ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE
|
|
- Kaare Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE NOVEMBER 2015
2 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter Planlagte projekter Etablering af kollektiv solvarme i Havdrup (fase 1) 8 Fremme af fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder 10 Anvendelse af overskudsvarme fra CpKelco til forsyning af Naurbjerg, Kirke Skensved og Havdrup 12 Anvendelse af overskudsvarme fra Weber 14 Status på indsatsmål for
3 INDLEDNING 3 Byrådet vedtog den 26. oktober 2009 Solrød Kommunes Klimaplan I planen er fastsat et mål om en reduktion af den samlede drivhusgasudledning i kommunen med 55 % inden år Derudover har Solrød Kommune indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at nedbringe CO 2 -udledningen fra egne aktiviteter med minimum 2 % om året, og en aftale med The Covenant of Mayors (borgmesterpagten) om at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udledning med mindst 20 % frem til Solrød Kommune har løbende udarbejdet statusopgørelser på implementeringen af klimaplanen. Denne statusopgørelse dækker perioden , og beskriver de klimaprojekter der er gennemført i perioden, de planlagte klimaprojekter for perioden og status på indsatsmålene for Status for indsatsen frem til nu viser, at Solrød Kommune hidtil har taget de første små skridt mod opfyldelsen af de fastsatte reduktionsmål, og at kommunen med etableringen af Solrød Biogas tager et meget stort skridt, når anlæggets CO 2 -reduktion fra 2016 slår fuldt igennem. I klimaplanen er det målsætningen, at CO 2 -udledningen i 2025 skal være på maksimalt tons. I 2007 var den på tons, og hvis der ikke blev gjort en indsats, er det estimeret, at den ville være på tons i I dag udgør den samlede reduktion ca. 2 % af forventet CO 2 -udledning i Fra 2016 vil den årlige CO 2 -reduktion fra de interne og eksterne kilder være næsten 30 % af den forventede CO 2 -udledning i 2025 og således over halvejs i målsætningen om 55 % reduktion i Ses reduktionen i forhold til klimaplanens udgangspunkt i 2007, hvor målsætningen om de tons svarer til 46 %, udgør den samlede reduktion i dag ca. 3 % og fra 2016 vil
4 CO 2 være reduceret med ca. 35 % ift. udledningen i Det svarer til, at vi allerede har nået næsten ca. 80 % af vores målsætning ift niveau. Opgørelsen viser også, at forpligtigelsen i forhold til aftalen med Covenant of Mayors om 20% reduktion af CO 2 -udledningen i 2020 ift niveau opfyldes allerede næste år. Det samme gælder for aftalen med DN, hvor CO 2 -reduktionen for kommunens egne aktiviteter gennemsnitligt ligger på 4-5 % årligt. Det er ikke nogen hemmelighed, at der i de senere år har været arbejdet hårdt for at realisere det på klimaom- rådet betydningsfulde projekt - Solrød Biogas. Fra 2016 vil biogasanlægget bidrage med en forventet årlig reduktion af CO 2 på tons. Jeg glæder mig over, at anlægget i dag står færdigt og producerer grøn varme og el til forbrugerne. Det er en stor præstation for en lille kommune som Solrød, og noget vi alle kan være stolte af. Foruden etableringen af Solrød Biogas skyldes det flotte resultat i perioden en positiv udvikling i produktion og forbrug af elektricitet og varme. Der er gennemført af en række mindre, men vigtige projekter på varmeområdet, sket et generelt fald i husstandenes og virksomhedernes el- og varmeforbrug i kommunen, og der har været en positiv udvikling i andelen af vedvarende energi i form af vind og biomasse i den regionale el- og varmeforsyning. Solrød Kommune har ikke gennemført sine projekter alene. Borgere, organisationer og private virksomheder har været og er stadig afgørende medspillere i implementeringen af klimaplanen. Jeg vil derfor gerne sige stor tak til alle jer, der tager medansvar for at skabe et godt fundament for at sikre en bæredygtig udvikling i Solrød Kommune. At vi allerede til næste år imødekommer vores forpligtelser i EU og er så langt i bestræbelserne på at nå vores egne ambitiøse målsætninger 10 år før tid, er et markant resultat, men vi er ikke i mål endnu der er stadig mere at gøre. Heldigvis er det skæbnens ironi, at omstillingen til vedvarende energi skaber ny energi og virkelyst i fremtiden. Solrød Kommune vil i 2016 revidere Klimaplanen, og der skal vi understøtte det videre arbejde med nye spændende projekter og overveje nye ambitiøse målsætninger. Som hidtil er det afgørende, at der sættes mål og stilles klare rammer for klimaindsatsen, således at vi fortsat kan være stolte af at bo og leve i en kommune, der er i førersædet for at skabe en grøn og bæredygtig udvikling for samfundet. Klimaplanen bidrager til at opfylde vores vision om at vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Niels Hörup Borgmester
5 GENNEMFØRTE PROJEKTER I PERIODEN Gennemførte projekter Årlig CO 2 -reduktion Energibesparelser i kommunale ejendomme Formålet med projektet er at gennemføre systematiske besparelser i el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. Kommunen har en energipulje til mindre energiforbedringer i bygningerne, og så er der udført flere større tiltag i forbindelse med REEEZ samarbejdet. REEEZ er et Europæisk støttet energirenoveringsprojekt, som har til formål at øge energieffektiviteten i og brugen af vedvarende energianlæg i offentlige bygninger i Region Sjælland. REEEZ-projektet er afsluttet i I perioden er der gennemført følgende energisparertiltag: 200 tons Nyt LED belysning på Uglegårdsskolen og de 3 haller i kommunen. Ny ventilation i kommunens 3 haller. Der er opsat solceller på udvalgte kommunale bygninger. Der er opsat solvarme til opvarmning af vand på udvalgte ejendomme. Der er efterisoleret lofter og terrændæk. Der er lavet gennemgribende renovering af Solrød Gl. skole med ekstra isolering, renovering og udskiftning af ventilationsanlæg (festsalen) samt etablering af CTS anlæg. Der er etableret en ny og mindre varmtvandsbeholder på Rådhuset, og denne er udstyret med CTS styring. Flere af kommunes større bygninger har fået udskiftet vinduer og yderdøre til superlavenergi. Bygning B på Havdrup skole er energirenoveret. I fem daginstitutioner er belysningen udskiftet i forbindelse med, at der er opsat akustiklofter. I den tidligere SFO på Uglegårdsskolen, som renoveres så den kan bruges som klub og til Design og Håndværk, er der opsat ny LED belysning. Solrød Biogas Formålet med projektet var at etablere et biogasanlæg baseret på tang fra Solrød Strand, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Biogassen anvendes til produktion af grøn el og varme og den afgassede biomasse anvendes som biogødning i landbruget. Biogasanlægget blev etableret i 2015 og vil være i fuld produktion og stabil drift fra uge 49 i Anlægget benævnes Solrød Biogas tons Reduktionen har først effekt fra 2016
6 Klimaagenter Solrød Kommune annoncerede i 2013 efter frivillige borgere, der brænder for at gøre en forskel for at skubbe deres lokalsamfund i en grønnere retning. De frivillige bliver kaldt klimaagenter og er bindeled mellem kommunen og lokalsamfundet ved gennemførelsen af kommunens klimaprojekter. Kommunen har i dag i alt seks klimaagenter, der fungerer som grønne ambassadører i deres nærområde. Kan ikke opgøres Udbredelse af fjernvarme I Solrød Kommunes Klimaplan er der fastsat en indsats om, at konvertere oliefyr, elvarme og naturgas til fjernvarme i de eksisterende fjernvarmeområder i kommunen og udbrede fjernvarmen i de områder, som i dag er udlagt til naturgas. I perioden fra er der i alt konverteret 92 husstande til fjernvarme med et samlet varmeforbrug på i alt MWh. 600 tons Gaslommen Formålet med projektet var at undersøge muligheden for at fremme fjernvarme i et villaområde i Fredensbokvarteret, der i dag er udlagt til naturgas (området benævnes gaslommen). Fjernvarmen kan i dag ikke konkurrere med naturgassen, og formålet med projektet var derfor at afprøve alternative rørlægningsmetoder og nye tilslutnings- og terrifforhold for at gøre fjernvarmen attraktiv for borgerne i gaslommen. Ikke realiseret Projektet stoppede pga. økonomiske begrænsninger. Det var ikke muligt at tilbyde en fjernvarmepris, der kunne konkurrere med naturgasprisen. Geotermisk energi i varmeforsyningen af Solrød Strandområdet Formålet med projektet var at foretage en screening af muligheden for at hente termisk energi fra undergrunden ved Solrød Strand til at varmeforsyne boligerne på strandsiden. Et geotermisk anlæg kan være lovende, hvis en række teknisk- økonomiske parametre er opfyldt: Ikke realiseret Det geologiske lag skal være velegnet med god porøsitet og permeabilitet Der skal være et fjernvarmenet til at aftage varmen. Der skal etableres en energikilde til en varmepumpe som kan hæve fremløbstemperaturen til fjernvarmens temperaturkrav. Konklusionen på undersøgelsen blev, at geotermisk fjernvarmvarme ikke kan konkurrere brugerøkonomisk med naturgas, og at Solrød Strand ikke er det mest velegnede område i Hovedstadsområdet for udvikling af geotermi pga. et begrænset oplandspotentiale.
7 PLANLAGTE PROJEKTER I
8 ETABLERING AF KOLLEKTIV SOLVARME I HAVDRUP (FASE 1) Projektet omfatter matriklerne omfatter 14k, 16b og 17a Kirke Skensved By, Kirke Skensved. Udbygningen i fase 1 omfatter matriklerne 14k og 16b, som markeret på kortet. 14k 16b Situationsplan fase 1 udbygning 17a Forudsætninger Projektet forudsætter, at Byrådet endeligt godkender projektforslag af oktober 2015 samt lokalplan og nyt kommuneplantillæg nr. 10 for rammeområdet 596. Samarbejdspartnere Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Solrød Kommune, Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a., Rambøll og Klimaagenterne. Forventet CO 2 -gevinst Etablering af kollektiv solvarme (fase 1) i 2016 forventes at give en CO 2 besparelse på ca. 207 tons/årligt som følge af fortrængning af naturgas i fjernvarmesystemet. Tidsplan Projektet forventes realiseret i løbet af foråret og idriftsat sommer Forventet økonomi Der forventes kun et mindre bidrag fra Solrød Kommune via arbejdstimer til den resterende proces.
9 PLANLAGTE PROJEKTER 9 Formål Formålet med projektet er at etablere kollektiv solvarme til Havdrup Fjernvarme, der ejes og drives af Solrød Fjernvarme a.m.b.a. Ved etableringen af et kollektivt solvarmeanlæg vil ca % af de eksisterende fossile energikilder (naturgas) til varmeproduktion i fjernvarmesystemet i Havdrup erstattes med CO 2 -neutrale energikilder på årsbasis. Et solfangeranlæg er et lukket system, der elementært består af to dele; en solfanger og en varmtvandsbeholder (se billedet). En frostsikret væske cirkulerer mellem solfangeren, hvor den opvarmes af solen, og varmtvandsbeholderen, hvor varmen afsættes. Varmtvandsbeholderen opbevarer det varme vand indtil det skal bruges. I dette tilfælde opsættes m 2 solfangere, og varmen akkumuleres i en 200 m 3 tank, stående hos Havdrup Fjernvarme. Projektet er en fortsættelse af projekt, omtalt i statusrapport fra 2013, hvor formålet var at danne plangrundlaget for et udvidet fjernvarmesystem i Havdrup baseret på CO 2 -neutrale energikilder. Efter indledende undersøgelser består projektet nu i, at Solrød Fjernvarme a.m.b.a. etablerer et kollektivt solvarmeanlæg i Havdrup, der installeres med førsteprioritet af varmeproduktionen hos Havdrup Fjernvarme til forsyning af de eksisterende fjernvarmekunder samt til kommende varmeforbrugere i byudviklingsområdet Havdrup Vest og eventuelle yderligere varmeforbrugere i omegnen. I første fase i 2016 etableres ca m 2 solvarme med en årlig varmeproduktion svarende til 981 MWh. Projektet skal desuden ses i et større perspektiv, idet Solrød Fjernvarme a.m.b.a. har planer om at udvide deres fjernvarmeforsyning markant til den øvrige del af Havdrup. En eventuel yderligere udbygning af den kollektive solvarme (fase 2) skal ses i relation hertil. Status og det videre forløb Emne 1 Byrådets godkendelse af projektforslag og lokalplan 2 Høring af lokalplan og kommuneplantillæg 3 Borgermøde 4 Anlæg af solvarme og tilkobling til Havdrup Fjernvarme 5 Idriftsættelse Forventet gennemført November januar 2016 Forår 2016 Sommer 2016
10 FREMME AF FJERNVARME Kort over fjernvarme- og naturgasforsyning i Solrød Kommune. Forudsætninger Forudsætningen for at projektet opnår et succesfuldt resultat er, at der er interesse for tilslutning til fjernvarme, og at fjernvarmen gøres attraktiv for varmekunderne. Forventet CO 2 -gevinst Samarbejdspartnere Solrød Fjernvarme a.m.b.a. og Solrød Kommunes klimaagenter. Tidsplan Der gennemføres en kampagne i 2016 og Kan ikke angives. Forventet økonomi Der er behov for at Solrød Kommune bidrager til udarbejdelse af kampagnemateriale med ca kr. via arbejdstimer og opsætning, trykning af materiale.
11 PLANLAGTE PROJEKTER 11 Formål Formålet med projektet er at fremme konvertering fra individuelle oliefyr og elvarme til fjernvarme i de eksisterende fjernvarmeområder samt udvide fjernvarmenettet i de områder, der er udlagt til naturgas, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Folketinget har fastsat et mål om, at alle oliefyr skal være udfaset inden Siden 2013 har det ikke været tilladt at installere olie- og naturgasfyr i de fleste nye bygninger, og fra 2016 bliver det forbudt at udskifte sit oliefyr med et nyt, hvis man har adgang til fjernvarme eller naturgas. Selv om antallet af olie- og naturgasfyr allerede er reduceret markant i Solrød Kommune, er der stadig mange, der fortsat opvarmer deres bygning med de fossile brændsler. Solrød Kommune vil derfor i samarbejde med Solrød Fjernvarme a.m.b.a. løbende gennemføre kampagner for at udbrede fjernvarmen i eksisterende fjernvarmeområde og hos de varmeforbrugere i villaområder eller lignende områder, som støder op til den fjernvarmeforsynede del af byen. I disse områder er det især vigtigt at få fjernvarmen gjort attraktiv i forhold til de andre muligheder for varmeforsyning. CO2 i varmeforsyningen: Når kommunen i andre sammenhænge samarbejder med Solrød Fjernvarme om projekter, der skal forøge andelen af vedvarende energi som grundlag for fjernvarmen, giver det yderligere klimamæssige og samfundsøkonomiske incitamenter til udbredelse af fjernvarme. Energikilde Fyringsolie Naturgas Fjernvarme (VEKS) CO 2 -faktor 74 (Kg/GJ) 57 (Kg/GJ) 27 (Kg/GJ) Status og det videre forløb Emne 1 Fastlæggelse af indhold og form på første kampagne 2 Udarbejdelse af kampagnemateriale 3 Gennemførelse af kampagne 4 Evaluering 5 Tilrettelæggelse af kampagne 2 Forventet gennemført April 2015 Juni 2015 Juni-September 2015 Oktober 2015 Januar 2016
12 ANVENDELSE AF OVERSKUDSVARME FRA CPKELCO TIL FORSYNING AF NAURBJERG, KIRKE SKENSVED OG HAVDRUP Havdrup Kirke Skensved Ledningsnet Køge og Solrød Kommune Ledningsnet fra Lille Skensved via Kirke Skensved til Havdrup Overskudsvarme fra CPKelco Fjernvarme / Blokvarme Naturgas Oliefyr Fast brændsel mv. Varmepumpe Andet, Uspecificeret Lille Skensved Forudsætninger Forventet økonomi Det forudsættes, at der indhentes ekstern finansiering til yderligere undersøgelser og projektering. Der forestår yderligere forhandlinger med CP Kelco om levering af overskudsvarmen. Omkostninger for projektet afhænger bl.a. af, om CP Kelco omstiller til anden varmeforsyning end naturgas som i dag, hvilket er forventningen. Det forudsættes desuden, at Solrød Fjernvarme a.m.b.a. kan gennemføre anlægsudvidelsen af fjernvarmenettet samt at der er politisk og folkelig opbakning til udbredelsen af fjernvarmen. Forventet CO 2 -gevinst Forventet årlig CO 2 -gevinst ved fortrængning af eksisterende varmekilder i Kirke Skensved, Naurbjerg og Havdrup er ca tons. Der forventes hovedsageligt ekstern finansiering. Der er behov for at Solrød Kommune bidrager med timer og ca kr. til udarbejdelse af ansøgninger til ekstern økonomisk støtte. Beløbet er afsat i budgettet. Samarbejdspartnere Der er nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Solrød Kommune, Solrød Fjernvarme a.m.b.a., JFE A/S, Nordjysk Elektronik ApS, Roskilde Universitet, Isoplus Fjernvarmeteknik A/S og Klimaagenterne. Tidsplan Projektet er langsigtet og forventes først implementeret
13 PLANLAGTE PROJEKTER 13 Formål Formålet med projektet er at etablere en CO 2 -neutral varmeforsyning baseret på overskudsvarme fra CP Kelco. Indledende analyser viser, at spildvarme fra CP Kelcos produktion vil kunne omsættes direkte til fjernvarme med en positiv økonomi for varmekunderne og en markant CO 2 -besparelse til følge. Projektet er en fortsættelse af projekt, omtalt i statusrapport fra 2013, hvor fokus var på levering af overskudsvarme til Naurbjerg og Jersie. Efter yderligere vurderinger af potentialer og rentabilitet har projektet nu fokus på at levere overskudsvarmen til Havdrup, Kirke Skensved og Naurbjerg. Det samlede varmeopland er således markant større, hvilket vil reducere anlægsomkostningerne for de enkelte varmekunder og betyde en større klimagevinst. Med i planlægningen hører desuden, at CP Kelco forventer at installere en flisfyret kraftvarmekedel, der vil gøre overskudsvarmen fra dem klimamæssigt og økonomisk mere attraktiv. Projektet består af tre dele; 1) Levering af overskudsvarme fra CP Kelco, 2) Udbygning af fjernvarmesystemet og 3) Design af et smart fjernvarmesystem baseret på kundernes egentlige varmeforbrug. Det smarte fjernvarmesystem er projektets innovative bidrag og medvirker til, at dette og andre fjernvarmeprojekter med vedvarende energi i fremtiden vil få viden til at hente større klimagevinster og bedre samfunds- og brugerøkonomi. Konceptet skal derfor også demonstreres konkret. Først installeres målere i alle de husstande i Havdrup, der i dag får fjernvarme fra Solrød Fjernvarmes kraftvarmeværk i Havdrup. Målerne skal give Solrød Fjernvarme en indsigt i husstandenes forbrugsmønster, således at det er muligt at forudse eftew for udvidelser af det eksisterende fjernvarmesystem i Havdrup. Projektet er i første fase, hvor der søges ekstern finansiering til videre undersøgelser og projektering i den næste planlægningsfase. Status og det videre forløb Emne 1 Forundersøgelser og finansiering 2 Planlægning og projektering 3 Implementering Forventet gennemført Medio
14 ANVENDELSE AF OVERSKUDSVARME FRA WEBER (FASE 1) Yderholmvej fra Naurbjerg mod Jersie Samarbejdspartnere Saint-Gobain Weber A/S, Solrød Fjernvarme A.m.b.a., Rambøll A/S og Solrød Kommune. Tidsplan Projektering og realisering forventes at forløbe Undersøgelser i fase 2 forventes igangsat sideløbende fra , afhængigt af resultaterne i fase 1. Forudsætninger Realiseringen af projektets forudsætter en aftale mellem Saint-Gobain Weber A/S og Solrød Fjernvarme A.m.b.a om aftag af varmen, samt at forundersøgelsen viser, at der er et teknisk-økonomisk potentiale for at gennemføre projektet. Forventet CO 2 -gevinst Udnyttet overskudsvarme er CO 2 -neutralt og forudsættes i fase 1 at fortrænge VEKS-fjernvarme, hvorved den årlige CO 2 -gevinst vil være omkring 40 tons. Ved fortrængning af naturgas i silovejskvarteret i en eventuel fase 2, vil der være yderligere væsentlige CO 2 besparelser. Forventet økonomi Der forventes kun et mindre bidrag fra Solrød Kommune via arbejdstimer.
15 PLANLAGTE PROJEKTER 15 Formål Formålet med projektet er undersøge om overskudsvarme fra sandtørringsanlægget på Saint-Gobain Weber A/S kan optages i det eksisterende fjernvarmenet i Solrød Kommune. En forundersøgelse skal afklare, om der er et teknisk-økonomisk potentiale, idet der p.t. ikke foreligger nærmere data om sandtørringsanlægget. Weber er en stor international virksomhed, der leverer byggematerialer baseret på ler, sand, kalk og cement. På Silovej 3 er der et industrianlæg, der tørrer sand til det såkaldte premix-marked. I dag tørrer anlægget tons sand årligt, men der er planer om at udvide kapaciteten til det dobbelte. Samtidigt ønsker Weber at effektivisere sine processer med det sigte at halvere energiforbruget. Ved den nuværende omsætning vil der være et varmegenvindingspotentiale på omkring 450 MWh årligt. Ved en antaget årlig benyttelsestid af anlægget på timer, svarer det til en dimensionerende varmeeffekt på omkring 0,45 MW. Hvis forundersøgelsen viser et potentiale, vil der sideløbende blive igangsat undersøgelser (fase 2), der skal vise muligheden for at anvende overskudsvarmen til at varmeforsyne erhvervsområdet ved Silovej, der i dag forsynes med naturgas Status og det videre forløb Emne 1 Forundersøgelse Afklaring af det teknisk-økonomiske potentiale og fremtidige planer. Afklaring af mulige tilskud (f.eks. Energistyrelsen pulje VE til proces ) 2 Projektforslag Skitseprojekt for varmegenvinding til godkendelse i selskaber og hos Solrød Kommune samt forhåndsaftaler mellem interessenter 3 Detailprojekt Detaljeret projektbeskrivelse og udbud 4 Implementering Aftaler, anlægsarbejder og idriftsættelse 5 Opfølgning 1 års evaluering af projektet Forventet gennemført 2016 Primo 2017 Medio 2017 Ultimo 2017 Ultimo 2018
16 STATUS PÅ INDSATSMÅL FOR 2025 Ved vedtagelsen af Solrød Kommunes Klimaplan besluttede Byrådet, at Solrød Kommune skal reducere den samlede udledning af drivhusgasser (her refereret som CO 2 -ækvivalenter) til maksimalt tons CO 2 i Udgangsåret for reduktionen af kommunens drivhusgasudledning er Dette år udledte kommunens indbyggere og virksomheder mv. i alt ca tons CO 2 inden for de tre hovedsektorer varme, elektricitet og transport. Indsatsmålet i forhold til niveauet i 2007 er således en reduktion på tons, svarende til 46 %. I klimaplanen viser fremskrivningen, at CO 2 -udledningen i 2025 ville være på tons inden for de tre hovedsektorer, såfremt der ikke blev gjort en indsats for at reducere CO 2 (Business As Usual BAU). Indsatsmålet i forhold til BAU er således en reduktion på tons, svarende til 55 %. Som beskrevet i klimaplanen nås Solrød Kommunes indsatsmål både internt gennem kommunens egne projekter på klima- og energiområdet Reduktionsmål for CO 2 -udledningen Målsætning 2025 jf. klimaplan Udgangspunkt 2007 BAU 2025 Reduktion i 2025 ift niveau Reduktion i 2025 ift. BAU Reduktion (tons) Reduktion (%) % 55 %
17 Reduktionsmål KOMMUNENS C0 2 -REGNSKAB 17 Solrød Kommunes Klimaplan : 55 % reduktion ift. BAU i 2025 eller 46 % ift niveau i The Covenant of Mayors (borgmesterpagten): 20 % reduktion i 2020 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening: 2 % årlig reduktion for kommunens egne aktiviteter frem til og eksternt via de generelle energibesparelser i medfør af ny teknologi og lovgivning på området samt via omstillinger i brændselstyper mv., som der sker i den nationale og regionale el- og varmeforsyning. I opgørelsen over CO 2 fra de eksterne kilder til at nå indsatsmålet kortlægges det reelle energiforbrug i kommunen i en periode (her ) fordelt på sektorerne varme, el og transport og den tilsvarende CO 2 -udledning. CO 2 -udledningen inden for de enkelte sektorer er afhængig af det brændsel, der er anvendt til at producere energien, energieffektivitet og energibesparelser. Det skal dog bemærkes at det ikke har været muligt at opdatere data fra transport på grund af mangel på opdateret datagrundlag. Dvs. energiforbruget i transportsektoren er fastsat til uændret siden Varmeforsyningen i Solrød Kommune kommer fra VEKS, individuelle naturgasfyr, elvarme og oliefyr mens elektriciteten leveres af forskellige elselskaber. Da kommunens egne projekter har bidraget til den reduktion, der er opnået ifølge kortlægnin- gen, fratrækkes CO 2 -udledningen fra disse projekter i opgørelse over de eksterne kilder. For perioden er det beregnede bidrag fra de eksterne kilder ca tons/år. Resultat skyldes en positiv udvikling i andelen af vedvarende energi i den regionale el- og varmeforsyning og et generelt fald i husstandenes og virksomhedernes el- og varmeforbrug i kommunen. I opgørelsen over de interne kilder til at nå indsatsmålet estimeres de forventede CO 2 -reduktioner fra de enkelte projekter, som kommunen gennemfører. Dette inkluderer projekter gennemført i statusperioden (ca. 880 tons/år) og i
18 statusperioden (ca. 397 tons/år). For perioden er det estimerede bidrag fra kommunens egne projekter sammenlagt 1277 tons/ år. Resultatet skyldes, at Solrød Kommune i samarbejde med forskellige partnere har gennemført en række mindre, men vigtige projekter på varmeområdet, herunder etablering af et halmvarmefyr i Gl. Havdrup, udbredelse af fjernvarme og energibesparelser i kommunale ejendomme. Som oversigten over de gennemførte projekter viser, vil der ske en betydelig reduktion i udledningen af CO 2 når den fulde virkning fra Solrød Biogas slår igennem i Biogasanlægget vil herefter årligt bidrage med en reduktion på hele tons CO 2. udledning i 2025 under BAU. Fra 2016 vil den årlige CO 2 -reduktion fra de interne og eksterne kilder være ca. 29,2 % af den forventede CO 2 - udledning i 2025 under BAU og således over halvvejs i målsætningen om 55 % reduktion i Ses reduktionen i forhold til klimaplanens udgangspunkt i 2007, hvor målsætningen om de tons svarer til 46 %, udgør den samlede reduktion i dag ca. 3 % og fra 2016 vil CO 2 være reduceret med ca. 35 % ift. udledningen i Det svarer til, at omkring 77 % af målsætningen ift niveauet allerede er nået. I opgørelsen er inkluderet en forventet reduktion på yderligere 9147 tons/år fra 2018, hvor det forudsættes, at de i denne statusplan skitserede projekter for også gennemføres. Covenant of Mayors (EU) om 20% reduktion af CO 2 -udledningen i 2020 ift niveau med stor margen opfyldes allerede næste år. Det samme gælder indtil videre for aftalen med DN om 2 % CO 2 -reduktioner årligt, idet CO 2 - reduktionen for kommunens egne aktiviteter siden startåret 2009 gennemsnitligt ligger på 4-5 % årligt. I rapporten Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 kan der læses mere om Solrød Kommunes CO 2 -reduktioner ved driften af kommunens egne ejendomme. Rapporten findes på DNs hjemmeside I dag udgør den samlede reduktion ca. 2 % af den forventede CO 2 - Opgørelsen viser desuden, at forpligtigelsen i forhold til aftalen med Status på opfyldelsen af indsatsmålene Reduktionsperioder Reduktion (tons/år) Reduktion (% BAU) Reduktion (% 2007-niveau) % 3% Fra 2016 inkl. Solrød Biogas % 35% Forventet fra % 42% Målsætninger Målsætning klimaplan / % 46% Målsætning Covenant of Mayors (EU) % CO 2 -reduktion for kommunens egne aktiviteter (iht. DN aftale) År CO 2 -reduktion 0,80% 5,10% 4,80% 5,50% 5,40% 3,90%
19 STATUS PÅ INDSATSMÅL 19 Status på opfyldelse af indsatsmål BAU Procent inkl. Solrød Biogas Forventet 2018 Mål 2025 Målsætning Klimaplan 2025 (BAU) Status på opfyldelse af indsatsmål 2007-niveau Procent inkl. Solrød Biogas Forventet 2018 Mål 2025 Målsætning Klimaplan 2025 (2007 niveau) EU Målsætning 2020
20 SOLRØD KOMMUNE Solrød Center Solrød Strand Tlf: kommune@solrod.dk
Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereSTATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE
SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE OKTOBER 2017 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter 2015-2017 5 Solrød Biogas Etablering af kollektiv solvarme
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereDet politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune
SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereIDAmiljø Bæredygtigt byggeri
IDAmiljø Bæredygtigt byggeri Solrød Kommune Lene Stevnhoved Leder af Ejendomscenter 1 Hovedemner Lidt om Solrød Kommune Med hvilket udgangspunktet taler vi om bæredygtigt byggeri i Solrød Kommune Klimamål
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereFremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereSagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250
Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereStrategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022
Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereProjektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende
Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereOplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø
Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø tsp@planmiljoe.dk Klimamål Bormesterpagten: 20% frem til 2020 Klimakommune: 2% pr. år CO2 neutralitet Hvad skal være Fanøs
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereAnholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015
Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ
Læs mereAnsøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe
Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe 1 Indledning Dette er en ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe. Der er tale om
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereIngen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco
Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco Læs mere her og få svar på, hvordan du kan sikre dig selv og dine naboer både billigere og grønnere
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereDanskerne og energibesparelser adfærd og holdninger
Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder
Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNotat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup
Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra
Læs mere