationen og VE-politikken i deres regioner, vil det kunne udarbejde en handlingsplan for hver enkelt som et første skridt mod 100 vedvarende energi. Det vil derefter være muligt at udvikle denne plan via et online netværk, hvor igennem der kan udsendes spørgsmål til alle deltagerne og indhentes information og rapporter om alle de tilknyttede projekter. Projekt: Samsø Energiakademi Program: mål 2 ( ) Varighed: januar 2005 december 2006 Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Søren Hermansen Leder/Energivejleder Museumsvej 1 Akademiets bygninger, der er konverteret med støtte fra EFRU, er i sig selv et forsøg på at skabe økologisk arkitektur. De ligger i et græsområde, hvor der tidligere var marskområder, og er bygget på stolper af hensyn til biotopen. Til konstruktionen er anvendt naturlige materialer, der regulerer fugtighed og varme, et minimalt vandforbrug, brug af solpaneler til varme og el (også genereret med vindenergi), energisparende teknologier, affaldssortering i otte kategorier osv. Det store indre område vil give besøgende en lang række faciliteter, inklusive åbne kontorer, udstillingsområder, møde- og studielokaler og bibliotek. DK-8305 Samsø Tlf. (45) /Fax (45) semk@veo.dk 14

17 Akademisk mærkat til digitale SMV er I centrum af Liverpool giver en erhvervsinkubator med akademiske rødder anledning til opstart af virksomheder, hvis nyskabende idéer til den digitale industri pludselig får glæde af det internationalt kendte John Moores University. Merseyside er et gammelt og forfaldent havneområde, der har løbende problemer og en af de største arbejdsløshedsprocenter i landet (6,5 % i 2003, hvoraf 37,3 % er langtidsarbejdsløse). Støtte til nyskabende virksomheder i vækstsektorer er en vigtig prioritet for regionen. DigitalINC, der er medfinansieret af EFRU og Northwest Regional Development Agency (NWDA), er Det Forenede Kongeriges førende erhvervsinkubator for den digitale industri og en af hjørnestenene i»digital Academy«-projektet, der fokuserer på innovation i digitalt materiale til uddannelsesformål, informationssamfundet, hjælp til SMV er og forskning. Digital Academy forvaltes selv af International Centre for Digital Content (ICDC), der er en del af John Moores University, i det centrale Liverpool. dervisning), Splinter (design af virksomhedsmærkater, multimedieprodukter til uddannelses- og socialsektoren), Neat 3D (3D-billedbehandling) osv.»vores mål«, forklarer Peter Leather, en af ICDC-lederne»er at gøre Liverpool til det digitale knudepunkt for det nordvestlige England. DigitalIDC opnår både større troværdighed og stabilitet ved at indgå i ICDC på John Moores University. Det åbner også døren for virksomheder, der ellers ville være lukket ned. Vores nystartede virksomheder kommer med innovative idéer, men når det gælder om at sælge disse idéer til store industriforetagender som BNFL (British Nuclear Fuels), er det en stor fordel at have universitetets prestige i ryggen.«icdc betragter erhvervsinkubation som den bedste måde at skabe levedygtige virksomheder på ved ikke blot at give dem et sted at arbejde, men også et godt springbræt i form af effektive tjenester og udstyr ved alle trin på vejen: prælancering, lancering og indledende udviklingsfase. Inkubationen varer 3 år med en evaluering af virksomhedens levedygtighed efter de første tre måneder med efterfølgende vejledning. DigitalINC befinder sig i en særligt konstrueret bygning og har et hold af specialister, der er beskæftiget inden for forskellige områder, inklusive forretningsplan, marketing, administration, finansielle ordninger og kontaktetablering. Alle virksomhederne ligner hinanden og arbejder på kompatible aktiviteter. De samarbejder om fælles projekter, der bringer dem fælles fordele, hvilket yderligere styrker samarbejdsklimaet. Udforskning af digital teknologi, særlig inden for design og kommunikation DigitalINC har siden lanceringen i april 2002 inkuberet omkring 20 virksomheder, hvoraf enkelte har vundet flotte priser i sektorer lige fra grafisk design til fjernundervisning, inklusive animation og elektroniske spil, markedsrådgivning og sikkerkedssystemer. Blandt eksemplerne er Eek Films (digital animation), Abacor Ltd (elektroniske betalingssystemer for lønninger) Taecanet (onlineun- Projekt: The Digital Academy Program: mål 1 ( ) Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Peter Leather Business and Incubation Manager Liverpool John Moores University 2 nd Floor Faraday House Liverpool Digital Edge Lane Liverpool L7 9NJ Det Forenede Kongerige Tlf. (44-151) /Fax (44-151) p.leather@livjm.ac.uk 15

18 15 NYSKABENDE PROJEKTER Broer til fremtiden i»videnbyen«i et nedslidt kvarter i byen Graz bygger»videnbyen«broer mellem økonomi og teknologi i et netværk af nyskabende aktiviteter, hvor der tilbydes en lang række tjenester for samlingen af initiativer og etablering af virksomheder. Graz geografiske placering som Østrigs næststørste by med en befolkning på har traditionelt gjort den til et forbindelsesled mellem Centraleuropa og Sydøsteuropa. Byen har med sine tre universiteter også mange videnskabelige aktiver. I den vestlige ende af byen er et bredt industrikvarter (750 hektar, indbyggere) karakteriseret ved en territorial ubalance mellem industriens behov og behovene i boligkvarterne, manglende diversitet i erhvervsaktiviteterne og dårlig byplanlægning med deraf følgende samfundsproblemer. Det generelle mål med Urban II-programmet for byen er at genoplive den vestlige del af Graz for at gøre den til et moderne center for erhvervsaktiviteter med fokus på videnøkonomien. Der foreligger samtidig et ønske om at sikre en hensigtsmæssig balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige behov ved at inddrage lokalbefolkningen i beslutningstagning og planlægningsaktioner. for biomedicin og bioteknologi til sundhedsformål en klynge af nært forbundne aktiviteter og opmuntre til etablering af nyskabende opstartsvirksomheder. Man var meget omhyggelige med at vælge placeringen af dette Enterprise Centre, nemlig tæt på Higher Technical School and Roche Diagnostics, en modelvirksomhed i det vestlige Graz. Iværksættere og netværksudviklere har glæde af denne placering på grund af den resulterende synergi og serviceudbudet (rådgivning, hjælp til investering, teknologioverførsel osv.), som centeret tilbyder for at støtte SMV er i opstartsfasen. Kandidater fra den tekniske skole finder desuden Videnbyen nyttig, når det gælder opstart af aktiviteter. Broen mellem viden og økonomi er åben for trafik i begge retninger. Ud over selve konstruktionen af dette Enterprise Centre indebærer projektet også køb og udlejning til En af de projekter, der er realiseret i denne sammenhæng, betegnet»videnbyen«, gik ud på at oprette et nyskabende Enterprise Centre med henblik på at udvikle især inden Projekt: Videnby Varighed: 2002 oktober 2004 Program: Urban II»URBAN_Link Graz-West«Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Dr. Alexander Frestl Sylvia Trattner-Jakob City of Graz, Town Planning, Development and Construction Department Managing authority URBAN II Graz Europaplatz 20 A-8020 Graz, Østrig Tlf. (43-316) /Fax (43-316) urban@stadt.graz.at Byfornyelse i kvarteret Graz-West interesserede virksomheder af faciliteter, der styres af det østrigske erhvervsfremmekontor (Business Promotion Agency), der er partner med Graz Kommune i dette initiativ. Projektets store omfang, den nøje udvælgelse af kandidatvirksomheder ud fra nærmere bestemte mål og et arkitektonisk design, der er funktionelt, stilfuldt og miljøvenligt, er alle til gavn for Videnbyen oprettet i oktober 2004 i dens rolle som udviklingspol for hele regionen. 16

19 Octopus, et vidtrækkende mobilt projekt Inden for sektoren for mobil telekommunikation, der er i hastig udvikling, skiller Octopus sig ud som et net, der har en enestående evne til at forudsige innovation ved at lade sine medlemmer drage fordel af de seneste teknologier, før de bliver tilgængelige på markedet. Oulu ligger i den mest udviklede del af det nordlige Finland og er hjertet i en ekspertisepol inden for mobil telekommunikation, kilden til en mobilitetskultur, der er på forkant med innovation. Det er på den baggrund ikke overraskende, at gentagne møder mellem repræsentanter for virksomheder inden for sektoren, fra Oulu Kommune samt uddannelses- og forskningsinstitutter i 2002 resulterede I Octopus-projektet oprettedes et lukket operatørmiljø for mobiltelefoner, hvor virksomheder kan afprøve deres nye teknologi og i Octopus-projektet, der udstyr i et rigtigt netværk. gik ud på at forske i og udvikle mobile telekommunikationsapplikationer og -tjenester. af resultater. Octopus driver endvidere et netværk, der er åbent for partnere og potentielle kunder. De vigtigste partnere er Nokia, der leverer teknologien, mobiloperatørerne TeliaSonera og Oulun Puhelin, der leverer onlineadgang, Oulu Polytechnic, der giver teknisk support og uddannelse, Oulu Innovation Ltd, der stiller lokaler og udstyr til rådighed for medlemmerne og endelig Oulu Kommune, som leder Octopus. Når det planlagte projekt er færdigt (2004), vil Octopus have gjort det muligt at udvikle en lang række nye applikationer for at bringe anvendelsen af mobile teknologier ud til de tyndest befolkede regioner i det nordligste Finland, for at skabe et betydeligt antal permanente arbejdspladser og oplære hundredvis af studerende, der skal bidrage til færdiggørelsen af 150 afgangsprojekter på universitets- eller polyteknisk niveau. Disse var alle gode grunde til at forlænge projektet med yderligere to år i en mere international sammenhæng, hvorefter det planlægges et etablere Octopus som virksomhed. Octopus er ikke et hvilket som helt net. Det adskiller sig fra de kommercielle operatørers synspunkt ved nærmest at være et lukket netværk af betalende abonnenter, der i dag omfatter over 40 virksomheder og institutioner og et stort antal studerende. Det er det, der gør Octopus i stand til at tilbyde sine medlemmer uanset hvor de befinder sig det mest avancerede teknologiske miljø, hvori de kan drage nytte af den allerseneste forskning, endog før applikationerne er tilgængelige på markedet. Virksomheder kan derved skabe innovative produkter, forskere kan undersøge nye områder og studerende kan benytte rigtige tjenester i stedet for laboratoriesimulati oner. I hjertet af projektet er en platform til udvikling af og eksperimentering med de seneste generationer af mobile systemer. Octopus giver sine medlemmer specialiseret støtte ekspertise, rådgivning, planlægning der giver adgang i reelle situationer til teknologiske innovationer i et nationalt netværk, hvori tusindvis af terminaler kan koble til platformen ad gangen. Medlemmerne kan til gengæld bibringe Octopus deres egne færdigheder ved projektets oprettelse. Et andet vigtigt element er tjenester til virksomheder i form af kommunikation, erhvervsuddannelse, finansiering og opreklamering Projekt: Octopus-nettet Program: mål 2 ( ) Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR Kontakt: Markku Pikkarainen Programme manager Elektroniikkatie 6 FIN Oulu Tlf. (358-8) /Fax (358.8) markku.pikkarainen@octo.fi 17

20 15 NYSKABENDE PROJEKTER Algarve stræber efter innovation Algarve er alt for afhængig af kystturismen og planlægger derfor at fokusere på innovation ved at hente hjælp fra forskere og iværksættere for at imødegå de udfordringer, der er knyttet til konkurrenceevne, ved at danne en fælles front. Det regionale center sidder i førersædet. Mellem 1995 og 2002 var Algarves årlige vækst (4,9 %) den højeste i Portugal, væsentligt over det nationale gennemsnit (3,1 %). Regionens udvikling holdes imidlertid tilbage af en manglende interesse for innovation, der afspejles i det begrænsede antal samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskningsinstanser. Det var grunden til, at man i 2003 ved Algarves Universitet besluttede at oprette Algarves regionale center for innovation (CRIA), et projekt under det regionale INOAlgarve-program af innovative aktioner. Målet er at fremme innovation, overføre teknologi, puste liv i samarbejdsnet og støtte initiativer for at skabe en innovationskultur, der kan opmuntre til at skabe tættere kontakt og en tovejs-udveksling mellem iværksættere og forskere eller studerende. Projektet drives af fire partnere: Algarve Universitetet (UALG) med sin forskningsekspertise på områder, der indeholder et stort potentiale for regionens fremtid, Algarves koordinerings- og regionaludviklingskomité (CCDR), et decentraliseret organ med ansvar for offentlige investeringer, og to organer fra den private sektor, den regionale forening af unge iværksættere (ANJE) og Algarves iværksætterforening (NERA). Projekt: Algarves regionale center for innovation (CRIA) Program: mål 1 ( ) Varighed (fase 1): november 2003 november 2004 Samlede omkostninger (fase 1): EUR EU-bidrag (fase 1): EUR Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kontakt Tiago Santos Algarve Regional Centre for Innovation (CRIA) Algarve University Gambelas campus, Pavillon A5 P-8000 Faro Tlf. (353) /Fax (353) CRIA@ualg.pt Ria Formosa: havressourcer i Algarve Efter afslutningen af første fase ( ) kan CRIA tage æren for en række initiativer, der allerede har haft en løftestangseffekt på den regionale konkurrenceevne. Den første Algarve Innovation Fair i March 2004 fungerede som udstillingsvindue for universitetet og andre forskningscentre og en mulighed for at gøre universitetet og erhvervslivet opmærksom på de muligheder, der foreligger ved at samarbejde i konsortier om projekter knyttet til 80 forskningsemner. En idékonkurrence for virksomhedsopstart resulterede i udvælgelsen af 12 projekter, 3 for landbrugsfødevarer, 1 for tjenester inden for avanceret informationsteknologi, 2 for sundhedsteknologier, 4 for miljø og 2 for havvidenskab. Oprettelsen af et støttekontor til fremme af erhvervsmæssigt ejerskab (GAPI) i UALG har givet regionen et godt redskab til at fremme udvikling og retsbeskyttelse af innovation. Der er også oprettet to erhvervscentre til udvikling af SMV er på campussen, den ene til serviceaktiviteter og den anden til industrien. Endelig vil planen om at oprette et teknologicenter på UALG s område for at modtage både forskningsinstanser og virksomheder tilvejebringe de nødvendige logistiske funktioner og fremme innovation på fire områder bioteknologi, biomedicin, havressourcer og intelligente systemer og samtidig skabe mellem 300 og 400 arbejdspladser. Efter INOAlgarve-programmet skal en efterfølgende fase af CRIA-projektet ( ) videreudvikle de indhøstede resultater og forankre dem i faste rammer. 18