Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter"

Transkript

1 Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter Rikke V. Hedegaard og Leif H. Skibsted, Fødevarekemi, Institut for Fødevarevidenskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet Kort indledning Varmebehandling har været en central del i tilberedningen af vores mad siden mennesker blev i stand til at kontrollere ild for omkring år siden. I køkkenet i dag er processer som kogning, bagning eller stegning, medvirkende til både fysiske og kemiske ændringer, der fører til forandringer i struktur, udseende, smag og lugt af vores madvarer. Varmebehandling påvirker dog også biotilgængeligheden af mange næringsstoffer, og medvirker endvidere til ødelæggelse af bakterier og visse toksiner, der kan være skadelige for mennesker (Ames, 2007). Kemien bag disse ændringer af varmebehandlede fødevarer er meget kompleks, og involverer mange forskellige kemiske reaktioner, da fødevarer er komplekse matricer, som består af flere faser. De væsentligste byggesten tilhører tre hovedgrupper; fedt, kulhydrat og proteiner, og de tilstedeværende udgangsstoffer i madvaren samt opvarmningsbetingelserne, vil være afgørende for, hvilke reaktioner, der bliver dominerende. I de fleste tilfælde vil det ikke kun være én type af kemiske reaktioner, der forløber, men flere. Blandt de vigtigste i forbindelse med dannelse af farve og smag kan nævnes tre: 1) oxidationsprocesser hovedsageligt vedrørende fedt og proteiner, 2) karamellisering af sukkerstoffer, og 3) den såkaldte Maillardreaktion, der især involverer kulhydrater og proteiner. Maillardreaktionen er vigtig under opvarmning af de fleste fødevarer med markant indflydelse på udvikling af farvestoffer og flere hundrede forskellige aroma- og smagsstoffer. Den farve og smag, vi finder i varmebehandlede fødevarer, kan i mange tilfælde tillægges Maillardreaktionen, og nogle velkendte eksempler er karamel fremstillet af mælk og sukker, ristet brød og friturestegte kartofler. Den brune farve af øl, chokolade, kaffe og ahornsirup skyldes tilsvarende processer. Smagen af stegt kød, kiks, knækbrød, og bagværk generelt er også eksempler på, hvor vigtig Maillardreaktionen er i mange af vores tilberedte fødevarer. Lugten af popkorn er velkendt, og man kan sige, at farve og smag af produkter af Maillardreaktionen er kendt af nok alle. Den bidrager til forventningen og glæden ved at spise, men i forbindelse med varmebehandling dannes ved Maillardreaktionen i mange tilfælde uønskede stoffer, der er skadelige for vores helbred, og vores viden omkring Maillardreaktionen er stadig mangelfuld. Emnet egner sig til undervisning, idet reaktionerne foregår under velkendte betingelser og ofte kan følges med sanserne eller simple instrumentelle metoder. Dannelse af akrylamid i vore fødevarer har haft megen opmærksomhed, og dannelsen af stoffet akrylamid i opvarmende fødevarer vil blive sat i relation til kemien bag Maillardreaktionen i udvalgte dagligdagsprodukter. Kort om Maillardreaktionen i mad Maillardreaktionen dækker over det netværk af reaktioner med udgangspunkt i reaktive carbonyl-grupper og aminogrupper, og i fødevarer sker denne type reaktion ofte i forbindelse med opvarmning. Sukkermolekylers carbonylgruppe reagerer med aminosyrers aminogruppe, men ligesom ved karamellisering er det en ikke-enzymatisk reaktion (Nursten, 2005). I fødevarer findes frie aldehyder og ketoner i reducerende sukkerarter som glukose, fruktose, maltose og laktose. De frie aminogrupper findes i aminosyrer, men også i større molekyler såsom peptider, proteiner. De mange mulige udgangsstoffer, og de talrige efterfølgende reaktioner, der er involveret i Maillardreaktionen medfører kompleksitet og skaber nødvendigheden for en simplificeret tilgang i undervisning, og Maillardreaktionen opdeles ofte i tre faser: 30 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

2 1) en indledende fase, hvor sukkermolekylernes carbonylgruppe reagerer med aminosyrernes aminogrupper, og via en Schiff-base danner N-substituerede glycosylaminer under vandfraspaltning. Den ustabile glycosylamin undergår en såkaldt Amadoriomlejring, hvorved der dannes ketosaminer. Ketoser som fruktose reagerer også og omlejrer ved en såkaldt Heyns omlejring til en tilsvarende aldosamin. 2) I en mellem fase sker en dehydrering og fragmentering af sukkerne samt nedbrydning af aminosyrer ved den såkaldte Strecker nedbrydning. TABEL 1. Indhold af akrylamid i udvalgte produkter i μg/kg (ppb). (FAO/WHO, 2006; Fødevarestyrelsen, 2007). FØDEVARER 3) I en sidste fase dannes melanoidiner de endelige produkter af Maillardreaktionen, som er mørkebrune nitrogenholdige polymerer med kompleks struktur og ringe opløselighed. Aminosyren er bestemmende for den resulterende lugt/smag af produkter af Maillardreaktionen. Ved Maillardreaktionen dannes også krydsbindinger mellem proteinerne med medfølgende strukturændringer. Proteiner har frie aminogrupper i den N-terminale aminosyre og aminosyresidekæden af lysin og arginin. ε-aminogruppen fra lysin er mere reaktiv end guanidino-gruppen i arginin. Aminosyren Lysin er en essentiel aminosyre, og Maillardreaktionen fører til tab i næringsværdien. Pentosesukkere er mere reaktive end hexosesukkere, som igen er mere reaktive end disakkarider. Også aminosyrer har forskellig reaktivi- AKRYLAMID INDHOLD (PPB) Kartoffelprodukter Chips/pommes frites Kartofler < 50 Morgenmadsprodukter Majsflager Bageriprodukter og kiks Gingerbread (honningbrød) < Brød < Ristet brød (toast) Cerealier Knækbrød < Popcorn (søde og saltede) Ris og nudler Stegte nudler Stegte ris 3-67 Fisk og kød Fisk og fiskeprodukter < 2-39 Kød/kyllingeprodukter < Kakaoprodukter Chokoladeprodukter < Kakaopulver < Drikkevarer Kaffe (ristet) Kaffeekstrakt/pulver Ristet te (hoji-cha) and Oolong Tea < Øl < 30 LMFK-bladet, nr. 6, november

3 tet med forskellig grad af bruning som resultat. ph og temperatur har ligeledes stor indflydelse på reaktionens forløb, og eftersom der fraspaltes vand i Maillardreaktionen, vil opvarmning og udtørring fremme reaktionen. Høj ph fremmer Maillardreaktionen, da det er den frie aminogruppe, der reagerer. Figur 1. Dannelse af akrylamid i fødevarer. Dannelse af akrylamid i fødevarer I forbindelse med opvarmningen af madvarer kan der også dannes stoffer, der kan være skadelige for mennesker. Et eksempel herpå er stoffet akrylamid, der blev opdaget af en gruppe svenske forskere i 2002 i kulhydratholdige fødevarer udsat for opvarmning. Siden dette fund har man dog fået mere indsigt i dannelsen og i elimineringen af akrylamid fra opvarmede fødevarer. Dyreforsøg har klart vist, at akrylamid er kræftfremkaldende. WHO, US-EPA og EC har beregnet en livstidsrisiko for at få kræft på grund af indtagelse af akrylamid fra madvarer, og har fundet ud af at udsættelse for den danske middeleksponering vil føre til en risiko på ud af en million. Akrylamid er kendt i industrien, hvor dens polymer (polyakrylamid) bruges til fremstilling af geler til elektroforese, og indenfor byggebranchen hvor akrylamid bliver brugt som en hærdende og vandafvisende fugemasse. Akrylamid har været undersøgt i forbindelse med undersøgelser af arbejdsmiljøet ved byggeri, og man har længe kendt til akrylamids neurotoksicitet, men akrylamid er dog ikke neurotoksisk i de niveauer, man normalt finder i mad. Akrylamid findes også i tobaksrøg, hvor det dannes under forbrænding af tobakken. Mekanistiske studier har nu kædet dannel se af akrylamid i fødevarer sammen med Maillardreaktionen, og det har vist sig, at udgangsstofferne er aminosyren asparagin og en carbonylgruppe (Mottram et al., 2002; Stadler et al., 2002). Der forskes forsat i dannelses- og elimineringsmekanismer for akrylamid. En mulig mekanisme er en kondensation af asparagin og carbonylgruppen i en reducerende sukkerart som glukose, hvorved der dannes en Shiff-base, som i stedet for en Amadoriomlejring decarboxylerer, og efterfølgende nedbrydes til en imin og akrylamid (Figur 1) (Hedegaard et al., 2008a). Mindre end 1 % af udgangsstofferne i en fødevare, der undergår den indledende kondensation, danner akrylamid, men det er alligevel nok til, at der kan dannes bekymrende mængder af akrylamid i en række fødevarer. Stivelseholdige produkter (som brød, morgenmadsprodukter og kartoffelprodukter)tilberedt ved ristning eller bagning, har høje akrylamidindhold, og derudover indeholder kaffe, chokolade og kakao acrylamid, som dannes under ristningen af bønnerne. For de fleste ikke-rygere kommer det højeste indtag af akrylamid fra følgende produkter: kartoffelprodukter, chips, kaffe, kager, brød og morgenmad- 32 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

4 sprodukter, og eksempler på indholdet i udvalgte der niveauet igen ved en meget høj temperatur fødevarer kan ses i Tabel 1. Akrylamidindtaget (> C afhængigt af produktet). Den relative fra kaffe udgør ca. 1/5 af det samlede akrylamidindtag, overflade af et produkt påvirker også ind- og for individer med et højt kaffeindtag holdet af akrylamid, da temperaturen i overfladen kan andelen være væsentlig større. Der er endnu af et produkt under en opvarmningsproces ikke nogle grænseværdier for hvor meget er højere end inde i produktet. akrylamid, der må være i fødevarer, men EU vil Akrylamid dannes især i produktets overflade, indføre guideline-værdier. og produkter med en stor overflade i forhold til Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed volumen vil indeholde mere akrylamid i forhold (EFSA) har i maj 2008 konkluderet, at vores viden til produkter med en mindre overflade, og der er omkring akrylamid, både med hensyn til eksponering således ofte mere akrylamid i boller end i brød, af europæerne gennem kosten samt hvor- selvom der er anvendt samme dej. Dannelse af dan akrylamid virker i kroppen, stadig er meget akrylamid er karakteriseret ved vand-fraspaltning. mangelfuld. Der mangler især viden om, hvor Det er imidlertid ikke vandindholdet, men meget vi eksponeres gennem vores individuelle vandaktiviteten der er afgørende. Dette forhold tilberedning af fødevarer i køkkenet, da hid- kan udnyttes til en diskussion af vandbinding og tidige værdier af akrylamid bestemt i industrielt forskel mellem vandindhold (koncentration) og fremstilet mad ikke tager højde for, hvor meget vandaktivitet. En lavere vandaktivitet fører til vi selv bruner vores kartofler eller rister vores mere akrylamid (Hedegaard et al., 2007), og under brød. Alligevel er det blevet forsøgt at estimere en bage- eller stegeproces fordamper vand fra den daglige eksponering, og for europæer ser produktet, og dermed ændres både vandindholdet den ud til at være mellem 0,3 0,8 μg/(kg kropsvægt)/dag og vandaktiviteten af produktet. Akrylamid (WHO, 2010), og med en gennemsnitlig vil dannes i stigende grad mod slutningen af en værdi på 0,5 μg/kg kropsvægt/dag (Svensson varmebehandlingsproces, hvor produktet ofte et al., 2003). tørrer ud i overfladen. Ud fra disse værdier kan man konkluderer, Der er flere muligheder for at mindske indholdet at margenen mellem eksponering og det niveau, af akrylamid i et givet produkt, og en simpel man mener giver kræft, er omkring 300 for mennesker tilgang kan være at ændre procesbetingelserne for med et gennemsnitligt indtag, og 75 for varmebehandlingen, og tilberede produktet ved lav mennesker med et højt indtag af akrylamid. Hvis temperatur i længere tid og formindske udtørring man sammenligner med andre kendte fødevareforureninger, i overflader som stegeskorpe og brødskorpe. er dette en lille margen, og man bør Dannelse af akrylamid er også ph afhængig, og derfor holde øje med udviklingen af vores viden ved lav ph dannes der mindre, hvilket udnyttes i både omkring eksponeringen og sundhedsrisikoen kartoffelprodukter, hvor dypning af kartoflerne i af akrylamid. svag syre inden friteringen mindsker indholdet af Der er mange parametre, der påvirker dannelsen akrylamid (Pedreschi et al., 2007). Mængden af og nedbrydning af acrylamid, og gene- udgangsstofferne asparagin og det reaktive i en relt kræves en temperatur på over 120 C for at sukkerart aldehyd er naturligvis også vigtig for, akrylamid dannes. Niveauet af akrylamid, man hvor meget akrylamid der kan dannes, og ved at finder i en given madvarer, afspejler en balance minimere indholdet af udgangsstoffer minimeres mellem, hvad der dannes, og hvad der elimineres også niveauet af akrylamid. Ved at vælge kartof- under opvarmningen og den efterfølgende felsorter med et lavere indhold af asparagin el- lagring. Der er snarere tale om en steady state ler være opmærksom på udvikling af sukkerindgangspunkt end en ligevægt, hvad vil være et godt udholdet i kartofler, kan man reducere indholdet for en diskussion af disse begreber. af akrylamid i produkter som chips og pommes Ved lav temperatur kræves en længere opvarmningstid frites betydeligt. Under lagring af kartofler ved 4 for at nå samme niveau af akrylamid i et C nedbrydes mere stivelse til glukose, end hvis produkt som ved en højere temperatur, dog fal- de opbevares ved en lidt højere temperatur på LMFK-bladet, nr. 6, november

5 Figur 2. Enzymatisk omdannelse af asparagin C. Hvis det ikke er muligt at vælge et råmateriale med et lille indhold af glukose eller anden reducerende sukkerarter eller asparagin kan man i nogle produkter (fx kartoffelprodukter og brød) modificere indholdet af asparagin ved tilsætning af enzymet Asparaginase (Pedreschi et al., 2008). Asparaginase virker ved at omdanne asparagin til asparaginsyre, som ikke kan omdannes til akrylamid (Figur 2). Andre komponenter i maden kan også påvirke indholdet af akrylamid, såsom salt, glycin, gær, og antioxidanter. Det er blandt andet blevet vist, at antioxidanter fra rosmarin og grøn te kan mindske indholdet af akrylamid i hvedeboller, hvis det blev tilsat dejen inden bagning (Hedegaard et al., 2008b). Mekanismen bag er endnu ikke klar, men kan skyldes at frie radikaler dannet som mellemprodukter ved Maillardreaktionen hæmmes i deres videre reaktion. I Irland anvendes natriumhydrogenkarbonat ( Baking soda ) i stedet for sammensatte bagepulvere med en sur komponent til hvedebrød. Et velegnet forsøg til undervisning er at bage hvedebrød med almindeligt bagepulver og med NaHCO 3 under i øvrigt ens betingelser. Mål ph i en opslæmning af brød i vand og diskuter, hvordan det mon påvirker akrylamid dannelsen. Dannelse af andre Maillardreaktionsprodukter i maden og i kroppen (AGE) Nogle af de reaktioner vi kender i opvarmede fødevarer er også fysiologiske relevante, eftersom Maillardreaktionsprodukter også dannes i kroppen. Det er de samme grundlæggende mekanismer, der under lidt andre betingelser end ved opvarmning af fødevarer er relevante også ved de lavere temperaturer. Glukose er en let tilgængeligt reducerende sukkerart i kroppen, der medvirker til dannelse af Maillardreaktionsprodukter eller også kaldet Advanced Glycation End products (AGE) i kroppen. I kroppen foregår reaktioner dog meget langsommere grundet den lavere temperatur, og de patologiske konsekvenserne af Maillard-kemi i kroppen ses mest i væv med en lang turn over af proteiner. Dannelse af AGE i kroppen er involveret i flere sygdomsforløb og i ældning, og bidrager til komplikationer i forbindelse med sukkersyge såsom grå stær, skader på nethinden, nedsat nyrefunktion, forstyrrelse af blodkar og hjerte-karsygdomme (Vinson and Howard, 1996). Dannelse af AGE i kroppen ses især ved fejlernæring og livstilssygdomme med forhøjet blodsukker. Et tværdisciplinært forskningssamarbejdet på Københavns Universitet er for nyligt sat i gang (under UNIK-programmet). Der forskes i, hvor- 34 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

6 dan forskellige faktorer påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdommene, og her er dannelse af AGE produkter i opvarmet fødevare også inkluderet. Tilsyneladende er både AGE dannet i kroppen og indtaget gennem kosten problematisk. Måling af Maillardreaktionsprodukter i mad Maillardreaktionen kan følges ved flere analysemetoder, enten hvor man generelt ser på stofferne som en helhed, eller hvor et enkelt stof dannet i forbindelse med Maillardreaktionen som akrylamid analyseres. Det er simpelt at følge brunfarvningen visuelt, når man rister toastbrød (se Figur 3) eller bager kartofler i ovnen. Jo mere fremtræden Maillardreaktionen er, jo brunere bliver brød eller kartofler, for til sidst at ende i sorte og brændte nuancer. Man kan også følge selve Maillardreaktionen spektrofotometrisk ved 360 og 420 nm (Nursten, 2005). Der er fundet en lineær sammenhæng mellem indholdet af akrylamid af pommes frites og deres farve ved måling af komponent a* (redness chromatic parameter of the CIE Labcolor scale) i temperatur intervallet C (Pedreschi et al., 2005), så indholdet i akrylamid vil stige i takt med udviklingen af farven. Derudover kan reaktionen følges ved måling af fluorescence, der udvikler sig i forbindelse med dannelsen af mellemprodukterne. Fluorescence har en højere sensitivitet end farvemåling, da farvestoffer også dannes i forbindelse med andre reaktioner en Maillardreaktionen (Nursten, 2005). Hvis man ønsker at følge dannelsen af specifikke smagsstoffer eller andre stoffer dannet i forbindelse med Maillardreaktionen, kræver det, at man benytter forskellige separationsteknikker såsom Solid Phase Extraction (SPE) og/eller High Performance Liquid Chromatography (HPLC). Akrylamid kan måles ved hjælp af HPLC med en efterfølgende Mass Spectrometry (MS) detektion, og en HPLC-MS/MS metode (Nielsen et al., 2006) anvendes bland andet af de danske myndigheder til kontrol af fødevarer. Til undervisningsformål kan et termostateret varmeskab anvendes til ristning af brød. Indstil varmeskabet ved temperaturer fra 100 C og med 5 C interval. Skiver af toastbrød kan anvendes, Figur 3. Brunfarvning af hvedetoast ved risting i ovn ved 200 C, og udtagning hver 3. minut. og efter samme opvarmningstid bedømmes farven visuelt på en 0 til 10 skala. Ved at afbilde logaritmen af graden af bruning mod 1/T kan man få et estimat af aktiveringsenergien efter Arrhenius ligning for bruningsreaktionen. Har man adgang til egentlig farvemålingsudstyr kan det udføres mere kvantitativt. Referencer Ames, J. M., 2007, Evidence against dietary advanced glycation endproducts being a risk to human health: Molecular Nutrition & Food Research, v. 51, no. 9, p Hedegaard, R. V., H. Frandsen, K. Granby, A. Apostolopoulou, and L. H. Skibsted, 2007, Model studies on acrylamide generation from glucose/asparagine in aqueous glycerol: Journal of Agricultural and Food Chemistry, v. 55, no. 2, p Hedegaard, R. V., H. Frandsen, and L. H. Skibsted, 2008a, Kinetics of formation of acrylamide and Schiff base intermediates from asparagine and glucose: Food Chemistry, v. 108, no. 3, p LMFK-bladet, nr. 6, november

7 Hedegaard, R. V., K. Granby, H. Frandsen, J. Thygesen, and L. H. Skibsted, 2008b, Acrylamide in bread. Effect of prooxidants and antioxidants: European Food Research and Technology, v. 227, no. 2, p Mottram, D. S., B. L. Wedzicha, and A. T. Dodson, 2002, Acrylamide is formed in the Maillard reaction: Nature, v. 419, no. 6906, p Nielsen, N. J., K. Granby, R. V. Hedegaard, and L. H. Skibsted, 2006, A liquid chromatography-tandem mass spectrometry method for simultaneous analysis of acrylamide and the precursors, asparagine and reducing sugars in bread: Analytica Chimica Acta, v. 557, no. 1-2, p Nursten, H., 2005, The Maillard Reaction Chemistry, Biochemistry and implications The Royal Society of Chemistry. Pedreschi, F., K. Kaack, and K. Granby, 2008, The effect of asparaginase on acrylamide formation in French fries: Food Chemistry, v. 109, no. 2, p Pedreschi, F., K. Kaack, K. Granby, and E. Troncoso, 2007, Acrylamide reduction under different pretreatments in French fries: Journal of Food Engineering, v. 79, no. 4, p Pedreschi, F., P. Moyano, K. Kaack, and K. Granby, 2005, Color changes and acrylamide formation in fried potato slices: Food Research International, v. 38, no. 1, p Stadler, R. H., I. Blank, N. Varga, F. Robert, J. Hau, P. A. Guy, M. C. Robert, and S. Riediker, 2002, Acrylamide from Maillard reaction products: Nature, v. 419, no. 6906, p Svensson, K., L. Abramsson, W. Becker, A. Glynn, K. E. Hellenas, Y. Lind, and J. Rosen, 2003, Dietary intake of acrylamide in Sweden: Food and Chemical Toxicology, v. 41, no. 11, p Vinson, J. A., and T. B. Howard, 1996, Inhibition of protein glycation and advanced glycation end products by ascorbic acid and other vitamins and nutrients: Journal of Nutritional Biochemistry, v. 7, no. 12, p WHO. Health implications of acrylamide in food. Joint FAO/WHO consultation, Geneva, Switzerland, June Ref Type: Internet Communication 36 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Du finder Fria i fryseren Glutenfrit brød fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Hvidt formbrød godt til at riste Vita Lækkert at spise, som det er, ud over at riste eller lave

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Hobzons diæt. Indledning: Hvordan virker diæten? Copyright 2007 Hobzon (hobzon@gmail.com)

Hobzons diæt. Indledning: Hvordan virker diæten? Copyright 2007 Hobzon (hobzon@gmail.com) Hobzons diæt Indledning: Idéen til denne diæt fik jeg, da jeg læste en bog om kemi i fødevarer, og hvad disse gør ved vores krop. Bogens sigte er ikke at angive en decideret diæt, men at pege på hvad de

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker Udarbejdet af Marie Damsbo-Svendsen

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Adosan beriget mad til småtspisende

Adosan beriget mad til småtspisende Adosan beriget mad til småtspisende Hvorfor ændre madvaner eller spise mere, når man ikke har lyst til at spise. Det er en bedre ide at berige den mad, man er vant til, med proteiner, fedt og kulhydrater

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere