ENERGiRENOVERING AF DE DANSKE PARCELHUSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGiRENOVERING AF DE DANSKE PARCELHUSE"

Transkript

1 ENERGiRENOVERING AF DE DANSKE PARCELHUSE - Indsatsmuligheder og incitamenter til planlægningsprocessen. Speciale udarbejdet af Trine Bang Hansen Vejledere: Ole Erik Hansen & Bent Søndergaard Roskilde Universitet, 2009 Institut for Miljø, Samfund & Rumlig Forandring, ENSPAC. 1

2 Forord Nærværende speciale undersøger mulighederne for hvordan man kan tilrettelægge de reguleringsmæssige rammer således at flere parcelhuse energirenoveres fremover. Det er udarbejdet som afslutning på den Teknologisk-Samfundsvidenskabelige Planlæggeruddannelse i tidsrummet 2008/2009. Specialet udspringer af et forudgående samarbejdsprojekt med Mikkel Krogsgaard Niss, der ophørte den Hvilket betyder at empiriindsamling fra før denne skæringsdato var fælles arbejde og derfor kan dette speciale i nogle henseende, være ensartet med hans. Alle kildehenvisninger er mærket med [ ] og yderligere referencer findes i litteraturlisten. God læselyst Trine Bang Hansen 2

3 Resumé Dette speciale undersøger mulighederne for at tilrettelægge de reguleringsmæssige rammer således at parcelhuse energirenoveres fremover. Til denne undersøgelse udvikles en triangulær analysestrategi, der kombinerer tre forskellige teoretiske tilgange, der dels kan forklare hvorfor den eksisterende indsats ikke virker, samt hvilke elementer man skal inddrage i en fremtidig indsats for at fremme flere energirenoveringer af de danske parcelhuse. Jeg tager udgangspunkt i barrieremodellen, der er en traditionel metode til at forstå, hvad det er for nogle barrierer, der forhindrer at parcelhusejerne udfører de rentable energirenoveringer. Denne teori har et for snævert syn på boligejerens handlerum, som udelukkende betinget af økonomisk rationalitet, hvorfor den udvides med Ole Michael Jensens inertibegreb. Dette begreb sætter dels fokus på parcelhusejernes inerti og dels på symbolkapitalens betydning for boligejernes prioriteringer. Denne aktørforståelse udvides yderligere med elementer fra Guy og Shoves sociologiske perspektiv, der fordrer et fokus på at energiforbruget er indlejret i hele den vestlige verdens livsførelse, hvorfor en redefinering af den eksisterende regulering og politikformulering er nødvendig. Således analyseres de eksisterende reguleringsmæssige rammer og nye indsatsmuligheder og det er på denne baggrund at der fremsættes et løsningsforslag til hvordan man fremover kan planlægge en reguleringsmæssig indsats, der kan fremme flere energirenoveringer af de danske parcelhuse. 3

4 Abstract This thesis examines the possibilities to organize the governmental framework, so that one-familyhouses are energyrenovated in the future. In this study is developed a triangular analytical approach that combines three different theoretical approaches, which may partly explain why the existing governmental approach does not work and what elements should be incorporate into a future efforts to promote more energy renovations of Danish one-family-houses. I start out with the barrier model, which is a traditional way to understand what kind of barriers that prevents the house owner, to carry out the profitable energy renovations of their houses. This theory has a too narrow view on the house owner, as solely intended upon economic rationality, why I expanded the theory with Ole Michael Jensen s inertia concept. This concept partly focuses on the house owners' inertia and partly on the importance of symbolcapital for the houseowners' priorities. This theory is further expanded with elements from Guy and shoves sociological perspective that requires a focus on energy consumption as embedded throughout the Western lifestyle, and therefore a redefinition of the existing regulation and policy formulation is necessary. On this theoretically basis the exiting governmentally framework and new options is analyzed and it is on this background I put forward an outline for how to plan a future governmental action plan to organize the governmental framework, so that Danish one-family- houses is energy renovated in the future. 4

5 Resumé... 1 Abstract... 4 Kapitel 1 Problemfelt... 7 Begrebsafklaring Kapitel 2 - Metode Teoretisk diskussion Valg og fravalg Valg af teori og analysestrategi Validitet Interviews Kapitelgennemgang Visuelt design Kapitel 3 - Potentialet for energirenoveringer af parcelhuse Parcelhuset Potentialet for energirenoveringer Eksempelrenovering af et typisk parcelhus Kapitel 4 Teoretisk forståelseshorisont Barrieremodellen Inerti og symbolkapital Sociologiske perspektiv og reformulering af reguleringen Udvikling af ny model Kapitel 5- Reguleringsmæssige rammer Europæisk lovgivning Lov om fremme af energibesparelser Energimærkningsordningen Bygningsreglementet Energisparehandlingsplan fra Energiforliget fra Pulje til renoverings- og bygningsarbejder Videncenter for energibesparelser i bygninger ton mindre kampagnen Delkonklusion

6 Kapitel 6 Indsatsmuligheder til fremme af energirenoveringer Eksempel-renovering Finansiering af energibesparelser Eksisterende danske finansieringsmuligheder Udenlandske erfaringer med finansieringsmuligheder Grøn ejendomsbeskatning Kapitel 7 Analyse af indsatsmulighederne og reguleringens evne til at fremme energirenovering 79 Løsningsforslag Kapitel 8 - konklusion Kapitel 9 - perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Oplysninger om Rockwools eksempelrenovering i Næstved Conclusion Estimation of energy upgrade costs Was the upgrade economical feasible?

7 Kapitel 1 Problemfelt Der er i dag bred enighed om realiteten af den globale opvarmning og at årsagen er den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren. Med udgangspunkt i IPCC s 1 stabiliseringsscenarier, er der forskellige eksemplificeringer af graden og omfanget af klodens klimatiske fremtid, men konklusionen er klar; vi er nødt til at handle nu, hvis vi vil bevare kloden som vi kender den i dag. Sagt på en lidt anden måde, så skal udledningen af drivhusgasser på verdensplan reduceres med 80 % inden år 2050, hvis vi vil stabilisere den globale opvarmning på et niveau, der medfører minimale skader for kloden og dens befolkning [IPCC, 2007]. IEA 2 har for nyligt udsendt en rapport der konkluderer at stigningen i CO 2 -udledningen, sker så eksplosivt globalt set, at det overstiger selv de værste scenariefremskrivninger i IPCC s rapporter. Således påpeger rapporten, at vi er på vej imod en 6 graders temperaturstigning, hvilket vil medføre radikale ændringer af livsgrundlaget for klodens beboere både mennesker, dyr og planter [Primdal, 2008]. Denne udvikling er uacceptabel og den globale opvarmning må stabiliseres, før kloden bliver ubeboelig for mennesker og dyr. Derfor må vores eksisterende levevis revurderes og ændres således at en mere bæredygtig udvikling, kan erstatte den eksisterende. Det er her nærliggende at tage udgangspunkt i Brundtlandkommissionens definition af en bæredygtig udvikling fra 1987: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare [Nielsen, 1998]. Denne definition indebærer en forståelse af en bæredygtig udvikling som bestående af en primær dimension samt to understøttende dimensioner. Fortsætter vi den hidtidige afbrænding af fossile brændsler og udledning af kuldioxid (CO 2 ), forringer vi fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov. Samtidig udsætter vi nulevende generationer for en overhængende risiko for at de ikke kan opfylde deres behov, som følge af den globale opvarmnings følgevirkninger i form af eksempelvis sygdom - og konflikthåndtering. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change 2 International Energy Agency 7

8 De to understøttende dimensioner kan beskrives som den økonomiske - og den sociale dimension. Jeg vælger her at se de to dimensioner som én samlet dimension, der må tages hensyn til, hvis der samlet set skal kunne tales om bæredygtige udvikling. [Miljøstyrelsen, 1998] Den sociale dimension indebærer grundlæggende en forestilling om social retfærdighed, hvilket betyder en rimelig fordeling af fordele og ulemper (eksempelvis forurening) mellem eksisterende og kommende generationer, både internt i det enkelte samfund og på tværs af landegrænser. Frem til i dag har de rige lande i Europa og Nordamerika stået for langt størstedelen af CO 2 -udledningen, og står stadig for størstedelen hvis vi ser på udledningen per person. Ud fra en stærk bæredygtighedsforståelse, må det derfor forventes, at hovedparten af CO 2 -reduktionen netop skal ske i de vestlige lande samt at de påtager sig ansvaret for en mere bæredygtig udvikling. Den økonomiske dimension bygger på forestillingen om, at alle lande grundlæggende skal opnå økonomisk vækst, dog med afgørende forskelle mellem ilande og udviklingslande jævnfør faktor 10-målsætningen 3. Den økonomiske vækst skal afkobles ressourceforbruget, således at de industrialiserede lande reducerer deres ressourceforbrug med en faktor 10, for at give plads til udviklingslandenes vækst, således at udviklingen globalt samlet set, kan leve op til visionen for faktor 4-målet 4. Dette skal ske gennem øget ressourceeffektivitet, der skal sikre et bæredygtigt ressourceforbrug. Danmark udledte i 2007 knapt 53 5 mio. ton CO 2 [Energistatistik, 2007]. Det svarer til cirka 10 ton pr. indbygger om året. På verdensplan udledes i gennemsnit knap 5 ton pr. indbygger og målet er, at der kun udledes til to ton pr indbygger i 2050 for at reducere den samlede CO 2 -udledning [Nordic climate solutions, 2008, Gustaf Landahl 6 ]. Derfor må der ske en gennemgribende effektivisering af energiforbruget i Danmark, hvis vi skal opnå målet om reduktion af energiforbruget til et sted mellem ét til to ton CO 2 pr. indbygger i Faktor 10-målet er et mål der skal sikre en bæredygtigudvikling ved at øge ressourceeffektiviteten. Den ene forudsætning for faktor 10-målet er, at det globale forbrug af ikke fornybare naturressourcer bør halveres. Den anden forudsætning er, at forbruget af eller adgangen til naturressourcer bør fordeles ligeligt over hele kloden. Det fører til et gennemsnitligt absolut fald i forbruget af natur med en faktor 10 for industrielle økonomier. Fristen for, hvornår målet bør være opfyldt, er sat til én generation, hvilket normalt ansættes til 25 år [Christensen, 2002:16]. 4 Faktor 4-målet retter sig mod en fordobling af velfærden og en halvering af ressourceforbruget. Igen er forudsætningen, at det globale forbrug af natur bør halveres. Samtidig bør den globale velfærd fordobles. Derfor må øko-effektiviteten på globalt plan hæves fire-fold, hvilket vil sige, at der må bruges fire gange mindre natur pr. velfærdsenhed. Der gives ikke nogen tidsfrist for opfyldelse af målet [Christensen, 2002:16]. 5 Korrigeret tal, det faktiske tal er: ton 6 Head of Department Planning & Environment / City of Stockholm 8

9 Grundlæggende bør der ske en bæredygtig udvikling inden for alle sektorer i samfundet, men jeg har i dette speciale udvalgt det segment af boligmassen der i øjeblikket står for den største udledning af CO 2, nemlig parcelhuset. Parcelhusene udgør dermed de lavest hængende frugter" og man bør derfor som led i en bæredygtig udvikling sætte ind her først og udnytte de store potentialer for energibesparelser og energieffektiviseringer, der er inden for energirenovering af parcelhusene. Parcelhuset er ikke i sig selv en bæredygtig konstruktion. Tværtimod er parcelhuset udtryk for en planlægning, der tilskynder øget energianvendelse (kw/m 2 ) i forhold til etageejendomme og rækkehuse. Alligevel er det ud fra en holistisk betragtning nødvendigt at indtænke dette boligsegment i en mere fremtidssikret form i Danmark, idet alternativet er en nedrivning af denne boligform, hvilket, set ud fra både ressource -og energimæssige perspektiver er særdeles ubæredygtigt og samtidig helt udenfor den eksisterende politiske diskurs 7. Parcelhuset er en populær boform i Danmark. I 2008 var der i Danmark parcelhuse [www.dst.dk] og boligformen er dermed det største boligsegment i Danmark i øjeblikket. Det er derfor hverken bæredygtigt eller politisk muligt at fjerne de eksisterende parcelhuse, på trods af deres store og ofte ineffektive energiforbrug. Energirenovering af de eksisterende parcelhuse ses samtidig som et nødvendigt tiltag, i forhold til at fremtidssikre vores eksisterende boligmasse til en mere bæredygtig energianvendelse, hvor energikilden kan baseres på vedvarende energikilder, som eksempelvis vind, sol og biomasse, til erstatning af det eksisterende forbrug af fossile brændsler. Ifølge seniorforsker Kim B. Witchen s vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende danske boliger, er det muligt at spare op til 32 % af varmeforbruget i eksisterende boliger ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage. [Witchen, 2004] Et gennemsnitligt parcelhus udleder cirka dobbelt så meget CO 2 som en gennemsnitlig bolig i en etageejendom [Hvenegaard, 2008:29]. Samtidig er størstedelen af parcelhusene bygget før energikriserne i 1970 erne, hvor der endnu ikke var stillet krav til varmetabet i boliger via bygningsreglementet. Der eksisterer derfor et enormt potentiale for at forbedre parcelhusenes byggetekniske tilstand og derved undgå de store CO 2 -udledninger fra parcelhusene. I forarbejdet til Energisparehandlingsplanen fra 2005 angives, at danske bygninger kunne spare mellem 50 og 90 % 7 I visse tilfælde, kan det dog være fordelagtigt rent ressourcemæssigt at nedrive huset og bygge nyt 9

10 af energien til opvarmning - endda med en forbedret komfort og bedre indeklima til følge [Dyck- Madsen, 2006] Energimærkningerne af bygninger, viser at der i 75 % af de mærkede bygninger er påvist mulige energirenoveringer med en tilbagebetalingstid på 8 år eller mindre [Byggesektoren, 2004:6]. Alligevel ser man ikke, at boligerne fra før energikriserne i 1970 erne bliver energirenoveret. Tværtimod virker det som om, der er nogle enorme barrierer der modvirker at parcelhusene energirenoveres. Derfor vil jeg i dette speciale, søge at finde frem til, hvordan det er muligt at ændre de reguleringsmæssige rammer således, at der gennemføres flere klimavenlige energirenoveringer af de danske parcelhuse fremover og derved sikre dels en højere grad af forsyningssikkerhed samt en mere bæredygtig samfundsudvikling. Jeg er på denne baggrund kommet frem til følgende problemformulering: Ud fra et ønske om en bæredygtig udvikling undersøges det hvordan de reguleringsmæssige rammer kan tilrettelægges, således at flere parcelhusejere overvinder barriererne og gennemfører varmebesparende energirenoveringer fremover? Begrebsafklaring Varmebesparelser: Jeg har valgt at afgrænse mit speciale omkring energibesparelser i form af varmebesparelser. Det betyder, at jeg har fravalgt at undersøge mulighederne for el-besparelserne, på trods af at de udgør en stor del af det samlede energiforbrug i husstandene. Dette har jeg gjort af flere årsager; dels er varmebesparelsespotentialet størst i bygningsmassen, hvor det står for omkring 32 % af Danmarks energiforbrug. Dels er varmeforbruget en del af husets bygningskonstruktion, hvorfor den kan reguleres via bygningsreglement og anden relevant lovgivning. Derimod er elforbruget i højere grad afhængig af antallet og effektiviteten af el-forbrugende apparater i hjemmet, hvilket reguleres af en helt anden type af lovgivning. Således har jeg af både interessemæssige og omfangsmæssige hensyn, fravalgt at inddrage el-besparelsesområdet i dette speciale, hvilket har nogle konsekvenser 10

11 for min konklusion, hvis man ser på energibesparelser ud fra et holistisk synspunkt i en dansk sammenhæng. I første omgang vil varmebesparelser i fjernvarmeområder ikke medføre reelle CO 2 -besparelser, da varmeproduktionen i fjernvarmesystemet er et biprodukt af el-produktionen. Men ønskes der en omstilling af det eksisterende energiforbrug til et mere bæredygtigt system, hvor energisystemet baseres på vedvarende energikilder, er det nødvendigt, generelt at sænke varmeforbruget i alle områder. Dette gælder også fjernvarmområder, da de vedvarende kilder er mindre effektive og samtidig mere fluktuerende. Derfor er varmebesparende renoveringstiltag vigtige i forhold til en fremtidig energispareindsats. Energirenovering: Når jeg i dette speciale anvender formuleringen energirenovering, omfatter dette primært enoveringstiltag af parcelhusets fysiske udformning og derved den energimæssige ydeevne. Jeg har fravalgt at gå i dybden med en undersøgelse af de teknologiske løsninger, da dette ligger udenfor mit fagfelt. Dette er dog en vigtig del af en fremtidig løsning, da de teknologiske muligheder kan være afgørende for energieffektiviteten. Afgørende er det dog at man ved flere potentialeberegninger fra eksempelvis har Birck og Krogøe har påvist at der er et her og nu potentiale for varmebesparelser husholdningerne mellem % og langsigtede besparelser mellem % [Birch og Krogboe, 2004]. Yderligere baserer jeg mig på en eksempelrenovering foretaget af Rockwool i 2007, der påviste at det var muligt at energirenovere et typisk parcelhus, således at energiniveauet efterfølgende matcher kravene til nutidens bygningsreglement for nybyggeri (BR08). Reguleringsmæssige rammer Jeg har i dette speciale valgt at betegne alt relevant lovgivning, herunder både hard og soft governance som de reguleringsmæssige rammer. Ved hard governance forstås lovgivning såsom energimærkningsordninger og bygningsreglementet. Ved soft governance forstås normative tiltag såsom kampagner og puljer, der influerer på energibesparende tiltag. Det er således betegnelsen for de rammer, der eksisterer i forbindelse med energibesparende renoveringer. 11

12 Kapitel 2 - Metode I det følgende kapitel beskrives de analytiske og metodiske overvejelser der er sket i forbindelse med tilblivelsen af dette speciale. Formålet hermed er at vise og diskutere de overvejelser, der ligger bag de valg og fravalg, der er taget forud for besvarelsen af problemformuleringen. Først diskuteres mit teoretiske udgangspunkt, da det har været rammesættende for min problemforståelse. Efterfølgende beskrives de valg og fravalg, der har haft afgørende betydning for dette speciales konklusioner. Til slut diskuteres anvendelsen af det empiriske materiale samt anvendelsen af interviews samt specialets gyldighed og pålidelighed. Teoretisk diskussion Mit udgangspunkt er, at det eksisterende reguleringsmæssige paradigme, der eksisterer i forbindelse med energibesparende tiltag i den eksisterende boligmasse, er baseret på en meget snæver aktørforståelse, der udelukkende anskuer aktører som (økonomisk) nyttemaksimerende. Denne aktørforståelse fordrer en bestemt måde at sammensætte reguleringen på, der primært har fokus på at minimerer de traditionelle barrierer. I denne forbindelse bliver valget om hvorvidt parcelhuset skal energirenoveres eller ej, i høj grad afhængig af det individuelle valg. Men på trods af flere forsøg på at eliminere de traditionelle barrierer, er der stadig et enormt energisparepotentiale i de danske parcelhuse, der endnu ikke er realiseret. Jeg har derfor behov for en teoretisk udvidelse af den traditionelle barrieremodel. Til dette anvender jeg Ole Michael Jensens inertimodel, der har fokus på øget synlighed og øget symbolkapital, som vigtige parametre for aktørernes prioriteringer i forbindelse med energibesparende tiltag i boligen. Med andre ord sætter han fokus på, at der er andre bevæggrunde end udelukkende økonomisk rationalitet, der former aktørernes adfærd i forbindelse med deres boligvalg. Men inertimodellen er ikke i sig selv nok til at begrebsliggøre, hvorfor aktørerne (parcelhusejerne) handler, som de gør. Ifølge Guy og Shove er hele den vestlige forståelse af energi og energibesparelser indlejret i hele den vestlige verdens livsførelse. Energi opfattes som et essentielt gode, der er der når vi trykker på knappen. Der stilles således ikke spørgsmålstegn ved dette, idet energiforbrug er ligeså naturligt som at være til. Meget af den eksisterende indsats i forbindelse med regulering af varmetab fra bygninger er baseret på et bestemt vidensparadigme, der anser menneskelig adfærd, som udelukkende betinget af nyttemaksimerende værdier, med begrundelse i matematiske regler og logik [Guy og Shove, 2000: 12

13 16]. Jeg mener ikke at man kan stille sig tilfreds med en udelukkende økonomisk analyse af menneskelig adfærd, idet økonomisk handling forudsætter aktører med kulturelle livsverdener der går forud for deres rationelle beslutninger. [Bitsch, 2004:295]. Snarere bør man forsøge at afdække de strukturer og årsagssammenhænge, der danner grundlag for aktørernes, her parcelhusejernes, mangel på handling i forhold til at energirenovere parcelhusene og på denne baggrund planlægge en reguleringsmæssig indsats, der kan tage højde for at parcelhusejernes forskellige former for rationaliteter. Parcelhusejeren er underlagt en bred ramme af både normative og deskriptive betingelser, der former parcelhusejerens incitamenter og handlerum i forbindelse med energirenovering af parcelhuset. Af deskriptive rammebetingelser kan nævnes de lovgivningsmæssige rammer, som parcelhusejeren er forpligtet til at overholde. I dag er de lovgivningsmæssige rammer sammensat således at der stilles meget få krav og incitamenter til energirenovering af parcelhusene. Således overlades beslutningen om energirenoveringer i dag til parcelhusejerens frie valg, der ikke nødvendigvis har fokus på energirenovering. Tværtimod er de danske parcelhusejere underlagt mange forskellige normative rammebetingelser, som betinger deres adfærd i forhold til energirenovering. Herunder kan blandt andet nævnes de kulturelle betingelser, de sociale forhold, de personlige værdier osv. Disse rammebetingelser er illustreret i figur 1: Figur 1 Illustration af betingelser for adfærd [Kilde: 13

14 Tager man udgangspunkt i ovenstående figur, der er udarbejdet på baggrund af en sociologisk adfærdsmodel, ser man at adfærd er betinget af en række forudgående præmisser. Bevidstheden anses her ikke for værende en passiv modtager af sanseindtryk, men er snarere betinget af den eksistentielle livsverden. Disse betingelser bør samtidig indgå som parametre i den samfundsmæssige planlægning, idet de kan åbne op for en ny måde at tænke regulering på. Hvorfor de i kombination med de traditionelle og inertimæssige barrierer vil indgå som parametre i min analyse af mulige fremtidige indsatsmuligheder i forhold til at fremme flere energirenoveringer af de danske parcelhuse. Valg og fravalg Herunder præsenteres de valg og fravalg der er foretaget i forbindelse specialets gennemførsel samt en kort forklaring af valgenes betydning for specialets endelige konklusion. Parcelhuset: Jeg har i dette speciale valgt at begrænse mig til udelukkende at se på mulighederne for energirenovering af de danske parcelhuse. Af disse har jeg primært fokus på boligsegmentet fra erne da der her eksisterer det største energisparepotentiale, sammen med huse opført før 1930 [Witchen, 2004]. Den primære begrundelse er, at der er nogle planlægningsmæssige betingelser, der adskiller dette boligsegment fra andre typer, herunder primært tekniske og reguleringsmæssige forhold. Dette gør at man kan planlægge en samfundsmæssig indsats der er målrettet dette boligsegment. Det er netop denne type af parcelhuse, der byggeteknisk er i dårligst stand og som derfor trænger til energirenovering i forhold til nutidens standarder. Samtidig er dette boligsegment nemt at gå til idet der ikke er hensyn at tage til eksempelvis arkitekttonisk værdi eller fredede bygninger. Så på trods af at parcelhuse er meget forskelligartede, har de også nogle lighedstræk som gør det muligt at målrette en planlægningsmæssig indsats. 14

15 Aktørniveauer i planlægningsfasen Når man ønsker at fremme mulighederne for at flere parcelhuse energirenoveres fremover, er der flere niveauer man kan sætte ind på. Jeg har i dette speciale valgt et todelt fokus på henholdsvis planlægningsfasen og parcelhusejeren. Dels er min analyse fokuseret omkring hele den samfundsmæssige del af problematikken - at alt for få energirenoveringer gennemføres i dag, hvorfor jeg har valgt at se på den eksisterende regulering af området. Derudover har jeg valgt at analysere parcelhusejernes mulighed for handling indenfor de eksisterende rammer, herunder et fokus på parcelhusejerens adfærd i forbindelse med energirenoveringer. Dette todelte fokus på henholdsvis parcelhusejeren og den reguleringsmæssige ramme, ser jeg som primære genstand for dette speciale målsætning om at ændre de reguleringsmæssige rammer, således at flere af de eksisterende parcelhuse energirenoveres fremover. Dog er der andre aktørniveauer, der betinger mulighederne for at fremme flere energirenoveringer. Håndværkerne spiller en primær rolle, dels som udførende part, og dels som rådgiver af private parcelhusejere. Ofte er håndværkere skolet ind i en bestemt måde at gøre tingene på, hvilket betegnes som sporafhængighed og kendetegner denne type branche [Møller, 2009]. Denne sporafhængighed kan også virke som en barriere i forhold til at fremme energirenoverende tiltag, hvorfor der bør tilrettelægges en uddannelsesmæssig indsats i forhold til dette aktørniveau. Dog ser jeg ikke denne opgave, som en del af dette speciales mål, men anerkender nødvendigheden heraf. Dette betyder at jeg har afgrænset mig fra en analyse af håndværkernes såkaldte sporafhængighed, og den barriere der måtte eksistere i denne forbindelse i forhold til specialets målsætning. Jeg ser håndværkerne som et aktørniveau, der til en vis grad er underlagt de reguleringsmæssige rammer, hvorfor det i dette speciale antages at deres indsats i forhold til at fremme flere energirenoveringer reguleres herigennem. Yderligere har jeg valgt at afgrænse mig fra en analyse af den politiske proces, der er afgørende forud for vedtagelse af de løsningsforslag som jeg fremlægger i dette speciale. Dog er jeg opmærksom på at det er et politisk valg, der er afgørende for realiseringen af dette speciales løsningsforslag. Men finder analysen af den politiske proces som mindre afgørende for min konklusion. Jeg anerkender at den reguleringsmæssige håndtering af dette område også er en politisk debat, men at denne ligger udenfor dette speciales målsætning. 15

16 Valg af teori og analysestrategi Dette speciale tager udgangspunkt i en normativ forståelse af samfundets rolle i en fremtidig indsats overfor renovering af de eksisterende boliger og bygninger. Derfor skal det dels læses som en kritik af den eksisterende danske indsats og dels som et forsøg på at udvikle bud på en fremtidig løsningsmodel, der kan være med til at fremme mulighederne for at flere parcelhuse energirenoveres fremover. Dette speciale benytter sig af en teoritriangulering, forstået på den måde, at jeg ved at kombinere tre forskellige teoretiske tilgange til min problematik, søger at begrebsliggøre dels hvorfor den eksisterende indsats ikke virker, samt hvilke elementer man skal inddrage i en fremtidig indsats for at fremme flere energirenoveringer. Det er på denne baggrund, at jeg efterfølgende fremsætter løsningsforslag til, hvordan man fremover kan planlægge en indsats, der mindsker CO 2 -udledningen fra den eksisterende boligmasse. Jeg tager udgangspunkt i barrieremodellen, der er en traditionel metode til at forstå, hvad det er for barrierer der forhindrer at parcelhusejerne ikke udfører de rentable energirenoveringer. Men jeg mener, at denne teori har et for snævert syn på parcelhusejerens handlerum, som udelukkende betinget af økonomisk rationalitet, hvorfor den udvides med Ole Michael Jensens inertibegreb. Dette begreb er med til at forklare parcelhusejernes inerti i forhold til at iværksætte en energirenovering. Samtidig sætter han fokus på symbolkapitalens betydning for parcelhusejernes prioriteringer. For at sætte hele problematikken i den historiske og sociale kontekst, udvider jeg min forståelsesramme med Guy og Shoves sociologiske perspektiv. De sætter fokus på hele den sociologiske side af energiforbruget, der er indlejret i hele den vestlige tankegang. Energiforbrug opfattes som et essentielt gode, der er der når vi har brug for det, derfor er der behov for at redefinere hele måden hvorpå vi tænker regulering og politikformulering, i forhold til at fremme energibesparelser. Validitet I dette afsnit diskuteres specialets pålidelighed og gyldighed i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Herunder vurderes anvendelsen af den teoretiske tilgang, den empiriske indsamling, specialets generaliserbarhed, samt en vurdering af hvorvidt andre kan opnå samme resultater med samme udgangspunkt. 16

17 Gyldighed Jeg søger at finde frem til hvordan de reguleringsmæssige rammer kan tilrettelægge, således at flere parcelhuse energirenoveres fremover. Først beskrives potentialet for energirenovering af parcelhussektoren, hvorefter jeg gennem anvendelsen af teori udvikler en analysestrategi. Efterfølgende beskrives de eksisterende reguleringsmæssige rammer, hvorefter nye indsatsmuligheder fremsættes. På baggrund af min udviklede triangulære analysestrategi analyseres de eksisterende reguleringsmæssige rammer samt de nye indsatsmuligheder, og et løsningsforslag fremsættes på baggrund heraf. Teorien er gyldig og relevant, idet den anvendes til at identificere barriererne for, at parcelhusejerne ikke gennemfører energirenoveringer og teorien anvendes til at identificere relevante reguleringsmæssige forhold. Med hensyn til de foretagne interviews finder jeg de udvalgte interviewpersoner troværdige og gyldige i forhold til besvarelsen af problemformuleringen, idet de repræsenterer eksperter med en bred viden inden for området og som i flere tilfælde har praktisk erfaring med genstandsfeltet. Pålidelighed Specialets pålidelighed sikres gennem en tydelig redegørelse for såvel min analysestrategi som min interviewstrategi, hvorfor andre, der ville gennemføre en tilsvarende undersøgelse, med stor sandsynlighed ville nå frem til samme resultater, ved anvendelse af samme teori, empiri og metode. Dog er specialets normative bæredygtighedsforståelse, en vigtig forudsætning for speciales realisering. Generaliserbarhed Jeg har undersøgt mulighederne for at overvinde barriererne og tilrettelægge reguleringen således, at flere parcelhuse energirenoveres fremover. Jeg har teoretisk udviklet en ny triangulær analysestrategi, der dels udvider aktørforståelsen i den traditionelle barrieremodel, dels sætter fokus på boligejernes inerti og symbolkapitalens betydning for boligejernes prioriteringer og dels ser på hvorledes energiforbruget er indlejret i den vestlige verdens livsførelse, hvorfor en redefinering af den eksisterende regulering og politikformulering er nødvendig. Denne metode vil kunne overføres til og anvendes på andre energispareområder. Derved er metoden overordnet set generaliserbar. 17

18 Interviews Som led i min empiriindsamling har jeg foretaget interviews med udvalgte nøglepersoner, der på hver sin måde gør sig gældende i forbindelse med udvikling af mulige løsninger til energirenovering af den eksisterende boligmasse i Danmark. Jeg har primært interviewet eksperter, der har arbejdet praktisk og teoretisk med energibesparende tiltag i bolig og byggesektoren. De er udvalgt efter deres rolle som ekspert på området, der har været relevant i forbindelse med energibesparende tiltag i parcelhussektoren. Interviewene har haft til formål, at give mig en forståelse af de eksisterende barrierer og muligheder der eksisterer i forbindelse med implementering af energibesparende renoveringstiltag. Således har interviewene dels fungeret som empiriindsamling og indsamling af ekspertviden omkring udvalgte indsatsmuligheder og dels som basisviden omkring de eksisterende reguleringsmæssige og økonomiske betingelser, der eksisterer på området vedrørende energirenoveringer. Metodik og kildekritik af interviews Jeg har i dette speciale benyttet mig af to typer af interviewmetoder, henholdsvis personlig interview og telefoninterview. De personlige interview har været foretaget ud fra en semistruktureret tilgang, hvor jeg på forhånd har tilsendt eksperten et interviewskema forudgående vores interview. Således var der på forhånd fastlagt de temaer og spørgsmål jeg ønskede svar på, men selve interviewforløbet er foregået ad hoc. Qua denne metode har jeg holdt interviewet åbent for nye vinkler og emner, der måtte være interessant for mit speciale. Således har jeg anvendt en fremgangsmåde der åbner op for ekspertens synsvinkel og holdninger. Interviewene er transskriberet og placeret i Bilag C i det omfang jeg har fundet det relevant i forhold til deres anvendelse i dette speciale. Telefoninterviewene er fundet sted ud fra en mere ad hoc tilgang. Eksperten har ikke været forberedt på det udførende interview, hvorfor jeg har været meget opmærksom på at have elektronisk kontakt med eksperterne efterfølgende, dels for at efterfølge eventuelle uddybende spørgsmål og dels for at få verificeret min forståelse af deres udsagn og eliminere eventuelle misforståelser. Alle telefoninterview er nedskrevet som et skriftligt referat umiddelbart efter interviewets ophør og er efterfølgende verificeret af eksperten. De kan findes i Bilag D. 18

19 Ved anvendelse af citater har jeg søgt at bevare de oprindelige sætningskonstruktioner, men har omskrevet talesprog, hvor det har været nødvendigt. En række steder henviser jeg mere generelle argumentationer i interviewene uden at bringe et direkte citat. I behandlingen af interviews kan der forekomme misforståelser og fortolkninger. Denne fejlkilde er søgt begrænset ved at have fået godkendt anvendte citater og udtalelser af den enkelte ekspert. Jeg er i den efterfølgende bearbejdelse og anvendelse af denne empiri opmærksom på, at eksperten taler ud fra enten sin egen holdning eller som repræsentant for en branche, der samtidig ønsker at skabe muligheder for egen forretning, hvilket kan påvirke de svar, jeg har fået. Dette kan være tilfældet med eksempelvis repræsentanter fra DONG Energy og Rockwool. For at give et overblik over mine interviewpersoner og deres stilling, har jeg udarbejdet et skema som præsenteres nedenfor. Tabel 1: Interviewpersoner Interviewperson Stilling Organisation Interviewtype Dato Jonas Møller Specialkonsulent DI Personligt interview Jakob Steen Institutdirektør DTU Personligt Møller interview Ole Michael Senior forsker SBi Personligt Jensen interview Susanne Kuehn Lobbyist Rockwool Personligt interview Jørgen Projektleder Realia Telefoninterview Søndermark Per Hindsgaul Energi- DONG Energy Telefoninterview rådgiver Niels Sørensen Informationsmedarbejder EU-oplysningen Telefoninterview Jørgen Stachahn Informationsmedarbejder Videnscenter for energibesparelser i bygninger Telefoninterview

20 Kapitelgennemgang I dette afsnit præsenteres specialets opbygning, vidensproduktion og arbejdsspørgsmål. Formålet er at illustrere sammenhængen i specialet og dermed hvorledes de forskellige kapitler samlet set medvirker til at besvare dele af problemformuleringen. Jeg gennemgår hvilke metoder, der er anvendt til at indsamle viden om mit problemfelt og til besvarelse af problemformuleringen. Her gennemgås de empiriske og teoretiske tilgange jeg har anvendt for at opnå denne viden. Derudover beskrives de arbejdsspørgsmål, der har hjulpet til at svare på problemformuleringen. For hvert kapitel opstilles der et primært arbejdsspørgsmål, der belyser formålet med kapitlet samt hvorledes de er med til at besvare forskellige dele af min problemformulering. Jeg tager udgangspunkt i en stærk bæredygtighedsforståelse, som er rammesættende for måden hvorpå jeg anskuer min problemstilling. Derfor er denne beskrevet i min problemstilling og i mit problemfelt. For yderligere uddybning se Bilag A. I kapitel 2 diskuteres hele min metodiske tilgang til besvarelse af min problemformulering. Herunder indeholder metodeafsnittet refleksive overvejelser over mine valg og fravalg. I kapitel 3 redegøres der meget kort for det eksisterende energibesparelsespotentiale, der eksisterer i forbindelse med energirenovering af parcelhusene i Danmark. Herunder redegøres der for omfanget af potentialet for rentable energirenoveringer. I denne forbindelse inddrager jeg dels et makropersepktiv i form af statistik over parcelhusområdet, der sætter problematikken i perspektiv og dels et mikroperspektiv i form af en eksempelrenovering, der anvendes som konkret baggrundsviden for mulighederne for energirenovering. De spørgsmål jeg ønsker at besvare med kapitel 3 ses i tabellen nedenfor. Arbejdsspørgsmål Formål Vidensindsamling Hvor mange danske parcelhuse er der og hvad karakteriserer parcelhuset i forhold til andre boligformer? Hvor stort er miljøbelastningen fra varmforbruget i de danske parcelhuse? At få baggrundsviden om energibesparelsespotentialet i parcelhussektoren. At få baggrundsviden om energibesparelsespotentialet i parcelhussektoren. Litteraturstudie & Statistik Litteraturstudie & Interview (Jonas Møller) 20

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud. Hvordan kommer du videre? I tvivl om energien? 1. Kontakt en rådgiver Brug en energirådgiver, f.eks. en BedreBolig-rådgiver, til at hjælpe dig med at få overblik over, hvad der skal gøres i huset, og hvilke

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport H C Andersens Vej 197 9800 Hjørring Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2011 til den 11. maj 2021. Energimærkningen er

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bopladsen 4 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er udført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Grævlingens Kvarter 8 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. oktober 2012 Til den 3. oktober 2022. Energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstegårdsvej 39 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Overholdelse af krav i bygningsreglementet

Overholdelse af krav i bygningsreglementet Overholdelse af krav i bygningsreglementet - Analysecafé Netværket for energi renovering, 6 februar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Toke Haunstrup Christensen, Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gefionsvej 24 7480 Vildbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. april 2011 til den 20. april 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere