Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
|
|
- Rune Krog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) FAX (+299) WEB Sammendrag af den biologiske rådgivning for 212 for fiskebestande med relation til grønlandske fiskerier 2.juni 211 J.nr Den biologiske rådgivning for 212 fra ICES og NAFO. Hermed et sammendrag af den biologiske rådgivning for 212 for fiskebestande i Vest og Østgrønland. Bilag 1 giver et uddybende resume af rådgivning for torsk, hellefisk og rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland. Herunder en kort version af rådgivning og fangster, hvor rådgivningen for 212 for fiskeri fremgår. For 212 er rådgivningen ændret for hellefisk i området Østgrønland, Island og Færøerne fra 5. tons i 211 til at der ikke bør fiskes i 212. Vurderingen af loddebestanden i Østgrønland, Island og Jan Mayen er mere positiv end tidligere år og der rådgives fangster på 366. tons i 211/12 (siden 25 har tilsvarende rådgivning været intet fiskeri). Rådgivningen for de resterende bestande er i store træk uændret fra TORSK i Vest- og Østgrønland A. At der ikke fiskes direkte på bestanden (samme rådgivning som sidste år) Totale fangster i Grønlands farvand i 21: tons, i 29: tons. 2. HELLEFISK UDENSKÆRS A. Østgrønland, Island og Færøerne udenskærs (deles med Island og Færøerne) At der ikke fiskes direkte på bestanden (rådgivning for 211 var 5. tons). Totale fangster på bestanden i 21: tons. (Grl. zone: 1.2 tons), i 29: tons (Grl zone: 9.85 tons). B. Davisstrædet udenskærs (deles med Canada) 1. tons (samme rådgivning som sidste år) Totale fangster på bestanden i 21: 1.82 tons. I Grønlands farvand: 7.27 tons. C. Baffinbugten udenskærs (deles med Canada) 13. tons (samme rådgivning som sidste år). Totale fangster på bestanden i 21: tons. I Grønlands farvand: 6.62 tons.
2 Rådgivning fra ICES og NAFO HELLEFISK INDENSKÆRS Rådgivningen for Diskobugt, Uummannaq og Upernavik blev efter anmodning fra Selvstyret afgivet som en 2- årig rådgivning for årene 211 og 212. Rådgivningen for 212 er således fortsat 8. tons for Diskobugt og 5. tons for Uummannaq. På NAFO mødet i juni 211 blev status for bestandene vurderet med følgende kommentarer: A. Diskobugten indenskærs. Rådgivning for 212 på 8. tons Logbøger fra 27 1 viser en 3 % nedgang i fangstrater og samtidig er gennemsnitslængden af hellefisk faldet fra 21-1 i både sommer og vinterfiskeriet. Dette indikerer at fiskeriet er baseret på indgående aldersklasser. Den generelle vurdering er, at bestanden i de senere år er blevet mindre. Biologiske undersøgelser (garn og trawl) indikerer dog, at der er nye rekrutter på vej. Disse kan bidrage til genopbygning af den fiskbare bestand. Totale fangster på bestanden i 21: 8.5 tons, 29: 6.3 tons, 28: 7.7 tons B. Uummannaq indenskærs. Rådgivning for 212 på 5. tons Der er ingen indikationer på, at bestanden har ændret sig siden sidste vurdering. Der er fortsat et lille fald i gennemsnitsstørrelsen, men logbøger fra 27 1 viser stabilitet eller en svag stigende tendens. Totale fangster på bestanden i 21: 6.2 tons, 29: 5.5 tons, 28: 5. tons C. Upernavik indenskærs: ingen rådgivning på grund af få data (samme som tidligere år) Gennemsnitslængden i fiskeriet har været stabile fra 1999 til 29, men fisken er blevet mindre i 21 og -11. Logbøger fra 27-1 viser stabilitet og den generelle vurdering er at bestanden er stabil. Totale fangster på bestanden i 21: 6.2 tons, 29: 6.5 tons, 28: 5.5 tons.. LODDE i Østgrønland, Island og Jan Mayen (deles mellem Grønland, Island og Norge) At kvoten sættes på 366. tons(5 % af den forventede års kvote på 732. tons). (rådgivningen har siden 25 været at der ikke fiskes på bestanden). Totale fangster på bestanden i 21: 391. tons, 29: 151. tons. 5. PELAGISK RØDFISK (S. mentella) i Irmingerhavet (forvaltes af NEAFC) Rådgivningen afgives i efteråret 211 Totale fangster i 21 på øvre bestand: 2.19 tons og på nedre bestand: tons. 6. STOR RØDFISK (S. marinus) i Island, Østgrønland, og Færøerne. Fiskeriet har traditionelt foregået i Island og med kun små fangster i Grønland. Højst. tons (rådgivningen for 211 var på 3. tons). Totale fangster på bestanden i 21: tons (Grl. Zone i 21: 1.67 tons). 7. RØDFISK (S. mentella) på Grønlands kontinentalsokkel ICES anbefaler at fiskeriet ikke forøges over de fangster der blev taget i 29 på 1. tons. ICES anbefaler derudover at der indsamles yderligere biologiske data. Totale fangster på bestanden i 21: tons, i 29: 9 tons. 8. ANDRE FISKEBESTANDE ved Vestgrønland For håising, havkatte, rokker, skolæst, laks og rødfisk på kontinentalsoklen i Vestgrønland er rådgivningen fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestandene i de nær- Side 2 af 1
3 Rådgivning fra ICES og NAFO 212 meste år. Der kan ikke observeres forbedringer i biomassen for disse bestande, men undtagelse af plettet havkat hvor der er registreret en forbedring i biomassen gennem de senere år. Denne forbedring giver håb for, at bestanden af plettet havkat på sigt kan genetablere sig på bankerne. 9. TORSK, SEJ OG KULLER i Barentshavet. Fiskeriet er baseret på kvoteaftaler mellem Grønland, Norge og Rusland. De sidste år er der konstateret en bedring for torsk og kuller i Barentshavet, hvorimod sej har vist tilbagegang. B. Torsk 751. tons (rådgivningen lå for 21 på 73. tons, for 29 på 577. tons). Totale fangster på bestanden i 21: tons, heraf fiskede Grønland: 6.58 tons. Totale fangster på bestanden i 29: tons, heraf fiskede Grønland:.977 tons. B. Kuller 318. tons (rådgivningen for 21 var på 33. tons). Totale fangster på bestanden i 21: tons, heraf fiskede Grønland: 1.97 tons. Totale fangster på bestanden i 29: tons, heraf fiskede Grønland: 1.7 tons. C. Sej 16. tons (rådgivningen for 21 var på 173. tons). Totale fangster på bestanden i 21: tons, heraf fiskede Grønland 956 tons. Totale fangster på bestanden i 29: tons, heraf fiskede Grønland 697 tons. Den officielle rådgivning findes på ICES ( og NAFO ( hjemmesider. Det kan oplyses at GN har skrevet et stort antal dokumenter som baggrundsinformation for rådgivningen. Den engelske rådgivningstekst fra NAFO og ICES består af mere end 1 sider A, som Departement og Styrelsen for fiskeri modtager en kopi af. Hvis der ønskes yderligere dokumentation står GN naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Helle Siegstad Side 3 af 1
4 Survey Index Biomass ('1t) Survey Index Biomass ('1t) Catch (' t) No/1 hr Rådgivning fra ICES og NAFO 212 BILAG 1. Resume af rådgivningen for torsk og hellefisk 1. Torsk Øst- og Vestgrønland De torsk der forekommer i grønlandsk farvand består af tre forskellige komponenter, der kan navngives efter de områder, hvor gydningen finder sted: 1) den grønlandske udenskærs bestand, der gyder i sydøst og sydvestgrønland, 2) islandske torsk, der gyder sydvest for Island og hvor æg og larver føres med havstrømmen til grønlandsk farvand og 3) torskebestandene indenskærs, hvor gydningen finder sted i en række vestgrønlandske fjorde. I rådgivningen behandles bestandene under et idet det ikke er muligt at opmåle og vurdere bestandskomponenterne separat. Rådgivningen for fiskeri efter torsk i 212 er fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestanden, for at give gydebestanden de bedste forudsætninger for en genopbygning. De samlede fangster i grønlandsk farvand både udenskærs og kystnært var i 27, 28, 29 og 21 på henholdsvis 17. tons, tons, tons og tons. Alle informationer indikerer at biomassen af torsk er lav sammenlignet med perioden før 199 erne. Siden 25 har den udenskærs komponent vist tegn på forbedringer. Tætte koncentrationer af store gydende torsk i et mindre område udfor Østgrønland er registreret siden 27. Bestandsstørrelse og udnyttelsesrate af den indenskærs komponent er ukendt. Indenskærs rekruttering har vist tegn på forbedringer siden 2 og rekrutterings-indeks for 27 årgangen er den højeste værdi målt siden En stor 25 årgang er registreret, der er delvis af udenskærs oprindelse. 5 3 West Greenland offshore East Greenland offshore West Greenland inshore Age 3 Indenskærs rekruttering indeks for 3- årige Inshore Recruitment index (age 3) North (1B) Sisimiut Central (1D) Nuuk South (1F) Qaqortoq German Greenland offshore survey 8 East GLD West GLD SSB, rev. in 25 Greenland Shrimp and Fish Survey East GLD West GLD SSB New gear Start E-GLD Figur 1. Fangster, indenskærs rekruttering og udenskærs biomasse for torsk. Øverst til venstre: fangster. Øverst til højre: rekruttering fra indenskærs området. Nederst; Biomasse fra tyske (venstre) og grønlandske undersøgelser (højre). Side af 1
5 Abundance indice (') Udenskærs rekruttering indeks for 2- og 3- årige 8 Age2 7 Age Figur 2. Forekomst af torsk i alder 2 og 3 i Vest og Østgrønland fra de tyske undersøgelser. Rådgivning fra ICES og NAFO 212 ICES understreger at der bør udarbejdes en flerårig forvaltningsplan. Målsætninger i forvaltningsplanen bør inkludere overvejelser omkring en robust offshore gydebestand i både Øst og Vestgrønland, herunder at gyde biomassen skal bestå af flere årgange. Forvaltningsplanen bør også indeholde overvågningsplaner for bestanden, fastsættelse af genåbningskriterier og overvågning af fiskeriet. For de indenskærs bestande bemærker ICES at såfremt der sættes en lav kvotebegrænsning forventes bestandene at blive større, og hermed landingerne på medium sigt (udnyttelse af fiskens vækstpotentiale). Et indenskærs fiskeri vil dog påvirke den udenskærs komponent på grund indvandring af de udenskærs torsk til indenskærs områder. 2. Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne For hellefiskebestanden i området Østgrønland, Island og Færøerne rådgiver ICES for 212: Da hellefisken er en langsom voksende art og da der ikke eksisterer en flerårig forvaltningsplan, rådgiver ICES at fiskeridødeligheden skal reduceres væsentligt under F msy. Der bør derfor ikke være direkte fiskeri i 212. Rådgivningen for 211 var at fangster ikke bør overstige 5. tons. Fangsterne har siden 2 ligget på mellem 2. og 3. tons. I 21 blev der landet tons, heraf blev der landet i Grønlands farvand: 1.2 tons, i Island farvand: tons og omkring Færøerne: 1.13 tons. Effort by square (hours) Total effort to 5 5 to 5 5 to 1, 1, to 1, Figur 3. Fangster af hellefisk i hele området (blå: grønlandske, rød: islandske, grøn: færøske) til venstre. Udbredelse af fiskeriet til højre. Rådgivningen er for 212 baseret på en kvantitativ metode der anvender oplysninger fra survey og logbøger. Bestanden har været under B msy siden tidligt i 199 erne og er nu på et historisk lavt Side 5 af 1
6 Catch/ (' t) Rådgivning fra ICES og NAFO 212 niveau med 5 % af B msy. Den nuværende fiskeridødelighed er estimeret til at være to gange den fiskeridødelighed, der er forbundet med maksimalt bæredygtigt udbytte. Figur. Udvikling af biomassen og fiskeridødelighed for hellefisk fra 196 til 21. ICES fremhæver igen, at der ikke er en fælles forvaltningsplan og at bestanden ikke bliver forvaltet i henhold til internationale aftaler om ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse. En samlet forvaltningsplan bør indeholde løbende monitering af indsats fra fiskeriet og udviklingen i bestanden, samt opstilling af kriterier for fremtidigt fiskeri i forhold til bestandens respons på fiskeri. Tidligere, har fangster på eller over det nuværende niveau (26. tons) resulteret i en hastig nedgang af biomassen. De høje fangster i slutningen af 198 erne og stigningen i fangsterne igen i det tidlige 2 har særligt bidraget til en nedgang i bestanden. Endvidere viser den geografiske fordeling af fiskeriet at indsatsen koncentreres til meget mindre områder end fiskeriet udbredelse i Hellefisk er en langsom voksende art, der først optræder i fiskeriet som -6 årige og derfor vil en rekrutteringsfiasko først konstateres i fiskeriet 5 1 år senere. 3. Hellefisk udenskærs Baffinbugten og Davisstrædet Hellefiskebestanden udenskærs ved Vestgrønland deles mellem Grønland og Canada. Fiskeriet foregår i det traditionelle område i Davis Strædet og i et nyere område i Baffinbugten (startede i 21). Der er ingen forvaltningsaftale mellem Grønland og Canada, men de to lande har tradition for hver at fastsætte en, der svarer til halvdelen af den rådgivne fangstmængde Offshore Inshore Figur 5. Fangster af hellefisk i hele området (Canada og Grønland fanger hver halvdelen). Side 6 af 1
7 Biomass Index (' t) Abundance at age 1 (millions) Standardized Trawl CPUE Standardized Trawl CPUE Rådgivning fra ICES og NAFO 212 I Davis Strædet rådgiver NAFO en på 1. tons i 212, hvilket er samme rådgivning som sidste år (for 29 var rådgivningen på 11. tons). De samlede fangster i 21 var på 1.82 tons (heraf 7.27 tons i grønlandsk farvand). Rådgivningen er givet på baggrund af at biomassen fra de biologiske undersøgelser har været stabile og samtidig er fangstraterne stabile. I Baffinbugten rådgiver NAFO en uændret på 13. tons i 212. De samlede fangster i 21 var tons (heraf 6.62 tons i grønlandsk farvand). Rådgivningen er givet på baggrund af at biomassen fra de biologiske undersøgelser har været stabile og samtidig er fangstraterne stabile. 1 Div. A and Div. 1AB A.1 Div. OB + Div. 1CD B Figur 6. Fangstrater af hellefisk Baffinbugten (A) og fra Davisstrædet (B) Div. B RUS/FRG Div. 1BD JAP/GRL Div. 1CD GRL Div. A CAN Div. B CAN Shrimp surveys offshore SA 1 and Disko Bay class Figur 7. Biomasse fra biologiske undersøgelser (til højre) og indeks for etårige hellefisk i Vestgrønland (til venstre). Biologiske undersøgelser i både den canadiske og den grønlandske del af Baffinbugten har spillet en vigtig rolle for udviklingen af fiskeriet. Undersøgelserne startede i 1999 i den sydlige del af Baffinbugten og resulterede i en rådgivning for 21 på. tons. Yderligere undersøgelser i de nordlige områder medførte en ændring i rådgivningen for 23 til 8. tons og for 26 til 13. tons. Side 7 af 1
8 Abundance Biomass -Class Strength (age 1) (number/hour) Catch/ ('t) Catch/ ('t) cpue (kg/1 hooks % coverage Catch/ ('t). Hellefisk indenskærs Diskobugten, Uummannaq og Upernavik Rådgivning fra ICES og NAFO 212 På anmodning fra Selvstyret afgiver NAFO en 2-årige rådgivning for hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. I 21 var rådgivning derfor gældende for 211 og 212. Bestandenes tilstand vurderes dog hvert år og i 211 indgik for første gang logbøger fra 27 1 i vurderingen. Fortolkningen af logbogsdate er fortsat vanskelig på grund af, at tidsserien er forholdsvis kort og at data fra logbøger kun udgør en begrænset del af de totale fangster (logbøger i Diskobugten: mindre end 1% i 27-8, i Uummannaq: mindre end 1% i 27-1, i Upernavik: dækker 3% i 27-1). NAFO rådgivning er givet med følgende kommentarer: Diskobugten: NAFO rådgiver at fangsterne i Diskobugten holdes under 8. tons i Logbøger fra 27 1 viser en 3 % nedgang i fangstraterne (se figur 8) og samtidig er gennemsnitslængden af hellefisk faldet fra 21-1 i både sommer og vinterfiskeriet. Dette indikerer at fiskeriet kun udnytter indgående årgange (rekrutteringsfiskeri). Overordnet vurderes det, at bestanden er blevet mindre i de senere år. Biologiske undersøgelser (garn og trawl) viser at der kan være nye årgange på vej og disse vil så over tid bidrage til genopbygning af den fiskbare bestand. Fangsterne var i årene rekordhøje på et niveau over 12. tons per år, men i årene 27-9 faldt fangsterne til kun tons. I 21 var fangsterne på 8.5 tons. Disko Bay 1 12 Catch Uummannaq Fjord Catch Disko Bay Upern Catch Figur 8. Fangster i Diskobugten fra (Fiskeriet blev først kvoteret i 28) (venstre) og fangstrater fra logbøger (højre) Abundance Biomass class strength (age 1) (number/hour) class Figur 9. Biomasse(t) og antal ( ) i Diskobugt (venstre) og rekrutteringsindeks for alder 1 (højre). Uummannaq: NAFO rådgiver at fangsterne i Uummannaq i ikke overstiger 5. tons. De biologiske undersøgelser indikerer en stabil bestand indtil 27, derefter der er et mindre fald i gennemsnitslængden og i antallet af ældre fisk (ældre end 1 år). Logbøger fra 27 1 viser stabilitet eller en svag stigende tendens. NAFO s videnskabelige råd vurderer derfor at bestanden er stabil med nuværende fangsttryk. Side 8 af 1
9 Catch/ ('t) cpue (kg/1 hooks % coverage Catch/ ('t) Catch/ ('t) cpue (kg/1 hooks % coverage Rådgivning fra ICES og NAFO 212 Fra 22-1 har fangstniveauet været stabilt (5. tons per år). I 21 er der landet 6.2 tons Uummannaq Fjord 1 12 Catch Catch 125 Upernavik area Uummannaq Figur 1. Fangster i Uummannaq fra (Fiskeriet blev først kvoteret i 28)(venstre) og fangstrater fra logbøger (højre). Upernavik: Der kan fortsat ikke gives en rådgivning for området i Upernavik. I 21 blev der gennemført et langline survey for første gang siden 22, men på grund af isforholdene er der et dårligt overlap i stationerne mellem 21 og 22, og data behøver derfor yderligere analyse. Gennemsnitslængden i fiskeriet har været stabile fra 1999 til 29, men fisken er blevet mindre i 21 og 211. ). Logbøger fra 27 1 viser stabilitet og den generelle vurdering er at bestanden er stabil. ord Fangsterne er steget siden 22. I 29-1 lå fangsterne på henholdsvis 6.98 og 6.2 tons. Upernavik area Catch Upernavik Figur 11. Fangster i Upernavik fra (Fiskeriet blev først kvoteret i 28) (højre) og fangstrater fra fiskeriet (venstre). 5. Rødfisk (S. mentella) på kontinentalsoklen Østgrønland Et direkte fiskeri efter rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland startede i 29 og fangsterne steg 9 tons i 28 til tons i 21. Survey indikerer at biomassen at S. mentella har været relativ stabil siden 23 og at bestanden består at en eller relativ få aldersklasser. Rådgivningen for 212 fra ICES er at fiskeriet ikke bør overstige 29 fangstniveauet på 1. tons. Der bør forsat indsamles biologiske data fra forsøgsfiskeriet så der bliver basis for en mere robust rådgivning. ICES bemærker ydereligere: at fordi S. mentella er meget langsom voksende, bliver sent kønsmoden og optræder i tætte koncentrationer så er bestanden meget sårbar over for udnyttelse. Hvilken effekt udnyttelsen har på nuværende niveau og tidspunkt kan ikke beregnes Side 9 af 1
10 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 66 N 65 N 6 N 27 med nuværende datamængde. Det grønlandske og tyske survey viser endvidere at bestanden be- 63 N står at en eller relativ få aldersklasser. 62 N 66 N 65 N 6 N 63 N 62 N 28 Rådgivning fra ICES og NAFO N 65 N 6 N 63 N 62 N N 65 N 6 N 63 N 62 N 21 No Window Total catch tons 12 to 3 3 to 5 1 to 3 5 to 1 1 to 5 to 1 Figur 12. Fangster af S. mentella fra (venstre) og geografisk udbredelse af fiskeriet (højre). Biomasseindeks fra surveys indikerer at bestanden har været relativ høj og stabil de seneste 7 år. Det tyske survey er dog mindre positiv i 21 og selv om det grønlandske survey viser fremgang i 21 er der meget stor usikkerhed i målingen og bestandes biomasseniveau er derfor ikke signifikant forskellig fra tidligere år. Figur 13. Tyske (venstre) og grønlandske (højre) survey biomasse af S. mentella. Side 1 af 1
Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs merePROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål
1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter
Læs mereRedegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 Maj 2012 Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut afgive
Læs merenord fra et punkt på ñskeriten-itoriets basislinie ret øst langs 66 55'5 N til et punkt på fastlandet syd for Sisimiut; mod syd fra et punkt på ñskeri
selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 al' 30. december 2015 om kvoter for fiskeri i 2015 [medfør af 5, stk. l, 9 stk. l, l0, 14, stk. 2, 33, stk. 2 og 3, og 34, stk. 3, i landstingslov nr. 18 af 3 1. oktober
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereVedr.: Den biologiske rådgivning for 2011 for rejer ved Vest- og Østgrønland.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Orientering rejer Nuuk 12. november 21 Journal.: 2.-11/21 Brevnr.: Vedr.: Den biologiske rådgivning for 211 for rejer
Læs merePINNGORTITALERFFIK. Rådgivning til Naalakkersuisut. 3 afdelinger: fisk og skaldyr, pattedyr og fugle, klima. biologiske undersøgelser af ressourcerne
1 Kunstner Aka Høgh PINNGORTITALERFFIK Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut Rådgivning til Naalakkersuisut 3 afdelinger: fisk og skaldyr, pattedyr og fugle,
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereRedegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010 Oktober 2011 GFLK Forord Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereFORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND
FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND Departementet for Fiskeri og Fangst September 2017 1 Indholdsfortegnelse Figurer og forkortelser... 3 Begrebsafklaring... 4 1.0
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereForvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland
Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 21449/ 578683 Den 20. september 2012 FVM 187 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereDette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET
Læs mereDen biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 2016
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Rejerådgivning for 216 Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 216 Nuuk 21.
Læs mereGrønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik
GFLK Årsrapport 2011 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2011 Indhold FORORD... 3 Kapitel 1.... 4 Fiskeriet ved Grønland...
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 15862/435699 Den 25. september 2012 FVM 070 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereHerudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereRedegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007
Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007 GFLK Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug April 2008 Forord Jeg skal på vegne af Landsstyret hermed afgive en redegørelse til Landstinget om
Læs mereFiskeri og fangst 27. maj 2015
Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk I medfør af 10, 10a, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og 34, stk. 3, i Landstingslov
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereRedegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009 Juni 2010 APNN Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014
Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr
Læs mereOrdinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018
Dagsorden for det åbne møde: Punkt 01 Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Punkt 06 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Forslag til vedtægt om sænkegarnsfiskeri i Qeqqata Kommunia. Høring vedrørende
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 1 00 Fax 36 1 1 www.natur.gl. oktober 018 J.nr. 0.00-11 Sammendrag af rådgivning for 019 om fiskeri på rejebestandene
Læs mereUlovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv
Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2018 COM(2018) 613 final 2018/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mereF. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber
F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl 5. oktober 2017 J.nr. 20.00-11 Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri på rejebestandene
Læs merePINNGORTITALERIFFIK. Rejerådgivning for 2017
Median estimate of Z/Zmsy during year Number at age 2 (mean 996--205 = ) ('000 t) Shrimp Biomass (Bmsy=) PINNGORTITALERIFFIK NATURINSTITUT GRØNLANDS GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Rejerådgivning
Læs mereGrønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik
GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk. Anvendelsesområde
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk I medfør af 9, 10, 10a, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31.
Læs merePå dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende
På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mere