Udviklingsseminar september 2013

Transkript

1 Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Udviklingsseminar september 2013 Fremgang også i de mindre bosteder Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq Nuuk September 2013

2 En balanceret udvikling Landet skal udvikles som helhed Vi skal væk fra skævvridningen af landet. Vi skal have en udviklingsplan for de mindre byer og bygder. Selvstyret og kommunerne skal sammen med bygderne og de mindre bosteder arbejde for en udviklingsplan. Det økonomisk råderum bestemmer rammerne for udvikling. Forventningerne skal afstemmes både langsigtet og på kort sigt. Der skal prioriteres på f.eks. skole- og sundhedsområdet. Nødvendigt med service-differentiering. Det er ikke realistisk at opretholde samme serviceniveau i hele landet. Det er nødvendigt, at finde nogle objektive parametre at måle på, og at indlægge nogle objektive kriterier hvorefter der kan tages politisk beslutning. Der skal fremskaffes samme datagrundlag på bygdeområdet, som nu fremskaffes på byområdet (demografisk udvikling, økonomi mv.) Diskussionen igangsættes nu og fortsætter i Der planlægges med, at afholde en konference om udviklingsmulighederne i de mindre byer og bygder i

3 De offentlige finanser de underliggende problemer er ikke løst! Flere ældre Offentlige Indtægter og udgifter som andel af BNP, Stigende udgifter til sundhed, ældrepleje og pensioner Gennemsnitligt finansieringsbehov: 1 mia. kr. Kilde: Økonomisk Råds Rapport 2013

4 Bosætningsmønstre Ændret bosætning i takt med samfundsudviklingen ses i alle lande Bosted som årig og uddannelse som årig Flytning fra bygder til byer Flytning fra byer til udlandet Flytninger hænger sammen med indkomst og uddannelse Kilde: Økonomisk Råds Rapport 2013

5 Service-tilpasning i bygderne Vandringen fra bygd til by stiger og især de mindre bygder bliver ramt. Det gør det vanskeligt at opretholde et tilstrækkeligt ensartet og kvalificeret udbud af offentlig service disse steder. Det gælder særligt på sundheds- og uddannelsesområdet. Andel af befolkning en bosat i bygder,

6 IKT forbedrer den offentlige service lokalt En forbedret infrastruktur kan medvirke til at: Inddrage borgerne i den politiske dialog og dermed styrke demokratiet. Forbedre undervisningstilbuddene, fjernundervisning og dialog via videoopkobling. En styrket sundhedsindsats, via telemedicin og direkte dialog mellem patienter og sundhedsvæsenet. Et øget tilbud om digitale selvbetjeningsløsninger til borgerne. Flere tilbud om offentlig service via IT løsninger medfører øgede IT kompetencer hos borgerne. Digitaliseringsstyrelse etableret pr. 1. september Ressourcer er afsat til udmøntningen af reformer

7 Markante observationer i undersøgelsen IT og Borgerne 2013 PC er blevet et hjemmeværktøj (82%) 60+ gruppen har mindst en PC i 62% af hjemmene, 50% har internet og 47% bruger det ofte Internettet er den dominerende anvendelse, men også arbejdsanvendelse er markant: arbejde 8,8 timer / fritid 10,5 timer 88% har -adresse - ens for alle aldersgrupper 24% har benyttet oplysning og selvbetjening fra det offentlige Foretrukken kommunikation med det offentlige - 65% ønsker og kun 21 % almindelig post 99% har mobil og 55% smart-phone. Primær brug er kommunikation (telefoni, sms og mails) De høje kommunikationspriser skal ned og hastigheden skal op Børn og unge skal sikres mulighed for at benytte IKT 7

8 Computer i hjemmet i Grønland Grønland % Grønland % Kilde OECD Factbook og Borgerne og IT

9 procent Antal computere i hjemmet i by og bygd Antal computere 9

10 Lovrammerne for bygdebestyrelser og lokaludvalg Bygdebestyrelser Lokaludvalg Nuværende/Ny styrelseslov Nuværende Sammensætning Valg Udpeges af kommunalbestyrelsen Kompetence Inddragelse Styrelsesloven Skal Styrelsesloven 53 Ny Styrelsesloven 31 a. Kan Styrelsesloven 31 a Øverste myndighed Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Økonomisk råderet Styrelsesloven 54 Ulovbestemt

11 Bygdebestyrelserne kan styre udviklingen i bygderne Styrelsesloven 54, stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan på budgettet afsætte et dispositionsbeløb til bygdebestyrelserne, som disse kan anvende efter egen beslutning på et eller flere af følgende områder: Kultur og folkeoplysning. Idrætsaktiviteter. Teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed. Lokale erhvervsprojekter i bygden. Sociale aktiviteter. Styrelsesloven 53 Bygdebestyrelsen kan afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om bygdens forhold. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt indhente bygdebestyrelsens udtalelse over alt, hvad der vedrører bygdens forhold

12 Lokaldemokratiet bliver styrket Lokaludvalg i de tidligere kommunebyer På efterårssamlingen 2013 fremsætter Naalakkersuisut forslag til en ændring af styrelsesloven Lokaludvalg skal styrke lokaldemokratiet, og være bindeled mellem kommunalbestyrelsen og de lokale interesser Kommunerne kan med vedtagelse af forslaget etablere lokaludvalg i de tidligere kommunebyer Lokalrådenes medlemmer udpeges af kommunalbestyrelserne Lokaludvalg kan varetage mange forskellige opgaver, både rådgivende og konkrete opgaver efter kommunal delegation Lokaludvalgenes økonomi og kompetence fastsættes af kommunalbestyrelserne Lokalrådenes medlemmer kan ydes vederlag

13 Lokale kompetencer og ressourcer Kompetencen fastsættes i forretningsordenen Ressourcerne afsættes i de kommunale budgetter Fastlæggelse af de opgaver som skal varetages lokalt Konkret opgavevaretagelse med lokal beslutningskompetence Rådgivning til kommunalbestyrelserne om lokale forhold Hvilke ressourcer skal afsættes af kommunalbestyrelserne Økonomiske ressourcer Logistiske/faglige/administrative ressourcer

14 Oplæg til drøftelse Konkret lokal opgavevaretagelse Hvilke opgaver ønsker vi skal varetages lokalt? Hvilke ressourcer er nødvendige? Hvordan sikrer vi det? Organisation, mødetidspunkter, logistik Tidsramme for arbejdet? Er rammerne for den lokale opgavevaretagelse gode nok? Er lovgivningsrammerne god nok, eller kan de forbedres? Hvordan? Er samspillet mellem Selvstyre, kommunerne og de lokale myndigheder godt nok, eller kan det forbedres? Hvordan? Hvordan forbedrer vi de trafikale forhold?

15 TAK!