Survey-arbejdsprogram Krabbetogt ved Sisimiut og Disko Bugt 2019

Transkript

1 Survey-arbejdsprogram Krabbetogt ved Sisimiut og Disko Bugt 2019 Togt 8, Sisimiut 7. juni 27. juni, Togtleder AnnDorte Burmeister Togtbeskrivelse udarbejdet af: AnnDorte Burmeister, maj 2019 Version 1.0

2 Indhold Indledning Udstyr og redskaber Formål Togt periode Deltagere Arbejdsgang ved udsætning og indhaling af tejner Klargøring af tejn Udsætning af tejnerne Indhaling af tejnerne Stationer og logbogsføring Fysiske og biologiske mål fra hver af stationerne Biologiske standardmål for hanner Biologiske standardmål for hunner Skjoldkonditionskategorier Mærkning af krabber i Sisimiut området Procedure for mærkning af krabber Stationer hvor der skal mærkes krabber i Sisimiut området Reproduktionspotentiale -primi- og multiparous female Indsamlingsprocedure til fekunditetsanalyser Temperatur undersøgelser i Ikertooq og Itilleq udsætning og ophaling af Seabird Kort over stationer i Disko Bugt Kort over stationer i Disko Bugt Indledning Side 2 af 30

3 12. Stationer ved Sisimiut Kort over stationer ved Sisimiut Trawlstationer ved Sisimiut (udvikles løbende) Kort over trawlstationer ved Sisimiut Bilag 1 Ovarie og æg farvekategori hos primiparous og multiparous female, snow crab Bilag 2. Farveskala for udviklingen af ovarier hos primi - og multiparous female Bilag 3. Udviklingsstadie for krabbe æg Bilag 4. Skjoldkondition Indledning Side 3 af 30

4

5 Indledning 1. Møder/Foredrag Ingen planlagte møder i Udstyr og redskaber Følgende skal ombord på R/V Sanna Redskaber: 100 stk. stormaskede tejner 20 stk. finmaskede tejner 18 stk. bøjer 20 stk. Flagbøjer Mellemtov Ankertov Diverse kurve/baljer Trawl 36 kurve 2 stk. Sorteringsriste til trawlprøver samt stellet til risten. Agn: 800 kg. Blæksprutte Udstyr: Kasser med div. udstyr Lampelup 4 stk. store feltkasser kasser til opbevaring af prøver 20 stk 10 L plast dunke m sort skruelåg til hunkrabber 25 L formalin 15 L ETOH Indledning Side 5 af 30

6 3. Formål Inden for den nuværende rammebevilling udføres monitering af krabber indenskærs med r/v årligt i Sisimiut og Disko Bugt (Undersøgelserne er sparret væk i 2019), der forventes at udgøre to faste fiskeriområder fremover. Undersøgelsen sigter på at estimere bestandsstørrelsen samt analyse fiskeriets indflydelse på bestanden, med henblik på fremtidig rådgivning i relation til udnyttelsen. På baggrund af kontinuerlige undersøgelser i dette moniteringsområde, opnås en tidsserie, der kan give oplysninger om ændringer i fangstrater, størrelsessammensætning og rekruttering. Endvidere bliver der indsamles primi og multiparous female Chionoecetes opilio i områderne ved Sisimiut og Disko Bugt, til videre analyse i laboratoriet, med henblik på reproduktions potentiale. 4. Togt periode Togtet vil blive afholdt ved Sisimiut i perioden d til Disko Bugt aflyst i Agn hentes på fabrikken i Sisimiut eller i Ilulissat Skipperen på Sanna er ansvarlig for afhentning af agn. 5. Deltagere Ved Sisimiut: Jonathan Stounberg, Emil Kiisbye, Christina Vindt (7 til 14 juni), Camilla Wentzel (14 27 juni) og AnnDorte Burmeister (Togtleder). Endvidere deltager Diana Krawczyk (14 til 27 juni) multibeam om natten. I Disko Bugt (kombi krabber/hellefisk): 6. Arbejdsgang ved udsætning og indhaling af tejner 6.1 Klargøring af tejn Tejnerne rigges fast på linen. De placeret med en afstand på ca. 40 meter. I rækken af de i alt 12 tejner, sættes 10 stk. med en maskestørrelse på 140 mm og 2 stk. med en maskestørrelse på ca.21mm. De fintmaskede tejner SKAL ALTID placeres som nr. 3 og 10. På hver station fastgøres en starmon sensor (temperatur mmåler). Disse klargøres og tappes af togtlederen. De klargjorte sensorer gives til besætningen inden tejenerne sættes ud. Tejnerne agnes med frisk agn (blæksprutte) 4 stk. blæksprutte i hver krog. 6.2 Udsætning af tejnerne Der sejles langsomt fremad ved udsætningen af tejnerne. I begge ender af ankertovene fastgøres en bøje og endvidere en flagbøje i den ene ende. Der udsættes en lænke bestående af 12 tejner 3. Formål Side 6 af 30

7 på hver station. I nogle områder udsættes 6 stationer af gangen, og andre områder 8 stationer. Afhænger af koncentrationen af krabber samt afstanden mellem stationerne. På hvert tejnsæt placeres en starmon temperatur sensor. 6.2 Indhaling af tejnerne Linien hives ind over siden af skibet ved hjælp af et spil. Tejnerne tømmes for krabber efterhånden som de kommer ind over skibssiden. Krabberne opbevares i en kurv for hver af de 12 tejner, krabberne fra de enkelte tejner på ikke kommes i samme kurv. Kurverne placeres ved våd lab. og herefter foretages de biologiske målinger. Der må ikke hales et nyt tejnesæt op, før dette er aftalt med togtlederen. 6.3 Stationer og logbogsføring Stationerne fremgår af afsnit stationer i Disko Bugt og afsnit stationer ved Sisimiut for Sisimiut området. Tejnesættet placeres på de angivne positioner, hvis der er problemer med isen eller andet, aftales det med togtlederen hvor stationerne så placeres. Det aftales dag for dag, hvilke stationer der skal befiskes. Der udleveres en logbog til skipperen, hvori han skriver dato, stationsnummer, område/lokalitet, positioner, dybder, hvornår tejnerne sættes ud og hales ind samt evt. bemærkninger. (se bilag 1, logbogsskema) Togtlederen eller biologassistenten skriver disse oplysninger ind i medbragte skemaer, når alle tejnsæt er sat ud. 6. Arbejdsgang ved udsætning og indhaling af tejner Side 7 af 30

8 7. Fysiske og biologiske mål fra hver af stationerne Såvel fysiske som biologiske informationer indføres i de medbragte skemaer og notes fra hver enkelt station. Fra hver station udtages der biologiske standard mål på både hanner og hunner. Alle oplysningerne noteres ned i medbragte skemaer, der sættes i mappen, krabbetogt Disko Bugt/ Sisimiut Ud over de biologiske standardmål, indsamles der ligeledes hunner, såvel primiparous som multiparous, til nærmere analyse i laboratoriet på instituttet. 7.1 Biologiske standardmål for hanner Samtlige biologiske standardmål tages med en skydelære med 0.01 mm nøjagtighed. Køn Kønnet på krabben angives. For hanner noteres 1 Skjoldkondition (SC) Skjoldkonditionen angives med værdier fra 1-5. Se i øvrigt afsnittet om skjoldkondition for nærmere beskrivelse karakteristika for de enkelte værdier Skjoldbredde (CW) Måles fra pereiopod 3h til 3v og angives i mm. (F.eks ) Klohøjde (CH) Måles på højre klo. Målet angives i mm. (f.eks ). Det er utrolig vigtigt at dette mål tages med stor nøjagtighed og det samme sted på kloen, på samtlige af de krabber der måles Manglende lemmer Det noteres hvilke lemmer krabben mangler. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10. Figur 1. Måling af skjoldbredde og klohøjde på hankrabbe. 7. Fysiske og biologiske mål fra hver af stationerne Side 8 af 30

9 7.2 Biologiske standardmål for hunner Samtlige biologiske standardmål tages med en skydelære med 0.01 mm nøjagtighed (se Figur 1). Køn Skjoldkondition (SC) Skjoldbredde (CW) Abdomen (AW) Stadie 1: Stadie 2 Stadie 3 Kønnet på krabben angives for samtlige hunner med 2. Skjoldkonditionen angives med værdier fra 1-5. Se i øvrigt afsnittet om skjoldkondition for nærmere beskrivelse karakteristika for de enkelte værdier Måles fra pereiopod 3h til 3v og angives i mm. (F.eks ) Målet tages på adomens 5 segment og angives i mm. (F.eks ) Førstegangs gydende hunner (Primiparous hunner) noteres med tallet 1 Hunner der har gydt flere gange (multiparous hunner) noteres med tallet 2. Har mærker/ar (sorte mærker) på benene, der stammer fra parring Hunner der ikke er kønsmoden noteres tallet 3. Ikke kønsmoden hunners abdomen er fladt og sidder tæt ind til under kroppen, bærer ikke æg Figur 2 Måle af skjoldbredde (CW) og abdomen (AW) på hunkrabbe Æg stadie - For alle kønsmoden hunner (primi- og multiparous) notes følgende æg stadie: Stadie 1 Ingen æg Stadie 2 Orange æg Stadie 3 Orange æg med Eyespots Stadie 4 Mørke brune eller lilla farvede æg med øjne. Stadie 5 Tomme ægskaller, måske mikset med mørke æg med øjne Stadie 6 Degenererede æg Æg kvalitet Æg med god kvalitet noteres med 1. Æg med dårlig kvalitet noteres med Fysiske og biologiske mål fra hver af stationerne Side 9 af 30

10 7.3 Skjoldkonditionskategorier Til vurdering krabbernes skjoldkondition anvendes internationalt accepterede kategorier (Sainte Marie 1993), for at kunne bestemme, hvornår krabberne sidst har skiftet skal. Skjoldkondition 1 bløde krabber. Skjoldet vil ofte være rødligt brunt og undersiden af kroppen hvid til rødlig. Skjoldet er helt rent og uden nogen form for bevoksning. Ofte vil krabben være så blød, at selv lette tryk på skjoldet eller kloen vil få dem til at flække. Endvidere vil benene ofte falde af, når krabben tages ud af tejnerne eller udtages fra kurven. Krabberne med skjoldkondition 1 har typisk skiftet skal inden for de seneste 4 til 6 uger. Skjoldkondition 2 hårdt, rent skjold. Skjoldet er rødt eller brunligt, undersiden lys rødlig til hvid og skjoldet er hårdt. Hverken kloen eller skjoldet må flække ved et let tryk. Skjoldet er helt uden bevoksning og kloen eller kløerne vil have en meget tydelig irriserende glans (regnbueagtigt). Der er ingen mærker eller bevoksning på undersiden af kroppen. Krabber i denne kategori, har typisk skiftet skal inden for en periode fra 3-4 til 6 måneder. Skjoldkondition 3 hårdt skjold med begrænset bevoksning. Skjoldet vil være lyst brunligt, med begyndende bevoksning, i form af f.eks. epifytter og kalkdannelser. Undersiden af krabben vil være crème- til flødefarvet og med brune mærker på undersiden. Kløerne vil stadigvæk være en anelse irriserende og med brune mærker/pletter på undersiden. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal inden for de seneste 2 år. Skjoldkondition 4 hårdt skjold med bevoksning. Skjoldet vil være hårdt og brunligt med en del bevoksninger i form af epifytter og kalkrør. Undersiden vil være brunlig og evt. med sorte pletter. Kløerne er ikke irriserende, undersiden er brun og med mærker. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal 3 til 4 år tidligere. 7. Fysiske og biologiske mål fra hver af stationerne Side 10 af 30

11 Skjoldkondition 5 læderagtigt blødligt skjold. Skjoldet vil være brunt og med en tendens til at være sortbrunt. Skjoldet kan være tæt bevokset af epifytter, kalkrør osv. Undersiden af krabben er brunsort. Daktylen vil ofte være sort og i nogle tilfælde slidt helt ned. Både skjoldet og kløerne kan virke læderagtige. Krabber med denne skjoldkondition, vil have skiftet skal 4 til 5 år tidligere. 7. Fysiske og biologiske mål fra hver af stationerne Side 11 af 30

12 Mærkning af krabber i Sisimiut området Kendskabet til krabbers vandring/migration i grønlandske farvande er ringe, derfor vil der fremover blive mærket terminal moulted hanner (voksne hanner). I år vil der kun blive mærket krabber i Sisimiut området. Fra følgende stationer udtages stk. terminal moulted hankrabber, når der er foretaget de sædvanlige biologiske standardmål. Station: 52, 55, 60, 28, 32, 34, 21, 19, 17, 2, 3, 6, 500, 504, 502, 512, 510, 11, 42, 48. Krabberne skal behandles MEGET FORSIGTIGT. For at checke om krabberne er voksne hanner kan vedlagt diagram anvendes. Check om målet af kløhøjden svarende til den målte skjoldbredde ligger over kurven på nedenstående figur. Ligger den målte klohøjde over kurven har hankrabben gennemgået terminal skalskifte og krabben kan mærkes Klohøjde CH (mm) Skjoldbredde CW (mm) Inden de mærkede krabber sættes ud skal følgende oplysninger være noteret i skemaet mærkning af krabber : ID-nummer, stationsnummer, SC, CW, dato (år, md, dd), PosN (fangst), PosW (fangst), POS N (udsat), PosW (udsat). Skibet skal ligge stille når krabberne sættes ud. Skipperen noterer positionen når krabberne genudsættes. Mærket, Spaghetti vinyl type, fastgøres om krabben mellem 2 og 3 benpar. Mærket må ikke dække hankrabbens abdomen og de herunder placerede kønsorganer, idet dette vil forhindre parring. Krabberne der mærkes skal behandles meget forsigtigt og skal genudsættes forsigtigt. 8. Mærkning af krabber i Sisimiut området Side 12 af 30

13 8.1 Procedure for mærkning af krabber 8. Mærkning af krabber i Sisimiut området Side 13 af 30

14 8.2 Stationer hvor der skal mærkes krabber i Sisimiut området KJ Sisimiut KH KG KF KE KD 500 KB KA Mærkning af krabber i Sisimiut området Side 14 af 30

15 9. Reproduktionspotentiale -primi- og multiparous female Fra hvert af områderne (område 2/nordlig område) i Disko Bugten og indenskærsområderne i Sisimiut (en fjord er et område pga. temperatur forskelle) udtages der primi- og multiparous female til konservering og senere analyse i laboratoriet. Når der er foretaget de biologiske standardmål på primi- og multiparous female, gemmes disse i en balje med havvand fra hver station med angivelse af tydelig stationsmærkning. 9.1 Indsamlingsprocedure til fekunditetsanalyser Husk at der skal være tydelige mærker på benene efter parring på multiparous female. Er du i tvivl om en hun krabbe er primiparous eller multiparous så undlad at anvende krabben, tag en ny eller spørg en af de andre togtdeltagere. Af og til har krabberne svampe eller anden bevoksning på benene som kan forveksles med mærker. Der indsamles min. 15 hunner fra hver 5 mm størrelsesinterval (fra 40 mm og op til 100 mm) opdelt efter ægfarve for stadierne 2-4 af henholdsvis primi- og multiparous female. Inden konservering tages der følgende mål på hunnerne og resultaterne skrives ned på skemaet og sættes i mappen. ID nr (mærke skriv nummeret) Stadie 1 (primiparous female) 2 (multiparous female) SC Skjoldkondition CW Skjoldbredde, CW mm (0.01) AW Abdomen, AW mm (0.01) Æg farve Noter nummer for æg farven De øvrige rubrikker i skemaet (clutch weight, ovary weight, spermatheca weight (R), spermatheca weight (L), 3 subsamles of eggs weight and number) udfyldes til videre forarbejdning i laboratoriet 9. Reproduktionspotentiale -primi- og multiparous female Side 15 af 30

16 10. Temperatur undersøgelser i Ikertooq og Itilleq udsætning og ophaling af Seabird Fjordene ved Sisimiut har betydning for fiskerierhvervet idet såvel skaldyrs- som fiskeressourcer udnyttes kommercielt. Viden om de hydrografiske forhold i fjordene samt deres indflydelse på ressourcernes biologi er mangelfuld. Ved at udsætte to undervandsinstrumenter af typen Seabird SBE 37SMP MicroCat på bunden af fjordene Itilleq og Ikertooq, vil der blive genereret data af temperatur, saltholdighed og tryk af fjord bundvandet. Nærværende projekt vil på baggrund af de indsamlede data undersøge årstidsvariationer i de hydrografiske forhold i to de forskellige fjorde. Resultaterne vil sammen med data fra Grønlands Naturinstituts survey-database og indsamling af skaldyr- og fiskelarver, belyse de fysiske faktorers indflydelse på krabbers reproduktionspotentiale. To stk Seabird er sat ud på nedenstående positioner. De der allerede står på bunden hales op inden de nye sættes ud. IKERTOOQ: Ophaling af instrument: SBE-37 seriel nr. (skriv serie nummer på seabird) lokal tid : (noter tiden ved ophaling af seabird) Hastighed under udsætning knob (noter tiden) Wire ned pos.. N. W, dybde m Instrument ned pos.. N. W, dybde m Udsætning af seabird: SBE-37 seriel nr. (skriv serie nummer på seabird) lokal tid : (noter tiden ved ophaling af seabird) Hastighed under udsætning knob (noter tiden) Wire ned pos.. N. W, dybde m Instrument ned pos.. N. W, dybde m 10. Temperatur undersøgelser i Ikertooq og Itilleq udsætning og ophaling af Seabird Side 16 af 30

17 ITELLEQ: Ophaling af instrument: SBE-37 seriel nr. (skriv serie nummer på seabird) lokal tid : (noter tiden ved ophaling af seabird) Hastighed under udsætning knob (noter tiden) Wire ned pos.. N. W, dybde m Instrument ned pos.. N. W, dybde m Udsætning af seabird: SBE-37 seriel nr. (skriv serie nummer på seabird) lokal tid : (noter tiden ved ophaling af seabird) Hastighed under udsætning knob (noter tiden) Wire ned pos.. N. W, dybde m Instrument ned pos.. N. W, dybde m Her er den nye kasse som skal bruges: 1. ChartDk14144 N W ChartDk14145 N W ChartDk14146 N W ChartDk14147 N W Temperatur undersøgelser i Ikertooq og Itilleq udsætning og ophaling af Seabird Side 17 af 30

18 Foto: Kunuk Lennert. 10. Temperatur undersøgelser i Ikertooq og Itilleq udsætning og ophaling af Seabird Side 18 af 30

19 11 Kort over stationer i Disko Bugt STATION FELTKODE OMRÅDE POSN1 POSW1 MEANDYB CP0061 LD0022 OMR CP0062 LD0022 OMR CP0063 LD0023 OMR CP0064 LD023 OMR CP0065 LD024 OMR CP0066 LD024 OMR CP0067 LD026 OMR CP0068 LD027 OMR CP0069 LB028 OMR CP0070 LB026 OMR CP0071 LA026 OMR CP0072 LB027 OMR CP0073 LD026 OMR CP0074 LD027 OMR CP0175 LE027 OMR CP0176 LE027 OMR CP0177 LE026 OMR CP0178 LE026 OMR CP0076 LG019 OMR CP0077 LH020 OMR CP0078 LH020 OMR CP0079 LG019 OMR CP0080 LG019 OMR CP0081 LH021 OMR CP0082 LH021 OMR CP0099 LH021 OMR CP0100 LH021 OMR CP0083 LG021 OMR CP0084 LG021 OMR CP0085 LG022 OMR CP0086 LH022 OMR CP0087 LH023 OMR CP0088 LH024 OMR CP0089 LJ023 OMR CP0090 LJ024 OMR CP0091 LJ024 OMR CP0092 LJ025 OMR CP0093 LJ025 OMR CP0094 LJ026 OMR CP0095 LJ026 OMR CP0096 LK026 OMR CP0097 LK026 OMR CP0098 LK026 OMR Kort over stationer i Disko Bugt Side 19 af 30

20 11.1 Kort over stationer i Disko Bugt LS LR LP LN LM LL LK 96 LJ LH LG Qeqertarsuaq Ilulissat LF LE LD LB 61 Aasiaat Qasigiannguit LA Kort over stationer i Disko Bugt Side 20 af 30

21 12. Stationer ved Sisimiut STATION FELTKODE OMRADE POSN1 POSW1 MEANDYB CP0044 KH016 UFIB CP0045 KH017 UFIB CP0046 KG017 UFIB CP0050 KG017 UFIB CP0051 KH018 AMERLOQ CP0052 KH018 AMERLOQ CP0054 KH018 AMERLOQ CP0055 KH019 AMERLOQ CP0058 KH020 AMERLOQ CP0060 KH020 AMERLOQ CP0035 KG018 UFIB CP0047 KG017 UFIB CP0048 KG018 UFIB CP0049 KG017 UFIB CP0025 KG020 IKERTOOQ CP0026 KG020 IKERTOOQ CP0027 KG020 IKERTOOQ CP0028 KH021 IKERTOOQ CP0029 KH022 IKERTOOQ CP0032 KG019 IKERTOOQ CP0033 KG019 IKERTOOQ CP0034 KG019 IKERTOOQ CP0017 KF019 KANGERLUARSUK CP0018 KF019 KANGERLUARSUK CP0019 KF020 KANGERLUARSUK CP0020 KF020 KANGERLUARSUK CP0021 KF020 KANGERLUARSUK CP0001 KE020 ITILLEQ CP0002 KE020 ITILLEQ CP0003 KE020 ITILLEQ CP0004 KE019 ITILLEQ CP0005 KE019 ITILLEQ CP0006 KE019 ITILLEQ CP0007 KE017 UFIB CP0008 KE018 UFIB CP0009 KE017 UFIB CP0010 KE017 UFIB CP0011 KF017 UFIB CP0012 KE017 UFIB CP0042 KF016 UFIB CP0500 KB013 HOLSTEINSBORG DYB CP0501 KE015 HOLSTEINSBORG DYB CP0502 KE014 HOLSTEINSBORG DYB Stationer ved Sisimiut Side 21 af 30

22 STATION FELTKODE OMRADE POSN1 POSW1 MEANDYB CP0200 KP028 N STROEM CP0201 KP028 N STROEM CP0202 KR027 N STROEM CP0203 KP027 N STROEM CP0204 KP027 N STROEM CP0205 KP026 N STROEM CP0206 KP025 N STROEM CP0207 KP024 N STROEM CP0208 KR023 N STROEM CP0209 KR022 N STROEM CP0210 KP022 N STROEM CP0211 KP021 N STROEM CP0212 KP020 N STROEM CP0213 KP020 N STROEM CP0214 KN019 N STROEM Stationer ved Sisimiut Side 22 af 30

23 12.1 Kort over stationer ved Sisimiut KJ Sisimiut KH KG KF KE KD KB KA Stationer ved Sisimiut Side 23 af 30

24 13. Trawlstationer ved Sisimiut (udvikles løbende) STATION FELTKODE NAF0 OMRÅDE LOKALITET POSN1 POSW1 POSN2 POSW2 DYB1 DYB2 T60 KH020 1B SISIMIUT AMERLOQ T55 KH019 1B SISIMIUT AMERLOQ T52 KH018 1B SISIMIUT AMERLOQ T29 KH022 1B SISIMIUT IKERTOOQ T27 KG020 1B SISIMIUT IKERTOOQ T25 KG020 1B SISIMIUT IKERTOOQ T34 KG019 1B SISIMIUT IKERTOOQ T21 KF020 1B SISIMIUT KANGERLUARSSUK T19 KF020 1B SISIMIUT KANGERLUARSSUK T17 KF019 1B SISIMIUT KANGERLUARSSUK T2 KE020 1B SISIMIUT ITILLEQ T4 KE019 1B SISIMIUT ITILLEQ T6 KE019 1B SISIMIUT ITILLEQ T7 KE017 1B SISIMIUT UFIB T510 KF016 1B SISIMIUT HOLSTEINSBORG DYB T512 KE016 1B SISIMIUT HOLSTEINSBORG DYB T501 KE015 1B SISIMIUT HOLSTEINSBORG DYB T502 KE014 1B SISIMIUT HOLSTEINSBORG DYB T500 KB013 1B SISIMIUT HOLSTEINSBORG DYB Kort over trawlstationer ved Sisimiut KJ Sisimiut KH T52 T55 T60 T27 T29 T25 KG T34 T510 T17 T19 T21 KF T512 KE T502 T501 T7 T6 T4 T2 KD T500 KB KA Trawlstationer ved Sisimiut (udvikles løbende) Side 24 af 30

25 Bilag 1 Ovarie og æg farvekategori hos primiparous og multiparous female, snow crab Ovarie farve 2 og ægstadie 2 Ovarie farve 3 og ægstadie 2 Ovarie farve 4 og ægstadie 2 Bilag 1 Ovarie og æg farvekategori hos primiparous og multiparous female, snow crab Side 25 af 30

26 Ovarie farve 1 tomme ovarier Ovarie farve 2 delvis tomme, evt. få æg Ovarie farve 3 fyldte ovarier Ovarie farve 4 store fyldte ovarier Bilag 1 Ovarie og æg farvekategori hos primiparous og multiparous female, snow crab Side 26 af 30

27 Bilag 2. Farveskala for udviklingen af ovarier hos primi - og multiparous female Kategori Udvikling karakteristika Farve 1 Hvid Tomme ovarier. Hunnen vil næsten lige have lagt et nyt kuld æg Farve 2 Lyserød Næsten tomme ovarier Begyndende udvikling af ovariefyldning Æggene under abdomen vil være lys orange Farve 3 Orange Ovarier med fyldning Hård konsistens af ovarierne orange ovarier Æggene under abdomen vil være orange Farve 4 Mørk orange Ovarier med fyldning Hård konsistens af ovarierne - mørk orange Æggene vil være mørk orange / lilla Bilag 1 Ovarie og æg farvekategori hos primiparous og multiparous female, snow crab Side 27 af 30

28 Bilag 3. Udviklingsstadie for krabbe æg Stadie 1 ingen æg Stadie 2 - Orange æg uden øjne Stadie 3 - Mørk orange æg med øjenplet Stadie 4 - Mørkebrune eller lilla æg med øjenplet Stadie 5 - Tomme æggeskaller, måske mikset med mørke æg Stadie 6 - Degenereret æg. Bilag 3. Udviklingsstadie for krabbe æg Side 28 af 30

29 Bilag 4. Skjoldkondition Skjoldkondition 1 bløde krabber. Skjoldet vil ofte være rødligt brunt og undersiden af kroppen hvid til rødlig. Skjoldet er helt rent og uden nogen form for bevoksning. Ofte vil krabben være så blød, at selv lette tryk på skjoldet eller kloen vil få dem til at flække. Endvidere vil benene ofte falde af, når krabben tages ud af tejnerne eller udtages fra kurven. Krabberne med skjoldkondition 1 har typisk skiftet skal inden for de seneste 4 til 6 uger. Skjoldkondition 2 hårdt, rent skjold. Skjoldet er rødt eller brunligt, undersiden lys rødlig til hvid og skjoldet er hårdt. Hverken kloen eller skjoldet må flække ved et let tryk. Skjoldet er helt uden bevoksning og kloen eller kløerne vil have en meget tydelig irriserende glans (regnbueagtigt). Der er ingen mærker eller bevoksning på undersiden af kroppen. Krabber i denne kategori, har typisk skiftet skal inden for en periode fra 3-4 til 6 måneder. Skjoldkondition 3 hårdt skjold med begrænset bevoksning. Skjoldet vil være lyst brunligt, med begyndende bevoksning, i form af f.eks. epifytter og kalkdannelser. Undersiden af krabben vil være crème- til flødefarvet og med brune mærker på undersiden. Kløerne vil stadigvæk være en anelse irriserende og med brune mærker/pletter på undersiden. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal inden for de seneste 2 år. Skjoldkondition 4 hårdt skjold med bevoksning. Skjoldet vil være hårdt og brunligt med en del bevoksninger i form af epifytter og kalkrør. Undersiden vil være brunlig og evt. med sorte pletter. Kløerne er ikke irriserende, undersiden er brun og med mærker. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal 3 til 4 år tidligere. Bilag 4. Skjoldkondition Side 29 af 30

30 Skjoldkondition 5 læderagtigt blødligt skjold. Skjoldet vil være brunt og med en tendens til at være sortbrunt. Skjoldet kan være tæt bevokset af epifytter, kalkrør osv. Undersiden af krabben er brunsort. Daktylen vil ofte være sort og i nogle tilfælde slidt helt ned. Både skjoldet og kløerne kan virke læderagtige. Krabber med denne skjoldkondition, vil have skiftet skal 4 til 5 år tidligere. Bilag 4. Skjoldkondition Side 30 af 30