Mulighedernes reform. Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april Chefredaktør Erik Rasmussen

Transkript

1 Mulighedernes reform Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april 2007 Chefredaktør Erik Rasmussen

2 Globaliseringens fire stadier Global 1.0 Global 2.0 Global 3.0 Global 4.0 Frem til første del af det 20. århundrede: Sidste del af det 20. århundrede: Begyndelsen af det 21. århundrede: Fremtiden: Industrisamfund Vidensamfund Opbrudssamfund Partnersamfund Strukturdrevet Markedsdrevet Kommunikationsdrevet Værdidrevet Stater Virksomheder Medier Brugere

3 Partnersamfundet Et samfund der forstås, styres og beskrives ud fra de udfordringer, det skal løse Og hvor lederskabet erkender en fælles opgave og ansvar for at udvikle de nødvendige løsninger En fleksibel og effektiv velfærdssektor er betingelsen for, at Danmark kan opfylde ambitionen om at blive et af verdens mest innovative samfund

4 Opgør med silotænkningen Samfundet forstås, styres og beskrives ud fra afgrænsede faglige interesser: POLITIK OFF. SEKTOR ERHVERVSLIV KULTUR TEKNOLOGI Emner: Internationalt EU Dansk Emner: Uddannelse Sundhed Service Emner: Markedsudvikling Finans/aktier Kompetencer Emner: Underholdning Udgivelser Debat Emner: Forskning Innovation Målgruppe: Politikere og embedsmænd Målgruppe: Offentligt ansatte Målgruppe: Privatansatte Målgruppe: Kulturlivet Målgruppe: Eksperter

5 De skal bygge Danmark 2.0

6 Sådan bygges model Danmark 2.0

7 Krydspresset på velfærdssektoren

8 Fremtidens velfærd -Vigtige drivkræfter Ny demografi: Nye værdier: Ny adfærd: Ny mobilitet: Nye teknologier: Nye markeder: Ny velstand: Ny viden: Flere og mere kvalitetsbevidste ældre Større krav til livskvalitet Øget behov for convinience Internationalisering af velfærdsydelser Nye service og behandlingsmuligheder Nye alternative tilbud Større betalingsvilje Mere uddannelse skaber øget kvalitetsbevidsthed -Skaber en helt ny brugerkultur og forudsætter en ny form for brugerforståelse og brugerinvolvering -Brugerne er velfærdssamfundets største, mest oversete og mindst udnyttede ressource

9 Velfærdssamfundets paradigmeskift Velfærd 1.0 Velfærd 2.0 Borgerfokus Institutionsfokus Udbudsbestemte behov Kollektive værdinormer Økonomiske incitamenter Regulere til ny adfærd Topstyret udvikling Brugerfokus Individfokus Behovsbestemte udbud Differentierede værdinormer Holistiske incitamenter Motivere til ny adfærd Brugerdreven innovation

10 Den fleksible velfærd Modellen bygger på fleksibel solidaritet -respekterer brugernes forskellige behov, men sikrer samtidig en solidaritet om at dække behovet for alle primære velfærdsydelser. (den solidariske individualist) Velfærden leveres og finansieres på 3 niveauer: 1. Primær velfærd 2. Tilkøbsvelfærd 3. Forsikringsvelfærd

11 Den fleksible struktur Strukturen baseres på optimal kompetenceudnyttelse gennem udstrakt videndeling og tværgående partnerskaber. Danmark råder over de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle velfærd 2.0. Forudsætter, at de kobles på nye innovative måder at de siloer de p.t. befinder sig i rives ned Den fleksible velfærdsstruktur bygger på følgende principper: Politisk ansvar og driftsansvar skilles ad Politikerne ejer kvaliteten og har ansvaret for, at den efterleves Kvaliteten skal opfyldes på to niveauer: Centrale kvalitetskriterier og decentrale. Centrale fastlægges af staten, decentrale af de udøvende enheder ( kommuner og regioner) Driften udføres af offentlige, private eller OPP-virksomheder Ansvars og opgavefordelinger er klart udformede

12 Den lærende velfærd Betingelsen for opbygge en innovativ, fleksibel og konkurrencedygtig velfærdsservice er udviklingen af en avanceret videnskultur. Hermed menes et system for hurtig og effektiv videndeling og langsigtet vidensopbygning. Der etableres et ambitiøst og internationalt velfærdens forsknings- og udviklingscenter. Formålet er at motivere og inspirere til en løbende læringsproces

13 Pejlemærker for fremtidens velfærd Velfærdsproducenter udarbejder årligt kvalitetsregnskab Omfatter alle offentlige velfærdsinstitutioner Skal dokumentere i hvilket omfang de efterlever vedtagne kvalitetskrav Regnskabet bygger på 3 hovedkriterier: Faglig kvalitet organisatorisk kvalitet oplevet kvalitet Kvalitetsresultatet skal have konsekvenser: Høj score belønnes med øgede statslige tilskud

14 Den afgørende betingelse: Det handler om lederskab -på alle niveauer