Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af Bakkafrost Strategic analysis and valuation of Bakkafrost

Transkript

1 Strategic analysis and valuation of Bakkafrost Kandidatafhandling 3 Dec Institut for finansiering Udarbejdet af: CPR: Vejleder: Christian Würtz Titel: Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af Bakkafrost Strategic analysis and valuation of Bakkafrost Antal sider: 77 Antal anslag:

2 Executive summary The purpose of this master thesis is to estimate the fundamental value of Faroese based salmon farming company Bakkafrost as of the 1 st of June 2012, through a financial and strategic analysis. Through the strategic analysis it was evident that the growth potential for Bakkafrost in the Faroe Islands is limited and any future growth will have to originate from activities outside the Faroe Islands. Additionally the expected growth of the global supply of salmon is not meet expectations due to lack of access to new licenses in Norway and the inadequate infrastructure in unexploited regions in Chile, which are essential in driving the global supply upwards. On the other hand, with the increased focus on healthier living and the advancing middle classes of emerging BRIC countries, the demand for salmon is expected to grow. Furthermore the strategic analysis shows that technological advancements in the salmon farming industry have led to fierce competition on the international market and the indication that long term prices on salmon could be on the rise, which is evidence of potential gains to be made. The financial analysis is based on historical data, in the form of income statements and balance sheets spanning the past five years from Bakkafrost and Havsbrun respectively. Bakkafrost acquired Havsbrun on the 31 st of June 2012 and the data shows that Bakkafrost is a highly efficient salmon producer with some of the best biological and financial results in the industry. In relation to the effects the geographical location of The Faroe Islands and the local know-how have had on this, it was found to be a mixture of both. The valuation of the company was done using both DCF and EVA. An WACC of 5,95 % was used to discount the future cash flows, and this lead to a valuation of Bakkafrost as of the 1 st of June 2012 to 65,65 DKK a share, which is a increase of 76%, in relation to their stock price of 37,13 DKK (39 NOKK) of that date. The sensitivity of the found price was tested through a sensitivity analysis that showed that Bakkafrost price estimate is highly sensitive to changes in WACC and terminal changes to growth and EBIDTA-margin. Side 1 af 84

3 1. Introduktion Problem formulering Metode og opgaves opbygning Første del Introduktion Anden del Strategisk og regnskabsanalyse Tredje del Værdiansættelsen Fjerde del - Konklusion og perspektivering Data kilder Afgrænsning Lakseopdræts industrien og Bakkafrost Lakseopdræts industrien Hvor der bliver produceret? Udbud og efterspørgsel Markeder Omkostningsstruktur Industri cyklus Bakkafrost Historie Vision og strategi Vision Strategi Biologisk sikkerhed: Omkostnings effektivitet: VAP (Value Added Production) Vækst strategi Virksomhedens struktur Strategisk analyse PEST En analyse af de eksterne faktorer Politiske forhold Økonomiske forhold Sociale og kulturelle forhold Teknologiske forhold Porters Five forces Leverandørernes forhandlingsstyrke Kundernes forhandlingsstyrke Adgangs barrierer Konkurrence fra substituerende produkter Side 2 af 84

4 Konkurrence intensiteten på markedet Regnskabsanalyse Entring i regnskabspraksis Ændring I regnskabspraksis hos Havsbrun Ændret regnskabspraksis Bakkafrost Ændringer af regnskabspraksis GAAP Skift Fra FO-GAAP til IFRS GAAP-IFRS Resultat opgørelsen GAAP-FIRS Balance Analytisk resultatopgørelse Bakkafrost: Havsbrun: Skat Analytisk balancen Bakkafrost Havsbrun Sammenlægning af virksomhederne Vestlax Havsbrun Sammenlægning af regnskaber Regnskabs analyse af Bakkafrost segmenter Peergruppe analysen Udtryk for ROIC og dens bestand dele Valg af peer-gruppe ROIC analysen SWOT Budgettering Forventninger til opdræt 2012E 2016E Forventning til fodersalget 2012E 2016E Forventninger til VAP produktion 2012E-2016E Forventningen til lakseprisen i perioden 2012E 2016E Fremskrivning af resultatopgørelsen Omsætningsvæksten EBIDTA margin Af og nedskrivninger Netto lånerenten Skatte satsen Side 3 af 84

5 6.3. Fremskrivelse af balancen Anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavende og driftsgæld Kapital struktur Udskudt skat og anden ikke drift aktiver Værdiansættelsen Valg af model WACC Skattesats Kapitalstruktur Fremmedkapitals omkostninger Estimering af ejer afkastkravet Beta Markedspræmien Værdiansættelsen med DCF og EVA Følsomhedsanalyse af WACC, EBIDTA og væksten Konklusion Bibliografi Side 4 af 84

6 1. Introduktion I 2050 forventes verdens befolkning at nå 9,1 milliarder mennesker, som er omkring 34 % mere end vi er i dag og den største del af denne vækst forventes at komme til at ske i udviklingslande (FAO, 2009), Denne store vækst kommer til at sætte krav til den samlede fødevareproduktion de kommende år. Den øgede efterspørgsel vil også ramme fiskeprodukter og givet at mange af fiskearterne allerede er fisket til deres makimale kapacitet, vil denne øgede efterspørgsel føre til højere priser og drive investering i form af nytænkning. Den forventede vækst i fiskeopdrætsindustrien fra 2000 frem til 2030 er 133 %, og dette omfatter også udviklingen inden for opdræt af laks. 200,0 Fremtidig forvenitnigner til fangst og opdræt fra E, i mill tons 150,0 mill. tons 100,0 50, E 2012E 2013E 2014E 2015E 2016E 2017E 2018E 2019E 2020E 2021E 2022E 2023E 2024E 2025E 2026E 2027E 2028E 2029E 2030E Fangst Opdræt Figur 1 Egen tilvirkning med tal fra forskellige prognoser og tal fra (Food and Agricultural Organization of the United Nations, 2006) Lakseopdrætsindustrien, har siden dens start i 1970 erne, været i en rivende udvikling og har de seneste år været præget af en stor konsolidering, sygdom og internationalisering. Bakkafrost har været med i denne udvikling siden begyndelsen, og har også igennem de sidste år udviklet sig igennem opkøb og vækst til den største lakseproducent på Færøerne. Ved købet af den færøske producent af laks, fisk, olie, mel og foder, Havsbrun, i juli 2011 står Bakkafrost med over halvdelen af tilladelserne til lakseopdræt på Færøerne. Lakseopdrætsindustrien har de sidste år været præget af at Chile som er det næstestørste lakseproducerende land efter Norge, har været hårdt ramt af sygdom, der har været med til at holde priserne på laks på et højt niveau. Nu hvor Chile er på vej tilbage, afventer både markederne og Bakkafrost hvad kommer til at ske med prisniveauet fremadrettet Problem formulering Som investor er det af interesse om en given virksomhedsaktie er under eller over prissat. Industrier og virksomheder oplever både op og nedture, og her er Bakkafrost ikke noget særstykke. Denne opgave vil undersøge om virksomheden er ret prissat pr 1. juni 2012 Det primære spørgsmål er følgende: Hvad er den teoretiske pris på Bakkafrost P/F pr. 1. juni 2012? For at kunne svare på dette overordnede spørgsmål, er der først nogle delspørgsmål der må svares og disse vil blive gennemgået nedenfor sammen med strukturen af opgaven. Side 5 af 84

7 1.2. Metode og opgaves opbygning I dette afsnit vil jeg præsentere opbygningen af opgaven og hvor de forskellige problematikker i forhold til problemformuleringen vil blive besvaret. Opgavens struktur fremgår af billedet nedenfor. Introduktion Lakseopdrætsindustrien og Bakkafrost Strategiskanalyse Regnskabsanalyse SWOT Værdiansættelsen Konklusion og perspektivering Figur 2 Egen tilvirkning - opgave struktur Første del Introduktion I indeværende afsnit om metode og opgavestruktur klarlægges de enkelte underspørgsmål og dele i opgaven, der er nødvendige for besvarelsen af problemformuleringen. Den næste del af introduktionen er en præsentation af Bakkafrost P/F samt udviklingen i lakseopdrætsindustrien Anden del Strategisk og regnskabsanalyse Anden del starter med den strategiske analyse, som består af to dele og har til formål at belyse og klarlægge væsentlige faktorer der måtte have betydning for virksomhedens fremtidige drift og indtjening. Omverdensanalysen er endvidere opdelt i en mikro- og en makro analyse. makroanalysens formål er at belyse virksomhedens nærmiljø og til dette har jeg valgt er at bruge Porters Five Forces (Petersen & Plenborg, 2010, s. 239). Makroanalysens formål at belyse fjernmiljøet hos virksomheden og til dette vil jeg bruge PEST modellen. (Petersen & Plenborg, 2010, s. 238) Modellerne er antaget at være velkendte og deres styrker og svagheder vil ikke blive belyst i dette speciale. I denne del vil følgende underspørgsmål blive besvaret. Hvordan ser mikro-omgivelserne ud hos Bakkafrost? Side 6 af 84

8 Hvordan ser makro-omgivelserne ud hos Bakkafrost? Regnskabsanalysen vil være i 2 dele: en komparativ analyse med Bakkafrost peer gruppe og en enhedsanalyse for de enkelte segmenter hos Bakkafrost for bedre at kunne forstå hvordan virksomheden hænger sammen. De underspørgsmål der besvares her er: Hvordan skal Bakkafrost analytiske balance og resultatopgørelse opgøres? Hvem er Bakkafrost peers? Hvordan klarer Bakkafrost sig i forhold til sin peergruppe? Hvordan er omkostningsniveau og indtjeningen i de forskellige segmenter? Disse to analyser vil sammenmed omverdens analysen blive opsummeret i en SWOT analyse Tredje del Værdiansættelsen Værdiansættelsen vil tage udgangspunkt i SWOT-analysen og bygge videre på dette niveau med udarbejdelse af forventet pris samt produceret mængde for opdræt, VAP og foder. Denne viden vil ligge til grund for budgetteringen sammen med en analyse af det aggregerede regnskab for Bakkafrost og Havsbrun historisk. Disse budgetter vil munde ud i værdiansættelsen samt en følsomhedsanalyse af de mest kritiske variable som indgår i DCF modellen. Følgende spørgsmål vil blive besvaret i dette afsnit: Hvordan ser den forventede producerede mængde af laks, VAP og foder ud? Hvad er forventninger til udbud, - efterspørgsel prisen på laks? Hvad skal WACC estimeres til? Og herunder - Hvad skal fremmed kapitals afkast estimeres til? - Hvad skal egenkapitalen afkast estimeres til? - Hvad er markedspræmien? - Hvad skal den risikofrie rente estimeres til? - Hvad skal beta estimeres til? Hvor følsom er modellen i forhold til ændringer i g, WACC og pris? Fjerde del - Konklusion og perspektivering Med udgangspunkt i første, anden og tredje del, svare jeg på selve problemformuleringen Data kilder Side 7 af 84

9 Datagrundlaget for dette speciale kommer hovedsagligt fra offentligt tilgængelige kilder, som årsrapporter, børsnotifikationer, hjemmesider samt virksomhedspræsentationer. Udover dette er der et interview med CEO af Bakkafrost. Tallene for ikke-noterede virksomheder, kommer fra de offentlige instanser som administrerer disse 1. Givet at dette materiale kommer fra virksomhederne selv kan de være farvet med en vis grad af subjektivitet, hvorimod Bakkafrost og de andre børsnoterede virksomheder i industrien, er derigennem underlagt strenge krav til oplysningspligt og validitet. Mange af tallene vedrørende eksterne forhold der forekommer i rapporterne og præsentationerne stammer fra samme virksomhed som hedder Kontali 2, som er en uafhængig analysevirksomhed inden for fiskeri og fiskeopdræt. Jeg vil så vidt muligt forholde mig til tal fra denne virksomhed for at få en så objektiv tilgang som muligt til industrien Afgrænsning Som udgangspunkt er det ikke muligt at afgrænse sig i forhold til værdiansættelsen, foruden valg af model. Modellen og adgang til oplysninger er naturlige afgræsninger som vil blive oplyst hvor de bliver brugt. Modellerne vil ikke blive systematisk gennemgået, men vil blive præsenteret hvor de bliver brugt. Modellernes validitet og deres pragmatiske brug i forhold den teoretiske grundlag er uden for specialets omfang. Vedrørende data er der tale om en naturlig afgrænsning i form af tilgængelig information i det offentlige rum. 1 Regnskaberne for Bakkafrost , samt Havsbrun kommer fra hvor regnskaber er tilgængelige for alle, ved henvendelse. 2 Kontali Analyse er et verdensledende analyseselskap innen akvakultur og fiskeri (Kontali Analyse AS, 2012). Side 8 af 84

10 2. Lakseopdræts industrien og Bakkafrost For at klarlægge den videre analyse af Bakkafrost og dens omverden vil der her blive præsenteret en generel belysning af Bakkafrost og industrien Lakseopdræts industrien Lakseopdrætsindustrien startede tilbage i det 19. århundrede i Storbritannien, hvor de ved at sætte yngel i ferskvandet, ville have flere vilde laks for fiskerne af åerne. I 1960 erne lykkedes det nordmænd for første gang at opdrætte laks på en salgbar størrelse. Siden hen er lakseopdræt spredt sig til store dele af kloden, Hurtigt efterfølgende til denne tidlige succes kom Skotland, Irland, Færøerne, Canada, USA, Canada samt Chile på banen. Foruden disse lande var Frankrig, Spanien og New Zealand med mindre produktioner i en periode. (FAO, 2012) Opdrætsindustrien er bygget rundt om laksens livscyklus. Cyklussen starter ved at de bedste fisk bliver udvalgt på en række faktorer såsom deres farve, sygdomsresistens og andre sundhedstegn (FAO, 2012) 3. Fra disse udvalgte fisk bliver æggene taget og befrugtet, dage efter dette har æggene fået øjne. Siden starter fodringen af denne yngel, i denne Figur 2 - Cyklus Salmon - FAO 2012 fase er de i ferskvand. Yngelen gennemgår siden en smoltifikation 4 som gør den klar til livet i saltvand. Når ynglet har nået en størrelse på gram 5 (Bjørndal & Asche, 2011, s. 10) er den ved at være klar til at blive overført til opdræt til havs. Ved flytningen ud til havs starter vækstfasen af laksen som igennem de næste måneder vokser til 2-8 Kg. 6 Herefter er de klar til at blive flyttet videre til blødning, slagtning og pakning. Den samlede cyklus for opdræt af laks består af måneder i ferskvand måneder i saltvand, det vil sige måneder i alt. (Marine Harvest, 2010, s. 38) 2.2. Hvor der bliver produceret? Der bliver i dag opdrættet laks på alle kontinenter uden det afrikanske (Bjørndal & Asche, 2011, s. 17), men for at kunne drive effektive lakseopdræt er der nogle faktor der skal være på plads og definerer hvor i verden det kan lade sig gøre. Den første er havets temperatur, som skal ligge imellem 8-14 celsius for at laksen kan vokse optimalt (Marine Harvest, 2010, s. 36). Dette gør at størstedelen af produktionen finder sted i lande der ligger i området længdegrad på den nordlige halvkugle og på den sydlige halvkugle. (FAO, 2009) Udover temperaturen er der også geografiske krav, produktionen er sårbar i forhold til dårligt vejr og opdrættet stiller krav til udskiftet af havet omkring opdrætsstedet, for at mindske risiko for sygdom mm. (se 3 Denne systematiske avling af laks startede i 1972 og i 2008 var den ottende generation i brug (Bjørndal & Asche, 2011, s. 10) 4 Alt efter hvad for art der er tale om kan dette variere, Atlantic Salmon; efter 16 måneder efter de er klækket. Pacific; 4-6 måneder efter de er klækket (Bjørndal & Asche, 2011, s. 10) 5 Bakkafrost sætter sine stolt ud ved gram (Jacobsen, 2011) 6 (Bjørndal & Asche, 2011, s. 11) siger at denne varians er på 2-8 kg, som står lidt i kontrast til overstående. Side 9 af 84

11 afsnit Teknologiske forhold på side 25) Derfor er det ideelle sted for opdræt beskyttede fjorde langs kystlinjen. Disse faktorer gør at det er begrænset hvor laksen kan blive produceret og dette gør også at det også er lande som har disse forhold som ligger øverst på listen over lakseproducerende lande. I 2008 producerede Norge, Chile, Storbritannien og Canada over 90 % af den samlede produktion. (Bjørndal & Asche, 2011, s. 17) Udbud og efterspørgsel For at kunne finde udbud og efterspørgsel er der først nødvendigt at slå fast hvad laksemarkedet er, hvor stort det er og hvad det består af i form af konkurrerede produkter. Laksopdræt i relation til det generelle at fiske- og skalddyrmarked, udgør kun 2,4 % af det samlede udbud i Set i relation til normal vejen efter de pelagiske arter, som udgør 25 % af det samlede udbud er lakseindustri en meget lille del (Marine Harvest, 2010, s. 4). Lakseindustrien er endvidere opdelt i to Antal tons Fanget og opdrættet laks, alle sorter (eks. ørred) fra i tons År Opdræt fangst Totalt kilder: den opdrættede og Figur 1 Egen tilvirkning med tal fra FAOSTAT (FAO, 2012) den vildt fangede laks. Som det fremgår af Figur 1 Egen tilvirkning med tal fra FAOSTAT, så har der altid været losset en vis, men dog svingende mængde laks, som ser ud til at have fundet et niveau lige under tons. Lakseopdrættene har siden sin start været i heftig udvikling og havde i 1999 overgået den fangede i høstede mængde. Forskellen imellem de to er hovedsalig at lakseopdrætsindustrien med deres logistik kan levere frisk laks hele året, hvorimod den vildt fangede laks kun er tilgængelig i perioder og derfor ofte sælges frossen. (Bjørndal & Asche, 2011, s. 125) Forholdet imellem disse to har været emnet for mange studier og disse har vist at loven om en pris holder imellem disse varegrupper. (Bjørndal & Asche, 2011, s. 132) De vilde arter udgør Chum, Pink, Sockeye, Choho og Chinook, og disse arter fordeler sig sådan at Chum og Pink udgør langt den største del. De største dele af disse Gennemsnitlig fordeling af høstede mængder af vilde arter i perioden ; 2% 11771; 2% ; 15% Chum ; 41% ; 40% Pink Sockeye Choho Chinook Figur 2 Egen tilvirkning på baggrund af tal fra (Bjørndal & Asche, 2011, s. 32) Side 10 af 84

12 vilde laks kommer fra USA, Rusland, Japan og Canada. Det fordeler sig sådan at USA er langt den største af disse, med efterfølgende Japan, Rusland og med en meget lille del Canada (Bjørndal & Asche, 2011, s ) Opdrættene er hovedsaligt bygget op omkring: Atlantic Laks, Choho og ørred. Af disse er langt den største del af produktionen Atlantisk laks.. Denne fordeling kan se i Bilag 2 og da Bakkafrost udelukkende producerer Atlantisk laks vil de andre arter ikke blive belyst mere. Antal tons Samlet produktion af Atlantic laks - I tons - for E (forventet) År Norway Chile United Kingdom Canada Faroe Islands USA Other Figur 3 Egen tilvirkning fra tal fra Kontali set, (Bakkafrost, 2012, s. 24) (Bakkafrost, 2009, s. 20) Ovenstående graf viser at den samlede producerede mængde af Atlantic laks hovedsageligt kommer fra Norge og Chile. Produktionen fra UK og Canada har været mere eller mindre stabil igennem de sidste mange år. Forventet vækst i markedet vil komme fra hovedsageligt Norge og Chile, hvilket belyses senere i analysen. et fremgår også tydeligt hvor kraftigt det samlede udbud er faldet efter sygdomsudbrud i Chile og dens effekt på prisen vil blive gennemgået nedenfor. Markedet for laks og ørred voksede i perioden fra 1990 til 2008 med 9,6 % i gennemsnit (Bjørndal & Asche, 2011, s. 19) Markeder Laksemarkedet er et globalt marked, men da laks altid har været en relativ dyr vare, selv med dalende priser de sidste år, har hovedmarkederne for laks været Europa, Japan og USA, eftersom at disse lande har købere som har været villige til at betale for denne dyre vare. Den dalende pris og voksende indtægt i Rusland, Østeuropa og Asien gør at disse markeder i fremtiden vil være drivkraften bag efterspørgslen efter såvel fisk og skaldyr som laks i fremtiden. (Bjørndal & Asche, 2011, s. 83) denne kommende vækst vil blive behandlet senere i opgaven (se afsnit Forventningen til lakseprisen i perioden 2012E 2016E på side 62) Nedenfor ses udviklingen i de udvalgte markeder for Atlantisk laks i relation til Bakkafrost, nemlig Europa, USA og Rusland. Side 11 af 84

13 Antal Tons WFE Udviklingen i udvalgte markeder af Atlantisk laks i tons WFE E E Europa USA Russland Figur 4 Egen tilvirkning med tal fra Kontali oplyst (Bakkafrost, 2012, s ) Som det kan ses har såvel USA som Europa et knæk i kurven i det samlede udbud, som må formodes at skyldes det manglende udbud af laks fra Chile samt den økonomiske krise. USA forventes at vokse med 10 % i 2011 samlet, som er det første år med vækst i tallene side Europa har i perioden haft en gennemsnitlig vækst på 4 % pr år, hvorimod Rusland i perioden har en gennemsnitlig vækst på 18 % pr år. Europa udgør langt den største markedet for laks, 51 % af den samlede mængde i 2009 med USA på en anden plads med 22 %. (Marine Harvest, 2010, s. 14) Undersøgelser af konkurrencen på laksemarkedet har vist at der er tale om et globalt marked. Selv om priserne er noget højere i USA og Asien skyldes disse højere priser højere transport omkostninger, der er derfor tale om et globalt marked for laks. (Bjørndal & Asche, 2011, s. 132) Markedet for laks er som mange andre råvaremarkeder opdelt i forskellige klasser af produkt og når man så taler om laksepriser kommer dette an på hvad for klasse der er tale om. Nedenfor er udviklingen i den samlede laksepris 7 de sidste år. 7 Tallene kommer fra fishpool.no som bygger deres tale på et vejet gennemsnits indeks af de forskellige klasser af laks. Side 12 af 84

14 Udviklingen i prisen fra PRIS i NKK W01: W03: W05: W07: W09: W11: W13: W15: W17: W19: W21: W23: W25: W27: W29: W31: W33: W35: W37: W39: W41: W43: W45: W47: W49: W51: Q1 Q2 Q3 Q4 Uger og Kvartaler Figur 5 Egen tilvirkning med tal fra (Fishpool.no, 2012) tal ikke inflations reguleret (KPI) Historisk har prisen på laks ligget omkring de NKK pr kilo HOG 8, men som det fremgår, har prisen store udsving både uge fra uge, men også fra år til år. Siden 2009 og frem til Q2 i 2011 har markedet haft en relativt høj pris denne opstår på grund af manglende udbud af laks og passer med den dalende produktion i Chile som vist i Figur 3 på side 11. Denne prisudvikling holder også i og med at produktionen fra Chile er ved at fæste sig igen, og prisen fra 2Q 2011 falder med det øgede udbud og holder dette lave niveau frem til 2Q Den forventede udvikling på lakseprisen og dens forhold til udbud vil blive nærmere belyst i relation til budgetteringen senere Omkostningsstruktur De mest væsentlige driftsomkostninger for industrien kan ses i grafen nedenfor. Tallene i grafen er fra Norge, som har detaljerede tal for fiskeopdræts industrien fra dens start. Det er ikke tilfælde ved produktionen på Færøerne, men henvisende til bilag 1, kan det ses at prisniveauet er mere eller mindre det samme i både Norge, Canada og Skotland og må derfor kunne formodes at have haft samme trend på Færøerne, som i andre lande. Af grafen fremgår det også at omkostningsniveauet har været faldende for samtlige udgiftsposter i perioden og det relative forhold imellem posterende også er ændret. 8 Er en forkortelse af Head on gutted, også forkortet GW gutted weight Side 13 af 84

15 40 Produktionsomkostnger i Norge , Pr kg WFE laks/ørred i NKK NKK Pr KG WFE Andre omk. Pr KG Avskrivninger Pr. KG Foder omk. Pr KG Forsikrings omk. Pr KG Løn Omk. Pr KG Netto financel omk. Pr kg slakte omk. Pr KG Smolt omk. Pr KG I sin substans er driftsposterne de samme over hele verden, men henvisende til bilag 1, kan der være differencer i deres niveau af samlede omkostninger. Disse differencer kan skyldes landsspecifikke forhold som havtemperaturen, som både påvirker vækstraterne af laksen og hvor meget mad den spiser. Disse faktorer sammen med andre kan føre til øget dødelighed, højere sygdomsrisiko (ved varmere vand) og dødelighed ved vandtemperaturer på mindre end 0. (Marine Harvest, 2010, s. 36) Disse forhold vil blive belyst nærmere i forhold til Bakkafrost i afsnit Teknologiske forhold på side Industri cyklus Industrien er påvirket af den lange produktionstid, som har med sig at kan opstår en leader lagger effekt. Denne fremkommer af at en øget efterspørgsel signalerer til producenterne at de skal øge deres produktion, og når så alle disse producenter gør dette, vil der 3 år senere være en kampvækst i udbuddet som igen vil presse priserne ned. Dette vil så igen signalere eller tvinge producenterne til lavere produktion. Disse konjunkturcyklusser er forskellige fra branche til branche og ser vi på lakseopdrætsindustrien er der tale om en cyklus på omkring 6 år, dette kan ses i bilag 3 9, om viser både udviklingen i omkostningsniveau og EBIT for norske opdrætsvirksomheder og ca. 6 års mellemrum imellem top og bund. Den samme forventede cyklus fremgår af The Economist of Salmon Aquaculture (Bjørndal & Asche, 2011, s. 57). Med den samlede produktionstid på 3 år giver dette også mening Bakkafrost For at præsentere Bakkafrost i en mere generel sammenhæng og lægge op til den mere specifikke omverdensanalyse, vil Bakkafrost historie, vision og mission samt segmenter blive belyst Historie 9 Er fra (Marine Harvest, 2010, s. 48) som bygger på tal fra Kontali. Side 14 af 84

16 Bakkafrost startede som en familie virksomhed, den blev grundlagt af to brødre Roland og Hans Jacobsen tilbage i 1968, med tilslutning af den sidste og tredje bror i Virksomhedsideen var at fange sild inde i færøske fjorde og sælge dem i forskellige lage som filerer. Dette blev siden suppleret af pakket fladfisk til det engelske marked for at kompensere for den faldende mængde af sild. I 1977 var virksomheden nød til at finde en nyt fokus område, da mængden af sild var faldet meget og det nye område blev at producere fars og surimi 10 fra blåhvilling. Ved udgangen af 1980 erne var mængden af blåhvilling i bestanden så meget reduceret at virksomheden igen må til at finde nye veje for at overleve. I 1992 kommer denne nye omstrukturering i form af opsættelsen af selskabet P/F Alistøðin á Bakka, som danner rammen rundt om deres nye fokus område. Dette nye område fokus område var opdræt af laks (Atlantic Salmon) på de færøske fjorde, en aktivitet de havde startet tilbage i 1979, men som ikke havde været en central del af virksomheden før nu. Ved tilføjelsen af virksomheden P/f Taravík i 1986 startede de selv med at producere gyder og laks. I 1992 omfatter virksomhedens aktiviteter lakseopdræt på 2 fjorde, slagteri på Glyvrar/Runavik, samt pelagiske behandlings faciliteter. Disse aktiviteter bliver siden udbygget med en Value Added Product (her efter VAP) produktion i I dette år fik Bakkafrost også deres anden tilladelse til at producere gyde og yngel, denne gang på Glyvrar/Glyvradalur. Virksomheden udbyggede deres VAP kapacitet til 22 tons Guttet weight (her efter GWT) per dag, dette skete i tiden (Bakkafrost, 2009) (Bakkafrost, Nordea, Føroya Banki, 2010) I 2006 havde Bakkafrost vokset sig større ved opkøb og sammenlægninger, som betød at deres opdrætskapacitet var øget med GWT til en samlet kapacitet på GWT. Store investeringer blev lavet i VAP anlægget for at kunne håndtere disse store udvidelser i produktionen og den nye samlede kapacitet på VAP fabrikken var 55 tons GWT per dag. Deres opkøb og sammenlægninger havde givet gruppen adgang til to nye gyde og ynglesteder samt adgang til seks nye opdræt i fjorde tilladelser. I 2008 bliver Bakkafrost og Vestlax Group enige om at lægge sig sammen og denne sammenlægning trådte i kraft den 1. januar Vestlax havde en produktion på GWT med både laks og ørred. I tiden før denne sammenlægning træder i kraft bliver der i 2009 bestemt at virksomheden skal børsnoteres. Ved deres sammenlægning 2010 blev de den største producent af opdræt på Færøerne med 55 % af den samlede solgt mængde. (Bakkafrost, 2010) Denne nye Bakkafrost havde en kapacitet på tons whole fish equivalent s (WFE herefter) (dvs WGT) den nye virksomhed har 15 tilladelser til opdræt af laks på 13 fjorde, 5 klækkerier af smolt, samt to slagterier, et i Kollafjørdur og i Klaksvik. Samt den samme VAP produktion i Glyvrar/Runavik. Noteringen på den norske børs sker som planlagt den 26. marts 2010 (Bakkafrost, 2010) Med dette går Bakkafrost en ny tid i møde. Udover at dette sætter nye krav til åbenheden giver det også mulighed for at få tiltrukket kapital til opkøb og vækst. Den 1. juli 2011 køber Bakkafrost fiskefoderproducenten Havsbrun P/F for 1100 millioner DKK. Havsbrun ejede før opkøbet 78,1 % af aktierne i P/f Faroe Farming og P/f Viking, de resterende 21 % af Viking køber Bakkafrost også efter købet. Havsbrun er først og fremmest producent af fiskefoder og udvinder selv fiskemel og fiskeolie, samtidigt med at den havde store ejerandele i de to nævnte virksomheder der drev lakse og ørred opdræt. Ved dette køb udvider Bakkafrost sin smolt kapacitet med 1 million smolt pr år, samt 10 Surimi, hvidt fiskekød, som er tilført stivelse, smags- og farvestoffer og formet til stænger. ( Side 15 af 84

17 5 licenser mere i forhold til deres værende 11 til 16, dette gør at de går fra at eje 39 % af det samlede antal tilladelser, til 57,14 % af de værende 28 (Årsraport 2011 Bakkafrost, 2011, s. 9). Dette sender dem udover den maksimale grænse for hvad de har lov til at eje i forhold til lovgivningen og vil blive videre belyst i afsnit Politiske forhold på side marts 2012 oplyser Bakkafrost at de har solgt 51 % i P/F Faroe Farming til P/F Tjaldur, som er en investeringsvirksomhed på Færøerne. Sammen med dette sælger de 5 licenser som gør at de kommer under 50 % grænsen på Færøerne. Denne handel venter stadig på godkendelse fra konkurrencemyndighederne og må formodes at blive godkendt Vision og strategi Vision og strategi er en central del i enhver virksomheds fremtidige mål, og det er også her hvor man for en følelse af hvad virksomheden gør og hvad den definerer som primær drift. Bakkafrost har ikke opdateret deres strategi fra 2010 som er at finde nedenfor Vision Bakkafrost vision er at tilbyde deres kunder et værdiforøget produkt af høj kvalitet og dette skal opnås ved langtidsforhold med deres partnere. Bakkafrost vil også bygge deres operation på bæredygtige råmaterialer og ressourcer Strategi Bakkafrost strategiske mål er at være en selvstændig virksomhed med langsigtet bæredygtig vækst og en omkostningseffektiv produktion. Igennem virksomhedens erfaring, har de anerkendt at biologisk sikkerhed spiller en central rolle i omkostningseffektiv lakseopdræts produktion. Givet denne anerkendelse har biologisk sikkerhed fået højeste prioritering i selskabet. Igennem mange års erfaring ved lakse opdræt på Færøerne og resultatet af veterinær og biologisk sikkerheds best practice vil Bakkafrost stræbe efter at producere laks af høj kvalitet igennem at afbalancere produktionsmængden i forhold til stordrifts fordele og biologisk kapacitet. Bakkafrost langsigtede vækst og finansiel stabilitet er resultatet af en strategi baseret på en blanding af kontraktsalg af VAP produkter, samt salg af hel renset fisk i spot markedet. Det langsigtede fundamentale strategiske mål som en sund, attraktiv og omkostningsmæssig konkurrencedygtig lakseopdrætsproducent skal sikres igennem: Kontrol af hele værdikæden fra smolt til detailprodukt. Udnyttelse af fordelene ved opdrætsstedernes specielle placering. Implementering af og videre opbyggelse af best practice indenfor veterinær, biologisk og bæredygtighed Udnyttelse af stordriftsfordele igennem størrelsen af den opdrættede fisk Tilbyde både VAP og hel laks til at imødekomme de specifikke krav på markederne. Side 16 af 84

18 Udover disse overordnede strategiske mål, har Bakkafrost også nogle operationelle mål, som de arbejder ud fra her for at kunne klare de strategiske mål, de store vil blive nævnt her Biologisk sikkerhed: Bakkafrost vil sikre laksens velbefindende ved at holde dem i gode og sunde miljøer samt dække alle deres fysiske samt naturlige behov. Udover dette vil deres opdrætssegment overholde den strikte lovgivning fra myndighederne fra 2003, som dikterer hvordan fiskeopdrætsindustrien skal håndtere, transportere laksen, samt lokalisere og håndtere opdrætsstederne Omkostnings effektivitet: Virksomheden skal holde et stærkt fokus på produktions- og omkostningseffektivitet, realisere stordriftsfordele indenfor den biologiske og bæredygtig produktion. De vigtigste parametre er; Del, vedligehold og implementer best practices i fodersystemer samt avl. Kontinuerlig overvågning af og evaluering af de forskellige skridt indenfor forarbejdning for at udnytte produktionskapaciteten bedst og finde mulige forbedringer. Belønne nye ideer til hvordan virksomheden kan forbedre, vedligeholde eller øge kvaliteten af deres produktion VAP (Value Added Production) VAP segmentet er baseret på kontraktsalg og har derfor en reduceret effekt på udsvingene i virksomhedens finansielle performance igennem en konjunkturudvikling 12. For at imødekomme kundernes krav er det vigtigt at have både høj kvalitet samt en bred vifte af produkter. Bakkafrost vil løbende investere i state-of-the-art produktionsudstyr for at imødekomme de krav markedet efterspørger både i relation til nye produkter samt kvalitet. Virksomheden vil løbende optimere dens portefølje af produkter, og sådan bevare fleksibilitet så den kan opretholde balancen imellem VAP og de andre produkter Vækst strategi Virksomheden overvejer også muligheden for opkøb udenfor Færøerne, som en mulighed for videre vækst. I øjeblikket er der ikke nogle planer som disse, men man tror at deres virksomhedsmodel som vist på Færøerne, godt ville kunne have lige så stor succes i andre geografiske områder, som fra naturens side har de omstændigheder der skal til og vil overveje disse muligheder når tiden er ret for dette. 13 (Bakkafrost, 2010, s. 26) Som det kan ses, er en vigtig del af Bakkafrost strategi at have organisk vækst, samt sørge for at drive en omkostningseffektiv fiskeopdrætsvirksomhed. Udover dette vil de sprede den finansielle risiko ved at lade nogle af deres salg være på kontrakt og andet på spot Virksomhedens struktur 11 Den samlede vision og strategi er at finde på deres hjemmeside (Bakkafrost, 2012) 12 Business cycle 13 Der er udtaget nogle dele om vækst på Færøerne, disse dele af vækststrategien er ikke relevante mere, da de har nået Market for hvad de må eje på Færøerne Side 17 af 84

19 Virksomheden har igennem de sidste år, været præget af sammenlægninger og opkøb, og har dette sat sine spor på den juridiske opbygning af virksomheden. Jeg vil her belyse virksomhedens overordnede struktur som er funktionsopdelt, som vises nedenfor. Det vil her blive belyst at virksomhedens struktur fra start har været struktureret omkring virksomhedens kerne, nemlig lakseopdræt, nedenfor vil områderne været gennemgået. P/F Bakkafrost Fiskefoder Opdræt Packaging Processing Sales Opdræt Bakkafrost opdrætssegment er kernen i virksomheden og Bakkafrosts opdræt er udelukkende på Færøerne. Et kort over hvor Bakkafrost har deres aktivitet og beliggenhed kan ses i bilag 4. I Figur 6 nedenfor, fremgår der den samlede Bakkafrost og Færøske produktion i perioden 2001 til Som det fremgår af grafen, har den Færøske opdrætsindustri lige som Chile, været ramt af ISA udbrud som startede i 2000, som nær om kollapsede hele industrien i 2005 og Denne sygdom har haft omfattende ændringer i lovgivningen med sig. Disse vil blive nærmere belyst i afsnit 3.1 PEST En analyse af de eksterne faktorer på side Samlet produktoin for Færøerne og Bakkafrost af laks og ørred for perioden i tons GW Antal tons GW Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q 4Q 3Q 2Q 1Q Færøerne Bakkafrost Figur 6 Egen tilvirkning med tal fra (Hagstova.fo)og Bakkafrost kvartal rapporter fra Side 18 af 84

20 Antal Tons GW Q Bakkafrost produktion i Tons GW udvikling fordelt på område, pr. kvartal i årene Q Q Q Q Q Q Kvartal / År Q Q Q Q Q Havsbrún West North Figur 7 Egen tilvirkning på baggrund af kvartals rapporter fra Nord Nord udgør det gamle lakseopdrætssted hos Bakkafrost, fra før sammenlægningen med Vestlax i Nord har igennem tiden haft gode resultater for deres produktion. Nord har 8 licenser som alle ligger i den nordlige del af Færøerne. Nord producerede GTW i 2011 som er over den gennemsnitlige forventede udnyttelse på 2500 TGW pr. licens i Bakkafrost (Bakkafrost, 2012, s. 32) Vækst i produktion, potentialet for nord er moderat Vest Vest er den gamle Vestlax, som blev en del af Bakkafrost pr. 1. jan Vest har haft en del problemer som ifølge Bakkafrost har givet synkronisering af smolt udsættelser, samt udfasning af ørredproduktion (Bakkafrost, Nordea, Føroya Banki, 2010, s. 51) Vest består af 7 licenser som alle ligger mere midt på Færøerne. Vest producerede 7053 TGW i 2012 heraf 4031 i 4Q. Dette er langt under gennemsnittet for udnyttelsen af licenserne. Der er store vækst og udnyttelse muligheder for Vest Viking Viking var et datterselskab under Havsbrun. Før købet ejede Havsbrun 78 % af Viking, efter købet af Havsbrun blev den resterende del af Viking købt op og er nu fuldt ud en del af Bakkafrost. Viking består af 2 licenser, som ligger i den nordlige del af Færøerne, i omegnen af Nords opdræts steder. Den forventede produktion på de 2 licenser er 4250 pr licens. (Bakkafrost, 2011) som er vel over det som Bakkafrost fremsætter som forventet udbytte for deres licenser. Viking høstede 3148 TGW i 2010 og forventer at ligge på ca for Givet den høje forventede kapacitet på områder er der god plads til vækst Slagterier Slagtningen af laksen foregår på de 3 slagterier som virksomheden har placeret i Kollafjørdur, Klaksvik og Strendur. Bakkafrost har på disse 3 virksomheder en kapacitet på 300 TGW pr. dag. Med 1 skift. Bakkafrost Side 19 af 84

21 har 2 både som kører med lukkede vandsystem til transport af laksen fra opdrætsstederne til slagtning, den ene med 45 tons WFE kapacitet og den anden 110 tons WFE. (Bakkafrost, 2012, s. 33) VAP (Value Added Products) Bakkafrost har to VAP afdelinger, som ligger henholdsvis i Glyvrar og Fuglefjord. Virksomheden i Glyvrar har en kapacitet på 30 tons produktvægt om dagen med 2 vagerskift og den i Fuglafjørdur 6 tons produktvægt på 1 vagtskifte. VAP produkterne bliver hovedsaglige solgt til forbrugere igennem supermarkederne i Europa. (Bakkafrost, 2012, s. 33) Havsbrun (fiske foder, mæl og olie) Bakkafrost købte virksomheden Havsbrun, med effekt fra 1. jan 2011 og godkendelsen af købet kom den 1. juni (Bakkafrost, 2012, s. 29). Købet var en blanding af en vertikal og horisontal tilkøb da virksomheden havde både fiskefoder og lakseopdræt tilknyttet. Havsbrun har primært været en fiskefoder, mel og olieproducent, men givet at deres primære produkt har tæt tilknytning til lakseopdrætsindustrien har Havsbrun været en aktiv spiller i at starte mange af virksomhederne op igen efter ILA udbruddet. Fiskemelsog olieproduktionen har været præget af de meget reducerede råvarer indtag. Som det kan ses har dette også gjort at produktionen af mel og olie er faldet i årene frem til Fodersalget derimod er vokset og havde rekord år i i Tons Havsbrun i tal, fiske foder, mæl og olje i tons kr kr kr kr kr kr kr. -00 Rå mat. Købt i tons Mæl produceret i tons Olje produceret i tons Foder solgt i tons EBITDA korr. (GAAP) Figur 8 Egen tilvirkning på baggrund af Havsbrun årsrapporter og oplysninger på hjemmeside, samt 2011 regnskabet fra Bakkafrost Virksomheden har igennem de sidste år med meget at lave haft omkring 90 menisker i arbejde, men har siden 2008 skåret ned og havde i (Havsbrun, 2012). Virksomheden har en stor kapacitet som ikke bliver brugt i øjeblikket hvor råvarer i produktionen er lave. Den store forøgelse i EBIDA kommer sig af deres investeringer i opdræts industrien og ikke øget foder salg. Disse forhold vil blive nærmere belyst i segment analysen på side 45 samt den analytiske resultatopgørelsen på side Andet Side 20 af 84

22 Virksomheden har på de vigtige poster meget kompetente folk, med lange erfaringer indenfor industrien og det rette uddannelsesgrundlag for at kunne drive en effektiv og bæredygtigt virksomhed. Et samlet udsnit af Bakkafrosts nøglepersoner kan findes i bilag 5. Bakkafrost har på deres hovedposter folk med mange år i branchen, her kan nævnes Regin Jacobsen, som har været CEO for Bakkafrost fra 1989 og Bergur Poulsen, som er ansvarlig for Havsbrun daglig drift, de sidste 16 år. På opdræts posterne finder vi Jón Pakhús og Oddvald Olsen, som har været i branchen siden 1988 og Givet at industrien er vidensintensiv er kvalificerede folk af stor betydning for kvaliteten og effektiviteten hos en og hver lakseopdrætsvirksomhed. Bakkafrost samlede værdikæde kan ses nedenfor. Det ses at virksomheden selv producere alt uden yngel, de køber deres yngel fra leverandører i Island, Norge og Skotland. Virksomheden kan spore laksen tilbage til deres æg, samt dokumentere hvad fiskefoder er lavet af og fisket henne. Det vil sige sporføre igennem hele kæden. (Bakkafrost, Nordea, Føroya Banki, 2010, s. 42) Fiske mæl og olje Fiske foder Yngel Opdræt slagtning VAP Salg Havsbrún Havsbrún S03 - Norðtoftir Opdræt Nord S04 - Húsar 8 licenser S08 - Gjógv opdræt Vest S10 - Svínoy 7 licenser S16 - Glyvra dalur Viking S21 - Viðareiði 2 licenser Kollafjord Klaksvík Strendur Glyvrar Fulgafjorður Glyvrar Figur 9 Egen tilvirkning med baggrund i (Bakkafrost, Nordea, Føroya Banki, 2010)og (Bakkafrost, 2012) (Bakkafrost, 2010) (Bakkafrost, 2008) 3. Strategisk analyse Den strategiske del af analysen består i at analysere de væsentligste forhold der gør sig gældende i Bakkafrost nær- og fjernmiljø. Disse områder afdækkes med en PEST-model for at afdække nærmiljø niveau og en Five Forces analyse for at klarlægge Bakkafrost fjernniveau. Denne del skal danne grundlag for forståelsen af Bakkafrosts strategiske position samt sammen med regnskabsanalysen danne grundlag for værdiansættelsen PEST En analyse af de eksterne faktorer PEST modellen bruges til at belyse de forhold der gør sig gældende på makro niveau og består af følgende faktorer: 1. Politisk forhold 2. Økonomiske forhold Side 21 af 84

23 3. Sociale og kulturelle forhold 4. Teknologiske forhold Politiske forhold De væsentlige politiske forhold på Færøerne er monopol lovgivningen, adgang til licenser samt beskatning. I øjeblikket er Bakkafrost udelukkende lokaliseret på Færøerne, som er en del af Danmark. Færøerne er en del af det danske fællesskab, men har eget parlament, og er ikke med i EU. De politiske forhold på Færøerne må karakteriseres som stabile og er ikke præget af korruption. Den politiske stabilitet kan blive påvirket af spørgsmålet om selvstændighed, dette spørgsmål deler befolkningen i to. Selv om dette spørgsmål har præget Færøsk politik igennem de sidste 50 år, ser der ikke ud til at blive nogen afklaring om dette spørgsmål foreløbigt. Givet landets størrelse ville en løsrivelse af det danske fællesskab højt sandsynligt blive erstattet af et andet som for eksempel EU. Adgang til opdræt på Færøerne er, som i så mange andre lande, styret af landet. Opdeling og styring af tilladelser sker i forhold til bekendtgørelse nr. 134 fra 16. oktober (Løgtingi, 2012) som både forklarer hvordan fjorde og områder deles op, hvor der må drives opdræt, samt hvordan disse skal holdes. Tilladelser og kontrol heraf administreres af Heilsufrøðiligu starvsstovuni, som også har fødevarekontrollen på Færøerne. Der er i øjeblikket 28 tilladelser til opdræt i Færøske fjorde og tilladelserne gives i 5 år af gangen, men er at regne som permanente, betinget at loven overholdes. 15 I øjeblikket er der kun 2 fjorde der ikke bliver brugt til opdræt og det er Viðvík og Hestfjørður. (Heilsufrøðuliga Starvsstovan, 2012). Hvorfor disse to fjorde ikke er i brug, kan skyldes at der ikke er interesse for dem. Der er ikke muligt i øjeblikket at søge tilladelse til disse fjorde hos HFS. Hvor mange flere opdrætslicenser der muligvis er at finde i disse 2 fjorde vides ikke, men ifølge de afstands krav der forligger ifølge opdræts loven er tallet meget begrænset. Det vil sige at der ikke må forventes at komme store ændringer i forhold til antallet af licenser i nærmeste fremtid. Ved købet af Havsbrun har Bakkafrost overgået det maksimale antal opdrætslicenser en virksomhed kan eje i forhold til loven, som siger at ingen må eje mere end 50 % af det samlede antal. Bakkafrost har ved salget af 51 % af aktierne i Faroe Farming, som ejer 2 licenser, prøvet at komme ned på den lov pligtige grænse igen. Denne model gør det muligt for Bakkafrost at beholde dele af de tilkøbte licenser. I forhold til produktionen af fiskefoder er der andre forhold der gør sig gældende. Et af disse er adgang til fiskesorter som bruges i fiskemel, olie og fiskefoder produktionen. Adgang til at kunne købe disse fiskesorter 16 er givet af fiskekvoter og aftaler om fisketilladelser landene imellem. De Færøske fiskekvoter og aftalerne landene imellem styres af fiskimálaráðið ( Dette vil sige at de forhold som spiller ind på størrelsen af kvoterne er bestandens velbefindende, landenes forhandlings mangt samt politisk overbevisning, forstået som at hvilke aftaler tjener den færøske flåde bedst. Det må formodes at være store usikkerhed omkring forholdene da de forhandles løbende. 14 Afløst af den gamle bekendtgørelse nr. 134 fra december 2003 (Løgtingið) og er funderet i aliloven fra 2009, lov nr. 58 (Løgtingid) 15 Udover de strikte krav til afstand og renlighed mv. i 8 er der også krav på at der drives opvækst med drift for øje, og ikke kun holdes. Jf. aliloven 8 e. 16 Summmercapelin, Winteercapelin, Atlanto-Scandic Herring, Blue Whitin Side 22 af 84

24 Den færøske selskabsskat er på 18% og er den lave end det er i fx Norge, hvor skatteprocenten er 28 % procent. Siden 1. jan 2012 er der kommet en ekstra skat på opdræt pålydende 2,5 %, denne skat rammer kun opdrætssegmentet hos Bakkafrost, men har indvirkning på virksomhedens samlede skatte niveau. (Bakkafrost, 2010) Færøerne er en stor fiskeleverandør og meget af denne fisk går til EU. Dette har medført at fiskeprodukter fra Færøerne kan blive forhåndsgodkendt til at komme ind i EU uden grænse kontrol og dette gør sig også gældende for lakseopdrætsproduktionen. Transporten af laks ud fra Færøerne er god og sker hovedsagelig med båd til England og videre her fra med fly til USA eller andre destinationer i Europa og Østen. (Jacobsen, 2011) I forhold til sanktioner har Færøerne ikke været omfattet af samme prissanktioner som Norge har været i forhold til det amerikanske marked. Nedkølet og frisk-laks har været pålagt 24 % tarif, grundet dumpinganklager fra amerikansk lakseindustri, men denne sanktion blev løftet i januar i år. (seafoodsource, 2012). Denne tarif har også omfattet Chile, men også her er den fjernet igen. Dette betyder at Bakkafrost mister en konkurrencefordel på det amerikanske marked, som de havde i forhold til producenter i Norge og Chile. I EU har der også været rejst tiltale mod både Norge og Færøerne i forhold til dumping og dette har bevirket at Norge har lavet egne begrænsninger på produktionen ved at sætte begrænsninger på hvor meget der må produceres på de forskellige steder i Norge. (Bjørndal & Asche, 2011). Disse begrænsninger af adgang til markeder tager også andre former. For eksempel har Norge formået at komme ud i diplomatisk problemer ved at give Liu Xiaobo, som er af kinesisk oprindelse, Nobels fredspris. Dette har gjort at salget af Norsk laks i Kina er kollapset. Med et stort voksende marked rammer dette Norges lakseopdrætsindustri hårdt. (seafoodsource). Samtidig giver dette muligheder for andre producenter. Kina havde i juni måned en stor delegation på besøg i Færøerne hvor de besøgte de lakseproducenter som er på ørene med stor interesse (Kringvarpi, 2012) og dette skulle bane vejen for at få at få de godkendelser der skal til at komme ind på det kinesiske marked. Der er i øjeblikket ingen sanktion imod færøsk laks. Anklager om dumping og tariffer kommer ofte med et presset marked med faldende priser som led i at beskytte lokale interesser hvor protektionisme indføres. Givet at lakseopdrætsindustrien er blevet en markant del af den Færøske samlede økonomi, kan det være fare for at de vil indføre protektionistiske lovmæssige ristrationer på de producerende virksomheder på øerne, som fx hvor store andele må ejes af ikke-færøske virksomheder mv. som Norge havde i en overgang. (Bjørndal & Asche, 2011) dette ses ikke som en stor trussel men kan i så fald have påvirkning på hvordan Bakkafrost agerer i forhold til investorer. Udover dette kan den økonomiske krise også øge sandsynligheden for at der lægges yderlige afgifter på opdræts industrien Økonomiske forhold De største økonomiske forhold, er valuta risiko, produktions cyklus, vækst i både marked og pris. Bakkafrost opererer med en strategi der går ud på at sikre driften ved at operere på forskellige markeder med forskellige produkter. Selv om dette gør dem mere robuste i forhold til ændringer i forskellige markeder på længere sigt, giver dette dem en valutarisiko på kortere sigt. Bakkafrost sælger til både til USA (USD), EU (Euro), Norge (NOK) udover dette er salget i østen vokset markant. Bakkafrost opererer i DKK, men mange af disse råvarer som de indkøber bundet til USD i form af råvarepriser som er underliggende prisniveauet på foder (Bakkafrost, 2012) Dette vil sige at deres konkurrenceevne på de enkelte markeder er underlagt en Side 23 af 84