Flere sider af det sunde liv Inspirationskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere sider af det sunde liv Inspirationskatalog"

Transkript

1 Flere sider af det sunde liv Inspirationskatalog

2 Indhold Flere sider af det sunde liv - et projekt der vil bygge bro Det dobbelte KRAM Ni enkemænd og det gode liv Den gode kultur i 4. klasse Guidet fælles læsning for borgere med demens Bevar dig vel! - mestringsforløb Levende læsegrupper i ældrecentret Brandlundparken Læsetimer med unge fra STU Sundheds(læse)klub Hurlumhejdage for far/barn Hellere kulturelle oplevelser end hjemmehjælp! Kvalitativt studie af læsegrupper for sårbare ældre Partnerskaber Kontakt Tre ting der rykker Notater Forord Af Birgitte Sloth Jørgensen, bibliotekar ved Herning Bibliotekerne. Mange borgere efterspørger bøger og materialer om sundhed og livsstil på biblioteket, hvilket stemmer meget godt overens med det øgede fokus på disse emner, der har været i samfundet gennem de seneste år. Med bibliotekernes kendskab til, hvilke typer materialer der har mange borgeres store interesse, er det helt oplagt, at bibliotekerne i samarbejde med andre aktører på sundhedsområdet, er med til at udvikle nye og spændende sundhedstilbud, hvor denne viden bringes i spil og hvor borgerne beriges med vitaminer for både krop og sjæl. For mig at se er der rigtig mange muligheder for os som bibliotek at spille ind på sundhedsområdet: Motionsområde som en del af biblioteket, løbenetværk for bogslugere, vitaminer på gåturen: vi giver hinanden gode idéer til sundhed og materialer om sundhed, mens vi går en tur, sunde biblioteksmedarbejdere som sundhedsambassadører, lån en sundhedspakke med biblioteksmaterialer samt få prøver på sunde madvarer og opskrifter med i pakken m.v. Disse tanker var baggrunden for, at jeg oprindeligt kom med forslaget om et biblioteksprojekt omkring sundhed. Jeg håber, vi fortsætter den sunde indsats! Flere sider af det sunde liv - et projekt der vil bygge bro Af Lone Engel Westphall, styregruppeformand, Herning Bibliotekerne. Projektet Flere sider af det sunde liv udspringer af et ønske om at afprøve en ny samarbejdskonstellation mellem biblioteket og sundhedsområdet. Baggrunden her for er en overbevisning om, at selvom vi arbejder med forskellige midler: biblioteket som formidler af læring, oplevelse og kulturel aktivitet og sundhedssektoren med behandling, sundhedsfremme og forebyggelse i bund og grund arbejder for den samme sag at bidrage til en styrket livsværdi og trivsel for den individuelle borger. Med det bedste fra begge sektorer ønskede vi at indlede et forpligtende partnerskab omkring udviklingen af nye sundhedstilbud til borgerne. Afgørende var, at disse skulle sætte det hele menneske i centrum i både et fysisk, psykisk og socialt perspektiv og bygge på synergien, der opstår, når kulturen, viden og sundhedsfremmende aktiviteter spiller sammen. Målet var at skabe et tilbud, som var frit og udenfor system. Hvor borgeren træder ind som individ og ikke som patient eller sag og deltager, fordi det giver mening for den enkelte, der aktivt vælger det til. Og ikke som noget, der skal erstatte det, som sundhedssystemet tilbyder, men som kan supplere det og give gode oplevelser for borgeren. Udvikling af sundhedslæseklubber En af grundpillerne i projektet har været arbejdet med sundhedslæseklubben som en social mødeplatform, da netop det sociale element deltagerne imellem anses for meget væsentlig i forhold til at motivere og fastholde den enkelte i en positiv sundhedsudvikling. Det er altid nemmere at komme i gang, hvis nogen glæder sig til, at du dukker op! De lokale projektgrupper har fra begyndelsen haft meget frie rammer til at eksperimentere i konceptudviklingen af de lokale klubber og derfor er det vidt forskellige bud på sundhedslæseklubber og klubaktiviteter, der er blevet udviklet, hvilket du vil kunne læse mere om i de følgende praksisbeskrivelser i dette inspirationskatalog. Mangfoldigheden af tilbud har både sine styrker og svagheder styrker fordi det giver os en tilsvarende mangfoldighed i resultaterne, som således kan inspirere meget bredt, men undervejs en svaghed fordi det til tider har været svært at få øje på helheden i projektet. Den røde tråd har dog ligget i etableringen af fællesskaber og i at læsningen såvel som aktiviteter for krop og psyke har dannet parløb. Metoden guidet fælles læsning har i forløbet vist sin styrke overfor helt nye målgrupper, hvilket vidner om, at vi endnu ikke har nået grænsen for, hvor og hvordan metoden kan anvendes i projektet fra sorgramte enkemænd og demente til far/barn og unge og i svømmehallen så vel som på aktivitetscentret. 3

3 Kvalitet frem for kvantitet projektets erfaringer og læring Set i bakspejlet kunne det have været interessant at have haft en socialantropolog til at følge projektet tæt, som kunne bidrage til at fremhæve de kvalitative og sociale aspekter i projektet, der nu fremstår langt mere interessante end de kvantitative aspekter og der, hvor den største læring i projektet ligger. Det handler ikke om at få 100 personer igennem et system, som gør dem 10% mere raske, men mere om hvilken værdi tilbuddet tilfører borgeren i et bredt, sundhedsmæssigt livsperspektiv. Samtidig er ønsket om at bygge bro mellem bibliotek og sundhedsaktør et interessant udviklingsarbejde i sig selv. Der er mange forventninger, der skal afstemmes, og forforståelser som skal afklares i et projekt, hvor partnerne er nye for hinanden, og det står nu klart, at vi eksempelvis arbejder meget forskelligt med udviklingsprojekter i sundhedssektoren og i bibliotekssektoren. Men så længe vi bevarer nysgerrigheden overfor hinanden, kan vi lære af det og blive bedre! Projektet har i hvert fald vist, at begge parter har noget at tilbyde hinanden. Set ud fra et biblioteksperspektiv er en af gevinsterne i det tværgående partnerskab med sundhedssektoren, at koncepterne er blevet udviklet med et stærkt fokus på de relevante målgruppers behov og situation, hvilket har givet en bedre kvalitet i indholdet. Samtidig har sundhedsaktørerne været en direkte kanal til målgrupperne, hvilket har vist sig afgørende for at tiltrække deltagere til klubberne. I denne forbindelse vil mange andre samarbejdspartnere være interessant fx jobcentre, børne- ungeområdet, frivilligcentre, patientforeninger m.fl. Projektet har været præget af et meget stort lokalt engagement båret af lokale ildsjæle, hvilket også er nødvendigt i et projekt med så stor spredning ikke kun geografisk men også i de koncepter, som er blevet udviklet i henholdsvis Ikast-Brande, Greve og Herning. Det har været et projekt med plads til eksperimenter, der både har ført til succes men heldigvis også fiaskoer, som et udtryk for et mod til at afprøve nyt og satse. Vi lærer af begge dele og som det vil fremgå af de følgende indlæg er der masser af viden og inspiration at videregive fra projektet. Vi håber, I vil suge til jer og bruge det til at indlede nye tværgående partnerskaber og udvikle nye spændende tilbud til borgerne, som favner Flere sider af det sunde liv. Det Dobbelte KRAM Den dynamiske sundhedsforståelse bag projekt Flere sider af det sunde liv. Af Peter Thybo, sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune. Fysioterapeut, Master i læreprocesser, PD. alm. pæd., Pt. Spc. For at give projektets involverede og tværfaglige samarbejdsparter mulighed for at arbejde koordineret efter samme grundlæggende forståelses- og begrebsramme, har det været vigtigt med en klart formuleret sundhedsopfattelse. Projektet tager afsæt i den salutogene forståelse af sundhed og trivsel (saluto = sundhed; genese = årsag til). Der er tale om en evidensbaseret, bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer, og hvor sundhed er noget andet og mere end blot fravær af sygdom. Sundhedsopfattelsen er inspireret af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky ( ) og den videnskabelig forskning omkring, hvad der gør og holder mennesker sunde og raske. En af Antonovskys pointer er, at begreberne helbred og sundhed tilhører hver deres dimension, hvilket multikunstneren Piet Hein elegant har formuleret i et gruk (her med en mindre omskrivning) Helbred er, hvordan man har det - Sundhed er, hvordan man ta r det. I projekt Flere sider af det sunde liv er denne tankegang (at helbred er noget, og sundhed noget andet) udmøntet i Det Dobbelte KRAM der vises i nedenstående figur og som illustrerer forskellen og dynamikken mellem sundheds- og helbredsdimensionen. 5

4 Det Dobbelte KRAM er en grundmodel for projektets sundhedsforståelse, hvor trivsel handler om, at være så langt mod højre som muligt på figurens to vandrette pile. (Thybo, 2013; videreudviklet fra Antonovsky, 2000; Jensen & Johnsen, 2002; Fredens, Johnsen & Thybo, 2011) I en salutogen forståelsesramme knytter helbredet sig til kroppens biologi, og om man er syg eller rask. I den forbindelse tales der ofte om forebyggelsesindsatser og livsstil, som kan nedsætte risikoen for sygdom. Her er der især fokus på de indenfor sundhedssystemet velkendte KRAM-faktorer, dvs. indsatser omkring Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Sundhed, underforstået mental sundhed, handler om det enkelte menneskes følelse af sammenhæng i tilværelsen: Jo mere man føler at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre forudsætninger er der for at opbygge psykisk robusthed og handlekraft så man kan håndtere det ydre pres, livet byder i svære situationer og kriser. Sundhedsfremmeindsatser handler overordnet om, at give borgere redskaber der gør, at de bliver bedre til at mestre tilværelsen. Dette kaldes også for empowerment. Således knytter projektets sundhedsopfattelse an til sundhed forstået som en ressource med bl.a. livsmod, livsglæde og handlekraft. Med afsæt i denne opfattelse af helbred og sundhed har projektet opmærksomhed på et supplerende sæt KRAM-faktorer der tilhører sundhedsdimensionen og som omhandler borgerens Kompetencer (herunder viden), Relationer, Accept og Mestring. Således bygger projektets sundhedsforståelse på Det Dobbelte KRAM. Det er især de sidstnævnte KRAM-faktorer som gør det interessant at sammentænke indsatser for borgernes trivsel med forskellige kulturelle aktiviteter, fx litteratur, musik, teater, billedkunst m.v. fordi, skriver filosoffen Mogens Pahuus, Kunsten og deltagelse i de kulturelle aktiviteter bidrager til, at selvet i os udvikles: At vi bliver bedre til at give vort liv en fortællestruktur og bedre til at tolke de stemte indtryk, vi modtager fra vor omverden (Pahuus, 2005). Samtidig er der næsten ingen grænser for, hvad man kan overkomme (heller ikke af fysiske aktiviteter og livsstilsændringer) hvis der er en god grund til det, og denne gode grund er ofte relationen og muligheden for socialt samvær med andre mennesker; alt sammen noget kulturelle aktiviteter ofte inviterer til. På trods af opsplitningen mellem helbred og sundhed findes der meget tætte sammenhænge mellem de to dimensioner (de lodrette pile på figuren). Fx viser undersøgelser, at mennesker der af den ene eller anden grund har svært ved at magte livet (svag følelse af mening og sammenhæng) også har højere risiko for at udvikle sygdomme. Omvendt ses også, at mennesker der jævnligt er fysisk aktive, måske i en idrætsforening med det sociale netværk og fællesskab der følger med, også har en stærkere følelse af identitet, mening og sammenhæng i tilværelsen. Dette gælder også for mennesker med et handicap. Den beskrevne sundhedsforståelse legaliserer samtidig, at det er muligt at være syg og sund på én gang (de diagonale pile på figuren). Således kan man, hvis en person udvikler en sygdom udmærket arbejde på at fremme den samme persons sundhed og oplevet livskvalitet. Det er en vigtig pointe i disse år, hvor antallet af borgere med kroniske sygdomme stiger markant og i dag har ramt 1,8 millioner danskere. En person kan også helbredsmæssig være rask, men af forskellige årsager have en svag følelse af sammenhæng i tilværelsen, og således føle sig stresset og have svært ved at tackle problemer. 7

5 GREVE Personen vil heller ikke have ressourcer til at gå aktivt ind i livsstilsændringer, som de fleste ved vil kunne have positive betydning for deres helbred, fx at dyrke mere motion, holde op med at ryge m.v., og derfor øges risikoen for at udvikle sygdom. Man må derfor arbejde med borgeres trivsel i et helhedsperspektiv jævnfør Det Dobbelte KRAM : Et helbredsmæssigt perspektiv med fokus på livsstil og kroppens tilstand. Et sundhedsmæssigt perspektiv med fokus på eksistens, psykisk robusthed, mening og sammenhæng i livet, mestring, sociale netværker, identitet, inklusion, læring, empowerment, håb, handlekraft m.v. Ni enkemænd og det gode liv Af Lykke Hjorth, bibliotekar, Greve Bibliotek og Lene Paaske, sundhedskonsulent, Greve Kommune. Hvad sker der, når ni enkemænd, en sundhedskonsulent, en bibliotekar og en misundelig frisør mødes? Indledningen til dette spørgsmål skal findes i et sundhedsprojekt som en del af TrygFondens udviklingstiltag i kommunerne for at skabe tryghed blandt ældre borgere i hverdagen. Greve Kommune havde i denne forbindelse oprettet og faciliteret grupper blandt ensomme ældre, så de blev en del af et netværk til støtte i hverdagslivet. Samtidig med opstart af en gruppe for enkemænd ønskede Greve Bibliotek at indgå samarbejde med Sundhedsafdelingen, omkring opstart af sundhedslæsegrupper i forbindelse med projektet Flere sider af det sunde liv. Det blev startskuddet til mødet mellem ni enkemænd, en bibliotekar, en sundhedskonsulent og den misundelige frisør. Projektet blev desuden også en anledning til at arbejde med sundhed på tværs af forvaltninger og på den måde kombinere forskellige kompetencer og faglige indgangsvinkler til gavn for kommunens sårbare borgere, som et led i Greve Kommunes sundhedspolitik. til at blive fysisk aktive med små skridt gennem socialt samvær med ligesindede, guidet fælles læsning og fagligt indhold - en slags hjælp til selvhjælp. Samt give dem kendskab til muligheder i kommunen, som de kan gøre brug af, og som er med til at øge deres mestringsevne og skabe livskvalitet hos den enkelte. Formålet med det sociale samvær har også været at mændene har styrket hinandens og egne ressourcer i forhold til at fremme sundhed og forebygge sygdom. Sundhed er mere end fravær af sygdom. Vores motto er, at sundhed ikke er, hvordan du har det, men hvordan du ta r det. Og der er flere sider af det sunde liv. Det er bedre at være aktiv, have det sjovt og godt længere end at blive passiv, ensom og syg. Med andre ord, forsøge at skabe trivsel og motivation blandt mændene til at bruge hinanden og kommunens tilbud. Målgruppe og PR Mænd i alderen 70-90, som for nyligt var blevet alene, blev telefonisk kontaktet af en sundhedskonsulent med tilbud om at deltage i en gruppe med hyggeligt samvær og fagligt indhold. Tilbuddet lød også på introduktion til guidet fælles læsning ved en bibliotekar fra Greve Bibliotek. De enkemænd, der var positive omkring tilbuddet fik tilsendt et brev med information, samt en PR-flyer med kontaktoplysninger for endelig tilmelding. Formål og intention Formålet var at inspirere og motivere mændene 9

6 Da metoden guidet fælles læsning ikke kræver forberedelse eller specielle læsemæssige færdigheder, appellerer den i høj grad til nye målgrupper, som har lyst til at stifte bekendtskab med litteraturen på en anderledes, social og hyggelig måde. Sådan gør du Sælg ideen til kommunens sundhedskonsulenter og indled et samarbejde om konkrete målgrupper. For læsekredslederen er guidet fælles læsning en metode, som kræver forudsætninger enten i form af stor læsekredserfaring eller ved at tage det kursus, som Læseforeningen. dk afholder. Opbyg et lille lager af diskussionsegnede noveller og digte med stikord, så det er nemt at finde relevant og passende novelle/digt til lejligheden. Planlæg et forløb på et passende antal gange over en periode, fx 10 gange á ca. 3 timers varighed. Sørg for at mændene er med i detailplanlægningen omkring aktiviteter, så de oplever ejerskab og ansvarlighed omkring forløbet. Skriv en invitation til målgruppen eller annoncer i lokalavisen og via plakater og flyers. Lokalet er stort set underordnet. Byd på kaffe, te og lidt mundgodt. Det må godt være hyggeligt med fx stearinlys og blomster. Det kan sagtens foregå udendørs afhængigt af vejret, selvfølgelig. Økonomi og ressourcer Konceptet er meget pris- og ressourcebilligt afhængigt af ambitionsniveau. Vi har brugt porto til invitationer, kaffe, te og mundgodt. Entré og rundvisning er ikke et must, men var for os med til at gøre sammenkomsterne oplysende og spændende. Ressourcemæssigt ligger forberedelsen i at finde egnede noveller i den tunge ende med mindre man kan genbruge eller låne ideer fra andre. Det er vigtigt at finde litteratur, som passer til målgruppen. Erfaringer Mændenes umiddelbare reaktioner har været: Højtlæsning? Hvem skulle have troet, at det var noget? Det er mange år siden, at nogen har læst højt for mig Dejligt at nogen læser højt. Som ordblind har jeg aldrig læst bøger Disse møder har betydet meget for mig. Jeg er ikke alene. Vi er flere i samme båd. Og jeg har set meget frem til disse møder. De har gjort mig varm om hjertet. Jeg har fået snakket om det svære ved at være enkemand. Det har jeg aldrig før snakket med nogen om. Det var befriende at møde en ligesindet Fagpersonernes observationer: Mændene er mødt positive og talstærkt op Mødet mellem ligesindede giver en tryg- og fortrolighed. De har åbnet op og fortalt om noget af det svære ved at være enkemand. Gode råd og inspiration mændene i mellem: om fx seniorbio, madlavning, motion, it-café, aktiviteter. Flere af mændene er begyndt at deltager i andre af kommunens tilbud. De hjælper hinanden med fx kørsel, it i hjemmet. En har været aktiv med at fotografere gruppens aktiviteter, og formidlet fotos rundt i gruppen. Mændene har været aktive i dialogen med fagpersonerne, der har foregået mellem møderne enten via mail eller brev. Jo længere man kom hen i forløbet, desto mere spurgte mændene ind til hinanden, når de havde kontakt med fagpersonerne. Det var tydeligt, at mændene gjorde noget ud af sig selv, når de skulle mødes med gruppen. Møderne havde en varighed på to timer. Det har været i underkanten med det program, vi skulle igennem. Mændene kunne sagtens have brugt mere tid sammen. Anvendt litteratur Den misundelige frisør af Lars Saabye Christensen Bent plejer at blive klippet i Franks frisørsalon den sidste fredag i hver anden måned. Sådan har det været i 15 år. Indtil denne fredag, hvor historien tager sin begyndelse. Han får forvildet sig ind et moderne sted med både mænd og kvinder, bliver overtalt til at få en ny frisure og velduftende hårprodukter med hjem. Denne klipning får fatale konsekvenser. Novellen er på godt 100 sider, så vi delte den op i tre dele. Dette gik fint, da der nærmest er cliffhangere indbygget i historien. Der er meget at snakke om og munden kommer let på gled, da alle har erfaringer med, anekdoter og minder om frisører gennem tiderne. Posten der klippede damer af Claus Engstrøm Albert af Finn Søeborg Ligeglad - anonym novelle oplæst af deltager 11

7 GREVE Mange af enkemændene syntes rigtigt godt om Lars Saabye Christensens Den misundelige frisør. Den gode kultur i 4. klasse Af Anne Cauchi, bibliotekar, Greve Bibliotek og Jannie Kjæp Pedersen, bibliotekar, Greve Bibliotek. Styrkelse af den sociale sundhed i 4. klasse igennem kulturelle aktiviteter. Eleverne i 4. klasse har arbejdet med emnerne fællesskab, venskab og mobning. De er blevet udfordret i en kreativ rap-session og de har lavet drejebøger og film på ipads. De har deltaget aktivt i guidet fælles læsning og de har oplevet professionel historiefortælling. Vi planlagde 4 aktiviteter der tog udgangspunkt i fire forskellige kunstarter. Vi lagde temaet mobning/venskab ned over alle aktiviteterne. Vi lagde os fast på et forløb med følgende aktiviteter: Besøg af en rapper der hjalp børnene med at lave tekster til et beat. Teksterne skulle skrives med inspiration fra det mindmap, børnene havde lavet om venskab og mobning. De rappede teksten og vi optog en film med børnene. Vi havde en seance hvor vi delte klassen i to grupper og læste højt for børnene af bogen Kong Karsten af Kim Fupz Aakeson. Vi brugte dialogisk læsning/guidet fælles læsning og talte om teksten under læsningen. Vi brugte en dag på at lave film med børnene. De forberedte sig i skolen med at lave drejebøger og planlægge filmen. Vi havde forberedt et oplæg og vi viste dem en film vi selv havde lavet. På dagen filmede de med ipads og vi redigerede filmene i imovie. De arbejdede i mindre grupper. Det afsluttende arrangement var et besøg på skolen af historiefortællerne Eventyrbrødrene. De fortalte Store Klaus og lille Klaus og De tre bukke bruse i moderne fortolkning og med en tydelig vinkel der handlede om mobning og hvordan vi opfører os overfor hinanden. Klassen lavede invitationer i billedkunst og inviterede hele årgangen (70 børn). Bagefter talte vi med klassen om historierne. Formål og intention Overordnet har formålet været at udforske rammerne for bibliotekets arbejde med områder indenfor emnet sundhed. Vi var interesseret i at bruge vores egen faglighed på det kulturelle område og koble det med sundhed for børn. Vi valgte at fokusere på den sociale sundhed, som smitter af på både den mentale og fysiske sundhed, og som er så vigtig både for det enkelte barn, fællesskabet i klassen og for den læring, der gerne skulle finde sted hver dag i klasseværelset. Formålet med projektet har altså været at påvirke sammenholdet og trivslen i 4. x. ved at udfordre dem med forskellige kulturelle aktiviteter, som alle har temaet venskab/mobning. Vi har også ønsket at vise børnene og lærerne, at biblioteket kan byde ind med aktiviteter, som de ikke umiddelbart forbinder med biblioteket. Vi har haft for øje at skabe nye samarbejdsrelationer, som vi evt. kan bruge igen senere. Vi har villet gå nye veje og udvide bibliotekets virkeområde og udfordre vores kompetencer. 13

8 Målgruppe og PR Vores målgruppe blev en 4. klasse. Et valg vi traf på baggrund af vores samlede erfaringer som børnebibliotekarer. 4. klasser er ofte selvhjulpne og selvstændige og stadig meget umiddelbare og derfor gode at arbejde med. Derudover arbejder skoleklasser jævnligt med emnet venskab/mobning og derfor skønnede vi at skolelæreren let ville kunne bruge vores forløb i forhold til læreplaner. Vi fravalgte hurtigt løse børn, da de kan være svære at komme i kontakt med endsige lave et forløb med over tid. Vores forløb ville i høj grad kunne benyttes fra 3. klasse og op til 6. klasse. Der kan også vælges delelementer som fx oplæsning og man vil kunne benytte dialogisk læsning for andre målgrupper end de nævnte, eksempelvis en børnehave. Vi har ikke haft behov for PR, da vi fik kontakt til skolelæreren via vores biblioteksorienteringer. Sådan gør du Konceptet: Hvordan kunne vi tænke os at stykke et forløb sammen? Hvad skal det indeholde og hvorfor? Hvornår skal det foregå? Hvori består sundheden? Hvad er vi gode til, og hvordan får vi brugt vores kompetencer? Lav et godt forslag som I kan præsentere for en lærer. Budgettet: Få klarhed over størrelsen på budgettet. Vi brugte 6000,-. Kontakten: Find den rigtige lærer at arbejde sammen med. Kender I nogen? Overvej hvilken alder børnene har? Etabler kontakten i rigtig god tid, så læreren har mulighed for at indarbejde det i undervisningsplanen. Teknikken: Sørg for at I har styr på brugen af ipads og imovie til at filme og redigere med. Der er gode vejledninger på dansk at finde på nettet. Lad læreren arbejde med handling og drejebøger på forhånd i undervisningen. De skal være klar med fire scener, som er beskrevet i ord og tegninger. Afsæt dobbelt så lang tid til redigering som til at filme. Musikken: Find en dygtig rapper som har erfaring med at formidle til børn. Sørg for at børnene i forvejen har lavet et mindmap, således at de kommer hurtigt i gang med at rappe. Vær forberedt på, at det tager længere tid end man lige umiddelbart tror. Rapperen må gerne medbringe et beat. Og så er det en fordel hvis han eller hun er ung og frisk! Læsningen: Sørg for at finde en god fortælling, som indeholder finurlige vendinger, sjove illustrationer og som ganske enkel er god litteratur. Herefter er det vigtigt at bruge tid på at forberede teksten. Det gjorde vi ved at læse den højt for hinanden og finde de steder i teksten, som gav anledning til en god debat. Vi delte børnene op i 2 grupper og fordelte os i hver sin ende af biblioteket. Fortællingen: Indgå en kontrakt med nogle dygtige skuespillere, som kan formidle til en større børnegruppe. Fortællingen skal være i øjenhøjde, relevante for emnet og med en passende varighed. Efter fortællingen kan der evt diskuteres videre i klasserne. Økonomi og ressourcer Udgifter til rapsession 2500 kr Udgifter til Eventyrbrødrene 3000 kr Snacks til højtlæsningen 100 kr Afsluttende frokost for projektdeltagere + skolelærer 500 kr. Erfaringer Det er vigtigt med god forberedelsestid. Der skal planlægges grundigt og laves realistiske tidsplaner for de enkelte aktiviteter. Det er godt med et tæt samarbejde med læreren, som jo har erfaring med heldagsforløb med mange børn. Man skal sikre sig at kompetencerne til at bruge teknologien er på plads. Især i forbindelse med rapsessionen kunne vi have brugt mere tid og bedre forberedelse. Det viste sig at være sværere end vi havde regnet med og derfor nåede vi ikke at optage børnenes rap på film. Læreren sørgede i stedet for at tage sig af det på et senere tidspunkt. I forbindelse med eventyrbrødrene kunne vi have læst eventyret om Store Klaus og Lille Klaus inden teaterforestillingen og vi kunne have fulgt mere op på det efterfølgende f.eks. med et H.C. Andersen tema. For os som bibliotekarer har det været givende at komme rigtig tæt på en af vores vigtige målgrupper og at arbejde med dem på en anden måde end vi plejer, i et længere og tættere forløb. Vi har også lært noget om en lærers dagligdag og hendes arbejde med børnene. Det gør det nemmere for os at finde på projekter som vi kan lave sammen med lærerne, at vi ved hvad de lægger vægt på og hvordan de foretrækker at samarbejde. Det giver en helt anden dybde både i relationen til børnene, skolelæreren, kollegaen og emnet. Børnene er gået til de forskellige aktiviteter med stor gejst og de har selv udtalt, at det har givet dem et bedre sammenhold i klassen. Jeg er faktisk ved at blive ret glad for min nye klasse Tobias, efter at have arbejdet med rap i fire timer. Den involverede lærer har været meget glad for projektet og har kunnet bruge det i forhold til de fælles mål, som alle lærere er forpligtet til at opfylde. Projektet har været relevant i fagene dansk, musik, billedkunst, IT og for det der kaldes elevernes alsidige udvikling. 15

9 GREVE Glad 4. klasse til højtlæsning Guidet fælles læsning for borgere med demens Af Lykke Hjorth, bibliotekar, Greve Bibliotek og Lene Paaske, sundhedskonsulent, Greve Kommune. Når højtlæsning pludselig fremkalder erindringer og fysisk aktivitet. En spændende artikel i Politiken bragte idéen til en læsegruppe for borgere med demens. Artiklen var en præsentation af en rapport lavet af Ensomme Gamles Værn (EGV), og omhandlede positive resultater ved anvendelse af guidet fælles læsning i forhold til en række forskellige grupper af ældre. En af de beskrevne grupper, hvor guidet fælles læsning havde haft god effekt, var blandt borgere med demens. Det førte til en kontakt til det lokale plejecenter, hvor der er en afdeling for demente borgere. Afdelingen var med på at indgå i et samarbejde med biblioteket og sundhedsteamet. Projektet var desuden også en fortsættelse af arbejdet med sundhed på tværs af forvaltninger, for på den måde at kombinere forskellige kompetencer og faglige indgangsvinkler til gavn for kommunens sårbare borgere, som et led i Greve Kommunes sundhedspolitik. Formål og intention Formålet var via højtlæsning at skabe erindringer hos deltagerne og få en dialog om deres liv. Da borgerne, grundet deres demenssygdom, ikke var i stand til at forlade afdelingen, var intensionerne at fastholde deltagerne omkring bordet, og at holde deres opmærksomhed fanget i en time. Formålet var også at fremkalde glæde hos deltagerne. Målgruppe og PR Deltagerne var beboere på et plejecenter med en svær demenssygdom. Der deltog både kvinder og mænd i alderen år. Flere af deltagerne havde udover deres hukommelsesproblemer også nedsat fysik. En enkelt havde intet sprog. Der blev ikke lavet noget PR. Ideen blev forelagt lederen af den skærmede enhed, der syntes det kunne være til gavn for beboerne. Der boede 7 borgere på pågældende enhed. Sådan gør du Sælg ideen til kommunens sundhedskonsulenter og indled et samarbejde om konkrete målgrupper. Guidet fælles læsning er en metode, som kræver forudsætninger for læsegruppelederen enten i form af stor læsekredserfaring eller ved at tage det kursus, som Læseforeningen.dk afholder. Opbyg et lille lager af diskussionsegnede noveller og digte med stikord, så det er nemt at finde en relevant og passende novelle/digt til lejligheden. 17

10 Planlæg et forløb på et passende antal gange over en periode, fx 6 gange a cirka 1 times varighed pr. uge. Sørg for at være meget observant i afvikling af den guide fælles læsning, da målgruppen hurtig kan tabe koncentrationen, hvilket gør, at man må finde ny litteratur eller samtale om andre emner. Beskriv for ledelse og personale, hvad formålet er, og hvordan guidet fælles læsning kan påvirke deltagerne. Hold evt. et indledende møde med en afprøvning for personalet. Rammerne for afvikling skal være der, hvor beboerne bor. Det skal være et sted, hvor der er ro. Det kan være en fordel hvis et personale deltager, for at kunne følge op på den dialog der opstår. Økonomi og ressourcer Denne form for guidet fælles læsning har ikke været udgiftstung, idet det kun har kostet arbejdstimer for bibliotekar og sundhedskonsulent. Plejecenteret har sørget for noget at drikke til deltagerne. Erfaringer Beboernes umiddelbare reaktioner har været: Ved højtlæsning af et eventyr - Det er da for børn, vi er ikke børn, hvorefter beboeren gik. Nej kommer I igen, hvor er det hyggeligt Jeg kørte altid med sporvogn linje 13 ved en fortælling, hvor hovedpersonen købte en billet. Fagpersonernes observationer: Enkelte beboere kunne genkende bibliotekar og sundhedskonsulent, når de kom efter en uge. Deltagerne opnåede ikke dialog med hinanden, kun med fagpersonerne, der læste. Gennemgang at litteratur med billeder gav flest reaktioner, en enkelt tale meget om sit arbejds- og ungdomsliv. Flere talte om deres husdyr og familie. Plejepersonalet oplevede, at en beboer via deltagelse i gruppen, kunne huske en sang, som ellers var glemt. Beboerne kunne sjældent lytte til en tekst/ se samme billede, så det kunne være nødvendigt, at have dialog en til en. En beboer, der ikke havde noget sprog, kunne pludselig tale med, når emnet handlede om hans hund. Tidspunktet skal være der, hvor borgerne er mest friske. Formiddag kl virkede til at fungere godt. Møderne havde en varighed på 1 time, hvilket er max, idet målgruppen ikke har ressourcer til at være koncentreret så længe. I forhold til de resultater, der blev beskrevet i rapporten fra EGV om guidet fælles læsning for borgere med demens, så var vor målgruppe hårdere ramt af demenssygdommen til at man kunne sidestille afprøvningen. Der er ikke tvivl om, at målgruppen fik noget ud af vort besøg i den stund vi var der, og enkelte kunne huske det igen. Men skal guidet fælles læsning være et redskab til hukommelsestræning, skal det ske oftere end én gang pr. uge. Anvendt litteratur Brdr. Grimms eventyr om Rødhætte og Katrine Marie Guldagers novelle Sæde 97. Kan du huske barndomstiden? af Ingrid Houlind Museumskatalog fra Sporvejsmuseet og Digte af Benny Andersen: Svantes lykkelige dag, Livet, Minder. Fotobogen København set fra oven af Jan Winther Kofoed og digte fra Jørgen Leths digtsamling Hvad er det nu det hedder : Gå en tur, Nu må du ta dig sammen, Det kan jeg ikke huske. llustreret hundebog 19

11 IKAST- BRANDE Bevar dig vel! - mestringsforløb Af Lisbeth Bjørn Hansen, bibliotekar, Ikast-Brande Bibliotek. Mestringsforløb for borgere, der er sygemeldt med lettere stress, depression eller angstsymptomer. Jobcenter Ikast-Brande tilbyder 2 gange hvert halve år kurser for sygedagpengemodtagere med stress, angst og depression. Kurserne strækker sig over 6 uger og har som mål at give kursisterne redskaber til at mestre deres livssituation. I tilknytning hertil gennemførtes følgende læsegruppeforløb med gennemsnitligt 12 deltagere i alderen ca. 20 knap 55 år. 1. forløb : i alt 6 læsegruppegange: 4 gange kombineret med sjove vandaktiviteter i Ikast Svømmecenter. 1 gang på Harrild Naturcenter kombineret med træklatring og diverse fysiske aktiviteter i naturen. 1 gang på Ikast Bibliotek kombineret med rundvisning på biblioteket. 2. forløb: i alt 3 læsegruppegange: 1. gang: På Jobcenter Ikast-Brande. 2. gang: På Harrild Naturcenter kombineret med fysiske naturaktiviteter. 3. gang: På Ikast Bibliotek kombineret med en rundvisning på biblioteket. Formål og intention Målet for kurserne, Bevar dig vel, tilbudt af Jobcenter Ikast-Brande, er at styrke kursisterne i deres aktuelle situation - give dem værktøjer til at håndtere deres problemer: angst, stress og depression, således at de er rustet til hurtigere at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Guidet fælles læsning blev indført i 2 af disse kursusforløb som yderligere værktøj til at styrke kursisternes mentale sundhed, og fandt sted i forlængelse af svømmeaktiviteter, træklatring, diverse fysiske aktiviteter i naturen samt kombineret med besøg på biblioteket. Læsegruppeforløbene blev modtaget positivt af såvel kursisterne som ansvarshavende for Jobcentrets kursustilbud: Bevar mig vel. Målgruppe og PR Målgruppen for de 2 læsegruppeforløb var sygedagpengemodtagere, der deltog i obligatorisk kursusforløb: Bevar dig vel, tilbudt af Jobcenter Ikast-Brande. Alle deltagerne var i mere eller mindre grad ramt af stress, angst og depression. Metoden guidet fælles læsning udmærker sig ved at give deltagere med en begrænset koncentrationsevne en mulighed for at få en læseoplevelse. Metoden vil derfor være velegnet til mange andre, der af forskellige årsager har en begrænset koncentration. I princippet var læsegruppeforløbene obligatoriske for deltagerne, da konsekvensen for udeblivelse fra Jobcentrets kursustilbud : Bevar dig vel, var udelukkelse fra sociale ydelser. Af denne grund var der ikke tilknyttet ressourceforbrug til markedsføring. Sådan gør du Lydhørhed og parathed over for samarbejdsmuligheder med institutioner eller grupper bestående af psykisk sårbare mennesker, der har behov for en oase i deres hverdagsrytme, ønsker en god læseoplevelse, fælles refleksioner og hyggeligt socialt samvær. En af de vigtigste ingredienser ved ovennævnte læsegruppetimer var den medbragte røde velourdug, som markerede og symboliserede, at her var en særlig oplevelse i vente. De rette rammer er afgørende for læseoplevelsen: Lyst og hyggeligt lokale, behagelige stole, behageligt læselys og varme meget gerne levende lys og blomster på bordet. Garneres det hele med en kop kaffe/the er læsetimen iscenesat på ypperligste vis. Mød op i god tid inden læsetimen, således at man kan være sammen med deltagerne socialt, hvilket er medvirkende til at give en atmosfære af ro og harmoni. Det er det bedste grundlag for etablering af et trygt miljø. Skab en stemning af ro omkring læsestunden. Læs teksten i et roligt tempo, så teksten kan nå at bundfælde sig inden den efterfølgende snak. Opdel teksten i tilpasse afsnit gerne et sted, hvor der er mulighed for, at udviklingen i historien kan tage flere retninger - for at bevare spændingen, sætte gang i deltagernes fantasi og styrke diskussionslysten. Vær åben, anerkendende og lyttende samt pointér, at alle synspunkter er velkomne der findes ingen uintelligente kommentarer intet facit. Økonomi og ressourcer Ressourceforbruget til hver læsetime er forholdsvis stort m.h.t. arbejdstimer. I forberedelsesfasen skal der gennemlæses mange noveller og digte før man finder det helt rigtige. Kun i sjældne tilfælde kan man genbruge teksterne, da hver gruppe har sin særlige sammensætning og behov. Grundet den obligatoriske deltagelse for læsegruppemedlemmerne var der ingen udgifter til markedsføring, og derfor begrænsede de økonomiske udgifter sig til kopier af de udleverede tekster samt forplejning undervejs kaffe, the og kage. Erfaringer Forvent at alt kan ske, og gå til hver læsetime med åbent sind og indstilling. Der eksisterer ikke gældende regler for en læsegruppetime. Accepter medlemmernes forskellige behov have mobiltelefon i hånden, sidde og tegne undervejs, pludselig rejse sig og gå rundt etc. Min erfaring er, at tryghed og tillid opbygges gradvis, først efter flere læsetimer opstår der fortrolighed og så tilpas tryg atmosfære, at flere og flere tør udtale sig. Afhængig af læsegruppens problemer/diagnoser betragtes man af nogle med skepsis som et fremmedelement derfor anbefales det, som garant for tryghedsfølelsen, at inddrage en eller to ansatte de første gange, man holder en læsetime. 21

12 IKAST- BRANDE Opsamling på læsetimen undervejs sammen med den/de ansatte, der dels har kendskab til læsegruppedeltagerne og dels en anden relevant faglig baggrund, er meget væsentlig for udbyttet af de efterfølgende læsetimer, og kan danne baggrund for evt. tilretninger, for at optimere udbyttet for alle parter. Læsegruppedeltagerne kan være så præget af egne problemer/ramt af diagnoserne, at de ikke giver udtryk for deres oplevelse og kvaliteten af oplæsningerne. Trods egne kommentarer om, at jeg havde fået stort udbytte af samværet med læsegruppedeltagerne, modtog jeg ingen kommentarer overhovedet. Efterfølgende har den ansatte dog fortalt mig, at deltagerne betroede hende, at de generelt har oplevet læsetimerne positivt. For at kunne spore en effekt, er det en forudsætning, at der gennemføres et vist antal læsetimer, med en hyppig frekvens gerne ugentligt, samme klokkeslet. Der var gennemgående en samtale- og diskussionslyst i grupperne. Jeg oplevede, at næsten uanset fortællingens emne, rettede deltagerne hurtigt fokus over på deres livssituation, hvorved historierne i visse tilfælde pludselig rangerede som noget sekundært, mens snakken og hermed refleksionerne over egne problemer blev primære. Læsegruppedeltagerne får sat ord på egen livssituation, og får herved sat deres problemer i relief, hvilket bidrager til, at de selv og de andre gruppemedlemmer får en mere nuanceret oplevelse af egen situation og egne problemer. Dette, at deltagerne oplevede både et fællesskab, at man ikke stod alene med sine problemer, og at man fik forskellige vinkler på sit problem, gav tilsammen et løft af både stemning og deltagernes selvværd. Jeg har ikke haft individuelt forhåndskendskab til deltagerne i læsetimerne og deres problemer/diagnoser og derfor heller ingen fordomme eller forforståelser, hvilket jeg overvejende har opfattet som en fordel. Generelt kan siges, at metoden guidet fælles læsning i løbet af læsetimerne kom til at fungere fint men det kræver lidt tilvænning og visse barrierer skal overvindes, inden deltagerne accepterer og værdsætter, at fortællingen afbrydes og ikke læses på en gang, som de er vant til. Der var planlagt endnu et læseforløb i regi Bevar dig vel. Grundet lærernes lock-out-situation blev dette forløb desværre aldrig realiseret. Levende læsegrupper i ældrecentret Brandlundparken Af Annette Rosendahl Nielsen, bibliotekar, Ikast-Brande Bibliotek. Der er læst 6 gange 1 time efter principperne for guidet fælles læsning. Jeg har læst noveller og flere gange også et digt. Der har været mellem 5 og 10 deltagere hver gang. Nogen har kun været med en eller to gange, men de fleste har været med flere gange. Formål og intention Litteraturen bruges i et værdifuldt samvær til at skabe en fælles litterær oplevelse, nærvær, samtale, tillid, smil og latter samt åbne for erindring og refleksion i gruppen og i den enkelte. At minde deltagerne om hvilke skatte litteraturen gemmer og måske give nogen lyst til at læse/lytte bøger igen. Målgruppe og PR Målgruppen var her ældre på et plejecenter. Der blev hængt plakater op i aktivitetscenteret, og de ansatte har reklameret for læsegruppen. Man kunne med fordel målrette reklame mod besøgsvenner og opfordre dem til at deltage sammen med deres ven. Sådan gør du Det er vigtigt at have et lokale, hvor man kan sidde forholdsvis uforstyrret. En rigtig god ide er, at have en personale/en frivillig med fra institutionen, som på forhånd kan sørge for at dække bord og evt. sørge for kaffe/ te og kage, men som også er et kendt ansigt, der kan deltage i læsningen og være med til at bryde isen og skabe tillid. Sørg så vidt muligt for at sidde så alle kan se hinanden. Lav gerne et par kopier med ekstra stor skrift, så også svagtseende kan have mulighed for at følge med i teksten. Økonomi og ressourcer Alt afhængig af hvad man har at trække på af kendte noveller og digte, kan det være en omfattende opgave at finde litteratur. Erfaringsudveksling med andre læsegruppeledere er derfor guld værd. Erfaringer Motivationen til at deltage i læsegruppen har været stor for de, der var med flere gange. Det var noget man gerne ville med til. Udtalelser og adfærd fra deltagerne viser med al tydelighed at læsesessionerne var direkte årsag til øget social aktivitet, ligesom de inspirerede til selvlæsning: Jeg synes historien var så sjov, at jeg gik over og læste den op for min nabo det var hun glad for 23

13 IKAST- BRANDE Jeg blev så inspireret, at jeg gik lige hjem og læste Harboør-Folk af Bertelsen på 566 sider. Én kvinde deltog i samtlige sessioner. Hun var meget glad for at være med og udviklede sig over ugerne fra at være noget usikker på egen deltagelse og indelukket pga. nedsat hørelse til at være meget deltagende og reflekterende, og selv søge kontakt med de øvrige deltagere. Pludselig trådte hendes hørehandicap i baggrunden. På vej ud af døren den sidste gang sagde hun tydelig oplivet: Det kan godt være at jeg melder mig på biblioteket, for der er noget, jeg er kommet til at tænke på! Der blev også reflekteret over store spørgsmål: Hvad er lykken egentlig? er det dét, at man har været forskånet for store sorger og, at man kan glædes over et venligt smil og de små ting i hverdagen, eller er det noget større? Så også som læsegruppeleder går man fra læsesessionerne med smil på læben og masser af stof til gode refleksioner. Læsetimer med unge fra STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Af Lisbeth Bjørn Hansen, bibliotekar, Ikast-Brande Bibliotek. Unge, der er elever på STU har særlige udfordringer i form af diverse handicaps såvel kognitive som fysiske, som f.eks diagnosticeret autisme, mentalt udviklingshæmmede, o. lign. Som supplement til de unges daglige undervisning gennemførtes i alt 5 læsegruppeforløb på skolen STU via metoden guidet fælles læsning for en gruppe særligt udvalgte unge i alderen 18 år 25 år. Målet for afholdelse af læsegruppetimerne var at styrke de unge i deres udvikling generelt at give dem mulighed for at sætte konkrete ord på deres oplevelse af historien i håb om, at eleverne på sigt kan foretage transfer af diskussionerne til håndtering af deres problemer i hverdagen. Pædagogernes oplevelse af forløbet af læsetimerne var generelt meget positive. Målgruppe og PR Målgruppen var unge med særlige udfordringer, og da læsetimerne var implementeret i den daglige undervisning, var særlig PR for målgruppen ikke relevant, og hermed forekom der intet ressourceforbrug til markedsføring. Metoden guidet fælles læsning er i sin form karakteriseret ved, at deltagere med en begrænset koncentrationsevne bibringes en tilgang til at få en læseoplevelse, får mulighed for en oplevelse af fællesskab og via de opståede samtaler evt. får en anledning til at reflektere over egne problemer i hverdagen, således at deltagerne får værktøjer til at mestre egne livsforhold. Metoden anses for velegnet til mange andre grupper af psykisk sårbare, der af forskellige årsager har en begrænset koncentration. Sådan gør du STU s lokale, hvor læsetimerne fandt sted, blev indrettet så indbydende som muligt dug på bordet, levende lys og blomster + et lille traktement med saftevand og popcorn. Så snart de unge så opdækningen, var de klar over, at nu kunne de se frem til en læsetime. Jeg mødte op i god tid inden læsetimen, for at kunne være med i deres sociale samvær, for at lære dem lidt at kende og afmystificere, hvem jeg var. Således blev alle læsetimerne indledt i en atmosfære af ro og harmoni. 25

14 Kopier af novellerne blev uddelt, så de unge selv kunne følge med og blev oplæst i roligt tempo. Derefter blev historien opdelt i småbidder og svære ord blev forklaret undervejs. For at anspore til samtale, blev historierne afbrudt på et spændende sted, og hvor der var naturlig anledning til at tale om historiens videre udvikling. Det blev pointeret, at alle kommentarer var velkomne og acceptable. Økonomi og ressourcer Til hver læsetime anvendes en del ressourcer for at finde lige den novelle, der indeholder gode emner til diskussion blandt de unge. Udgifterne begrænsede sig til forplejning i løbet af læsetimerne samt transport til skolen og kopiering af de udleverede tekster. Erfaringer Den udvalgte målgruppe gav forventeligt særlige udfordringer. De unge var meget præget af autistisk adfærd og en del var begrænset af deres fysiske og mentale handicaps, hvilket krævede en anden måde at håndtere læsetimerne på. Væsentligt for målgruppen er at skabe struktur og faste rammer, så derfor havde det en stor betydning, at læsetimerne fandt sted samme ugedag og samme klokkeslæt. Ligeledes var det meget vigtigt, at læsetimerne var omgivet af ro og målrettethed. Selv om jeg mødte op til hver læsetime med en åbenhed over for alle reaktioner måtte jeg sande, at her var alle almindelige omgangsformer sat ud af spil. Følgende stemningsbillede fra en læsetime, kan måske bedst illustrere, hvilke former en læsetime kan tage. Navnene er fiktive. Gruppen af deltagere er denne dag på knap et dusin, heraf 2 pædagoger fra skolen. Kathrine krydrer historiefortællingen med at tegne undervejs. Christian har så meget uro i kroppen, at han er nødt til at vandre rundt, hvorimod Louise demonstrerer sin modvilje ved at vende ryggen til under hele læsetimen. Morten har påtaget sig opgaven at fastholde mig ift. hvilken side og linjenummer, vi er kommet til og opfordrer konstant til, at jeg skal læse videre også selv om det betyder afbrydelse for en, der er ved at fortælle noget, mens det er tydeligt, at Mettes fokus er rettet betydeligt mere mod traktementet: kakao og popcorn end mod historien. Mads og Karsten erklærer, at de er meget trætte, så de har brug for at lukke øjnene lidt, og efter kort tid, sover de trygt. Thomas, en af de få der deltager, er på grund af et ildebefindende gået ud i haven og råber sine kommentarer til historien ind ad havedøren. Fælles indtryk af alle læsetimerne er, at der her er tale om individualister, som ikke føler noget decideret fællesskab og det er derfor heller ikke muligt at skabe noget konkret fællesskab om historierne. Selv om jeg på forhånd havde forestillet mig, hvilke emner, der kunne komme på tale til en evt. samtale/ diskussion faldt situationen altid helt anderledes ud. Jeg oplevede, at mine ambitioner om samtale om dybere emner ikke blev indfriet. Med tiden udviklede samtalerne sig til at blive mere og mere konkrete og handle om meget praktiske forhold fra hverdagen. Kun få deltog i snakken, og emnerne var ikke altid relevante for historiens indhold. Enkelte elever fortabte sig helt i deres beskrivelser, så det var nødvendigt at afbryde direkte. Graden for motivation for deltagelse var meget svingende og responsen meget forskelligartet. Udgangspunktet var, at deltagelse var obligatorisk på linje med al anden undervisning. Men jeg kunne spore en interesse og nysgerrighed for læsetimerne, som skyldtes dels, at der skete et afbræk i den daglige rutine, og dels at en fremmed besøgte dem på skolen. Da jeg startede læsetimerne havde jeg ikke kendskab til de enkelte elevers diagnoser, hvilket både forekom befriende men samtidig bevirkede, at jeg undervejs i højere grad var nødt til at tilrette både valg af historier og metode. Det var af største betydning, at et par pædagoger deltog i alle læsetimerne, dels af hensyn til elevernes tryghedsfølelse, og dels af hensyn til stabiliteten af læsetimerne. Eleverne fandt gradvis en tryghed, og et tillidsforhold blev langsomt opbygget i løbet af læsetimerne. Læsegruppen bestod i begyndelsen af ca. 20 elever, men efterhånden fandt pædagogerne og jeg det hensigtsmæssigt at reducere antallet af elever til ca. 10. Dette bevirkede, at de, der før følte læsetimerne påtvungent, ikke længere deltog. De tilbageblevne elever deltog nu i højere grad af lyst og egen fri vilje. Reduktionen af antal elever bevirkede desuden, at en enkelt elev, der ikke tidligere havde deltaget i samtalerne, nu vovede at kommentere historien Selv om konceptet for guidet fælles læsning netop indeholder rummelighed og accept af, at alle kommentarer er velkomne, blev det hurtigt klart, at det var nødvendigt med styring af læsetimerne, for at det hele ikke skulle ende i anarki, hvor pædagogerne, der jo kender elevernes karaktertræk og deres personlighed, ydede en uvurderlig hjælp. Pædagogerne var meget spændte og forventningsfulde m.h.t. læsegruppeforløbene, og hvordan fortællingerne ville blive modtaget af de unge. Generelt kan siges, at pædagogerne har fået indtryk af, at de unge syntes om både historier og efterfølgende samtale vurderet ud fra dels deltagelse i snakken, og dels tilstedeværelse af forholdsvis ro i rummet. Som de selv udtrykte, er der masser af indhold og emner i de oplæste historier, som de har tænkt sig at følge op på. De unge selv har ikke givet respons. 27

15 HERNING Sundheds (læse)klub Kan man gøre vægtstop sjovt? Af Tenna Madsen, fysioterapeut, Midtjysk Fysioterapi og Mette Nørlund Andersen, bibliotekar, Herning Bibliotekerne. Sundheds(læse)klubben er et forløb over 8 gange, hvor de samme mennesker mødes for at få styrket deres mentale overskud i forbindelse med deres vægtstop. Overordnede begreb for klubben er Mindfulness. Formen er 4 møder, hvor der læses og trænes, og 4 gange hvor der vises eksempler på mindfulness ude i den virkelige verden. De 4 læsegange bestod af 1 times guidet fælles læsning og 1 times pilates. Vi læste fra Kamilla Langes bog Vind kampen mod vægten. Læsegangene foregik hos Midtjysk Fysioterapi. De 4 øvrige klubgange bestod af 1 foredrag med Kamilla Lange (forfatteren), 1 museumsbesøg, 1 biblioteksbesøg samt 1 naturdag med familien. Vi havde en del udskiftninger undervejs men var mellem 8-12 deltagere ved hvert møde. En bibliotekar stod for den guidede fælles læsningen og en fysioterapeut for pilatesdelen. Derudover havde vi en diætist, en kunstformidler og en naturvejleder tilknyttet forløbet. Formål og intention Formålet med forløbet var at styrke borgernes mentale overskud i forbindelse med deres vægtstop. For at adskille os fra mere traditionelle tiltag omkring vægtstop, var det vigtigt for os, at forløbet skulle være sjovt og med en masse anderledes oplevelser. Vi ville gerne bringe noget positivt energi ind på et normalt noget negativt ladet felt. Vi valgte derfor også fra starten den løftede pegefinger fra og satsede i stedet på at vise deltagerne de positive oplevelser, man kunne få gennem mindfulness i hverdagen, og hvordan disse oplevelser kunne træde i stedet for trangen til mad. Vi lagde vægt på at vise deltagerne konkrete eksempler på, hvordan mindfulness let kunne inkorporeres i en travl hverdag. De 4 læsegange samt foredraget med Kamilla Lange fungerede som teoridage. Det var her, der blev fyldt viden på om mindfulness, og hvor deltagerne lærte grundøvelserne i pilates. Pilates fungere godt både som fysisk aktivitet, men også som en mental øvelse i mindfulness. Emnerne for læsningen var: Kend din sult, Bliv ven med din krop, Spisning er mere end mad og Selvomsorg. Hele tiden med mindfulness som fokus. Den læste teori blev så afprøvet i praksis de andre 3 klubgange, hvor vi var ude af huset. Vi lavede pilates på museet, på biblioteket og i skoven. Vi øvede os i at være til stedet i nuet, og finde glæden i de ting, der omgiver os lige nu en farve, et maleri, en blomst, naturen, socialt samvær, en god film eller bog, et minde Målgruppe og PR Vores målgruppe var folk med fokus på overvægt, uanset om de selv er overvægtige eller ej. Konceptet kan tilrettelægges så det passer til andre retninger indenfor sundhed. Dette skal så bare afspejles i valg af litteratur og aktiviteter. Ligeledes kan konceptet nemt målrettes almindelige sundhedsinteresserede borgere. I forbindelse med PR-arbejdet blev der lavet en PR-plan, hvor der blev nedskrevet, hvad der skulle produceres (pjece, plakater, hjemmesidetekst, pressemeddelelse), hvordan det skulle distribueres og hvem der havde ansvaret for hvad. Dette gav et godt overblik over processen, og intet blev glemt. Vores erfaring er, at PR-processen tager temmelig lang tid, og skal startes op i god tid. Regn med tre uger til producere materialet (vi har jo alle andre opgaver også) samt min. 4 uger til selve hvervningen, gerne mere. - Det tager tid at få spredt budskabet. At bruge tiden og pengene på at få PR-materialet til at se professionelt ud, syntes vi er godt givet ud. Folk tager projektet mere alvorligt, hvis materialet er gennemført. Vi har haft god erfaring med at brede vores markedsføring ud, og udnytte de kanaler, som vores samarbejdspartnere havde til målgruppen. Klubdeltagerne så alle vores tilbud forskellige steder (Midtjysk Fysioterapi, Herning Folkeblad (lokalavisen), Vægtstopkursus (afholdes af kommunen), Herning Kommunes intranet og bibliotekets hjemmeside. Hvis man kan få sin målgruppe foræret via et allerede eksisterende tilbud, som man kan koblet sig på, sparrer man rigtig meget tid og energi i forhold til, hvis man selv skal rekruttere fra den brede befolkning. Sådan gør du Vælg din målgruppe Ud fra hvad der kunne være interessant for den valgte målgruppe vælges din samarbejdspartner Valget af målgruppe kan også ske ud fra hvad en eksisterende samarbejdspartner kan tilbyde Overvej hvilke kompetencer begge parter kan bidrage med, og som vil være interessant for målgruppen Undersøg hvilke ressourcer der er til rådighed Tænk også ind om noget af programmet med fordel kunne varetages af andre fagpersoner Overvej hvilke kanaler der kan bruges til at få budskabet om dit forløb ud til målgruppen (sagsbehandlere, læger, andet sundhedsfagligt personale e.a.) eller om der i forvejen findes tiltag, hvor målgruppen i forvejen er samlet, som du kan hægte dig på Under afviklingen af forløbet, kan det godt betale sig at tænke fremad og så vidt muligt være på forkant med planlægningen af de næste klubgange. Har man styr på detaljerne virker helheden meget ubesværet og lækkert At finde og tilknytte ildsjæle til projektet er alfa og omega, og vil gøre det væsentligt nemmere at gennemføre forløbet. Entusiasme smitter! I vores tilfælde fik vi en helt fantastisk hjælp fra en kunstformidler på Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum som lavede et oplæg om kunst med fokus på mindfulness specifikt til os. 29

16 HERNING Forfatter Kamilla Lange fandt projektet så spændende, at hun, ud over at holde et fantastisk foredrag, var villig til at sparre med vores deltagere som en del af forløbet. Økonomi og ressourcer Det er en god idé allerede fra starten at gøre sig klart hvilke ressourcer, det er realistisk, at I hver især kan putte i projektet (timetal, personalets kompetencer, fysiske faciliteter, bidrag til budgettet osv.). På den måde kan man sammensætte et reelt gennemførligt program, og man risikerer ikke, at hele arbejdsbyrden havner et sted. Gratis er godt. En tur i skoven/på stranden/på legepladsen koster ikke mere end en kop kaffe. Gratis arbejdskraft er meget godt! En super entusiastisk fagperson, der gerne vil formidle sin viden for eksponerings skyld, er guld værd! Når vi har kontaktet mulige bidragsydere til projektet, har vi betonet eksponeringsmulighederne for dem meget. F. eks. giver et bibliotek adgang til en bred palette af borgere. Det har også stor faglig værdi for alle parter at samarbejde på tværs af offentlig/private skel og fagområderne imellem. Personlig entusiasme for projektet har også virket rigtig positivt, når man skulle overtale andre til at engagere sig i projektet (gerne gratis ellers for få midler). Erfaringer Det gav et rigtig godt udgangspunkt, at klubdeltagerne havde hørt Kamilla Langes foredrag, da vi senere læste fra hendes bog på klubaftenerne. Det gav en god fælles referenceramme at tale ud fra. Aktiviteter, hvor deltagerne selv skulle være aktive, fungerede klart bedst. En af deltagerne var ved at falde i søvn under præsentationen af bibliotekets tilbud, og de andre var noget fjerne i blikket. Det blev meget bedre, da de senere selv skulle afprøve tilbuddene (lave pilates efter en DVD, afspændingsøvelser fra CD osv.), og da vi til sidst havde en fælles snak om, hvad biblioteket kunne tilbyde af bl.a. digitale tjenester, var alle med. I den afsluttende evaluering af forløbet, gav deltagerne udtryk for, at klubelementet havde virket meget positivt på deres engagement og vilje til succes, og at den hyggelige og uformelle form havde været en dejlig afveksling fra den løftede pegefinger. Ligeledes havde koblingen mellem fysisk aktivitet og viden været god, og at det havde været inspirerende med den store variation i aktiviteterne. Samarbejdet med andre fagområder er utroligt givende, og man får helt nye øjne på sit eget fagområde. Den rigtige samarbejdspartner kan give ethvert projekt et løft, og det er alt andet lige nemmere at få en event stablet på benene, når man er flere til at løfte opgaven. Og vigtigst af alt: Ha det selv sjovt! Så har dine deltagere det garanteret også. Hurlumhejdage for far/barn Af Tenna Madsen, fysioterapeut, Midtjysk Fysioterapi, Jette Michaelsen, assisterende halinspektør, Herning Svømmehal og Mette Nørlund Andersen, bibliotekar, Herning Bibliotekerne. Hurlumhejdagene bestod af to enkeltstående dage, der havde til formål at give far og barn noget kvalitetstid sammen. Dagene foregik henholdsvis hos Herning Svømmehal og på Herning Fremads Fodboldeksperimentarium og bestod af fysisk aktivitet samt hyggetid. Aktivitetsdelen var sammesat så de fysiske faciliteter blev udnyttet til fulde, og deltagerne derved blev gjort opmærksom på de muligheder for sjov og ballade, der var i svømmehalen og på Fodboldeksperimentariet. Biblioteket bidrog med en film fra AV-pakken (en aftale om de film biblioteket har licens til at vise for publikum), som efter den fysiske aktivitet skulle give far og barn en mere intim hyggestund sammen. Biografen var indrettet med sækkestole, dæmpet belysning og masser af popcorn, frugt og saftevand. Dagene blev kørt af en fysioterapeut, en svømmeinstruktør og en bibliotekar. Formål og intention Statistisk set har mænd i den erhvervsaktive alder den dårligste sundhed af alle. Det er derfor oplagt at beskæftige sig med dem som målgruppe, når man vil lave tiltag for folkesundheden. At få dem til at tage imod disse tilbud er straks noget sværere. Derfor var idéen, at hvis vi ikke kunne få fat i mænd som mænd, kunne vi måske indfange dem som fædre. I projektet har vi arbejdet med sundhed efter begrebet Det dobbelte kram, og i dette begreb ligger den erkendelse, at den mentale sundhed er essentiel på lige fod med den fysiske sundhed. Vi ville derfor gerne udvikle et tilbud, der havde denne erkendelse som nøglebegreb. Kodeordene for Hurlumhejdagene har været kvalitetstid for far/barn, og denne tanke har også været central i vores valg af aktiviteter. I valget af fysiske aktiviteter lagde vi vægt på at finde nogle øvelser, som skulle løses sammen, eller som man kunne være fælles om. Efter den fysiske del fik vi en hyggelig frokost (mad skaber glæde), og sluttede så af med en film. Filmene (Gummi Tarzan (1981) og Otto er et næsehorn (1983)) var valgt ud fra deres litterære baggrund, men havde den sjove sideeffekt, at fædrene kunne huske dem fra deres egen barndom, og derfor gik rigtig op i dem. At fædrene gik op i det, gjorde det jo bare endnu sjovere for børnene. Målgruppe og PR Vores målgruppe har som nævnt været de erhvervsaktive mænd, men konceptet kan uden de store ændringer appellere til alle. Vi havde en minimumsalder for børnene på 5 år, men med et andet valg af aktiviteter og film, kan man sagtens lave dagene for de helt små også. 31

17 I forbindelse med PR-arbejdet blev der lavet en pr-plan, hvor der blev nedskrevet, hvad der skulle produceres (plakater, hjemmesidetekst, pressemeddelelse), hvordan det skulle distribueres og hvem der havde ansvaret for hvad. Dette gav et godt overblik over processen, og intet blev glemt. Vores erfaring er, at PR-processen tager temmelig lang tid, og skal startes op i god tid. Regn med tre uger til producere materialet (vi har jo alle andre opgaver også) samt min. 4 uger til selve hvervningen, gerne mere. - Det tager tid at få spredt budskabet. At bruge tiden og pengene på at få PR-materialet til at se professionelt ud, syntes vi er godt givet ud. Vi har haft god erfaring med at brede vores markedsføring ud (Midtjysk Fysioterapi, Herning Svømmehal, Herning Folkeblad (lokalavisen), Herning Kommunes intranet, bibliotekets hjemmeside og i lokale butikker). Sådan gør du Lav en brainstorm på, hvilke aktiviteter der kunne være interessant for målgruppen (vand, løb, boldspil, skov/natur, kunst, teater ) Ud fra de valgte aktiviteter vælges en samarbejdspartner, der kan bidrage med de faciliteter og kompetencer, I ikke selv har Valg af aktivitet kan også ske ud fra hvad en eksisterende samarbejdspartner kan tilbyde af kompetencer og faciliteter Undersøg hvilke ressourcer (tid og penge) der er til rådighed Tænk også ind om noget af programmet med fordel kunne varetages af andre fagpersoner (fysioterapeut, ergoterapeut, fitnesstræner, fodboldspiller ) Afsøg hvilke kanaler i jeres samlede netværk, der kan bruges til at få budskabet om jeres event ud til målgruppen Økonomi og ressourcer Det er en god idé allerede fra starten at gøre sig klart hvilke ressourcer, det er realistisk, at I hver især kan putte i projektet (timetal, personalets kompetencer, fysiske faciliteter, bidrag til budgettet osv.). På den måde kan man sammensætte et reelt gennemførligt program, og man risikerer ikke, at hele arbejdsbyrden havner et sted. Som med alt andet er det at finde og tilknytte ildsjæle til projektet alfa og omega, og vil gøre det væsentligt nemmere at gennemføre eventen. Entusiasme smitter, og det er også meget nemmere at få deltagerne med, hvis man selv har det sjovt! Erfaringer Deltagernes reaktioner: Har det været sjovt at deltage? Knægten siger jaaaaah. Ja, dejligt at se børnene ha det sjovt. Afvekslende aktiviteter med masser af mulighed for deltagelse af voksne. Det har været rigtig sjovt. Man er sammen med sit barn på en anden måde. Ja! Super arrangement for store og små. Hvad var dagens bedste oplevelse? En god dag sammen med min søn. At se sit barn være glad og nyde at være med. Det store engagement som de to tovholdere udviste, samt at der var en god planlægning, der holdt hele vejen hjem. De opgaver vi lavede sammen. Sjov i Herning Svømmehal til Hurlumhejdag for far/barn

18 Hellere kulturelle oplevelser end hjemmehjælp! Af ph.d. Birte Kaiser, UC Syddanmark. Sådan sagde Lene, der er sygeplejerske og sundhedskonsulent i Greve Kommune, dengang Lykke fra biblioteket bød op til partnerskab. Og det kom der et spændende klubforløb ud af for 9 enkemænd. Herning, Ikast-Brande og Greve biblioteker fik i foråret 2012 bevilliget tilskud fra Kulturstyrelsen til et banebrydende sundhedsprojekt i partnerskaber mellem biblioteker og sundhedsaktører med det formål at skabe sammenhæng mellem viden, motivation og aktivitet. Sundhed er fyldt med ambivalens mellem tanke og handling, mellem det, man burde gøre og det, man gør. Men sundhed er også trivsel, relationelle netværk og velvære gennem fælles kulturelle oplevelser. Derfor peges i projektet på sundhedslæseklubber, som en sund nyhed. Målgruppen er primært personer med livsstilsbetonede udfordringer på sundhedsområdet, især mænd. Sundhedsaktørerne skulle pege på målgrupper, der gennem et klubkoncept, der kendes fra idrættens verden skulle danne rammer for fællesskaber. Det kan fx handle om at være i klubben med andre enkemænd - på en maleriudstilling i Arken, og til sin egen store overraskelse pludselig høre sig selv tale med et andet menneske, der er i samme situation om den frygtelige sorg, det er at være forladt af sin elskede hustru og samtidig at mistet en del af sig selv. En indre følelse i Benny, som ingen andre tidligere havde fået adgang til. Den slags giver energi til at klare mere og være mere for sig selv og for omgivelserne. Relationelle netværk og indre velvære kan også opstå i Kabyssen på Brandlundparkens dagcenter for pensionister, efter Annette har læst Benny Andersens digt Lykken højt. Tilstede er ud over bibliotekaren fra Ikast-Brande Bibliotek også 8 pensionister, en besøgsven, en frivillig og en evaluator, der var kommet for at høre, hvad de gamle får ud af at deltage i bibliotekets tilbud om guidet fælles læsning. Det er en bestemt form for højtlæsning i læseklubber, hvor oplevelsen af litteraturen og refleksioner deles. En læseklubleder giver stemme til litteraturen, og skaber gennem oplæsning rum for, at deltagerne kan opleve litteraturen i et metaforisk mødested. I Kabyssen er det tid til at reflektere over teksten og bibliotekaren gentager langsomt, mens hun kigger rundt i kredsen, tre linjer fra digtet: glemmer man enten at nyde lykken, eller bliver sur over ikke at vide, hvor længe den varer. Alle sidder med teksten foran sig, og efter en kort meditativ stilhed opstår en livlig dialog om, hvor lykkelig man kunne være, dengang man forelskede sig i den udkårne, og hvor glad man bliver, når børnene kommer på besøg. Den sidste kaffetår drikkes, og Anna på 94 år siger eftertænksomt og helt stilfærdigt, men alligevel med klar og sprød stemme: Hvad er lykken egentlig, --- nu det med at være glad, der skal så lidt til, men det kan man vel ikke kalde lykke? Anna fandt ikke frem til svaret ved den lejlighed, men hun bidrog til indre fordybelse og velvære i fællesskabet. Sådanne bemærkninger skaber en æstetisk oplevelse i gruppen af samhørighed på et dybere plan. Ved næste sundhedslæsegruppemøde er gruppen blevet tættere. Men Flere sider af det sunde liv er ikke forbeholdt enkemænd, ældre kvindelige pensionister, frivillige og besøgsvenner. Nej, målgruppen udvider sig også til elever fra 4.x på Strandskolen, der har brug for trivsel. Hen over sommerferien 2013 er fire tredjeklasser blevet sat sammen på kryds og tværs til tre fjerde-klasser, og nu skal der skabes trivsel, nye venskaber og mental sundhed i klassen. Sundhedsbiblioteket i Karlslunde har tilbudt at medvirke til at forebygge mobning, fremme fællesskab og sammenhold samt initiere nye venskaber i 4.x gennem fire forskellige kulturelle fællesoplevelser. Børnene skal skrive rapperier, i dialogiske læsegrupper, producere film på ipad og grine sammen af Eventyrbrødrene, der opfører nye versioner over temaer fra to kendte eventyr, Store Klaus og Lille Klaus og De Tre Bukke Bruse. Det handler jo om mobning, siger Tobias fra 4.x under fokusgruppeinterviewet, Store Klaus mobbede på en måde Lille Klaus, men han fik ikke rigtig noget ud af det. Det er en god pointe. Han griner og Line tilføjer, Lille Klaus og Store Klaus var naboer, men lille Klaus troede, at de også var venner. Flere sider af det sunde liv rummer flere lokale klubprojekter som Hurlumhejdage for fædre og børn, læseklubber med demente, kontanthjælpsmodtagere og borgere, der ønsker tips og tricks til bedre velvære i hverdagen med udgangspunkt i tankens tvang, mindfulness og let pilates. Ambitionen med projekt Flere sider af det sunde liv er at udvikle et bæredygtigt koncept, der kan udbredes til andre biblioteker og sundhedsaktører nationalt i et forsøg på at tage et fælles ansvar for folkesundheden. Og der er virkelig taget hånd om folkesundheden i dette projekt til glæde for borgere, der ikke af egen fri vilje melder sig ind i klubber eller møder op til kulturelle arrangementer. 35

19 Især mændene har projektets opmærksomhed, men det skulle vise sig at blive svært at få mænd aktiveret på det kulturelle område. Der var dog de 9 enkemænd, der gik ind i en sundhedslæseklub, og sammen med Lene fra sundhedssektoren og Lykke fra biblioteket fik bygget et program sammen, hvor de ud over højtlæsning også skulle på museumsbesøg, med veterantog mm. Udflugterne blev rost i evalueringen og højtlæsningen tålt. Selve det at få læst en bog højt, det er ikke noget, siger enkemanden Benny, det hører en tid til, hvor der var tre små børn, og dengang da var det mig, der læste. Vi hører her, hvor svært det kan være for Benny at tilegne sig nye positioner, hvor han skal have læst højt af andre. Kun fordi han har en god relation til bibliotekaren og synes, det er meget venligt af Greve Kommune at lave et projekt for ham og de andre, så accepterer han og lytter med. Alle aktiviteterne i Flere sider af det sunde liv gennemføres i sundhedslæseklubber. Klubkonceptet er valgt fordi det skaber mulighed for at være sammen i mindre grupper. Det skaber tryghed, men det er også sårbart på grund af forfald eller frafald. En lille gruppe forpligter ikke nødvendigvis deltagerne, så det er nok værd at revurdere, om og hvordan klubdeltagere kan komme til at opleve, at de er nødvendige hver gang, og at de er savnede, hvis de ikke dukker op i fællesskabet. Klubfællesskabet skal gives betydning, og det fordrer, at klublederen er i besiddelse af kompetencer til at facilitere gruppens ønsker og behov. Måske skal kønnet på klublederne reflekteres, hvis målgruppen både skal være kvinder og mænd. Og evalueringen viser den store betydning af, at sundhedslæseklubberne får et indhold, som kan begribes, håndteres og give mening for deltagerne. Til projekt Flere sider af det sunde liv hørte, at klublederne fik et 16 timers kursus som sundhedscoaches med øvelser i at være ledende, følgende og vejledende og i at skelne mellem disse tre kommunikative ledelsesstrategier. Under øvelserne viste det sig, at de sundhedsprofessionelle havde deres styrke i at gøre noget målrettet med borgerne, få dem op på dupperne, mens bibliotekarernes styrke var en væren i den æstetiske oplevelse. Disse to former for kompetencer kunne godt være bevidstgjort mere, og brugt til at styrke aktiviteterne i sundhedslæsegruppe. Ensomme Gamles Værn og Læseforeningen har gennemført et kvalitativt forskningsprojekt med henblik på at skabe viden om guidet fælles læsning for ældre. En af deres målgrupper var demente, og da de udgav deres rapport Det Spirer og gror, lå det lige til højrebenet at bygge videre på deres erfaringer. Det viste sig dog vanskeligere end antaget. I den ene kommune ebbede en sådan læseklub ud efter få gange med vigende tilslutning, mens en anden i Greve stadig lever med en smule åndenød. Det er en hårfin balance, siger Lykke, det med at være voksen til voksen med demente medmennesker og finde litteratur, som begge parter gribes af og begriber. Fra projekt Flere sider af det sunde liv skal erfaringer også gives videre til inspiration for andre, der vil starte sundhedslæseklubber. Denne artikel er en opsamling og kortfattet formidling af projektets koncepter og erfaringer. Det skal herfra slås fast, at folkesundheden skal være alles ansvar. Derfor er kulturorganisationer og sundhedsaktører også ansvarlige for at byde ind med en meget bred forståelse af sundhed som oplevelsen af sammenhæng i sit liv - sammen med andre. Og sundhedslæseklubberne har vist deres værd, selvom det ikke altid er lige let, at sætte sådanne nye aktiviteter i spil. 37

20 Kvalitativt studie af læsegrupper for sårbare ældre Af Jon Dag Rasmussen og Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn Læsegrupper udgør et meningsfuldt mødested, hvor ældre der befinder sig i en sårbar social position, kan skabe dybtgående relationer og nye fællesskaber. Det har et forskningsprojekt i samarbejde mellem Ensomme Gamles Værn og Læseforeningen vist. Syv læsegrupper blev etableret rundt i landet, to for ældre med demens, to for ældre der er ensomme og socialt isolerede, to for ældre med depression og en for ældre flygtninge og indvandrere. Grupperne, der bestod af 4-7 ældre, mødtes en gang om ugen i ti uger. Stort set alle grupper fortsatte ud over perioden. Læsegrupper og deltagere blev fulgt af antropolog Jon Dag Rasmussen. Forskningsmaterialet er tilvejebragt gennem læsegruppeledernes logbøger, observationer i læsegrupperne og kvalitative interviews med deltagere og læsegruppeledere. Højtlæsning i grupper hvorfor og hvordan Alle kan have glæde af at høre en historie. Voksne læser sjældent højt for hinanden nu om dage. Måske deler man et uddrag fra avisen men sjældent digte, noveller, romaner. Nogle benytter med glæde muligheden for at lytte en bog gennem fx netlydbog.dk. Men det at dele en historie, som formidles af et andet menneskes stemme og nærvær, at dele associationer, fortolkninger og minder det oplever man sjældent som voksen. Denne mulighed giver læsegrupper i Læseforeningens regi med metoden guidet fælles læsning. Metoden er udviklet i England af The Reader Organisation. Læsegruppelederen, der er en trænet oplæser, udvælger på forhånd tekster, som til mødet deles ud til deltagerne. Så kan man læse med, hvis man vil og tage teksten med hjem bagefter, og således fastholde den i erindringen og eventuelt dele den med andre. Undervejs sørger læsegruppelederen for at holde pauser og give ordet til dem, der har lyst til at dele tanker, følelser, erfaringer og minder som den læste tekst kalder frem. Alle søges involveret i løbet af mødet. De overordnede resultater af projektet er opridset nedenfor. Deltagerne får indsigt i hinandens liv og kan på kort tid opbygge nære relationer: Deltagerne bliver trygge ved hinanden. Grupperne danner basis for nye sociale relationer, og blandt deltagere, som kender hinanden i forvejen, kan relationen blive stærkere og dybere. Litteraturoplevelserne skaber et rum, som gør det muligt at fortælle om svære og skelsættende personlige oplevelser, man måske ikke tidligere har delt med nogen. I den fælles bearbejdning af det læste træder hver enkelt deltager frem med egne erfaringer og erindringer. Der skabes relationer, som rækker ud over læsegruppen: Over længere tid etablerer deltagerne relationer til hinanden, der giver dem en ny social forankring, fx i lokalområdet. Læsegruppens positive konsekvens rækker videre i relation til fx ægtefælle og andre personer uden for gruppen. Læsegruppelederen indtager en central rolle: Ledelse af grupperne er en balancekunst mellem formidling, overblik over gruppens sociale dynamikker og styring af det konkrete samvær. Gruppens udbytte af guidet fælles læsning er betinget af læsegruppelederens evne til at være til stede i rummet som facilitator, formidler og leder. Deltagernes udbytte relaterer sig til oplevelse af et fortællende menneske, der med brug af sin stemme og menneskelighed formidler historier fra livet med nærvær og indlevelse. Læsegruppelederen fungerer som et socialt nav i den indledende fase, hvor deltagerne ikke har opnået tryghed over for hinanden, eller i tilfælde hvor fx sprogvanskeligheder eller kommunikationshandicap gør det svært at kommunikere i gruppen. For ældre mennesker med sociale og sygdomsrelaterede problematikker kan læsegrupper udgøre en meningsfuld social aktivitet. Hvordan kommer man i gang Læseforeningen har uddannet frivillige som læsegruppeledere rundt i landet bl.a. med støtte fra Ensomme Gamles Værn. Foreningen kan kontaktes for at finde ud af, om der er umiddelbar mulighed for at oprette læsegrupper i ens lokalområde. Læseforeningen tilbyder hvert år forskellige kurser og uddannelsesforløb for læsegruppeledere, og kurserne kan tilpasses grupper eller organisationer, der har brug for særlige kursustyper. Det kan man læse om på deres hjemmeside, laeseforeningen.dk Læsegrupper for ældre er indtil videre oprettet fx i et demenscenter, på et plejehjem, i en frivillig organisation og i et socialt boligområde. Det er oplagt, at biblioteker kan tjene som centrum for etablering af læsegrupper for både ældre og på tværs af alder og livssituation. 39

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse som

Læs mere

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse

Læs mere

Flere sider af det sunde liv forsøg med sundhedslæseklubber. Erfaringer og resultater

Flere sider af det sunde liv forsøg med sundhedslæseklubber. Erfaringer og resultater Flere sider af det sunde liv forsøg med sundhedslæseklubber Erfaringer og resultater Kort om projektet Projektidéen opstod på Herning Bibliotekerne efteråret 2011 Udviklet i samarbejde med projektpartnerne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose!

Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose! Kunst, kulturelle aktiviteter og mental sundhed En oplagt symbiose! Apollon Apollon gud for Musik og Digtning Far til Asklepios, gud for lægekunsten Asklepios er far til Hygia, gudinde for sundhed Spådomskunst

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune

Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forebyggelse i nærmiljøet. Tværgående evaluering. Konference København 19. marts 2015

Forebyggelse i nærmiljøet. Tværgående evaluering. Konference København 19. marts 2015 Forebyggelse i nærmiljøet Tværgående evaluering Konference København 19. marts 2015 En samlet sundhedsindsats i nærmiljøerne Mere end 1500 sundhedsfremmende indsatser i 12 nærmiljøer 4 gennemgående metodetyper

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Beskæftigelse Beskæftigelse har arbejdet med konceptet 5 veje til et godt liv gennem følgende initiativer i 2014.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Erhvervet hjerneskade

Erhvervet hjerneskade Forår 2016 Erhvervet hjerneskade CSV Voksenspecialundervisning 2 CSV tilbyder undervisning til voksne med erhvervet hjerneskade efter: hjerneblødning blodprop arbejdsskade trafikskade hjernerystelse eller

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere