Årsrapport er realkredit. 9. regnskabsår. dlr.dk

Transkript

1 Årsrapport regnskabsår er realkredit DLR Nyropsgade Kredit A/S 21 CVR-nr København V Nyropsgade Tlf Fax København V Tlf Fax 33 dlr@ dlr.dk 00 dlr@ dlr.dk

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Resume 3 Udlånsaktiviteten i DLRs udlånsportefølje 7 Låntyper 7 Kapitalfremskaffelse funding 8 Refinansiering af rentetilpasningslån 9 Rating 10 Kapitaldækningsregler 11 Risikoforhold 12 Solvensbehov 14 Interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 16 Elektronisk tinglysning 18 Videnressourcer 18 Samfundsansvar 19 Regnskabsberetning 19 Forventninger til Ledelse og administration 22 Anvendt regnskabspraksis 27 Resultatopgørelse 31 Balance 32 Egenkapitalopgørelse 33 Noter til regnskabet 34 Solvens 50 Pengestrømsopgørelse 51 Serieregnskaber 52 Påtegninger 54 Selskabsmeddelelser i Aktionærer i DLR Kredit A/S 60 2

3 Ledelsens beretning Resume Året 2009 bød på mange udfordringer. DLR Kredit kan se tilbage på året med stor tilfredshed. Udlånsmæssigt lå aktiviteten på et pænt niveau med et bruttoudlån på næsten 24 mia. kr. For flere erhverv er realkreditbelåning den foretrukne kilde til finansiering af ejerskifter og investeringer i fast ejendom. Dette er blevet bekræftet i 2009, idet kunderne har ønsket at dække en større andel af finansieringsbehovet med realkreditlån end hidtil med henblik på at nedbringe engagementer med andre kreditgivere. Da bruttoaktiviteten i betydeligt omfang har bestået i omlægning af eksisterende DLR-lån, har resultatet været en tilnærmelsesvis halvering af nettoudlånet i 2009 i forhold til DLRs samlede udlånsportefølje nåede ved udgangen af 2009 op på godt 130 mia. kr. Udviklingen har cementeret DLRs placering inden for de ejendomssegmenter, hvor DLR tilbyder lån. DLR har stort set fastholdt sine markedsandele ved belåning af både landbrugs- og byerhvervsejendomme. Basisindtjeningen androg 622,7 mio. kr. i 2009 mod 596,0 mio. kr. i DLRs tab ligger fortsat på et beskedent niveau, men med baggrund i usikkerheden omkring den økonomiske udvikling er foretaget en betydelig forøgelse af DLRs nedskrivninger med det resultat, at overskuddet før skat blev på 449,9 mio. kr. mod 611,3 mio. kr. i Endelig var 2009 året, hvor DLR gennemførte en markant styrkelse af sit kapitalgrundlag. Dette skete gennem optagelse af statslig hybrid kernekapital og en forhøjelse af DLRs aktiekapital. Lægges hertil DLRs egen konsolidering, nåede basiskapitalen ved udgangen af 2009 op på godt 12,1 mia. kr. mod godt 9,3 mia. kr. ultimo 2008, svarende til en stigning på 30 pct. Ved udgangen af 2009 var solvensprocenten 11,7. Udlånsaktiviteten i 2009 I lighed med tidligere år har DLRs udlånsområder i 2009 været koncentreret til jordbrugsejendomme, kontor- og forretningsejendomme, private boligudlejningsejendomme samt private andelsboliger. Langt den overvejende del af landbrugets lånebehov dækkes traditionelt af realkreditinstitutterne. Dette har også været tilfældet i 2009, hvor erhvervets låneefterspørgsel på trods af utilfredsstillende indtjeningsforhold og faldende jord- og ejendomspriser fortsat har været betydelig. Ligeledes har byerhvervenes låneefterspørgsel uanset den økonomiske afmatning ligget på et pænt niveau. Sammenlagt nåede DLRs bruttoudlån i 2009 op på 23,9 mia. kr. imod 29,9 mia. kr. i Af udlånet udgjorde låneomlægninger knap 50 pct., hvoraf næsten en femtedel bestod af omlægning af lån i andre kreditinstitutter til DLR-lån. Omkring 23 pct. af udlånet kan henføres til finansiering af ejerskifter og investeringer, mens optagelse af tillægslån stod for godt 27 pct. 3

4 Nettoudlånet det vil sige bruttoudlånet med fradrag af indfrielser af lån faldt i 2009 til 7,9 mia. kr. mod 15,9 mia. kr. i Godt 98 pct. af DLRs bruttoudlån formidledes i 2009 af aktionærpengeinstitutter. Jordbrugsejendomme Bruttoudlånet til jordbrugsejendomme (landbrug og gartneri) beløb sig til 16,0 mia. kr. i Heraf udgjorde udlån til boliglandbrug 1,4 mia. kr. I udlånet indgår statsgaranterede etableringslån til yngre jordbrugere (YJ-lån) med ca. 0,1 mia. kr. Som i 2008 androg udlån til jordbrugsejendomme to tredjedele af DLRs samlede bruttoudlån i Nettoudlånet udgjorde 6,1 mia. kr., hvoraf de 0,2 mia. kr. kan henføres til boliglandbrug. Interessen for variabelt forrentede lån har traditionelt været meget betydelig i landbruget var ingen undtagelse, hvor godt 95 pct. af bruttoudlånet blev udbetalt som variabelt forrentede lån i form af rentetilpasningslån. En andel på knap 45 pct. af udlånet gik til finansiering af låneomlægninger, mens nedgangen i omsætningen af landbrugsejendomme medførte, at lån til finansiering af ejerskifter faldt til en andel på 20 pct. af udlånet i 2009 mod 30 pct. i Tillægslån har også i 2009 med knap 30 pct. af udlånet udgjort en væsentlig andel. Tillægslån har blandt andet finansieret indfrielse af anden gæld, herunder lån i pengeinstitutter. Samtidig har de seneste års generelt utilfredsstillende indtjening i landbruget nødvendiggjort låneoptagelse til dækning af underskud, respektive en lettelse af en ofte anstrengt likviditetssituation. Lån til investeringer har generelt vist en faldende tendens. I relation til investeringer kan peges på, at der både inden for kvæg- og svineområdet ofte er tale om udvidelser af eksisterende bedrifter som led i den fortsatte koncentration af produktionen på stadig færre enheder. DLRs andel af realkreditinstitutternes samlede brutto- og nettoudlån til jordbrugsejendomme udgjorde 31 pct., respektive 28 pct. i Udbetalte lån , mio. kr. Jordbrugsejendomme Jordbrugsejendomme Ejerboliger (boliglandbrug) 1) Bruttoudlån, i alt ekstraordinære indfrielser afdrag Nettoudlån Note: Alle beløb er opgjort til kontantværdier 1) Jordbrugsejendomme under 10 ha uden væsentlig landbrugsaktivitet 4

5 Udfordringer Både på kort og langt sigt står dansk landbrug over for betydelige udfordringer. Dette gælder ikke mindst serviceringen af den betydelige gæld, der nærmer sig 350 mia. kr., hvoraf ca. 70 pct. kan henføres til heltidsbedrifter. En afgørende udfordring er derfor krav om en markant forbedring af landbrugserhvervets indtjening, blandt andet gennem en øget effektivisering af driften og en forbedring af prisforholdene. Kravet til en forbedret indtjening understøttes samtidig af faldet i ejendomspriserne, herunder jordværdierne - tilsammen forhold der generelt reducerer landbrugets lånemuligheder. Det er indtrykket, at jordpriserne for landet som helhed er faldet med i størrelsesordenen 20 pct. siden 2008, hvor priserne kulminerede. Det hører med i billedet, at omsætningen af landbrugsejendomme i 2009 har vist en betydelig nedgang. Det forventes, at landbrugets økonomi vil vise en forbedring i 2010 som følge af dels lavere priser på råog hjælpestoffer dels det markante rentefald. Udviklingen for produktpriserne er på baggrund af hidtidige erfaringer vanskelig at forudse, men det er den almindelige opfattelse, at mælkeprisen er på vej opad. Sikring af landbrugets internationale konkurrenceevne er ligeledes en væsentlig udfordring. Endelig må det ikke glemmes, at den gældende EU-budgetaftale om landbrugspolitikken udløber i 2013, hvilket uden tvivl også vil indebære en revurdering af det gældende EU-støtteniveau. Landbrugets utilfredsstillende indtje ning i de seneste regnskabsår, sam menholdt med de faldende ejendomspriser, stiller landbruget over for meget store udfordringer. Krisen kan medføre, at flere landmænd må forlade erhvervet. Kombinationen af DLRs relativt betydelige eksponering mod land- Udbetalte lån , mio. kr. Byerhvervsejendomme og andelsboliger Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Private andelsboliger Industri- og håndværksejendomme Andre ejendomme Udbetalte lån ekstraordinære indfrielser afdrag Nettoudlån Note: Alle beløb er opgjort til kontantværdier 5

6 bruget og karakteren af landbrugets udfordringer understreger vigtigheden af, at DLRs kapitalgrundlag er robust. Det er DLRs opfattelse, at den danske landbrugssektor generelt er godt rustet til at klare udfordringerne. Danske landmænd har tidligere demonstreret en betydelig tilpasningsevne, der har resulteret i størrelsesmæssigt mere effektive bedrifter. Byerhvervsejendomme og andelsboliger Byerhvervsejendomme omfatter private boligudlejningsejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme. Bruttoudlånet til byerhvervsejendomme inklusive andelsboliger m.v. androg 7,9 mia. kr. i Nettoudlånet faldt fra 6,2 mia. kr. i 2008 til 1,9 mia. kr. i 2009 Omkring 94 pct. af bruttoudlånet blev udbetalt med variabel rente som rentetilpasningslån. De faldende ejendomspriser har medført, at DLR ikke sjældent må anmode om nedbringelse af forhåndslån. Udlånet har i 2009 med en andel på godt 20 pct. kun i mindre grad finansieret ejerskifter og investeringer. Over 75 pct. af udlånet er medgået til låneomlægninger eller ydet som tillægslån. Sidstnævnte er ofte ydet med henblik på at styrke låntagers likviditetssituation. Generelt er det indtrykket, at priserne på byerhvervsejendomme har stabiliseret sig i løbet af 2. halvår 2009 efter, at priserne i årets første halvdel havde vist en fortsat faldende tendens. Den beskrevne udvikling må imidlertid vurderes med forsigtighed, da omsætningen af byerhvervsejendomme fortsat er beskeden. En betydelig del af DLRs udlån til private beboelsesejendomme til udlejning samt kontor- og forretningsejendomme er ydet med sikkerhed i såkaldte blandede ejendomme, hvor ejendommene består af kontorog forretningslokaler i kombination DLRs udlånsportefølje , mio. kr. Låneporteføljen ultimo 2009 fordelt pct.-vis på Fastfor- Rentetilpas- Garanti- Kortrenterentede lån ningslån lån lån 1) Jordbrugsejendomme Boliglandbrug Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Andelsboliger Andre ejendomme I alt Note: Alle beløb er opgjort til obligationsrestgæld 1) Cibor- og euriborbaserede lån 6

7 med private boliglejemål. Der er typisk tale om enten større byejendomme med forretninger og kontorer i gadeplan og beboelseslejemål på de overliggende etager eller ejerboliger i kombination med service- eller håndværksvirksomheder. Udlånet til blandede ejendomme rubriceres statistisk efter den ejendomskategori, der arealmæssigt er dominerende. DLR har kun i meget beskedent omfang ydet lån til alment boligbyggeri, der omfatter familie-, ældre- og ungdomsboliger. DLRs andel af realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til boligudlejningsejendomme, inklusive private andelsboliger, udgjorde 11 pct., respektive 7 pct. i For kontor- og forretningsejendomme var andelen 9 pct., respektive 5 pct. for brutto- og nettoudlånet. DLRs udlånsportefølje DLRs udlånsportefølje var ved udgangen af 2009 vokset til over 130 mia. kr. Af realkreditsektorens samlede udlån på mia. kr. ultimo 2009 udgjorde DLRs andel 5,7 pct. Betragtes DLRs markedsandel inden for de udlånsområder, hvor DLR langt overvejende tilbyder lån, udgjorde andelen 17 pct. Både jordbrugsejendomme og byerhvervsejendomme har bidraget til væksten i porteføljen. Da udlånsporteføljen til byerhvervsejendomme generelt er vokset hurtigere end porteføljen til jordbrugsejendomme, har DLR opnået en spredning af porteføljen. Diversificeringen i låneporteføljen har dog været beskeden i de sidste par år. Ultimo 2009 udgjorde lån til jordbrugsejendomme, inklusive boliglandbrug, 70 pct. af DLRs udlånsportefølje, mens lån til byerhvervsejendomme og andelsboliger tegnede sig for 30 pct. Fastforrentede lån, respektive kortrentelån (rentetilpasningslån, ciborog euriborbaserede lån samt garantilån) udgjorde 24 pct., respektive 76 pct. af DLRs udlånsportefølje ved udgangen af Rentetilpasningslån tegnede sig med 60 pct. som den klart dominerende låntype i den samlede portefølje. Lån med en afdragsfri periode udgjorde 52 pct. af DLRs udlånsportefølje ved udgangen af De udlånsområder, hvor lån med afdragsfrihed er mest udbredte, er private boligudlejningsejendomme og andelsboliger, hvor andelen udgør 72 pct. af udlånet. Låntyper DLRs udlån har i 2009 næsten udelukkende været ydet som rentetilpasningslån med årlige rentetilpasninger. Kun 5 pct. af långivningen har været ydet med fast rente. Udviklingen mod rentetilpasningslån som den dominerende låntype er blevet mere udtalt gennem de seneste år - godt understøttet af en kraftig udvidelse af forskellen mellem den korte og lange rente. Ved udgangen af 2009 kunne forskellen mellem 30-årige fastforrentede lån og 1-årige rentetilpasningslån således opgøres til 3,4 pct. point mod 1,1 pct. point ved årets begyndelse. 7

8 Udviklingen har samtidig været karakteriseret ved, at en øget andel af långivningen ydes med afdragsfrihed. Nedenstående oversigt viser fordelingen af DLRs udlånsportefølje på låntyper. Det fremgår, at andelen af fastforrentede lån er faldet fra 43 pct. i 2005 til 24 pct. i Tilsvarende er andelen af rentetilpasningslån i samme periode gået i vejret fra 53 pct. til 60 pct. DLR har ikke siden marts 2008 tilbudt cibor- og euriborbaserede lån som følge af afsætningsvanskeligheder for de bagvedliggende obligationer. På produktområdet er det DLRs generelle politik at tilbyde standardiserede finansieringsløsninger. Herefter kan DLRs samarbejdspartnere - pengeinstitutterne - som en overbygning på DLR-lån tilbyde finansielle instrumenter som for eksempel rente- og valutaswaps, individuelle rentelofter m.v. løsninger, der er tilpasset lånsøgers behov. Kapitalfremskaffelse funding DLRs kapitalfremskaffelse til brug for udlånet er udelukkende baseret på obligationsudstedelse. Samtidig sker långivningen under overholdelse af fuld balance og gennemsigtighed mellem udlån og obligationsudstedelse. DLR anvender det specifikke balanceprincip i den mest restriktive form. Med den danske lovgivning om særligt dækkede obligationer, der trådte i kraft den 1. juli 2007, blev EU's fælles regler om covered bonds implementeret i dansk finansiel lovgivning. DLRs obligationsudstedelse har i 2009 udelukkende været baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er), der er karakteriseret ved, at der skal anvendes bestemte sikre aktiver som grundlag for obligationsudstedelsen primært sikkerhed i fast ejendom. DLRs SDO'er udstedes i et kapitalcenter B, der også rummer de realkreditpantebreve, der danner basis for obligationsudstedelsen. Centret rummer desuden supplerende sikkerheder tilført dels ved ydelse af lån til erhvervsejendomme i intervallet pct. af markedsværdien, dels ved en eventuel overskridelse af LTV-grænser konstateret ved den løbende overvågning af de pantsatte ejendommes markedsværdi. Den væsentligste forskel mellem SDO er og traditionelle realkreditobligationer (RO er) er, at for den førstnævnte obligationstype skal lovgivningens maksimale lånegrænser DLRs udlånsportefølje fordelt på låntyper, (pct.) Fastforrentede lån Rentetilpasningslån Garantilån 1) Kortrentelån 2) Note: Oplysninger baseret på obligationsrestgælden 1) Lån med renteloft 2) Cibor- og euriborbaserede lån 8

9 (LTV-grænser) være overholdt i hele realkreditlånets løbetid. Såfremt dette ikke er tilfældet for eksempel som følge af faldende ejendomspriser, hvorved en del af lånet placeres ud over LTV-grænsen skal realkreditinstituttet tilføre supplerende sikkerheder svarende til den del af lånet, der er placeret ud over LTVgrænsen. De pågældende sikkerheder skal bestå af bestemte sikre aktiver eksempelvis statsobligationer. For traditionelle realkreditobligationer skal lovgivningens øvre lånegrænser kun være overholdt på tidspunktet for lånetilbuddets afgivelse. Generelt skal bemærkes, at lovgivningen om særligt dækkede obligationer ikke udelukker, at et realkreditinstitut fortsat kan udstede traditionelle realkreditobligationer efter hidtidige regler. Det forhold, at lovgivningens maksimale lånegrænse skal være overholdt i hele lånets løbetid, betyder, at der skal ske en løbende overvågning af hver enkelt pantsat ejendoms markedsværdi. For erhvervsejendomme og lån over 3 mio. EUR skal overvågningen ske årligt, mens den for boligejendomme skal ske mindst hvert tredje år. Ved betydelige fald i ejendomspriserne kan der blive tale om ekstraordinære overvågninger. For boligejendomme er lånegrænsen 80 pct. For erhvervsejendomme kan ydes lån op til 70 pct. af markedsværdien, såfremt der af realkreditinstituttet stilles en supplerende sikkerhed på 10 pct. for den del af lånet, der er placeret mellem 60 og 70 pct. af markedsværdien. Det betydelige prisfald på stort set alle ejendomskategorier gennem de seneste år har betydet, at kravet til supplerende sikkerhedsstillelse er et forhold, der må tages højde for ved kapitalplanlægningen. Dette understreges af, at den supplerende sikkerhedsstillelse skal ske i forholdet 1:1. For DLRs vedkommende udgjorde den supplerende sikkerhedsstillelse 6,4 mia. kr. ved udgangen af Sikkerhedsstillelsen består af egne udstedte SDO er og af tabsgarantier stillet af låneformidlende pengeinstitutter. Pr. september 2009 kunne realkreditinstitutternes samlede supplerende sikkerhedsstillelse opgøres til over 50 mia. kr. Det er realkreditinstitutternes opfattelse, at de danske myndigheder har anlagt en restriktiv fortolkning af EU-reglerne ( Kreditinstitutdirektivet ) vedrørende supplerende sikkerhedsstillelse. På initiativ af realkreditinstitutterne er derfor indledt en dialog mellem parterne omkring en eventuel justering af regelsættet. En mere grundlæggende evaluering af SDO-lovgivningen vil først finde sted i Refinansiering af rentetilpasningslån Med henblik på refinansiering af rentetilpasningslån (RT-lån) primo januar 2010 afholdt DLR i december 2009 en række auktioner over rentetilpasningsobligationer (RT-obligationer). Samlet udbød DLR kroneobligationer for nominelt 39,3 mia. kr. og euroobligationer for nominelt 3,4 mia. EUR. 9

10 I modsætning til tidligere, hvor det til refinansieringen nødvendige obligationssalg var koncentreret til relativt få auktioner i december måned, indebærer det betydelige omfang af RT-lån, at realkreditinstitutterne gennemfører flere auktioner kombineret med, at obligationssalget også sker gennem løbende emissioner. Denne spredning af obligationssalget kan medføre, at renterne på de refinansierede RT-lån kan udvise større variationer end tidligere mellem realkreditinstitutterne. En anden virkning af det betydelige obligationssalg inden for et begrænset tidsrum er risikoen for en uønsket påvirkning af den finansielle stabilitet i Danmark. Det kan anslås, at det samlede salg af RT-obligationer i slutningen af 2009 beløb sig til næsten 550 mia. kr. svarende til knap 25 pct. af samtlige cirkulerende obligationer udstedt af realkreditinstitutterne. Nationalbanken og realkreditinstitutterne har på denne baggrund indgået en aftale om, at refinansieringen af nye RT-lån sker på andre tidspunkter end ved et årsskifte. For DLR betyder aftalen, at DLR fra begyndelsen af indeværende år ikke længere tilbyder RT-lån, der skal refinansieres ved et årsskifte. Nye RT-lån i danske kroner vil fremover blive tilbudt med refinansiering primo oktober måned, mens refinansieringen for lån i EUR vil finde sted primo april måned. Rating DLRs obligationer er rated af Moody s Investors Service. DLR modtog første gang en rating i september 2003, hvor DLRs obligationer blev tildelt ratingen Aa1 den næsthøjeste karakter efter Moody s karakterskala. DLR blev som institut (Issuer rating) rated A1. Den tildelte rating var begrundet i DLRs fintmaskede distributionsnet, kvaliteten i DLRs låneportefølje samt det relativt lave omkostningsniveau i forhold til DLRs indtægter. Som følge af finanskrisen har Moody s i efteråret 2009 foretaget en revurdering (review) af DLRs Issuer rating. Revurderingen resulterede i, at Moody s primo november 2009 nedjusterede DLRs Issuer rating med to trin til A3 fra A1 med negativt outlook. På samme tidspunkt blev DLRs Preferred Stock rating også nedjusteret med to trin til Baa2 fra A3 med negativt outlook. Denne rating vedrører den hybride Tier 1 kapital på 100 mio. EUR, som DLR optog i juni 2005 på det europæiske kapitalmarked, hvor transaktionen blev rated A3 af Moody s. I forbindelse med, at Moody s har ændret principperne for rating af efterstillet kapital og hybrid kernekapital, satte Moody's ultimo november 2009 en lang række udstedelser fra virksomheder i 36 lande på review for mulig downgrade. DLRs hybride Tier 1 kapital på 100 mio. EUR er i den forbindelse sat på review. 10

11 Ratingen af DLRs obligationer på Aa1 er ikke ændret i forbindelse med ændringerne i DLRs udstederrating og ratingen af den hybride kernekapital. Obligationsratingen på Aa1 omfatter alle DLRs obligationer, det vil sige både de traditionelle realkreditobligationer, der er udstedt i instituttet i øvrigt og de særligt dækkede obligationer (SDO er), der er udstedt i kapitalcenter B. Kapitaldækningsregler Kreditrisici Med EU s kapitaldækningsregler, som trådte i kraft pr. januar 2007, har kreditinstitutter mulighed for at anvende mere eller mindre avancerede metoder til opgørelse af virksomhedens kapitalbehov. Det afgørende nye er, at kreditinstituttet afhængig af metodevalg får mulighed for at afsætte kapital for hver eksponering svarende til en modelmæssig beregnet risiko på eksponeringen. Efter de nye regler for opgørelse af kreditrisikoen kan kreditinstitutter vælge mellem tre metoder. Den første og mindst komplekse metode standardmetoden har kunnet anvendes med virkning fra 1. januar DLR har også i 2009 anvendt denne metode. De to øvrige metoder IRB-metoderne (intern rating baserede metoder) adskiller sig fra standardmetoden ved, at det enkelte kreditinstitut selv skal estimere risikoen på låneporteføljen ud fra blandt andet individuelt beregnede PD er ("probability of default"), det vil sige sandsynligheden for, at kunden misligholder sit engagement. Den mindst komplekse af IRBmetoderne Foundation IRB forudsætter, at kreditinstituttet selv beregner PD er, jævnfør ovenfor. Øvrige variable fastlægges lovgivningsmæssigt. Den anden og mest avancerede metode Advanced IRB forudsætter, at kreditinstituttet stort set estimerer alle variable til beregning af kapitalbehovet, herunder PD er og LGD er ("loss given default"). Sidstnævnte udtrykker den del af eksponeringen, der forventes tabt, såfremt kunden misligholder sine betalinger. Kreditinstitutter får ved anvendelse af IRB-metoden mulighed for en bedre styring af kreditrisici og dermed et bedre grundlag for beregning af kapitalkravet. DLR er i fortsat dialog med Finanstilsynet om en endelig ansøgning om at blive godkendt som avanceret IRB-institut. Markedsrisici Opgørelse af markedsrisici kan ske efter to metoder dels en standardmetode, dels en avanceret metode. DLR benytter standardmetoden til opgørelse af markedsrisici. Operationelle risici Operationelle risici knytter sig til risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl, eksterne begivenheder, retslige risici m.v. Der kan anvendes tre metoder til opgørelse af operationelle risici basisindikatormetoden, standardindikatormetoden samt den avance- 11

12 rede målemetode for operationelle risici. DLR har på grund af DLRs relativt homogene forretningsområde valgt at benytte basisindikatormetoden, der beregnes ud fra et 3-årigt gennemsnit af summen af nettorenteindtægter og ikkerente-relaterede nettoindtægter. Kapitalkravet beregnes som 15 pct. af basisindikatoren. Risikoforhold Risikostyring er et centralt element i DLRs daglige drift, selv om DLRs kreditmæssige såvel som finansielle risici vurderes at være begrænsede. Den begrænsede risikoeksponering kan tilskrives en detaljeret risikoreducerende lovgivning samt DLRs internt fastlagte kreditpolitiske retningslinjer. Som supplement hertil har DLR reduceret sine tabsrisici gennem tabsbegrænsende aftaler med sin aktionærkreds lokale og regionale pengeinstitutter. Kreditrisiko DLR yder lån mod tinglyst pant i fast ejendom under iagttagelse af lovgivningens fastsatte grænser for lånenes sikkerhedsmæssige placering. Som led i DLRs udlånsaktivitet iagttages desuden det specifikke balanceprincip, der indebærer, at der er fuld overensstemmelse mellem de betalinger, som DLR modtager fra låntagerne, og DLRs betalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder, at DLR reelt ikke påtager sig rente- og valutarisici samt risici ved førtidig indfrielse af lån. Den eneste form for risici er kreditrisikoen, det vil sige risikoen for låntagers manglende betalingsevne. DLRs bestyrelse har fastlagt retningslinjer for DLRs kreditgivning, herunder grænser for direktionens kreditbeføjelse. Inden for disse rammer er videre i interne forretningsgange og instrukser fastsat øvre grænser for kreditbeføjelser for de forskellige led i DLRs kreditorganisation. Med henblik på at kortlægge kreditrisikoen gennemføres en grundig undersøgelse af lånsøgers økonomiske forhold. Undersøgelsen omfatter for det første fastlæggelse af markedsværdien af den ejendom, der ønskes belånt. Denne vurdering foretages af DLRs egne vurderingssagkyndige. For det andet en kreditprøvning, der foretages af DLRs udlånsafdeling i København. Der er herved etableret funktionsadskillelse mellem vurdering og kreditprøvning. Ud over pantesikkerheden i de belånte ejendomme og en grundig kreditprøvning har DLR yderligere reduceret risikoen ved, at pengeinstitutterne (DLRs aktionærer) stiller tabsgarantier for formidlede lån. For lån til byerhvervsejendomme, det vil sige private boligudlejningsejendomme, private andelsboliger, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme, stiller pengeinstituttet en individuel tabsgaranti, der omfatter den yderst placerede del af belåningen. Dette medfører, at DLRs tabsrisici ved lån til de nævnte ejendomstyper er stærkt begrænsede. Lån til jordbrugsejendomme landbrugs- og gartneriejendomme er ligeledes omfattet af en garantiaftale 12

13 mellem DLR og de samarbejdende pengeinstitutter. Der er tale om en kollektiv garantiordning, der træder i kraft, såfremt DLRs samlede tab på landbrugslån formidlet af aktionærpengeinstitutterne inden for det enkelte kalenderår overstiger et forud fastsat beløb. Garantiordningen indebærer, at DLRs tabsrisiko ved udlån til jordbrugsejendomme må betegnes som overskuelig og relativ begrænset. Beregninger over låneporteføljens sikkerhedsmæssige placering i de belånte jordbrugsejendomme såkaldte loan to value -beregninger (LTV) - underbygger DLRs begrænsede tabsrisici. Ved udgangen af 2009 var således 86 pct. af udlånet til produktionsejendomme placeret inden for 50 pct. af DLRs senest foretagne vurderinger. Ved udgangen af 2009 var 91 pct. af DLRs samlede låneportefølje omfattet af ovennævnte garantikoncepter. Hovedparten af de engagementer, der ikke er omfattet af garantier, har som oftest en lav LTV-værdi. Den løbende overvågning af LTVværdier er en fast bestanddel af DLRs ledelsesrapportering. Der udarbejdes ligeledes løbende engagementsoversigter med de enkelte pengeinstitutter med henblik på en vurdering af DLRs modpartsrisiko. Organisatorisk varetages overvågningen af kreditrisici af DLRs direktionssekretariat og af kreditrisikokontrolenheden. Foruden overvågning af kreditrisici forestår kreditrisikokontrolenheden implementeringen af de nye kapitaldækningsregler og udviklingen af DLRs kreditscoremodeller. På basis af modellerne foretager DLR en kreditscoring af DLRs kunder. Kreditscoren omfatter et beregnet estimat for kundens betalingsadfærd og PD. Beregningen af PD er er baseret på blandt andet kundespecifikke oplysninger om kundens betalingshistorik, regnskabsoplysninger m.v. Endvidere har DLR implementeret en ansøgningsscoremodel for landbrugslån, der anvendes ved kreditprøvning, for så vidt angår nye engagementer og udvidelser af eksisterende engagementer. Finansielle risici Renterisiko DLRs finansielle risici er i praksis kun knyttet til renterisikoen på fondsbeholdningen, hvor lovgivningens krav er, at risikoen ikke må overstige 8 pct. af basiskapitalen. Renterisikoen defineres som kursreguleringen i tilfælde af en ændring i markedsrenten på 1 pct. point. Med DLRs basiskapital ultimo 2009 svarer dette til en maksimal tilladt renterisiko på 969,5 mio. kr. DLR anvender efter en konkret vurdering afledte finansielle instrumenter som repoforretninger og futures i styringen af renterisikoen. Ved udgangen af 2009 androg DLRs relative renterisiko 2,03 pct. Dette svarer til en kursregulering af fondsbeholdningen på 246,3 mio. kr. ved en ændring i markedsrenten på 1 pct. point. 13

14 For så vidt angår midler hidrørende fra optagelse af hybrid kernekapital (100 mio. EUR), pådrager DLR sig en begrænset renterisiko. Den hybride kernekapital med fast rente er via en renteswap ændret til 3 måneders variabel rente (euribor). Provenuet fra transaktionerne er placeret i euribor 3 obligationer. Provenuet fra det statslige hybride kapitalindskud (4,8 mia. DKK) er ligeledes placeret i obligationer med en relativ kort løbetid. Likviditetsrisiko DLRs anvendelse af det specifikke balanceprincip medfører, at betalinger på ydede lån og udstedte obligationer følger hinanden nøje. DLR får dog ved førtidig indfrielse af lån (straksindfrielser) tilført nogen likviditet, som efterfølgende placeres, indtil beløbet skal udbetales til obligationsejerne som led i ekstraordinære udtrækninger. Likviditeten placeres som terminsindskud i pengeinstitutter eller i rentetilpasningsobligationer med udløb førstkommende januar. Overskydende midler, som fremkommer ved låntagers kvartårlige ydelser på rentetilpasningslån, placeres i obligationer og separeres fra den øvrige fondsbeholdning. Valutakursrisiko DLR har reelt ingen valutakursrisiko. Opgjort efter Finanstilsynets valutaindikator 2 var DLRs valutakursrisiko 0,4 mio. kr. ved udgangen af 2009 svarende til 0,004 pct. af basiskapitalen. Finanstilsynets valutaindikator 2 må ifølge lovgivningen højst udgøre 0,1 pct. af basiskapitalen. Årsagen til den begrænsede valutakursrisiko er, at lån udbetalt i fremmed valuta, for eksempel EUR, altid fundes i den pågældende valuta. Aktierisiko DLR placerer generelt ikke midler i aktier. Ved udgangen af 2009 bestod DLRs aktiebeholdning af poster i VP Securities og e-nettet. Operationelle risici DLR benytter som tidligere nævnt basisindikatormetoden. Efter denne metode er kapitalmæssigt afsat et beløb på 1,4 mia. kr. til dækning af operationelle risici ved udgangen af Solvensbehov DLR har en relativt enkel forretningsmodel, hvor den væsentligste risikofaktor er knyttet til låntagernes betalingsevne. På den baggrund har DLR ikke udviklet matematisk-statistiske kapitalmodeller i forbindelse med opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Udgangspunktet for beregningen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er den forventede basisindtjening i 2010, jævnfør det af bestyrelsen godkendte budget. Forudsætninger Følgende forhold indgår ved stresstest af den forventede basisindtjening for 2010: 4 basisindtjeningen reduceres med 10 pct. 4 inden for rammerne af de tabsbegrænsende aftaler (garantiordninger), som DLR har etableret med lokale og regionale pengeinstitutter (DLRs aktionærer), antages, 14

15 at DLR på sit landbrugsudlån pådrages maksimale tab. Der henvises til beskrivelsen af de tabsbegrænsende aftaler i afsnittet Risikoforhold. 4 nedskrivninger svarende til knap 1 pct. af udlånsporteføljen ultimo markedsrenten stiger med 1 pct. point. 4 ejendomspriserne falder med 20 pct. i forhold til det markedsprisniveau, der senest er konstateret af DLR ved blandt andet en ekstraordinær overvågning af de belånte ejendomme. For ejendomme, hvor DLRs belåning er baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er), vil et prisfald af den nævnte karakter udløse et yderligere behov om supplerende sikkerhedsstillelse. I stresstesten indgår de forventede låneomkostninger, der er forbundet med finansieringen af den supplerende sikkerhedsstillelse. Med henblik på at opfylde kravet om, at overvejelser omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettet, er tillige valgt at gennemføre en stresstest af DLRs økonomi dækkende perioden Der er forudsat et negativt konjunkturforløb, men under hensyntagen til indholdet af de tabsbegrænsende aftaler, som DLR har indgået med pengeinstitutterne. Da der er tale om en periode, der rækker ud over 2010, indgår også forventede indtægter. Ud over de forhold, der indgår i stresstesten af den forventede basisindtjening for 2010, er vurderet, om yderligere forhold skal indgå ved fastlæggelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Ved vurderingen er gennemgået de forhold, der er nævnt i bilag 1 (punkterne 28-83) i bekendtgørelsen om kapitaldækning nr af 17. december Endelig er tillagt et forsigtighedstillæg. Med de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, er DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov beregnet. Der henvises til DLRs hjemmeside ( under menupunktet "solvens"). Intern proces Ved fastlæggelsen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er alle relevante afdelinger inddraget. Dette gælder både ved indledende og efterfølgende drøftelser af graden af stresstest af de forskellige forretningsområder. Selve udarbejdelsen af dokumentationen involverer også de relevante afdelinger. Direktionen (ved direktionssekretariatet) forestår den interne proces ved fastlæggelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Bestyrelsesforelæggelse sker på det sidste møde inden offentliggørelse af årsrapporten, respektive perioderegnskaber. Da DLR ikke har tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risici, foretager bestyrelsen den uafhængige vurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. 15

16 Interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbind else med regnskabsaflæggelsen Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget og direktionen har det overordnede ansvar for DLRs risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsens, herunder revisionsudvalgets og direktionens holdning til god risikostyring og intern kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen er, at denne effektivt skal styre snarere end helt eliminere risikoen for fejl og mangler. Holdningen formidles til stadighed på alle niveauer. DLRs risikostyrings- og interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen skaber rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås. Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget og direktionen vurderer løbende væsentlige risici og interne kontroller i forbindelse med DLRs aktiviteter og deres eventuelle indflydelse på regnskabsaflæggelsesprocessen. Kontrolmiljø Direktionen vurderer løbende DLRs organisationsstruktur og bemanding på væsentlige områder, herunder inden for områder relateret til regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget og direktionen fastlægger og godkender overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Grundlaget herfor er en klar organisationsstruktur, klare rapporteringslinjer, autorisations- og attestationsprocedurer samt personadskillelse ( fire-øjne-princippet ). Bestyrelsen har i overensstemmelse med lovgivningens krav etableret en intern revision, der refererer til bestyrelsen, og som i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt revisionsplan stikprøvevis reviderer forretningsgange og interne kontroller på væsentlige og risikofyldte områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget og direktionen har vedtaget politikker, manualer, procedurer m.v. inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder: 4 forretningsgange for økonomifunktionen 4 forretningsgange for regnskabsaflæggelsen 4 forretningsgange for bogføring 4 forretningsgange for anbringelse af likvide midler 4 it-sikkerhedspolitik. Samtlige forretningsgange samt relevante politikker, manualer og procedurer er tilgængelige på DLRs intranet. Direktionen overvåger løbende overholdelsen af relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i 16

17 forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til revisionsudvalget. Risikovurdering Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget og direktionen foretager løbende en overordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget og direktionen tager som led i risikovurderingen årligt stilling til risikoen for besvigelser og til de foranstaltninger, der skal tages med henblik på at reducere og/eller eliminere disse risici. Beslutning om tiltag med henblik på reduktion og/eller eliminering af risici baseres på en vurdering af væsentlighed og cost/benefit-analyser. Kontrolaktiviteter Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen. Målet med kontrolaktiviteterne er at sikre, at de af ledelsen udstukne mål, politikker, manualer, procedurer m.v. opfyldes, samt rettidigt at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser, mangler m.v. Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller samt generelle it-kontroller og automatiske applikationskontroller i de anvendte it-systemer m.v. Økonomiafdelingen har etableret en formel rapporteringsproces, der omfatter budgetrapportering og månedlig resultatrapportering inklusive afvigelsesrapporter med kvartalsvis ajourføring af skøn for året. Overvågning Ethvert risikostyrings- og internt kontrolsystem skal løbende overvåges, kontrolleres og kvalitetssikres for at sikre, at det er effektivt. Overvågningen sker ved løbende og/eller periodiske vurderinger og kontroller på alle niveauer i DLR. Omfanget og hyppigheden af de periodiske vurderinger afhænger primært af risikovurderingen herfor og effektiviteten af de løbende kontroller. Eventuelle svagheder, kontrolsvigt, overskridelse af udstukne politikker, rammer m.v. eller andre væsentlige afvigelser rapporteres til direktionen. Væsentlige forhold rapporteres tillige til bestyrelsen, herunder revisionsudvalget. De generalforsamlingsvalgte revisorer henholdsvis intern revision rapporterer i revisionsprotokollen til bestyrelsen væsentlige svagheder i DLRs interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Mindre væsentlige forhold rapporteres i revisionsrapporter til direktionen. Revisionsudvalget overvåger regnskabsaflæggelsesprocessen og om DLRs interne kontrolsystemer, interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt. Revisionsudvalget overvåger, at direktionen reagerer effektivt på eventuelle svagheder og/eller mangler, samt at aftalte tiltag i relation til 17

18 styrkelse af risikostyring og interne kontroller i relation til regnskabsaflæggelsesprocessen implementeres som planlagt. Direktionen følger op på implementeringen af forhold, der er omtalt i revisionsrapporter m.v. Elektronisk tinglysning Tinglysningssystemet er i dag en integreret del af finanssektorens sagsbehandlingssystemer. Dette betyder, at finanssektoren er afhængig af, at de services, som tinglysningssystemet stiller til rådighed, til stadighed fungerer optimalt. Forespørgsler på hæftelser i tingbogen er således det første skridt ved behandling af låneansøgninger, og muligheden for en efterfølgende tinglysning af fordringer er afgørende for lånesagernes afslutning. Finanssektoren anvender primært den såkaldte system-til-system grænseflade. Ca. 85 pct. af sektorens anmeldelser til tinglysningssystemet passerer denne flade. Fra den 8. september 2009 til udgangen af januar 2010 drejer det sig om over anmeldelser og mere end 1 mio. forespørgsler. Tilgængelighed til tinglysningssystemets services er således meget vigtig for finanssektorens produktion, hvilket stiller store krav til systemets stabilitet. Siden igangsættelsen den 8. september 2009 har tinglysningssystemet været ramt af en lang række fejl, stabilitetsproblemer og særdeles lange sagsbehandlingstider. Domstolsstyrelsen har medio januar 2010 annonceret en 10 punkts plan, som indeholder konkrete mål for nedbringelsen af sagsbehandlingstiden i de kommende måneder. Nye arbejdsrutiner, specialiserede teams og outsourcing af en række papirbaserede opgaver skal sammen med flere ekstra medarbejdere nedbringe den store pukkel af sager, der behandles manuelt. Videnressourcer DLRs videnressourcer er primært knyttet til DLRs medarbejdere. Da DLR har et tæt samarbejde med lokale og regionale pengeinstitutter, er det ligeledes væsentligt, at medarbejdere i pengeinstitutterne løbende har en opdateret viden om DLR som virksomhed, herunder hvilke ydelser DLR kan levere. DLR er en virksomhed, hvor kommunikation og driftsafvikling hviler på anvendelse af moderne teknologi. Det er derfor afgørende, at DLRs medarbejdere løbende blandt andet gennem efteruddannelse kan opretholde og udbygge deres viden og dermed bidrage til at sikre DLRs indtjeningsgrundlag. DLR er medlem af Finanssektorens Uddannelsescenter. Procedurer for DLRs administration er nedskrevet i interne forretningsgange og instrukser, der løbende ajourføres og udbygges. For it-området sker dette i form af dokumentation af de anvendte it-systemer. På en række områder erhverver DLR videnressourcer eksternt. Det drejer sig primært om områder, hvor der er behov for specialkompetence. 18

19 Samfundsansvar DLR har ikke for tiden en formaliseret politik for samfundsansvar. Regnskabsberetning DLR udarbejder årsrapporter og delårsrapporter efter Finanstilsynets regnskabsregler. Resultatopgørelse DLR opnåede i 2009 et resultat før skat på 449,9 mio. kr. mod 611,3 mio. kr. i Efter skat androg resultatet 336,9 mio. kr. mod 457,9 mio. kr. året før. Skat af overskuddet for 2009 er beregnet til 113,0 mio. kr. Nedgangen i overskuddet skyldes primært posten nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.. Nettorenteindtægter steg fra 963,1 mio. kr. i 2008 til 1.047,2 mio. kr. i 2009, mens udgiften til gebyrer og provisioner (netto) mellem de to kalenderår steg fra 204,4 mio. kr. til 239,8 mio. kr. Væksten i nettorenteindtægten skyldes primært voksende bidragsindtægter, der har opvejet en samlet nedgang i øvrige nettorenteindtægter. Sidstnævnte forhold kan først og fremmest henføres til rentefaldet igennem 2009 kombineret med betydelige renteudgifter vedrørende den statslige hybride kernekapital. Stigningen i nettoudgiften til gebyrer og provisioner skyldes øgede provisioner til låneformidlende pengeinstitutter som betaling for, at flere lån omfattes af tabsgarantier. DLRs udgifter til personale og administration m.v. steg fra 173,1 mio. kr. i 2008 til 183,5 mio. kr. i Herudover er omkostningerne belastet af provision til staten på 12,5 mio. kr. ved optagelse af hybrid kernekapital. Afskrivninger beløb sig i 2009 til 7,3 mio. kr. DLR kunne konstatere en negativ kursregulering på 14,1 mio. kr. mod en indtægt på 1,5 mio. kr. i Konstaterede tab på fordringer, inklusive reguleringer fra tidligere år, er for 2009 opgjort til 19,4 mio. kr. Da nedskrivningerne samtidig er øget med 139,3 mio. kr., belaster posten nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. regnskabet med 158,7 mio. kr. Ultimo 2009 udgør de samlede individuelle nedskrivninger 257,0 mio. kr., mens de gruppevise nedskrivninger er beregnet til 44,9 mio. kr. Der udbetales ikke udbytte for DLR gav senest i kvartalsrapporten for kvartal 2009 udtryk for et forventet resultat (basisindtjening) for hele 2009 på mio. kr. før kursreguleringer, nedskrivninger og skat. Når resultatet før de Resultatopgørelse, mio. kr Netto rente- og gebyrindtægter Andre ordinære indtægter m.v Kursreguleringer Udgifter til personale og adm. m.v Afskrivninger Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat før skat Skat Årets resultat

20 nævnte poster med 622,7 mio. kr. blev højere, skyldes dette først og fremmest forhold omkring refinansieringen af RT-lån, hvor salget af RT-obligationer fandt sted i december måned Placering af provenu fra obligationssalget indtil refinansieringen primo 2010 har således medført en forøgelse af nettorenteindtægten, men samtidig en negativ kursregulering, der ikke afspejles i basisindtjeningen. Herudover var aktiviteten i december 2009 højere end forventet. Kapitalforhold DLRs kapitalgrundlag styrkedes markant i Dette skete gennem dels optagelse af statslig hybrid kernekapital på 4.829,1 mio. kr., dels en forhøjelse af DLRs aktiekapital. Kapitalforhøjelsen, der blev tegnet af DLRs aktionærpengeinstitutter, tilførte DLR et kontantprovenu på 589,4 mio. kr. Endelig er DLR konsolideret ved, at 2009-overskuddet på 336,9 mio. kr. i sin helhed er henlagt til reserverne. Med fradrag af indfrielse af et ansvarligt lån på 400 mio. EUR medio 2009 er DLRs kapitalgrundlag herefter styrket med 2.777,8 mio. kr. i Styrkelsen af DLRs kapitalgrundlag har betydet, at DLRs solvensprocent er øget fra 9,7 ultimo 2008 til 11,7 ultimo Kernekapitalprocenten udgjorde på samme tidspunkt 11,6. Ultimo 2009 udgjorde DLR Kredits egenkapital 6.533,9 mio. kr. mod 5.608,8 mio. kr. ved udgangen af I egenkapitalen indgår aktiekapitalen på nominelt 431,2 mio. kr. og DLRs reserver på 6.102,7 mio. kr., hvoraf den bundne fondsreserve udgør 2.295,4 mio. kr. Ved udgangen af 2009 androg DLRs samlede efterstillede kapital 5.587,4 mio. kr. Kapitalen består udelukkende af hybrid kernekapital (Tier1) fordelt på et statsligt kapitalindskud på 4.829,1 mio. kr. og et kapitalindskud i 2005 på 100 mio. EUR (758,3 mio. kr.). Det statslige kapitalindskud er etableret inden for rammerne af Bankpakke II i juni En væsentlig del af den tilførte kapital blev anvendt til indfrielse af et ansvarligt lån på 400 mio. EUR. Det statslige kapitalindskud har i princippet en uendelig løbetid. Der er mulighed for hel eller delvis førtidsindfrielse første gang 3 år efter indskuddets etablering. Renten, der er fast, udgør 9,26 pct. p.a. Sammenlagt androg basiskapitalen før fradrag ,3 mio. kr. ultimo 2009 mod 9.342,6 mio. kr. ultimo Kapitalgrundlag og solvensprocent mio. kr Egenkapital Frie reserver Bunden fondsreserve Egenkapital i alt Efterstillede kapitalindskud Hybrid kernekapital Statslig hybrid kernekapital Supplerende kapital ansvarlig lånekapital Efterstillede kapitalindskud i alt Basiskapital efter fradrag Vægtede poster Solvenskrav DLRs solvensprocent 9,5 9,7 11,7 20

21 Restancer og tvangsauktioner DLR har i 2009 opkrævet terminsydelser på godt 8,6 mia. kr. Ved udgangen af 2009 androg skyldige terminsydelser 278,4 mio. kr. mod 150,3 mio. kr. året før. Af restancebeløbet hidrører hovedparten fra terminer i årets sidste kvartal. De generelt vanskelige økonomiske vilkår for det danske erhvervsliv, herunder landbruget, har forventeligt medført betalingsvanskeligheder for et stigende antal af DLRs låntagere. Resultatet har været en stigning i restanceprocenten for stort set alle belånte ejendomskategorier. Stigningen må vurderes på baggrund af et særdeles lavt restanceniveau for 1-2 år siden. Med i billedet hører, at restanceprocenten for DLRs landbrugsudlån har vist et mindre fald ved den nylige december 2009 termin. Antallet af gennemførte tvangsauktioner over ejendomme, hvori DLR har pant, androg 107 i Heraf overtog DLR 34 ejendomme. De tilsvarende tal i 2008 var 23, respektive 3. Videre har DLR i 2009 konstateret tab på 6 ejendomme, som blev overtaget på tvangsauktion af andre end DLR, samt deltaget i 8 frivillige handler og akkorder med tab til følge. Sammenlagt har DLR i 2009 konstateret tab på 48 ejendomme mod 8 i Forventninger til 2010 For 2010 forventer DLR et lavere aktivitetsniveau sammenholdt med Nettorenteindtægter forventes samlet at blive lavere end i Dette skyldes dels en reduktion af renteindtægter som følge af det lavere renteniveau, dels rentebelastningen fra den statslige hybride kernekapital. Det påregnes, at personale- og administrationsomkostningerne i 2010 vil stige stort set svarende til lønudviklingen. Sammenfattende budgetterer DLR i 2010 med en basisindtjening (overskud før kursregulering, nedskrivninger og skat) i intervallet mio. kr. mod en realiseret basisindtjening på 622,7 mio. kr. i Som følge af de fortsat svage økonomiske konjunkturer påregnes et stort set uændret niveau for tab og nedskrivninger i

22 Ledelse og administration DLR Kredits bestyrelse DLR Kredits bestyrelse havde følgende sammensætning ved udgangen af 2009: Generalforsamlingsvalgte: 4 Sparekassedirektør Svend Jørgensen (formand), Sparekassen Himmerland A/S 4 Bankdirektør Preben Lund Hansen (næstformand), Sydbank A/S 4 Ordførende direktør Anders Dam, Jyske Bank A/S 4 Gårdejer Peter Gæmelke 4 Adm. direktør Jens Ole Jensen, Nordjyske Bank A/S 4 Bankdirektør Lars Møller, Spar Nord Bank A/S 4 Adm. direktør Claus E. Petersen, Den Jyske Sparekasse 4 Statsaut. revisor Flemming Petersen, (uafhængigt medlem) 4 Adm. direktør Vagn T. Raun, Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskassers Bank A/S Medarbejderrepræsentanter: 4 Assistent Tanja Bregninge Itenov 4 Juridisk konsulent Søren Jensen 4 Fuldmægtig Agnete Kjærsgaard 4 Gårdejer og vurderingssagkyndig Benny Pedersen DLRs bestyrelse bestod ved udgangen af 2009 af 13 medlemmer, hvoraf de 9 er generalforsamlingsvalgte. Af de generalforsamlingsvalgte er de 4 valgt blandt medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og 4 blandt medlemmer af Regionale Bankers Forening. Hertil kommer 1 medlem udpeget af de to foreninger i fællesskab. Derudover har medarbejderne i DLR valgt 4 medlemmer til bestyrelsen. Den 16. april 2009 blev afholdt valg af medarbejderrepræsentation i DLRs bestyrelse. Afdelingschef Steen Pedersen og vurderingssagkyndig Torben Thorup Jensen fratrådte. Som nyt bestyrelsesmedlem blev valgt fuldmægtig Agnete Kjærsgaard. På generalforsamlingen den 21. april 2009 indtrådte adm. direktør Claus E. Petersen, Den Jyske Sparekasse og statsaut. revisor Flemming Petersen som nye medlemmer af DLRs bestyrelse. Revisionsudvalg: I umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen den 21. april 2009 blev nedsat et Revisionsudvalg. Revisionsudvalgets medlemmer er 4 Statsaut. revisor Flemming Petersen (formand)* 4 Adm. direktør Jens Ole Jensen 4 Juridisk konsulent Søren Jensen * Flemming Petersen er det uafhængige medlem af DLRs bestyrelse. Flemming Petersen er statsaut. revisor og har erfaring fra virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS. Flemming Petersen er uafhængig af DLR, idet Flemming Petersen ikke har relationer til hverken DLRs låneformidlere (aktionærpengeinstitutter) eller DLRs eksterne revision (Deloitte). Direktion: Adm. direktør Bent Andersen Direktør Bjarne Dyreborg-Carlsen Ledende medarbejdere: Direktionssekretariat, information, personale m.v.: Direktør, cand.polit. Bjarne Dyreborg-Carlsen 22