Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil"

Transkript

1 Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

2 Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 1 Forord Et velfungerende arbejdsmarked. En effektiv beskæftigelsesindsats. Begge dele er afgørende for, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kommer i job. Det er samtidig en forudsætning for fremtidens velfærd, at flere går fra at være passive til at blive aktive borgere i samfundet personer i den arbejdsdygtige alder er i dag på offentlig forsørgelse. Heraf er tilkendt en førtidspension er på kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse, og i risiko for at falde helt ud af arbejdsmarkedet. Det er en stor gruppe mennesker, som skal finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan lykkes. Men det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Beskæftigelsespolitikken er blevet alt for meget system for systemets skyld. Vi skal tilbage og møde borgeren, hvor han/hun er. Indsatsen skal tage afsæt i borgerens ambitioner og muligheder. I kommunerne vil vi gerne bruge vores tid og kræfter på en indsats, der virker. I dag bruger vi alt for meget tid på alt muligt andet end det, der reelt tæller. Borgernes og virksomhedernes behov skal stå i centrum for indsatsen ikke andet. Men kommunerne kan ikke løfte opgaven alene. Arbejdsmarkedet skal være gearet til at tage imod. Tempoet er højt på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi skaber plads til alle, uden at det sænker virksomhedernes produktivitet. I dette udspil beskriver KL visionen for en ny beskæftigelsespolitik for ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har tre pejlemærker: Ledige er forskellige. Ikke alle har behov for samme indsats. Helhedsorienteret indsats. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene. Målrettet indsats. Ressourcerne skal anvendes effektivt. KL giver endvidere en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan komme tættere på visionen. Anbefalingerne bygger på analyser og er udviklet i et samarbejde med en række kommuner. Der er ligeledes gennemført en række borgerinterviews, hvor fokus har været på, hvad der konkret gjorde forskellen for, at netop de er kommet videre i deres liv. Anbefalingerne er inddelt i fem afsnit, hvor fokus er på, hvordan man kan gøre borgeren til samarbejdspartner, styrke det tværfaglige arbejde, skabe rummelige uddannelser og skabe plads på arbejdsmarkedet. Og sidst men ikke mindst, hvordan man kan understøtte god implementering. Det samlede udspil fra KL indeholder også en analysepublikation og en casesamling. Med udspillet vil KL invitere til dialog med alle folketingets partier om, hvordan indsatsen i fremtiden kan indrettes for, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kommer i job. God læselyst! Martin Damm Kristian Wendelboe

4 2 Vision om en ny beskæftigelsesindsats Borgeren i centrum Det handler ikke kun om ledighed. Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet har forskelligartede udfordringer. Nogle er ved at komme sig efter et sygdomsforløb, andre har haft et misbrug eller har været udsat for vold eller andre ødelæggende oplevelser, som traumer efter krig eller tortur. Flere har psykiske udfordringer. Mange har to eller flere udfordringer på én gang. Hver borger har sin historie. De holdbare løsninger kan kun findes ved at forstå udfordringerne for, og ressourcerne hos, den enkelte. Standardløsninger er ikke den rigtige vej at gå. Indsatsen skal skræddersys. Afsættet skal være borgerens behov, ønsker og ressourcer. En rehabiliterende beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen skal have et bredt sigte. Den skal sammentænkes med de øvrige kommunale indsatser på socialog sundhedsområdet for at opnå den maksimalt rehabiliterende effekt for borgeren. uddannelsessystemet, er det ofte, fordi de samtidig slås med andre problemer. Der er derfor behov for helhedsorienterede indsatser, der integrerer beskæftigelsesindsatsen med eksempelvis kompetenceudvikling og misbrugsbehandling. Forståelse af rehabilitering, som det anvendes på sundheds- og socialområderne, bør danne inspiration for en nytænkning af beskæftigelsessystemet. Rehabiliteringstilgangen kan bidrage til et betydeligt paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet og muligøre at komplekse problemer, der står i vejen for ordinær beskæftigelse, løses på tværs af indsatsområderne. Rehabilitering bør blive det fælles sprog og retningspil for nye tilgange, der i højere grad ser på ressourcer og fælles mål for den indsats, der skal lede til den enkeltes selvforsørgelse. Kommunerne vil gerne yde en effektiv helhedsorienteret indsats. Det forudsætter imidlertid, at rammerne er til stede. Det vil sige, at lovgivningerne på de enkelte sektorområder er koordineret, så formål og incitamenter peger i samme retning, og at unødige proceskrav er fjernet. Tillidsfulde relationer skaber grobund for forandring Kommunerne taler hver dag med ledige, som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Man gør det i et beskæftigelsessystem, hvor der er fokus på ret og pligt, og hvor redskaberne i højere grad er pisk end gulerod. I kommunerne vil vi gerne have et beskæftigelsessystem, der understøtter, tillid og respekt mellem borger og myndighed. En respektfuld relation i sammenhæng med den målrettede indsats er nøglen til at skabe forandring hos borgeren. Plads og tid til tillidsfulde relationer er afgørende for, at indsatsen gør en forskel. Heldigvis er der meget, som lykkes i beskæftigelsessystemet i dag, men det er ikke reglerne, der gør det. Når vi spørger borgerne, For ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan vejen til en tilværelse med større livsmuligheder og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet ofte kræve både et uddannelsestilbud, en sundhedsindsats og sociale støtteordninger. Indsatserne kan sjældent stå alene. Når det for nogle mennesker ikke lykkes i for eksempel Om rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (2004)

5 3 hvad der har gjort forskellen, når det er lykkes at komme videre, så er svaret en konkret person, som for eksempel en mentor, en jobkonsulent eller en skolelærer. Det er altid en person, hvor der er opbygget en tillidsfuld og god relation. Det er ikke ret og pligt, som gør forskellen. Vi har det med, i vores samfund, at rigtig mange bliver tabt på gulvet, og så bliver de glemt. Der, er det bare vigtigt at holde fast. Det er jeg rigtig taknemmelig for, at Lene gjorde med mig. Ellers tror jeg ikke, at jeg havde siddet her i dag. Mona, 22 år Fokus på målet Den tillidsfulde relation gør det ikke alene. Der skal også fokus på målet, men når der skal skabes resultater er den tillidsfulde relation en vigtig grobund for fælles arbejde og fælles mål. Gode relationer og klare mål går hånd i hånd. I kommunerne skal vi selv blive bedre til at levere en helhedsorienteret og koordineret indsats med klare mål og delmål. Borgere med mange udfordringer har ofte flere indgange i kommunen og dermed også flere planer og flere delmål. Der skal skabes gennemsigtighed og sammenhæng i både indsatser og mål. Der er flere måder at arbejde med klare mål og delmål. Et redskab er progressionsmålinger. Forløbene og indsatserne kan føles uendeligt lange for borgeren, som derved kan miste modet. Ved at tydeliggøre delmål og arbejde med kortere tidshorisonter, oplever borgeren små succeser, som er med til at opbygge selvtillid og motivation. Progressionsmålinger i sagsbehandlingen er et godt arbejdsredskab, som understøtter fokus på målet. Videns- og evidensbaseret indsats Beskæftigelsesindsatsen skal baseres på viden om, hvad der virker. I kommunerne vil vi gerne arbejde med de bedste metoder. Staten skal hjælpe kommunerne med at tilvejebringe viden om, hvad der virker for hvem. Hvad den bedste metode er, kan og skal ikke fastsættes i loven. Der findes ikke universelløsninger. Vi kan skæve til sundhedsområdet for at få inspiration til at arbejde videns- og evidensbaseret. Sundhedsområdet er et af de mest evidensbelagte områder. Her stilles viden og erfaringer til rådighed nationalt, og så er det

6 4 Inspiration fra sundhedsområdet På sundhedsområdet er der tradition for at anvende videns- og evidensbaserede metoder inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering. En del af den viden stilles blandt andet til rådighed af Sundhedsstyrelsen. Viden stilles til rådighed i form af modeller og værktøjer, der kan anvendes i mødet med borgerne. Det muliggør, at den professionelle vælger værktøjet baseret på en faglig vurdering. Værktøjer anvendes derfor fleksibelt i forhold til borgernes ressourcer og øvrige problemstillinger. den professionelle, der i dialogen med borgeren afgør, hvad der i det konkrete tilfælde, er det rigtige middel. Også på beskæftigelsesområdet kræver valg af den mest effektfulde indsats, at valget træffes af den professionelle, i samarbejde med borgeren og eventuelt andre professionelle fra tilstødende myndighedsområder. Det er kun i mødet med borgeren, at den rigtige metode kan fastlægges. Dette perspektiv vil også understøtte et godt samarbejde med virksomhederne. Det gavner virksomhederne, når konkrete indsatser igangsættes, med en bevidst metode og et klart mål for øje. Plads på arbejdsmarkedet Målet er, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, skal inkluderes i normalsamfundet og på arbejdspladserne. Kommunerne oplever, at mange virksomheder gerne vil påtage sig et socialt ansvar. At påtage sig et socialt ansvar forudsætter dog, at det hænger økonomisk sammen for virksomhederne, at det er nemt at arbejde med, at der er en vilje til det hos både ledelse og medarbejdere, og at der laves en god forventningsafstemning med virksomheden. Tempoet er højt på arbejdsmarkedet i dag. Det er så højt, at ikke alle kan være med. For at lave en beskæftigelsesindsats så tæt på normalsamfundet som muligt, er vi nødt til at tage fat på og drøfte nye og enklere metoder, der skaber plads til dem, som har brug for en træningsbane i en periode. Vi skal sikre, at der er en god balance mellem, at virksomhederne er konkurrencedygtige, og at beskæftigelsesindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Og vi skal holde fast i, at virksomhederne betaler for den arbejdskraft, som de får hverken mere eller mindre. Verdensopfattelsen har betydning i mødet med borgeren Både i den kommunale sagsbehandling og på virksomhederne foregår der hver dag udveksling af kulturer. Det som én person tager for givet, som det rigtige og det normale, er ikke nødvendigvis det samme, som en anden person tager for givet som det normale. Det er nødvendigt at skærpe bevidstheden om forskellighederne for at undgå, at der opstår misforståelser om indsatsen i borgerens forløb. Medarbejdere i beskæftigelsessystemet skal være bevidste om egne antagelser og spørge ind til andres anskuelser. For eksempel kan opfattelsen af, om en dårlig ryg skal trænes eller hviles væk, være forskellig i forskellige kulturer og i forskellige samfundslag, og hvis man grundlæggende har forskellige opfattelser af aktivitetsniveau ved sygdom, er det vanskeligt at opnå fælles fodslag med borgeren i indsatsen. Fælles ansvar Vi har alle et ansvar for, at beskæftigelsesindsatsen lykkes. Kun når borgeren, myndigheden og arbejdspladsen arbejder i samme retning, kan vi skabe resultater. KL har i det følgende en række konkrete anbefalinger til Folketinget, som vil lette vejen for, at vi i kommunerne kan indfri visionen om et nyt beskæftigelsessystem, hvor mennesket kommer før systemet. Der skal være plads til alle.

7 5 Gør borgeren til samarbejdspartner Borgerens rolle er central. Uden et aktivt samarbejde med den enkelte, kan indsatsen ikke lykkes. Vi skal tilbage og møde borgeren, hvor han/hun er. Følgende, er KL s anbefalinger til, hvordan beskæftigelsessystemet kan indrettes, så vi i højere grad gør borgeren til samarbejdspartner. Ejerskab og ansvar til borgeren Motivation, tro på egne evner og mulighed for at tage ansvar for egen situation er afgørende for succes. Forståelse af rehabilitering, som det anvendes på sundheds- og socialområderne, skal danne inspiration for en nytænkning af beskæftigelsessystemet. Rehabiliteringstilgangen kan bidrage til et betydeligt paradigmeskifte, hvor det centrale bliver borgerens hele situation og borgerens egne beslutinger. Fortsat afbureaukratisering Der skal fortsat være fuld fokus på afbureaukratisering. Proceskrav og komplicerede regler skal fjernes. Konkret er der blandt andet behov for at sætte fokus på de alt for rigide bestemmelser omkring rehabiliteringsteamet. Tanken med rehabiliteringsteamet er god, men modellen er for omstændig og ressourcetung skruet sammen. Mit liv har været meget indviklet, jeg kommer fra misbrugshjem. Jeg har været udsat for seksuelle overgreb, voldtægter. Jeg har været meget aggressiv i mine teenageår. Så da jeg mødte Steen, var jeg meget sådan, at det var synd for stakkels lille mig, og hele verden var imod mig. Jeg tog på ingen måde ansvaret for mit eget liv, det var alle andres skyld. Det var dem, der skulle gøre det. Det fik Steen mig så på en eller anden måde til at indse, at det var måske ikke helt holdbart i længden. Louise 26 år Fokus på kommunikation Første kontakt til borgeren er ofte skriftlig. Derfor er det af særlig betydning, hvordan vi kommunikerer på skrift både digitalt og på papir. I dag er mange breve juridisk tunge. Det skyldes hensynet til eventuelle klagesager, hvor kommunerne er nødt til at gardere sig. KL anbefaler, at der igangsættes et tværsektorielt udviklingsarbejde, der skal sikre, at unødig juridisk myndighedstekst i borgerrettet kommunikation ikke står i vejen for imødekommenhed, tillid, motivation og medejerskab.

8 6 Inddragelse af civilsamfundet Sætter vi det lange lys på, så skal den offentlige sektors rolle og opgaver gentænkes. Metoder til inddragelse af civilsamfundet skal drøftes. For eksempel behøver en mentor ikke være en offentlig ansat. Der kan være mange kvaliteter ved, at der skabes en personlig relation mellem den ledige og en frivilllig. Der er brug for mere viden om, hvordan en indsats kan skrues sammen. KL anbefaler, at der igangsættes forsøg, der udvikler metoder og best practice til at mobilisere civilsamfundet i den borgernære indsats, for eksempel i rollen som frivillig mentor. KL anbefaler Større ejerskab og ansvar til borgeren. Der skal være mindre system og mere fokus på at understøtte borgerens motivation og tro på egne evner til at tage større ansvar for egen situation. Fortsat afbureaukratisering. Der skal politisk vises større tillid til kommunerne og medarbejderne gennem fortsat afbureaukratisering af proceskrav og en forenkling af komplicerede regler. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge en indsats baseret på faglige vurderinger af borgerens individuelle behov. Fokus på kommunikation med borgeren. Igangsættelse af et tværsektorielt udviklingsarbejde, som skal sikre, at unødig juridisk myndighedstekst i borgerrettede breve ikke står i vejen for imødekommenhed, tillid, motivation og medejerskab. Fokus på inddragelse af civilsamfundet. Igangsættelse af forsøg, der udvikler metoder og best practice til at mobilisere civilsamfundet i den borgernære indsats, f.eks. i rollen som frivillige mentorer.

9 7 Styrk det tværfaglige arbejde Kommunerne vil gerne yde en effektiv helhedsorienteret indsats. Det forudsætter, at rammerne er til stede. Lovgivningen skal være nem og hensigtsmæssig at arbejde med, og alle aktører skal i et smidig og dynamisk samspil udfylde deres rolle i indsatsen. Følgende er KL s anbefalinger til, hvordan det tværfaglige arbejde kan styrkes. Sammenhæng i lovgivningen En grundlæggende forudsætning for, at kommunen kan yde en effektiv rehabiliteringsindsats til ledige med sammensatte problemstillinger, er, at lovgivningen understøtter en helhedsorienteret tænkning frem for silotænkning. Lovgivningen på beskæftigelses-, social-, sundheds-, integrationsog vejledningsområdet rummer alle bestemmelser om mentor/ støtte- og kontaktpersoner samt diverse koordinatorer. Det er bestemmelser, som ligner hinanden, men med nuanceforskelle. Hertil kommer, at de indbyggede økonomiske incitamenter i de forskellige lovgivninger kan skævvride målet. KL anbefaler en mere sammenhængende og koordineret lovgivning på tværs af sektorområder. Lovgivningen på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, social-, integrations- og sundhedsområdet skal gennemgås med henblik på at luge ud i dobbeltordninger, og sikre sammenhæng i de økonomiske incitamenter. Viden om metoder der virker En effektiv indsats er baseret på systematisk viden. Kommunerne vil gerne arbejde videns- og evidensbaseret. Systematisk viden skabes gennem forskning, evalueringer og andre målrettede erfaringsopsamlinger. Der er allerede sat flere kontrollerede forsøg i gang på beskæftigelsesområde. KL anbefaler, at udviklingen fortsætter, og at sigtet bliver bredt, således at der kommer mere viden om den tværfaglige indsats. Effektiv udredning og behandling Sygdom kan stå i vejen for tilknytning til arbejdsmarkedet. For borgere, der har været langvarigt uden for arbejdsmarkedet eller borgere som er i risiko for at blive det er der særligt brug for integrerede indsatser, da udfordringerne ofte er komplekse og sammenvævede. Det stiller krav til det regionale behandlingssystem om at respondere hurtigt og effektivt. For at effektivisere behandlingssystemet anbefaler KL, at den kliniske funktion i regionen skal kunne henvise borgerne til relevant behandling, når det skønnes, at borgeren er u- eller underbehandlet. Samtidig er der i dag for lange ventetider på psykiatrisk behandling. Det er afgørende for en succesfuld beskæftigelsesindsats, at der løses op for denne flaskehals. En ydelsesreform I dag er der 15 forskellige forsørgelsesydelser på beskæftigelsesområdet, og mere end 75 forskellige kombinationer af forsørgelsesydelser. Nuværende forsørgelsesydelser Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalideringsydelse Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb Sygedagpenge Barselsdagpenge Ledighedsydelse Fleksydelse Flekslønstilskud Fleksjob (gammel ordning, med løntilskud) Ansættelse med løntilskud Tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne Støtte til etablering af egen virksomhed (revalidering) Førtidspension Forsørgelsesydelserne kan kombineres med supplerende ydelser som særlig støtte, hjælp i særlige tilfælde, støtte til boligudgifter, brøkpension, børn og unge merudgiftsydelse og hertil kommer alle ægtefælleberegningerne, som komplicerer billedet.

10 8 Hver enkelt ydelse kan godt give mening isoleret set, men det ændrer ikke på, at både borger og myndighed skal forholde sig til rigtig mange forskellige ydelser. Samspillet og kompleksiteten i reglerne betyder, at reglerne er svære at forklare. Det kan betyde, at borgerne ikke altid får den vejledning, som de burde have. KL anbefaler en gennemgribende reform af ydelsesområdet. Regelsættet skal forenkles med fokus på færre ydelsestyper. Det skal være lettere at forklare til borgeren og lettere at administrere. Digital kiggeadgang myndighederne imellem Ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet har ofte flere parallelle indsatser og dermed flere planer. Lovgivningen på de enkelte sektorområder forpligter for eksempel kommunerne til at udarbejde en jobplan, en integrationsplan, en handleplan efter voksenudredningsmetoden, en behandlingsplan, en genoptræningsplan, en udskrivelsesplan, en løsladelsesplan, en uddannelsesplan, forældrepålæg mv. For at sikre en helheds- og resultatorienteret indsats bør der være mulighed for digital kiggeadgang, myndighederne imellem. Det vil styrke den sammenhængende indsats, at jobcentret kan se borgerens øvrige aftaler og planer. Fælles kiggeadgang, og sammenhæng i planerne, vil styrke indsaten på alle fagområder. Og ikke mindst, vil det være i borgeren interesse. KL anbefaler, at mulige barrierer i retssikkerhedsloven og persondataloven undersøges og afdækkes med henblik på at bane vejen for kiggeadgang it-systemerne imellem. KL anbefaler Sammenhæng i lovene. Lovgivningen på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, social-, integrations- og sundhedsområdet skal gennemgås med henblik på at sikre én fælles forståelse af begreber, understøtte tværgående forløb og luge ud i dobbeltordninger, som f.eks. mentor, støttekontaktperson og koordinator. Samtidig skal der sikres sammenhæng i de økonomiske incitamenter. Viden om metoder der virker. Styrelserne skal fokusere på at tilvejebringe og formidle systematisk indsamlet viden om effekt og evidens. Det skal understøtte kommunernes faglige vurdering af borgerens udfordringer og progression. Effektiv udredning og behandling i det regionale sundhedsvæsen. Klinisk funktion skal have mulighed for at henvise borgere til relevant behandling, når det skønnes at borgeren er u- eller underbehandlet. Samtidig, skal der tages hånd om ventelister til psykiater. En ydelsesreform. Der er i øjeblikket 15 forskellige forsørgelsesydelser og 48 forskellige supplerende ydelser. Ydelsessystemet bør forenkles, så det er lettere at forstå og mere simpelt at arbejde med. Mulighed for digital kiggeadgang myndighederne imellem. Mange borgere har flere planer, f.eks. både en genoptræningsplan og en jobplan. Det vil være en hjælp for den sammenhængende indsats, at der er kiggeadgang til borgerens øvrige aftaler og planer. Barrierer i retssikkerhedsloven og persondataloven skal afdækkes.

11 9 Skab rummelige uddannelser Et kompetenceløft kan være vejen til en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at uddannelsespolitikken understøtter beskæftigelsespolitikken både nationalt og lokalt. Vidste du, at 71 procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. (Skipper 2010) Inklusion i ungdomsuddannelserne I kontanthjælpsreformen er målet for unge, at de skal i uddannelse. Det lægger et særligt pres på erhvervsskolerne om rummelighed. Samtidig skærper reformen af erhvervsuddannelserne adgangskravene, så det fremover vil være vanskeligere for en del unge kontanthjælpsmodtagere at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse. For at nå målet om, at flere unge får en ungdomsuddannelse, skal inklusion i ungdomsuddannelserne, på den nationale politiske dagsorden. Det kan ske med måltal og indsatsområder, som det kendes fra folkeskolen. Regering og Folketing har et ansvar for, at en øget satsning på uddannelse i beskæftigelsespolitikken også følges op af en øget satsning på inklusion i uddannelsessystemet. KL anbefaler, at erhvervsskoler og gymnasier får ledelsesrum og incitamenter til at tilrettelægge mindre elevhold for at inkludere elever med særlige behov. Herudover vil nogle elever have behov for støttende tilbud af social karakter eller i form af psykologbistand. Det skal her være helt klart, hvem der har ansvaret for at iværksætte og finansiere disse støttende tilbud. Særlige uddannelsestilbud Nogle unge er ikke umiddelbart parate til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse, og de vil heller ikke være det med bedre inklusion på området. Der findes i dag en vifte af særlige uddannelsestilbud. Nogle er uddannelseskvalificerende, som produktionsskolerne eller VUC. Andre er særlige ungdomsuddannelser, som EGU, STU og KUU. I nogle tilfælde er kommunerne myndighed. I andre tilfælde visiterer eller vejleder kommunen til tilbuddene. Der er ikke tilstrækkelig viden om effekten af de forskellige uddannelsestilbud. Nogle tilbud ligner hinanden, men der er forskel på, hvordan de er finansieret og styret. Nogle tilbud giver de unge i målgruppen et retskrav på et tilbud, som eksempelvis STU, mens andre ikke gør, som eksempelvis KUU. Nogle tilbud har tilknyttet en forsørgelsesordning, som f.eks. produktionsskoleydelsen, mens andre tilbud ikke har tilknyttet en særlig ydelse. KL anbefaler, at retskravet opblødes, og at kommunerne får mulighed for at visitere til de forskellige uddannelsestilbud ud fra velbegrundede faglige vurderinger. Der er behov for at se på rammerne Særlige uddannelsestilbud EGU (erhvervsgrunduddannelse) Produktionsskole Ungdomsskole STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) 10. klasse, herunder EUD10 som træder i kraft ifm. reformen af erhvervsuddannelserne 1. august 2015 KUU (kombineret ungdomsuddannelse) som træder i kraft ifm. reformen af erhvervsuddannelserne 1. august 2015 VUC-centre, som leverandører af fx FVU (forberedende voksenundervisning) Frie fagskoler Højskoler

12 10 for de særlige uddannelsestilbud, herunder finansiering, styring og de tilknyttede forsørgelsesordninger. Mere erhvervsrettet og uberaukratisk STU STU anvendes som uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen til unge med fysiske og psykiske handicaps. Det er vigtigt, at kommunerne også for denne målgruppe har tilbud at henvise til, som sikrer et udviklingsforløb for de mest udsatte med sigte på en plads på arbejdsmarkedet. KL anbefaler, at erhvervsafklaring bliver et langt tydeligere element i STU. Det anbefales også, at de komplicerede sagsgange og bureaukrati i STU fjernes, så forsørgelsen for STU-elever bliver knyttet til uddannelsen på lige fod med andre uddannelser. Uddannelse i tilknytning til virksomhederne Der er forskel på, hvilket udbytte de unge får af de forskellige uddannelsestilbud. Nogle unge vil have større nytte af et job på en virksomhed end af et almindeligt uddannelsesforløb. Derfor skal der være et alternativ, hvor udgangspunktet er tilknytning til en virksomhed. KL anbefaler, at der udvikles nye forløb, hvor praktisk kompetenceudvikling kobles og knyttes tæt til en virksomhed. Det kan eksempelvis udformes som et helhedsorienteret forløb, hvor borgeren nogle timer om ugen er i virksomhedspraktik, og nogle timer om ugen på basalt læse- og skrivekursus, og måske samtidig er i behandling for eventuelt misbrug. Målrettet uddannelsesvejledning til voksne Uddannelse er ikke kun relevant overfor de unge. Der er også voksne, som har behov for uddannelsestilbud for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse skal imidlertid som redskab i beskæftigelsesindsatsen anvendes med omtanke. Det er ikke alle borgere, der vil opnå tilknytning til arbejdsmarkedet med et uddannelsestilbud og det er heller ikke alle forløb og uddannelser, der fører til kompetencer, der reelt efterspørges på arbejdsmarkedet. Derfor er voksenvejledningen i forhold til uddannelsessystemet helt afgørende. Den skal baseres på overblik over uddannelsestilbud og være institutionsuafhængig. Det vil sige, at vejledningen

13 11 skal ikke være bundet af, hvad den enkelte uddannelsesinstitution selv udbyder af uddannelser. Vejldningen skal have det mest effektive tilbud for øje. Ansvaret for voksenvejledningen er formelt forankret i landets 13 VEU-centre, men mange kommuner løfter selv voksenvejledningen i samråd med de enkelte udbydere af voksen- og efteruddannelse. KL anbefaler, at VEU-centrene forpligtes til, mere direkte, at understøtte kommunernes voksenvejledning. De skal etablere én indgang til voksenvejledning for jobcentrene. Det kan eksempelvis sikres ved, at VEU-centrene i deres resultatkontrakter med Undervisningsministeriet måles direkte på opgaven. Opprioritering af realkompetencevurdering Mange ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet har erhvervet sig både personlige og faglige kompetencer gennem deres liv. Opgaven med at kortlægge og dokumentere personlige og faglige kompetencer løses af uddannelsesinstitutionerne gennem realkompetencevurderinger. En evaluering af VEU-centrenes resultater peger på, at opgaven med realkompetencevurderinger endnu ikke løses tilfredsstillende, da opgaven er underprioriteret på uddannelsesinstitutionerne. Kommunerne er afhængige af, at uddannelsesinstitutionernes realkompetencevurderinger gennemføres kompetent og effektivt. KL anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne opprioriterer og kvalitetssikrer realkompetencevurderingerne. KL anbefaler Fokus på inklusion i ungdomsuddannelserne. Erhvervsskoler og gymnasier skal have incitamenter til at tilrettelægge mindre elevhold for at inkludere elever med særlige behov. Det skal præciseres, hvem der har ansvaret for at tilbyde sociale og psykologisk bistand til unge på ungdomsuddannelserne. Mulighed for at visitere til uddannelsestilbud ud fra velbegrundede faglige vurderinger, fremfor retskrav. Der er behov for at se på rammerne for de særlige uddannelsestilbud, herunder finansiering, styring og de tilknyttede forsørgelsesordninger. Mere erhvervsrettet STU. Erhvervsafklaringen skal være et langt tydeligere element i STU. Forsørgelsen for STU-elever skal knyttes til uddannelsen på lige fod med andre uddannelser. Uddannelse i tilknytning til virksomhederne. Der skal udvikles nye forløb, hvor praktisk kompetenceudvikling kobles og knyttes til en virksomhed. Målrettet uddannelsesvejledning til voksne. VEU-Centrene skal i deres resultatkontrakter måles direkte på, om de understøtter uddannelsesvejledningen til voksne i jobcentrene. De skal være én indgang for kommunerne til information om uddannelser, og vejledningen skal være uafhængig og koordineret på tværs af uddannelsestilbuddene med en effektiv indsats for øje. Opprioritering af realkompetencevurderingen på uddannelsesinstitutioner.

14 12 Skab plads på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet skal være en del af indsatsen, så hurtigt og så meget som muligt. I kommunerne vil vi gerne have en beskæftigelsesindsats, som foregår på arbejdspladserne. Men det forudsætter, at der på en hensigtsmæssig måde skabes bedre plads til dem, som har brug for en træningsbane i en periode. I det følgende, kommer KL med en række anbefalinger til, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan styrkes, så der skabes plads på arbejdsmarkedet. Enkel model for indslusningsjob Virksomhederne vil gerne spille med i beskæftigelsesindsatsen. Vi skal sikre, at det er nemt og at det hænger økonomisk sammen for virksomhederne. Som arbejdsgiver kan det være vanskelig at overskue de mange forskellige virksomhedsrettede indsatsordninger. I øjeblikket er der syv forskellige ordninger virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskudsjob, fleksjob, skånejob, jobrotation og seniorjob. Der er behov for en forenkling og harmonisering af støttemulighederne til virksomhederne. Tempoet er højt på arbejdsmarkedet i dag. Det er så højt, at ikke alle kan være med. For at lave en beskæftigelsesindsats så tæt på normalsamfundet som muligt, er vi nødt til at drøfte nye og enklere metoder, der skaber plads på arbejdsmarkedet til dem, som har brug for en træningsbane i en periode. KL anbefaler, at forenklingen tager udgangspunkt i en ny model for indslusningsjob for de mest udsatte ledige. Indslusningsjob skal bygge på principperne i fleksjobordningen, hvor virksomheden betaler for den arbejdsindsats, som den får. Samtidig får den ledige et meningsfuldt job på en rigtig arbejdsplads. Indslusningsjob vil sikre en god balance mellem, at virksomhederne er konkurrencedygtige og at beskæftigelsesindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Den nye fleksjobordning har også vist, at der er et uopdyrket arbejdsmarked med små servicejobs. Det potentiale skal vi udnytte fuldt ud med nye indslusningsjob, hvor virksomhederne betaler for, det de får. Herudover bør det overvejes, hvordan der kan skabes flere og mere fleksible rammer for at etablere ansættelser og arbejdsmarkedsforløb i forhold til det inkluderende arbejdsmarked, der er baseret på et samarbejde mellem offentlige og private arbejdsgivere. Systematisk viden om arbejdspladsindsatsen Ved at tilbyde et indslusningsjob, så påtager en virksomhed sig et socialt ansvar. Overgange er følsomme for mange udsatte ledige. For at sikre, at virksomhedernes sociale indsats giver det størst mulige afkast i form af velfungerende udviklingsforløb, bør der igangsættes kontrollerede forsøg, der udvikler metoder og best practice til at sikre gode overgange og effektive tværgående indsatser på virksomhederne. Når målgruppen er udsatte ledige, så vil der ofte være andre indsatser som iværksættes parallelt, som for eksempel en behandlingsindsats. KL anbefaler mere systematisk viden om, hvad der fastholder og udvikler, når en ledig er startet i et job. Om fleksjobordningen Ved indgåelse af af aftale om fleksjob vurderer jobcentret, hvor mange timer og med hvilken intensitet den ansatte kan arbejde i det konkrete job. Med udgangspunkt i jobcentrets vurdering af arbejdsevnen, aftaler arbejdsgiver og den ansatte løn for det arbejde, der bliver udført. Til den ansatte udbetaler kommunen et supplenderende fleksløntilskud. Tilskuddets størrelse afhænger af lønindkomstens størrelse. Fleksløntilskuddet starter på 98 procent af højeste dagpengesatsen, aftrappes og bortfalder helt, ved en indkomst over kroner om måneden. Lønindkomst modregnes ikke krone for krone, men med procent. På den måde bevarer den ansatte et økonomisk incitament til at øge arbejdsindsatsen.

15 13 KL anbefaler, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, skal have en træningsbane, der ikke tæller med i rimelighedskravet. Bedre muligheder for fastholdelsesfleksjob Arbejdsgiverne har vanskeligt ved at lade medarbejdere, der mister arbejdsevne, overgå til fleksjob, fordi kravene for de såkaldte fastholdelsesfleksjob kræver 12 måneders forudgående ansættelse efter det sociale kapitel. Det er ikke altid muligt at etablere en ansættelse efter de sociale kapitler forud for et fastholdelsesfleksjob, og dermed kan medarbejderen miste sit job. KL anbefaler, at kravene til fastholdelsesfleksjob lempes, så arbejdsgiverne får bedre mulighed for at fastholde de pågældende medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det vil være med til at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet. Lempelse af rimelighedskravet Rimelighedskravet i sin nuværende form er en barriere for, at virksomhederne påtager sig et stort socialt ansvar, og det er ikke mindst en barriere for socialøkonomiske virksomheder. Om Rimelighedskravet Rimelighedskravet betyder, at en virksomhed kan have 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob for hver 5 ordinært ansatte, der er på virksomheden indtil 50 ordinært ansatte. Herefter er forholdet 1 pr. 10 ordinært ansatte. Virksomheden har ikke mulighed for at fravige dette rimelighedskrav, medmindre der er tale om ansættelse af førtidspensionister. Formålet med rimelighedskravet er at sikre en balance mellem ordinær og støttet arbejdskraft på arbejdspladserne. Mange svage ledige er imidlertid så langt fra det ordinære arbejdsmarked, at den arbejdskraft, der bringes ind på arbejdspladsen, slet ikke er sammenlignelig med de ordinært ansattes. Derfor giver rimelighedskravet ikke mening for disse grupper. Det er samtidig vigtigt, at en lempelse af rimelighedskravet ikke åbner for en ny projektverden i regi af socialøkonomiske virksomheder. Der skal holdes fast i, at beskæftigelsesindsatsen foregår på arbejdspladserne. Der skal findes en balance omkring rimelighedskravet, så det ikke er en barriere for, at virksomheder påtager sig et stort socialt ansvar. Undersøgelse af forskelsbehandlingsreglerne Erfaringerne viser, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling giver en ekstra og utilsigtet beskyttelse til personer ansat i fleksjob. Det får virksomhederne til at tøve med at ansætte en person i fleksjob. Forskelsbehandlingsreglerne er til for at beskytte handicappede. Det er ikke hensigten, at reglerne skal

16 14 Om forskelsbehandlingsreglerne Reglerne er fastsat i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven. Loven bygger på et EU-direktiv med samme indhold. Forskelsbehandlingsloven beskytter bl.a. mod forskelsbehandling på grund af handicap. En ny definition af handicap fra EU-domstolen ligger tæt op af baggrunden for at blive tilkendt fleksjob. Det betyder i praksis, at ansætte i fleksjob får særlig beskyttelse som handicappede. fungere som en barriere for etablering af fleksjob. Da reglerne bygger på et EUdirektiv, kan det være vanskeligt at ændre reglerne for at håndtere en særlig udfordring vedrørende fleksjob. Det bør dog undersøges, om der kan findes en løsning på denne udfordring, hvor der skabes mere fleksibilitet for arbejdsgiverne, så de ikke tøver med at ansætte personer i fleksjob. Vi skal løfte i flok For at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet, er der behov for en mere balanceret fordeling af det sociale ansvar. De offentlige arbejdsgivere må, som minimum, tage et socialt ansvar på niveau med de private virksomheder. Kommunerne tager i dag et langt større socialt ansvar end de private arbejdsgivere, men regionerne og staten halter bagefter. KL anbefaler, at regionerne og staten tager et større socialt ansvar. KL anbefaler Forenkling og harmonisering af støttemuligheder og inklusionsordninger. Der er i øjeblikket mindst syv forskellige virksomhedsrettede støtteordninger. De komplicerede ordninger kan i sig selv være en barriere for virksomhederne. En ny enkel model for indslusningsjob for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Indslusningsjob skal bygge på principperne i fleksjobordningen, hvor virksomheden betaler for den arbejdsindsats de får, og den ledige får et meningsfuldt job på en rigtig arbejdsplads. En virksomhedsrettet indsats. Der skal igangsættes kontrollerede forsøg, der udvikler metoder og best practice til at sikre effektive tværgående indsatser på virksomhederne, når en ledig er startet i et job. Lempelse af kravene for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob. Fastholdelsesfleksjob øger rummeligheden på arbejdsmarkedet, men de strenge krav om forudgående brug af sociale kapitler hindrer anvendelsen. Lempelse af rimelighedskravet. Ansættelse af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige skal ikke tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet. Det er borgere langt væk fra arbejdsmarkedet, og rimelighedskravet hindrer virksomhederne i at tage et socialt ansvar. Undersøgelse af hvordan forskelsbehandlingsreglerne kan ændres, så der skabes mere fleksibilitet for arbejdsgiverne, således reglerne ikke hæmmer fleksjobberes muligheder for at få job. Større socialt ansvar hos regionen og staten. Samtlige offentlige arbejdsgivere må som minimum tage et socialt ansvar på niveau med de private virksomheder. Kommunerne tager et større socialt ansvar end de private arbejdsgivere, men regionerne og staten halter bagefter.

17 15 Understøt god implementering De politiske visioner er vigtige. Men det er i hverdagen og i den praktiske implementering, at der kan gøres en forskel for ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at understøtte en god implementering. KL har følgende anbefalinger til implementeringen. Kompetenceløft til medarbejderne At arbejde på en ny måde kræver et kompetenceløft. KL anbefaler, at en reform af indsatsen for de ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet understøttes med midler til efteruddannelsestilbud for ledere og medarbejdere. Efteruddannelsen skal tilrettelægges praksisnært, anvendelsesorienteret og fleksibelt. Og der skal sættes fokus på flerfaglige mål, mødet med borgeren, samtalen, motivations- og relationsarbejde. Ligeledes bør interkulturelle kompetencer indgå i uddannelserne for kommende kommunale medarbejdere. Det vil styrke den brede indsats overfor ikke-vestlige indvandrere, at medarbejdere i hele den kommunale sektor har interkulturelle kompetencer. Uddannelsesinstitutioner og deres undervisere skal også have styrkede kompetencer. Der er sket et skift i elevsammensætningen i forlængelse af kontanthjælpsreformen. Voksne og unge elever med andre problemer end ledighed stiller krav om anderledes læringsmiljøer, som er virkelighedsnære, struktureret og dynamiske. Klar rolledeling De statslige styrelser skal skabe rammerne for en effaktiv indsats. Kommunerne skal løse opgaven med de rammer og forudsætninger, der gives. I dag bruger de statslige styrelser en stor del af deres ressourcer på at detailstyre kommunerne, så borgernære faglige vurderinger bliver overflødige. Det er ikke en hensigtsmæssig arbejdsdeling. Det skaber ikke resultater. KL anbefaler, at de statslige styrelser hele vejen rundet med inspiration fra sundhedsområdet fokuserer på, at tilvejebringe og formidle viden om metoder, der virker. Viden skal stilles til rådighed i form af modeller og værktøjer, der kan anvendes af kommunerne i mødet med borgeren. Det muliggør, at fagprofessionelle vælger værktøjer baseret på en faglig vurdering foretaget i mødet med borgeren. På den måde, kan værktøjerne anvendes fleksibelt i forhold til borgerens udfordringer og øvrige problemstillinger.

18 16 Implementeringsro På beskæftigelsesområdet kommer reformerne som perler på en snor. Indenfor et par år har kommunerne implementeret reformer af fleksjob, førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Og hertil kommer en beskæftigelsesreform. Reformerne er alle relevante. Men en forudsætning for at reformerne også virker i praksis, er, at de bliver hensigtsmæssigt implementeret. Forandringer sker ikke hen over sommeren eller julen. Forandringer tager tid og skal have ro til at blive forankret. Kommunerne vil gerne arbejde på en ny måde. Vi tager gerne én reform mere, hvor fokus er at sætte borgeren i centrum. Herefter er det tid til implementeringsro! KL anbefaler Praksisnære og anvendelsesorientede efteruddannelsestilbud for ledere og medarbejdere på tværs i kommunen, der skal sætte fokus på flerfaglige mål, mødet med borgeren, samtalen, motivations- og relationsarbejde. Det kræver et kompetenceløft at arbejde på en ny måde. Interkulturelle kompetencer i uddannelserne for kommende kommunale medarbejdere. Det vil styrke den brede indsats overfor bl.a. ikke-vestlige indvandrere, at medarbejdere i den kommunale sektor har interkulturelle kompetencer. Efteruddannelsestilbud til undervisere på uddannelsesinstitutionerne i voksenpædagogik. Klar rolledeling mellem staten og kommunerne. Styrelserne skal være vidensbank med overblik over effektfulde metoder, og stiller gode redskaber, som eksempelvis et redskab til progressionsmåling, til rådighed for kommunernes dialog med borgen. Kommunerne skal sætte borgeren i centrum og levere en sammenhængende indsats med høj faglighed. Implementeringsro.

19

20 KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr ISBN

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse Unge forsikrede ledige under 30 år uden kompetencegivende uddannelse Modtagere af uddannelseshjælp UngeGuiden Uddannelsesinstitutionerne, især erhvervsskolerne

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

LO/FTF-konkretisering af anbefalinger til beskæftigelsesindsats. for de ikke-arbejdsmarkedsparate.

LO/FTF-konkretisering af anbefalinger til beskæftigelsesindsats. for de ikke-arbejdsmarkedsparate. LO-sagsnr. 14-983 FTF-sagsnr. 14-0402 Den 17. september 2014 Ekspertgruppen til udredning af beskæftigelsesindsatsen Carsten Koch-udvalgets fase II LO/FTF-konkretisering af anbefalinger til beskæftigelsesindsats

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene

Læs mere