ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE"

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE NOVEMBER 2015

2 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter Planlagte projekter Etablering af kollektiv solvarme i Havdrup (fase 1) 8 Fremme af fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder 10 Anvendelse af overskudsvarme fra CpKelco til forsyning af Naurbjerg, Kirke Skensved og Havdrup 12 Anvendelse af overskudsvarme fra Weber 14 Status på indsatsmål for

3 INDLEDNING 3 Byrådet vedtog den 26. oktober 2009 Solrød Kommunes Klimaplan I planen er fastsat et mål om en reduktion af den samlede drivhusgasudledning i kommunen med 55 % inden år Derudover har Solrød Kommune indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at nedbringe CO 2 -udledningen fra egne aktiviteter med minimum 2 % om året, og en aftale med The Covenant of Mayors (borgmesterpagten) om at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udledning med mindst 20 % frem til Solrød Kommune har løbende udarbejdet statusopgørelser på implementeringen af klimaplanen. Denne statusopgørelse dækker perioden , og beskriver de klimaprojekter der er gennemført i perioden, de planlagte klimaprojekter for perioden og status på indsatsmålene for Status for indsatsen frem til nu viser, at Solrød Kommune hidtil har taget de første små skridt mod opfyldelsen af de fastsatte reduktionsmål, og at kommunen med etableringen af Solrød Biogas tager et meget stort skridt, når anlæggets CO 2 -reduktion fra 2016 slår fuldt igennem. I klimaplanen er det målsætningen, at CO 2 -udledningen i 2025 skal være på maksimalt tons. I 2007 var den på tons, og hvis der ikke blev gjort en indsats, er det estimeret, at den ville være på tons i I dag udgør den samlede reduktion ca. 2 % af forventet CO 2 -udledning i Fra 2016 vil den årlige CO 2 -reduktion fra de interne og eksterne kilder være næsten 30 % af den forventede CO 2 -udledning i 2025 og således over halvejs i målsætningen om 55 % reduktion i Ses reduktionen i forhold til klimaplanens udgangspunkt i 2007, hvor målsætningen om de tons svarer til 46 %, udgør den samlede reduktion i dag ca. 3 % og fra 2016 vil

4 CO 2 være reduceret med ca. 35 % ift. udledningen i Det svarer til, at vi allerede har nået næsten ca. 80 % af vores målsætning ift niveau. Opgørelsen viser også, at forpligtigelsen i forhold til aftalen med Covenant of Mayors om 20% reduktion af CO 2 -udledningen i 2020 ift niveau opfyldes allerede næste år. Det samme gælder for aftalen med DN, hvor CO 2 -reduktionen for kommunens egne aktiviteter gennemsnitligt ligger på 4-5 % årligt. Det er ikke nogen hemmelighed, at der i de senere år har været arbejdet hårdt for at realisere det på klimaom- rådet betydningsfulde projekt - Solrød Biogas. Fra 2016 vil biogasanlægget bidrage med en forventet årlig reduktion af CO 2 på tons. Jeg glæder mig over, at anlægget i dag står færdigt og producerer grøn varme og el til forbrugerne. Det er en stor præstation for en lille kommune som Solrød, og noget vi alle kan være stolte af. Foruden etableringen af Solrød Biogas skyldes det flotte resultat i perioden en positiv udvikling i produktion og forbrug af elektricitet og varme. Der er gennemført af en række mindre, men vigtige projekter på varmeområdet, sket et generelt fald i husstandenes og virksomhedernes el- og varmeforbrug i kommunen, og der har været en positiv udvikling i andelen af vedvarende energi i form af vind og biomasse i den regionale el- og varmeforsyning. Solrød Kommune har ikke gennemført sine projekter alene. Borgere, organisationer og private virksomheder har været og er stadig afgørende medspillere i implementeringen af klimaplanen. Jeg vil derfor gerne sige stor tak til alle jer, der tager medansvar for at skabe et godt fundament for at sikre en bæredygtig udvikling i Solrød Kommune. At vi allerede til næste år imødekommer vores forpligtelser i EU og er så langt i bestræbelserne på at nå vores egne ambitiøse målsætninger 10 år før tid, er et markant resultat, men vi er ikke i mål endnu der er stadig mere at gøre. Heldigvis er det skæbnens ironi, at omstillingen til vedvarende energi skaber ny energi og virkelyst i fremtiden. Solrød Kommune vil i 2016 revidere Klimaplanen, og der skal vi understøtte det videre arbejde med nye spændende projekter og overveje nye ambitiøse målsætninger. Som hidtil er det afgørende, at der sættes mål og stilles klare rammer for klimaindsatsen, således at vi fortsat kan være stolte af at bo og leve i en kommune, der er i førersædet for at skabe en grøn og bæredygtig udvikling for samfundet. Klimaplanen bidrager til at opfylde vores vision om at vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Niels Hörup Borgmester

5 GENNEMFØRTE PROJEKTER I PERIODEN Gennemførte projekter Årlig CO 2 -reduktion Energibesparelser i kommunale ejendomme Formålet med projektet er at gennemføre systematiske besparelser i el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. Kommunen har en energipulje til mindre energiforbedringer i bygningerne, og så er der udført flere større tiltag i forbindelse med REEEZ samarbejdet. REEEZ er et Europæisk støttet energirenoveringsprojekt, som har til formål at øge energieffektiviteten i og brugen af vedvarende energianlæg i offentlige bygninger i Region Sjælland. REEEZ-projektet er afsluttet i I perioden er der gennemført følgende energisparertiltag: 200 tons Nyt LED belysning på Uglegårdsskolen og de 3 haller i kommunen. Ny ventilation i kommunens 3 haller. Der er opsat solceller på udvalgte kommunale bygninger. Der er opsat solvarme til opvarmning af vand på udvalgte ejendomme. Der er efterisoleret lofter og terrændæk. Der er lavet gennemgribende renovering af Solrød Gl. skole med ekstra isolering, renovering og udskiftning af ventilationsanlæg (festsalen) samt etablering af CTS anlæg. Der er etableret en ny og mindre varmtvandsbeholder på Rådhuset, og denne er udstyret med CTS styring. Flere af kommunes større bygninger har fået udskiftet vinduer og yderdøre til superlavenergi. Bygning B på Havdrup skole er energirenoveret. I fem daginstitutioner er belysningen udskiftet i forbindelse med, at der er opsat akustiklofter. I den tidligere SFO på Uglegårdsskolen, som renoveres så den kan bruges som klub og til Design og Håndværk, er der opsat ny LED belysning. Solrød Biogas Formålet med projektet var at etablere et biogasanlæg baseret på tang fra Solrød Strand, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Biogassen anvendes til produktion af grøn el og varme og den afgassede biomasse anvendes som biogødning i landbruget. Biogasanlægget blev etableret i 2015 og vil være i fuld produktion og stabil drift fra uge 49 i Anlægget benævnes Solrød Biogas tons Reduktionen har først effekt fra 2016

6 Klimaagenter Solrød Kommune annoncerede i 2013 efter frivillige borgere, der brænder for at gøre en forskel for at skubbe deres lokalsamfund i en grønnere retning. De frivillige bliver kaldt klimaagenter og er bindeled mellem kommunen og lokalsamfundet ved gennemførelsen af kommunens klimaprojekter. Kommunen har i dag i alt seks klimaagenter, der fungerer som grønne ambassadører i deres nærområde. Kan ikke opgøres Udbredelse af fjernvarme I Solrød Kommunes Klimaplan er der fastsat en indsats om, at konvertere oliefyr, elvarme og naturgas til fjernvarme i de eksisterende fjernvarmeområder i kommunen og udbrede fjernvarmen i de områder, som i dag er udlagt til naturgas. I perioden fra er der i alt konverteret 92 husstande til fjernvarme med et samlet varmeforbrug på i alt MWh. 600 tons Gaslommen Formålet med projektet var at undersøge muligheden for at fremme fjernvarme i et villaområde i Fredensbokvarteret, der i dag er udlagt til naturgas (området benævnes gaslommen). Fjernvarmen kan i dag ikke konkurrere med naturgassen, og formålet med projektet var derfor at afprøve alternative rørlægningsmetoder og nye tilslutnings- og terrifforhold for at gøre fjernvarmen attraktiv for borgerne i gaslommen. Ikke realiseret Projektet stoppede pga. økonomiske begrænsninger. Det var ikke muligt at tilbyde en fjernvarmepris, der kunne konkurrere med naturgasprisen. Geotermisk energi i varmeforsyningen af Solrød Strandområdet Formålet med projektet var at foretage en screening af muligheden for at hente termisk energi fra undergrunden ved Solrød Strand til at varmeforsyne boligerne på strandsiden. Et geotermisk anlæg kan være lovende, hvis en række teknisk- økonomiske parametre er opfyldt: Ikke realiseret Det geologiske lag skal være velegnet med god porøsitet og permeabilitet Der skal være et fjernvarmenet til at aftage varmen. Der skal etableres en energikilde til en varmepumpe som kan hæve fremløbstemperaturen til fjernvarmens temperaturkrav. Konklusionen på undersøgelsen blev, at geotermisk fjernvarmvarme ikke kan konkurrere brugerøkonomisk med naturgas, og at Solrød Strand ikke er det mest velegnede område i Hovedstadsområdet for udvikling af geotermi pga. et begrænset oplandspotentiale.

7 PLANLAGTE PROJEKTER I

8 ETABLERING AF KOLLEKTIV SOLVARME I HAVDRUP (FASE 1) Projektet omfatter matriklerne omfatter 14k, 16b og 17a Kirke Skensved By, Kirke Skensved. Udbygningen i fase 1 omfatter matriklerne 14k og 16b, som markeret på kortet. 14k 16b Situationsplan fase 1 udbygning 17a Forudsætninger Projektet forudsætter, at Byrådet endeligt godkender projektforslag af oktober 2015 samt lokalplan og nyt kommuneplantillæg nr. 10 for rammeområdet 596. Samarbejdspartnere Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Solrød Kommune, Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a., Rambøll og Klimaagenterne. Forventet CO 2 -gevinst Etablering af kollektiv solvarme (fase 1) i 2016 forventes at give en CO 2 besparelse på ca. 207 tons/årligt som følge af fortrængning af naturgas i fjernvarmesystemet. Tidsplan Projektet forventes realiseret i løbet af foråret og idriftsat sommer Forventet økonomi Der forventes kun et mindre bidrag fra Solrød Kommune via arbejdstimer til den resterende proces.

9 PLANLAGTE PROJEKTER 9 Formål Formålet med projektet er at etablere kollektiv solvarme til Havdrup Fjernvarme, der ejes og drives af Solrød Fjernvarme a.m.b.a. Ved etableringen af et kollektivt solvarmeanlæg vil ca % af de eksisterende fossile energikilder (naturgas) til varmeproduktion i fjernvarmesystemet i Havdrup erstattes med CO 2 -neutrale energikilder på årsbasis. Et solfangeranlæg er et lukket system, der elementært består af to dele; en solfanger og en varmtvandsbeholder (se billedet). En frostsikret væske cirkulerer mellem solfangeren, hvor den opvarmes af solen, og varmtvandsbeholderen, hvor varmen afsættes. Varmtvandsbeholderen opbevarer det varme vand indtil det skal bruges. I dette tilfælde opsættes m 2 solfangere, og varmen akkumuleres i en 200 m 3 tank, stående hos Havdrup Fjernvarme. Projektet er en fortsættelse af projekt, omtalt i statusrapport fra 2013, hvor formålet var at danne plangrundlaget for et udvidet fjernvarmesystem i Havdrup baseret på CO 2 -neutrale energikilder. Efter indledende undersøgelser består projektet nu i, at Solrød Fjernvarme a.m.b.a. etablerer et kollektivt solvarmeanlæg i Havdrup, der installeres med førsteprioritet af varmeproduktionen hos Havdrup Fjernvarme til forsyning af de eksisterende fjernvarmekunder samt til kommende varmeforbrugere i byudviklingsområdet Havdrup Vest og eventuelle yderligere varmeforbrugere i omegnen. I første fase i 2016 etableres ca m 2 solvarme med en årlig varmeproduktion svarende til 981 MWh. Projektet skal desuden ses i et større perspektiv, idet Solrød Fjernvarme a.m.b.a. har planer om at udvide deres fjernvarmeforsyning markant til den øvrige del af Havdrup. En eventuel yderligere udbygning af den kollektive solvarme (fase 2) skal ses i relation hertil. Status og det videre forløb Emne 1 Byrådets godkendelse af projektforslag og lokalplan 2 Høring af lokalplan og kommuneplantillæg 3 Borgermøde 4 Anlæg af solvarme og tilkobling til Havdrup Fjernvarme 5 Idriftsættelse Forventet gennemført November januar 2016 Forår 2016 Sommer 2016

10 FREMME AF FJERNVARME Kort over fjernvarme- og naturgasforsyning i Solrød Kommune. Forudsætninger Forudsætningen for at projektet opnår et succesfuldt resultat er, at der er interesse for tilslutning til fjernvarme, og at fjernvarmen gøres attraktiv for varmekunderne. Forventet CO 2 -gevinst Samarbejdspartnere Solrød Fjernvarme a.m.b.a. og Solrød Kommunes klimaagenter. Tidsplan Der gennemføres en kampagne i 2016 og Kan ikke angives. Forventet økonomi Der er behov for at Solrød Kommune bidrager til udarbejdelse af kampagnemateriale med ca kr. via arbejdstimer og opsætning, trykning af materiale.

11 PLANLAGTE PROJEKTER 11 Formål Formålet med projektet er at fremme konvertering fra individuelle oliefyr og elvarme til fjernvarme i de eksisterende fjernvarmeområder samt udvide fjernvarmenettet i de områder, der er udlagt til naturgas, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Folketinget har fastsat et mål om, at alle oliefyr skal være udfaset inden Siden 2013 har det ikke været tilladt at installere olie- og naturgasfyr i de fleste nye bygninger, og fra 2016 bliver det forbudt at udskifte sit oliefyr med et nyt, hvis man har adgang til fjernvarme eller naturgas. Selv om antallet af olie- og naturgasfyr allerede er reduceret markant i Solrød Kommune, er der stadig mange, der fortsat opvarmer deres bygning med de fossile brændsler. Solrød Kommune vil derfor i samarbejde med Solrød Fjernvarme a.m.b.a. løbende gennemføre kampagner for at udbrede fjernvarmen i eksisterende fjernvarmeområde og hos de varmeforbrugere i villaområder eller lignende områder, som støder op til den fjernvarmeforsynede del af byen. I disse områder er det især vigtigt at få fjernvarmen gjort attraktiv i forhold til de andre muligheder for varmeforsyning. CO2 i varmeforsyningen: Når kommunen i andre sammenhænge samarbejder med Solrød Fjernvarme om projekter, der skal forøge andelen af vedvarende energi som grundlag for fjernvarmen, giver det yderligere klimamæssige og samfundsøkonomiske incitamenter til udbredelse af fjernvarme. Energikilde Fyringsolie Naturgas Fjernvarme (VEKS) CO 2 -faktor 74 (Kg/GJ) 57 (Kg/GJ) 27 (Kg/GJ) Status og det videre forløb Emne 1 Fastlæggelse af indhold og form på første kampagne 2 Udarbejdelse af kampagnemateriale 3 Gennemførelse af kampagne 4 Evaluering 5 Tilrettelæggelse af kampagne 2 Forventet gennemført April 2015 Juni 2015 Juni-September 2015 Oktober 2015 Januar 2016

12 ANVENDELSE AF OVERSKUDSVARME FRA CPKELCO TIL FORSYNING AF NAURBJERG, KIRKE SKENSVED OG HAVDRUP Havdrup Kirke Skensved Ledningsnet Køge og Solrød Kommune Ledningsnet fra Lille Skensved via Kirke Skensved til Havdrup Overskudsvarme fra CPKelco Fjernvarme / Blokvarme Naturgas Oliefyr Fast brændsel mv. Varmepumpe Andet, Uspecificeret Lille Skensved Forudsætninger Forventet økonomi Det forudsættes, at der indhentes ekstern finansiering til yderligere undersøgelser og projektering. Der forestår yderligere forhandlinger med CP Kelco om levering af overskudsvarmen. Omkostninger for projektet afhænger bl.a. af, om CP Kelco omstiller til anden varmeforsyning end naturgas som i dag, hvilket er forventningen. Det forudsættes desuden, at Solrød Fjernvarme a.m.b.a. kan gennemføre anlægsudvidelsen af fjernvarmenettet samt at der er politisk og folkelig opbakning til udbredelsen af fjernvarmen. Forventet CO 2 -gevinst Forventet årlig CO 2 -gevinst ved fortrængning af eksisterende varmekilder i Kirke Skensved, Naurbjerg og Havdrup er ca tons. Der forventes hovedsageligt ekstern finansiering. Der er behov for at Solrød Kommune bidrager med timer og ca kr. til udarbejdelse af ansøgninger til ekstern økonomisk støtte. Beløbet er afsat i budgettet. Samarbejdspartnere Der er nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Solrød Kommune, Solrød Fjernvarme a.m.b.a., JFE A/S, Nordjysk Elektronik ApS, Roskilde Universitet, Isoplus Fjernvarmeteknik A/S og Klimaagenterne. Tidsplan Projektet er langsigtet og forventes først implementeret

13 PLANLAGTE PROJEKTER 13 Formål Formålet med projektet er at etablere en CO 2 -neutral varmeforsyning baseret på overskudsvarme fra CP Kelco. Indledende analyser viser, at spildvarme fra CP Kelcos produktion vil kunne omsættes direkte til fjernvarme med en positiv økonomi for varmekunderne og en markant CO 2 -besparelse til følge. Projektet er en fortsættelse af projekt, omtalt i statusrapport fra 2013, hvor fokus var på levering af overskudsvarme til Naurbjerg og Jersie. Efter yderligere vurderinger af potentialer og rentabilitet har projektet nu fokus på at levere overskudsvarmen til Havdrup, Kirke Skensved og Naurbjerg. Det samlede varmeopland er således markant større, hvilket vil reducere anlægsomkostningerne for de enkelte varmekunder og betyde en større klimagevinst. Med i planlægningen hører desuden, at CP Kelco forventer at installere en flisfyret kraftvarmekedel, der vil gøre overskudsvarmen fra dem klimamæssigt og økonomisk mere attraktiv. Projektet består af tre dele; 1) Levering af overskudsvarme fra CP Kelco, 2) Udbygning af fjernvarmesystemet og 3) Design af et smart fjernvarmesystem baseret på kundernes egentlige varmeforbrug. Det smarte fjernvarmesystem er projektets innovative bidrag og medvirker til, at dette og andre fjernvarmeprojekter med vedvarende energi i fremtiden vil få viden til at hente større klimagevinster og bedre samfunds- og brugerøkonomi. Konceptet skal derfor også demonstreres konkret. Først installeres målere i alle de husstande i Havdrup, der i dag får fjernvarme fra Solrød Fjernvarmes kraftvarmeværk i Havdrup. Målerne skal give Solrød Fjernvarme en indsigt i husstandenes forbrugsmønster, således at det er muligt at forudse eftew for udvidelser af det eksisterende fjernvarmesystem i Havdrup. Projektet er i første fase, hvor der søges ekstern finansiering til videre undersøgelser og projektering i den næste planlægningsfase. Status og det videre forløb Emne 1 Forundersøgelser og finansiering 2 Planlægning og projektering 3 Implementering Forventet gennemført Medio

14 ANVENDELSE AF OVERSKUDSVARME FRA WEBER (FASE 1) Yderholmvej fra Naurbjerg mod Jersie Samarbejdspartnere Saint-Gobain Weber A/S, Solrød Fjernvarme A.m.b.a., Rambøll A/S og Solrød Kommune. Tidsplan Projektering og realisering forventes at forløbe Undersøgelser i fase 2 forventes igangsat sideløbende fra , afhængigt af resultaterne i fase 1. Forudsætninger Realiseringen af projektets forudsætter en aftale mellem Saint-Gobain Weber A/S og Solrød Fjernvarme A.m.b.a om aftag af varmen, samt at forundersøgelsen viser, at der er et teknisk-økonomisk potentiale for at gennemføre projektet. Forventet CO 2 -gevinst Udnyttet overskudsvarme er CO 2 -neutralt og forudsættes i fase 1 at fortrænge VEKS-fjernvarme, hvorved den årlige CO 2 -gevinst vil være omkring 40 tons. Ved fortrængning af naturgas i silovejskvarteret i en eventuel fase 2, vil der være yderligere væsentlige CO 2 besparelser. Forventet økonomi Der forventes kun et mindre bidrag fra Solrød Kommune via arbejdstimer.

15 PLANLAGTE PROJEKTER 15 Formål Formålet med projektet er undersøge om overskudsvarme fra sandtørringsanlægget på Saint-Gobain Weber A/S kan optages i det eksisterende fjernvarmenet i Solrød Kommune. En forundersøgelse skal afklare, om der er et teknisk-økonomisk potentiale, idet der p.t. ikke foreligger nærmere data om sandtørringsanlægget. Weber er en stor international virksomhed, der leverer byggematerialer baseret på ler, sand, kalk og cement. På Silovej 3 er der et industrianlæg, der tørrer sand til det såkaldte premix-marked. I dag tørrer anlægget tons sand årligt, men der er planer om at udvide kapaciteten til det dobbelte. Samtidigt ønsker Weber at effektivisere sine processer med det sigte at halvere energiforbruget. Ved den nuværende omsætning vil der være et varmegenvindingspotentiale på omkring 450 MWh årligt. Ved en antaget årlig benyttelsestid af anlægget på timer, svarer det til en dimensionerende varmeeffekt på omkring 0,45 MW. Hvis forundersøgelsen viser et potentiale, vil der sideløbende blive igangsat undersøgelser (fase 2), der skal vise muligheden for at anvende overskudsvarmen til at varmeforsyne erhvervsområdet ved Silovej, der i dag forsynes med naturgas Status og det videre forløb Emne 1 Forundersøgelse Afklaring af det teknisk-økonomiske potentiale og fremtidige planer. Afklaring af mulige tilskud (f.eks. Energistyrelsen pulje VE til proces ) 2 Projektforslag Skitseprojekt for varmegenvinding til godkendelse i selskaber og hos Solrød Kommune samt forhåndsaftaler mellem interessenter 3 Detailprojekt Detaljeret projektbeskrivelse og udbud 4 Implementering Aftaler, anlægsarbejder og idriftsættelse 5 Opfølgning 1 års evaluering af projektet Forventet gennemført 2016 Primo 2017 Medio 2017 Ultimo 2017 Ultimo 2018

16 STATUS PÅ INDSATSMÅL FOR 2025 Ved vedtagelsen af Solrød Kommunes Klimaplan besluttede Byrådet, at Solrød Kommune skal reducere den samlede udledning af drivhusgasser (her refereret som CO 2 -ækvivalenter) til maksimalt tons CO 2 i Udgangsåret for reduktionen af kommunens drivhusgasudledning er Dette år udledte kommunens indbyggere og virksomheder mv. i alt ca tons CO 2 inden for de tre hovedsektorer varme, elektricitet og transport. Indsatsmålet i forhold til niveauet i 2007 er således en reduktion på tons, svarende til 46 %. I klimaplanen viser fremskrivningen, at CO 2 -udledningen i 2025 ville være på tons inden for de tre hovedsektorer, såfremt der ikke blev gjort en indsats for at reducere CO 2 (Business As Usual BAU). Indsatsmålet i forhold til BAU er således en reduktion på tons, svarende til 55 %. Som beskrevet i klimaplanen nås Solrød Kommunes indsatsmål både internt gennem kommunens egne projekter på klima- og energiområdet Reduktionsmål for CO 2 -udledningen Målsætning 2025 jf. klimaplan Udgangspunkt 2007 BAU 2025 Reduktion i 2025 ift niveau Reduktion i 2025 ift. BAU Reduktion (tons) Reduktion (%) % 55 %

17 Reduktionsmål KOMMUNENS C0 2 -REGNSKAB 17 Solrød Kommunes Klimaplan : 55 % reduktion ift. BAU i 2025 eller 46 % ift niveau i The Covenant of Mayors (borgmesterpagten): 20 % reduktion i 2020 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening: 2 % årlig reduktion for kommunens egne aktiviteter frem til og eksternt via de generelle energibesparelser i medfør af ny teknologi og lovgivning på området samt via omstillinger i brændselstyper mv., som der sker i den nationale og regionale el- og varmeforsyning. I opgørelsen over CO 2 fra de eksterne kilder til at nå indsatsmålet kortlægges det reelle energiforbrug i kommunen i en periode (her ) fordelt på sektorerne varme, el og transport og den tilsvarende CO 2 -udledning. CO 2 -udledningen inden for de enkelte sektorer er afhængig af det brændsel, der er anvendt til at producere energien, energieffektivitet og energibesparelser. Det skal dog bemærkes at det ikke har været muligt at opdatere data fra transport på grund af mangel på opdateret datagrundlag. Dvs. energiforbruget i transportsektoren er fastsat til uændret siden Varmeforsyningen i Solrød Kommune kommer fra VEKS, individuelle naturgasfyr, elvarme og oliefyr mens elektriciteten leveres af forskellige elselskaber. Da kommunens egne projekter har bidraget til den reduktion, der er opnået ifølge kortlægnin- gen, fratrækkes CO 2 -udledningen fra disse projekter i opgørelse over de eksterne kilder. For perioden er det beregnede bidrag fra de eksterne kilder ca tons/år. Resultat skyldes en positiv udvikling i andelen af vedvarende energi i den regionale el- og varmeforsyning og et generelt fald i husstandenes og virksomhedernes el- og varmeforbrug i kommunen. I opgørelsen over de interne kilder til at nå indsatsmålet estimeres de forventede CO 2 -reduktioner fra de enkelte projekter, som kommunen gennemfører. Dette inkluderer projekter gennemført i statusperioden (ca. 880 tons/år) og i

18 statusperioden (ca. 397 tons/år). For perioden er det estimerede bidrag fra kommunens egne projekter sammenlagt 1277 tons/ år. Resultatet skyldes, at Solrød Kommune i samarbejde med forskellige partnere har gennemført en række mindre, men vigtige projekter på varmeområdet, herunder etablering af et halmvarmefyr i Gl. Havdrup, udbredelse af fjernvarme og energibesparelser i kommunale ejendomme. Som oversigten over de gennemførte projekter viser, vil der ske en betydelig reduktion i udledningen af CO 2 når den fulde virkning fra Solrød Biogas slår igennem i Biogasanlægget vil herefter årligt bidrage med en reduktion på hele tons CO 2. udledning i 2025 under BAU. Fra 2016 vil den årlige CO 2 -reduktion fra de interne og eksterne kilder være ca. 29,2 % af den forventede CO 2 - udledning i 2025 under BAU og således over halvvejs i målsætningen om 55 % reduktion i Ses reduktionen i forhold til klimaplanens udgangspunkt i 2007, hvor målsætningen om de tons svarer til 46 %, udgør den samlede reduktion i dag ca. 3 % og fra 2016 vil CO 2 være reduceret med ca. 35 % ift. udledningen i Det svarer til, at omkring 77 % af målsætningen ift niveauet allerede er nået. I opgørelsen er inkluderet en forventet reduktion på yderligere 9147 tons/år fra 2018, hvor det forudsættes, at de i denne statusplan skitserede projekter for også gennemføres. Covenant of Mayors (EU) om 20% reduktion af CO 2 -udledningen i 2020 ift niveau med stor margen opfyldes allerede næste år. Det samme gælder indtil videre for aftalen med DN om 2 % CO 2 -reduktioner årligt, idet CO 2 - reduktionen for kommunens egne aktiviteter siden startåret 2009 gennemsnitligt ligger på 4-5 % årligt. I rapporten Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 kan der læses mere om Solrød Kommunes CO 2 -reduktioner ved driften af kommunens egne ejendomme. Rapporten findes på DNs hjemmeside I dag udgør den samlede reduktion ca. 2 % af den forventede CO 2 - Opgørelsen viser desuden, at forpligtigelsen i forhold til aftalen med Status på opfyldelsen af indsatsmålene Reduktionsperioder Reduktion (tons/år) Reduktion (% BAU) Reduktion (% 2007-niveau) % 3% Fra 2016 inkl. Solrød Biogas % 35% Forventet fra % 42% Målsætninger Målsætning klimaplan / % 46% Målsætning Covenant of Mayors (EU) % CO 2 -reduktion for kommunens egne aktiviteter (iht. DN aftale) År CO 2 -reduktion 0,80% 5,10% 4,80% 5,50% 5,40% 3,90%

19 STATUS PÅ INDSATSMÅL 19 Status på opfyldelse af indsatsmål BAU Procent inkl. Solrød Biogas Forventet 2018 Mål 2025 Målsætning Klimaplan 2025 (BAU) Status på opfyldelse af indsatsmål 2007-niveau Procent inkl. Solrød Biogas Forventet 2018 Mål 2025 Målsætning Klimaplan 2025 (2007 niveau) EU Målsætning 2020

20 SOLRØD KOMMUNE Solrød Center Solrød Strand Tlf:

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE

STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE OKTOBER 2017 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter 2015-2017 5 Solrød Biogas Etablering af kollektiv solvarme

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri IDAmiljø Bæredygtigt byggeri Solrød Kommune Lene Stevnhoved Leder af Ejendomscenter 1 Hovedemner Lidt om Solrød Kommune Med hvilket udgangspunktet taler vi om bæredygtigt byggeri i Solrød Kommune Klimamål

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe 1 Indledning Dette er en ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe. Der er tale om

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie VE park ved Varpelev Acadresag 14/1269 - BirNie Resumé Stevns Kommune deltager i det regionale bioenergisamarbejde, Bioenergi Sjælland. Projektet styres af Energiklyngecenter Sjælland og har deltages af

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere