Fed chance til Danmark

Transkript

1 Ny dagsorden Fed chance til Danmark Sundhedskampagnerne rammer kun få procent af befolkningen - dem der typisk lever sundt i forvejen. Af Erik Rasmussen chefredaktør, Ugebrevet Mandag Morgen Her er et problem, som ingen endnu har fundet en løsning på: På verdensplan er en milliard mennesker overvægtige, og WHO har slået alarm. I EU vokser antallet af overvægtige skolebørn med om året. I Danmark er omkring en halv million overvægtige, og tallet forudses at stige til 1,5 millioner danskere lider af livsstilssygdommen diabetes 2. Om få år frygtes hver fjerde at være ramt. Bekæmpelse af sygdomme, der skyldes overvægt, koster det danske samfund 3-6 milliarder kr. årligt. Kun hver anden dansker spiser sundt - ifølge eget udsagn. Hver tiende erkender, at de spiser decideret usundt. Som tallene antyder, er udviklingen ude af kontrol, og betegnelsen fedmeepidemi er fuldt ud berettiget. Problemet er, at epidemien ikke bliver taget særligt alvorligt: Det er vel op til den enkelte, om han eller hun vælger at blive fed. Fødevarevirksomhederne tænker primært på at mætte flest mulige munde frem for på, hvad de mætter dem med, og for politikerne er der ikke mange stemmer i at gribe ind i befolkningens selvvalgte livsstil. Problemet har imidlertid antaget et så alarmerende omfang, at alle nødvendigvis må forholde sig til det. Til forskel fra så mange epidemier kan denne ikke standses af vaccine eller andre lægemidler. Løsningen er nødvendigvis heller ikke flere sunde fødevarer, men at få folk til at elske de eksisterende sunde fødevarer. Med andre ord: Ændret adfærd. Den slags resultater er der dog meget lang leveringstid på, og vi mangler da også endnu at se de innovative løsninger. Fedmeepidemien udfordrer samfundet på mange planer: det enkelte menneskes livsform, fødevareindustriens produktudvikling og markedsføring, sundhedsmyndig- 24 Nr december 2005

2 hedernes og politikernes prioriteringer m.fl. Alle må ændre adfærd. Den enkelte sin livsstil, fødevareindustrien sin produktudvikling og markedsføring, mens myndighederne og politikerne må sikre incitamenter, der fremmer udbredelsen af sunde fødevarer og regulerer udbuddet af de usunde. Fedme er et typisk eksempel på den type globale udfordringer, ingen sektor, myndighed, virksomhed eller forskningsinstitution kan håndtere alene. Det kræver nye typer af alliancer og partnerskaber. Men lige så stor og kompleks problemstillingen måtte være, lige så store er mulighederne for de lande eller virksomheder, der påtager sig at finde løsningen. Ud fra den betragtning er fedmeepidemien en oplagt chance for Danmark. Måske en af de største i nyere tid. Med sit stærke ståsted og sine flotte traditioner inden for international fødevareudvikling bør Danmark have ambitionen om at udtænke de nye, innovative løsninger på et af klodens største sundhedsproblemer. Her kan et utraditionelt initiativ måske vise vejen. I sidste uge mødtes en kreds af nationens toneangivende fødevarevirksomheder og fødevareeksperter for at lægge en ny strategi i kampen mod fedme og for en sundere livsstil. De deler samme vision: at Danmark ikke alene kan udvikle løsninger på den globale fedmeepidemi, men også opbygge en ny fødevarekultur, der kan overbevise forbrugerne om glæden og fordelene ved at spise sundt. Og måske herigennem skabe en ny storhedstid for fødevaresektoren. Mødets deltagere er alle medlemmer af det konsortium, som Innovationsrådet har etableret, netop med det formål at afdække mulighederne for at gøre sunde fødevarer til en ny stærk milliardindustri. Se tekstboks. Konsortiet har i et lille års tid arbejdet på at skabe en fælles forståelse af fødevaresektorens nye muligheder og på at prioritere den fremtidige indsats. Her er medlemmerne nået til en fælles erkendelse: Det er ikke kun et spørgsmål om at producere sunde fødevarer; det handler lige så meget om at få forbrugerne til at elske dem. Fra industri til kultur Fødevareprodukter Produkt Primærproducenter Primærproducenter Industri Forbruger Fødevareindustri Detailhandel Forskning Catering og off. bespisning Forbrugere Myndigheder Figur 1: Her illustreres forskellen på at fokusere på nye produkter og en ny kultur. Kulturen udtrykker et tæt samspil mellem en række instanser og en inddragelse af forbrugerne Kilde: Mandag Morgen. Derfor ansøgte gruppen Danmarks Strategiske Forskningsråd om penge til at inddrage forbrugerne i at udvikle fremtidens sunde fødevarer. Se figur 1. Det vil sige analysere de barrierer og bevæggrunde, der afholder mennesker fra at leve sundt. Forskningsrådet har netop bevilget 8,5 millioner kr. til formålet og dermed gjort det muligt at tage det første afgørende skridt mod en ny fødevarekultur. Industri Fødevarekoncepter Detailhandel Produkt og forbruger Fødevarekultur Forskning Catering og Regulering off g Behov Værdier M Fælles mål Forbrugere Fedme er et typisk eksempel på den type globale udfordringer, ingen sektor, myndighed, virksomhed eller forskningsinstitution kan håndtere alene. Det kræver nye typer af alliancer og partnerskaber. Det interessante og nyskabende er ikke alene ideen med at skabe en brugerdreven fødevareudvikling, men sammensætningen af konsortiet. Det er første gang, at stort set alle dele af fødevaresektoren har siddet omkring samme bord og arbejdet for samme vision i et forpligtende samarbejde. Der er tale om et tværgående videnscenter, der Nr december

3 Danske styrkepositioner Danmarks muligheder for at tage førertrøjen inden for udviklingen af en ny fødevarekultur skal bl.a. ses på baggrund af følgende styrkepositioner: En veludviklet landbrugs- og fødevaresektor og et omfattende kontrolsystem til at garantere fødevarernes sikkerhed og sundhed. Danmark har internationale styrkepositioner inden for den bioteknologiske forskning relateret til mikroorganismer, planter, husdyr og hele fødevareområdet - og derfor gode muligheder for at opbygge en stærk position på et fremtidigt marked, der ud over at kræve sunde produkter også vil efterlyse nye smagsoplevelser. Levnedsmiddelforskere i verdenseliten. International evaluering konkluderer, at Levnedsmiddelcentret, der er etableret af Landbohøjskolen og DTU, er på vej til at blive et af verdens førende centre inden for forskning og akademisk uddannelse i fødevarer og ernæring. Positionen kan yderligere styrkes gennem etableringen af University for National Ressources and Nutrition gennem en fusion mellem bl.a. Landbohøjskolen, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Fødevareforskning, dele af Danmarks Miljøundersøgelser og dele af Risø. Danmark er et af de OECD-lande, der investerer mest i fødevareforskning. Godt 6 pct. af den nationale FoU-beskæftigelse er knyttet til fødevarer mod 2 pct. som gennemsnit for alle OECD-lande. Danmark ligger tilsvarende i front på det internationale marked for fødevareingredienser, starterkulturer og enzymer m.v. Relativt store virksomheder inden for fødevarer, fødevareingredienser, medicinalvarer og medico-teknik. kobler de bedste af nationens kompetencer i én samlet bestræbelse. Også i international sammenhæng er konstellationen unik. Hvis den lykkes, og konsortiet kan dokumentere synlige og stærke resultater, er der skabt en model, som kan blive banebrydende i kampen mod fedmeepidemien. Konsortiet interesserer sig især for, hvordan børn og børnefamilier kan motiveres til sunde spisevaner. Udgangspunktet er, at det skal være en oplevelse at spise sundt. Det åbner interessante perspektiver. Skal fødevareindustrien virkelig lykkes med en sund fødevarekultur, skal den skifte identitet og i fremtiden se sig selv som en af verdens største oplevelsesindustrier. Det er den vel allerede, men det kræver alligevel en del nytænkning og innovation at tage springet fra landbrug og fødevarer til at være en global formidler af sund livskvalitet. Der skal ikke kun arbejdes en del med selvforståelse og branding, men også med sortimentet af ydelser, produkter og markedsføring. Sunde fødevarer skal forbindes med de unges helte og personligheder og med en cool livsstil. Unge skal ikke spise sundt af frygt for sygdom, men ud fra ønsket om succes. Herhjemme burde landbruget og dets interesseorganisationer, herunder Landbrugsraadet, overveje deres profil og retorik. I realiteten sidder de på et stort og hastigt voksende marked og kunne ved at repositionere og nybrande sig placere sig langt stærkere og mere offensivt i folks bevidsthed. Forudsætningen er, at erhvervet som helhed udvikler sig til at være en stor servicesektor, der har som ambition at sikre befolkningen optimal livskvalitet ved at producere og levere sunde velsmagende fødeva- Fødevarekonsortiet Innovationsrådets konsortium for Fremtidens Sunde Fødevarer består af: Arla, Slagteriernes Forskningsinstitut, Landbrugsraadet, Novozymes, Chr. Hansen, Kraft Foods, Novo Nordisk, Landbohøjskolen, Levnedsmiddelcentret, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender. Kilde: Læs mere på 26 Nr december 2005

4

5 rer - herunder gerne inspirere til udvikling af miljøer, spisesteder osv., der i sig selv fremmer lysten til at spise sundt. Det er nemlig ikke kun produkterne, der er vigtige, men også de omgivelser og den sammenhæng, de indgår i. Det er erhvervets udfordring at bryde den onde cirkel. Her kunne Danmark blive foregangslandet. Den position kan også afføde en række sidegevinster, f.eks. bryde den mistillid forbrugerne p.t. nærer til fødevareindustrien. Det gælder både herhjemme og i udlandet. Forbrugerstyrelsen har på sit seneste tillidsbarometer over en række udvalgte erhverv placeret fødevarer som nr langt efter solcentre, tankstationer og malerarbejde. Ikke nogen ønskværdig placering for et erhverv, der har så stor indflydelse på vores helbred og generelle livskvalitet. Det sender et klart signal til fødevaresektoren. Det burde ikke være nødvendigt med offentlige reguleringer for at skabe tillid. Erhvervene bør af egen drift og kraft opbygge en position og et image, der avler tryghed og tillid. Det bliver især vigtigt i en tid, hvor en række nye initiativer og teknologier skal medvirke til at skabe sundere fødevarer. To begreber bliver gennemgående i debatten, nemlig functionel food og nutrigenomics. Det vil sige fødevarer, der er tilsat bestemte sundhedsfremmende kvaliteter eller er tilpasset det enkelte menneskes gener. Begge med det formål at sikre menneskets helbred. Risikoen er, at de opleves som smarte løsninger, der blot skal øge indtjeningen, og at udviklingen samtidig forstærker den teknologiangst, mange forbrugere har i forhold til nye typer af fødevarer. Derfor er det afgørende, at fødevaresektoren får etableret et tæt tillidsforhold til forbrugerne. Det er forudsætningen for, at industrien kan tage nye innovative kvantespring fremad og dermed sikre befolkningen endnu bedre livskvalitet. Men det er erhvervets udfordring at bryde den onde cirkel. Her kunne Danmark blive foregangslandet. 28 Nr december 2005