EUROPA-NÆVNETS BERETNING

Transkript

1 OKTOBER 2018 EUROPA-NÆVNETS BERETNING OKTOBER 2018

2 INDHOLD Forord 3 1. Hvad er Europa-Nævnet? 5 2. Hvem er Europa-Nævnet? 6 3. Nævnets virksomhed Fordeling af tilskud Ekstra oplysningsindsats - Retsforbeholdspuljen Erfaringskonferencer og arrangementer Studietur og andre møder Nye bekendtgørelser Fremtidige tiltag 34 PHOTO European Union

3 3 EUROPANÆVNETS FORORD Europa-Nævnet aflægger hermed beretning om administrationen af bevillinger til debat og oplysning i Danmark om Europa i den treårige bevillingsperiode fra 2015 til Beretningen redegør for forvaltningen af nævnets bevilling. Der foretages en nærmere gennemgang af nævnets puljer og fordelingen af tilskudsmidler til partier og bevægelser valgt til folketinget og Europa-Parlamentet, til de landsdækkende Europapolitiske organisationer og de store organisationer, som har Europa-spørgsmål som en del af deres aktiviteter samt til de andre mangeartede lokale, regionale og landsdækkende projekter, som har modtaget støtte fra nævnet. Udviklingstendenserne i de små étårige aktiviteter beskrives og sammensætningen i projektmagernes gruppe analyseres. Af beretningen fremgår desuden nævnets initiativer til understøttelse af tilskudsmodtagerne. Bevillingsperioden indeholdt en folkeafstemning om det danske retsforbehold, som udløste en ekstra opgave med støtte til en særlig oplysningskampagne forud for afstemningen. Perioden var i det hele taget karakteriseret af en styrkelse af den offentlige debat om EU og Europas fremtid. EU s kriser og forskellige løsninger har fyldt nyhedsmedierne hver dag. Mange har forudset EU s opløsning. Nye befolkningsgrupper er blevet skeptikere, tidligere modstandere er blevet tilhængere og der debatteres livligt på tværs af holdningerne samtidig med, at den folkelige forankring er til diskussion. Brexit giver stor usikkerhed og nye udfordringer og den franske præsident Emmanuel Macron har tanker om at genrejse EU på baggrund af borgerinddragelse. En ny nationalistisk bølge har tag i befolkningerne, mens en række parlamentsvalg i de europæiske lande har styrket diskussionen om reformer og nytænkning. Sjældent har vi haft så megen debat om EU i Danmark. Så er der brug for Europa- Nævnets tilskud til mere oplysning og debat om Europa i Danmark? Det mener vi. For der er brug for meget mere saglig viden og konkrete informationer, der kan kvalificere debatterne. Kulturministeren har da også udstedt nye opdaterede bekendtgørelser for nævnets virke og puljeordninger, som fremtidssikres teknologisk og giver færre administrative omkostninger. De nye bekendtgørelser får virkning for næste treårsperiode. God læsning, april 2018 Anne-Marie Meldgaard Henrik Høegh Susanne Flydtkjær Holger Vestergaard Steen Thomsen

4 4 EUROPANÆVNETS EUROPANÆVNETS BERETNING BERETNING PHOTO European Union

5 5 1. HVAD ER EUROPA-NÆVNET? Europa-Nævnet er det centrale organ, der har til opgave at fremme folkeoplysning og folkelig debat om EU og fælles europæiske problemstillinger, mens Folketingets Europaudvalg sikrer den parlamentariske behandling af Europapolitikken, og Folketingets EU Oplysning sikrer neutral oplysning om europæiske spørgsmål. Vores opgave er at være med til at skabe et fundament af viden, som giver mulighed for, at de danske borgere kan tage stilling til et europæisk fællesskab. Nævnet skal være med til at danne myndige unionsborgere, som på et faktuelt grundlag kan tage stilling til fælles udfordringer og fælles løs-ninger. Det gøres ved fordeling af statslige midler til debat og oplysning om Europa. Europa-Nævnets virksomhed har baggrund i resultatet af folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten, som udløste et bredt politisk ønske om en permanent debat i Danmark om det europæiske fællesskab. Nævnet arbejder ud fra grundlæggende principper om politisk neutralitet og balancering af synspunkter i fordelingen af tilskudsmidler. Visionen for vores arbejde er, at flest mulige borgere i alle samfundslag og over hele landet bliver oplyst om Europa via mange forskellige initiativer og platforme. Det betyder konkret, at nævnet i fordelingen af midler prioriterer både store landsdækkende og små lokale projekter, og at der også vægtes projekter, der er lokaliseret i landområder og ikke kun de større byer. Strategisk arbejdede nævnet i perioden på at optimere oplysningseffekten af de tilskud, der blev fordelt ved at øge fokus på gennemgang af rapporter og regnskaber fra tilskudsmodtagere, målrette ansøgningsrunder ved hjælp af emnemæssige indsatsområder og opfordre til øget samarbejde blandt de etablerede tilskudsmodtagere for at sikre større gennemslagskraft i befolkningen. HVAD ER EUROPA-NÆVNET?

6 6 2. HVEM ER EUROPA-NÆVNET? Europa-nævnet består af fem medlemmer, der er beskikket af Kulturministeren efter indstilling af Folketingets fem største partier. Nævnets formand er udpeget af Kulturministeren blandt de beskikkede medlemmer. Nævnet udnævner selv sin næstformand. I 2015 blev det siddende nævn forlænget til udgangen af året. Nævnet bestod således i 2015 af: Anne-Marie Meldgaard formand (S) Marcus Schmidt næstformand (DF) Per Bisgaard (V) Sanne Bjørn (RV) Anne-Mette Wehmüller (SF) På baggrund af sammensætningen af Folketinget efter valget i 2015 blev et nyt nævn beskikket for perioden 1. januar 2016 til 31. december De udpegede medlemmer var: Anne-Marie Meldgaard formand (S) Marcus Schmidt næstformand Henrik Høegh (V) Thyra Frank (LA) Susanne Flydtkjær (EL) Da Thyra Frank blev minister sidst i november 2016, blev hun afløst af Holger Vestergaard (LA), som blev beskikket fra 1. januar 2017 til udgangen af Marcus Schmidt afgik ved døden 16. april Steen Thomsen (DF) blev herefter beskikket for perioden 1. juli december 2019 og Henrik Høegh blev valgt til næstformand på nævnets møde 26. april Ved udgangen af beretningsperioden bestod nævnet således af de nuværende 5 medlemmer, der alle er beskikket frem til den 31. december 2019: Anne-Marie Meldgaard (formand) indstillet af Socialdemokraterne Medlem af og formand for Europa-Nævnet siden Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 1990 til Formand for Folketingets Europaudvalg HVEM ER EUROPA-NÆVNET?

7 7 Foto: Mette Udesen Nævnets medlemmer. Fra venstre: Henrik Høegh, Susanne Flydtkjær, Anne-Marie Meldgaard (formand), Steen Thomsen og Holger Fløe Vestergaard Henrik Høegh (næstformand) indstillet af Venstre Medlem af Europa-Nævnet fra januar 2016 og næstformand fra 26. april Medlem af Folketinget fra 2011 til Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra februar 2010 til oktober Næstformand for Folketingets Europaudvalg viceborgmester i Maribo Kommune fra Susanne Flydtkjær indstillet af Enhedslisten Medlem af Europa-Nævnet fra januar Valgt til Regionsrådet i Nordjylland siden 2013 og medlem af forretningsudvalget samt Udvalget for infrastruktur, klima, kultur og miljø. Cand. phil. Holger Fløe Vestergaard indstillet af Liberal Alliance Medlem af Europa-Nævnet fra januar Tidligere højskolelærer på Gymnastik & Idrætshøjskolen v/viborg, international konsulent i Danske Gymnastik & Idrætsforeninger (DGI) og formand for Liberal Alliance i Vestjyllands Storkreds. Steen Thomsen indstillet af Dansk Folkeparti Medlem af Europa-Nævnet fra juli Organisationskonsulent hos Dansk Folkeparti og medlem af partiets hovedbestyrelse. Bor i Horsens og er folketingskandidat i Østjylland. Er bankuddannet og tidligere souschef i Dansk Bank. I fritiden er Steen Thomsen aktiv i KFUM og KFUK. Valgt til Regionsrådet i Midtjylland i HVEM ER EUROPA-NÆVNET?

8 8 3. NÆVNETS VIRKSOMHED Nævnets hovedopgave er at sikre, at midlerne, der er fastsat på finansloven forvaltes korrekt og i overensstemmelse med formålet, så borgerne får bedst og mest mulig oplysning om EU og Europa for pengene. Nævnet bevilger tilskud gennem fire puljer: 1. Partipuljen, der gives til treårige aktivitetsprogrammer til partier og bevægelser i Folketinget og Europaparlamentet. 2. Pulje A, der gives til treårige aktivitetsprogrammer til landsdækkende organisationer, der har debat og oplysning om Europa som hovedformål. 3. Pulje B, der gives til treårige aktivitetsprogrammer til landsdækkende organisationer, der har debat og oplysning om Europa som en del af deres aktiviteter, men hvor hovedformålet er et andet. 4. Pulje C, der gives til etårige oplysningsprojekter til organisationer, institutioner, virksomheder og privatpersoner. Rammerne for Europa-Nævnets arbejde og kriterier for at modtage støtte gennem de fire puljer er beskrevet i Finanslovens tekstanmærkninger og tre bekendtgørelser, der tilsammen udgør Europa-Nævnets regelgrundlag. I beretningsperioden var følgende regler gældende: Finanslovskonto Tekstanmærkninger nr. 200 ad Bekendtgørelse nr af 18. november 2008 om Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa Bekendtgørelse nr. 192 af 9. marts 2011 om tilskud til Folketingets partier og danske partier og bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet til debat og oplysning i Danmark om Europa Bekendtgørelse nr. 200 af 9. marts 2011 om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa Kulturministeren udstedte nye bekendtgørelser, der trådte i kraft 1. juli De nye bekendtgørelser får virkning for tilskud bevilget til aktiviteter, der gennemføres fra 1. januar Europa-Nævnet har i hele perioden arbejdet med opstramning af procedure og regler i forbindelse med forvaltning af tilskudsordningerne. For at forfølge nævnets strategi er gennemgang og godkendelse af regnskaber og afrapportering fra tilskudsmodtagerne blevet skærpet, så det bedre sikres at til- NÆVNETS VIRKSOMHED

9 9 skudsmidlerne anvendes til formålet og oplysningseffekten optimereres. Nævnet har bl.a. haft fokus på, at midlerne ikke går til drift af organisationer, men i stedet til særlige tiltag, der bidrager til mere debat og oplysning om EU. Betingelser og administration af de treårige tilskud til partier og organisationer er fra 2015 blevet skærpet betydeligt i forhold til den hidtidige praksis, der var gældende for tilskudsperioden På grund af den lange tilskudsperiode tager det tid at gennemføre forandringer, og processen med at skærpe reglerne var allerede påbegyndt i 2013, men kunne først fuldt ud gennemføres fra De skærpede regler har fremmet en større målrettethed i de treårige bevillinger, der gør det mulig at følge og understøtte en strategisk, langsigtet indsats hos tilskudsmodtagerne. Ansøgningsproceduren understøtter, at tilskud gives til konkrete aktiviteter i treårige programmer. Der er dermed et element af handlingsplan over programmerne, som fremmer, at tilskuddene anvendes til handling frem for gode intentioner. Programmernes implementering følges gennem godkendelse af årlige gennemførelsesplaner og årsbudgetter. Nævnet har hertil udviklet et værktøj, som i skemaform følger bevillingens gennemførelse og sikrer overblikket. I den løbende opfølgning på bevillingerne har nævnet lagt betydelig vægt på, at de tilskudsfinansierede aktiviteter rent faktisk har haft det fælles europæiske aspekt som hovedformål og ikke blot som baggrund for almindelige og forventelige aktiviteter i forhold til tilskudsmodtagers normale virksomhed. Med nye overførselsregler har nævnet desuden sikret sig, at partierne gennemfører EU-debatter hvert år i den treårige periode. Mindst 75 % af årets tilskud skal bruges til årets EU-aktiviteter, før underskud eller overskud i forhold til tilskuddet kan videreføres til næste år. Nævnet har samtidig gjort det meget klart, at partierne ikke kan bruge tilskud til personlige annoncer eller personlige kampagner. Reglen håndhæves strengt. Alt i alt mener nævnet, at oplysningseffekten af tilskuddene er blevet optimeret i perioden som følge af det skærpede fokus på gennemgang af rapporter og regnskaber fra tilskudsmodtagere og den målrettede ansøgningsog opfølgningsprocedure. NÆVNETS VIRKSOMHED

10 10 Desuden vurderer nævnet, at fastlæggelsen af indsatsområder for ansøgningsrunderne i Pulje C har ført til en forøgelse af oplysningseffekten. Endelig har nævnets gentagne opfordring til samarbejder nu vist sig at bære frugt. Der er kommet rigtig mange samarbejder i gang mellem tilskudsmodtagerne, og rapporteringen viser tydeligt, at samarbejdet betaler sig og giver bedre aktiviteter og større gennemslagskraft i befolkningen. I perioden har nævnet afholdt et oplysningsmøde i Aarhus og videreudviklet de årlige erfaringskonferencer for nuværende og potentielle tilskudsmodtagere. Desuden har nævnet afholdt koordinerende formandsskabsmøder med Folketingets Europaudvalg samt møder med Den Danske Repræsentation i Bruxelles, konkurrencekommissærens sekretariat og en række parlamentarikere og interesseorganisationer på studietur til Bruxelles. NÆVNETS VIRKSOMHED

11 11 4. FORDELING AF TILSKUD Nævnets grundbevilling i perioden udgjorde 20 mio. kr. årligt. Men i 2015 fik nævnet til opgave at fordele ekstra midler til en oplysningskampagne i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet. Tabel 1 viser bevillingen fordelt på de enkelte puljer og andre formål. Tabel 1. Den årlige bevillings fordeling på formål I mio. kr Partipuljen 7,6 7,6 7,6 Pulje A 3,2 3,2 3,2 Pulje B 3,7 3,7 3,7 Pulje C 4,1 4,1 4,1 PL-regulering 0 0 0,1 Dipositionsbegrænsning -0,2-0,1 0 Bevilling til ordinære tilskud 18,4 18,5 18,7 Nævnets administration 1,8 1,8 1,8 Samlet ordinær bevilling 20,2 20,3 20,5 Ekstra pulje/aktstykke om oplysning om retsforbeholdet 15,0 Administration af den ekstra pulje 0,8 I alt bevilget til Europa-Nævnet 36,0 20,3 20,5 I perioden 2012 til og med 2016 er nævnets bevilling på finansloven ikke blevet opregnet med den statslige opregningsprocent, der skal sikre prisregulering af tilskud. Opregningen er startet igen fra Dispositionsbegrænsningerne i 2015 og 2016 er betalt med tilbageløb fra afsluttede eller annullerede projekter i pulje C. Dispositionsbegrænsning betyder at noget af bevillingen tilbagekaldes af Finansministeriet senere på året. Tabel 2. Europa-Nævnets forbrug til tilsagn om tilskud og administration Pulje * Partipuljen Pulje A Pulje B Pulje C Ekstra pulje Tilskud i alt Nævnets administration inkl. ekstra pulje Samlet forbrug *Opregningen (dvs. pristalsreguleringen) i 2017 er fordelt forholdsmæssigt på de 4 puljer. FORDELING AF TILSKUD

12 12 Som det fremgår af tabel 2 sammenholdt med tabel 1, overstiger tilskuddene i pulje C det bevilgede beløb på finansloven. Det skyldes, at tilskud til projekter, der bortfalder eller får udbetalt mindre end bevilget, forbruges igen i 2. ansøgningsrunde det såkaldte tilbageløb. Partipuljen Den treårige bevillingsperiode betyder, at der kun afholdes én ansøgningsrunde pr. beretningsperiode. Tilskuddene for blev behandlet i efteråret Tilskud fra Partipuljen ydes efter ansøgning, hvor ansøger skal udarbejde et treårigt aktivitetsprogram samt tilhørende budget. Hvert af tilskudsårene skal tilskudsmodtagere desuden udarbejde en mere detaljeret årsplan med budget. En tredjedel af midlerne i partipuljen fordeles ligeligt som grundtilskud til samtlige bevægelser og partier, mens en tredjedel går til partierne efter antal mandater i Folketinget og den resterende tredjedel til partier og bevægelser efter antal mandater i Europa-Parlamentet. Partierne kan højest anvende et beløb svarende til det årlige grundtilskud tillagt 20 % af det resterende tilskud til aflønning af egne medarbejdere. Ingen af partierne udnytter muligheden for løntilskud fuldt ud, da der kun kan bruges tilskud til det sekretariatsarbejde, der medgår til at gennemføre EU aktiviteterne. Tabel 3. Fordeling af tilskud til partier og bevægelser i Folketinget og Europa- Parlamentet Partipuljen I alt Alternativet Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU Liberal Alliance Radikale Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Venstre I alt FORDELING AF TILSKUD

13 13 Tabel 3 viser de tilskud, som de enkelte partier er blevet bevilget. Flere af partierne har imidlertid haft et mindre forbrug af midler til EU-aktiviteter end de blev bevilget. Det skyldes primært, at partiorganisationerne har haft travlt med andre aktiviteter. Bl.a. har aktiviteter i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet betydet, at de normale EU oplysningsaktiviteter er blevet nedprioriteret. Dansk Folkeparti valgte ikke at gøre brug af tilskudsmidlerne i Liberal alliance valgte ikke at få udbetalt tilskud i 2016 og Alternativet kom først i Folketinget ved valget i 2015 og kunne dermed først opnå tilskud i det følgende finansår. I tabel 4 ses partiernes faktiske brug af tilskuddene. Tabel 4. Forbrug af tilskud i partier og bevægelser i Folketinget og Europa- Parlamentet Partipuljen I alt Alternativet Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU Liberal Alliance Radikale Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Venstre I alt Der er således i alt godt 5 mio. kr. af tilskuddene, som partierne ikke har anvendt til oplysning og debat om Europa i den treårige periode. Pengene er tilbagebetalt til staten. Tilskuddene er primært brugt på gennemførelse af konferencer, lokale møder, annoncering og artikler. FORDELING AF TILSKUD

14 14 Pulje A Organisationer, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål, og som ikke er et parti eller en bevægelse indvalgt i Folketinget eller Europa- Parlamentet får tilskud fra Pulje A. For at modtage tilskud fra Pulje A skal organisationerne mindst have 350 medlemmer, der årligt betaler minimum 150 kr. i kontingent. Organisationen skal desuden være repræsenteret flere steder i landet, og have en demokratisk struktur, der sikrer medlemmernes indflydelse på organisationens arbejde. Ligesom Partipuljen var der én ansøgningsrunde, hvor tilsagn udløste årligt tilskud i hele den treårige bevillingsperiode. Tilskuddet blev tildelt på baggrund af et tre-årigt aktivitetsprogram og budget, der hvert år suppleres med detaljerede årsplaner. Tabel 5. Fordeling af tilskud til organisationer, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål Pulje A I alt DEO, oplysningsforbundet Europabevægelsen, Den Danske FMU, Fagbevægelsen mod Unionen Nyt Europa I alt pulje A Tabel 5 viser de tilskud, som de enkelte organisationer er blevet bevilget. Bortset fra en enkelt organisation er det bevilgede beløb forbrugt efter formålet. Den Danske Europabevægelse har ikke fået hele tilsagnet udbetalt, da organisationen ikke helt havde bidraget med den medfinansiering, som de havde anført i ansøgningen. Tilskuddet er derfor nedskrevet med kr. så medfinansieringskravet opfyldes. I tabel 4 ses partiernes faktiske brug af tilskuddene. Tabel 6. Forbrug af tilskud i organisationer, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål Pulje A I alt DEO, oplysningsforbundet Europabevægelsen, Den Danske FMU, Fagbevægelsen mod Unionen Nyt Europa I alt pulje A FORDELING AF TILSKUD

15 15 Aktivitetsniveauet i A-organisationerne har generelt været højt og foruden egne aktiviteter har organisationerne også bidraget med løsning af oplysningsopgaver hos Pulje B-organisationerne. Samarbejdet medvirker til en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer afsat til debat og oplysning om Europa og sikrer større spredning og kvalitet. Pulje B Organisationer, som har Europadebat- og oplysning som en del af deres aktiviteter, men hvor hovedformålet er et andet kan søge tilskud i Pulje B. For at modtage tilskud skal organisationen mindst have 350 kontingentbetalende medlemmer, eller være en sammenslutning af landsdækkende, regionale eller lokale organisationer. Organisationen eller sammenslutningen skal desuden være repræsenteret flere steder i landet, og have en demokratisk struktur, der sikrer medlemmernes indflydelse på organisationens arbejde. Bevillingsperioden for pulje B var treårig, og der blev derfor afholdt én ansøgningsrunde, hvor tilsagn udløste tilskud i alle tre år. Tilskuddet bliver tildelt på baggrund af en treårig aktivitetsplan og budget samt årlige arbejdsplaner. Tabel 7. Fordeling af tilskud til organisationer, som har Europadebat og -oplysning som del af deres formål Pulje B I alt AOF Det Økologiske Råd Efterskoleforeningen FIC Folkehøjskolernes Forening Forbrugerrådet TÆNK Inforse EUROPE LOF Miljøbevægelsen NOAH Socialpolitisk Forening I alt pulje B Opretning af fejl fra : Det økologiske Råd Socialpolitisk Forening Tabel 7 viser de tilskud, som de enkelte organisationer er blevet bevilget. En række af organisationerne har imidlertid ikke fået udbetalt hele deres tilskud som følge af et lavere forbrug over den treårige periode. FORDELING AF TILSKUD

16 16 Dette gælder Forbrugerrådet TÆNK, som har aflyst alle planlagte aktiviteter i 2017 og Socialpolitisk Forening, som kun brugte kr. i 2017 og aflyste de øvrige planer. Socialpolitisk Forening er efterfølgende gået konkurs. Det gælder også i mindre målestok AOF, der har brugt kr. mindre, Det Økologiske Råd, der har brugt kr. mindre og Efterskoleforeningen, der har brugt kr. mindre. Yderligere er LOF s tilskud blevet nedskrevet med kr. således, at foreningen opfylder egenfinansieringskravet over den treårige periode. I tabel 4 ses partiernes faktiske brug af tilskuddene. Tabel 8. Forbrug af tilskud i organisationer, som har Europadebat og -oplysning som del af deres formål Pulje B I alt AOF Det Økologiske Råd Efterskoleforeningen FIC Folkehøjskolernes Forening Forbrugerrådet TÆNK Inforse EUROPE LOF Miljøbevægelsen NOAH Socialpolitisk Forening I alt pulje B Aktiviteterne har været præget at traditionelle oplysningsarrangementer til den brede målgruppe samt af mere innovative metoder til at nå ungdommen. Aktiviteterne er generelt præget af høj kvalitet, især i de tilfælde hvor flere går sammen i partnerskaber om gennemførelsen af aktiviteterne. Pulje C Tilskud fra denne pulje gives til enkeltstående lokale aktiviteter eller større regionale eller landsdækkende projekter. Både organisationer, kommercielle virksomheder og privatpersoner kan søge om tilskud fra puljen. Tilskud ydes efter ansøgning, der skal indeholde en projektbeskrivelse og budget for aktiviteten. Der afholdes to ansøgningsrunder om året. Projekterne skal gennemføres inden for tilskudsåret. Nævnet prioriterer projekter, der emnemæssigt ligger inden for bestemte udmeldte indsatsområder for ansøgningsrunderne. På den måde målrettes FORDELING AF TILSKUD

17 17 oplysningsindsatsen og får karakter af kampagner, når mange tilskudsmodtagere rejser debatter og udbyder oplysning om samme emne på samme tidspunkt. I hele 2015 havde Europa-Nævnet valgt at fokusere på EU s vækststrategi, Europa 2020 med emnerne beskæftigelse, innovation, uddannelse, social integration og klima/energi. I anden runde prioriterede nævnet desuden ansøgninger, der satte fokus på det danske retsforbehold. I 2016 prioriterede nævnet i begge ansøgningsrunder projekter om Det fælleseuropæiske samarbejde om flygtninge og migranter i Europa, Fælleseuropæisk klima- og miljøpolitik efter COP 21. Temaerne for første ansøgningsrunde i 2017 var Det fælleseuropæiske samarbejde om flygtninge og migranter i Europa Europæisk samarbejde i lyset af Brexit. I anden runde i 2017 var temaerne Det fælleseuropæiske samarbejde i forskellige spor, herunder deltagelse i Europol, nationalismens indvirkning på det europæiske samarbejde og udviklingen i de fire friheder (fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital), EU s konkurrencepolitik, herunder håndtering af skattely, finansmarked og handelsaftaler. Tabel 9. Ansøgninger og tilsagn i pulje C fordelt på år Antal Samlede pro- Ansøgt beløb Bevilget beløb Antal Gennemansøgere jektbudgetter i kr. i kr. tilsagn snitligt i ansøgningern tilskud i kr I alt FORDELING AF TILSKUD

18 18 Interessen for at søge tilskud har fortsat været høj om end let vigende. I perioden fik nævnet gennemsnitligt 173 ansøgninger årligt. I var gennemsnittet 167. Gennemsnittet for perioden er 160. Antallet af bevillinger har været fuldstændigt stabilt i de sidste 2 perioder. Nævnet bevilgede 230 tilskud i alt fra 2012 til 2014 og 231 tilskud fra 2015 til I perioden bevilgede nævnet imidlertid gennemsnitligt 100 tilskud årligt. Det gennemsnitlige bevilgede beløb har holdt sig stort set stabilt omkring kr. i perioden. I forrige periode faldt det gennemsnitlige tilskud fra kr. i 2012 til kr. i Ansøgernes villighed til at bidrage med egenfinansiering eller finansiering fra anden side er steget markant siden Nævnet skal ifølge bekendtgørelsen prioritere ansøgninger med en væsentlig medfinansiering. Tabel 10. Oplyst medfinansiering i ansøgningerne i gennemsnit % 48 % 56 % 56 % 53 % 53 % Tilskud fra Pulje C kan søges til eksempelvis debatmøder, konferencer, udarbejdelse af oplysnings- og undervisningsmateriale, produktion af TV- og radioprogrammer, etablering af webinformation og andet, som f.eks. brætspil, rollespil og tværgående initiativer. Tabel 11. Fordeling af ansøgninger på projekttyper i perioden Type Antal an- Antal an- Antal Antal Tilskud i alt søgninger søgninger afslag tilsagn i kategorien Arrangementer Radio/TV WEB Publikationer mv Andet I alt FORDELING AF TILSKUD

19 19 I tabel 11 og 12 ses fordelingen af ansøgninger på forskellige typer af aktiviteter, som der søges om tilskud til. Som i forrige periode er det mest populært at søge tilskud til radio eller tv-programmer (205 ansøgninger) og derefter arrangementer (119 ansøgninger), mens der er indsendt omkring 53 webinitiativer og 59 ansøgninger om tilskud til publikationer med oplysning eller undervisningsmateriale. Desuden blev der ansøgt om 43 projekter med blandede aktiviteter. Tabel 12. Fordeling af ansøgninger og tilskud på typer og perioder i procent Type Ansøg- Ansøg- Tilsagn Ansøg- Tilsagn ninger ninger i % af ninger i % af i % i % alle tilsagn i % alle tilsagn Arrangementer mv Radio/TV/web Publikationer mv Andet I alt Andelen af ansøgninger i kategorien radio/tv/web blev forøget væsentligt fra perioden til primært pga. stigning i webansøgninger, mens alle andre kategorier var i tilbagegang (tabel 12). Det gav anledning til at web blev udskilt som en selvstændig ansøgningskategori fra Ser man efter 2011 på radio/tv og web hver for sig omhandlede 43 % af ansøgningerne radio/tv-indhold i og 11 % web-indhold, mens andelen af tilsagn til radio/tv var 47 % og til web 11 %. I perioden var 44 % af ansøgningerne om radio/tv-indhold og 11 om web, mens andelen af tilsagn til radio/tv var 47 og til web 10 %. Radio/TV-indhold har således lettere ved at få tilskud end de øvrige kategorier, hvor der gives lidt færre tilsagn end andelen af ansøgninger. Der er imidlertid ingen af kategorierne, der decideret bliver nedprioriteret. Der er sket en lille tilbagegang i antallet af ansøgninger og tilsagn til arrangementer, som det er værd at notere. Europa-Nævnet vil gerne tilskynde til debatarrangementer i alle egne af landet. FORDELING AF TILSKUD

20 20 Den geografiske fordeling (Fig. 1) af ansøgernes bopæl fordelt på type (ansøgningskategori) har stærk overvægt af ansøgere fra hovedstaden inden for alle kategorier, herunder også debatarrangementer, men især Radio/TV. Fig. 1. Ansøgere fordelt på region og typer i perioden Ser man derimod på, hvor i landet aktiviteten foregår (Fig. 2) viser der sig imidlertid et helt andet billede. Fig. 2. Sted, hvor aktiviteten foregik i , fordelt på type FORDELING AF TILSKUD

21 21 Jylland er klart det sted i landet, hvor der foregår flest arrangementer i form af konferencer, seminarer, debatter og happenings. Dernæst kommer ansøgninger, hvor der søges om arrangementer flere steder i landet i den samme ansøgning (Hele landet) og først på tredjepladsen kommer hovedstadsområdet. Det står således godt til med hensyn til debatarrangementer ude i landet. Sjælland uden for hovedstadsområdet er det sted i landet, hvor debat og oplysningsaktiviteten er lavest, både når det gælder ansøgers bopæl, og hvor i landet aktiviteten foregår. Der kom i alt 5 ansøgninger fra region Sjælland i årene Nævnet ønsker ikke blot at debat og oplysning kommer ud i alle egne af landet, men også at støttekronerne bliver fordelt til hele landet. Det kræver imidlertid at der kommer flere kvalificerede ansøgninger fra andre egne end hovedstaden. Fig. 3 Hvor i landet kom ansøgerne fra i , i procent Nævnet har i hele perioden annonceret nye ansøgningsrunder i medier i hele landet. Det har dog ikke haft indflydelse på balancen mellem landsdelene, når det gælder ansøgerne. FORDELING AF TILSKUD

22 22 Af figur 4 ses imidlertid, at det ikke betyder, at Danmark uden for hovedstaden ikke får rimelig andel i oplysning og debatten om det europæiske fællesskab (EU). Fig. 4 Hvor i landet foregik aktiviteterne i , i procent Over halvdelen af aktiviteterne er landsdækkende eller foregår flere steder i landet, mens kun godt en femtedel er bundet til hovedstadsområdet og knap en femtedel foregår i Jylland. Nævnet savner imidlertid ansøgninger fra Fyn, øerne og Sjælland uden for hovedstadsområdet. FORDELING AF TILSKUD

23 PHOTO European Union 23

24 24 5. EKSTRA OPLYSNINGSINDSATS - RETSFORBEHOLDSPULJEN Forud for folkeafstemningen den 3. december 2015 om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning fik Europa-Nævnet til opgave at fordele 15 mio. kr. til oplysning og debat om afstemningstemaet. Midlerne blev bevilget på aktstykke nr. 152 af 24. august 2015 og administreret i henhold hertil. Midlerne blev udmøntet gennem to puljer. Europa-Nævnet offentliggjorde ansøgningsrunden den 24. august Ansøgningsfristen var den 8. september 2015, og puljen blev fordelt på nævnets møde 23. september Alle afgørelser var meddelt 25. september Tidsplanen var presset, og bevilgede projekter skulle gennemføres i et forceret tempo for at nå at få effekt før valget 3. december. Partier og bevægelser Der var i aktstykket afsat 5 mio. kr. til partiernes debat- og informationskampagner. Nævnet modtog 10 ansøgninger fra partier i Folketinget og Folkebevægelsen mod EU. Bevillingen af tilskud skete efter ansøgning, og tilskudsmidlerne blev fordelt i henhold til fordelingsnøglen anført i aktstykket, som fordelte puljen ligeligt til ja- og nej-siden. Øvrige ansøgere I aktstykket var der tillige afsat 10 mio. kr. til fordeling efter ansøgning fra bl.a. private og organisationer. Nævnet fik på trods af den knappe tidsplan 103 rettidige ansøgninger, der i alt ansøgte om kr. 69 ansøgere fik tilskud på i alt kr., mens 34 ansøgere fik afslag. De største tilskud blev givet til Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) som fik 1.5 mio. kr. til at producere og husstandsomdele en avis med fakta, partiernes holdninger og holdninger fra en række organisationer. Hertil har Den Danske Europabevægelse fået 1 mio. kr. til bl.a. at føre en kampagnestafet gennem 100 byer. EKSTRA OPLYSNINGSINDSATS - RETSFORBEHOLDSPULJEN

25 25 EKSTRA OPLYSNINGSINDSATS - RETSFORBEHOLDSPULJEN

26 26 ERFARINGSKONFERENCE 2017 ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER Foto: Mette Udesen

27 27 6. ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER Europa-Nævnet har taget initiativer til en række aktiviteter, der kan understøtte tilskudsmodtagerne. Oplysningsarrangement i Århus For at opnå en større geografiske spredning og nå såvel store landsdækkende som små lokale projektmagere lokaliseret i alle dele af landet, afprøvede nævnet i 2015 om oplysningsarrangementer uden for København giver flere initiativer i andre dele af landet. Nævnet afholdt et arrangement i Aarhus 28. maj med fokus på den gode ansøgning, gode formidlingsformer og spredning. Stine Bosse, formand i Europabevægelsen talte inspirerende om Europaoplysning via kommunikation. Søren Winther Lundby, direktør i Nyt Europa holdt oplæg om bevidste afsenderstrategier og Anne Birkelund, Dansk Erhverv inspirerede deltagerne med erfaringer om sociale medier som redskab til oplysning og dialog. To unge entusiastiske redaktører fra Brain Gain Group, Tobias Ankjær Jeppesen og Mathias Lund Schjøtz forklarede nærmere, hvordan tilhørerne kunne nå unge som målgruppe. Arrangementet fik ikke betydning for antallet af ansøgninger uden for København og er ikke gentaget. Erfaringskonferencer i København Alle tre år har Europa-Nævnet holdt velbesøgte konferencer i september. Erfaringskonferencerne har været afholdt siden 2011, og er blevet til ud fra et ønske fra tilskudsmodtagerne om at etablere et forum for videndeling og erfaringsudveksling. Den 3. september 2015 holdt nævnet årets konference på H. C. Andersens Boulevard i Kulturstyrelsen. Der deltog 88 tilskudsmodtagere i konferencen. Arrangementets formål var at give indspil til, hvordan vi udnytter momentum bedst muligt i oplysningens og EU-debattens tjeneste efter at forskellige forhold som bl.a. ny sammensætning i Folketinget, flygtningekrisen og Ruslands skærpede udenrigspolitik har fået EU højere på den offentlige dags-orden. Med folkeafstemningen om retsforbeholdet i vente fokuserede konferencen desuden på forskelle i formidlingen af den daglige vedvarende EU-oplysning og de kortvarige kampagner. Kulturminister Bertel Haarder åbnede konference og dagens hovedindlæg blev leveret af Hans Martens seniorrådgiver i Tænketanken Europa, som re- ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER

28 28 degjorde for, hvordan EU spiller ind i vores hverdag. Forskningsvinklen blev formidlet af Sine Nørholm Just, der forsker i meningsdannelse om EU ved CBS. Desuden bød dagen på en spændende debat mellem chefredaktør for Altinget.dk Rasmus Nielsen og formand for Nyt Europa, Steen Gade om nye medier og nye måder at formidle EU-oplysning. Erfaringer fra projekter blev formidlet dels gennem oplæg af Christine Bille, Europabevægelsen, som fortalte om projektet Nye stemmer andre øjne samt af Jakob Clausager Jensen, Efterskoleforeningen om projektet Europaparlamentsvalget 2014 Europas Unge, dels gennem styrede cafesamtaler. I 2016 deltog 100 i årets konference, der blev holdt den 14. september i Slots- og Kulturstyrelsen. Konferencens hovedtaler var Poul Skytte Christoffersen, der er formand for Tænketanken Europa. Thomas Lauritzen, Europaredaktør på Politiken og Anne-Mette Vestergaard, kontorchef for Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark debatterede pressens muligheder for at formidle relevant EU-stof. Kim Schrøder, professor ved Institut for kommunikation og humanistisk Videnskab på RUC, havde til opgave at inspirere konferencens deltagere til kommunikationen med deres målgrupper. Erfaringer fra projekter blev formidlet gennem 3 oplæg fra henholdsvis EUsiden, LOF og AOF samt Alternativet. Erfaringerne blev også delt gennem styrede cafe-samtaler. I 2017 blev konferencen holdt i Arbejdermuseets festsal den 19. september. Der var tilmeldt 93 deltagere. Formålet med årets konference var at engagere tilskudsmodtagerne i debatten om Europas fremtid. En af hovedoplægsholderne var direktør for Tænketanken Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, der efterlyste ny ilt til debatten om den europæiske idé. Kulturminister Mette Bock talte engageret om udviklingen af det europæiske fællesskab efter 2. verdenskrig og den brændende platform, som vi igen står på, hvor flere og flere stiller spørgsmålstegn ved det europæiske samarbejde. Ministeren efterspurgte, at civilsamfundet tager føringen og diskuterer de nødvendige reformer, der skal til i EU, for at tage befolkningens bekymring alvorligt. Den sidste hovedtaler var tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, der gav sit bud på hvor EU bevæger sig hen og hendes forventning samt håb for fremtiden. ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER

29 29 Desuden debatterede medieforsker Mark Blach-Ørsten, professor, Roskilde Universitet og Martin Vinæs Larsen, Ph.d. stipendiat, Statskundskab, Københavns Universitet, pressedækning af EU-stof og påvirkningen af danskerne, deres holdninger og interesse for EU. Erfaringer fra projekter blev formidlet i et panel med Europabevægelsen, TV Odense ser Rødt, Povl Henningsens sønderjyske kaffebord og Europæisk Ungdom Nordjylland. Der har været stor tilfredshed med alle konferencerne, hvor der på hver eneste var en livlig debat og stor spørgelyst. Informationsmøder for de treårige tilskudsmodtagere Europa-Nævnet afholdt informationsmøder om vilkår for brug af tilskudsmidler, regler for regnskaber og nye procedurer for tilskudsmodtagerne i Partipuljen den 4. februar og for tilskudsmodtagerne i Pulje A og B den 28. oktober Møderne var højt prioriterede af tilskudsmodtagerne, der stort set alle deltog og udtrykte stor tilfredshed. Også i 2017 holdt nævnet informationsmøder for tilskudsmodtagere og nye ansøgere i henholdsvis Partipuljen samt i Pulje A og B den 29. august. Informationsmøderne var led i forberedelse af den nye ansøgningsrunde for treårige tilskud i perioden , da der var udstedt nye bekendtgørelser 2. juni 2017, som får virkning for tilskud fra ERFARINGSKONFERENCER OG ARRANGEMENTER

30 30 STUDIETUR BRUXELLES 2016 STUDIETUR OG ANDRE MØDER Foto: Inger Frydendahl

31 31 7. STUDIETUR OG ANDRE MØDER Nævnet har været aktiv på flere fronter for at understøtte oplysningsvirksomheden og målrette faglige indsatsområder til aktuelle dagsordner i EU. Møder med Folketingets Europaudvalg Den 3. februar 2015 mødtes formandskaberne for Europa-Nævnet og Folketingets Europaudvalg. Eva Kjer Hansen (V) og Morten Bødskov (S) blev orienteret om Europa-Nævnets arbejde af Anne-Marie Meldgaard og Marcus Schmidt. Europaudvalgets formandskab udtrykte anerkendelse af de opstramninger, som nævnet havde foretaget i regler og procedurer i beskikkelsesperioden. Desuden blev fremtidige oplysningsudfordringer adresseret. Den 15. september 2016 mødtes formandskaberne igen. Denne gang var formandsskabet for Folketingets Europaudvalg Erik Christensen (S) og Kenneth Kristensen Berth (DF), som blev orienteret om oplysningsindsatsen af Anne-Marie Meldgaard og Marcus Schmidt. Europaudvalgets formandskab værdsatte nævnets fokus på regnskab og opfølgning af de projekter, der får tilskud. De fremtidige udfordringer blev diskuteret, herunder den geografiske udfordring i ansøgerfeltet. Europa-Nævnets har ved møderne lagt vægt på at få formidlet vigtigheden af, at der er fokus på det europæiske område i de politiske debatter, ikke kun i forbindelse med en valgkamp, men også mellem folkeafstemninger og valg. Europa-Nævnet i Bruxelles 2016 I oktober 2016 rejste Europa-Nævnet tre dage til Bruxelles for at afholde en række møder med bl.a. danske embedsmænd og parlamentarikere. I Parlamentet fik nævnet drøftelser med parlamentarikerne Morten Helveg Petersen, Anders Vistisen og Jørn Dohrmann, Morten Lykkegaard og Margrete Auken. Parlamentarikerne fremhævede bl.a. de forskellige arbejdsprocesser, der er i Parlamentet og i det danske Folketing og mulighederne for offentlig debat i processerne. Desuden mødtes nævnet med Folketingets repræsentant ved EU, Klaus Andersen, som også fremhævede koordinationen mellem den danske proces og EU s proces samt direktøren for Parlamentets Generaldirektorat, Kristian Knudsen, der fremhævede, at udviklingen kan føre til flere kategorier af medlemslande. Endelig fik nævnet en indføring i tolketjenestens arbejde fra chefen for den danske kabine, Lene Meyer. STUDIETUR OG ANDRE MØDER

32 32 Uden for Parlamentet mødtes nævnet med ambassadør Kim Jørgensen og ambassaderåd Christel Maertens i Den Danske EU Repræsentation for at få en opdatering vedrørende den politiske situation og de danske muligheder i forbindelse med Brexit. I Margrete Vestagers kabinet mødtes nævnet med policy officer Mette Dyrskjøt, som fortalte om kommisærens arbejde. Europa-Nævnet drøftede desuden borgerindflydelse og deltagelse i demokratiet med lobbyorganisationen Corporate Europe Observatory og forskningsinstitutionen ETUI - fagforeningernes forskningsenhed. Foto: Inger Frydendahl

33 33 8. NYE BEKENDTGØRELSER Siden 2012 har Europa-Nævnet strammet op på regler og procedurer for tilskud og regnskaber med henblik på at sikre, at midlerne anvendes korrekt og i overensstemmelse med formålet. Der er i disse år stor offentlig fokus på, hvordan tilskudsmidler forvaltes, og Europa-Nævnet er i den unikke position, at det i forbindelse med offentliggørelse af en ny ansøgningsrunde har mulighed for at indføre nye betingelser for tilskud i tillæg til de regler, der gælder ifølge bekendtgørelsen. Dette har nævnet benyttet sig af i forbindelse med opstramningen af forvaltningen. Men når dette har pågået i længere tid, bliver der behov for en ændring af selve regelsættet. De gældende bekendtgørelser, der var fra 2011, afspejlede efter nævnets opfattelse en anden tid på et andet teknologisk stade og med et andet syn på forvaltning af tilskud. Europa-Nævnet anmodede derfor i efteråret 2016 ministeren om en revision af bekendtgørelserne om tilskud fra nævnets puljer bl.a. med nævnets egne regler, men også med administrative lettelser for tilskudsmodtagerne og andre moderniseringer. Ifølge tekstanmærkninger til finansloven fastsætter kulturministeren nærmere regler om tilskuddene efter indstilling fra nævnet. I sommeren 2017 udstedte Kulturministeren nye bekendtgørelser om Europa-Nævnets puljer, som trådte i kraft 1. juli De nye bekendtgørelser strammer op og tydeliggør reglerne, samtidig med at reglerne er gjort mere enkle. Tilskudsmodtagernes administration er lettet, og bl.a. skal regnskaber først revideres, når tilskuddet er over kr. Flere af pengene kan komme ud at arbejde for oplysning og debat om det europæiske fællesskab (EU). NYE BEKENDTGØRELSER

34 34 9. FREMTIDIGE TILTAG Tilskudsperioden vil blive præget af valget til Europa-Parlamentet i Allerede i 2018 begynder organisationerne at varme op til valget med debatter og undervisningsmateriale. I 2019 bliver arrangementsaktiviteterne intensiveret og der vil blive afholdt tværgående ungdomsmøder og ungdommens parlamentsvalg på gymnasier og skoler. Europa-Nævnets konference i 2018 vil også have fokus på parlamentsvalget. Sammen med Europa-Parlamentet i Danmark vil vi understøtte tilskudsmodtagernes bestræbelser på at nå ud til alle borgere. Vores fælles opgave er at få danskerne til stemmeurnerne på et oplyst grundlag. En aktuel trend i aktiviteterne er at producere podcasts med EU-information og debatter. Europa-Nævnet støtter disse initiativer i forventningen om, at mediet kan nå mange nye borgere, som lytter i utraditionelle sammenhænge og på andre tidspunkter. Europa-Nævnet vil desuden fortsat arbejde for at få større geografisk spredning i ansøgerfeltet med nye former for markedsføring via sociale medier. Nævnet holder også fast i debatarrangementer og oplysningsarrangementer som gennemslagskraftige metoder til at oplyse og skabe udvikling. Man lytter bedre til hinanden, når man er sammen ansigt til ansigt. Nævnet vil understøtte, at debatterne kommer ud i alle egne af landet i såvel små som store byer. I den nye periode vil udvikling af deltagelsesdemokrati desuden være en af nævnets prioriteter. Debatter om borgernes ønsker til fremtidens reformer og andre indsamlingsmetoder til formidling af borgerønsker i relation til udvikling af EU vil være på nævnets ønskeliste. FREMTIDIGE TILTAG

35 PHOTO European Union 35

36 EUROPA-NÆVNET, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2, 1553 KØBENHAVN V EUROPANAEVNET@SLKS.DK Europa-Nævnets beretning Udgivet oktober 2018 af Europa-Nævnet H. C. Andersens Boulevard København V Telefon: europanaevnet@slks.dk Layout: Stæhr Grafisk Foto omslag: Erfaringskonference 2017 Foto: Mette Udesen Publikationen er tilgængelig på