Årsrapport er realkredit. 10. regnskabsår. dlr.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2010. er realkredit. 10. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@ dlr.dk"

Transkript

1 Årsrapport regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr København V Nyropsgade Tlf Fax København V Tlf Fax dlr.dk 00 dlr.dk

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Resume 3 Udlånsaktiviteten i DLRs udlånsportefølje 8 Låntyper 8 Kapitalfremskaffelse funding 9 Statsgaranteret seniorgæld 11 Refinansiering af rentetilpasningslån 11 Rating 12 Kapitaldækningsregler 12 Risikoforhold 13 Solvensbehov 17 Interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 18 Elektronisk tinglysning 20 Videnressourcer 20 Samfundsansvar 21 Regnskabsberetning 21 Forventninger til Ledelse og administration 25 Resultatopgørelse 29 Balance 30 Egenkapitalopgørelse 31 Noter til regnskabet 32 Solvens 53 Pengestrømsopgørelse 54 Serieregnskaber 55 Påtegninger 57 Selskabsmeddelelser i Aktionærer i DLR Kredit A/S 63 2

3 Ledelsens beretning Resume DLR Kredit kan se tilbage på 2010 med tilfredshed. Aktiviteten lå som ventet på et lavere niveau end i de foregående år. Trods et generelt afmattet økonomisk klima og pressede indtjeningsforhold for de erhverv, DLR finansierer, samt vigende ejendomspriser, må forløbet af 2010 betegnes som tilfredsstillende. For flere erhverv er realkreditbelåning den foretrukne kilde til finansiering af ejerskifter og investeringer i fast ejendom. Dette er blevet bekræftet i 2010, hvor realkreditinstitutternes samlede bruttoudlån udgjorde 444 mia. kr. og dermed lå på niveau med de foregående år. Det samlede bruttoudlån til landbrugssektoren blev dog reduceret betydeligt i 2010 sammenlignet med tidligere år. Det generelt faldende udlån til landbrugssektoren har for DLR som forventet givet sig udtryk i, at aktiviteten i 2010 lå på et lavere niveau med et samlet bruttoudlån på 18 mia. kr. mod 24 mia. kr. i Bruttoaktiviteten har i stort omfang bestået i omlægning af eksisterende DLR-lån, hvilket har resulteret i, at nettoudlånet i 2010 er det laveste i mange år. DLRs samlede udlånsportefølje nåede ved udgangen af 2010 op på godt 132 mia. kr. Medio 2010 udstedte DLR statsgaranteret seniorgæld for 7,5 mia. kr. på baggrund af tilsagn herom fra Finansiel Stabilitet. Formålet med udstedelsen af seniorgæld var at styrke DLRs beredskab til supplerende sikkerhedsstillelse på SDO-lån ved eventuelle yderligere generelle ejendomsprisfald. DLRs beredskab til supplerende sikkerhedsstillelse kan imødegå prisfald på i størrelsesordenen 20 pct. på samtlige belånte ejendomme. DLR har fastholdt sine markedsandele inden for de ejendomssegmenter, hvor DLR primært tilbyder lån. DLRs andele af realkreditsektorens samlede udlån til landbrugs- og byerhvervsejendomme er de samme som året før. Basisindtjeningen androg 409,9 mio. kr. i 2010 mod 622,7 mio. kr. i Den faldende basisindtjening kan primært henføres til renteudgifter i forbindelse med DLRs optagelse af statslig hybrid kernekapital i 2009, hvor renteudgifterne er slået fuldt igennem i Ligeledes er de samlede renteudgifter øget som følge af DLRs optagelse af statsgaranteret seniorgæld medio Øgede bidragsindtægter har kun delvist kunnet modsvare de øgede renteudgifter. DLRs tab ligger fortsat på et beskedent niveau. Årets nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er reduceret med godt 52 mio. kr. sammenlignet med Overskuddet før skat blev på 336,1 mio. kr. mod 449,9 mio. kr. i DLR gennemførte også i 2010 en styrkelse af sit kapitalgrundlag, hvilket skete gennem en forhøjelse af DLRs aktiekapital. Lægges hertil DLRs egen konsolidering i årets løb, nåede basiskapitalen ved udgangen af 2010 op på godt 12,7 mia. kr. mod godt 12,1 mia. kr. ultimo 2009, 3

4 svarende til en stigning på knap 5 pct. Ved udgangen af 2010 udgjorde solvensprocenten 12,0. Udlånsaktiviteten i 2010 DLRs udlånsområder har i 2010 i lighed med tidligere år været koncentreret til jordbrugsejendomme, kontor- og forretningsejendomme, private boligudlejningsejendomme samt private andelsboliger. Langt den overvejende del af landbrugets lånebehov dækkes traditionelt af realkreditinstitutterne. Dette har også været tilfældet i 2010 på trods af, at udlånsaktiviteten til erhvervet på grund af bl.a. utilfredsstillende indtjeningsforhold og faldende jord- og ejendomspriser har været vigende. Byerhvervenes låneefterspørgsel har ligget på et tilfredsstillende niveau, således at DLR sammenlagt opnåede et bruttoudlån i 2010 på 18,0 mia. kr. imod 23,9 mia. kr. i Af udlånet udgjorde låneomlægninger 56 pct., hvoraf ca. hver 7. låneomlægning bestod af omlægning af lån i andre kreditinstitutter til DLRlån. Omkring 19 pct. af udlånet kan henføres til finansiering af ejerskifter og investeringer, mens optagelse af tillægslån stod for 25 pct. af udlånet. Nettoudlånet det vil sige bruttoudlånet med fradrag af indfrielser af lån faldt i 2010 til 2,3 mia. kr. mod 7,9 mia. kr. i Det er det laveste niveau for nettoudlånet i mange år og afspejler de generelt svage økonomiske og finansielle markedsvilkår de seneste år for landbrugs- og byerhvervssektoren. Godt 96 pct. af DLRs bruttoudlån formidledes i 2010 af aktionærpengeinstitutter. Landbrugsejendomme Bruttoudlånet til landbrugsejendomme (landbrug og gartneri) beløb sig til godt 8,9 mia. kr. i I udlånet indgår statsgaranterede etableringslån til yngre jordbrugere (YJ-lån) med ca. 0,1 mia. kr. Udlån til landbrugsejendomme androg 49 pct. af DLRs samlede bruttoudlån i 2010, hvilket i forhold til de nærmest foregående år er et fald på godt 10 pct. Nettoudlånet udgjorde 0,5 mia. kr. til landbrugsejendomme og 0,2 mia. kr. til ejerboliger inklusive boliglandbrug. Udbetalte lån Landbrugsejendomme og ejerboliger mio. kr Landbrugsejendomme Ejerboliger (inkl. boliglandbrug 1) ) Bruttoudlån, i alt ekstraordinære indfrielser afdrag Nettoudlån Note: Alle lån er opgjort til kontantværdier 1) Landbrugsejendomme under 10 ha. Uden væsentlig landbrugsaktivitet 4

5 Interessen for variabelt forrentede lån har traditionelt været meget betydelig i landbruget. I 2010 blev 85 pct. af bruttoudlånet udbetalt som variabelt forrentede lån i form af rentetilpasningslån. I forhold til 2009 er der imidlertid tale om en nedgang på mere end 10 pct. i andelen af lån udbetalt med variabel rente. Knap 63 pct. af udlånet til landbrugsejendomme medgik til finansiering af låneomlægninger, mens den generelt lave omsætning af landbrugsejendomme medførte, at lån til finansiering af ejerskifter blev reduceret til en andel på 15 pct. af udlånet i 2010 mod 20 pct. i Tillægslån udgjorde i 2010 med 18 pct. ligeledes en vigende andel af udlånet til landbrugsejendomme. Tillægslån optages blandt andet til indfrielse af anden gæld, herunder lån i pengeinstitutter. Samtidig har de seneste års generelt utilfredsstillende indtjening i landbruget nødvendiggjort låneoptagelse til dækning af tab på den løbende drift på en række bedrifter. Lån til investeringer har generelt vist en faldende tendens de seneste år. I relation til investeringer kan peges på, at der både inden for kvæg- og svineområdet ofte er tale om udvidelser af eksisterende bedrifter som led i den fortsatte koncentration af produktionen på stadig færre enheder. DLRs andel af realkreditinstitutternes samlede brutto- og nettoudlån til landbrugsejendomme udgjorde henholdsvis 29 pct. og 11 pct. i Andelen af nettoudlånet er i 2010 reduceret betragteligt i forhold til Udfordringer Dansk landbrug har i de seneste år haft meget betydelige udfordringer, og disse udfordringer forventes ikke at blive mindre i de kommende år. Serviceringen af landbrugets betydelige gæld på godt 350 mia. kr. pressede afsætningspriser særligt for svinekød, og de seneste års fald i ejendoms- og jordpriser er blandt de væsentlige udfordringer, som generelt stiller øgede krav til landbrugserhvervet om en forbedring af indtjeningen, bl.a. gennem øget effektivisering af driften. Dette ikke mindst set i lyset af det aktuelt meget lave renteniveau, som ikke kan forventes bibeholdt i en længere årrække fremover. I løbet af 2010 er priserne på korn og mælk forbedret markant, hvilket har medført, at den aktuelle situation for planteavlere og mælkeproducenter er forbedret i forhold til situationen i årets begyndelse. For svineproducenter er situationen fortsat præget af et svagt bytteforhold mellem på den ene side prisen på foder og på den anden side prisen på svinekød. Med de stigende kornpriser og med en forventet udfasning af et antal staldanlæg i hele Europa frem mod 2013, hvor forbuddet mod fikserede søer træder endeligt i kraft, er der en forventning om, at udbuddet af svinekød reduceres, og at svinekødpriserne vil blive forbedret. Det må dog konstateres, at der er et antal bedrifter, hvor økonomien 5

6 med baggrund i en betydelig gældssætning efter investeringer og tab over de senere år er meget stram, og hvor det er tvivlsomt, hvorvidt bedriften kan drives videre, uden der sker ændringer i ejerforholdene og/eller bedriftens gældsbelastning. Det er dog fortsat DLRs indtryk, at dygtige producenter kan opnå balance og overskud på at drive landbrugsproduktion i Danmark, også ved de nuværende prisrelationer. Ud over de svage afsætningspriser har landbruget i de seneste år oplevet, at priserne på det væsentligste aktiv landbrugsbedriften er faldet. Værdien af landbrugsbedriften, herunder jorden, er faldet med i størrelsesordenen 30 pct. i perioden fra 2008 frem til medio Det er DLRs indtryk, at priserne i løbet af 2. halvår 2010 har stabiliseret sig, om end med betydelige lokale forskelle. Med til billedet hører dog, at omsætningen af landbrugsejendomme i 2009 og 2010 har vist en betydelig nedgang i forhold til 2007 og 2008, hvor der var en meget stor omsætning. I det kommende år forventes der for den væsentligste del af landbrugssektoren en forbedret indtjening med baggrund i et forbedret bytteforhold og en lav rente på landbrugets variabelt forrentede realkreditgæld. Opretholdelse af landbrugets internationale konkurrenceevne er ligeledes en væsentlig forudsætning for erhvervets indtjening. Endelig må det ikke glemmes, at den gældende EU-budgetaftale om landbrugspolitikken udløber i 2013, hvilket må forventes at indebære en revurdering af det gældende EU-støtteniveau. Kombinationen af DLRs relativt betydelige eksponering mod landbruget og karakteren af landbrugets udfordringer understreger vigtigheden af, at DLRs kapitalgrundlag er robust. Det er DLRs opfattelse, at den danske landbrugssektor og ikke mindst svinesektoren, som aktuelt har de største udfordringer, er rustet til at klare sig i de kommende år. En stor del af de danske staldanlæg er således klar til produktion også efter 2013, og de danske landmænd har også tidligere demonstreret en betydelig tilpasningsevne i perioder med svage økonomiske konjunkturer. Byerhvervsejendomme og andelsboliger Byerhvervsejendomme omfatter private boligudlejningsejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme. Bruttoudlånet til byerhvervsejendomme inklusive andelsboliger m.v. androg 7,5 mia. kr. i Nettoudlånet faldt fra 1,9 mia. kr. i 2009 til 1,5 mia. kr. i For byerhvervsejendommene er der i 2010 kun tale om en relativt beskeden nedgang i udlånet, som primært kan henføres til en reduktion i udlånet til boligudlejningsejendomme. Omkring 87 pct. af bruttoudlånet blev udbetalt med variabel rente som rentetilpasningslån. Også for byerhvervsejendomme er der tale om en nedgang på ca. 10 pct. i denne andel i forhold til

7 Udlånet har i 2010 med en andel på knap 20 pct. kun i mindre grad finansieret ejerskifter og investeringer. Godt 80 pct. af udlånet er medgået til låneomlægninger eller ydet som tillægslån. Sidstnævnte, som udgør ca. 1/3 af udlånet, er ofte ydet med henblik på at styrke låntagers likviditetssituation. Generelt er det indtrykket, at priserne på byerhvervsejendomme har været relativt stabile i 2010 efter at have stabiliseret sig i løbet af 2. halvår Årene forud var præget af betydelige prisfald, særligt på visse ejendomstyper. Den beskrevne udvikling i 2010 må imidlertid vurderes med forsigtighed, da omsætningen af byerhvervsejendomme fortsat er beskeden. En betydelig del af DLRs udlån til private beboelsesejendomme til udlejning samt kontor- og forretningsejendomme er ydet med sikkerhed i såkaldte blandede ejendomme, hvor ejendommene består af kontor- og forretningslokaler i kombination med private boliglejemål. Der er typisk tale om enten byejendomme med forretninger og kontorer i gadeplan og beboelseslejemål på de overliggende etager eller ejerboliger i kombination med service- eller håndværksvirksomheder. Udlånet til blandede ejendomme rubriceres statistisk efter den ejendomskategori, der arealmæssigt er dominerende. DLR har kun i meget beskedent omfang ydet lån til alment boligbyggeri, der omfatter familie-, ældre- og ungdomsboliger. DLRs andel af realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til boligudlejningsejendomme, inklusive private andelsboliger, udgjorde henholdsvis 7 pct. og 5 pct. i 2010, hvilket for begge andele er udtryk for et mindre fald. For kontor- og forretningsejendomme var andelen henholdsvis 11 pct. og 12 pct. for brutto- og nettoudlånet, hvilket er udtryk for stigende andele især for nettoudlånet. Udbetalte lån Byerhvervsejendomme og andelsboliger mio. kr Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Private andelsboliger Industri- og håndværksejendomme Andre ejendomme Bruttoudlån, i alt ekstraordinære indfrielser afdrag Nettoudlån Note: Alle beløb er opgjort til kontantværdier 7

8 DLRs udlånsportefølje DLRs udlånsportefølje var ved udgangen af 2010 øget til over 132 mia. kr. Af realkreditsektorens samlede udlån på mia. kr. ultimo 2010 udgjorde DLRs andel således 5,6 pct. Betragtes DLRs markedsandel inden for de udlånsområder, hvor DLR langt overvejende tilbyder lån, udgjorde andelen 17 pct. Både landbrugsejendomme og byerhvervsejendomme har bidraget til væksten i porteføljen i Da udlånsporteføljen til byerhvervsejendomme generelt er vokset hurtigere end porteføljen til landbrugsejendomme, har DLR opnået en spredning af porteføljen. Diversificeringen i låneporteføljen har dog været beskeden i de sidste par år. Ultimo 2010 udgjorde lån til landbrugsejendomme 64 pct. af DLRs udlånsportefølje, mens lån til byerhvervsejendomme og andelsboliger tegnede sig for 31 pct. og ejerboliger inklusive boliglandbrug for 5 pct. Fastforrentede lån og kortrentelån (rentetilpasningslån, cibor- og euriborbaserede lån samt garantilån) udgjorde henholdsvis 19 pct. og 81 pct. af DLRs udlånsportefølje ved udgangen af Rentetilpasningslån tegnede sig med 66 pct. som den klart dominerende låntype i den samlede portefølje. Lån med en afdragsfri periode udgjorde 54 pct. af DLRs udlånsportefølje ved udgangen af De udlånsområder, hvor lån med afdragsfrihed er mest udbredte, er private boligudlejningsejendomme og andelsboliger, hvor andelen udgør 73 pct. af udlånet. Lån med afdragsfrihed ydes med en afdragsfri periode på indtil 10 år i den første del af lånets løbetid. Låntyper DLRs udlån har i 2010 i væsentligt omfang været ydet som rentetilpasningslån, langt overvejende med årlige rentetilpasninger. Alene 15 pct. af långivningen har været ydet med fast rente. Udviklingen mod rentetilpasningslån som den dominerende låntype er blevet mere udtalt gennem de DLRs udlånsportefølje Låneporteføljen ultimo 2010 fordelt pct.-vis på Fastfor- Rentetilpas- Garanti- Kortrenterentede lån ningslån lån lån...mio. kr... 1) Landbrugsejendomme Ejerboliger (inkl. boliglandbrug 2) ) Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Andelsboliger Andre ejendomme I alt Note: Alle beløb er opgjort til obligationsrestgæld 1) Cibor- og euriborbaserede lån 2) Landbrugsejendomme under 10 ha uden væsentlig landbrugsaktivitet 8

9 seneste år - godt understøttet af en relativ stor forskel mellem den korte og lange rente. I løbet af 2010 har forskellen mellem 30-årige fastforrentede lån og 1-årige rentetilpasningslån generelt ligget i niveauet 3 til 4 pct. point. Også i 2010 har der således været tale om et relativt stort spænd mellem den korte og lange rente. Det generelt lave renteniveau i 2010 har dog medført, at en større andel af udlånet er ydet som fastforrentede lån sammenlignet med de nærmest foregående år. Udviklingen har samtidig været karakteriseret ved, at en øget andel af långivningen ydes med afdragsfrihed. Nedenstående oversigt viser fordelingen af DLRs udlånsportefølje på låntyper. Det fremgår, at andelen af fastforrentede lån er faldet fra 41 pct. i 2006 til 19 pct. i Tilsvarende er andelen af rentetilpasningslån i samme periode øget fra 55 pct. til 66 pct. DLR har ikke siden marts 2008 tilbudt cibor- og euriborbaserede lån som følge af afsætningsvanskeligheder for de bagvedliggende obligationer. På produktområdet er det DLRs generelle politik at tilbyde standardiserede finansieringsløsninger. Herefter kan DLRs samarbejdspartnere pengeinstitutterne som en overbygning på DLR-lån eventuelt tilbyde finansielle instrumenter som for eksempel rente- og valutaswaps m.v. løsninger, der kan tilpasses lånsøgers individuelle behov. Kapitalfremskaffelse funding DLRs kapitalfremskaffelse til brug for udlånet er udelukkende baseret på obligationsudstedelse. Samtidig sker långivningen under overholdelse af fuld balance og gennemsigtighed mellem udlån og obligationsudstedelse. DLR anvender det "specifikke" balanceprincip i den mest restriktive form, hvilket indebærer fuld overensstemmelse mellem de betalinger, som DLR modtager fra låntagerne, og DLRs betalinger til obligationsejerne. Med den danske lovgivning om særligt dækkede obligationer, der trådte i kraft den 1. juli 2007, blev EU s fælles regler om "covered bonds" implementeret i dansk finansiel lovgivning. DLRs udlånsportefølje fordelt på låntyper (pct.) Fastforrentede lån Rentetilpasningslån Garantilån 1) Kortrentelån 2) Note: Oplysninger baseret på obligationsrestgælden 1) Lån med renteloft 2) Cibor- og euriborbaserede lån 9

10 DLRs obligationsudstedelse som grundlag for udlånsaktiviteten har i 2010 udelukkende været baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er), der er karakteriseret ved, at der skal anvendes bestemte sikre aktiver som grundlag for obligationsudstedelsen primært sikkerhed i fast ejendom. DLRs SDO er udstedes i et særligt kapitalcenter kapitalcenter B der også rummer de realkreditpantebreve m.v., der danner basis for obligationsudstedelsen. Centret rummer desuden supplerende sikkerheder tilført dels ved ydelse af lån til erhvervsejendomme i intervallet pct. af markedsværdien, dels ved en eventuel overskridelse af Loan-to-Value -grænser (LTV) konstateret ved den løbende overvågning af de pantsatte ejendommes markedsværdi. Den væsentligste forskel mellem SDO er og traditionelle realkreditobligationer (RO er) er, at for den førstnævnte obligationstype skal lovgivningens maksimale lånegrænser (LTV-grænser) være overholdt i hele realkreditlånets løbetid. Såfremt dette ikke er tilfældet for eksempel som følge af faldende ejendomspriser, hvorved en del af lånet placeres ud over LTV-grænsen skal realkreditinstituttet tilføre supplerende sikkerheder svarende til den del af lånet, der er placeret ud over LTV-grænsen. De pågældende sikkerheder skal bestå af bestemte sikre aktiver eksempelvis statsobligationer, egne SDO er samt tabsgarantier stillet af de låneformidlende pengeinstitutter. For traditionelle realkreditobligationer skal lovgivningens øvre lånegrænser kun være overholdt på tidspunktet for lånetilbuddets afgivelse. Lovgivningen om særligt dækkede obligationer udelukker ikke, at et realkreditinstitut fortsat kan udstede traditionelle realkreditobligationer efter hidtidige regler. Det forhold, at lovgivningens maksimale lånegrænse skal være overholdt for SDO-lånene i hele løbetiden, betyder, at der skal ske en løbende overvågning af hver enkelt pantsat ejendoms markedsværdi. For erhvervsejendomme skal overvågningen ske årligt, mens den for boligejendomme skal ske mindst hvert tredje år. Ved betydelige fald i ejendomspriserne kan der blive tale om ekstraordinære overvågninger. For lån over 3 mio. EUR eller lån, der overstiger 5 pct. af instituttets egenkapital, skal ejendomsvurderingen mindst hvert tredje år kontrolleres af en vurderingssagkyndig. For boligejendomme er lånegrænsen 80 pct. For erhvervsejendomme kan ydes lån op til 70 pct. af markedsværdien, såfremt der af realkreditinstituttet stilles en supplerende sikkerhed på 10 pct. for den del af lånet, der er placeret mellem 60 og 70 pct. af markedsværdien. De betydelige prisfald på stort set alle ejendomskategorier gennem de seneste år har betydet, at kravet til supplerende sikkerhedsstillelse er et forhold, der må tages nøje højde for ved kapitalplanlægningen. Dette understreges af, at den supplerende sikkerhedsstillelse skal ske i forholdet 1:1. For DLRs vedkommende udgjorde den supplerende sikkerhedsstillelse 10,3 mia. kr. ved udgangen af Sikkerhedsstillelsen 10

11 består af egne udstedte SDO er og af tabs- og forhåndslånsgarantier stillet af låneformidlende pengeinstitutter. Statsgaranteret seniorgæld Med henblik på at sikre et kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse ved overskridelse af LTV-grænserne på DLRs SDObaserede udlån udstedte DLR medio 2010 statsgaranteret seniorgæld for 7,5 mia. kr. på baggrund af et forudgående garantitilsagn fra Finansiel Stabilitet. Optagelse af den statsgaranterede seniorgæld er sket dels i form af en USD-udstedelse til en modværdi af 2,5 mia. kr., dels udstedelse af 5 mia. denomineret i danske kr. USD-lånet på nom USD blev optaget ved DLRs deltagelse i en fællesudstedelse. DLR stod selv for udstedelse af den øvrige seniorgæld på 5,0 mia. kr., der blev placeret i DLRs egenbeholdning med henblik på eventuelt efterfølgende salg. Med optagelsen af den statsgaranterede seniorgæld har DLR styrket sit kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse, således at DLR kan modstå eventuelle yderligere generelle prisfald på landbrugsog erhvervsejendomme på i størrelsesordenen 20 pct. Refinansiering af rentetilpasningslån I modsætning til tidligere, hvor det til refinansieringen nødvendige obligationssalg var koncentreret på relativt få auktioner i december måned, indebærer det betydelige omfang af RT-lån, at realkreditinstitutterne nu gennemfører flere auktioner over året kombineret med, at obligationssalget også sker gennem løbende emissioner. Denne spredning af obligationssalget medfører, at renterne på de refinansierede RT-lån kan udvise større variationer end tidligere mellem realkreditinstitutterne. Baggrunden for at sprede det meget betydelige obligationssalg i forbindelse med refinansiering af RT-lån er risikoen for en negativ påvirkning af den finansielle stabilitet i Danmark ved kortvarige udsving i renten. På den baggrund indgik Nationalbanken og realkreditinstitutterne i 2009 en aftale om, at refinansieringen af nye RT-lån skal ske på andre tidspunkter end ved et årsskifte. For DLR betyder aftalen, at DLR fra begyndelsen af 2010 ikke længere har tilbudt RT-lån, der skal refinansieres ved et årsskifte. Nye RT-lån i danske kroner er i stedet tilbudt med refinansiering primo april eller primo oktober måned, og refinansieringen af nye lån i EUR vil finde sted primo april måned. DLR har derfor i 2010 i forhold til tidligere år afholdt auktioner i henholdsvis marts, september og december i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån (RT-lån) primo april 2010, primo oktober 2010 og primo januar På marts-auktionen udbød DLR euroobligationer for nominelt 120 mio. EUR og på september-auktio- 11

12 nen kroneobligationer for nominelt 2,2 mia. kr. På december-auktionen, som var fordelt over 5 auktionsdage, udbød DLR kroneobligationer for nominelt 35,7 mia. kr. og euroobligationer for nominelt 3,4 mia. EUR. Rating DLRs obligationer er ratet af Moody s Investors Service. DLR modtog første gang en rating i september 2003, hvor DLRs obligationer blev tildelt ratingen Aa1 den næsthøjeste karakter efter Moody s karakterskala. DLR blev som institut (Issuer rating) rated A1. Den tildelte rating var begrundet i DLRs fintmaskede distributionsnet, kvaliteten i DLRs låneportefølje samt det relativt lave omkostningsniveau i forhold til DLRs indtægter. Som følge af finanskrisen nedjusterede Moody s primo november 2009 DLRs Issuer rating med to trin til A3 fra A1 med negativt outlook. Denne rating har ikke ændret sig i løbet af Ratingen af DLRs obligationer på Aa1 blev ikke ændret i forbindelse med ændringerne i DLRs udstederrating og ratingen af den hybride kernekapital og er ikke i øvrigt ændret i løbet af Obligationsratingen omfatter alle DLRs obligationer, det vil sige både de traditionelle realkreditobligationer, der er udstedt i instituttet i øvrigt og de særligt dækkede obligationer (SDO er), der er udstedt i kapitalcenter B. Kapitaldækningsregler Kreditrisici Med EU s kapitaldækningsregler, som trådte i kraft primo 2007, har kreditinstitutter mulighed for at anvende mere eller mindre avancerede metoder til opgørelse af virksomhedens kapitalbehov. Det afgørende nye er, at kreditinstituttet afhængig af metodevalg får mulighed for at foretage kapitaldækning af hver eksponering svarende til en modelmæssig beregnet risiko på eksponeringen. Efter reglerne for opgørelse af kreditrisikoen kan kreditinstitutter vælge mellem tre metoder. I november 2009 blev DLRs Preferred Stock Rating ligeledes nedjusteret med to trin til Baa2 fra A3 med negativt outlook. Denne rating vedrører den hybride Tier 1 kapital på 100 mio. EUR, som DLR optog i juni 2005 på det europæiske kapitalmarked, hvor transaktionen blev rated A3 af Moody s. I forbindelse med, at Moody s har ændret principperne for rating af efterstillet kapital og hybrid kernekapital, blev denne rating yderligere nedjusteret i foråret 2010 fra Baa2 til Baa3 med fortsat negativt outlook. Den første og mindst komplekse metode standardmetoden har kunnet anvendes med virkning fra 1. januar DLR har også i 2010 anvendt denne metode. De to øvrige metoder IRBmetoderne (intern rating baserede metoder) adskiller sig fra standardmetoden ved, at det enkelte kreditinstitut selv skal estimere risikoen på låneporteføljen ud fra blandt andet individuelt beregnede PD er ( probability of default ), det vil sige sandsynligheden for, at kunden misligholder sit engagement. 12

13 Den mindst komplekse af IRBmetoderne Foundation IRB forudsætter, at kreditinstituttet selv beregner PD er, jævnfør ovenfor. Øvrige variable fastlægges lovgivningsmæssigt. Den anden og mest avancerede metode Advanced IRB M forudsætter, at kreditinstituttet stort set estimerer alle variable til beregning af kapitalbehovet, herunder PD er og LGD er ( loss given default ). Sidstnævnte udtrykker den del af eksponeringen, der forventes tabt, såfremt kunden misligholder sine betalinger. Kreditinstitutter får ved anvendelse af IRB-metoden mulighed for en bedre styring af kreditrisici og dermed et bedre grundlag for beregning af kapitalkravet. DLR anvender den intern rating baserede metode i forbindelse med kreditvurdering af landbrugskunder. DLR er i fortsat dialog med Finanstilsynet om en endelig ansøgning om at blive godkendt som avanceret IRB-institut. Markedsrisici Opgørelse af markedsrisici kan ske efter to metoder dels en standardmetode, dels en avanceret metode. DLR benytter standardmetoden til opgørelse af markedsrisici. Operationelle risici Operationelle risici knytter sig til risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl, eksterne begivenheder, retslige risici m.v. Der kan anvendes tre metoder til opgørelse af operationelle risici basisindikatormetoden, standardindikatormetoden samt den avancerede målemetode for operationelle risici. DLR har på grund af DLRs relativt homogene forretningsområde valgt at benytte basisindikatormetoden, der beregnes ud fra et 3-årigt gennemsnit af summen af nettorenteindtægter og ikkerente-relaterede nettoindtægter. Kapitalkravet beregnes som 15 pct. af basisindikatoren. Risikoforhold Risikostyring er et centralt element i DLRs daglige drift, selv om DLRs kreditmæssige såvel som finansielle risici vurderes at være begrænsede. Den begrænsede risikoeksponering kan bl.a. tilskrives en detaljeret risikoreducerende lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer samt obligationsbekendtgørelsen. Som led i DLRs udlånsaktivitet iagttages desuden det specifikke balanceprincip, som det er fastlagt i ovennævnte lovgivning. Princippet indebærer, at der er fuld overensstemmelse mellem de betalinger, som DLR modtager fra låntagerne, og DLRs betalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder endvidere, at DLR reelt ikke påtager sig renteog valutarisici samt likviditets- og refinansieringsrisici, herunder risici ved førtidig indfrielse af lån. Den væsentligste form for risiko er kreditrisikoen, det vil sige risikoen for låntagers manglende betalingsevne. Det overordnede ansvar for at afgrænse og overvåge DLRs risici har bestyrelsen, som derfor har fast- 13

14 lagt de overordnede politikker, retningslinjer og rammer for de risici, som DLR må påtage sig. På basis af dette er ansvaret delegeret videre i organisationen. Bestyrelsen informeres om og behandler de overordnede risikoforhold på bestyrelsesmøder samt på ad hoc basis, når situationen tilsiger det. Direktionen informeres løbende om DLRs risici og er ligeledes involveret i den løbende overvågning og styring af risici, når det vedrører forhold af mere overordnet og principiel karakter inden for de enkelte risikoområder. I forbindelse med implementering af regelsættet i Bekendtgørelse om ledelse og styring i kreditinstitutter ( 71-bekendtgørelsen) udstedt i december 2010 vil DLR i løbet af 2011 yderligere styrke kontroller og rapportering. Kreditrisiko DLR yder lån mod tinglyst pant i fast ejendom under iagttagelse af lovgivningens fastsatte grænser for lånenes sikkerhedsmæssige placering. DLRs bestyrelse har fastlagt retningslinjer for DLRs kreditgivning, herunder grænser for direktionens kreditbeføjelse. Inden for disse rammer er videre i interne forretningsgange og instrukser fastlagt kreditpolitiske retningslinjer og fastsat øvre grænser for kreditbeføjelser for de forskellige led i DLRs kreditorganisation. Bestyrelsen skal godkende bevilling af engagementer i DLR i de sager, hvor det samlede engagement overstiger et af bestyrelsen nærmere fastsat beløb. Med henblik på at kortlægge kreditrisikoen gennemføres en grundig undersøgelse af lånsøgers økonomiske forhold. Undersøgelsen omfatter for det første fastlæggelse af markedsværdien af den ejendom, der ønskes belånt. Denne vurdering foretages af DLRs egne vurderingssagkyndige. For det andet en kreditprøvning, herunder en kreditscoring af lånsøger, der foretages af DLRs udlånsafdeling i København. Der er herved etableret funktionsadskillelse mellem vurdering og kreditprøvning. Ud over pantesikkerheden i de belånte ejendomme og en grundig kreditprøvning har DLR yderligere reduceret tabs- og kreditrisikoen gennem tabsbegrænsende aftaler med sin aktionærkreds lokale og regionale pengeinstitutter som stiller tabsgarantier for formidlede lån. For lån til byerhvervsejendomme, det vil sige private boligudlejningsejendomme, private andelsboliger, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme, stiller pengeinstituttet en individuel tabsgaranti, der omfatter den yderst placerede del af belåningen. Dette medfører, at DLRs tabsrisici ved lån til de nævnte ejendomstyper er stærkt begrænsede. Lån til jordbrugsejendomme landbrugs- og gartneriejendomme er ligeledes omfattet af en garantiaftale mellem DLR og de samarbejdende pengeinstitutter. Der er tale om en kollektiv garantiordning, der træder i kraft, såfremt DLRs samlede tab på landbrugslån formidlet af aktionærpengeinstitutterne inden for det enkelte kalenderår overstiger et forud 14

15 fastsat beløb. Garantiordningen indebærer, at DLRs tabsrisiko ved udlån til jordbrugsejendomme må betegnes som overskuelig og relativt begrænset. Ved udgangen af 2010 var 92 pct. af DLRs samlede låneportefølje omfattet af ovennævnte garantikoncepter. Hovedparten af de engagementer, der ikke er omfattet af garantier, har som oftest en lav LTV-værdi. Beregninger over låneporteføljens sikkerhedsmæssige placering i de belånte jordbrugsejendomme (LTV) underbygger DLRs begrænsede tabsrisici. Ved udgangen af 2010 var således 91 pct. af udlånet til produktionsejendomme placeret inden for 60 pct. af DLRs senest foretagne vurderinger, herunder værdiansættelser foretaget i forbindelse med den løbende SDO-overvågning. Den løbende overvågning af LTVværdier er en fast bestanddel af DLRs ledelsesrapportering. Der udarbejdes ligeledes løbende engagementsoversigter vedrørende de enkelte pengeinstitutter med henblik på styring af DLRs modpartsrisiko på garantistillere. Organisatorisk varetages overvågningen og styringen af kreditrisici af DLRs kreditafdeling, som ligeledes foretager rapporteringen til direktion og bestyrelse. På porteføljeniveau varetages overvågningen, styringen og rapporteringen om kreditrisici af DLRs direktionssekretariat og af kreditrisikokontrolenheden. Foruden overvågning af kreditrisici forestår kreditrisikokontrolenheden udvikling og implementering af DLRs kreditscoremodeller, der bruges som supplement til vurderingen af kredit- og panterisiko, både i den løbende overvågning og ved bevilling af nye lån til landbrugskunder. De samme modeller forventes at danne grundlag for anvendelse af den avancerede IRB-metode til solvensopgørelse og kapitaldækning. Kreditscoremodellerne dækker DLRs landbrugsportefølje, mens der for byerhvervsporteføljen endnu ikke er udviklet modeller. Modellerne anvendes til at estimere risikoparametrene PD og LGD, der dækker over dels sandsynligheden for låntagers misligholdelse af lån, dels et eventuelt tab givet misligholdelse. Modellen for PD er baseret på en statistisk model suppleret med ekspert -baserede udvidelser. Den statistiske model estimerer PD ud fra en række relevante nøgletal fra låntagers årsregnskab samt låntagers eventuelle historiske betalingsadfærd og øvrige karakteristika i kundens hidtidige låneforhold. Det ekspertbaserede supplement inkluderer en intern vurdering af låntagers økonomi i et længere historisk perspektiv samt en intern vurdering af den aktuelle og kommende konjunktursituations påvirkning af låntager. Modellen for LGD er baseret på en justeret værdi af pantesikkerheden samt en beregning, der tager højde for lånets størrelse og yderligere omkostninger. Finansielle risici Renterisiko DLRs finansielle risici er i praksis kun knyttet til renterisikoen på 15

16 fondsbeholdningen, hvor lovgivningens krav er, at risikoen ikke må overstige 8 pct. af basiskapitalen. Renterisikoen defineres som kursreguleringen i tilfælde af en ændring i markedsrenten på 1 pct. point. Med DLRs basiskapital ultimo 2010 svarer dette til en maksimal tilladt renterisiko på 1.017,4 mio. kr. DLR anvender efter en konkret vurdering afledte finansielle instrumenter som repoforretninger og futures i styringen af renterisikoen. DLRs bestyrelse har fastsat en grænse for renterisikoen på maksimalt 3 pct. af DLRs basiskapital. Ved udgangen af 2010 androg DLRs relative renterisiko 1,96 pct. Dette svarer til en kursregulering af fondsbeholdningen på 248,7 mio. kr. ved en ændring i markedsrenten på 1 pct. point. For så vidt angår midler hidrørende fra optagelse af hybrid kernekapital (100 mio. EUR), pådrager DLR sig en begrænset renterisiko. Den hybride kernekapital med fast rente er via en renteswap ændret til 3 måneders variabel rente (euribor). Provenuet fra transaktionerne er placeret i euribor 3 obligationer. Provenuet fra det statslige hybride kapitalindskud (4,8 mia. DKK) er ligeledes placeret i obligationer med en relativ kort løbetid. DLR optog medio 2010 statsgaranteret seniorgæld i USD for modværdien af 2,5 mia. kr. Provenuet i USD er swappet til DKK med 3 måneders rentefixing. Provenuet herfra er ligeledes placeret i obligationer med relativ kort løbetid. Likviditetsrisiko DLRs anvendelse af det specifikke balanceprincip medfører, at betalinger på ydede lån og udstedte obligationer følger hinanden nøje (Matchfunding). DLR får dog ved førtidig indfrielse af lån (straksindfrielser) tilført likviditet, som efterfølgende placeres, indtil beløbet skal udbetales til obligationsejerne som led i ekstraordinære udtrækninger. Likviditeten placeres som terminsindskud i pengeinstitutter eller i rentetilpasningsobligationer. Overskydende midler, som fremkommer ved låntagers kvartårlige ydelser på rentetilpasningslån, placeres i obligationer og separeres fra den øvrige fondsbeholdning. Valutakursrisiko Opgjort efter Finanstilsynets valutaindikator 2 var DLRs valutakursrisiko 0,4 mio. kr. ved udgangen af 2010 svarende til 0,003 pct. af basiskapitalen. Finanstilsynets valutaindikator 2 må ifølge lovgivningen højst udgøre 0,1 pct. af basiskapitalen. Årsagen til den begrænsede valutakursrisiko er, at lån udbetalt i fremmed valuta, for eksempel EUR, altid fundes i den pågældende valuta. Aktierisiko DLR placerer generelt ikke midler i aktier. Ved udgangen af 2010 bestod DLRs aktiebeholdning af poster i VP Securities og e-nettet. Operationelle risici DLR benytter som tidligere nævnt basisindikatormetoden. Efter denne metode udgør operationelle risici et beløb på 1,4 mia. kr. af de risikovægtede poster. Det medfører et kapital- 16

17 behov på 111 mio. kr. til dækning af operationelle risici ved udgangen af Solvensbehov DLR har en relativ enkel forretningsmodel, hvor den væsentligste risikofaktor er kreditrisiko knyttet til låntagernes betalingsevne. På den baggrund har DLR ikke udviklet egentlige matematiske kapitalmodeller i forbindelse med opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Udgangspunktet for beregningen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er den forventede basisindtjening i 2011, jævnfør det af bestyrelsen godkendte budget. Herefter inddrages DLRs risici, ligesom der foretages stresstest af væsentlige risikoområder og af DLRs indtjening. Forudsætninger Følgende forhold indgår ved stresstest af den forventede basisindtjening for 2011: 4 basisindtjeningen reduceres med 17 pct. 4 inden for rammerne af de tabsbegrænsende aftaler (garantiordninger), som DLR har etableret med lokale og regionale pengeinstitutter (DLRs aktionærer), antages, at DLR på sit landbrugsudlån pådrages maksimale tab. Der henvises til beskrivelsen af de tabsbegrænsende aftaler i afsnittet Risikoforhold. 4 nedskrivninger svarende til knap 1 pct. af udlånsporteføljen ultimo markedsrenten stiger med 1,35 pct. point. 4 ejendomspriserne falder med 20 pct. i forhold til det markedsprisniveau, der senest er konstateret af DLR ved blandt andet en ekstraordinær overvågning af de belånte ejendomme. For ejendomme, hvor DLRs belåning er baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er), vil et prisfald af den nævnte karakter udløse et yderligere behov om supplerende sikkerhedsstillelse. I stresstesten indgår de forventede låneomkostninger, der er forbundet med finansieringen af den supplerende sikkerhedsstillelse. 4 øget risiko på finansielle modparter. Med henblik på at opfylde kravet om, at overvejelser omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettet, er tillige valgt at gennemføre en stresstest af DLRs økonomi dækkende perioden Der er forudsat et negativt konjunkturforløb, men under hensyntagen til indholdet af de tabsbegrænsende aftaler, som DLR har indgået med pengeinstitutterne. Da der er tale om en periode, der rækker ud over 2011, indgår også forventede indtægter. Ud over de forhold, der indgår i stresstesten af den forventede basisindtjening for 2011, er vurderet, om yderligere forhold skal indgå ved fastlæggelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Ved vurderingen er gennemgået de forhold, der er nævnt i bilag 1 (punkterne 28-84) i bekendtgørelsen om kapitaldækning nr af 28. oktober Med de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, er DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov beregnet. Der henvises til DLRs 17

18 hjemmeside (www.dlr.dk under menupunktet solvens ). Intern proces Ved fastlæggelsen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er relevante afdelinger i DLR inddraget. Dette gælder både ved indledende og efterfølgende drøftelser af graden af stresstest af de forskellige forretningsområder. Direktionen (ved direktionssekretariatet) forestår den interne proces ved fastlæggelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. DLR følger samtidig løbende udviklingen i en række relevante parametre med henblik på sikre, at det opgjorte solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital afspejler den aktuelle risikoprofil. Bestyrelsesforelæggelse sker på det sidste møde inden offentliggørelse af henholdsvis årsrapport og perioderegnskaber. Da DLR ikke har tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risici, foretager bestyrelsen den uafhængige vurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for DLRs risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsens og direktionens holdning til god risikostyring og intern kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen er, at risikostyring og intern kontrol skal styre og i muligt omfang eliminere risikoen for fejl og mangler. Holdningen formidles til stadighed på alle niveauer. DLRs risikostyrings- og interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen skaber rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås. Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget vurderer og overvåger løbende væsentlige risici og interne kontroller i forbindelse med DLRs aktiviteter og deres eventuelle indflydelse på regnskabsaflæggelsesprocessen. Kontrolmiljø Direktionen vurderer løbende DLRs organisationsstruktur og bemanding på væsentlige områder, herunder inden for områder relateret til regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget fastlægger, godkender og overvåger overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaf læggelsesprocessen. Grundlaget herfor er en klar organisationsstruktur, klare rapporteringslinjer, autorisations- og attestationsprocedurer samt person- og funktionsadskillelse. Bestyrelsen har i overensstemmelse med lovgivningens krav etableret en intern revision, der refererer til bestyrelsen, og som i overensstemmelse med en af bestyrelsen god- 18

19 kendt revisionsplan stikprøvevis reviderer forretningsgange og interne kontroller på væsentlige og risikofyldte områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker, manualer, procedurer m.v. inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder: 4 forretningsgange for økonomifunktionen 4 forretningsgange for regnskabsaflæggelsen 4 forretningsgange for bogføring 4 forretningsgange for anbringelse af likvide midler, samt 4 it-sikkerhedspolitik. Samtlige forretningsgange samt relevante politikker, manualer og procedurer er tilgængelige på DLRs medarbejderportal. Direktionen overvåger løbende overholdelsen af relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til revisionsudvalget. Risikovurdering Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget foretager løbende en overordnet vurdering og overvågning af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen, herunder direktionen og revisionsudvalget tager som led i risikovurderingen årligt stilling til risikoen for besvigelser og til de foranstaltninger, der skal tages med henblik på at reducere og/eller eliminere disse risici. Beslutning om tiltag med henblik på reduktion og/eller eliminering af risici baseres på en vurdering af væsentlighed og/eller cost/benefitanalyser. Kontrolaktiviteter Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen. Målet med kontrolaktiviteterne er at sikre, at de af ledelsen udstukne mål, politikker, manualer, procedurer m.v. opfyldes, samt rettidigt at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser, mangler m.v. Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller samt generelle it-kontroller og automatiske applikationskontroller i de anvendte it-systemer m.v. Økonomiafdelingen har etableret en formel rapporteringsproces, der omfatter budgetrapportering og månedlig resultatrapportering inklusive afvigelsesrapporter med kvartalsvis ajourføring af skøn for året. Overvågning Ethvert risikostyrings- og internt kontrolsystem skal løbende overvåges, kontrolleres og kvalitetssikres for at sikre, at det er effektivt. Overvågningen sker ved løbende og/eller periodiske vurderinger og kontroller på alle niveauer i DLR. Omfanget og hyppigheden af de periodiske vurderinger afhænger primært af risikovurderingen herfor og effektiviteten af de løbende kontroller. 19

20 Eventuelle svagheder, kontrolsvigt, overskridelse af udstukne politikker, rammer m.v. eller andre væsentlige afvigelser rapporteres til direktionen. Væsentlige forhold rapporteres tillige til bestyrelsen, herunder revisionsudvalget. De generalforsamlingsvalgte revisorer henholdsvis intern revision rapporterer i revisionsprotokollen til bestyrelsen om væsentlige svagheder i DLRs interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Mindre væsentlige forhold rapporteres i revisionsrapporter til direktionen. Revisionsudvalget overvåger regnskabsaflæggelsesprocessen og om DLRs interne kontrolsystemer, interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt. Revisionsudvalget overvåger, at direktionen reagerer effektivt på eventuelle svagheder og/eller mangler, samt at aftalte tiltag i relation til styrkelse af risikostyring og interne kontroller i relation til regnskabsaflæggelsesprocessen implementeres som planlagt. Direktionen følger op på implementeringen af forhold, der er omtalt i revisionsrapporter m.v. Elektronisk tinglysning Tinglysningssystemet er i dag en integreret del af finanssektorens sagsbehandlingssystemer. Det betyder, at finanssektoren er afhængig af, at de services, som tinglysningssystemet stiller til rådighed, til stadighed fungerer optimalt. Forespørgsler på hæftelser i tingbogen er således det første skridt ved behandling af låneansøgninger, og muligheden for en efterfølgende tinglysning af fordringer er afgørende for lånesagernes afslutning. Finanssektoren anvender primært den såkaldte system-til-system grænseflade. 70 pct. af sektorens anmeldelser til tinglysningssystemet passerer denne flade, mens de resterende typisk mere komplekse sager håndteres via I 2010 har den finansielle sektor foretaget over 1,2 mio. anmeldelser og 2,4 mio. forespørgsler. Elektronisk tinglysning i Bilbogen blev indført i oktober 2010, mens de sidste dele af tinglysningen bliver digital, når Domstolsstyrelsens Andelsboligbog og Personbog tages i brug i marts Videnressourcer DLRs videnressourcer er primært knyttet til DLRs medarbejdere. Da DLR har et tæt samarbejde med lokale og regionale pengeinstitutter, er det ligeledes væsentligt, at medarbejdere i pengeinstitutterne løbende har en opdateret viden om DLR som virksomhed, herunder hvilke ydelser DLR kan levere. DLR er en virksomhed, hvor kommunikation og driftsafvikling hviler på anvendelse af moderne teknologi. Det er derfor afgørende, at DLRs medarbejdere løbende blandt andet gennem efteruddannelse kan opretholde og udbygge deres viden og dermed bidrage til at sikre DLRs indtjeningsgrundlag. DLR er medlem af Finanssektorens Uddannelsescenter. Procedurer for DLRs administration er nedskrevet i interne forretningsgange, arbejdsgange og instrukser, 20

Årsrapport 2009. er realkredit. 9. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@ dlr.dk

Årsrapport 2009. er realkredit. 9. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@ dlr.dk Årsrapport 2009 9. regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr. 1780 København 25781309V Nyropsgade Tlf. 70 10 21 00 90 1780 Fax København 33 93 95 00 V Tlf. 70 10 00 www.dlr.dk 90 Fax

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Årsrapport 2008. er realkredit. 8. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk

Årsrapport 2008. er realkredit. 8. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk Årsrapport 2008 8. regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr. 1780 København 25781309V Nyropsgade Tlf. 70 10 21 00 90 1780 Fax København 33 93 95 00 V Tlf. 70 10 00 www.dlr.dk 90 Fax

Læs mere

Årsrapport 2007. er realkredit. 7. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk

Årsrapport 2007. er realkredit. 7. regnskabsår. www.dlr.dk dlr@dlr.dk Årsrapport 2007 7. regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr. 1780 København 25781309V Nyropsgade Tlf. 70 10 21 00 90 1780 Fax København 33 93 95 00 V Tlf. 70 10 00 www.dlr.dk 90 Fax

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015. Den 23. april 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015. Vedlagt følger kvartalsrapport for DLR

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Halvårsresultat på 111 mio. kr. før skat Stor konverteringsaktivitet Ledelsesberetning Resultat LR Realkredits resultat før skat for

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Årsrapport 2005. er realkredit. Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk

Årsrapport 2005. er realkredit. Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk Årsrapport 2005 er realkredit Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk Indholdsfortegnelse Hovedtal. 3 Ledelsens.beretning. 4 Udlånsaktiviteten.i.2005. 4 Risikoforhold................................

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012. er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.

ÅRSRAPPORT 2012. er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr. er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.dk ÅRSRAPPORT 2012 012 2012 DLR KREDIT A/S NYROPSGADE 21 1780 KØBENHAVN

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 2002 2001 Indeks BASISINDTJENING OG ÅRETS

Læs mere

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002 Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Totalkredit A/S s bestyrelse har på et møde den 6. februar 2002 behandlet årsrapport og regnskab

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

...realkredit til landbrug, byerhverv og andelsboliger

...realkredit til landbrug, byerhverv og andelsboliger Side 1 af 9 Eksperter i......realkredit til landbrug, byerhverv og andelsboliger Juni 2013 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

risiko- og KAPiTAlSTYring februar 2014

risiko- og KAPiTAlSTYring februar 2014 er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.dk risiko- og KAPiTAlSTYring februar 2014 isi 2013 DLR KREDIT A/S NYROPSGADE

Læs mere

Realkredit til landbrug, byerhverv og andelsboliger

Realkredit til landbrug, byerhverv og andelsboliger Side 1 af 8 Realkredit til landbrug, byerhverv og andelsboliger Juni 2015 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering, uanset om der

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

årsrapport 2013 er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.

årsrapport 2013 er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr. er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.dk årsrapport 2013 013 2013 DLR KREDIT A/S NYROPSGADE 21 1780 KØBENHAVN

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab er en del af Nordea koncernen. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

DLR Kredit A/S INVESTORPRÆSENTATION. August 2015

DLR Kredit A/S INVESTORPRÆSENTATION. August 2015 DLR Kredit A/S INVESTORPRÆSENTATION August 2015 DLR KREDIT 1H 2015 I HOVEDTRÆK DLRs regnskab for 1. halvår 2015 Tilfredsstillende perioderesultat på 377,0 mio. kr. før skat Basisindtjening forbedret med

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt...2 2. Lånetyper...3 2.1. Obligationslån...3 2.2. Kontantlån...3 2.3. Rentetilpasningslån (Flelån)...3 2.4. Lån med renteloft...3 2.5.

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 3% B 2047 IO (DKK)

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 3% B 2047 IO (DKK) ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S (herefter DLR eller Udsteder ) 3% B 2047 IO (DKK) Disse endelige vilkår (herefter de Endelige Vilkår ) gælder for særligt

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 2% jan B 2020 (DKK)

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 2% jan B 2020 (DKK) ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S (herefter DLR eller Udsteder ) 2% jan B 2020 (DKK) Disse endelige vilkår (herefter de Endelige Vilkår ) gælder for særligt

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse Redegørelse for beregning af solvensbehov for Dragsholm Sparekasse 5. september 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse: Konsolidering Forretningsprofil Stresstest Kreditrisiko o Stigning i Sparekassens tabs-

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

Årsrapport 2014. er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.

Årsrapport 2014. er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr. er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr. 25781309 Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.dk Årsrapport 2014 014 2014 DLR KREDIT A/S NYROPSGADE 21 1780 KØBENHAVN

Læs mere

Halvårsrapport 2006. Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk

Halvårsrapport 2006. Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Halvårsrapport 2006 Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Tilfredsstillende 1. halvår 2006 for Sparekassen Himmerland Resumé * Antallet af garanter er i halvåret steget

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici

Information om kapitalforhold og risici Information om kapitalforhold og risici (opdateret 25-02-2015) Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S skal overholde en række detaljerede oplysningskrav ved at offentliggøre målsætninger og politikker for

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København. 7. februar 2007. 14. august 2008

Til OMX Den Nordiske Børs København. 7. februar 2007. 14. august 2008 Til OMX Den Nordiske Børs København Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Kapitalecenter E 7. februar 2007 14. august 2008 Nykredit Realkredit

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen. Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 for Lån & Spar Bank A/S

NASDAQ OMX Copenhagen. Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 for Lån & Spar Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1014 København K CVR-nr. 13 53 85 30 Telefon 33 78 20 00 Telefax 33 78 20 07 E-mail lsb@lsb.dk www.lsb.dk Den 13. maj 2014 Kvartalsrapport 1.

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR

DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR indhold indhold Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 4 Erklæringer af revisorer 5 Opgørelse af totalindkomst 6 Opgørelse af finansiel stilling 7 Opgørelse af ændringer i egenkapital

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 1% okt B 2020 RF (DKK)

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 1% okt B 2020 RF (DKK) ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S (herefter DLR eller Udsteder ) 1% okt B 2020 RF (DKK) Disse endelige vilkår (herefter de Endelige Vilkår ) gælder for særligt

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Risikorapport 2013 1

Risikorapport 2013 1 Risikorapport 2013 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts juli 2012

Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 CVR-nr. 65746018 Møns Bank har åbnet filial i Næstved i november 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Beskrivelse af kapitalbehovsmodel

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere