Depression bor også i kroppen Hjernen sætter trenden i forståelsen af dynamiske processer, men mennesket er mere end sin hjerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depression bor også i kroppen Hjernen sætter trenden i forståelsen af dynamiske processer, men mennesket er mere end sin hjerne"

Transkript

1 Nr. 215 januar 2006 Depression bor også i kroppen Hjernen sætter trenden i forståelsen af dynamiske processer, men mennesket er mere end sin hjerne Hjernen skal ikke kun udforskes rent medicinsk > Stil spørgsmål til forståelse af det at være menneske > Hvorfor virker motion på depression og findes der sunde tanker? > Forskere opfordrer til et bredere fokus end blot det medicinske i udforskning af hjernen, som er det 21. århundredes store banebryder: Viden om hjernen påvirker alt fra kunst til videnskab. Netop derfor er det vigtigt hvilke spørgsmål man stiller til hjernen. At man ikke som hidtil snævert koncentrerer forskningen om synapser og neurotransmittere, men også spørger til hjernens bidrag til forståelsen af det at være menneske. Og forskning i de kognitive processer kan hjælpe til at forstå, at ikke kun medicin, men også motion og samtaleterapi virker på depression. Forskerne foreslår også at se nærmere på de udfordringer moderne mennesker skal agere i. Måske kan man finde en hjerneparallel til sundhedsrådet om 6 stykker frugt om dagen. Findes der sunde tanker? Dette nyhedsbrev behandler et centralt tema i det europæiske projekt Meeting of Minds Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning, som Teknologirådet deltager i. Det er ikke nogen hemmelighed, at de biologiske videnskaber er stormet frem det seneste årti. Men hvad de færreste har lagt mærke til er den udvikling, det har medført udenfor forskernes laboratorier. Næsten umærkeligt har den nye viden sneget sig ind i vores bevidsthed og har forandret den måde vi tænker på os selv og hinanden. For lidt over 10 år siden var det en stor provokation, da den nyligt afdøde nobelprisvinder og hjerneforsker, Francis Crick, konkluderede på menneskets vegne:»du er din hjerne«. Men i dag er vores biologiske ophav blevet bredt accepteret og det kan være svært at blive provokeret af sådan en udtalelse. De biologiske forklaringsmodeller har igen vundet indpas med gennemgribende konsekvenser for samfundet. Centralt i denne udvikling er den ny viden om menneskets hjerne. Netop derfor siger forskere i dag, at det er absolut nødvendigt at få åbnet for viden om alle sider af hjernen. Netværk er det store mantra»de sidste 5-6 år har hjernen fået en kæmpe betydning, som den ikke har haft før, og som rækker langt udover dens eget felt,«siger hjerneforsker Andreas Roepstorff fra PET Centeret ved Århus Universitet.»Hjerneforskningen er ved at sætte paradigmet for, hvad der foregår i samfundet nu - lidt ligesom den teoretiske fysik var paradigmatisk i begyndelsen af det 20.ende århundrede.«den teoretiske fysik blev banebrydende - satte paradigmet - i første del af 1900-tallet, fordi den som en af de få videnskaber for alvor kunne komme videre med de spørgsmål om relativitet, relativisme og observatørposition, som gik på tværs af hele 1

2 samfundet - humaniora, naturvidenskab, kunst, osv. Bohrs og Einsteins nye tanker og gennembrud i disse spørgsmål spredte sig som ringe i vandet og fik stor betydning langt ud over deres eget felt. I dag er hjernen central og tidens tilsvarende spørgsmål handler om, hvad det vil sige at være forbundet i netværk, og hvordan helt nye egenskaber dukker op fra interaktioner mellem en masse små delkomponenter, uden at der tilsyneladende er en overordnet plan. Hvor det før var»relativitet og observatørposition«, forsøger man nu - på tværs af mange felter - at få has på det, der kaldes»komplekse selvorganiserende dynamiske systemer«. Emnet forener f.eks. de to så forskellige discipliner som makroøkonomi og evolution, der hver for sig ikke kan forstås ud fra nogle enkelte komponenter. Begge skal forstås som dynamiske processer, hvor mange komponenter påvirker hinanden og tilsyneladende skaber helt nye tendenser og mønstre, som ingen kunne have forudset. De globale klimaspørgsmål og vejrudsigten er andre sådanne eksempler. Og sociologer er ligeledes dybt begravet i komplekse matematiske netværksmodeller for at forstå, hvordan mennesker agerer, finder et arbejde, får venner mm. Reklamefolk er fascineret af netværksteorier som forklaring på, hvad der gør at det ene produkt og ikke det andet hitter. Epidemiologer forsøger at forstå spredningen af smitsomme sygdomme ud fra netværksmodeller. Og så er der biologien og hjerneforskningen, som er helt centrale for tidens tema om selvorganiserende, dynamiske systemer. Hjernen er trendsætter»et af de steder man for alvor kan komme videre er hjernen, fordi den om noget er et netværk. De problemer som mange arbejder med i dag, bliver i den grad sat på spidsen indenfor neurovidenskaben,«siger Andreas Roepstorff. Hjerneforskningen fungerer simpelthen som en isbryder og baner vejen på tværs af mange vidensområder. Netop derfor bliver det afgørende, hvad det er hjerneforskerne interesserer sig for. Hvilke spørgsmål de stiller til hjernen. Det er her Andreas Roepstorff ser det helt store problem.»hvis hjernen bliver dominerende for, hvordan vi tænker om alt muligt andet så er det enormt afgørende, hvilken viden der overhovedet er skabt,«siger Roepstorff. Det har medført, at biologien har fået ekstremt stor vægt i den måde, vi i dag opfatter hjernen og i sidste ende det at være menneske. Men som Roepstorff siger, er det en ufattelig kedelig måde at se på sig selv.»det er utrolig vigtigt, at man tænker over, hvad det er for en forestilling man har. For at sige: Du er din hjerne, du er dine gener eller du er din biologi er ikke nogen særlig konstruktiv måde at beskrive, hvad mennesket er for en størrelse,«siger Roepstorff.»Sagt på en anden måde - hvis jeg skal finde ud af, hvem du er, vil jeg nok hellere spørge dine venner, din familie eller måske dig selv end tage et billede af din hjerne. Du er måske dine neuroner, men det kan jeg ikke bruge til særlig meget.«blandt hjerneforskerne er det først for helt nylig, at man er begyndt at få øjnene op for ting som følelser og kommunikation mellem mennesker. Områder de hidtil ikke har ment var vigtige for at forstå, hvordan hjernen fungerede. Den største del af hjerneforskningen fokuserer på nervecellernes signalstoffer og kemien i, hvordan nerverne signalerer, fordi det er der medicinalindustrien har haft sine gennembrud. Det er viden, som kan præge samfundets forståelse af menneskelige problemstillinger ved at 'blåstemple' et mekanistisk reduceret billede af mennesker med tilsvarende mekanistiske løsningsmodeller.»skræmmebilledet er nok den ritalin-debat man har i England og USA,«siger Roepstorff. Som bla. den britiske neuroforsker Steven Rose har gjort opmærksom på, tyder den kraftige stigning i ritalin-behandling af drenge i skolealderen på, at man medicinerer problemer, der i virkeligheden ikke er medicinske sygdomme men sociale problemer. Ritalin bliver givet til drenge, der er urolige og hyperaktive.»men fra at drengene var normale og skolen ikke passede til dem, er de nu ved at blive sygdomstilfælde,«siger Roepstorff. Han forventer dog ikke, at vi får den samme problemstilling i Danmark.»Vi har skolen til at omstrukturere hjernen - selv hvis man herhjemme skulle ønske at påvirke hjernen, er det ikke indlysende at det ville være gennem piller,«siger han. Men også debatten om skolen og pædagogikken ligger i øjeblikket under for den ensidigt medicinske viden om hjernen.»har man ikke følelser og kommunikation med, hvis man f.eks. vil lave en ny neuropædagogik, som er meget oppe i tiden, jamen så er det også en ganske bestemt neuropædagogik, der kommer ud af det,«siger Andreas Roepstorff.»Der er meget godt at sige om neuropædagogikken, men der er en tendens til, at man genfinder de klassiske diskussioner om pædagogik, bare spillet ud med hjernen i stedet for. Dem der vinder, er dem der først får adgang til en hjerneskanner, som så bliver 2

3 et sandhedsvidne. Men formentlig er det ikke engang nogle teorier, der kan afgøres i hjernen.«borgerpanelet anbefaler bredere hjerneforskning Under konsensuskonferencen»hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?«nåede et borgerpanel af 13 danskere i december 2005 frem til 28 anbefalinger til politikerne. En af panelets væsentligste konklusioner var, at der hidtil er blevet satset for ensidigt på de medicinske aspekter af hjernen. De anførte, at samfundet har en stor interesse i også at anvende den ny viden f.eks. indenfor pædagogik, uddannelse, forebyggelse, rehabilitering, udnyttelse af kreative ressourcer mm. Borgerne var bekymrede for, at nye muligheder for at påvirke hjernen medicinsk kan føre til et reduceret menneskesyn og at adfærd vi i dag betragter som normal vil blive uacceptabel. De var bange for, at de sociale og kulturelle omstændigheder bliver overset og anbefalede, at politikerne sikrer tværfaglig forskning på hjerneområdet, hvor f.eks. humanistiske og samfundsfaglige aspekter inddrages. Borgerpanelet foreslog, at der altid afsættes en hvis procentdel af de offentlige forskningsmidler til tværfaglige studier af de sociale og kulturelle aspekter. De fandt normalitetsbegrebet meget vanskeligt at håndtere, men netop derfor fandt de det væsentligt at borgere, politikere og andre faggrupper er med i debatten om, hvad der er normalt/unormalt, så det ikke kun bliver op til læger og hjerneforskere at afgøre det. Det danske borgerpanel tog deres konklusioner med til mødet med borgerpaneler fra 8 andre lande, som fandt sted i Bruxelles januar i Meeting of Minds. Her blev de i alt 126 borgere blive enige om 38 anbefalinger til EU-Parlamentet, og den danske anbefaling om øremærkning af forskningsmidler til tværfaglige studier er blandt anbefalingerne. Læs det danske slutdokument: ning_slutdokument.pdf Depression Et af de områder der virkelig er påvirket af den i tiden udbredte tankegang, er behandlingen af psykiske lidelser - specielt depression. Behandlingen af depression har de sidste 30 år været ude på en bemærkelsesværdig rundtur. Da de første antidepressiver gjorde deres indtog i 1970'erne, blev den hidtidige terapi forvandlet til behandling næsten udelukkende med medicin. I det seneste årti har terapi atter vundet indpas. En rundtur, der i høj grad har været præget af den medicinske hjerneforskning, men hvor man i øjeblikket er ved at indse, at der er vigtige sider af hjernen, som man ikke ved nok om.»hvordan kan det være, at motion virker på depression?,«spørger Kjeld Fredens, som er tidligere forskningschef og nuværende udviklingskonsulent ved Vejlefjord Neurorehabilitering.»Det lukker op for en sammenhæng mellem krop og nervesystem, som der slet ikke er spurgt til. Hvordan kan det være, at immunsystemet går i knæ, når man er deprimeret? - der må være en sammenhæng mellem immunforsvar og nervesystemet.«eu og hjerneforskning I EU's 7.ende rammeprogram ( ) kommer hjerneforskning ind i prioriteringen 'Translating research for human health' under et af ni overordnede temaer, 'Health'. I Kommissionens færdige forslag vægtes to områder af hjerneforskning: Den normale hjernes funktion og hjernesygdomme som f.eks. psykiatriske lidelser og neurodegenerative sygdomme. Da Kommissionens forslag til rammeprogrammet pt. er i høring i Parlamentet og Rådet er det endnu ikke besluttet, hvad der vil blive støttet og med hvor meget. Men under det 6. rammeprogram ( ) gik omkring 140 mio. Euro specifikt til hjerneforskning ud af mio. Euro afsat under temaet 'Life Sciences, genomics and biotechnology for health'. Hidtil har det kun været forskning i de medicinske aspekter af hjernen, som er blevet støttet - signalstoffer, hjerneskanninger, psykofarmaka etc. De 'sociale' aspekter - hvordan anvender vi den nye viden i undervisning, pædagogik mm. - som det danske borgerpanel anbefaler har hidtil ikke fået støtte under EU's rammeprogrammer. Ifølge Dr. Philippe Cupers fra EUkommissionens Forskningsdirektorat med ansvar for hjerneforskningen i 7. rammeprogram, er der ikke på forhånd lagt op til, at disse 'sociale' aspekter vil blive dækket i 7.ende rammeprogram. Men da de specifikke projekter endnu er åbne, er der i princippet stadig mulighed for at få den brede forskning med. Mandag den 23. januar blev anbefalingerne fra Meeting of Minds europæiske borgerpanel præsenteret i EU-Parlamentet. Her sagde Octavi Trias, direktør i EUkommissionens sundhedsdirektorat, at borgernes ønsker om forskning rettet mod at forstå den raske hjerne og hvordan den udvikler sig vil få stor opmærksomhed i det 7. rammeprogram. 7. rammeprogram forventes besluttet i EU-Kommissionen med udgangen af februar måned. * 6. Rammeprogram (FP6) * Kommissionens forslag til FP7: Og man kan fortsætte listen af interessante spørgsmål med samtaleterapien - hvordan kan sproget i sig selv være medvirkende til at gøre en rask? Har samtale samme virkning som medicin og hvad betyder det? 3

4 »Ændrer terapien på tankemønstrene ved at påvirke de samme neurale netværk som pillerne?,«spørger Fredens. Ingen ved det, men med depression i kraftig vækst står det klart, at der er stort behov for ny og bredere viden på hjernen. Kognition Depression er ikke en sygdom som en virusinfektion, men handler om hvordan man håndterer og klarer sin egen situation. Det er kognition - altså ikke bare et spørgsmål om hvad der sker inde i hovedet, men også om relationer til de mennesker og ting, der er i ens omgivelser.»kognition er distribueret, den ligger ikke bare i hjernen, men også udenfor hjernen,«siger Kjeld Fredens.»Det kunne være en spændende vinkel at se på hjernen i forhold til de aktuelle udfordringer den har. Hjerner udvikler sig kun, når der er to hjerner og hjernen påvirkes af det samfund og den kultur den fungerer i.«konsekvenserne af sådan en viden ville ifølge Fredens være store for os alle og formentlig give et nyt billede på forebyggelse og sundhed. Fra alle sider hører man, at vi lever i et utrolig krævende samfund og en nærliggende tanke kan være, at den øgede forekomst af depression er samfundets og kulturen fodaftryk på hjernen. For eksempel peger samfundsforskere på en alarmerende vækst i antallet af singler, at der går længere og længere før man stifter familie, at børnefødselstallet er stagnerende, hvis ikke ligefrem faldende i mange vestlige lande. En usund livsstil giver høj forekomst af overvægt og fedme, de færreste får motion nok, og rygproblemer er en folkesygdom - måske fordi hjernen i den grad er i centrum for dagens arbejdende dansker. I vidensamfundet får man nærmest indtryk af, at kroppen er et nødvendigt onde, der skal fodres og motioneres for ikke at give livstruende problemer med fedme og diabetes.»måske kunne man vende vrangen ud på depression som sygdom og i stedet spørge om det eksisterende velfærdssamfund er udtryk for en sygdom,«siger Fredens.»Der er behov for at kigge på udvikling og forebyggelse - hvilken adfærd skal udvikles for at kunne klare de udfordringer, vi står overfor i dag? Med depression tror jeg vi har en enestående chance for at se med friske øjne på en hjerne, der hidtil har været pakket alt for meget ind i kraniet og fået lov at udfolde sig som en eksistens.«6 sunde tanker om dagen Der er meget, som peger i den retning. Medicinalindustrien er også interesserede i en behandling, der er en kombination af terapi og medicin, fordi det har vist sig at virke bedst. Ved Lægemiddelstyrelsen siger Marianne Møller, at man godt kunne godt ønske sig noget mere viden på effekten af andre behandlingsformer end medicin. Men hun gør opmærksom på, at det er vanskeligt at undersøge, fordi det er umuligt at få helt objektive svar.»depression kan jo ikke måles i en blodprøve eller som større lungekapacitet, men man spørger til patienternes tilstand - "hvordan har du det",«siger Marianne Møller. Hun gør også opmærksom på, at medicin typisk virker hurtigt efter 1-2 uger mens terapi virker efter længere tid og at den bedste effekt ser ud til at være en kombination af de to. Der er altså ikke tale om enten/eller, men om en bredere og mere helhedsorienteret forståelse af hjernen, som Kjeld Fredens siger vil få store konsekvenser ikke bare for de psykisk syge, men for os alle.»kunne man f.eks. vise, at et tankemønster i en bestemt optimistisk retning ville hjælpe på depression, ville man give folk et redskab til selv at arbejde med vores mentale sundhed,«siger han. Så kan vi tage vare på os selv med sunde tankemønstre f.eks. positive tanker og latter. En parallel til de anbefalede 6 stykker frugt og grønt om dagen. Måske kan man forestille sig en daglig pakke af 6 sunde tanker?»ja, men hvad er en sund tanke?,«spørge Fredens. Kilder og links til mere viden: * Andreas Roepstorff, Centre for Functionally Integrative Neuroscience ved Århus Universitet, tlf , * Kjeld Fredens, Neurorehabiliteringscenter Vejle- fjord, tlf , * Steven Rose: Læs mere om Meeting of Minds og find den europæ- skal anvende den nye viden om hjernen: iske rapport med 38 anbefalinger om hvordan vi Læs om den danske del af Meeting of Minds: 4

5 Bøger om netværksteorier: *»Linked - How everything is connected to everything else and what it means for business, science and everyday life«, Albert-Lásló Barabási (2003) *»The Tipping Point - How little things can make a big difference«, Malcolm Gladwell (2000) Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af journalist Rasmus Kragh Jakobsen De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 214:Danmark på vej mod intelligent energisyst. Nr. 213:Brug viden om hjernen med omtanke Nr. 212:Overvægtige børn og underernærede gamle Nr. 211: Mere digital power til borgerne Nr. 210: Pisa øjenåbner og debatskaber 5

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Huntingtons chorea som en hjernesygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Nye opgaver, organisationsændringer

Nye opgaver, organisationsændringer Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Forstå de tidlige HS-symptomer

Forstå de tidlige HS-symptomer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Gennem en vens øjne: Ændringer i humør og opførsel tidligt i udviklingen af Huntingtons Sygdom

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Brug viden om hjernen med omtanke

Brug viden om hjernen med omtanke Nr. 213 december 2005 Brug viden om hjernen med omtanke Store interesser på spil i hjerneforskning, som flytter grænser for det normale Borgerpanel ønsker viden om både den syge og den raske hjerne Frygter

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

dirigent Interview Af Anne-Lise Christensen Hjernens Det er

dirigent Interview Af Anne-Lise Christensen Hjernens Det er Interview Af Anne-Lise Christensen Hjernens dirigent Den kendte amerikanske neuropsykolog Elkhonon Goldberg var tidligere i år i København for at præsentere sin nye bog. Anne-Lise Christensen mødte ham

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop

Læs mere

Diagnosernes grænsesætninger normalitetsopbrud og normaliseringspolitik

Diagnosernes grænsesætninger normalitetsopbrud og normaliseringspolitik , Aarhus Universitet Diagnosernes grænsesætninger normalitetsopbrud og normaliseringspolitik Konferencen Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv. DPU den 4. februar 2010 I. Diagnosernes himmelflugt

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

TEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel?

TEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel? hvorfor MODEL kunne FOR de kombineres PATIENTDREVEN? INNOVATION Teknologi vil udvikle og sundhed og gennem - parametrene: to længere praksisforløb implementere og afprøve en innovativ model for, hvorledes

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

SENIORJOBLIV I disse erhverv og kommuner arbejder flest danskere over 67 år Af Marie Hein Onsdag den 1.

SENIORJOBLIV I disse erhverv og kommuner arbejder flest danskere over 67 år Af Marie Hein Onsdag den 1. SENIORJOBLIV I disse erhverv og kommuner arbejder flest danskere over 67 år Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Onsdag den 1. februar 2017 Del: Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i fysisk krævende

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere