Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil"

Transkript

1 Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

2 Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 1 Forord Et velfungerende arbejdsmarked. En effektiv beskæftigelsesindsats. Begge dele er afgørende for, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kommer i job. Det er samtidig en forudsætning for fremtidens velfærd, at flere går fra at være passive til at blive aktive borgere i samfundet personer i den arbejdsdygtige alder er i dag på offentlig forsørgelse. Heraf er tilkendt en førtidspension er på kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse, og i risiko for at falde helt ud af arbejdsmarkedet. Det er en stor gruppe mennesker, som skal finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan lykkes. Men det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Beskæftigelsespolitikken er blevet alt for meget system for systemets skyld. Vi skal tilbage og møde borgeren, hvor han/hun er. Indsatsen skal tage afsæt i borgerens ambitioner og muligheder. I kommunerne vil vi gerne bruge vores tid og kræfter på en indsats, der virker. I dag bruger vi alt for meget tid på alt muligt andet end det, der reelt tæller. Borgernes og virksomhedernes behov skal stå i centrum for indsatsen ikke andet. Men kommunerne kan ikke løfte opgaven alene. Arbejdsmarkedet skal være gearet til at tage imod. Tempoet er højt på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi skaber plads til alle, uden at det sænker virksomhedernes produktivitet. I dette udspil beskriver KL visionen for en ny beskæftigelsespolitik for ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har tre pejlemærker: Ledige er forskellige. Ikke alle har behov for samme indsats. Helhedsorienteret indsats. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene. Målrettet indsats. Ressourcerne skal anvendes effektivt. KL giver endvidere en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan komme tættere på visionen. Anbefalingerne bygger på analyser og er udviklet i et samarbejde med en række kommuner. Der er ligeledes gennemført en række borgerinterviews, hvor fokus har været på, hvad der konkret gjorde forskellen for, at netop de er kommet videre i deres liv. Anbefalingerne er inddelt i fem afsnit, hvor fokus er på, hvordan man kan gøre borgeren til samarbejdspartner, styrke det tværfaglige arbejde, skabe rummelige uddannelser og skabe plads på arbejdsmarkedet. Og sidst men ikke mindst, hvordan man kan understøtte god implementering. Det samlede udspil fra KL indeholder også en analysepublikation og en casesamling. Med udspillet vil KL invitere til dialog med alle folketingets partier om, hvordan indsatsen i fremtiden kan indrettes for, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet kommer i job. God læselyst! Martin Damm Kristian Wendelboe

4 2 Vision om en ny beskæftigelsesindsats Borgeren i centrum Det handler ikke kun om ledighed. Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet har forskelligartede udfordringer. Nogle er ved at komme sig efter et sygdomsforløb, andre har haft et misbrug eller har været udsat for vold eller andre ødelæggende oplevelser, som traumer efter krig eller tortur. Flere har psykiske udfordringer. Mange har to eller flere udfordringer på én gang. Hver borger har sin historie. De holdbare løsninger kan kun findes ved at forstå udfordringerne for, og ressourcerne hos, den enkelte. Standardløsninger er ikke den rigtige vej at gå. Indsatsen skal skræddersys. Afsættet skal være borgerens behov, ønsker og ressourcer. En rehabiliterende beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen skal have et bredt sigte. Den skal sammentænkes med de øvrige kommunale indsatser på socialog sundhedsområdet for at opnå den maksimalt rehabiliterende effekt for borgeren. uddannelsessystemet, er det ofte, fordi de samtidig slås med andre problemer. Der er derfor behov for helhedsorienterede indsatser, der integrerer beskæftigelsesindsatsen med eksempelvis kompetenceudvikling og misbrugsbehandling. Forståelse af rehabilitering, som det anvendes på sundheds- og socialområderne, bør danne inspiration for en nytænkning af beskæftigelsessystemet. Rehabiliteringstilgangen kan bidrage til et betydeligt paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet og muligøre at komplekse problemer, der står i vejen for ordinær beskæftigelse, løses på tværs af indsatsområderne. Rehabilitering bør blive det fælles sprog og retningspil for nye tilgange, der i højere grad ser på ressourcer og fælles mål for den indsats, der skal lede til den enkeltes selvforsørgelse. Kommunerne vil gerne yde en effektiv helhedsorienteret indsats. Det forudsætter imidlertid, at rammerne er til stede. Det vil sige, at lovgivningerne på de enkelte sektorområder er koordineret, så formål og incitamenter peger i samme retning, og at unødige proceskrav er fjernet. Tillidsfulde relationer skaber grobund for forandring Kommunerne taler hver dag med ledige, som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Man gør det i et beskæftigelsessystem, hvor der er fokus på ret og pligt, og hvor redskaberne i højere grad er pisk end gulerod. I kommunerne vil vi gerne have et beskæftigelsessystem, der understøtter, tillid og respekt mellem borger og myndighed. En respektfuld relation i sammenhæng med den målrettede indsats er nøglen til at skabe forandring hos borgeren. Plads og tid til tillidsfulde relationer er afgørende for, at indsatsen gør en forskel. Heldigvis er der meget, som lykkes i beskæftigelsessystemet i dag, men det er ikke reglerne, der gør det. Når vi spørger borgerne, For ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan vejen til en tilværelse med større livsmuligheder og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet ofte kræve både et uddannelsestilbud, en sundhedsindsats og sociale støtteordninger. Indsatserne kan sjældent stå alene. Når det for nogle mennesker ikke lykkes i for eksempel Om rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (2004)

5 3 hvad der har gjort forskellen, når det er lykkes at komme videre, så er svaret en konkret person, som for eksempel en mentor, en jobkonsulent eller en skolelærer. Det er altid en person, hvor der er opbygget en tillidsfuld og god relation. Det er ikke ret og pligt, som gør forskellen. Vi har det med, i vores samfund, at rigtig mange bliver tabt på gulvet, og så bliver de glemt. Der, er det bare vigtigt at holde fast. Det er jeg rigtig taknemmelig for, at Lene gjorde med mig. Ellers tror jeg ikke, at jeg havde siddet her i dag. Mona, 22 år Fokus på målet Den tillidsfulde relation gør det ikke alene. Der skal også fokus på målet, men når der skal skabes resultater er den tillidsfulde relation en vigtig grobund for fælles arbejde og fælles mål. Gode relationer og klare mål går hånd i hånd. I kommunerne skal vi selv blive bedre til at levere en helhedsorienteret og koordineret indsats med klare mål og delmål. Borgere med mange udfordringer har ofte flere indgange i kommunen og dermed også flere planer og flere delmål. Der skal skabes gennemsigtighed og sammenhæng i både indsatser og mål. Der er flere måder at arbejde med klare mål og delmål. Et redskab er progressionsmålinger. Forløbene og indsatserne kan føles uendeligt lange for borgeren, som derved kan miste modet. Ved at tydeliggøre delmål og arbejde med kortere tidshorisonter, oplever borgeren små succeser, som er med til at opbygge selvtillid og motivation. Progressionsmålinger i sagsbehandlingen er et godt arbejdsredskab, som understøtter fokus på målet. Videns- og evidensbaseret indsats Beskæftigelsesindsatsen skal baseres på viden om, hvad der virker. I kommunerne vil vi gerne arbejde med de bedste metoder. Staten skal hjælpe kommunerne med at tilvejebringe viden om, hvad der virker for hvem. Hvad den bedste metode er, kan og skal ikke fastsættes i loven. Der findes ikke universelløsninger. Vi kan skæve til sundhedsområdet for at få inspiration til at arbejde videns- og evidensbaseret. Sundhedsområdet er et af de mest evidensbelagte områder. Her stilles viden og erfaringer til rådighed nationalt, og så er det

6 4 Inspiration fra sundhedsområdet På sundhedsområdet er der tradition for at anvende videns- og evidensbaserede metoder inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering. En del af den viden stilles blandt andet til rådighed af Sundhedsstyrelsen. Viden stilles til rådighed i form af modeller og værktøjer, der kan anvendes i mødet med borgerne. Det muliggør, at den professionelle vælger værktøjet baseret på en faglig vurdering. Værktøjer anvendes derfor fleksibelt i forhold til borgernes ressourcer og øvrige problemstillinger. den professionelle, der i dialogen med borgeren afgør, hvad der i det konkrete tilfælde, er det rigtige middel. Også på beskæftigelsesområdet kræver valg af den mest effektfulde indsats, at valget træffes af den professionelle, i samarbejde med borgeren og eventuelt andre professionelle fra tilstødende myndighedsområder. Det er kun i mødet med borgeren, at den rigtige metode kan fastlægges. Dette perspektiv vil også understøtte et godt samarbejde med virksomhederne. Det gavner virksomhederne, når konkrete indsatser igangsættes, med en bevidst metode og et klart mål for øje. Plads på arbejdsmarkedet Målet er, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, skal inkluderes i normalsamfundet og på arbejdspladserne. Kommunerne oplever, at mange virksomheder gerne vil påtage sig et socialt ansvar. At påtage sig et socialt ansvar forudsætter dog, at det hænger økonomisk sammen for virksomhederne, at det er nemt at arbejde med, at der er en vilje til det hos både ledelse og medarbejdere, og at der laves en god forventningsafstemning med virksomheden. Tempoet er højt på arbejdsmarkedet i dag. Det er så højt, at ikke alle kan være med. For at lave en beskæftigelsesindsats så tæt på normalsamfundet som muligt, er vi nødt til at tage fat på og drøfte nye og enklere metoder, der skaber plads til dem, som har brug for en træningsbane i en periode. Vi skal sikre, at der er en god balance mellem, at virksomhederne er konkurrencedygtige, og at beskæftigelsesindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Og vi skal holde fast i, at virksomhederne betaler for den arbejdskraft, som de får hverken mere eller mindre. Verdensopfattelsen har betydning i mødet med borgeren Både i den kommunale sagsbehandling og på virksomhederne foregår der hver dag udveksling af kulturer. Det som én person tager for givet, som det rigtige og det normale, er ikke nødvendigvis det samme, som en anden person tager for givet som det normale. Det er nødvendigt at skærpe bevidstheden om forskellighederne for at undgå, at der opstår misforståelser om indsatsen i borgerens forløb. Medarbejdere i beskæftigelsessystemet skal være bevidste om egne antagelser og spørge ind til andres anskuelser. For eksempel kan opfattelsen af, om en dårlig ryg skal trænes eller hviles væk, være forskellig i forskellige kulturer og i forskellige samfundslag, og hvis man grundlæggende har forskellige opfattelser af aktivitetsniveau ved sygdom, er det vanskeligt at opnå fælles fodslag med borgeren i indsatsen. Fælles ansvar Vi har alle et ansvar for, at beskæftigelsesindsatsen lykkes. Kun når borgeren, myndigheden og arbejdspladsen arbejder i samme retning, kan vi skabe resultater. KL har i det følgende en række konkrete anbefalinger til Folketinget, som vil lette vejen for, at vi i kommunerne kan indfri visionen om et nyt beskæftigelsessystem, hvor mennesket kommer før systemet. Der skal være plads til alle.

7 5 Gør borgeren til samarbejdspartner Borgerens rolle er central. Uden et aktivt samarbejde med den enkelte, kan indsatsen ikke lykkes. Vi skal tilbage og møde borgeren, hvor han/hun er. Følgende, er KL s anbefalinger til, hvordan beskæftigelsessystemet kan indrettes, så vi i højere grad gør borgeren til samarbejdspartner. Ejerskab og ansvar til borgeren Motivation, tro på egne evner og mulighed for at tage ansvar for egen situation er afgørende for succes. Forståelse af rehabilitering, som det anvendes på sundheds- og socialområderne, skal danne inspiration for en nytænkning af beskæftigelsessystemet. Rehabiliteringstilgangen kan bidrage til et betydeligt paradigmeskifte, hvor det centrale bliver borgerens hele situation og borgerens egne beslutinger. Fortsat afbureaukratisering Der skal fortsat være fuld fokus på afbureaukratisering. Proceskrav og komplicerede regler skal fjernes. Konkret er der blandt andet behov for at sætte fokus på de alt for rigide bestemmelser omkring rehabiliteringsteamet. Tanken med rehabiliteringsteamet er god, men modellen er for omstændig og ressourcetung skruet sammen. Mit liv har været meget indviklet, jeg kommer fra misbrugshjem. Jeg har været udsat for seksuelle overgreb, voldtægter. Jeg har været meget aggressiv i mine teenageår. Så da jeg mødte Steen, var jeg meget sådan, at det var synd for stakkels lille mig, og hele verden var imod mig. Jeg tog på ingen måde ansvaret for mit eget liv, det var alle andres skyld. Det var dem, der skulle gøre det. Det fik Steen mig så på en eller anden måde til at indse, at det var måske ikke helt holdbart i længden. Louise 26 år Fokus på kommunikation Første kontakt til borgeren er ofte skriftlig. Derfor er det af særlig betydning, hvordan vi kommunikerer på skrift både digitalt og på papir. I dag er mange breve juridisk tunge. Det skyldes hensynet til eventuelle klagesager, hvor kommunerne er nødt til at gardere sig. KL anbefaler, at der igangsættes et tværsektorielt udviklingsarbejde, der skal sikre, at unødig juridisk myndighedstekst i borgerrettet kommunikation ikke står i vejen for imødekommenhed, tillid, motivation og medejerskab.

8 6 Inddragelse af civilsamfundet Sætter vi det lange lys på, så skal den offentlige sektors rolle og opgaver gentænkes. Metoder til inddragelse af civilsamfundet skal drøftes. For eksempel behøver en mentor ikke være en offentlig ansat. Der kan være mange kvaliteter ved, at der skabes en personlig relation mellem den ledige og en frivilllig. Der er brug for mere viden om, hvordan en indsats kan skrues sammen. KL anbefaler, at der igangsættes forsøg, der udvikler metoder og best practice til at mobilisere civilsamfundet i den borgernære indsats, for eksempel i rollen som frivillig mentor. KL anbefaler Større ejerskab og ansvar til borgeren. Der skal være mindre system og mere fokus på at understøtte borgerens motivation og tro på egne evner til at tage større ansvar for egen situation. Fortsat afbureaukratisering. Der skal politisk vises større tillid til kommunerne og medarbejderne gennem fortsat afbureaukratisering af proceskrav og en forenkling af komplicerede regler. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge en indsats baseret på faglige vurderinger af borgerens individuelle behov. Fokus på kommunikation med borgeren. Igangsættelse af et tværsektorielt udviklingsarbejde, som skal sikre, at unødig juridisk myndighedstekst i borgerrettede breve ikke står i vejen for imødekommenhed, tillid, motivation og medejerskab. Fokus på inddragelse af civilsamfundet. Igangsættelse af forsøg, der udvikler metoder og best practice til at mobilisere civilsamfundet i den borgernære indsats, f.eks. i rollen som frivillige mentorer.

9 7 Styrk det tværfaglige arbejde Kommunerne vil gerne yde en effektiv helhedsorienteret indsats. Det forudsætter, at rammerne er til stede. Lovgivningen skal være nem og hensigtsmæssig at arbejde med, og alle aktører skal i et smidig og dynamisk samspil udfylde deres rolle i indsatsen. Følgende er KL s anbefalinger til, hvordan det tværfaglige arbejde kan styrkes. Sammenhæng i lovgivningen En grundlæggende forudsætning for, at kommunen kan yde en effektiv rehabiliteringsindsats til ledige med sammensatte problemstillinger, er, at lovgivningen understøtter en helhedsorienteret tænkning frem for silotænkning. Lovgivningen på beskæftigelses-, social-, sundheds-, integrationsog vejledningsområdet rummer alle bestemmelser om mentor/ støtte- og kontaktpersoner samt diverse koordinatorer. Det er bestemmelser, som ligner hinanden, men med nuanceforskelle. Hertil kommer, at de indbyggede økonomiske incitamenter i de forskellige lovgivninger kan skævvride målet. KL anbefaler en mere sammenhængende og koordineret lovgivning på tværs af sektorområder. Lovgivningen på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, social-, integrations- og sundhedsområdet skal gennemgås med henblik på at luge ud i dobbeltordninger, og sikre sammenhæng i de økonomiske incitamenter. Viden om metoder der virker En effektiv indsats er baseret på systematisk viden. Kommunerne vil gerne arbejde videns- og evidensbaseret. Systematisk viden skabes gennem forskning, evalueringer og andre målrettede erfaringsopsamlinger. Der er allerede sat flere kontrollerede forsøg i gang på beskæftigelsesområde. KL anbefaler, at udviklingen fortsætter, og at sigtet bliver bredt, således at der kommer mere viden om den tværfaglige indsats. Effektiv udredning og behandling Sygdom kan stå i vejen for tilknytning til arbejdsmarkedet. For borgere, der har været langvarigt uden for arbejdsmarkedet eller borgere som er i risiko for at blive det er der særligt brug for integrerede indsatser, da udfordringerne ofte er komplekse og sammenvævede. Det stiller krav til det regionale behandlingssystem om at respondere hurtigt og effektivt. For at effektivisere behandlingssystemet anbefaler KL, at den kliniske funktion i regionen skal kunne henvise borgerne til relevant behandling, når det skønnes, at borgeren er u- eller underbehandlet. Samtidig er der i dag for lange ventetider på psykiatrisk behandling. Det er afgørende for en succesfuld beskæftigelsesindsats, at der løses op for denne flaskehals. En ydelsesreform I dag er der 15 forskellige forsørgelsesydelser på beskæftigelsesområdet, og mere end 75 forskellige kombinationer af forsørgelsesydelser. Nuværende forsørgelsesydelser Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalideringsydelse Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb Sygedagpenge Barselsdagpenge Ledighedsydelse Fleksydelse Flekslønstilskud Fleksjob (gammel ordning, med løntilskud) Ansættelse med løntilskud Tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne Støtte til etablering af egen virksomhed (revalidering) Førtidspension Forsørgelsesydelserne kan kombineres med supplerende ydelser som særlig støtte, hjælp i særlige tilfælde, støtte til boligudgifter, brøkpension, børn og unge merudgiftsydelse og hertil kommer alle ægtefælleberegningerne, som komplicerer billedet.

10 8 Hver enkelt ydelse kan godt give mening isoleret set, men det ændrer ikke på, at både borger og myndighed skal forholde sig til rigtig mange forskellige ydelser. Samspillet og kompleksiteten i reglerne betyder, at reglerne er svære at forklare. Det kan betyde, at borgerne ikke altid får den vejledning, som de burde have. KL anbefaler en gennemgribende reform af ydelsesområdet. Regelsættet skal forenkles med fokus på færre ydelsestyper. Det skal være lettere at forklare til borgeren og lettere at administrere. Digital kiggeadgang myndighederne imellem Ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet har ofte flere parallelle indsatser og dermed flere planer. Lovgivningen på de enkelte sektorområder forpligter for eksempel kommunerne til at udarbejde en jobplan, en integrationsplan, en handleplan efter voksenudredningsmetoden, en behandlingsplan, en genoptræningsplan, en udskrivelsesplan, en løsladelsesplan, en uddannelsesplan, forældrepålæg mv. For at sikre en helheds- og resultatorienteret indsats bør der være mulighed for digital kiggeadgang, myndighederne imellem. Det vil styrke den sammenhængende indsats, at jobcentret kan se borgerens øvrige aftaler og planer. Fælles kiggeadgang, og sammenhæng i planerne, vil styrke indsaten på alle fagområder. Og ikke mindst, vil det være i borgeren interesse. KL anbefaler, at mulige barrierer i retssikkerhedsloven og persondataloven undersøges og afdækkes med henblik på at bane vejen for kiggeadgang it-systemerne imellem. KL anbefaler Sammenhæng i lovene. Lovgivningen på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, social-, integrations- og sundhedsområdet skal gennemgås med henblik på at sikre én fælles forståelse af begreber, understøtte tværgående forløb og luge ud i dobbeltordninger, som f.eks. mentor, støttekontaktperson og koordinator. Samtidig skal der sikres sammenhæng i de økonomiske incitamenter. Viden om metoder der virker. Styrelserne skal fokusere på at tilvejebringe og formidle systematisk indsamlet viden om effekt og evidens. Det skal understøtte kommunernes faglige vurdering af borgerens udfordringer og progression. Effektiv udredning og behandling i det regionale sundhedsvæsen. Klinisk funktion skal have mulighed for at henvise borgere til relevant behandling, når det skønnes at borgeren er u- eller underbehandlet. Samtidig, skal der tages hånd om ventelister til psykiater. En ydelsesreform. Der er i øjeblikket 15 forskellige forsørgelsesydelser og 48 forskellige supplerende ydelser. Ydelsessystemet bør forenkles, så det er lettere at forstå og mere simpelt at arbejde med. Mulighed for digital kiggeadgang myndighederne imellem. Mange borgere har flere planer, f.eks. både en genoptræningsplan og en jobplan. Det vil være en hjælp for den sammenhængende indsats, at der er kiggeadgang til borgerens øvrige aftaler og planer. Barrierer i retssikkerhedsloven og persondataloven skal afdækkes.

11 9 Skab rummelige uddannelser Et kompetenceløft kan være vejen til en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at uddannelsespolitikken understøtter beskæftigelsespolitikken både nationalt og lokalt. Vidste du, at 71 procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. (Skipper 2010) Inklusion i ungdomsuddannelserne I kontanthjælpsreformen er målet for unge, at de skal i uddannelse. Det lægger et særligt pres på erhvervsskolerne om rummelighed. Samtidig skærper reformen af erhvervsuddannelserne adgangskravene, så det fremover vil være vanskeligere for en del unge kontanthjælpsmodtagere at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse. For at nå målet om, at flere unge får en ungdomsuddannelse, skal inklusion i ungdomsuddannelserne, på den nationale politiske dagsorden. Det kan ske med måltal og indsatsområder, som det kendes fra folkeskolen. Regering og Folketing har et ansvar for, at en øget satsning på uddannelse i beskæftigelsespolitikken også følges op af en øget satsning på inklusion i uddannelsessystemet. KL anbefaler, at erhvervsskoler og gymnasier får ledelsesrum og incitamenter til at tilrettelægge mindre elevhold for at inkludere elever med særlige behov. Herudover vil nogle elever have behov for støttende tilbud af social karakter eller i form af psykologbistand. Det skal her være helt klart, hvem der har ansvaret for at iværksætte og finansiere disse støttende tilbud. Særlige uddannelsestilbud Nogle unge er ikke umiddelbart parate til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse, og de vil heller ikke være det med bedre inklusion på området. Der findes i dag en vifte af særlige uddannelsestilbud. Nogle er uddannelseskvalificerende, som produktionsskolerne eller VUC. Andre er særlige ungdomsuddannelser, som EGU, STU og KUU. I nogle tilfælde er kommunerne myndighed. I andre tilfælde visiterer eller vejleder kommunen til tilbuddene. Der er ikke tilstrækkelig viden om effekten af de forskellige uddannelsestilbud. Nogle tilbud ligner hinanden, men der er forskel på, hvordan de er finansieret og styret. Nogle tilbud giver de unge i målgruppen et retskrav på et tilbud, som eksempelvis STU, mens andre ikke gør, som eksempelvis KUU. Nogle tilbud har tilknyttet en forsørgelsesordning, som f.eks. produktionsskoleydelsen, mens andre tilbud ikke har tilknyttet en særlig ydelse. KL anbefaler, at retskravet opblødes, og at kommunerne får mulighed for at visitere til de forskellige uddannelsestilbud ud fra velbegrundede faglige vurderinger. Der er behov for at se på rammerne Særlige uddannelsestilbud EGU (erhvervsgrunduddannelse) Produktionsskole Ungdomsskole STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) 10. klasse, herunder EUD10 som træder i kraft ifm. reformen af erhvervsuddannelserne 1. august 2015 KUU (kombineret ungdomsuddannelse) som træder i kraft ifm. reformen af erhvervsuddannelserne 1. august 2015 VUC-centre, som leverandører af fx FVU (forberedende voksenundervisning) Frie fagskoler Højskoler

12 10 for de særlige uddannelsestilbud, herunder finansiering, styring og de tilknyttede forsørgelsesordninger. Mere erhvervsrettet og uberaukratisk STU STU anvendes som uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen til unge med fysiske og psykiske handicaps. Det er vigtigt, at kommunerne også for denne målgruppe har tilbud at henvise til, som sikrer et udviklingsforløb for de mest udsatte med sigte på en plads på arbejdsmarkedet. KL anbefaler, at erhvervsafklaring bliver et langt tydeligere element i STU. Det anbefales også, at de komplicerede sagsgange og bureaukrati i STU fjernes, så forsørgelsen for STU-elever bliver knyttet til uddannelsen på lige fod med andre uddannelser. Uddannelse i tilknytning til virksomhederne Der er forskel på, hvilket udbytte de unge får af de forskellige uddannelsestilbud. Nogle unge vil have større nytte af et job på en virksomhed end af et almindeligt uddannelsesforløb. Derfor skal der være et alternativ, hvor udgangspunktet er tilknytning til en virksomhed. KL anbefaler, at der udvikles nye forløb, hvor praktisk kompetenceudvikling kobles og knyttes tæt til en virksomhed. Det kan eksempelvis udformes som et helhedsorienteret forløb, hvor borgeren nogle timer om ugen er i virksomhedspraktik, og nogle timer om ugen på basalt læse- og skrivekursus, og måske samtidig er i behandling for eventuelt misbrug. Målrettet uddannelsesvejledning til voksne Uddannelse er ikke kun relevant overfor de unge. Der er også voksne, som har behov for uddannelsestilbud for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse skal imidlertid som redskab i beskæftigelsesindsatsen anvendes med omtanke. Det er ikke alle borgere, der vil opnå tilknytning til arbejdsmarkedet med et uddannelsestilbud og det er heller ikke alle forløb og uddannelser, der fører til kompetencer, der reelt efterspørges på arbejdsmarkedet. Derfor er voksenvejledningen i forhold til uddannelsessystemet helt afgørende. Den skal baseres på overblik over uddannelsestilbud og være institutionsuafhængig. Det vil sige, at vejledningen

13 11 skal ikke være bundet af, hvad den enkelte uddannelsesinstitution selv udbyder af uddannelser. Vejldningen skal have det mest effektive tilbud for øje. Ansvaret for voksenvejledningen er formelt forankret i landets 13 VEU-centre, men mange kommuner løfter selv voksenvejledningen i samråd med de enkelte udbydere af voksen- og efteruddannelse. KL anbefaler, at VEU-centrene forpligtes til, mere direkte, at understøtte kommunernes voksenvejledning. De skal etablere én indgang til voksenvejledning for jobcentrene. Det kan eksempelvis sikres ved, at VEU-centrene i deres resultatkontrakter med Undervisningsministeriet måles direkte på opgaven. Opprioritering af realkompetencevurdering Mange ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet har erhvervet sig både personlige og faglige kompetencer gennem deres liv. Opgaven med at kortlægge og dokumentere personlige og faglige kompetencer løses af uddannelsesinstitutionerne gennem realkompetencevurderinger. En evaluering af VEU-centrenes resultater peger på, at opgaven med realkompetencevurderinger endnu ikke løses tilfredsstillende, da opgaven er underprioriteret på uddannelsesinstitutionerne. Kommunerne er afhængige af, at uddannelsesinstitutionernes realkompetencevurderinger gennemføres kompetent og effektivt. KL anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne opprioriterer og kvalitetssikrer realkompetencevurderingerne. KL anbefaler Fokus på inklusion i ungdomsuddannelserne. Erhvervsskoler og gymnasier skal have incitamenter til at tilrettelægge mindre elevhold for at inkludere elever med særlige behov. Det skal præciseres, hvem der har ansvaret for at tilbyde sociale og psykologisk bistand til unge på ungdomsuddannelserne. Mulighed for at visitere til uddannelsestilbud ud fra velbegrundede faglige vurderinger, fremfor retskrav. Der er behov for at se på rammerne for de særlige uddannelsestilbud, herunder finansiering, styring og de tilknyttede forsørgelsesordninger. Mere erhvervsrettet STU. Erhvervsafklaringen skal være et langt tydeligere element i STU. Forsørgelsen for STU-elever skal knyttes til uddannelsen på lige fod med andre uddannelser. Uddannelse i tilknytning til virksomhederne. Der skal udvikles nye forløb, hvor praktisk kompetenceudvikling kobles og knyttes til en virksomhed. Målrettet uddannelsesvejledning til voksne. VEU-Centrene skal i deres resultatkontrakter måles direkte på, om de understøtter uddannelsesvejledningen til voksne i jobcentrene. De skal være én indgang for kommunerne til information om uddannelser, og vejledningen skal være uafhængig og koordineret på tværs af uddannelsestilbuddene med en effektiv indsats for øje. Opprioritering af realkompetencevurderingen på uddannelsesinstitutioner.

14 12 Skab plads på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet skal være en del af indsatsen, så hurtigt og så meget som muligt. I kommunerne vil vi gerne have en beskæftigelsesindsats, som foregår på arbejdspladserne. Men det forudsætter, at der på en hensigtsmæssig måde skabes bedre plads til dem, som har brug for en træningsbane i en periode. I det følgende, kommer KL med en række anbefalinger til, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan styrkes, så der skabes plads på arbejdsmarkedet. Enkel model for indslusningsjob Virksomhederne vil gerne spille med i beskæftigelsesindsatsen. Vi skal sikre, at det er nemt og at det hænger økonomisk sammen for virksomhederne. Som arbejdsgiver kan det være vanskelig at overskue de mange forskellige virksomhedsrettede indsatsordninger. I øjeblikket er der syv forskellige ordninger virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskudsjob, fleksjob, skånejob, jobrotation og seniorjob. Der er behov for en forenkling og harmonisering af støttemulighederne til virksomhederne. Tempoet er højt på arbejdsmarkedet i dag. Det er så højt, at ikke alle kan være med. For at lave en beskæftigelsesindsats så tæt på normalsamfundet som muligt, er vi nødt til at drøfte nye og enklere metoder, der skaber plads på arbejdsmarkedet til dem, som har brug for en træningsbane i en periode. KL anbefaler, at forenklingen tager udgangspunkt i en ny model for indslusningsjob for de mest udsatte ledige. Indslusningsjob skal bygge på principperne i fleksjobordningen, hvor virksomheden betaler for den arbejdsindsats, som den får. Samtidig får den ledige et meningsfuldt job på en rigtig arbejdsplads. Indslusningsjob vil sikre en god balance mellem, at virksomhederne er konkurrencedygtige og at beskæftigelsesindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Den nye fleksjobordning har også vist, at der er et uopdyrket arbejdsmarked med små servicejobs. Det potentiale skal vi udnytte fuldt ud med nye indslusningsjob, hvor virksomhederne betaler for, det de får. Herudover bør det overvejes, hvordan der kan skabes flere og mere fleksible rammer for at etablere ansættelser og arbejdsmarkedsforløb i forhold til det inkluderende arbejdsmarked, der er baseret på et samarbejde mellem offentlige og private arbejdsgivere. Systematisk viden om arbejdspladsindsatsen Ved at tilbyde et indslusningsjob, så påtager en virksomhed sig et socialt ansvar. Overgange er følsomme for mange udsatte ledige. For at sikre, at virksomhedernes sociale indsats giver det størst mulige afkast i form af velfungerende udviklingsforløb, bør der igangsættes kontrollerede forsøg, der udvikler metoder og best practice til at sikre gode overgange og effektive tværgående indsatser på virksomhederne. Når målgruppen er udsatte ledige, så vil der ofte være andre indsatser som iværksættes parallelt, som for eksempel en behandlingsindsats. KL anbefaler mere systematisk viden om, hvad der fastholder og udvikler, når en ledig er startet i et job. Om fleksjobordningen Ved indgåelse af af aftale om fleksjob vurderer jobcentret, hvor mange timer og med hvilken intensitet den ansatte kan arbejde i det konkrete job. Med udgangspunkt i jobcentrets vurdering af arbejdsevnen, aftaler arbejdsgiver og den ansatte løn for det arbejde, der bliver udført. Til den ansatte udbetaler kommunen et supplenderende fleksløntilskud. Tilskuddets størrelse afhænger af lønindkomstens størrelse. Fleksløntilskuddet starter på 98 procent af højeste dagpengesatsen, aftrappes og bortfalder helt, ved en indkomst over kroner om måneden. Lønindkomst modregnes ikke krone for krone, men med procent. På den måde bevarer den ansatte et økonomisk incitament til at øge arbejdsindsatsen.

15 13 KL anbefaler, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, skal have en træningsbane, der ikke tæller med i rimelighedskravet. Bedre muligheder for fastholdelsesfleksjob Arbejdsgiverne har vanskeligt ved at lade medarbejdere, der mister arbejdsevne, overgå til fleksjob, fordi kravene for de såkaldte fastholdelsesfleksjob kræver 12 måneders forudgående ansættelse efter det sociale kapitel. Det er ikke altid muligt at etablere en ansættelse efter de sociale kapitler forud for et fastholdelsesfleksjob, og dermed kan medarbejderen miste sit job. KL anbefaler, at kravene til fastholdelsesfleksjob lempes, så arbejdsgiverne får bedre mulighed for at fastholde de pågældende medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det vil være med til at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet. Lempelse af rimelighedskravet Rimelighedskravet i sin nuværende form er en barriere for, at virksomhederne påtager sig et stort socialt ansvar, og det er ikke mindst en barriere for socialøkonomiske virksomheder. Om Rimelighedskravet Rimelighedskravet betyder, at en virksomhed kan have 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob for hver 5 ordinært ansatte, der er på virksomheden indtil 50 ordinært ansatte. Herefter er forholdet 1 pr. 10 ordinært ansatte. Virksomheden har ikke mulighed for at fravige dette rimelighedskrav, medmindre der er tale om ansættelse af førtidspensionister. Formålet med rimelighedskravet er at sikre en balance mellem ordinær og støttet arbejdskraft på arbejdspladserne. Mange svage ledige er imidlertid så langt fra det ordinære arbejdsmarked, at den arbejdskraft, der bringes ind på arbejdspladsen, slet ikke er sammenlignelig med de ordinært ansattes. Derfor giver rimelighedskravet ikke mening for disse grupper. Det er samtidig vigtigt, at en lempelse af rimelighedskravet ikke åbner for en ny projektverden i regi af socialøkonomiske virksomheder. Der skal holdes fast i, at beskæftigelsesindsatsen foregår på arbejdspladserne. Der skal findes en balance omkring rimelighedskravet, så det ikke er en barriere for, at virksomheder påtager sig et stort socialt ansvar. Undersøgelse af forskelsbehandlingsreglerne Erfaringerne viser, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling giver en ekstra og utilsigtet beskyttelse til personer ansat i fleksjob. Det får virksomhederne til at tøve med at ansætte en person i fleksjob. Forskelsbehandlingsreglerne er til for at beskytte handicappede. Det er ikke hensigten, at reglerne skal

16 14 Om forskelsbehandlingsreglerne Reglerne er fastsat i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven. Loven bygger på et EU-direktiv med samme indhold. Forskelsbehandlingsloven beskytter bl.a. mod forskelsbehandling på grund af handicap. En ny definition af handicap fra EU-domstolen ligger tæt op af baggrunden for at blive tilkendt fleksjob. Det betyder i praksis, at ansætte i fleksjob får særlig beskyttelse som handicappede. fungere som en barriere for etablering af fleksjob. Da reglerne bygger på et EUdirektiv, kan det være vanskeligt at ændre reglerne for at håndtere en særlig udfordring vedrørende fleksjob. Det bør dog undersøges, om der kan findes en løsning på denne udfordring, hvor der skabes mere fleksibilitet for arbejdsgiverne, så de ikke tøver med at ansætte personer i fleksjob. Vi skal løfte i flok For at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet, er der behov for en mere balanceret fordeling af det sociale ansvar. De offentlige arbejdsgivere må, som minimum, tage et socialt ansvar på niveau med de private virksomheder. Kommunerne tager i dag et langt større socialt ansvar end de private arbejdsgivere, men regionerne og staten halter bagefter. KL anbefaler, at regionerne og staten tager et større socialt ansvar. KL anbefaler Forenkling og harmonisering af støttemuligheder og inklusionsordninger. Der er i øjeblikket mindst syv forskellige virksomhedsrettede støtteordninger. De komplicerede ordninger kan i sig selv være en barriere for virksomhederne. En ny enkel model for indslusningsjob for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Indslusningsjob skal bygge på principperne i fleksjobordningen, hvor virksomheden betaler for den arbejdsindsats de får, og den ledige får et meningsfuldt job på en rigtig arbejdsplads. En virksomhedsrettet indsats. Der skal igangsættes kontrollerede forsøg, der udvikler metoder og best practice til at sikre effektive tværgående indsatser på virksomhederne, når en ledig er startet i et job. Lempelse af kravene for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob. Fastholdelsesfleksjob øger rummeligheden på arbejdsmarkedet, men de strenge krav om forudgående brug af sociale kapitler hindrer anvendelsen. Lempelse af rimelighedskravet. Ansættelse af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige skal ikke tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet. Det er borgere langt væk fra arbejdsmarkedet, og rimelighedskravet hindrer virksomhederne i at tage et socialt ansvar. Undersøgelse af hvordan forskelsbehandlingsreglerne kan ændres, så der skabes mere fleksibilitet for arbejdsgiverne, således reglerne ikke hæmmer fleksjobberes muligheder for at få job. Større socialt ansvar hos regionen og staten. Samtlige offentlige arbejdsgivere må som minimum tage et socialt ansvar på niveau med de private virksomheder. Kommunerne tager et større socialt ansvar end de private arbejdsgivere, men regionerne og staten halter bagefter.

17 15 Understøt god implementering De politiske visioner er vigtige. Men det er i hverdagen og i den praktiske implementering, at der kan gøres en forskel for ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at understøtte en god implementering. KL har følgende anbefalinger til implementeringen. Kompetenceløft til medarbejderne At arbejde på en ny måde kræver et kompetenceløft. KL anbefaler, at en reform af indsatsen for de ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet understøttes med midler til efteruddannelsestilbud for ledere og medarbejdere. Efteruddannelsen skal tilrettelægges praksisnært, anvendelsesorienteret og fleksibelt. Og der skal sættes fokus på flerfaglige mål, mødet med borgeren, samtalen, motivations- og relationsarbejde. Ligeledes bør interkulturelle kompetencer indgå i uddannelserne for kommende kommunale medarbejdere. Det vil styrke den brede indsats overfor ikke-vestlige indvandrere, at medarbejdere i hele den kommunale sektor har interkulturelle kompetencer. Uddannelsesinstitutioner og deres undervisere skal også have styrkede kompetencer. Der er sket et skift i elevsammensætningen i forlængelse af kontanthjælpsreformen. Voksne og unge elever med andre problemer end ledighed stiller krav om anderledes læringsmiljøer, som er virkelighedsnære, struktureret og dynamiske. Klar rolledeling De statslige styrelser skal skabe rammerne for en effaktiv indsats. Kommunerne skal løse opgaven med de rammer og forudsætninger, der gives. I dag bruger de statslige styrelser en stor del af deres ressourcer på at detailstyre kommunerne, så borgernære faglige vurderinger bliver overflødige. Det er ikke en hensigtsmæssig arbejdsdeling. Det skaber ikke resultater. KL anbefaler, at de statslige styrelser hele vejen rundet med inspiration fra sundhedsområdet fokuserer på, at tilvejebringe og formidle viden om metoder, der virker. Viden skal stilles til rådighed i form af modeller og værktøjer, der kan anvendes af kommunerne i mødet med borgeren. Det muliggør, at fagprofessionelle vælger værktøjer baseret på en faglig vurdering foretaget i mødet med borgeren. På den måde, kan værktøjerne anvendes fleksibelt i forhold til borgerens udfordringer og øvrige problemstillinger.

18 16 Implementeringsro På beskæftigelsesområdet kommer reformerne som perler på en snor. Indenfor et par år har kommunerne implementeret reformer af fleksjob, førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Og hertil kommer en beskæftigelsesreform. Reformerne er alle relevante. Men en forudsætning for at reformerne også virker i praksis, er, at de bliver hensigtsmæssigt implementeret. Forandringer sker ikke hen over sommeren eller julen. Forandringer tager tid og skal have ro til at blive forankret. Kommunerne vil gerne arbejde på en ny måde. Vi tager gerne én reform mere, hvor fokus er at sætte borgeren i centrum. Herefter er det tid til implementeringsro! KL anbefaler Praksisnære og anvendelsesorientede efteruddannelsestilbud for ledere og medarbejdere på tværs i kommunen, der skal sætte fokus på flerfaglige mål, mødet med borgeren, samtalen, motivations- og relationsarbejde. Det kræver et kompetenceløft at arbejde på en ny måde. Interkulturelle kompetencer i uddannelserne for kommende kommunale medarbejdere. Det vil styrke den brede indsats overfor bl.a. ikke-vestlige indvandrere, at medarbejdere i den kommunale sektor har interkulturelle kompetencer. Efteruddannelsestilbud til undervisere på uddannelsesinstitutionerne i voksenpædagogik. Klar rolledeling mellem staten og kommunerne. Styrelserne skal være vidensbank med overblik over effektfulde metoder, og stiller gode redskaber, som eksempelvis et redskab til progressionsmåling, til rådighed for kommunernes dialog med borgen. Kommunerne skal sætte borgeren i centrum og levere en sammenhængende indsats med høj faglighed. Implementeringsro.

19

20 KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr ISBN

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats - fase 2

KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats - fase 2 Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats - fase 2 KL har modtaget rapporten fra ekspertgruppen

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS

EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS BESKÆFTIGELSE AUGUST 2016 KL INSPIRATION EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox KL Weidekampsgade 10 2300

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Styrende principper Ekspertgruppen arbejder med 3 styrende principper for den fremtidige indsats

Styrende principper Ekspertgruppen arbejder med 3 styrende principper for den fremtidige indsats N OTAT Oversigt over ekspertgruppens anbefalinger, marts 2015 Den 17. marts 2015 Sags ID: SAG-2014-02005 Dok.ID: 1993435 Målgruppen I rapporten behandles følgende målgruppe: Personer på sygedagpenge, kontanthjælp,

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Bilag Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats A.3 Intensiveret jobsøgningsstøtte med hyppige samtaler og hjælp til jobsøgning Hovedtænkningen i forslaget

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Jobcenterchefmøde d. 2. december

Jobcenterchefmøde d. 2. december 1 Jobcenterchefmøde d. 2. december Dagsorden 13.00-14.00 Den aktuelle beskæftigelsespolitik v/karl Schmidt 14.00-14.15 Pause 14.15-15.15 Kvalitet i aktiveringsindsatsen 15.15-15.30 Eventuelt 2 Flexjob

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Velkommen. Informere om overgangen fra barn til voksen, herunder om: Drøfte konkrete sager.

Velkommen. Informere om overgangen fra barn til voksen, herunder om: Drøfte konkrete sager. Informationsmøde Velkommen Det skal vi i aften Informere om overgangen fra barn til voksen, herunder om: - Processen og hvad I kan forvente jer - Mulighederne inden for de enkelte områder Det skal vi ikke

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere