TEMAER: Radikalisering, tilhørsforhold og identitet, demokrati og statsborgerskab, familie og Somalia, Al-shabab og rekruttering

Transkript

1 Den fortabte kriger 8. klasse - ungdomsuddannelser Kolofon LAND: Danmark, 2018 SPROG: Engelsk CENSUR: Tilladt for børn over 11 år ORIGINAL TITEL: Lost Warrior GENRE: Dokumentar INSTRUKTION: Nasib Farah og Søren Steen Jespersen VARIGHED: 82 min. FAG: Dansk og samfundsfag TEMAER: Radikalisering, tilhørsforhold og identitet, demokrati og statsborgerskab, familie og Somalia, Al-shabab og rekruttering BILLEDERNE fra filmen i undervisningsmaterialet er fra Made in Copenhagen Undervisningsmaterialet er udviklet af Salaam Film & Dialog. Skribent Lisbeth Lyngse. Side 1

2 . Indhold Kolofon... 1 Velkommen til Salaam Film & Dialog... 3 Om Salaams oplægsholdere... 4 Om Salaams temaer og filmvalg... 4 Salaam og Verdensmålene... 5 Temaer/Fælles Mål... 6 DANSK: klasse, Fortolkning: perspektivering, fase SAMFUNDSFAG: klasse: Socialisering (obligatorisk område), fase Handlingsreferat... 7 Persongalleri... 9 Baggrund om Somalia og Al-Shabab KORT OM AL-SHABAAB Dansk Skriv et essay om radikalisering Skriv en anmeldelse af filmen Samfundsfag Lokalsamfund mod radikalisering gruppediskussion og fremlæggelse Side 2

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompetence: Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmenneskelige eksistenstemaer. Den internationale dimension i undervisningen: Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udviklingslande. Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Materialet kan bruges forberedende til filmoplevelsen. Når klassen har set filmen og deltaget i efterfølgende dialog med Salaams oplægsholder, er her opgaver og stof til arbejde i klassen: Særligt til læreren: 1. En kort beskrivelse af filmen, temaer, persongalleri samt baggrundsviden. 2. Vejledning til de konkrete elevopgaver, som hovedsageligt er udformet som kopisider. Særligt til eleverne: 3. Opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter udformet som kopisider, med videns-og færdighedsmål for fagene. Side 3

4 Om Salaams oplægsholdere På Salaam taler vi om et kulturelt dobbeltblik snarere end fx om tosprogethed. Vi har valgt at prioritere oplægsholdere, der her flere kulturer og sprog tæt inde på livet, da vi mener, at deres særlige blik på kulturelle fænomener er berigende og lærerigt. Salman Rushdie taler for at migranter har en privilegeret særstatus, da de kan se tingene fra flere sider og derved bearbejde emner mere nuanceret. Dette synspunkt flugter med Salaams oplevelse af, at det kulturelle dobbeltblik er en force, som vores oplægsholdere kan bidrage aktivt med i undervisningen. Foto: Palle Skov Om Salaams temaer og filmvalg I Vesten har videnskaben brugt meget tid på at beskrive og kortlægge andre kulturer ud fra en antagelse af, at de kunne beskrives efter én logik og som en helhed. På Salaam tager vi afstand overfor sådanne opfattelser. Den behandling af filmenes temaer, som vi lægger op til, muliggør en forståelse af, at alle kulturer er flerstemmige og nuancerede, hvilket vi håber er med til at forbedre diskussionerne, der kan være om kulturspørgsmål. De emner, som Salaam tager op, har ofte rod i de konflikter, der findes inden for samfund eller kulturer, med en målsætning om nuancering og problemløsning. Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten Hastrups bog Kultur det fleksible fællesskab. Side 4

5 Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO er, foreninger og organisationer, der tilbyder undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med FNs Verdensmål. Hvert år i august er en uge afsat til et særligt fokus på Verdensmålene i skoler verden over, hvor lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Men der arbejdes i øvrigt året rundt på målenes indfrielse og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. For én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene. Den fortabte kriger og undervisningsmaterialet kan starte en samtale relateret til Verdensmål #16. Verdensmålene består af i alt 17 mål og hele 169 delmål som handler om at løse mange af klodens største problemer inden Vi skal gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandringer. Vi skal alle kort sagt kunne leve et godt liv nu og samtidig give verden videre i ordentlig stand til vores børn. FN har således sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for alle på planeten Jorden en langt større udfordring end at lande på månen. Verdens Bedste Nyheder, verdensbedstenyheder/verdensmaal.dk Verdensmål #16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Side 5

6 Temaer/Fælles Mål Temaer: Radikalisering, tilhørsforhold, identitet. Familie, far og søn DANSK: klasse, Fortolkning: perspektivering, fase 1 Færdighedsmål Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. Vidensmål Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger. SAMFUNDSFAG: klasse: Socialisering (obligatorisk område), fase 1 Færdighedsmål Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen (vejledende mål) Vidensmål Eleven har viden om socialisering (vejledende mål) Side 6

7 Handlingsreferat Mohammed er en af de mange unge mænd fra Europa, der har ladet sig hverve til terrororganisationen Al-Shabab i Somalia. Han troede, han skulle kæmpe for sit land, men fandt ud af, at Al-Shabab er en ren terrororganisation. Lige som flere andre, er han derfor flygtet og gemmer sig i Mogadishu, Somalias hovedstad. Vi møder Mohammed første gang, da han ringer til sin kone Fathi. Hendes familie er også fra Somalia, men hun er født og opvokset i London. Hendes familie sendte hende på genopdragelse i Somalia, da hun var 15 år, og her mødte hun den afhoppede Mohammed. De giftede sig i Somalia, men kun Fathi har indrejsetilladelse til England. Da hun rejser hjem til London, er hun gravid med deres søn, Yassir, og må Mohammed blive tilbage. Mohammed vil gerne tilbage til England, for at være sammen med kone og barn, men det kan han ikke. Ha har ikke engelsk statsborgerskab. Hans vej til England og tilbage til Somalia har været lang: Hans forældre sendte ham ud af Somalia som 3-årig på grund af borgerkrigen i landet. Som 8-årig kom han til London, hvor han voksede op, blev kriminel og kom i fængsel. Her kom han i kontakt med radikaliserede indsatte og blev selv radikaliseret. Som 19-årig blev Mohammed udvist til Somalia, fordi han ikke har et engelsk statsborgerskab. Han blev en del af Al-Shabab, men siger selv, at han aldrig har slået ihjel. Hans arbejde for organisationen foregik ved en computer, forklarer han. Nu er han flygtet fra Al- Shabab og lever i et safe-house sammen med andre desertører i Mogadishu. Mohammeds situation er fastlåst: Han kan hverken leve med kone og barn i London eller bo fredeligt med sin somaliske familie i Somalia, fordi han er forfulgt af Al-Shabab. Han bliver ofte arresteret, fordi politiet mistænker, at han stadig er en del af Al-Shabab. Kun på grund af onklens indflydelse bliver han løsladt igen. Mohammeds onkel forstår at han vil tilbage til England, men vil ikke tillade ham at forsøge sig med en illegal indrejse. I London bor Fathi og Yassir i et lille hus med ni andre familiemedlemmer. De må sove på gulvet, og der er mange konflikter især mellem Fathi og hendes mor. Fathi er ked af ikke at være sammen med Mohammed og sender penge til ham, når hun kan, men hun vil ikke bo i Somalia. Hun vil gerne have en lejlighed for sig selv. Dels for at slippe for konflikterne, dels fordi Mohammed ikke får lov til at rejse ind i England igen, hvis hun ikke har en lejlighed. Hun har det svært med at bo, hvor hun gør og være alenemor i en ung alder, så hun klager sin nød til Mohammed, når de taler sammen over Skype. På Skype har Mohammed også kontakt med en engelsk menneskerettighedsadvokat. Hun mener ikke, han har store chancer for at få lov til at rejse til England igen, når man ser på hans historie som kriminel og medlem af Al-Shabab. Skulle han komme ind i landet, vil han blive anklaget som terrorist, og det kan give op til 18 års fængsel. I fortvivlelse kontakter Mohammed en menneskesmugler. Samtalerne Side 7

8 mellem Fathi og Mohammed bliver stadig mere anspændte. Situationen tager på dem begge og de skændes også om, hvem der skal have Yassir. Fathi holder op med at tage telefonen, når Muhammed ringer. Mohammeds mor kommer til Mogadishu til familiemøde. Både onklen og Muhammeds mor opfordre til at de unge væbner sig med tålmodighed og tilgiver hinanden med tanke på at Yassir ikke skal vokse op uden sin far, ligesom Mohammed har gjort. Onklen lover Fathis mor at Mohammed vil forbedre sig og styre sit temperament. Mohammed beder om forladelse. Mohammed og Fathi aftaler at mødes i Nairobi sammen med sønnen Yassir. Mohammeds mor tager med, så de kan søge om familiesammenføring i Europa. Da Mohammed har ikke noget pas, krydser han grænsen i en container. I Nairobi kan Yassir ikke genkende Mohammed og vil ikke se på ham. Men de finder efterhånden ind i en kontakt til hinanden. Mohammeds mor er skuffet over, at Yassir ikke taler somali. Mohammed gør ingen fremskridt mht. ansøgningen om familiesammenføring. På den somaliske ambassade, vil de ikke give ham et pas, og den britiske ambassade lukkes han overhovedet ikke ind i. Fathi afviser enhver tanke om at bo i Afrika. Mohammed og hans mor skændes. Hun mener ikke, at han lægger sin skæbne i Guds hænder og er religiøs nok, og han bebrejder hende, at hun aldrig har hjulpet ham heller ikke med at opnå et pas. Alle skændes. Fathi mener også, at Mohammed ville falde mere til ro, hvis han gik i moskeen og bad fem gange om dagen. Det ville også gøre Fathis mor mere rolig. Men Mohammed kan ikke få sig selv til det. Fatih og Yassir rejser hjem til London. Mohammeds ansøgning om familiesammenføring bliver afvist og ved dokumentarens slutning, lever han som illegal flygtning i Nairobi. Side 8

9 Persongalleri Mohammed Et fængselsophold i England radikaliserede den 19-årige Mohammed, og han meldte sig til Al-Shabab. Da han indså, at Al-Shabab krigerne var terrorister og ikke frihedskæmpere, deserterede han. Efter ægteskabet med Fathi og sønnen Yassirs fødsel, føler Mohammed, at han er blevet et andet mennesket, og at han fortjener en ny start og at leve med sin familie i England. Fathi Fathi er født i London, men blev sendt på genopdragelsestur til Somalia, da hun var 15. Her mødte hun Mohammed. De to giftede sig, og da hun som 17-årig rejser hjem til London, er hun gravid. Fatih føler sig knyttet til London og kan slet ikke forestille sig at bo i Somalia eller noget sted i Afrika. Hun er rapkæftet, og går ikke af vejen for en konflikt og dem er der mange af i hende og Mohammeds forhold. Mohammeds mor Mohammeds mor er meget religiøs for hende er alt skæbnebestemt og sker ifølge Guds plan. Hendes løsning på alle problemer er derfor, at man skal bede til Gud. Hun forstår ikke, hvad Mohammed mener, når han bebrejder hende, at hun adskilte ham fra familien og sendte ham væk, da han var bare 3 år. Mohammeds onkel Onklen har indflydelse i Somalia. Han prøver at rådgive Mohammed og forklarer ham, at hans forældre sendte ham ud af landet som lille i håbet om, at han ville få et bedre liv i England. Han siger også til Mohammed, at han ikke skal rejse illegalt tilbage. De vil prøve at finde en legal vej, siger han, og ellers må Mohammed slå sig til tåls med at bo i Somalia. Side 9

10 Baggrund om Somalia og Al-Shabab Foto: BEFOLKNING: Ca. 9,5 millioner indbyggere 85 % af befolkningen er somaliere, med tilknytning til forskellige klaner. I byerne bor desuden asiatere, arabere og hvide efterkommere af de mange kolonialister, der har styret landet gennem flere århundreder. SPROG: Somali og arabisk er de officielle sprog. Engelsk og italiensk er sekundære sprog, som fortrinsvis bruges på de højere læreanstalter. RELIGION: Somalia er et muslimsk land med en overvejende sunni-muslimsk befolkning. MILJØ: Somalia er et land, der overvejende er halvørken og med en betydelig nomadebefolkning. Den nordlige del af landet er bjergrig og består af en række forbjerge, der falder fra Galla-Somalia højsletten ud til Adengolfen. Den sydlige del af landet er næsten fuldstændig ørken, bortset fra en frugtbar zone, der gennemløbes af floderne Juba og Shebelle. Tørkeperioderne er cykliske, og de seneste er blevet forværret af overgræsning. En betydelig stigning i kvægbestanden har forstærket ørkendannelsesprocessen. Fiskeri med dynamit har ødelagt koralrev og skadet faunaen i havet. Samtidig er flere fiskearters traditionelle habitat blevet ødelagt, hvilket vil reducere de fremtidige fangstmuligheder. 74 dyre- og plantearter er i fare for udryddelse. Side 10

11 KORT OM SITUATIONEN I SOMALIA: Somalia er et af verdens skrøbeligste lande. Landet er på vej ud af konflikt og langvarig ustabilitet og gennemgår i øjeblikket en udvikling, hvor nogle regioner viser gradvise fremskridt mod en mere stabil og demokratisk statsdannelse. Somalias føderale regering blev valgt i september Det internationale samfund har anerkendt den nye regering og har med vedtagelsen af en landeaftale for Somalia, New Deal Compact for Somalia i 2013 indgået et samarbejde med regeringen indenfor både udvikling, sikkerhed og humanitær bistand. Vejen mod yderligere stabilitet og udvikling er dog stadig lang, og der kan komme tilbagegang inden for centrale områder som sikkerhed, god regeringsførelse, korruption og menneskerettigheder. Somalias nationale, væbnede styrker har haft succes med at generobre omkring 70% af det sydlige og centrale Somalia fra Al-Shabaab, hvilket har gjort det muligt at stabilisere landet yderligere. Sikkerhedssituationen er dog fortsat skrøbelig og præget af, at Al-Shabaab har kontrol over betydelige dele af Somalia samt kapacitet til at gennemføre alvorlige og hyppige angreb både i og uden for Somalia. Konflikten i Somalia har en destabiliserende effekt på hele Afrikas Horn og påvirker også Europa og Danmark, eksempelvis gennem pirateri, uregulerede migrationsstrømme og radikalisering af mindre grupper i den somaliske diaspora. Kilde: KORT OM AL-SHABAAB Harakat al-shabaab Mujahideen er arabisk og betyder De unge krigeres bevægelse. Terrorgruppens korte og mere almindelige betegnelse er Al-Shabaab, som betyder De unge. Al-Shabaab ser sig selv som jihad-krigere i kamp mod islams fjender. Ideologisk lægger al-shabaab sig tæt op ad al-qaeda og har som målsætning at indføre en streng form for sharia. Ledelsen har forbindelse til al-qaeda, men de fleste tilhængere er mest optaget af kampen mod den somaliske regering. Bevægelsen fører guerillakrig og udfører terror mod Somalias føderale regering (FGS). Al-Shabaab har dertil angrebet den fredsbevarende mission fra African Union Mission to Somalia, FN og vestlige nødhjælpsorganisationer i Somalia. Kilde: Religion.dk/viden Side 11

12 Dansk klasse, Fortolkning: Perspektivering, fase 1 Færdighedsmål Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. Vidensmål Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger. Skriv et essay om radikalisering Du skal nu skrive et essay om radikaliserin,g og om hvordan man som tidligere radikalisering kan forsøge at vende tilbage som lovlydig borger i det demokratiske samfund. Først skal du dog lige vende og klare dine tanker om emnet med en kammerat: Samtale to og to I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til for at I kan skrive jeres essay, i en samtale to og to. Bagefter skal I løse opgaven individuelt. I kan altid vende tilbage til jeres samtalepartner og tale om problemer i opgavenløsningen. Lav begrebsafklaring sammen og tal fx om følgende, så I kan hjælpe hinanden med at skrive et klart essay hver især: Hvad vil radikaliering sige? Hvilke elementer fra filmen ønsker I hver især at inddrage i jeres essay? Er det paraller til historier, I kender fra andre kilder og steder i verden, som I ønsker at drage? Vil I skrive til jeres egen aldersgruppe eller skal jeres essays henvende sig til den brede offentlighed? Skærp jeres tanker om hvad det vil sige at finde veje tilbage til samfundet. Vend jeres tanker om hvad I hver især mener om de omtalte emner. Den skriftlige opgave Du skal tage udgangspunkt i Mohammeds historie, hvor han er sendt hjemmefra som 3-årig, ender i kriminalitet, bliver radikaliseret i fængslet og udvist til Somalia, hvor han melder sig til Al-Shabaab. Han bliver klogere og flygter fra terrororganisationen, bliver gift og får et barn. Han siger, at han nu kun ønsker at leve sammen med sin kone og søn i England. Dit essay skal tage udgangspunkt i Mohammeds ønske om at komme til UK og du skal komme ind på følgende emner: Er det forståeligt at Mohammed - med den baggrund han har bliver kriminel og radikaliseret? Er det rimeligt, at han bliver udvist af UK? Side 12

13 Tror du det er rigtigt, at Mohammed ikke har dræbt nogen, mens han var i Al- Shabaab? Synes du, han skal have en chance til, så han kan komme til UK og leve med Fathi og Yassir? Undersøg forholdene for de syrienskrigere fra Danmark, der gerne vil tilbage til Danmark. Og sammenlign Mohammeds situation med deres. Er der ligheder/forskelle imellem de to tilfælde, hvilke og hvorfor? 10. klasse: Fremstilling (obligatorisk område) Fase 1 Færdighedsmål Eleven kan fremstille sammenhængende faglige, personlige og modtagerrettede tekster (vejledende mål) Vidensmål Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper (vejledende mål) Skriv en anmeldelse af filmen I skal nu skrive en anmeldelse af filmen. I kan selv vælge målgruppen og mediet. Men det er vigtigt, at I gør jer nogen overvejelser om begge dele, inden I går igang. Samtale to og to I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til, i en samtale to og to. Bagefter skal I løse opgaven individuelt. I kan altid vende tilbage til jeres samtalepartner og tale om problemer i opgaveløsningen. Tal om følgende og hjælp hinanden med at vælge den bedste form for hver især: Er det til jeres egen aldersgruppe eller er det til den brede offentlighed? Er det til en avis som f.eks. Metroexpress eller Politiken, er det til et netmedie, eller skal anmeldelsen læses op i radien? Alle disse ting er med til at afgøre, hvordan anmeldelsen skal skrives og hvilket sprog du bruger. Hvordan er tonen og hvor dybt går anmeldelsen? Er den let i tonen? Eller alvorlig? Er den kort eller detaljerig? Hvis du vælger radioen som dit medie er det vigtigt, at der ikke indgår lange sætninger, som er svære at læse op. Individuel skriftlig opgave Du skal nu skrive din artikel/lave dit radioindslag ud fra den inspiration, og de beslutninger du har taget, i samarbejdet med din samtalepartner. Side 13

14 Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende måde. Husk at angive hvilken genre, filmen befinder sig indenfor. Anmeldelse skal blandt andet indeholde eksempler fra filmen, der kan underbygge din holdning. Din holdning skal klart komme frem (ikke om filmens emne men om filmens form, stil, opbygning). Det er vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé. Så du skal være personlig i din anmeldelse samtidig med, at den skal være velunderbygget. Samtale i klassen Når I er færdige med anmeldelserne, skal I dele og diskutere jeres holdninger i klassen. Side 14

15 Samfundsfag klasse: Socialisering (obligatorisk område) Fase 1. Færdighedsmål Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen (vejledende mål) Vidensmål Eleven har viden om socialisering (vejledende mål) Lokalsamfund mod radikalisering gruppediskussion og fremlæggelse For at bekæmpe radikalisering og ekstremisme må vi tage nye metoder i brug. Mange ressourcer i lokalsamfundene agerer allerede i dag bolværk, men de skal støttes og hjælpes på vej. Stærke lokale fællesskaber er helt afgørende for at sikre trygge og velfungerende lokalsamfund, og vi må bidrage til, at hele problemstillingen bliver aftabuiseret, så alle tør række ud og få hjælp, når der er behov for det Jakob Scharf, direktør i CERTA og tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste. Her kan du hente rapporten Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme fra CERTA og Trygfonden, som handler om, hvordan lokalsamfundet kan spille en rolle i, hvordan vi kan modvirke radikalisering: Nu skal I dele klassen op i grupper. Hver gruppe skal arbejde med et af følgene emner, som I kan finde oplysninger om i rapporten: 1. Hvad ved vi om radikalisering og voldelig ekstremisme i Danmark? 2. Hvem og hvad bidrager til modstandskraft mod radikal islamisme? 3. Hvem og hvad bidrager til modstandskraft mod højreekstremisme? Der kan sagtens være flere grupper, der arbejder med samme emne. Når I har besvaret spørgsmålene ved hjælp af rapporten, skal I præsentere jeres resultater i klassen med en PowerPoint, en Prezi eller et lignende præsentationsredskab. Side 15