UDVIKLINGSKATALOG MOD MERE INKLUSION DEN FÆLLES SKOLEUDVIKLING I RINGSTED

Transkript

1 UDVIKLINGSKATALOG MOD MERE INKLUSION DEN FÆLLES SKOLEUDVIKLING I RINGSTED

2 INDLEDNING PAMPÆDIA FÆLLES SKOLEUDVIKLING I RINGSTED KOMMUNE Pampædia bygger på visionerne og målene i Børne og Ungepolitikken. Pampædia skal understøtte at: "... alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder". Skoleledergruppen vurderer, at inklusion i forståelsen: ALLE BØRN OG UNGE OPLEVER AT VÆRE DELTAGERE I OG BIDRAGYDERE TIL SOCIALE OG FAGLIGE FÆLLESSKABER er den bedste måde at tolke og omsætte børne og ungepolitikken visioner til skolehverdagen. Dette er en udfordring for alle parter i skolevæsnet. Derfor har skolelederne besluttet at lade Mod mere inklusion være overskriften for den fælles udviklingsstrategi igen i Gruppen ønsker at skolevæsenet skal arbejde sammen om at hjælpe og understøtte lærere, pædagoger, team, skoler og forvaltning i en fælles indsats mod at skabe mere inklusion. På det operationelle niveau ønsker skoleledergruppen, at den tætte vekselvirkning mellem lokale aktiviteter og centrale initiativer skal fastholdes og udvikles. Sidste år afdækkede et Pampædia projekt de mange faktorer på kommune, skole og teamniveau som har betydning i arbejdet mod den inkluderende skole. I dette udviklingskatalog er beskrevet udvalget af fælles initiativer, som i skal understøtte flere af disse faktorer. Pampædia udviklingskatalogets aktiviteter er en hjælp til den enkelte medarbejder og fællesskabet i arbejdet med at skabe en skole, hvor "... alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af." Læs mere om inklusion på side 3 og 14 Læs mere om kvalitet i skoleudvikling på side 4 Få et overblik over årets aktiviteter på side 3 Læs de uddybende beskrivelser fra side 5 og frem Få en samlet oversigt over alle mødedatoer på side 19 Kataloget suppleres af oplysninger, tilmelding mm. på det pædagogiske intranet FÆLLESNETTET Skoleledergruppen og Udviklingsnetværket PPR Ringsted Kommune marts

3 OVERBLIK UDVIKLINGSPROJEKTER... 6 Læsning i fagene andet år...6 AKT / Inklusion andet år...7 Inklusionsbegrebet i et skoleledelsesperspektiv...8 Inklusion og skolevæsnets organisering...8 UDVIKLINGSNETVÆRK... 9 SUN (Skolernes UdviklingsNetværk) er det overordnede tværfaglige netværk. Det består af alle ressourcepersoner på skolerne. Ressourcepersonerne er delt op i følgende selvstændige udviklingsnetværk: Skolebibliotekarnetværket...9 IT vejledernetværket...9 IKT netværket...10 Læsevejledernetværket...10 AKT netværket...10 Netværket af koordinerende specialundervisningslærere...11 Derudover er der et selvstændigt netværk, som arbejder uafhængigt med en konkret udviklingsopgave: Netværket af børnehaveklasseledere...11 KURSER...12 IKT Rygsæk...12 Læseløft Læseløft Kooperativ Læring...13 Konflikthåndtering...13 Skole og ungemæglere...13 STUDIETURE, INSPIRATIONSKURSER OG KONFERENCER...14 SkoleIntratræf Uddannelsesforum Bogmesse i Forum Skolebogsmesse i Roskilde Røsnæskursus for bibliotekarer Årets nye børnelitteratur Litteratursøgning for børn og unge Integrakursus for IT vejledere og for skolebibliotekarer Labyrintisk litteratur Litteraturdidaktik på klassetrin Kan det overhovedet betale sig at læse? FilmPilot 2 kursus Film og mediepædagogiske øvelser 3

4 MOD MERE INKLUSION (Læs en grundigere beskrivelse med henvisning til relevant forskning og litteratur på udviklingskatalogets side 14) At være inkluderet betyder, at barnet og den unge OPLEVER sig som en værdifuld og naturlig deltager af et fællesskab. Man taler om, at den inkluderede elev oplever at være en del AF institutionen og ikke en del I institutionen. I skolen har inklusion to snævert forbundne dimensioner: SOCIAL INKLUSION OG FAGLIG INKLUSION. Social inklusion vil sige at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af det person relationelle fællesskab, der eksisterer mellem skolens jævnaldrende og voksne: eleven har med andre ord venner og forstående voksne. Faglig inklusion vil sige, at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver og aktiviteter, der stilles i undervisningen og SFO tiden. I den inkluderende skole forholder man sig ikke til om eleven har ret til deltagelse i de almindelige fællesskaber, men den pædagogiske samtale handler om, hvordan deltagelse er mulig uden at man af den grund tilsidesætter, at nogle børn har mere brug for kompensation, støtte og særlig tilrettelagte aktiviteter end andre. MEN i stedet for at rette fokus mod barnets fejl og mangler arbejdes der på at minimere barriererne for deltagelse og læring og i at finde muligheder. Mulighederne søges både hos barnet og: i klassefællesskabets relationer i relationerne mellem det pædagogiske personale og barnet i relationerne mellem andre betydningsfulde personer omkring barnet i mulighederne i læringsmiljøet i klassen og på skolen i nærmiljøet omkring skolen. Udviklende fællesskaber ses som forudsætningen for deltagelse og individuel udvikling samtidig med at individualitet ses som forudsætning for fællesskabers dannelse, dynamik og udvikling. I forhold til inklusion kan man ikke tale om grænser mellem det specielle og det normale. Det afgørende er i hvilket omfang der kan opbygges et inkluderende fællesskab, hvor diversitet og mangfoldighed kan blive en ressource frem for noget, der truer fællesskabets sammenhængskraft. I en inkluderende skole ses det som et grundlæggende vilkår at arbejde på at vende forskellighed til en ressource. I arbejdet på at opbygge inkluderende læringsmiljøer er forskellighed en grundlæggende betingelse for alle børns udvikling og læring. Der tales om et dobbelt perspektiv med fokus på både det sårbare barn, konteksten og relationerne på dilemmaet mellem at tilgodese den enkelte og fællesskabet Inklusion er, i modsætning til rummelighed og integration, et kvalitativt og subjektivt fænomen, hvor elevernes oplevelse af tilhørsforhold og accept er i centrum. Pointen er, at man ikke nødvendigvis er inkluderet fordi man er placeret i en almindelig klasse. Omvendt kan en elev godt opleve sig inkluderet uden at være i klassen hele tiden. 4

5 KVALITET I SKOLEUDVIKLING Fra udviklingen af organisationer er det kendt, at skal de gennem læring komme til at fungere bedre, så er 40 % af denne læring forberedelse og rammesætning, 20 % er optagelse af ny viden og 40% er understøttet bearbejdning og transmission til den konkrete hverdag. Oversat til skoleudvikling i Ringsted betyder det, at det er nødvendigt systematisk at gøde jorden på skolerne og lige så systematisk at arbejde med det nye bagefter. Kurser eller et foredrag alene skaber ikke forandring. Et kursus kan selvfølgelig være godt for den enkelte lærer eller pædagog, som har været af sted, men ikke nok når sigtet er skoleudvikling altså udvikling for hele organisationen. Derfor er den fælles skoleudvikling i Ringsted bygget op over skabelonen Føraktiviteter de fyrre procent er: En systematisk kortlægning af udfordringer, gennem analyser, interviews, beskrivelser og desk research af skolernes rutiner, aftaler og procedurer Overvejelser over, hvad præcist det kunne være nyttigt at vide noget om Overvejelser over, hvordan den nye viden, som kommer, kan omsættes i skolehverdagen Beslutning om, hvad skolen skal være bedre til når udviklingsforløbet er gennemført Drøftelse af, hvordan effekten af udviklingsaktiviteten ses på skolens kerneydelse ( socialisering og uddannelse af børn og unge) Overvejelse over, hvem de vigtige interessenter i udviklingsaktiviteten er, og hvordan de bliver involveret Under aktiviteter de tyve procent er: Kurser, foredrag, workshops, netværksmøder og lignende med præsentation af forskning om emnet og præsentation af andres erfaringer og best practise På stedet overførsel og synkronisering af den nye viden til den forberedelse deltagerne er mødt op med Refleksion og fortolkning af viden i forhold til: Hvordan kan vi bruge det hvordan giver det mening? Efter aktiviteter de sidste fyrre procent er: Udarbejdelse af handleplan arbejdsplan for skolens indsats herunder hvilke tegn man på skolen vil kigge efter for at se, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning. Fastlæggelse af, hvem der gør hvad, hvornår. Herunder er også, hvordan skolens forskellige støtte funktioner understøtter indsatsen, og hvordan man kan involvere centrale støttefunktioner og konsulenter, så alle trækker på samme hammel. Aftaler om, hvilke rutiner og ritualer som skal gøres aktive for at støtte fx fast punkt på teammøder, aftaler omkring hvordan kommunikation mellem ressourceperson og ledelse finder sted Beskrivelse af indsatsen med henblik på videndeling med resten af skolevæsnet i kommunen. Afklaring af rollefordeling ledelse lærerteam ressourcepersoner (bestyrelse) Fastholdelse og fokusering ift. det, som påbegyndte hele arbejdet, og som var forventningen om den ønskede effekt af indsats hvad skolen gerne ville opnå. 5

6 AKTIVITETER I UDVIKLINGSPROJEKTER Udviklingsprojekter er kommunale projekter, som udspringer af enten fælles udfordringer i skolevæsnet eller af de udfordringer som lovgivning, politikker og styrelsesvedtægt giver. I udviklingsprojekter udvikles ny pædagogik, nye organiseringsformer og der foreslås forandringsstrategier. I forbindelse med projekterne er der på den enkelte skole en tovholder, der sammen med skoleledelsen og en centralt placeret konsulent i UPPR har ansvaret for at den lokale skoleudvikling understøttes og koblingen til den fælles del af udviklingsprojektet sker. Udviklingsprojekterne er fælles for alle skolerne med forpligtigelse til lokalt arbejde samt fælles strategiudvikling og videndeling. LÆSNING I FAGENE ANDET ÅR Formål: At videreudvikle indsatsen på Ringsteds Kommunale skoler i forhold til øget udbytte i alle fag i form af kvalificering af forståelsen for fagenes begreber og tekster herunder multimodale tekster med de lokale læsevejledere som inspiratorer, ressourcepersoner og tovholdere. At udvikle et forøget handleberedskab i forhold til at styrke alle elevers læselyst, læse og skrivekompetencer i hele skoleforløbet og i alle fag i forhold til den kultur og de udfordringer, som findes på skolen. At understøtte skolernes arbejde med at sikre flere børns aktive deltagelse og læring i alle fag. At medvirke til at minimere gruppen af elever i læse og skrivevanskeligheder, således at langt flere børn bliver i stand til at tage en erhvervsuddannelse efter endt skolegang med henblik på samfundsmæssig inklusion. At samtænke indsatsen med skolernes øvrige ressourcepersoner og skolens ledelse. Lokal forberedelse (40): Læsevejleder, skoleleder og evt. andre ressourcepersoner laver en evaluering af dette års indsats med henblik på at afdække skolens aktuelle udfordringer og at beskrive skolens kommende indsats. Læsevejledernetværket laver understøttende materiale til skolens arbejde. De enkelte team evaluerer på den handleplan, som blev udarbejdet i forbindelse med sidste års indsats med henblik på nye fokusområder. Fælles vidensformidling og inspiration (20): Et fælles oplæg omkring fagenes arbejde med multimodale tekst for alle lærere i kongressen. Lokal opfølgning (40): Det enkelte team arbejdere videre med at kvalificere indsatsen ud fra de udarbejdede handleplaner og den nye viden omkring multimodale tekster. Fagudvalgene arbejder på at styrke den faglige læsning og skrivning inden for skolens fagområder. Læsevejlederne inddrages som inspiratorerer og kritiske venner. Gode ideer og god praksis deles med hinanden på Fællesnettet. Årets arbejde afsluttes med en evaluering med henblik på nye fokusområder på skolen , Multimodale tekster i fagene Alle medarbejdere Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk

7 INKLUSION/AKT ANDET ÅR Formål: At understøtte inklusionsbestræbelser centralt og lokalt i forhold til børn og unge, der udfordrer klassefællesskabet med den/de lokale ressourcepersoner som tovholder i tæt samspil med skolernes ledelse og UPPR. At udvikle det organisatoriske handleberedskab i forhold til at afdække udfordringer på den enkelte skole, aftale konkrete handlinger på skoleniveau, at opbygge stilladser omkring almenundervisningen og beredskabet i forhold til de enkelte klasser med udgangspunkt i den kultur og de udfordringer, som findes på skolen. At kvalificere skolernes arbejde med at sikre flere børns aktive deltagelse og læring i alle fag. Gennem lokale initiativer at medvirke til at alle elever også elever i udsatte positioner kan opleve at blive værdifulde deltagere i samt bidragydere til et læringsfællesskab. At styrke forældresamarbejdet i forhold til børn og familier i udsatte positioner. At styrke den tidlige og tværfaglige indsats i forhold til børn og unge i udsatte positioner i et tæt samspil med lokal UPPR medarbejder, skolens ledelse, ressourcepersoner på skolen og UPPR s centrale udviklingskonsulent. Lokal forberedelse (40): Med udgangspunkt i tilbud om forskellige materiaer til afdækning af inklusionsudfordringerne på den enkelte skole laves en handleplan for skolens indsats på baggrund af afdækningen. Udviklingsnetværket af lokale ressourcepersoner indenfor AKT/trivsel udvikler praksis og deler viden i forhold til beredskab og konkrete initiativer, som kan understøtte skolernes arbejde ud fra aktuelle udfordringer. Fælles vidensformidling og inspiration (20): En fælles eftermiddag med deltagelse af alle skolernes koordinerende AKT ressourceperson/trivselslærer, skolens ledelse og lokal repræsentant fra UPPR s distrikstteam. Et fælles arrangement i kongressen for det pædagogiske personale på skolerne omkring forældresamarbejdet i forhold til børn og familier i udsatte positioner. Lokal opfølgning (40): Lokal temadag med udgangspunkt i udfordringer på skolen evt. med rekvireret deltagelse fra udviklingsmedarbejder. Opbygning og beskrivelse af lokalt beredskab samt udvikling af konkrete initiativer på den enkelte skole. Lokal udvikling af inkluderende værdier, kultur, strategier og praksis med udgangspunkt i lokale udfordringer. Handleplansarbejde i årgangs eller afdelingsteam med henblik på procedurer, initiativer og konkrete handlinger. Årets arbejde afsluttes med en evaluering med henblik på nye fokusområder på skolen 4 gratis Samarbejdet omkring børn i udsatte positioner Koordinererende AKTressourceperson, skoleledelsen, repræsentant fra UPPR s distrikstteam og central konsulent 3 200, Det inkluderende forældresamarbejde Alle medarbejdere Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk

8 INKLUSIONSBEGREBET I ET SKOLELEDELSESPERSPEKTIV Formål: Udvikling af inklusionsbegrebet i relation til pædagogiske, organisatoriske og økonomiske ledelsesstrategier på skolerne i Ringsted. Lokal forberedelse (40): Afdækning af skolens ledelsesmæssige udfordringer ift. til at udvikle en inkluderende skolekultur. Tematisering og casebeskrivelser gennem interviews. Fælles vidensformidling og inspiration (20): Reflektionsgruppe med inspiration fra en anden kommune, samt videndeling internt. Udarbejdelse af egen strategiske ledelsesmålsætninger. Formulering af her og nu indsats. Lokal opfølgning (40): Projektarbejde i eget ledelsesteam med afprøvning og erfaringsopsamling 8 gratis Fælles vidensformidling og Skolernes samlede Via FællesNet inspiration ledelsesteam Ansvarlig konsulent: Bo Clausen boc@ringsted.dk INKLUSION OG SKOLEVÆSENETS ORGANISERING Formål: Udvikling af organisation og samarbejdsformer i skolevæsnet som helhed for at understøtte den enkelte skoles arbejde mod mere inklusion. Baggrunden er den kommende organisering af skoler og dagtilbud. (Strukturdebat) Lokal forberedelse (40): Kortlægning af forventninger til fællesskabet. Afdækning af det organisatoriske, pædagogiske og økonomiske råderum i den nye struktur. Fælles vidensformidling og inspiration (20): Refleksion over det sandsynlige gab mellem forventninger og vilkår. Ideudvikling og formulering af forslag til ændringer af organiseringer og samarbejdsformer. Formulering af kommunale kvalitetsmål Lokal opfølgning (40): Drøftelser i ledelsesteamet Udarbejdelse af eventuelle politiske sager og ændringer i bilaget til styrelsesvedtægten 8 gratis Refleksion, ideudvikling Skoleledergruppen ikke nødvendig Ansvarlig konsulent: Bo Clausen boc@ringsted.dk

9 KOMMUNALE UDVIKLINGSNETVÆRK Et kommunalt udviklingsnetværk er en samling af ressourcepersoner inden for et specifikt område på skolerne. Ressourcepersonerne er typisk alene eller næsten alene om at varetage en opgave på skolen. Opgaven kræver en særlig indsigt, kompetence, og succes er afhængig af en løbende faglig vedligeholdelse. De kommunale udviklingsnetværk arbejder dels inden for eget faglige område fx it eller læsevejledning dels sammen på tværs af fag og funktioner. Dette tværfaglige samarbejde kaldes Skolernes UdviklingsNetværk. SUN består af alle ressourcepersoner på skolerne Skolebibliotekarer, IT vejledere, IKT ressourcepersoner, Koordinerende specialundervisningslærere, AKT/trivselslærere og læsevejledere. På samme måde som skolerne selv har et SUN typisk centreret omkring biblioteket så har skolevæsnet altså også et SUN for alle skolerne i fællesskab. Udviklingsnetværkenes ressourcepersoner skal på hver deres måde understøtte bevægelsen mod mere inklusion. Dette understøttes i form af en fælles udviklingsdag for alle i det kommunale SUN, hvor opgaven defineres og rammesættes i forhold til det overordnede tema inklusion. Initiativer og konkrete aktiviteter, der kan understøtte den lokale udvikling, gennemarbejdes i distrikterne, skolevis og til slut i faggrupperne. Formålet med dagen er at igangsætte målrettede initiativer lokalt og i distrikter, som understøttes af opfølgende initiativer i de enkelte netværk med henblik på øget inklusion. Udviklingsnetværkene har således både et tværfagligt og målrettet udviklingssigte og har til hensigt at understøtte den lokale udvikling på tværs af og inden for de enkelte fagområder. De enkelte udviklingsnetværk har til opgave at videndele, koordinere, sparre m.m. Alle udviklingsnetværk har tilknyttet en udviklingskonsulent fra UPPR. I den angivne tid i beskrivelserne af netværkene nedenfor er der udelukkende beregnet tid til de fælles aktiviteter. Der skal således yderligere aftales rammer for netværkspersonerne arbejde på den enkelte skole. SKOLEBIBLIOTEKARNETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde Mod mere inklusion, dels at koordinere og kvalificere den skolebiblioteksfaglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Målet er at nye initiativer og oplæg målrettes inklusion fx understøttelse af multimodal læring for alle elever. Netværket håndterer desuden materialevalg, biblioteksfaglige IT systemer, indretning, nye tendenser inden for litteraturen, generel opkvalificering af området, løbende tilpasninger til den enkelte skole m.m.. Netværksgruppen har løbende møder, en udviklingsdag sammen alle ressourcepersoner og en fælles udviklingsdag med IT vejlederne. 6 gratis Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk 6 gratis SUN udviklingsdag Skolebibliotekarer og IT vejledere Ingen tilmelding 20 gratis Møder Skolebibliotekarer Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Malene Køhler Johansen mkj@ringsted.dk IT VEJLEDERNETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde Mod mere inklusion, dels at koordinere og kvalificere den IT faglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Målet er, at nye initiativer og oplæg målrettes inklusion fx understøttelse af multimodal og digitallæring for alle gennem styrkelse af det it fagdidaktiske fokus. Netværket håndterer desuden valg af software, generelle IT faglige problemstillinger, indretning af Skolernes UdviklingsNetværk, nye tendenser indenfor IT og læring og løbende tilpasninger til den enkelte skole m.m. 9

10 Netværksgruppen har løbende møder, en udviklingsdag sammen alle ressourcepersoner og en fælles udviklingsdag med skolebibliotekarerne. 6 gratis Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk 6 gratis SUN udviklingsdag IT vejledere og Skolebibliotekarer Ingen tilmelding 20 gratis Møder IT vejledere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Christina Skovgaard Petersen chs@ringsted.dk IKT RYGSÆK NETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde Mod mere inklusion, dels at koordinere og kvalificere den specialpædagogiske og IKT faglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Netværket skal dele viden og kontinuerligt medvirke til udviklingen af et område, der er i hastig udvikling. Målet er at alle elever i læse og skrivevanskeligheder sikres gode muligheder for at deltage og lære i kraft af en målrettet specialog almenpædagogisk indsats med inddragelse af den til formålet bedst udviklede teknologi og software. Netværksgruppen har løbende møder, en udviklingsdag sammen med alle ressourcepersoner og en fælles udviklingsdag med fokus på inkluderende pædagogiske og teknologiske løsninger for elevgruppen. 6 gratis Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk 6 gratis Udviklingsdag IKT ressourcepersoner Ingen tilmelding 6 gratis Møder IKT ressourcepersoner Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk NETVÆRKET AF KOORDINERENDE SPECIALUNDERVISNINGSLÆRERE Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde Mod mere inklusion, dels at koordinere og kvalificere den specialpædagogiske del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Netværksgruppens skal koordinere og kvalificere den kommunale indsats, således at flere børn i faglige vanskeligheder sikres aktiv deltagelse og læring. Netværket deler viden om ny forskning og praksis på området. Netværket har tre møder og en udviklingsdag sammen alle ressourcepersoner. 6 gratis Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk 6 gratis Møder Koordinerende Ingen tilmelding specialundervisningslærere Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk AKT NETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er at understøtte det fælleskommunale arbejde Mod mere inklusion gennem udvikling, koordinering og medvirken i implementeringen af det tre årige udviklingsprojekt Inklusion/AKT herunder afdækning af udfrodringer og udarbejdelse af handleplan for skolens arbejde i samarbejde med skolens ledelse. 10

11 Netværket skal udvikle og understøtte det organisatoriske beredskab i forhold til at sikre deltagelse og læring for børn i udsatte positioner. En del af dette er understøttelse af udviklingen af de almindelige klassefællesskaber, således at forskellighed ikke fører til udskillelse. Understøttelsen skal ske ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Desuden tænkes netværket at medvirke til udviklingen og understøttelse af AKT funktionen på skolen, idet ressourcepersonen skal have en central rolle som inspirator, tovholder og sparingspartner for ledelsen. Udviklingsnetværket består af den eller de koordinerende AKT/trivselslærere på skolerne. 6 gratis Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk 3 gratis Fælles udviklingseftermiddag Koordinerende AKT/trivselslærere, repræsentant for skoleledelsen samt psykolog fra skolens distrikt Ingen tilmelding 9 gratis Møder AKT/trivselslærere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk LÆSEVEJLEDERNETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde Mod mere inklusion, dels at koordinere og kvalificere den læsefaglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Netværkt skal desuden udvikle, koordinere og medvirke i implementeringen af det tre årige udviklingsprojekt Læsning i alle fag. Målet er at alle elevers faglige inklusion understøttes gennem tilgangen "Læsning i fagene". Netværket skal derudover udvikle og understøtte læsevejlederfunktionen, så læsevejlederen får hjælp i sin rolle som inspirator, tovholder og sparingspartner for ledelsen. 6 gratis Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmh@ringsted.dk 6 gratis Udviklingsdag Læsevejledere Ingen tilmelding 9 gratis Møder Læsevejledere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk Ud over ovenstående netværk under paraplyen Skolernes UdviklingsNetværk er der et selvstændigt netværk, som arbejder uafhængigt med en konkret udviklingsopgave: NETVÆRKET AF BØRNEHAVEKLASSELEDERE Netværksgruppens formål er at implementere den lovgivningsbestemte sprogvurdering, således at den forebyggende og forgribende indsats styrkes. Desuden dele viden med henblik på kvalificering af de lokale indsatser herunder styrke kendskabet til konkrete, succesfulde metodiske tilgange. 12 Gratis Møder Alle børnehaveklasseledere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk

12 KURSER Almindelige kurser planlægges og gennemføres inden for kommunens konsulentområder. Kurserne er et tilbud, som oprettes ved det fornødne antal tilmeldte. Alle kurser er med forplejning. Tilmelding sker via FællesNettet. IKT RYGSÆK Kursets formål er at gøre deltagerne dansklærere og andre faggrupper, der har elever, der bruger eller påtænkes at bruge kompenserende IT bekendte med de pædagogiske og informationsteknologiske læringsmuligheder, der findes for læse og skrivesvage elever, således at disse får gode muligheder for at lære og deltage på lige fod med deres klassekammerater. Kurset veksler mellem instruktion, selvstændig afprøvning, pædagogiske drøftelser og afprøvning på skolen , IKT rygsæk Lærere med elever, der anvender Via FællesNettet kompenserende IKT Kursusansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard LÆSELØFT 1 Kursets formål er at introducere teorier og metoder for lærere, som skal i gang med at arbejde med det tidlige og foregribende program: LÆSELØFTET. Læseløftet er et dokumenteret succesfuldt individuelt læse og skriveprogram, som led i en tidlig foregribende indsats til elever, som ikke er kommet i gang med at læse og skrive i løbet af det første halve år i første klasse. Undervisning foregår to gange i Ringsted og to gange i Køge. Der må forventes deltagelse fra andre kommuner , Læseløftet Lærer, der skal til at Via FællesNettet (Eksterne kursister kr. 3250, ) undervise i Læseløftet Kursusansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk LÆSELØFT 2 Studiekreds for lærere der vil vedligeholde og udvikle metoderne i Læseløftet Studiekredsens formål er at skabe et forum for lærere, som arbejder, med det tidlige og foregribende program: LÆSELØFTET. For at opnå gode resultater kræver det, at den enkelte lærer kontinuerligt arbejder med at udvikle egen praksis. Studiekredsen veksler mellem oplæg, øvelser, drøftelser, udvikling, vidensdeling og konkret supervision 6 200, Læseløftet fortsættere Lærere som underviser i Via FællesNettet Læseløftet Kursusansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk

13 KOOPERATIV LÆRING Formålet er at give deltagerne nye indfaldsvinkler til at arbejde med elevernes sociale og samarbejdsmæssige kompetencer, når der inddrages kooperative læringsformer også der hvor der er tale om en udfordrende gruppedynamik. Der forventes deltagelse fra andre kommuner. Kurset dubleres ved flere end 24 tilmeldte. Pris Emne Målgruppe Tilmelding Timetal 9 300, Kooperativ Læring Lærere Via FællesNet Kursusansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk KONFLIKTHÅNDTERING Kurset henvender sig til lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde med at indføre en mere bevist konfliktkultur på deres skole eller institution som et led i skolens almene trivselsplaner. Kurset er bygget op om praktisk og grundig træning og undervisning i konflikthåndtering i tæt sammenhæng med deltagernes daglige praksis. Formen vil komme til at bestå af en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser i plenum og i grupper. Som forberedelse til deltagelse i kurset skal hver deltager beskrive en konfliktsituation fra deres hverdag, hvor de enten selv er direkte konfliktpart eller hvor man overveje at gribe ind eller handle i forhold til parterne. Situationen bruges efter aftale som case på kurset , Konflikthåndtering Lærere og pædagoger Via FællesNet Kursusansvarlig: UPPR og Henrik Rosager, Dansk Konfliktrådgivning, SKOLE OG UNGEMÆGLERE Uddannelsen henvender sig til lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde med at indføre elevmægling på deres skole eller institution og som selv påtænker at fungere som mægler i skolens eller institutionens hverdag. Forudsætningen for at deltage i uddannelsen er, at man har deltaget i Ringsted Kommunes 3 dages kursus i konflikthåndtering eller kan dokumentere tilsvarende kompetencer og erfaring inden for området. Den røde tråd i uddannelsen er løbende indsigt i: mæglingens metoder mæglingens etik mæglingens dilemmaer mæglerens særlige rolle og opgave i konflikter, hvor parterne er under 18 år Uddannelsen er bygget op om praktisk og grundig træning i at mægle i tæt sammenhæng med deltagernes daglige praksis. Deltagerne opfordres derfor deltagerne til i mindre grupper at organisere træningsdage imellem de tre moduler. I forbindelse med øvelserne giver underviseren løbende deltagerne direkte coaching og feedback i mindre grupper. Som forberedelse til deltagelse i uddannelsen skal deltagerne have udarbejdet en mindre skriftlig foropgave, hvor deltagerne redegøre for begrundelsen for deltagelsen og hvordan man har tænkt sig at bruge uddannelsen efterfølgende. Hvilke muligheder ser man og hvilke begrænsninger skal man være opmærksom på. Uddannelsen er bygget op over tre perioder 2 x 2 dages moduler og et 1 dages modul, i alt fem dages intensivt træning og undervisning. Henrik Rosager er gennemgående underviser på uddannelsen, og desuden deltager en erfaren skole og ungemægler som gæstelærer. imetal Pris Emne Målgruppe Tilmelding , Skole og ungemæglere Lærere og pædagoger der har gennemført kursus i konflikthåndtering eller tilsvarende Kursusansvarlig: UPPR og Henrik Rosager, Dansk Konfliktrådgivning, Via FællesNet 13

14 STUDIETURE, INSPIRATIONSKURSER, KONFERENCER Studieture, inspirationskurser og konferencer er dels tilbud etableret inden for rammerne af UPPR eller UPPRs samarbejde med Folkebiblioteket, dels eksterne tilbud, hvortil der er en koordination af skolernes deltagelse , SkoleIntratræf 2 dage SkoleIntraansvarlige Via UNI C ( , Uddannelsesforum IT vejledere og andre interesserede Via FællesNettet 8 100, Bogmesse i Forum Skolebibliotekarer Via FællesNettet 8 50, Skolebogmesse Skolebibliotekarer Via FællesNettet 2 dage 2000, Røsnæskonference Skolebibliotekarer Via FællesNettet 2,5 100, Årets nye børnelitteratur Alle med interesse for børne og ungdomslitteratur Via FællesNettet 3 350, Litteratursøgning Overbygningslærere Via FællesNettet 1 gratis Integrakursus IT vejledere Via FællesNettet 2,5 Gratis Integra og Netpunkt Nye skolebibliotekarer og skolebibliotekarer der trænger til opfriskningskursus Via FællesNettet 6 750, Labyrintisk litteratur Litteraturdidaktik på klassetrin Lærere i overbygningen Via FællesNettet 3 375, Kan det overhovedet betale sig at læse? Skolebibliotekarer og dansklærere på mellemtrinnet 3 300, Film i undervisnignen Lærere i indskoling, mellemtrin og overbygning Via FællesNettet Via FællesNettet UPPR AKTIVITETER I ØVRIGT UPPR almindelige arbejde understøtter på forskellig måde mere inklusion i skolerne. Omdrejningspunktet i dette arbejde er dels koordineringskonferencerne, dels det tværfaglige team af psykologer, talepædagoger og udviklingskonsulenter, som er tilknyttet kommunens distrikter. UPPR vil på opfordring fra skoleledergruppen tage initiativ til at distriksteamene og centrale personer på skolerne får talt sammen om muligheder og ønsker i de enkelte distrikter. Ud over dette tilbyder UPPR efter nærmere aftale med den enkelte skole specifikt bistand til: Skolesport Kompetenceudvikling i relationskompetence og anerkendende kommunikation Inklusionskufferten IT og digitale læremidler Læsning og specialpædagogik Idræt og udviklende leg Organisationsudvikling, fx teamarbejde, visions og værdiafklaring, omorganisering af undervisning og SFO Henvendelse om dette kan ske til distriktsteamet eller udviklingsleder Bo Clausen, boc@ringsted.dk,

15 INKLUSIONSBEGREBET HVORFOR OG HVORDAN Den inkluderende skole står på den skolepolitiske dagsorden i stort set samtlige kommuner i landet. Det er dette ideal, som også Ringsted Kommune ønsker, skal gennemsyre alle dele af skolens virksomhed. Det er en udvikling, som ikke blot kan iagttages herhjemme; tværtimod udspringer inklusionsfordringen af flot tænkte internationale hensigtserklæringer om ligeværd, demokrati og respekt for forskellighed. I den globale bestræbelse, som mange af FN s medlemslande har forpligtet sig på i bl.a. Salamancaerklæringen 1, anskues inklusion som noget, der vedrører hele det fundament, som samfundet og skolen er funderet på. I Danmark har diskussionen længe været præget af ret så forskellige argumentationsfigurer. De etisk funderede begrundelser tager typisk afsæt i, at det er ethvert menneskes ret at deltage aktivt i alle samfundets sociale og kulturelle sammenhænge, herunder at få adgang til uddannelse, mens de politiske begrundelser henter sine argumenter i temaer om samfundets sammenhængskraft for at undgå social uro og ustabilitet. Det betragtes således som vigtigt, at skolen åbner sig for mangfoldigheden af børn, så de kan lære at omgås hinanden. Økonomiske interesser inddrages ligeledes i debatten om den inkluderende skole; fx er de stigende udgifter til specialpædagogiske indsatser, og de alt for mange børn der eksluderes til specialmiljøer, blevet et centralt omdrejningspunkt, idet der ikke blot spørges til effekterne af de iværksatte indsatser, men også til hvordan disse effekter kan dokumenteres. Der er talt ufatteligt meget OM inklusion som politisk og pædagogisk ideal; så meget mindre har fokus været rettet mod udvikling af strategier, metoder og procedurer, så intentionerne bedst muligt kan realiseres i praksis. Der er med andre ord behov for didaktisk forankrede refleksioner over og metodiske anvisninger på den pædagogiske udfordring, der handler om at inkludere den mangfoldighed af elever, som aktuelt udgør skolens elevgrundlag. Peter Farrell karakteriserer et sådant skolerelateret og praksisforankret begreb ud fra fire afgørende forhold: fysisk tilstedeværelse, accept og anerkendelse, aktiv deltagelse og fagligt, socialt og personligt udbytte 2. Netop et ensidigt fokus på fysisk tilstedeværelse har ført til, at børn har været rummet, men marginaliserede og ekskluderede, idet de ikke har oplevet sig som en værdifuld og ligeværdig del af klassefællesskabet. Nok forudsætter inklusion fysisk tilstedeværelse i almenundervisningen, men skal skoler kunne karakterisere sig selv som inkluderende, så kræver det endvidere, at skoles ledelse, medarbejdere og elever byder alle elever og forældre velkommen som fuldgyldige og aktive deltagere i det fællesskab, som skolen må udgøre. Dette på en sådan måde, at alle elever bidrager aktivt i skolens aktiviteter, og at elever lærer og udvikler positive selvbilleder. En nøgle til at styrke den inkluderende skole kan være en aktiv AKT indsats. En anden nøgle kan være fælles problemløsning mellem såvel interne som eksterne aktører: lærere, der arbejder i team, resourcepersoner, der arbejder sammen med lærerteam, skoleledelser, der engagerer sig og skaber organisatoriske rammer, der befordrer inklusion, inkluderende værdier, der løbende drøftes og operationaliseres, UPPR medarbejdere der samarbejder med skoler om at nedbryde ekskluderende barrierer o.s.v. Desuden ved vi fra forskning, at læring for alle øges: når der er en god relation mellem lærer og elev når der en tydelig og velorganiseret ledelse af klassens adfærd og læring når læreren har faglig indsigt 3 Og at børn i udsatte positioner understøttes, når der i særlig grad er fokus på: relationer og i hvilket omfang eleverne og andre hjælper og støtter hinanden at der skabes personlig vækst og udvikling i inkluderende fællesskaber at der er en tydelig ledelse af både børnenes læring generelt og af den enkeltes lærings i særdeleshed 4 1 UNESCO/Undervisningsministeriet (1994) Salamancaerklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning ( 2 Peter Farrell, (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International; 25; 5 3 Sven Erik Nordenbo, Dansk Clearinghouse, DPU/Århus Universitet, David Mitchell

16 Der er således nok at tage fat på, idet der i forhold til tankerne bag inklusion altid vil være til diskussion, hvordan der kan arbejdes endnu mere inkluderende, og at man i den inkluderende dialog altid er en del af et fællesskab. Den inkluderende skole er hele tiden optaget af at gøre den enkeltes historie til en del af den fælles historie gennem aktiv deltagelse. Inklusion er således ikke blot er et anliggende for den enkelte lærer, men for alle dele af skolen og den kommunale forvaltning. En proces der fortløbende må bidrage til at minimere og eliminere eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. MISFORSTÅELSER I INKLUSIONSDEBATTEN At være inkluderet drejer sig om at opleve sig som en værdifuld og ligeværdig deltager i et fællesskab. Man taler om, at den inkluderede elev er en del af institutionen og ikke en del i institutionen. Centralt er ordet oplever Man taler desuden om to former for inklusion: Social inklusion og faglig inklusion. I praksis hænger de to former tæt sammen og er i mange sammenhænge hinandens forudsætninger. Social inklusion drejer sig om at opleve sig som en værdifuld og naturlig del af det person relationelle fællesskab, der eksistere mellem jævnaldrende: eleven har med andre ord venner. Faglig inklusion handler om, at opleve sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen. RUMMELIGHED OG INKLUSION Rummelighed anvendes ofte som den danske oversættelse af det internationale begreb inklusion. Men rummelighedsbegrebet er ikke uproblematisk, når det drejer sig om at forstå de komplekse processer, der er i spil, når målet er at skabe optimale betingelser for alle børns deltagelse og læring. Rummelighed er desuden blevet koblet sammen med den kommunale økonomistyring, der har medvirket til et styrket fokus på børns fysiske tilstedeværelse i de almene læringsmiljøer frem for på at understøtte processer, der sigter mod børns aktive deltagelse, accept samt faglige, sociale og personlige udvikling i fællesskaber. Rummelighed associeres hyppigt til rum og udvidelse af mulighederne for, hvor mange og hvem, der kan være indenfor. På den måde afspores debatten unødigt i retning mod kvantitet og et individfokus frem for på kvalitet og på et skoleudviklingsperspektiv. Hvor rummelighed hovedsagelig er en kvantitativ størrelse, er inklusion i højere grad et kvalitativt og subjektivt fænomen, hvor menneskets oplevelse er i centrum. Pointen er, at man ikke er inkluderet blot fordi man er placeret i en almindelig klasse. Omvendt kan en elev godt opleve sig inkluderet uden nødvendigvis at være i klassen hele tiden. Spørgsmålet omkring placering bliver derfor underlagt en konkret vurdering af, om de dominerende forståelser, konteksten og relationerne gennem en målrettet indsats kan manitestere sig i udviklende og inkluderende fællesskaber for alle. I den inkluderende dialog forholder man sig ikke til om eleven har ret til deltagelse i de almindelige fællesskaber, men hvordan deltagelsen kan muliggøres. Forholdet mellem normalt og specielt ophæves, idet alle betragtes som unikke uden at man af den grund negligerer, at børn i udsatte positioner har brug for kompensation, støtte og undervisning tilrettelagt ud fra barnets særlige forudsætninger og muligheder, men i et udviklende samspil med andre. I stedet for at rette fokus mod barnets fejl og mangler arbejdes der ihærdigt på at minimere barrierer for deltagelse og læring. Mulighederne søges hos eleven MEN OGSÅ i klassefællesskabets relationer i relationerne mellem det pædagogiske personale og eleven i relationerne mellem eleven og andre betydningsfulde omkring eleven i mulighederne i læringsmiljøet i klassen og på skolen i nærmiljøet omkring skolen. Udviklende fællesskaber ses som forudsætningen for deltagelse og individuel udvikling samtidig med at individualitet ses som forudsætning for fællesskabers dannelse, dynamik og udvikling. INKLUSION OG INTEGRATION I samtaler i hverdagen sker det ikke sjældent at inklusionsbestræbelser forveksles med integrationsbestræbelser. I en integrationsforståelse vil specialundervisningens elevers tilstedeværelse i de almene læringsmiljøer være målet, og specialundervisning midlet. Integration har som mål at normalisere, således at den, der er anderledes, kan blive i stand til at indgå i et allerede etableret fællesskab enten fordi han eller hun ikke er i stand til at leve op til de faglige standarder, ikke trives eller ikke er i stand til at tilpasse sig de normer og værdier, som findes i klassen socialt eller adfærdsmæssigt. Udviklingsopgaven ligger først og fremmest hos den, der er blevet karakteriseret som anderledes. Eleven må gøres i stand til at deltage på det etablerede fællesskabs betingelser gennem en målrettet specialpædagogisk indsats, således at han 16

17 eller hun er i stand til at vende tilbage til eller tilpasse sig de forhold, som eksisterer i den klasse, eleven søges placeret i. Netop vanskeligheder i forbindelse med integrationsbestræbelser har medvirket til at bane vejen for ønsket om at fremme inklusion, idet det ofte ikke lykkes at vende tilbage til klassen eller at blive integreret, da der ikke samtidigt er blevet arbejdet med klassefællesskabet fx med den fremherskende normalitetsopfattelse eller med andre barrierer, som kan medvirke til at opretholde ekskluderende mekanismer. Integrationsbestræbelserne herhjemme har ført et forgrenet specialmiljø med sig, hvor børn ud fra deres vanskeligheder placeres i særligt indrettede miljøer med en pædagogik som menes at kunne tilgodese netop denne særlige type af vanskelighed: ordblindeklasser, klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, klasser for elever med autismespektrum forstyrrelser, ADHD o.s.v. Som det fremgår bryder en inklusionsforståelse grundlæggende med denne måde at håndtere forskellighed på i en børnegruppe. I en inklusionsforståelse ses det som et grundlæggende vilkår at arbejde på at vende forskellighed til en ressource. I arbejdet på at opbygge inkluderende læringsmiljøer er forskellighed en grundlæggende betingelse for alle børns udvikling og læring. En forskellighed, der må arbejdes på at håndtere i et samspil mellem den viden, der findes omkring børn i forskellige faglige vanskeligheder, børn i udsatte sociale og følelsesmæssige positioner, børn med en anden kulturel baggrund og den viden, der findes omkring, hvad der befordrer deltagelse og læring i almindelighed. Der tales om et dobbelt perspektiv, der henviser til betydningen af kontinuerligt at have fokus på det sårbare barn, konteksten og relationerne på dilemmaet mellem at tilgodese den enkelte og fællesskabet. Bent Madsen 5 har opstillet de forskellige perspektiver i forholdet mellem individ og fællesskab således: Integrations perspektiv Afvigelse individuelt defineret Intervention i forhold til individet Normalisering (monokulturelt) Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Integration forudsætter segregering Inklusions perspektiv Afvigelse relationelt defineret Intervention i det sociale miljø Diversitet (multikulturelt) Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring gennem social deltagelse Den kompetente medborger Undgå eksklusion i normalsystemer SAMTALEN OM INKLUSION Inklusionsbegrebet kan anskues og diskuteres fra fire forskellige perspektiver diskurser: En etisk, en økonomisk, en pragmatisk og en politisk. 6 Samtalen diskursen i de fire perspektiver har sit eget sprog, grundlag og værdier. Alle diskurserne er vigtige, berettigede og nødvendige i samtalen om en folkeskole for alle, men blander man de fire perspektiver sammen i diskussionerne opstår der babelske tilstande, og man kan risikere ingen vegne at komme. Samtalen om inklusion bliver let en goddag mand økseskaft samtale, som ingen bliver klogere af, men der er på den anden side risiko for at man bliver uenige, fordi man ikke anerkender samtalepartnerens anderledes perspektiv. Et eksempel kunne være en samtale mellem en lærer og en leder, hvor læreren hele tiden tillægger lederen økonomiske motiver, Det er bare for at spare, Det er bare for at få os til at løbe stærkere osv., fordi læreren her tænker inden for den økonomiske diskurs, mens lederen bliver stødt og måske provokeret over, at læreren vil ofre børnene af hensyn til snakken om arbejdstid, fordi lederen taler ud fra et etisk perspektiv, hvor inklusion skal ses som et forsøg på at gøre det gode, fordi alle børn bør være i et fællesskab af andre børn. Både læreren og lederen har vigtige pointer; men de bliver garanteret aldrig enige, tværtimod fronterne bliver givetvis trukket hårdere og hårdere op til ugunst for sagen. Kunne de to derimod blive enige om først at tage den etiske diskussion og derefter tage den økonomiske (eller omvendt) kunne der givetvis komme noget konstruktivt og frugtbart ud af samtalen. 5 Bent Madsen: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund; Gyldendals Socialpædagogiske bibliotek, Søren Langager (Red.): Specialpædagogik i skolen en grundbog; Gyldendals Lærerbibliotek,

18 Idealverden etisk diskurs politisk diskurs Individ Kollektiv pragmatisk diskurs økonomisk diskurs Virkelig verden Det er erfaringen, at det pædagogiske personale især er kompetente til at tale om inklusion inden for den pragmatiske diskurs, hvor feltet er spændt ud mellem hverdagens virkelighed og så det at få tingene til at fungere for gruppen af individer. I dette felt taler man om, hvilke praktiske, pædagogiske initiativer man kan tage. Her arbejder man med organiseringen af aktiviteterne, og her arbejder man med det didaktiske i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen og SFOaktiviteterne. Men det er også her, der er behov for udvikling af nye forståelser og nye pædagogiske tilgange, støttende stilladser, reflekterede og målrettede handlinger drøftet i team og med ressourcerpersoner m.v. Sammen med fokus på nødvendige organisatoriske forandringer vil netop ovenstående være omdrejningspunkterne for de fælles bestræbelser i de kommende års arbejde: Mod mere inklusion. LÆS MERE HER En Pampædiagruppe har i skoleåret udarbejdet pjecen "10 teser om AKT". Pjecen beskæftiger sig med skolernes organisering af AKT funktionen. Med den forudsætning at al udvikling skal tilpasses lokale forhold, har gruppen lavet 10 teser, der uddybes med eksempler fra hverdagen og forslag til, hvor man kan hente yderligere viden. Pjecen er omdelt til alle medarbejdere i marts Pjecen vil i fremtiden også være at finde elektronisk og AKTudviklingsnetværket vil løbende opdatere de ti teser med konkrete initiativer og gode ideer. En anden Pampædiagruppe har i skoleåret udarbejdet en rapport om: "Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur". Rapport beskriver hvilke forudsætninger man på kommuneniveau, skoleniveau og medarbejderniveau må sætte fokus på for at befordre en inkluderende skolekultur. Rapporten er en systematisering af de erfaringer andre kommuners skolevæsen har gjort og har primært det organisatoriske perspektiv. Rapporten blev omdelt på Pampædiamessen Den kan rekvireres i UPPR. Der er i øvrigt udarbejdet en del materiale og beskrivelser i forskellige Pampædiaprojekter, som alle vil understøtte arbejdet med inklusion. Læs mere om projekterne og deres resultater på FællesNettet, hvor der i arkivet findes beskrivelser af dem alle. Der er efterhånden udgivet en del bøger om inklusion: Rasmus Alenkjær (Red.): Den inkluderende skole en grundbog; Frydenlund 2008 Rasmus Alenkjær (Red.): Den inkluderende skole i praksis; Frydenlund 2008 Rasmus Alenkjær (Red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv; Frydenlund 2009 Tony Booth og Mel Ainscow: Inklusionshåndbogen; DPU 2004 Bent Madsen: Social inklusion integration og inklusion i det moderne samfund; Socialpædagogisk Forlag 2005 Susan Tetler: Den Inkluderende skole fra vision til virkelighed; Gyldendal 2000 Carsten Petersen (Red.): Inklusionens pædagogik Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen; Socialpædagogisk Forlag 2009 Søren Langager (Red.): Specialpædagogik i skolen en grundbog; Gyldendals Lærerbibliotek

19 KALENDER Møde / Aktivitet Dato Tidspunkt Placering Bemærkninger LÆSNING I FAGENE Kommer senere annoceres på FÆLLESNETTET og sendes til skoleledelse og ressourceperson Kongressen Alle lærere INKLUSION/AKT Kommer senere annoceres på FÆLLESNETTET og sendes til skoleledelse og ressourceperson Kongressen Alt pædagogisk personale UDVIKLING AF INKLUSIONSBEGREBET I ET SKOLELEDELSESPERSPEKTIV Refleksion og videndeling Aftales i skoleledergruppen 08:00 17:00 Hallen Skolens ledelsesteam INKLUSION OG SKOLEVÆSNETS ORGANISERING Refleksion og videndeling Aftales i skoleledergruppen 08:00 17:00 Hallen Skoleledergruppen SUN SKOLERNES UDVIKLINGSNETVÆRK Fælles SUN udviklingsdag Kommer senere annoceres på FÆLLESNETTET og sendes til skoleledelse og ressourceperson IT vejledere, bibliotekarer, IKT ressourcepersoner, læsevejledere, AKT/trivselslærere, koordinerende specialundervisningslærere SUN udviklingsdag UPPR IT vejledere og skolebibliotekarer SKOLEBIBLIOTEKARNETVÆRKET Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Anne Marie Østergaard deltager Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer (Fællesmøde med ITvejledernetværket) Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted bibliotek Skolebibliotekarer (med IT vejledernetværket) IT VEJLEDERNETVÆRKET Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere (sammen med IKT ressourcepersonerne) Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere 19

20 Møde / Aktivitet Dato Tidspunkt Placering Bemærkninger Møde Ringsted bibliotek IT vejledere (sammen med Skolebibliotekarnetværket) Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere Møde Ringsted bibliotek IT vejledere (sammen med Skolebibliotekarnetværket) IKT NETVÆRKET Møde UPPR IKT ressourcepersoner (med IT vejledere fra 14 16) Udviklingsdag UPPR IKT ressourcepersoner Christina Skovgaard Petersen deltager Møde UPPR IKT ressourcepersoner LÆSEVEJLEDERNETVÆRKET Møde UPPR Læsevejledere Udviklingsdag UPPR Læsevejledere Møde UPPR Læsevejledere Møde UPPR Læsevejledere NETVÆRK AF KOORDINERENDE SPECIALUNDERVISNINGSLÆRERE Møde UPPR Koordinerende spec Møde UPPR Koordinerende spec AKT NETVÆRKET Fælles udviklingseftermiddag Kommer senere annoceres på FÆLLESNETTET og sendes til skoleledelse og ressourceperson Koordinerende AKT/trivselslærer, skoleledere, distriktets UPPRmedarbejdere Møde AKT/trivselslærer Møde AKT/trivselslærer Møde AKT/trivselslærer Møde AKT/trivselslærer KURSUS IKT RYGSÆK Kursusdag UPPR Lærere, der har elever der anvender kompenserende IKT Kursusdag UPPR Lærere, der har elever der anvender kompenserende IKT KURSUS LÆSELØFT 1 Kursusdag UPPR Lærere i indskolingen og specialundervisningen Kursusdag UPPR Lærere i indskolingen og specialundervisningen Kursusdag PUC, Køge Lærere i indskolingen og specialundervisningen Kursusdag PUC, Køge Lærere i indskolingen og 20