Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter"

Transkript

1 Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter Rikke V. Hedegaard og Leif H. Skibsted, Fødevarekemi, Institut for Fødevarevidenskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet Kort indledning Varmebehandling har været en central del i tilberedningen af vores mad siden mennesker blev i stand til at kontrollere ild for omkring år siden. I køkkenet i dag er processer som kogning, bagning eller stegning, medvirkende til både fysiske og kemiske ændringer, der fører til forandringer i struktur, udseende, smag og lugt af vores madvarer. Varmebehandling påvirker dog også biotilgængeligheden af mange næringsstoffer, og medvirker endvidere til ødelæggelse af bakterier og visse toksiner, der kan være skadelige for mennesker (Ames, 2007). Kemien bag disse ændringer af varmebehandlede fødevarer er meget kompleks, og involverer mange forskellige kemiske reaktioner, da fødevarer er komplekse matricer, som består af flere faser. De væsentligste byggesten tilhører tre hovedgrupper; fedt, kulhydrat og proteiner, og de tilstedeværende udgangsstoffer i madvaren samt opvarmningsbetingelserne, vil være afgørende for, hvilke reaktioner, der bliver dominerende. I de fleste tilfælde vil det ikke kun være én type af kemiske reaktioner, der forløber, men flere. Blandt de vigtigste i forbindelse med dannelse af farve og smag kan nævnes tre: 1) oxidationsprocesser hovedsageligt vedrørende fedt og proteiner, 2) karamellisering af sukkerstoffer, og 3) den såkaldte Maillardreaktion, der især involverer kulhydrater og proteiner. Maillardreaktionen er vigtig under opvarmning af de fleste fødevarer med markant indflydelse på udvikling af farvestoffer og flere hundrede forskellige aroma- og smagsstoffer. Den farve og smag, vi finder i varmebehandlede fødevarer, kan i mange tilfælde tillægges Maillardreaktionen, og nogle velkendte eksempler er karamel fremstillet af mælk og sukker, ristet brød og friturestegte kartofler. Den brune farve af øl, chokolade, kaffe og ahornsirup skyldes tilsvarende processer. Smagen af stegt kød, kiks, knækbrød, og bagværk generelt er også eksempler på, hvor vigtig Maillardreaktionen er i mange af vores tilberedte fødevarer. Lugten af popkorn er velkendt, og man kan sige, at farve og smag af produkter af Maillardreaktionen er kendt af nok alle. Den bidrager til forventningen og glæden ved at spise, men i forbindelse med varmebehandling dannes ved Maillardreaktionen i mange tilfælde uønskede stoffer, der er skadelige for vores helbred, og vores viden omkring Maillardreaktionen er stadig mangelfuld. Emnet egner sig til undervisning, idet reaktionerne foregår under velkendte betingelser og ofte kan følges med sanserne eller simple instrumentelle metoder. Dannelse af akrylamid i vore fødevarer har haft megen opmærksomhed, og dannelsen af stoffet akrylamid i opvarmende fødevarer vil blive sat i relation til kemien bag Maillardreaktionen i udvalgte dagligdagsprodukter. Kort om Maillardreaktionen i mad Maillardreaktionen dækker over det netværk af reaktioner med udgangspunkt i reaktive carbonyl-grupper og aminogrupper, og i fødevarer sker denne type reaktion ofte i forbindelse med opvarmning. Sukkermolekylers carbonylgruppe reagerer med aminosyrers aminogruppe, men ligesom ved karamellisering er det en ikke-enzymatisk reaktion (Nursten, 2005). I fødevarer findes frie aldehyder og ketoner i reducerende sukkerarter som glukose, fruktose, maltose og laktose. De frie aminogrupper findes i aminosyrer, men også i større molekyler såsom peptider, proteiner. De mange mulige udgangsstoffer, og de talrige efterfølgende reaktioner, der er involveret i Maillardreaktionen medfører kompleksitet og skaber nødvendigheden for en simplificeret tilgang i undervisning, og Maillardreaktionen opdeles ofte i tre faser: 30 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

2 1) en indledende fase, hvor sukkermolekylernes carbonylgruppe reagerer med aminosyrernes aminogrupper, og via en Schiff-base danner N-substituerede glycosylaminer under vandfraspaltning. Den ustabile glycosylamin undergår en såkaldt Amadoriomlejring, hvorved der dannes ketosaminer. Ketoser som fruktose reagerer også og omlejrer ved en såkaldt Heyns omlejring til en tilsvarende aldosamin. 2) I en mellem fase sker en dehydrering og fragmentering af sukkerne samt nedbrydning af aminosyrer ved den såkaldte Strecker nedbrydning. TABEL 1. Indhold af akrylamid i udvalgte produkter i μg/kg (ppb). (FAO/WHO, 2006; Fødevarestyrelsen, 2007). FØDEVARER 3) I en sidste fase dannes melanoidiner de endelige produkter af Maillardreaktionen, som er mørkebrune nitrogenholdige polymerer med kompleks struktur og ringe opløselighed. Aminosyren er bestemmende for den resulterende lugt/smag af produkter af Maillardreaktionen. Ved Maillardreaktionen dannes også krydsbindinger mellem proteinerne med medfølgende strukturændringer. Proteiner har frie aminogrupper i den N-terminale aminosyre og aminosyresidekæden af lysin og arginin. ε-aminogruppen fra lysin er mere reaktiv end guanidino-gruppen i arginin. Aminosyren Lysin er en essentiel aminosyre, og Maillardreaktionen fører til tab i næringsværdien. Pentosesukkere er mere reaktive end hexosesukkere, som igen er mere reaktive end disakkarider. Også aminosyrer har forskellig reaktivi- AKRYLAMID INDHOLD (PPB) Kartoffelprodukter Chips/pommes frites Kartofler < 50 Morgenmadsprodukter Majsflager Bageriprodukter og kiks Gingerbread (honningbrød) < Brød < Ristet brød (toast) Cerealier Knækbrød < Popcorn (søde og saltede) Ris og nudler Stegte nudler Stegte ris 3-67 Fisk og kød Fisk og fiskeprodukter < 2-39 Kød/kyllingeprodukter < Kakaoprodukter Chokoladeprodukter < Kakaopulver < Drikkevarer Kaffe (ristet) Kaffeekstrakt/pulver Ristet te (hoji-cha) and Oolong Tea < Øl < 30 LMFK-bladet, nr. 6, november

3 tet med forskellig grad af bruning som resultat. ph og temperatur har ligeledes stor indflydelse på reaktionens forløb, og eftersom der fraspaltes vand i Maillardreaktionen, vil opvarmning og udtørring fremme reaktionen. Høj ph fremmer Maillardreaktionen, da det er den frie aminogruppe, der reagerer. Figur 1. Dannelse af akrylamid i fødevarer. Dannelse af akrylamid i fødevarer I forbindelse med opvarmningen af madvarer kan der også dannes stoffer, der kan være skadelige for mennesker. Et eksempel herpå er stoffet akrylamid, der blev opdaget af en gruppe svenske forskere i 2002 i kulhydratholdige fødevarer udsat for opvarmning. Siden dette fund har man dog fået mere indsigt i dannelsen og i elimineringen af akrylamid fra opvarmede fødevarer. Dyreforsøg har klart vist, at akrylamid er kræftfremkaldende. WHO, US-EPA og EC har beregnet en livstidsrisiko for at få kræft på grund af indtagelse af akrylamid fra madvarer, og har fundet ud af at udsættelse for den danske middeleksponering vil føre til en risiko på ud af en million. Akrylamid er kendt i industrien, hvor dens polymer (polyakrylamid) bruges til fremstilling af geler til elektroforese, og indenfor byggebranchen hvor akrylamid bliver brugt som en hærdende og vandafvisende fugemasse. Akrylamid har været undersøgt i forbindelse med undersøgelser af arbejdsmiljøet ved byggeri, og man har længe kendt til akrylamids neurotoksicitet, men akrylamid er dog ikke neurotoksisk i de niveauer, man normalt finder i mad. Akrylamid findes også i tobaksrøg, hvor det dannes under forbrænding af tobakken. Mekanistiske studier har nu kædet dannel se af akrylamid i fødevarer sammen med Maillardreaktionen, og det har vist sig, at udgangsstofferne er aminosyren asparagin og en carbonylgruppe (Mottram et al., 2002; Stadler et al., 2002). Der forskes forsat i dannelses- og elimineringsmekanismer for akrylamid. En mulig mekanisme er en kondensation af asparagin og carbonylgruppen i en reducerende sukkerart som glukose, hvorved der dannes en Shiff-base, som i stedet for en Amadoriomlejring decarboxylerer, og efterfølgende nedbrydes til en imin og akrylamid (Figur 1) (Hedegaard et al., 2008a). Mindre end 1 % af udgangsstofferne i en fødevare, der undergår den indledende kondensation, danner akrylamid, men det er alligevel nok til, at der kan dannes bekymrende mængder af akrylamid i en række fødevarer. Stivelseholdige produkter (som brød, morgenmadsprodukter og kartoffelprodukter)tilberedt ved ristning eller bagning, har høje akrylamidindhold, og derudover indeholder kaffe, chokolade og kakao acrylamid, som dannes under ristningen af bønnerne. For de fleste ikke-rygere kommer det højeste indtag af akrylamid fra følgende produkter: kartoffelprodukter, chips, kaffe, kager, brød og morgenmad- 32 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

4 sprodukter, og eksempler på indholdet i udvalgte der niveauet igen ved en meget høj temperatur fødevarer kan ses i Tabel 1. Akrylamidindtaget (> C afhængigt af produktet). Den relative fra kaffe udgør ca. 1/5 af det samlede akrylamidindtag, overflade af et produkt påvirker også ind- og for individer med et højt kaffeindtag holdet af akrylamid, da temperaturen i overfladen kan andelen være væsentlig større. Der er endnu af et produkt under en opvarmningsproces ikke nogle grænseværdier for hvor meget er højere end inde i produktet. akrylamid, der må være i fødevarer, men EU vil Akrylamid dannes især i produktets overflade, indføre guideline-værdier. og produkter med en stor overflade i forhold til Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed volumen vil indeholde mere akrylamid i forhold (EFSA) har i maj 2008 konkluderet, at vores viden til produkter med en mindre overflade, og der er omkring akrylamid, både med hensyn til eksponering således ofte mere akrylamid i boller end i brød, af europæerne gennem kosten samt hvor- selvom der er anvendt samme dej. Dannelse af dan akrylamid virker i kroppen, stadig er meget akrylamid er karakteriseret ved vand-fraspaltning. mangelfuld. Der mangler især viden om, hvor Det er imidlertid ikke vandindholdet, men meget vi eksponeres gennem vores individuelle vandaktiviteten der er afgørende. Dette forhold tilberedning af fødevarer i køkkenet, da hid- kan udnyttes til en diskussion af vandbinding og tidige værdier af akrylamid bestemt i industrielt forskel mellem vandindhold (koncentration) og fremstilet mad ikke tager højde for, hvor meget vandaktivitet. En lavere vandaktivitet fører til vi selv bruner vores kartofler eller rister vores mere akrylamid (Hedegaard et al., 2007), og under brød. Alligevel er det blevet forsøgt at estimere en bage- eller stegeproces fordamper vand fra den daglige eksponering, og for europæer ser produktet, og dermed ændres både vandindholdet den ud til at være mellem 0,3 0,8 μg/(kg kropsvægt)/dag og vandaktiviteten af produktet. Akrylamid (WHO, 2010), og med en gennemsnitlig vil dannes i stigende grad mod slutningen af en værdi på 0,5 μg/kg kropsvægt/dag (Svensson varmebehandlingsproces, hvor produktet ofte et al., 2003). tørrer ud i overfladen. Ud fra disse værdier kan man konkluderer, Der er flere muligheder for at mindske indholdet at margenen mellem eksponering og det niveau, af akrylamid i et givet produkt, og en simpel man mener giver kræft, er omkring 300 for mennesker tilgang kan være at ændre procesbetingelserne for med et gennemsnitligt indtag, og 75 for varmebehandlingen, og tilberede produktet ved lav mennesker med et højt indtag af akrylamid. Hvis temperatur i længere tid og formindske udtørring man sammenligner med andre kendte fødevareforureninger, i overflader som stegeskorpe og brødskorpe. er dette en lille margen, og man bør Dannelse af akrylamid er også ph afhængig, og derfor holde øje med udviklingen af vores viden ved lav ph dannes der mindre, hvilket udnyttes i både omkring eksponeringen og sundhedsrisikoen kartoffelprodukter, hvor dypning af kartoflerne i af akrylamid. svag syre inden friteringen mindsker indholdet af Der er mange parametre, der påvirker dannelsen akrylamid (Pedreschi et al., 2007). Mængden af og nedbrydning af acrylamid, og gene- udgangsstofferne asparagin og det reaktive i en relt kræves en temperatur på over 120 C for at sukkerart aldehyd er naturligvis også vigtig for, akrylamid dannes. Niveauet af akrylamid, man hvor meget akrylamid der kan dannes, og ved at finder i en given madvarer, afspejler en balance minimere indholdet af udgangsstoffer minimeres mellem, hvad der dannes, og hvad der elimineres også niveauet af akrylamid. Ved at vælge kartof- under opvarmningen og den efterfølgende felsorter med et lavere indhold af asparagin el- lagring. Der er snarere tale om en steady state ler være opmærksom på udvikling af sukkerindgangspunkt end en ligevægt, hvad vil være et godt udholdet i kartofler, kan man reducere indholdet for en diskussion af disse begreber. af akrylamid i produkter som chips og pommes Ved lav temperatur kræves en længere opvarmningstid frites betydeligt. Under lagring af kartofler ved 4 for at nå samme niveau af akrylamid i et C nedbrydes mere stivelse til glukose, end hvis produkt som ved en højere temperatur, dog fal- de opbevares ved en lidt højere temperatur på LMFK-bladet, nr. 6, november

5 Figur 2. Enzymatisk omdannelse af asparagin C. Hvis det ikke er muligt at vælge et råmateriale med et lille indhold af glukose eller anden reducerende sukkerarter eller asparagin kan man i nogle produkter (fx kartoffelprodukter og brød) modificere indholdet af asparagin ved tilsætning af enzymet Asparaginase (Pedreschi et al., 2008). Asparaginase virker ved at omdanne asparagin til asparaginsyre, som ikke kan omdannes til akrylamid (Figur 2). Andre komponenter i maden kan også påvirke indholdet af akrylamid, såsom salt, glycin, gær, og antioxidanter. Det er blandt andet blevet vist, at antioxidanter fra rosmarin og grøn te kan mindske indholdet af akrylamid i hvedeboller, hvis det blev tilsat dejen inden bagning (Hedegaard et al., 2008b). Mekanismen bag er endnu ikke klar, men kan skyldes at frie radikaler dannet som mellemprodukter ved Maillardreaktionen hæmmes i deres videre reaktion. I Irland anvendes natriumhydrogenkarbonat ( Baking soda ) i stedet for sammensatte bagepulvere med en sur komponent til hvedebrød. Et velegnet forsøg til undervisning er at bage hvedebrød med almindeligt bagepulver og med NaHCO 3 under i øvrigt ens betingelser. Mål ph i en opslæmning af brød i vand og diskuter, hvordan det mon påvirker akrylamid dannelsen. Dannelse af andre Maillardreaktionsprodukter i maden og i kroppen (AGE) Nogle af de reaktioner vi kender i opvarmede fødevarer er også fysiologiske relevante, eftersom Maillardreaktionsprodukter også dannes i kroppen. Det er de samme grundlæggende mekanismer, der under lidt andre betingelser end ved opvarmning af fødevarer er relevante også ved de lavere temperaturer. Glukose er en let tilgængeligt reducerende sukkerart i kroppen, der medvirker til dannelse af Maillardreaktionsprodukter eller også kaldet Advanced Glycation End products (AGE) i kroppen. I kroppen foregår reaktioner dog meget langsommere grundet den lavere temperatur, og de patologiske konsekvenserne af Maillard-kemi i kroppen ses mest i væv med en lang turn over af proteiner. Dannelse af AGE i kroppen er involveret i flere sygdomsforløb og i ældning, og bidrager til komplikationer i forbindelse med sukkersyge såsom grå stær, skader på nethinden, nedsat nyrefunktion, forstyrrelse af blodkar og hjerte-karsygdomme (Vinson and Howard, 1996). Dannelse af AGE i kroppen ses især ved fejlernæring og livstilssygdomme med forhøjet blodsukker. Et tværdisciplinært forskningssamarbejdet på Københavns Universitet er for nyligt sat i gang (under UNIK-programmet). Der forskes i, hvor- 34 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

6 dan forskellige faktorer påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdommene, og her er dannelse af AGE produkter i opvarmet fødevare også inkluderet. Tilsyneladende er både AGE dannet i kroppen og indtaget gennem kosten problematisk. Måling af Maillardreaktionsprodukter i mad Maillardreaktionen kan følges ved flere analysemetoder, enten hvor man generelt ser på stofferne som en helhed, eller hvor et enkelt stof dannet i forbindelse med Maillardreaktionen som akrylamid analyseres. Det er simpelt at følge brunfarvningen visuelt, når man rister toastbrød (se Figur 3) eller bager kartofler i ovnen. Jo mere fremtræden Maillardreaktionen er, jo brunere bliver brød eller kartofler, for til sidst at ende i sorte og brændte nuancer. Man kan også følge selve Maillardreaktionen spektrofotometrisk ved 360 og 420 nm (Nursten, 2005). Der er fundet en lineær sammenhæng mellem indholdet af akrylamid af pommes frites og deres farve ved måling af komponent a* (redness chromatic parameter of the CIE Labcolor scale) i temperatur intervallet C (Pedreschi et al., 2005), så indholdet i akrylamid vil stige i takt med udviklingen af farven. Derudover kan reaktionen følges ved måling af fluorescence, der udvikler sig i forbindelse med dannelsen af mellemprodukterne. Fluorescence har en højere sensitivitet end farvemåling, da farvestoffer også dannes i forbindelse med andre reaktioner en Maillardreaktionen (Nursten, 2005). Hvis man ønsker at følge dannelsen af specifikke smagsstoffer eller andre stoffer dannet i forbindelse med Maillardreaktionen, kræver det, at man benytter forskellige separationsteknikker såsom Solid Phase Extraction (SPE) og/eller High Performance Liquid Chromatography (HPLC). Akrylamid kan måles ved hjælp af HPLC med en efterfølgende Mass Spectrometry (MS) detektion, og en HPLC-MS/MS metode (Nielsen et al., 2006) anvendes bland andet af de danske myndigheder til kontrol af fødevarer. Til undervisningsformål kan et termostateret varmeskab anvendes til ristning af brød. Indstil varmeskabet ved temperaturer fra 100 C og med 5 C interval. Skiver af toastbrød kan anvendes, Figur 3. Brunfarvning af hvedetoast ved risting i ovn ved 200 C, og udtagning hver 3. minut. og efter samme opvarmningstid bedømmes farven visuelt på en 0 til 10 skala. Ved at afbilde logaritmen af graden af bruning mod 1/T kan man få et estimat af aktiveringsenergien efter Arrhenius ligning for bruningsreaktionen. Har man adgang til egentlig farvemålingsudstyr kan det udføres mere kvantitativt. Referencer Ames, J. M., 2007, Evidence against dietary advanced glycation endproducts being a risk to human health: Molecular Nutrition & Food Research, v. 51, no. 9, p Hedegaard, R. V., H. Frandsen, K. Granby, A. Apostolopoulou, and L. H. Skibsted, 2007, Model studies on acrylamide generation from glucose/asparagine in aqueous glycerol: Journal of Agricultural and Food Chemistry, v. 55, no. 2, p Hedegaard, R. V., H. Frandsen, and L. H. Skibsted, 2008a, Kinetics of formation of acrylamide and Schiff base intermediates from asparagine and glucose: Food Chemistry, v. 108, no. 3, p LMFK-bladet, nr. 6, november

7 Hedegaard, R. V., K. Granby, H. Frandsen, J. Thygesen, and L. H. Skibsted, 2008b, Acrylamide in bread. Effect of prooxidants and antioxidants: European Food Research and Technology, v. 227, no. 2, p Mottram, D. S., B. L. Wedzicha, and A. T. Dodson, 2002, Acrylamide is formed in the Maillard reaction: Nature, v. 419, no. 6906, p Nielsen, N. J., K. Granby, R. V. Hedegaard, and L. H. Skibsted, 2006, A liquid chromatography-tandem mass spectrometry method for simultaneous analysis of acrylamide and the precursors, asparagine and reducing sugars in bread: Analytica Chimica Acta, v. 557, no. 1-2, p Nursten, H., 2005, The Maillard Reaction Chemistry, Biochemistry and implications The Royal Society of Chemistry. Pedreschi, F., K. Kaack, and K. Granby, 2008, The effect of asparaginase on acrylamide formation in French fries: Food Chemistry, v. 109, no. 2, p Pedreschi, F., K. Kaack, K. Granby, and E. Troncoso, 2007, Acrylamide reduction under different pretreatments in French fries: Journal of Food Engineering, v. 79, no. 4, p Pedreschi, F., P. Moyano, K. Kaack, and K. Granby, 2005, Color changes and acrylamide formation in fried potato slices: Food Research International, v. 38, no. 1, p Stadler, R. H., I. Blank, N. Varga, F. Robert, J. Hau, P. A. Guy, M. C. Robert, and S. Riediker, 2002, Acrylamide from Maillard reaction products: Nature, v. 419, no. 6906, p Svensson, K., L. Abramsson, W. Becker, A. Glynn, K. E. Hellenas, Y. Lind, and J. Rosen, 2003, Dietary intake of acrylamide in Sweden: Food and Chemical Toxicology, v. 41, no. 11, p Vinson, J. A., and T. B. Howard, 1996, Inhibition of protein glycation and advanced glycation end products by ascorbic acid and other vitamins and nutrients: Journal of Nutritional Biochemistry, v. 7, no. 12, p WHO. Health implications of acrylamide in food. Joint FAO/WHO consultation, Geneva, Switzerland, June Ref Type: Internet Communication 36 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

Reduktion af akrylamid dannelse i fødevarer ved hjælp af enzymer. Hanne Vang Hendriksen, Food Applications, Novozymes 18.

Reduktion af akrylamid dannelse i fødevarer ved hjælp af enzymer. Hanne Vang Hendriksen, Food Applications, Novozymes 18. Reduktion af akrylamid dannelse i fødevarer ved hjælp af enzymer Hanne Vang Hendriksen, Food Applications, Novozymes 18. november 215 Indhold Asparaginase hvordan virker det Asparaginase produkter og deres

Læs mere

Acrylamid i fødevarerog hvordan det kan reduceres? Kit Granby, lektor

Acrylamid i fødevarerog hvordan det kan reduceres? Kit Granby, lektor Acrylamid i fødevarerog hvordan det kan reduceres? Kit Granby, lektor 2 18 Cooking on fire since?400000 years ago Fire and the Maillard reaction a historical coincidence? (Cartoon licensed by CartoonStock.com.)

Læs mere

Kontrol af akrylamid. Dorthe Licht Cederberg Fødevarestyrelsen

Kontrol af akrylamid. Dorthe Licht Cederberg Fødevarestyrelsen Kontrol af akrylamid Dorthe Licht Cederberg Fødevarestyrelsen Dagens program Lovgivning Kontrol Resultater fra erhvervet EU lovgivning historik 1. Tyske målværdier 2. Overvågning af indhold jf. henstilling

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen.

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen. Rapport Sund tilberedning 29. april 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version 2 KIJ/MT Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet Kirsten Jensen Sammendrag Når kød tilberedes

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Spis rigtigt - perform bedre

Spis rigtigt - perform bedre Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Kirsten Brandt Forskergruppe for Fødevarekvalitet og Naturstofkemi Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra en vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut

Læs mere

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

o Miljøforureninger o Tilsatte kemikalier (tilsætningsstoffer, evt. forbudte kemikalier)

o Miljøforureninger o Tilsatte kemikalier (tilsætningsstoffer, evt. forbudte kemikalier) Den europæiske fødevarelovgivning Mejeriprodukter i relation til kemisk Fødevaresikkerhed Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Steroler Voksagtige fedtstoffer fx kolesterol og forstadie af D- vitamin. Findes navnlig blandt kød, mælk, æg og smør.

Steroler Voksagtige fedtstoffer fx kolesterol og forstadie af D- vitamin. Findes navnlig blandt kød, mælk, æg og smør. Kroppen A f J o h a n P h u a i - K r a t h o k B e c k e r, J ó h a n T e i t u r S v e i n s s o n T h o m s e n, L o u i s e H o l m J ø r g e n s e n & T o m m i H j o r t h Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

FØDEVARER OG BIOTEKNOLOGI BÆREDYGTIGE MULIGHEDER MED ENZYMTEKNOLOGI

FØDEVARER OG BIOTEKNOLOGI BÆREDYGTIGE MULIGHEDER MED ENZYMTEKNOLOGI FØDEVARER G BITEKNLGI BÆREDYGTIGE MULIGHEDER MED ENZYMTEKNLGI Kirsten Birkegaard Stær Director Novozymes Region Europe 2. April 2009 Malmø Messen 1.-2. april 2009 2 NVZYMES KRT Verdens førende indenfor

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn? Mel fra spiret korn Hvorfor mel fra spiret korn? Skønheden ved mel af spiret korn er at ved spiring ændrer en kerne sin sammensætning fra stivelse til en grøntsag. Derfor er mel fra spirede kerner kommer

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere