Årsrapport er realkredit. 10. regnskabsår. dlr.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2010. er realkredit. 10. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@ dlr.dk"

Transkript

1 Årsrapport regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr København V Nyropsgade Tlf Fax København V Tlf Fax dlr.dk 00 dlr.dk

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Resume 3 Udlånsaktiviteten i DLRs udlånsportefølje 8 Låntyper 8 Kapitalfremskaffelse funding 9 Statsgaranteret seniorgæld 11 Refinansiering af rentetilpasningslån 11 Rating 12 Kapitaldækningsregler 12 Risikoforhold 13 Solvensbehov 17 Interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 18 Elektronisk tinglysning 20 Videnressourcer 20 Samfundsansvar 21 Regnskabsberetning 21 Forventninger til Ledelse og administration 25 Resultatopgørelse 29 Balance 30 Egenkapitalopgørelse 31 Noter til regnskabet 32 Solvens 53 Pengestrømsopgørelse 54 Serieregnskaber 55 Påtegninger 57 Selskabsmeddelelser i Aktionærer i DLR Kredit A/S 63 2

3 Ledelsens beretning Resume DLR Kredit kan se tilbage på 2010 med tilfredshed. Aktiviteten lå som ventet på et lavere niveau end i de foregående år. Trods et generelt afmattet økonomisk klima og pressede indtjeningsforhold for de erhverv, DLR finansierer, samt vigende ejendomspriser, må forløbet af 2010 betegnes som tilfredsstillende. For flere erhverv er realkreditbelåning den foretrukne kilde til finansiering af ejerskifter og investeringer i fast ejendom. Dette er blevet bekræftet i 2010, hvor realkreditinstitutternes samlede bruttoudlån udgjorde 444 mia. kr. og dermed lå på niveau med de foregående år. Det samlede bruttoudlån til landbrugssektoren blev dog reduceret betydeligt i 2010 sammenlignet med tidligere år. Det generelt faldende udlån til landbrugssektoren har for DLR som forventet givet sig udtryk i, at aktiviteten i 2010 lå på et lavere niveau med et samlet bruttoudlån på 18 mia. kr. mod 24 mia. kr. i Bruttoaktiviteten har i stort omfang bestået i omlægning af eksisterende DLR-lån, hvilket har resulteret i, at nettoudlånet i 2010 er det laveste i mange år. DLRs samlede udlånsportefølje nåede ved udgangen af 2010 op på godt 132 mia. kr. Medio 2010 udstedte DLR statsgaranteret seniorgæld for 7,5 mia. kr. på baggrund af tilsagn herom fra Finansiel Stabilitet. Formålet med udstedelsen af seniorgæld var at styrke DLRs beredskab til supplerende sikkerhedsstillelse på SDO-lån ved eventuelle yderligere generelle ejendomsprisfald. DLRs beredskab til supplerende sikkerhedsstillelse kan imødegå prisfald på i størrelsesordenen 20 pct. på samtlige belånte ejendomme. DLR har fastholdt sine markedsandele inden for de ejendomssegmenter, hvor DLR primært tilbyder lån. DLRs andele af realkreditsektorens samlede udlån til landbrugs- og byerhvervsejendomme er de samme som året før. Basisindtjeningen androg 409,9 mio. kr. i 2010 mod 622,7 mio. kr. i Den faldende basisindtjening kan primært henføres til renteudgifter i forbindelse med DLRs optagelse af statslig hybrid kernekapital i 2009, hvor renteudgifterne er slået fuldt igennem i Ligeledes er de samlede renteudgifter øget som følge af DLRs optagelse af statsgaranteret seniorgæld medio Øgede bidragsindtægter har kun delvist kunnet modsvare de øgede renteudgifter. DLRs tab ligger fortsat på et beskedent niveau. Årets nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er reduceret med godt 52 mio. kr. sammenlignet med Overskuddet før skat blev på 336,1 mio. kr. mod 449,9 mio. kr. i DLR gennemførte også i 2010 en styrkelse af sit kapitalgrundlag, hvilket skete gennem en forhøjelse af DLRs aktiekapital. Lægges hertil DLRs egen konsolidering i årets løb, nåede basiskapitalen ved udgangen af 2010 op på godt 12,7 mia. kr. mod godt 12,1 mia. kr. ultimo 2009, 3

4 svarende til en stigning på knap 5 pct. Ved udgangen af 2010 udgjorde solvensprocenten 12,0. Udlånsaktiviteten i 2010 DLRs udlånsområder har i 2010 i lighed med tidligere år været koncentreret til jordbrugsejendomme, kontor- og forretningsejendomme, private boligudlejningsejendomme samt private andelsboliger. Langt den overvejende del af landbrugets lånebehov dækkes traditionelt af realkreditinstitutterne. Dette har også været tilfældet i 2010 på trods af, at udlånsaktiviteten til erhvervet på grund af bl.a. utilfredsstillende indtjeningsforhold og faldende jord- og ejendomspriser har været vigende. Byerhvervenes låneefterspørgsel har ligget på et tilfredsstillende niveau, således at DLR sammenlagt opnåede et bruttoudlån i 2010 på 18,0 mia. kr. imod 23,9 mia. kr. i Af udlånet udgjorde låneomlægninger 56 pct., hvoraf ca. hver 7. låneomlægning bestod af omlægning af lån i andre kreditinstitutter til DLRlån. Omkring 19 pct. af udlånet kan henføres til finansiering af ejerskifter og investeringer, mens optagelse af tillægslån stod for 25 pct. af udlånet. Nettoudlånet det vil sige bruttoudlånet med fradrag af indfrielser af lån faldt i 2010 til 2,3 mia. kr. mod 7,9 mia. kr. i Det er det laveste niveau for nettoudlånet i mange år og afspejler de generelt svage økonomiske og finansielle markedsvilkår de seneste år for landbrugs- og byerhvervssektoren. Godt 96 pct. af DLRs bruttoudlån formidledes i 2010 af aktionærpengeinstitutter. Landbrugsejendomme Bruttoudlånet til landbrugsejendomme (landbrug og gartneri) beløb sig til godt 8,9 mia. kr. i I udlånet indgår statsgaranterede etableringslån til yngre jordbrugere (YJ-lån) med ca. 0,1 mia. kr. Udlån til landbrugsejendomme androg 49 pct. af DLRs samlede bruttoudlån i 2010, hvilket i forhold til de nærmest foregående år er et fald på godt 10 pct. Nettoudlånet udgjorde 0,5 mia. kr. til landbrugsejendomme og 0,2 mia. kr. til ejerboliger inklusive boliglandbrug. Udbetalte lån Landbrugsejendomme og ejerboliger mio. kr Landbrugsejendomme Ejerboliger (inkl. boliglandbrug 1) ) Bruttoudlån, i alt ekstraordinære indfrielser afdrag Nettoudlån Note: Alle lån er opgjort til kontantværdier 1) Landbrugsejendomme under 10 ha. Uden væsentlig landbrugsaktivitet 4

5 Interessen for variabelt forrentede lån har traditionelt været meget betydelig i landbruget. I 2010 blev 85 pct. af bruttoudlånet udbetalt som variabelt forrentede lån i form af rentetilpasningslån. I forhold til 2009 er der imidlertid tale om en nedgang på mere end 10 pct. i andelen af lån udbetalt med variabel rente. Knap 63 pct. af udlånet til landbrugsejendomme medgik til finansiering af låneomlægninger, mens den generelt lave omsætning af landbrugsejendomme medførte, at lån til finansiering af ejerskifter blev reduceret til en andel på 15 pct. af udlånet i 2010 mod 20 pct. i Tillægslån udgjorde i 2010 med 18 pct. ligeledes en vigende andel af udlånet til landbrugsejendomme. Tillægslån optages blandt andet til indfrielse af anden gæld, herunder lån i pengeinstitutter. Samtidig har de seneste års generelt utilfredsstillende indtjening i landbruget nødvendiggjort låneoptagelse til dækning af tab på den løbende drift på en række bedrifter. Lån til investeringer har generelt vist en faldende tendens de seneste år. I relation til investeringer kan peges på, at der både inden for kvæg- og svineområdet ofte er tale om udvidelser af eksisterende bedrifter som led i den fortsatte koncentration af produktionen på stadig færre enheder. DLRs andel af realkreditinstitutternes samlede brutto- og nettoudlån til landbrugsejendomme udgjorde henholdsvis 29 pct. og 11 pct. i Andelen af nettoudlånet er i 2010 reduceret betragteligt i forhold til Udfordringer Dansk landbrug har i de seneste år haft meget betydelige udfordringer, og disse udfordringer forventes ikke at blive mindre i de kommende år. Serviceringen af landbrugets betydelige gæld på godt 350 mia. kr. pressede afsætningspriser særligt for svinekød, og de seneste års fald i ejendoms- og jordpriser er blandt de væsentlige udfordringer, som generelt stiller øgede krav til landbrugserhvervet om en forbedring af indtjeningen, bl.a. gennem øget effektivisering af driften. Dette ikke mindst set i lyset af det aktuelt meget lave renteniveau, som ikke kan forventes bibeholdt i en længere årrække fremover. I løbet af 2010 er priserne på korn og mælk forbedret markant, hvilket har medført, at den aktuelle situation for planteavlere og mælkeproducenter er forbedret i forhold til situationen i årets begyndelse. For svineproducenter er situationen fortsat præget af et svagt bytteforhold mellem på den ene side prisen på foder og på den anden side prisen på svinekød. Med de stigende kornpriser og med en forventet udfasning af et antal staldanlæg i hele Europa frem mod 2013, hvor forbuddet mod fikserede søer træder endeligt i kraft, er der en forventning om, at udbuddet af svinekød reduceres, og at svinekødpriserne vil blive forbedret. Det må dog konstateres, at der er et antal bedrifter, hvor økonomien 5

6 med baggrund i en betydelig gældssætning efter investeringer og tab over de senere år er meget stram, og hvor det er tvivlsomt, hvorvidt bedriften kan drives videre, uden der sker ændringer i ejerforholdene og/eller bedriftens gældsbelastning. Det er dog fortsat DLRs indtryk, at dygtige producenter kan opnå balance og overskud på at drive landbrugsproduktion i Danmark, også ved de nuværende prisrelationer. Ud over de svage afsætningspriser har landbruget i de seneste år oplevet, at priserne på det væsentligste aktiv landbrugsbedriften er faldet. Værdien af landbrugsbedriften, herunder jorden, er faldet med i størrelsesordenen 30 pct. i perioden fra 2008 frem til medio Det er DLRs indtryk, at priserne i løbet af 2. halvår 2010 har stabiliseret sig, om end med betydelige lokale forskelle. Med til billedet hører dog, at omsætningen af landbrugsejendomme i 2009 og 2010 har vist en betydelig nedgang i forhold til 2007 og 2008, hvor der var en meget stor omsætning. I det kommende år forventes der for den væsentligste del af landbrugssektoren en forbedret indtjening med baggrund i et forbedret bytteforhold og en lav rente på landbrugets variabelt forrentede realkreditgæld. Opretholdelse af landbrugets internationale konkurrenceevne er ligeledes en væsentlig forudsætning for erhvervets indtjening. Endelig må det ikke glemmes, at den gældende EU-budgetaftale om landbrugspolitikken udløber i 2013, hvilket må forventes at indebære en revurdering af det gældende EU-støtteniveau. Kombinationen af DLRs relativt betydelige eksponering mod landbruget og karakteren af landbrugets udfordringer understreger vigtigheden af, at DLRs kapitalgrundlag er robust. Det er DLRs opfattelse, at den danske landbrugssektor og ikke mindst svinesektoren, som aktuelt har de største udfordringer, er rustet til at klare sig i de kommende år. En stor del af de danske staldanlæg er således klar til produktion også efter 2013, og de danske landmænd har også tidligere demonstreret en betydelig tilpasningsevne i perioder med svage økonomiske konjunkturer. Byerhvervsejendomme og andelsboliger Byerhvervsejendomme omfatter private boligudlejningsejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme. Bruttoudlånet til byerhvervsejendomme inklusive andelsboliger m.v. androg 7,5 mia. kr. i Nettoudlånet faldt fra 1,9 mia. kr. i 2009 til 1,5 mia. kr. i For byerhvervsejendommene er der i 2010 kun tale om en relativt beskeden nedgang i udlånet, som primært kan henføres til en reduktion i udlånet til boligudlejningsejendomme. Omkring 87 pct. af bruttoudlånet blev udbetalt med variabel rente som rentetilpasningslån. Også for byerhvervsejendomme er der tale om en nedgang på ca. 10 pct. i denne andel i forhold til

7 Udlånet har i 2010 med en andel på knap 20 pct. kun i mindre grad finansieret ejerskifter og investeringer. Godt 80 pct. af udlånet er medgået til låneomlægninger eller ydet som tillægslån. Sidstnævnte, som udgør ca. 1/3 af udlånet, er ofte ydet med henblik på at styrke låntagers likviditetssituation. Generelt er det indtrykket, at priserne på byerhvervsejendomme har været relativt stabile i 2010 efter at have stabiliseret sig i løbet af 2. halvår Årene forud var præget af betydelige prisfald, særligt på visse ejendomstyper. Den beskrevne udvikling i 2010 må imidlertid vurderes med forsigtighed, da omsætningen af byerhvervsejendomme fortsat er beskeden. En betydelig del af DLRs udlån til private beboelsesejendomme til udlejning samt kontor- og forretningsejendomme er ydet med sikkerhed i såkaldte blandede ejendomme, hvor ejendommene består af kontor- og forretningslokaler i kombination med private boliglejemål. Der er typisk tale om enten byejendomme med forretninger og kontorer i gadeplan og beboelseslejemål på de overliggende etager eller ejerboliger i kombination med service- eller håndværksvirksomheder. Udlånet til blandede ejendomme rubriceres statistisk efter den ejendomskategori, der arealmæssigt er dominerende. DLR har kun i meget beskedent omfang ydet lån til alment boligbyggeri, der omfatter familie-, ældre- og ungdomsboliger. DLRs andel af realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til boligudlejningsejendomme, inklusive private andelsboliger, udgjorde henholdsvis 7 pct. og 5 pct. i 2010, hvilket for begge andele er udtryk for et mindre fald. For kontor- og forretningsejendomme var andelen henholdsvis 11 pct. og 12 pct. for brutto- og nettoudlånet, hvilket er udtryk for stigende andele især for nettoudlånet. Udbetalte lån Byerhvervsejendomme og andelsboliger mio. kr Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Private andelsboliger Industri- og håndværksejendomme Andre ejendomme Bruttoudlån, i alt ekstraordinære indfrielser afdrag Nettoudlån Note: Alle beløb er opgjort til kontantværdier 7

8 DLRs udlånsportefølje DLRs udlånsportefølje var ved udgangen af 2010 øget til over 132 mia. kr. Af realkreditsektorens samlede udlån på mia. kr. ultimo 2010 udgjorde DLRs andel således 5,6 pct. Betragtes DLRs markedsandel inden for de udlånsområder, hvor DLR langt overvejende tilbyder lån, udgjorde andelen 17 pct. Både landbrugsejendomme og byerhvervsejendomme har bidraget til væksten i porteføljen i Da udlånsporteføljen til byerhvervsejendomme generelt er vokset hurtigere end porteføljen til landbrugsejendomme, har DLR opnået en spredning af porteføljen. Diversificeringen i låneporteføljen har dog været beskeden i de sidste par år. Ultimo 2010 udgjorde lån til landbrugsejendomme 64 pct. af DLRs udlånsportefølje, mens lån til byerhvervsejendomme og andelsboliger tegnede sig for 31 pct. og ejerboliger inklusive boliglandbrug for 5 pct. Fastforrentede lån og kortrentelån (rentetilpasningslån, cibor- og euriborbaserede lån samt garantilån) udgjorde henholdsvis 19 pct. og 81 pct. af DLRs udlånsportefølje ved udgangen af Rentetilpasningslån tegnede sig med 66 pct. som den klart dominerende låntype i den samlede portefølje. Lån med en afdragsfri periode udgjorde 54 pct. af DLRs udlånsportefølje ved udgangen af De udlånsområder, hvor lån med afdragsfrihed er mest udbredte, er private boligudlejningsejendomme og andelsboliger, hvor andelen udgør 73 pct. af udlånet. Lån med afdragsfrihed ydes med en afdragsfri periode på indtil 10 år i den første del af lånets løbetid. Låntyper DLRs udlån har i 2010 i væsentligt omfang været ydet som rentetilpasningslån, langt overvejende med årlige rentetilpasninger. Alene 15 pct. af långivningen har været ydet med fast rente. Udviklingen mod rentetilpasningslån som den dominerende låntype er blevet mere udtalt gennem de DLRs udlånsportefølje Låneporteføljen ultimo 2010 fordelt pct.-vis på Fastfor- Rentetilpas- Garanti- Kortrenterentede lån ningslån lån lån...mio. kr... 1) Landbrugsejendomme Ejerboliger (inkl. boliglandbrug 2) ) Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Andelsboliger Andre ejendomme I alt Note: Alle beløb er opgjort til obligationsrestgæld 1) Cibor- og euriborbaserede lån 2) Landbrugsejendomme under 10 ha uden væsentlig landbrugsaktivitet 8

9 seneste år - godt understøttet af en relativ stor forskel mellem den korte og lange rente. I løbet af 2010 har forskellen mellem 30-årige fastforrentede lån og 1-årige rentetilpasningslån generelt ligget i niveauet 3 til 4 pct. point. Også i 2010 har der således været tale om et relativt stort spænd mellem den korte og lange rente. Det generelt lave renteniveau i 2010 har dog medført, at en større andel af udlånet er ydet som fastforrentede lån sammenlignet med de nærmest foregående år. Udviklingen har samtidig været karakteriseret ved, at en øget andel af långivningen ydes med afdragsfrihed. Nedenstående oversigt viser fordelingen af DLRs udlånsportefølje på låntyper. Det fremgår, at andelen af fastforrentede lån er faldet fra 41 pct. i 2006 til 19 pct. i Tilsvarende er andelen af rentetilpasningslån i samme periode øget fra 55 pct. til 66 pct. DLR har ikke siden marts 2008 tilbudt cibor- og euriborbaserede lån som følge af afsætningsvanskeligheder for de bagvedliggende obligationer. På produktområdet er det DLRs generelle politik at tilbyde standardiserede finansieringsløsninger. Herefter kan DLRs samarbejdspartnere pengeinstitutterne som en overbygning på DLR-lån eventuelt tilbyde finansielle instrumenter som for eksempel rente- og valutaswaps m.v. løsninger, der kan tilpasses lånsøgers individuelle behov. Kapitalfremskaffelse funding DLRs kapitalfremskaffelse til brug for udlånet er udelukkende baseret på obligationsudstedelse. Samtidig sker långivningen under overholdelse af fuld balance og gennemsigtighed mellem udlån og obligationsudstedelse. DLR anvender det "specifikke" balanceprincip i den mest restriktive form, hvilket indebærer fuld overensstemmelse mellem de betalinger, som DLR modtager fra låntagerne, og DLRs betalinger til obligationsejerne. Med den danske lovgivning om særligt dækkede obligationer, der trådte i kraft den 1. juli 2007, blev EU s fælles regler om "covered bonds" implementeret i dansk finansiel lovgivning. DLRs udlånsportefølje fordelt på låntyper (pct.) Fastforrentede lån Rentetilpasningslån Garantilån 1) Kortrentelån 2) Note: Oplysninger baseret på obligationsrestgælden 1) Lån med renteloft 2) Cibor- og euriborbaserede lån 9

10 DLRs obligationsudstedelse som grundlag for udlånsaktiviteten har i 2010 udelukkende været baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er), der er karakteriseret ved, at der skal anvendes bestemte sikre aktiver som grundlag for obligationsudstedelsen primært sikkerhed i fast ejendom. DLRs SDO er udstedes i et særligt kapitalcenter kapitalcenter B der også rummer de realkreditpantebreve m.v., der danner basis for obligationsudstedelsen. Centret rummer desuden supplerende sikkerheder tilført dels ved ydelse af lån til erhvervsejendomme i intervallet pct. af markedsværdien, dels ved en eventuel overskridelse af Loan-to-Value -grænser (LTV) konstateret ved den løbende overvågning af de pantsatte ejendommes markedsværdi. Den væsentligste forskel mellem SDO er og traditionelle realkreditobligationer (RO er) er, at for den førstnævnte obligationstype skal lovgivningens maksimale lånegrænser (LTV-grænser) være overholdt i hele realkreditlånets løbetid. Såfremt dette ikke er tilfældet for eksempel som følge af faldende ejendomspriser, hvorved en del af lånet placeres ud over LTV-grænsen skal realkreditinstituttet tilføre supplerende sikkerheder svarende til den del af lånet, der er placeret ud over LTV-grænsen. De pågældende sikkerheder skal bestå af bestemte sikre aktiver eksempelvis statsobligationer, egne SDO er samt tabsgarantier stillet af de låneformidlende pengeinstitutter. For traditionelle realkreditobligationer skal lovgivningens øvre lånegrænser kun være overholdt på tidspunktet for lånetilbuddets afgivelse. Lovgivningen om særligt dækkede obligationer udelukker ikke, at et realkreditinstitut fortsat kan udstede traditionelle realkreditobligationer efter hidtidige regler. Det forhold, at lovgivningens maksimale lånegrænse skal være overholdt for SDO-lånene i hele løbetiden, betyder, at der skal ske en løbende overvågning af hver enkelt pantsat ejendoms markedsværdi. For erhvervsejendomme skal overvågningen ske årligt, mens den for boligejendomme skal ske mindst hvert tredje år. Ved betydelige fald i ejendomspriserne kan der blive tale om ekstraordinære overvågninger. For lån over 3 mio. EUR eller lån, der overstiger 5 pct. af instituttets egenkapital, skal ejendomsvurderingen mindst hvert tredje år kontrolleres af en vurderingssagkyndig. For boligejendomme er lånegrænsen 80 pct. For erhvervsejendomme kan ydes lån op til 70 pct. af markedsværdien, såfremt der af realkreditinstituttet stilles en supplerende sikkerhed på 10 pct. for den del af lånet, der er placeret mellem 60 og 70 pct. af markedsværdien. De betydelige prisfald på stort set alle ejendomskategorier gennem de seneste år har betydet, at kravet til supplerende sikkerhedsstillelse er et forhold, der må tages nøje højde for ved kapitalplanlægningen. Dette understreges af, at den supplerende sikkerhedsstillelse skal ske i forholdet 1:1. For DLRs vedkommende udgjorde den supplerende sikkerhedsstillelse 10,3 mia. kr. ved udgangen af Sikkerhedsstillelsen 10

11 består af egne udstedte SDO er og af tabs- og forhåndslånsgarantier stillet af låneformidlende pengeinstitutter. Statsgaranteret seniorgæld Med henblik på at sikre et kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse ved overskridelse af LTV-grænserne på DLRs SDObaserede udlån udstedte DLR medio 2010 statsgaranteret seniorgæld for 7,5 mia. kr. på baggrund af et forudgående garantitilsagn fra Finansiel Stabilitet. Optagelse af den statsgaranterede seniorgæld er sket dels i form af en USD-udstedelse til en modværdi af 2,5 mia. kr., dels udstedelse af 5 mia. denomineret i danske kr. USD-lånet på nom USD blev optaget ved DLRs deltagelse i en fællesudstedelse. DLR stod selv for udstedelse af den øvrige seniorgæld på 5,0 mia. kr., der blev placeret i DLRs egenbeholdning med henblik på eventuelt efterfølgende salg. Med optagelsen af den statsgaranterede seniorgæld har DLR styrket sit kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse, således at DLR kan modstå eventuelle yderligere generelle prisfald på landbrugsog erhvervsejendomme på i størrelsesordenen 20 pct. Refinansiering af rentetilpasningslån I modsætning til tidligere, hvor det til refinansieringen nødvendige obligationssalg var koncentreret på relativt få auktioner i december måned, indebærer det betydelige omfang af RT-lån, at realkreditinstitutterne nu gennemfører flere auktioner over året kombineret med, at obligationssalget også sker gennem løbende emissioner. Denne spredning af obligationssalget medfører, at renterne på de refinansierede RT-lån kan udvise større variationer end tidligere mellem realkreditinstitutterne. Baggrunden for at sprede det meget betydelige obligationssalg i forbindelse med refinansiering af RT-lån er risikoen for en negativ påvirkning af den finansielle stabilitet i Danmark ved kortvarige udsving i renten. På den baggrund indgik Nationalbanken og realkreditinstitutterne i 2009 en aftale om, at refinansieringen af nye RT-lån skal ske på andre tidspunkter end ved et årsskifte. For DLR betyder aftalen, at DLR fra begyndelsen af 2010 ikke længere har tilbudt RT-lån, der skal refinansieres ved et årsskifte. Nye RT-lån i danske kroner er i stedet tilbudt med refinansiering primo april eller primo oktober måned, og refinansieringen af nye lån i EUR vil finde sted primo april måned. DLR har derfor i 2010 i forhold til tidligere år afholdt auktioner i henholdsvis marts, september og december i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån (RT-lån) primo april 2010, primo oktober 2010 og primo januar På marts-auktionen udbød DLR euroobligationer for nominelt 120 mio. EUR og på september-auktio- 11

12 nen kroneobligationer for nominelt 2,2 mia. kr. På december-auktionen, som var fordelt over 5 auktionsdage, udbød DLR kroneobligationer for nominelt 35,7 mia. kr. og euroobligationer for nominelt 3,4 mia. EUR. Rating DLRs obligationer er ratet af Moody s Investors Service. DLR modtog første gang en rating i september 2003, hvor DLRs obligationer blev tildelt ratingen Aa1 den næsthøjeste karakter efter Moody s karakterskala. DLR blev som institut (Issuer rating) rated A1. Den tildelte rating var begrundet i DLRs fintmaskede distributionsnet, kvaliteten i DLRs låneportefølje samt det relativt lave omkostningsniveau i forhold til DLRs indtægter. Som følge af finanskrisen nedjusterede Moody s primo november 2009 DLRs Issuer rating med to trin til A3 fra A1 med negativt outlook. Denne rating har ikke ændret sig i løbet af Ratingen af DLRs obligationer på Aa1 blev ikke ændret i forbindelse med ændringerne i DLRs udstederrating og ratingen af den hybride kernekapital og er ikke i øvrigt ændret i løbet af Obligationsratingen omfatter alle DLRs obligationer, det vil sige både de traditionelle realkreditobligationer, der er udstedt i instituttet i øvrigt og de særligt dækkede obligationer (SDO er), der er udstedt i kapitalcenter B. Kapitaldækningsregler Kreditrisici Med EU s kapitaldækningsregler, som trådte i kraft primo 2007, har kreditinstitutter mulighed for at anvende mere eller mindre avancerede metoder til opgørelse af virksomhedens kapitalbehov. Det afgørende nye er, at kreditinstituttet afhængig af metodevalg får mulighed for at foretage kapitaldækning af hver eksponering svarende til en modelmæssig beregnet risiko på eksponeringen. Efter reglerne for opgørelse af kreditrisikoen kan kreditinstitutter vælge mellem tre metoder. I november 2009 blev DLRs Preferred Stock Rating ligeledes nedjusteret med to trin til Baa2 fra A3 med negativt outlook. Denne rating vedrører den hybride Tier 1 kapital på 100 mio. EUR, som DLR optog i juni 2005 på det europæiske kapitalmarked, hvor transaktionen blev rated A3 af Moody s. I forbindelse med, at Moody s har ændret principperne for rating af efterstillet kapital og hybrid kernekapital, blev denne rating yderligere nedjusteret i foråret 2010 fra Baa2 til Baa3 med fortsat negativt outlook. Den første og mindst komplekse metode standardmetoden har kunnet anvendes med virkning fra 1. januar DLR har også i 2010 anvendt denne metode. De to øvrige metoder IRBmetoderne (intern rating baserede metoder) adskiller sig fra standardmetoden ved, at det enkelte kreditinstitut selv skal estimere risikoen på låneporteføljen ud fra blandt andet individuelt beregnede PD er ( probability of default ), det vil sige sandsynligheden for, at kunden misligholder sit engagement. 12

13 Den mindst komplekse af IRBmetoderne Foundation IRB forudsætter, at kreditinstituttet selv beregner PD er, jævnfør ovenfor. Øvrige variable fastlægges lovgivningsmæssigt. Den anden og mest avancerede metode Advanced IRB M forudsætter, at kreditinstituttet stort set estimerer alle variable til beregning af kapitalbehovet, herunder PD er og LGD er ( loss given default ). Sidstnævnte udtrykker den del af eksponeringen, der forventes tabt, såfremt kunden misligholder sine betalinger. Kreditinstitutter får ved anvendelse af IRB-metoden mulighed for en bedre styring af kreditrisici og dermed et bedre grundlag for beregning af kapitalkravet. DLR anvender den intern rating baserede metode i forbindelse med kreditvurdering af landbrugskunder. DLR er i fortsat dialog med Finanstilsynet om en endelig ansøgning om at blive godkendt som avanceret IRB-institut. Markedsrisici Opgørelse af markedsrisici kan ske efter to metoder dels en standardmetode, dels en avanceret metode. DLR benytter standardmetoden til opgørelse af markedsrisici. Operationelle risici Operationelle risici knytter sig til risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl, eksterne begivenheder, retslige risici m.v. Der kan anvendes tre metoder til opgørelse af operationelle risici basisindikatormetoden, standardindikatormetoden samt den avancerede målemetode for operationelle risici. DLR har på grund af DLRs relativt homogene forretningsområde valgt at benytte basisindikatormetoden, der beregnes ud fra et 3-årigt gennemsnit af summen af nettorenteindtægter og ikkerente-relaterede nettoindtægter. Kapitalkravet beregnes som 15 pct. af basisindikatoren. Risikoforhold Risikostyring er et centralt element i DLRs daglige drift, selv om DLRs kreditmæssige såvel som finansielle risici vurderes at være begrænsede. Den begrænsede risikoeksponering kan bl.a. tilskrives en detaljeret risikoreducerende lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer samt obligationsbekendtgørelsen. Som led i DLRs udlånsaktivitet iagttages desuden det specifikke balanceprincip, som det er fastlagt i ovennævnte lovgivning. Princippet indebærer, at der er fuld overensstemmelse mellem de betalinger, som DLR modtager fra låntagerne, og DLRs betalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder endvidere, at DLR reelt ikke påtager sig renteog valutarisici samt likviditets- og refinansieringsrisici, herunder risici ved førtidig indfrielse af lån. Den væsentligste form for risiko er kreditrisikoen, det vil sige risikoen for låntagers manglende betalingsevne. Det overordnede ansvar for at afgrænse og overvåge DLRs risici har bestyrelsen, som derfor har fast- 13

14 lagt de overordnede politikker, retningslinjer og rammer for de risici, som DLR må påtage sig. På basis af dette er ansvaret delegeret videre i organisationen. Bestyrelsen informeres om og behandler de overordnede risikoforhold på bestyrelsesmøder samt på ad hoc basis, når situationen tilsiger det. Direktionen informeres løbende om DLRs risici og er ligeledes involveret i den løbende overvågning og styring af risici, når det vedrører forhold af mere overordnet og principiel karakter inden for de enkelte risikoområder. I forbindelse med implementering af regelsættet i Bekendtgørelse om ledelse og styring i kreditinstitutter ( 71-bekendtgørelsen) udstedt i december 2010 vil DLR i løbet af 2011 yderligere styrke kontroller og rapportering. Kreditrisiko DLR yder lån mod tinglyst pant i fast ejendom under iagttagelse af lovgivningens fastsatte grænser for lånenes sikkerhedsmæssige placering. DLRs bestyrelse har fastlagt retningslinjer for DLRs kreditgivning, herunder grænser for direktionens kreditbeføjelse. Inden for disse rammer er videre i interne forretningsgange og instrukser fastlagt kreditpolitiske retningslinjer og fastsat øvre grænser for kreditbeføjelser for de forskellige led i DLRs kreditorganisation. Bestyrelsen skal godkende bevilling af engagementer i DLR i de sager, hvor det samlede engagement overstiger et af bestyrelsen nærmere fastsat beløb. Med henblik på at kortlægge kreditrisikoen gennemføres en grundig undersøgelse af lånsøgers økonomiske forhold. Undersøgelsen omfatter for det første fastlæggelse af markedsværdien af den ejendom, der ønskes belånt. Denne vurdering foretages af DLRs egne vurderingssagkyndige. For det andet en kreditprøvning, herunder en kreditscoring af lånsøger, der foretages af DLRs udlånsafdeling i København. Der er herved etableret funktionsadskillelse mellem vurdering og kreditprøvning. Ud over pantesikkerheden i de belånte ejendomme og en grundig kreditprøvning har DLR yderligere reduceret tabs- og kreditrisikoen gennem tabsbegrænsende aftaler med sin aktionærkreds lokale og regionale pengeinstitutter som stiller tabsgarantier for formidlede lån. For lån til byerhvervsejendomme, det vil sige private boligudlejningsejendomme, private andelsboliger, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme, stiller pengeinstituttet en individuel tabsgaranti, der omfatter den yderst placerede del af belåningen. Dette medfører, at DLRs tabsrisici ved lån til de nævnte ejendomstyper er stærkt begrænsede. Lån til jordbrugsejendomme landbrugs- og gartneriejendomme er ligeledes omfattet af en garantiaftale mellem DLR og de samarbejdende pengeinstitutter. Der er tale om en kollektiv garantiordning, der træder i kraft, såfremt DLRs samlede tab på landbrugslån formidlet af aktionærpengeinstitutterne inden for det enkelte kalenderår overstiger et forud 14

15 fastsat beløb. Garantiordningen indebærer, at DLRs tabsrisiko ved udlån til jordbrugsejendomme må betegnes som overskuelig og relativt begrænset. Ved udgangen af 2010 var 92 pct. af DLRs samlede låneportefølje omfattet af ovennævnte garantikoncepter. Hovedparten af de engagementer, der ikke er omfattet af garantier, har som oftest en lav LTV-værdi. Beregninger over låneporteføljens sikkerhedsmæssige placering i de belånte jordbrugsejendomme (LTV) underbygger DLRs begrænsede tabsrisici. Ved udgangen af 2010 var således 91 pct. af udlånet til produktionsejendomme placeret inden for 60 pct. af DLRs senest foretagne vurderinger, herunder værdiansættelser foretaget i forbindelse med den løbende SDO-overvågning. Den løbende overvågning af LTVværdier er en fast bestanddel af DLRs ledelsesrapportering. Der udarbejdes ligeledes løbende engagementsoversigter vedrørende de enkelte pengeinstitutter med henblik på styring af DLRs modpartsrisiko på garantistillere. Organisatorisk varetages overvågningen og styringen af kreditrisici af DLRs kreditafdeling, som ligeledes foretager rapporteringen til direktion og bestyrelse. På porteføljeniveau varetages overvågningen, styringen og rapporteringen om kreditrisici af DLRs direktionssekretariat og af kreditrisikokontrolenheden. Foruden overvågning af kreditrisici forestår kreditrisikokontrolenheden udvikling og implementering af DLRs kreditscoremodeller, der bruges som supplement til vurderingen af kredit- og panterisiko, både i den løbende overvågning og ved bevilling af nye lån til landbrugskunder. De samme modeller forventes at danne grundlag for anvendelse af den avancerede IRB-metode til solvensopgørelse og kapitaldækning. Kreditscoremodellerne dækker DLRs landbrugsportefølje, mens der for byerhvervsporteføljen endnu ikke er udviklet modeller. Modellerne anvendes til at estimere risikoparametrene PD og LGD, der dækker over dels sandsynligheden for låntagers misligholdelse af lån, dels et eventuelt tab givet misligholdelse. Modellen for PD er baseret på en statistisk model suppleret med ekspert -baserede udvidelser. Den statistiske model estimerer PD ud fra en række relevante nøgletal fra låntagers årsregnskab samt låntagers eventuelle historiske betalingsadfærd og øvrige karakteristika i kundens hidtidige låneforhold. Det ekspertbaserede supplement inkluderer en intern vurdering af låntagers økonomi i et længere historisk perspektiv samt en intern vurdering af den aktuelle og kommende konjunktursituations påvirkning af låntager. Modellen for LGD er baseret på en justeret værdi af pantesikkerheden samt en beregning, der tager højde for lånets størrelse og yderligere omkostninger. Finansielle risici Renterisiko DLRs finansielle risici er i praksis kun knyttet til renterisikoen på 15

16 fondsbeholdningen, hvor lovgivningens krav er, at risikoen ikke må overstige 8 pct. af basiskapitalen. Renterisikoen defineres som kursreguleringen i tilfælde af en ændring i markedsrenten på 1 pct. point. Med DLRs basiskapital ultimo 2010 svarer dette til en maksimal tilladt renterisiko på 1.017,4 mio. kr. DLR anvender efter en konkret vurdering afledte finansielle instrumenter som repoforretninger og futures i styringen af renterisikoen. DLRs bestyrelse har fastsat en grænse for renterisikoen på maksimalt 3 pct. af DLRs basiskapital. Ved udgangen af 2010 androg DLRs relative renterisiko 1,96 pct. Dette svarer til en kursregulering af fondsbeholdningen på 248,7 mio. kr. ved en ændring i markedsrenten på 1 pct. point. For så vidt angår midler hidrørende fra optagelse af hybrid kernekapital (100 mio. EUR), pådrager DLR sig en begrænset renterisiko. Den hybride kernekapital med fast rente er via en renteswap ændret til 3 måneders variabel rente (euribor). Provenuet fra transaktionerne er placeret i euribor 3 obligationer. Provenuet fra det statslige hybride kapitalindskud (4,8 mia. DKK) er ligeledes placeret i obligationer med en relativ kort løbetid. DLR optog medio 2010 statsgaranteret seniorgæld i USD for modværdien af 2,5 mia. kr. Provenuet i USD er swappet til DKK med 3 måneders rentefixing. Provenuet herfra er ligeledes placeret i obligationer med relativ kort løbetid. Likviditetsrisiko DLRs anvendelse af det specifikke balanceprincip medfører, at betalinger på ydede lån og udstedte obligationer følger hinanden nøje (Matchfunding). DLR får dog ved førtidig indfrielse af lån (straksindfrielser) tilført likviditet, som efterfølgende placeres, indtil beløbet skal udbetales til obligationsejerne som led i ekstraordinære udtrækninger. Likviditeten placeres som terminsindskud i pengeinstitutter eller i rentetilpasningsobligationer. Overskydende midler, som fremkommer ved låntagers kvartårlige ydelser på rentetilpasningslån, placeres i obligationer og separeres fra den øvrige fondsbeholdning. Valutakursrisiko Opgjort efter Finanstilsynets valutaindikator 2 var DLRs valutakursrisiko 0,4 mio. kr. ved udgangen af 2010 svarende til 0,003 pct. af basiskapitalen. Finanstilsynets valutaindikator 2 må ifølge lovgivningen højst udgøre 0,1 pct. af basiskapitalen. Årsagen til den begrænsede valutakursrisiko er, at lån udbetalt i fremmed valuta, for eksempel EUR, altid fundes i den pågældende valuta. Aktierisiko DLR placerer generelt ikke midler i aktier. Ved udgangen af 2010 bestod DLRs aktiebeholdning af poster i VP Securities og e-nettet. Operationelle risici DLR benytter som tidligere nævnt basisindikatormetoden. Efter denne metode udgør operationelle risici et beløb på 1,4 mia. kr. af de risikovægtede poster. Det medfører et kapital- 16

17 behov på 111 mio. kr. til dækning af operationelle risici ved udgangen af Solvensbehov DLR har en relativ enkel forretningsmodel, hvor den væsentligste risikofaktor er kreditrisiko knyttet til låntagernes betalingsevne. På den baggrund har DLR ikke udviklet egentlige matematiske kapitalmodeller i forbindelse med opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Udgangspunktet for beregningen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er den forventede basisindtjening i 2011, jævnfør det af bestyrelsen godkendte budget. Herefter inddrages DLRs risici, ligesom der foretages stresstest af væsentlige risikoområder og af DLRs indtjening. Forudsætninger Følgende forhold indgår ved stresstest af den forventede basisindtjening for 2011: 4 basisindtjeningen reduceres med 17 pct. 4 inden for rammerne af de tabsbegrænsende aftaler (garantiordninger), som DLR har etableret med lokale og regionale pengeinstitutter (DLRs aktionærer), antages, at DLR på sit landbrugsudlån pådrages maksimale tab. Der henvises til beskrivelsen af de tabsbegrænsende aftaler i afsnittet Risikoforhold. 4 nedskrivninger svarende til knap 1 pct. af udlånsporteføljen ultimo markedsrenten stiger med 1,35 pct. point. 4 ejendomspriserne falder med 20 pct. i forhold til det markedsprisniveau, der senest er konstateret af DLR ved blandt andet en ekstraordinær overvågning af de belånte ejendomme. For ejendomme, hvor DLRs belåning er baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er), vil et prisfald af den nævnte karakter udløse et yderligere behov om supplerende sikkerhedsstillelse. I stresstesten indgår de forventede låneomkostninger, der er forbundet med finansieringen af den supplerende sikkerhedsstillelse. 4 øget risiko på finansielle modparter. Med henblik på at opfylde kravet om, at overvejelser omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettet, er tillige valgt at gennemføre en stresstest af DLRs økonomi dækkende perioden Der er forudsat et negativt konjunkturforløb, men under hensyntagen til indholdet af de tabsbegrænsende aftaler, som DLR har indgået med pengeinstitutterne. Da der er tale om en periode, der rækker ud over 2011, indgår også forventede indtægter. Ud over de forhold, der indgår i stresstesten af den forventede basisindtjening for 2011, er vurderet, om yderligere forhold skal indgå ved fastlæggelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Ved vurderingen er gennemgået de forhold, der er nævnt i bilag 1 (punkterne 28-84) i bekendtgørelsen om kapitaldækning nr af 28. oktober Med de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, er DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov beregnet. Der henvises til DLRs 17

18 hjemmeside (www.dlr.dk under menupunktet solvens ). Intern proces Ved fastlæggelsen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er relevante afdelinger i DLR inddraget. Dette gælder både ved indledende og efterfølgende drøftelser af graden af stresstest af de forskellige forretningsområder. Direktionen (ved direktionssekretariatet) forestår den interne proces ved fastlæggelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. DLR følger samtidig løbende udviklingen i en række relevante parametre med henblik på sikre, at det opgjorte solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital afspejler den aktuelle risikoprofil. Bestyrelsesforelæggelse sker på det sidste møde inden offentliggørelse af henholdsvis årsrapport og perioderegnskaber. Da DLR ikke har tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risici, foretager bestyrelsen den uafhængige vurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for DLRs risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsens og direktionens holdning til god risikostyring og intern kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen er, at risikostyring og intern kontrol skal styre og i muligt omfang eliminere risikoen for fejl og mangler. Holdningen formidles til stadighed på alle niveauer. DLRs risikostyrings- og interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen skaber rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås. Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget vurderer og overvåger løbende væsentlige risici og interne kontroller i forbindelse med DLRs aktiviteter og deres eventuelle indflydelse på regnskabsaflæggelsesprocessen. Kontrolmiljø Direktionen vurderer løbende DLRs organisationsstruktur og bemanding på væsentlige områder, herunder inden for områder relateret til regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget fastlægger, godkender og overvåger overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaf læggelsesprocessen. Grundlaget herfor er en klar organisationsstruktur, klare rapporteringslinjer, autorisations- og attestationsprocedurer samt person- og funktionsadskillelse. Bestyrelsen har i overensstemmelse med lovgivningens krav etableret en intern revision, der refererer til bestyrelsen, og som i overensstemmelse med en af bestyrelsen god- 18

19 kendt revisionsplan stikprøvevis reviderer forretningsgange og interne kontroller på væsentlige og risikofyldte områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker, manualer, procedurer m.v. inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder: 4 forretningsgange for økonomifunktionen 4 forretningsgange for regnskabsaflæggelsen 4 forretningsgange for bogføring 4 forretningsgange for anbringelse af likvide midler, samt 4 it-sikkerhedspolitik. Samtlige forretningsgange samt relevante politikker, manualer og procedurer er tilgængelige på DLRs medarbejderportal. Direktionen overvåger løbende overholdelsen af relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til revisionsudvalget. Risikovurdering Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget foretager løbende en overordnet vurdering og overvågning af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget tager som led i risikovurderingen årligt stilling til risikoen for besvigelser og til de foranstaltninger, der skal tages med henblik på at reducere og/eller eliminere disse risici. Beslutning om tiltag med henblik på reduktion og/eller eliminering af risici baseres på en vurdering af væsentlighed og/eller cost/benefitanalyser. Kontrolaktiviteter Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen. Målet med kontrolaktiviteterne er at sikre, at de af ledelsen udstukne mål, politikker, manualer, procedurer m.v. opfyldes, samt rettidigt at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser, mangler m.v. Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller samt generelle it-kontroller og automatiske applikationskontroller i de anvendte it-systemer m.v. Økonomiafdelingen har etableret en formel rapporteringsproces, der omfatter budgetrapportering og månedlig resultatrapportering inklusive afvigelsesrapporter med kvartalsvis ajourføring af skøn for året. Overvågning Ethvert risikostyrings- og internt kontrolsystem skal løbende overvåges, kontrolleres og kvalitetssikres for at sikre, at det er effektivt. Overvågningen sker ved løbende og/eller periodiske vurderinger og kontroller på alle niveauer i DLR. Omfanget og hyppigheden af de periodiske vurderinger afhænger primært af risikovurderingen herfor og effektiviteten af de løbende kontroller. 19

20 Eventuelle svagheder, kontrolsvigt, overskridelse af udstukne politikker, rammer m.v. eller andre væsentlige afvigelser rapporteres til direktionen. Væsentlige forhold rapporteres tillige til bestyrelsen, herunder revisionsudvalget. De generalforsamlingsvalgte revisorer henholdsvis intern revision rapporterer i revisionsprotokollen til bestyrelsen om væsentlige svagheder i DLRs interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Mindre væsentlige forhold rapporteres i revisionsrapporter til direktionen. Revisionsudvalget overvåger regnskabsaflæggelsesprocessen og om DLRs interne kontrolsystemer, interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt. Revisionsudvalget overvåger, at direktionen reagerer effektivt på eventuelle svagheder og/eller mangler, samt at aftalte tiltag i relation til styrkelse af risikostyring og interne kontroller i relation til regnskabsaflæggelsesprocessen implementeres som planlagt. Direktionen følger op på implementeringen af forhold, der er omtalt i revisionsrapporter m.v. Elektronisk tinglysning Tinglysningssystemet er i dag en integreret del af finanssektorens sagsbehandlingssystemer. Det betyder, at finanssektoren er afhængig af, at de services, som tinglysningssystemet stiller til rådighed, til stadighed fungerer optimalt. Forespørgsler på hæftelser i tingbogen er således det første skridt ved behandling af låneansøgninger, og muligheden for en efterfølgende tinglysning af fordringer er afgørende for lånesagernes afslutning. Finanssektoren anvender primært den såkaldte system-til-system grænseflade. 70 pct. af sektorens anmeldelser til tinglysningssystemet passerer denne flade, mens de resterende typisk mere komplekse sager håndteres via I 2010 har den finansielle sektor foretaget over 1,2 mio. anmeldelser og 2,4 mio. forespørgsler. Elektronisk tinglysning i Bilbogen blev indført i oktober 2010, mens de sidste dele af tinglysningen bliver digital, når Domstolsstyrelsens Andelsboligbog og Personbog tages i brug i marts Videnressourcer DLRs videnressourcer er primært knyttet til DLRs medarbejdere. Da DLR har et tæt samarbejde med lokale og regionale pengeinstitutter, er det ligeledes væsentligt, at medarbejdere i pengeinstitutterne løbende har en opdateret viden om DLR som virksomhed, herunder hvilke ydelser DLR kan levere. DLR er en virksomhed, hvor kommunikation og driftsafvikling hviler på anvendelse af moderne teknologi. Det er derfor afgørende, at DLRs medarbejdere løbende blandt andet gennem efteruddannelse kan opretholde og udbygge deres viden og dermed bidrage til at sikre DLRs indtjeningsgrundlag. DLR er medlem af Finanssektorens Uddannelsescenter. Procedurer for DLRs administration er nedskrevet i interne forretningsgange, arbejdsgange og instrukser, 20

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Årsrapport 2009. er realkredit. 9. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@ dlr.dk

Årsrapport 2009. er realkredit. 9. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@ dlr.dk Årsrapport 2009 9. regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr. 1780 København 25781309V Nyropsgade Tlf. 70 10 21 00 90 1780 Fax København 33 93 95 00 V Tlf. 70 10 00 www.dlr.dk 90 Fax

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Til NASDAQ Copenhagen Årsrapport 2016 Den 23. februar 2016 Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden

Læs mere

Årsrapport 2008. er realkredit. 8. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk

Årsrapport 2008. er realkredit. 8. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk Årsrapport 2008 8. regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr. 1780 København 25781309V Nyropsgade Tlf. 70 10 21 00 90 1780 Fax København 33 93 95 00 V Tlf. 70 10 00 www.dlr.dk 90 Fax

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015. Den 25. februar 2016 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Årsrapport 2007. er realkredit. 7. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk

Årsrapport 2007. er realkredit. 7. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk Årsrapport 2007 7. regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr. 1780 København 25781309V Nyropsgade Tlf. 70 10 21 00 90 1780 Fax København 33 93 95 00 V Tlf. 70 10 00 www.dlr.dk 90 Fax

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015. Den 23. april 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015. Vedlagt følger kvartalsrapport for DLR

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for de første tre kvartaler af 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for de første tre kvartaler af 2015. Den 22. oktober 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for de første tre kvartaler af 2015. Vedlagt følger kvartalsrapport

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Risikorapport 2011. Risikooplysninger ultimo 2011 for DLR Kredit A/S

Risikorapport 2011. Risikooplysninger ultimo 2011 for DLR Kredit A/S Risikorapport 2011 Risikooplysninger ultimo 2011 for DLR Kredit A/S 1 Indholdsfortegnelse 1. Målsætning og risikopolitikker... 4 2. Anvendelsesområde... 15 3. Basiskapital... 15 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014 DLR Kredit A/S En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise December 214 2af 17 UDVIKLING I OVERTAGNE EJENDOMME OG TVANGSAUKTIONER Fra 21 til 212 oplevede DLR en forøgelse i antallet

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for tre første kvartaler af 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for tre første kvartaler af 2014. Den 23. oktober 2014 Til NASDAQ OMX København A/S ------------------------------------------------ Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for tre første kvartaler af 2014. Vedlagt følger

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

RISIKORAPPORT UDARBEJDET I MEDFØR AF BILAG 20 I BEKENDTGØRELSE OM KAPITALDÆKNING (VIRKSOMHEDENS OPLYSNINGSFORPLIGTELSER) I

RISIKORAPPORT UDARBEJDET I MEDFØR AF BILAG 20 I BEKENDTGØRELSE OM KAPITALDÆKNING (VIRKSOMHEDENS OPLYSNINGSFORPLIGTELSER) I RISIKORAPPORT UDARBEJDET I MEDFØR AF BILAG 20 I BEKENDTGØRELSE OM KAPITALDÆKNING (VIRKSOMHEDENS OPLYSNINGSFORPLIGTELSER) I RISIKOOPLYSNINGER ULTIMO 2012 FOR DLR KREDIT A/S (herefter DLR ) FEBRUAR 2013

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2009 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2005-2009... 5 Boks 1.

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Halvårsresultat på 111 mio. kr. før skat Stor konverteringsaktivitet Ledelsesberetning Resultat LR Realkredits resultat før skat for

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Årsrapport 2005. er realkredit. Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk

Årsrapport 2005. er realkredit. Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk Årsrapport 2005 er realkredit Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk Indholdsfortegnelse Hovedtal. 3 Ledelsens.beretning. 4 Udlånsaktiviteten.i.2005. 4 Risikoforhold................................

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

LandboThy Realkreditfinansiering af landbrug

LandboThy Realkreditfinansiering af landbrug LandboThy Realkreditfinansiering af landbrug v/steen Pedersen, DLR Kredit 21. oktober 2015 AGENDA Kort om DLR Kredit Økonomi Kapitalforhold Konsekvenser af finanskrisen Finansiering af investeringer i

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002 Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Totalkredit A/S s bestyrelse har på et møde den 6. februar 2002 behandlet årsrapport og regnskab

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2016

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2016 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2016 LR Realkredit A/S 1. januar 30. juni 2016 LR Realkredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V CVR.-nr. 26 04 53 04 Resultat før kursregulering og skat på 128 mio. kr. mod

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

1. halvår Risikorapport

1. halvår Risikorapport 1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne

Læs mere

Realkredit Danmark koncernen

Realkredit Danmark koncernen Regnskab for 1. halvår 2000 mio. kr. 1. halvår 2000 1. halvår 1999 Bidragsindtægter 762 729 Netto renteindtægter mv. 530 739 Løbetidsforkortelse af obligationer 68-132 Netto rente mv. inkl. løbetidsforkortelse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 2002 2001 Indeks BASISINDTJENING OG ÅRETS

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012. er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.

ÅRSRAPPORT 2012. er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr. er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.dk ÅRSRAPPORT 2012 012 2012 DLR KREDIT A/S NYROPSGADE 21 1780 KØBENHAVN

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sparekassen Den lille Bikubes bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere