KVALITETSRAPPORT 2014/15. Tved Skole Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Tved Skole Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 18 6 INKLUSION 19 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 23 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 32 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 34 2

3 1 FORORD Tved Skole har i skoleåret 2014/15 ca. 335 elever fra årgang. Det er det 4. skoleår efter skolestrukturen i 2011, hvor Tved Skole fik udvidet sit skoledistrikt, forøget elevtallet og sammenlagt personalegrupper. Skoleåret 2014/15 er det første skoleår med hhv. den nye folkeskolereform samt Lov om Ny Arbejdstid. Det er således det første skoleår, hvor der på Tved Skole sættes fokus på de mange elementer i folkeskolereformen: Folkeskolens overordnende mål: a. udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan b. mindske betydningen af social baggrund c. tilliden til og og trivslen i folkeskolen skal styrkes. En længere og mere varieret skoledag Øget elev- og forældreinddragelse Kompetenceudvikling- hvor mange lærere påbegynder nye linjefag Et bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye fag - Håndværk & design samt madkundskab Den åbne skole 80 % der skal blive dygtige til hhv. dansk og matematik Øget trivsel og meget mere. Engelsk fra 1. klasse Tysk / Fransk fra 5. klasse Det er et skoleår, hvor Lov om Ny arbejdstid træder i kraft, og hvor det pædagogiske personale har fuld tilstedeværelse på skolen, og dermed skal finde nye arbejdsvaner. Skoleåret 2014/15 er såedes et begivenhedsrigt skoleår, og det er i den følgende kvalitetsrapport ikke muligt at beskrive hvordan der er arbejdet med alle elementer. Det er år 1 efter den nye folkeskolereform, så de mange elementer er ikke fuldt ud implementeret. Der arbejdes med alle elementer i varieret udstrækning, men det vil tage tid inden reformen er fuldt implementeret. Venlig hilsen Birthe Christensen, skoleleder. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Antal elever. Tved Skole er en grundskole med elever fra årgang. I skoleåret 2014/15 er der ca. 335 elever. Der er på alle årgange 2 spor, dog er 3. årgang 3-sporet. Historik På matriklen har der været skole siden Skolen er udvidet og bygget til i flere omgange. Sidst ifm. at Tved Skoles skoledistrikt, fra august 2011, næsten blev fordoblet i forbindelse med en omfattende ændring i skolestrukturen i hele Svendborg Kommune. Der har siden været en omfattende proces ifht. at samlægge elev-, forældre- og personalegrupper. Endvidere er bygninger, p-plads mm. blevet udvidet og tilpasset dels det øgede elevtal, samt de nye krav der er afledt af indførelsen af hhv. en ny folkeskolereform samt en ny Lov om Arbejdstid fra d. 1. august Ombygning og nybygning. I perioden fra december oktober 2014 er der færdiggjort et nybyggeri samt renoveret i flere lokaler. Så skolen har fået tilført flg. lokaler: 2 klasselokaler, et Læringscenter, et madkundskabslokale, et N/T-lokale samt et forberedelsesrum til lærere og pædagoger. Tved Skole og særlige indsatsområder. Tved Skole er koncentreret omkring lokalsamfundet i Tved. Der er en stor opbakning og tilslutning til skolen. Tved Skole er idrætsskole- i lighed med de øvrige skoler i Svendborg. Der er i foråret 2014 søgt midler fra Nordea fonden til implemenetering af et LOMA projekt (Lokalmad) på Tved Skole. Pengene er bevilget i september 2014, og projektet fortsætter foreløbig ind til UCL og DK s evalueringsinstitut er tilknyttet.tved Skole har en Familieklasse, hvor forældre er med i skole i 12 uger en dag om ugen. Her går der 6 elever ad gangen. Elever, forældre og ansatte arbejder målstyret med indviduelle opsatte mål for de enkelte elever. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering: De ansattes indsats. På Tved Skole er der i skoleåret 2014/15 sat en række tiltag iværk mhp. at implementere de mange elementer i folkeskolereformen, samt sikre at at de overordnede mål med folkeskolereformen opfyldes. Elevernes trivsel, dannelse og læring har været i centrum. I en sammenfattende helhedsvurdering, der er det de mange indsatser der fylder. Et samlet personale, der har ydet en stor indsats, for at leve op til de nye krav. Øget trivsel. I den sidste halvdel af skoleåret 2014/15 blev der udarbejdet et Ordens- og Værdiregelsæt, med inddragelse af skolens interessenter: elever, forældre, lærere og pædagoger. Som et led i dette, er der vedtaget flg. værdier for Tved Skole: Tryghed, Viden, Engagement og Demokrati. Der har været sat fokus på mobning, lærerne har fra august 2015 mødt ind i klassen fra kl. 7.50, og der har været mange andre tiltag. mhp. at øge elevernes trivsel. I den nationale trivselstest placerer Tved Skole sig rigtig fint,og det kan være nærliggende, at tilskrive det de mange tiltag. Det er vigtigt med et konstant fokus på elevernes tirvsel, og hvis der bare er en elev der ikke trives, så er det en for mange. Det faglige niveau. Der er arbejdet målrettet med at øge elevernes faglige niveau i skoleåret 2014/15. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på test, og lærerne har sat øget fokus på elevernes læring. Det er en lang proces, som vi stadig optimerer. Det faglige niveau skal dog fortsat øges, når Tved skole skal opnå, at 80 % er dygtige til at læse og regne. Det kommer til at tage tid. Inklusion. Der er arbejdet løbende med at forbedre tiltagene ifht. inklusion på Tved Skole. Inklusion har et stort og nødvendigt fokus. 5

6 4 RESULTATER Tved Skoles resultater- indledning. Tved Skoles lærere, pædagoger og ledelse har i skoleåret 2014/ 15 arbejdet målrettet med at øge Tved Skoles resultater i de nationale test. I den proces er vi blevet opmærksommme på flere faktorer, der kan være med til hhv. at hæve og sænke resultaterne. Det er eksempelvis en udfordring, når skolen modtager elever fra andre skoler- f.eks. de private skole. Ligeledes er vi blevet opmærksomme på, at selve afviklingen af testen er betydningfuld, og at der var/ er adskillige punkter, hvor vi kan optimere. Det vil komme til at tage tid, at nå op på at 80 % bliver dygtige til at læse og regne. Vi holder dog nøje øje med den enkelte elevs progression, og her ser vi fremskridt. Der er generelt en god trivsel hos eleverne på Tved Skole, hvilket bl.a. også fremgår af skolens resultater i den nationale trivselstest fra foråret Det er et godt fundament ifht. at øge elevernes faglige niveau. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? På Tved Skole arbejder vi systematisk med, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Vi har i skoleåret 2014/15 yderligere optimeret og systematiseret indsatsen. Bl. a under indtryk af folkeskolereformens mål ifht., at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. I skoleåret 2014/15 er der bl.a. optimeret ifht. flg.: ansættelse og uddannelse af flere vejledere flere underviser i fag, hvor de har linjefagskompetence der er arbejdet med Fælles mål i de enkelte fag der er sat fokus på testsituationen, hvor vi har fået øje på flere opmærksomhedpunkter: rammesætningen, det er væsentligt, at der er resursepersoner tilstede, elevernes forforståelse ifht. test, brug af hjælpemidler.. der er systematiseret ifht. afvikling af frivillige test, sådan at alle elever kommer igennem de frivillige test efter afviklingen af hhv. de frivilige- og de nationale test i dansk og matematik, så er testene blevet analyseret i samarbejde med relevante lærere, vejledere samt skolens leder analysen af diverse test har bl.a ført til forskellig typer af holddannelse for de dygtige, de svage, de stille piger mm. der er sat fokus på de opgavetyper i testene, som har været særligt udfordrende: klokken, diagrammer, ordsprog mm. forældrene har været inddraget-f.eks ifht. opgavetyper som ordsprog, klokken m.fl. Endvidere har forældrene på et fælles forældremøde fået et oplæg om de nationale test med eksempler på opgavetyper eleverne er inddraget ifht. læringsmål 6

7 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På Tved Skole er der i skoleåret 2014/15 endnu ikke 80 % af eleverne, der i de nationale test har fået et resultat der karakteriseres som godt, rigtig godt og fremragende. Men der arbejdes systematisk med, at vi øger andelen af elever, der får resulater inden for disse 3 kategorier Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 10,3 1,9 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7

8 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-13,7-9,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi har flg. bemærkninger til ovenstående graf: Dansk, læsning, 6. klasse 2014/15: Denne årgang har gjort fremskridt. Det er resultatet af en systematisk indsats. Dansk læsning, 4. klasse 2014/14: På denne årgang, er der kommet 12 nye elever til fra hhv. de privater skole og fra specialskoler i perioden fra 2012/13 indtil 2014/15. Det afspejler sig i elevernes resultater/ udvikling på årgangen i perioden fra 2012/13 til 2014/15. Den enkelte elev har haft progression i sin faglige udvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 28,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der har været en positiv udvikling i matematik, og det er resultatet af en systematisk indsats. Endvidere har der været kontinuitet i elevgruppens sammensætning samt stabilitet i lærer besætningen. 8

9 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ifm. holddannelse så er der generelt fokus på, at også de allerdygtigste elever bliver tilgodeset. Der har eksempelvis været etableret såkaldte "højdespringerhold". Ligeledes bliver de frivillige test gennemgået med de respektive vejledere, og i disse samtaler er der også fokus på, hvordan man kan hæve de dygtigste elever. Der har eksempelvis været hold for de stille "slider" piger. Om ovenstående resultat lige præcis skyldes denne indsats, det ved jeg ikke Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,3-1,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

10 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,3-2,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,9 3,7 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er arbejdet målrettet med denne klasses faglige niveau, og det ses her. 10

11 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever med dårlige resultater er faldet på alle klassetrin i matematik samt dansk, læsning. Det kan tilskrives en målrettet indsats Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,7-3,3 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,8 6,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-8,5-0,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 5 TRIVSEL Trivsel I skoleåret 2014/15 deltog Tved Skoles elever i 2 trivselsundersøgelser. En frivillig trivsels undersøgelse fra DCUM og i UVM s nationale trivsel test. (Se Tved Skoles resultater på skolens hjemmeside: Vi har valgt at foretage flere test på Tved Skole, da vi er meget optagede af, hvordan trivslen udvikler sig på vores skole. I Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse fra foråret 2015 deltog 1238 skoler i Danmark. Resultatet for Tved Skole blev som flg.: 1. social trivsel nr. 200 ud af 1238 skoler. 2. faglig trivsel nr. 19 ud af 1238 skoler. Bagved disse resultater, ligger der et stort stykke arbejde udført af lærere, pædagoger, skolebestyrelsen, forældre samt ledelsen. Der er f.eks. arbejdet i en stor del af skoleåret med at udarbejde et Ordens- og Værdiregelsæt. I dette arbejde har alle skolens interessenter været inddraget. På årsmødet blev forældrene f.eks. inddraget i udarbejdelse af skolens værdier, samt resultaterne af den enkelte klasses trivselstest Skolen har en række særlige tiltag: en fuldtidsansat socialpædagog i skoletiden, der arbejder med: a. alle elevers trivsel, b. konfliktløsning, c. trivselsdag, d. socialtræning og meget mere en Familieklasse, hvor elever og forældre i samarbejde med skolens særligt uddannede personale, går i skole en dag om ugen. en afdelingseder for inklusion, der bl.a. holder fokus på elever med særlige behov samt den samlede inklusions indsats i klasserne. Endvidere har Tved Skole en række tiltag, der medvirker til elevernes generelle trivsel.: a. fællesskab er nøgleordet ifm. skolens mange traditioner, herunder den ugentlige fællessamling for alle skolens elever, b. 6 timers idræt til hver klasse om ugen, som en del af, at skolen er idrætsskole. Hertil kommer den nye folkeskolereforms krav om bevægelse i undervisningen, c. Svendborg kommunes politik om sund mad, der begrænser indtaget af sukker i skoletiden, d. Tved Skoles deltagelse i et LOMA-projekt (LOkal MAd), e. alle lærere møder ind i klassen fra kl minutter inden undervisningen går i gang. Dette er iværksat fra august 2014, og medvirker til, at eleverne får en god start på skoledagen, f. fokus på frikartererne -herunder at vagterne bærer selvlysende veste. 13

14 5.1 Elevernes trivsel Den nationale trivselstest fra foråret 2015 viser, at eleverne på Tved Skole på mange måder trives rigtig godt. Derfor er der altid opmærksomhedspunkter, der giver anledning til reflektioner ifht. at øge elevernes trivsel. En trivselstest er et øjebliksbillede. Der kommer nye elever til, de bliver ældre, der er nye gruppedynamikker etc. Vi er mest optaget af at sammenligne udviklingen i trivslen på Tved Skole med os selv, derfor har vi foretaget flere test Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 73% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 26% 67% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 38% 55% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 89% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 14

15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 81% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 25% 69% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 45% 9% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Når der er èn elev der ikke er glad for sin klasse, føler sig alene eller bliver drillet, så er det en for meget. Men ellers er det glædeligt, at vi ligger fint, og at 89 % af eleverne i indskolingen er glade for deres lærere, da vi ved fra forskning, at relationen er betydningsfuld ift. indlæring. 15

16 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,3 Faglig trivsel 3,7 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,6 Ro og orden 3,7 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 16

17 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 71% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 50% 44% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 58% 26% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 56% 38% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

18 5.2 Fravær På Tved Skole følger vi nøje med i elevernes fravær. Vi følger op med samtaler med forældrene, og andre tiltag hvis fraværet bliver for højt Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,8 1,2 Skolen, 2013/14 3,7 1,3 Skolen, 2012/13 3,7 1,2 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 6 INKLUSION Tved Skole vægter inklusion højt. Alle ansatte på Tved Skole har en anerkendende tilgang til eleverne, og det er væsentligt ifht. inklusion. Desuden er der et stærkt beredskab både ifht. faglig- og social inklusion.. Skolen har følgende særlige initiativer Der er ansat en afdelingsleder med ansvar for inklusionsområdet. Der er ansat en socialpædagog på fuld tid i skoletiden - han er uddannet som inklusionsvejleder og har netop afsluttet en konfliktmægleruddannelse. Der er en Familieklasse på skolen en gang om ugen. Her deltager ca. 20 familier årligt, og der arbejdes med at eleverne bliver inkluderet. Der er ansat pædagoger i indskolingen til at støtte eleverne socialt, følelsesmæssigt og øge trivslen i klasserne. Desuden til at varetage særlige inklusionsopgaver i fht. børn med uro, angst, renlighedsproblemer, medicinering mv. En række uddannede vejledere. Prioritering af kurser i klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer. Der har desuden været afsat et antal fleksible inklusionslektioner på hver årgang til varetagelse af hhv. specialundervisning i dansk og matematik, dansk som andetsprog og støtte til elever med behov for støtte i fht. Adfærd, Kontakt og Trivsel. Timerne læses så vidt muligt af uddannet personale på de forskellige områder, samtidig med at det som hovedregel vægtes højt, at inklusionslærere og pædagoger har tæt tilknytning til de klasser, de har inklusion i. Der er dog et særligt uddannet inklusionspersonale, der har forløb i klasser på hele skolen efter behov (dansk- og matematikvejledere, læsevejleder, DSA-vejleder). Socialpædagogens indsatser ligger ud over disse inklusionstimer. Han arbejder i alle klasser med forløb i social træning, læringskultur og trivselsarbejde. En dag om ugen er socialpædagogen fast i Familieklassen. Desuden arbejder han løbende med nedenstående, både forebyggende og når behovet opstår: Pige- og drengegrupper (gruppesamtaler), konfliktløsning og -mægling, individuelle samtaler med elever i krise eller med behov for støttende samtaler ( f.eks. pga. skilsmisse, ensomhed, sygdom/alkohol/vold i familien, mobning, omsorgssvigt, dårlig trivsel), rådgivning og vejledning af kolleger (ifht. klasserumsledelse, gruppedynamik, opbygning af en god læringskultur og trivsel i klassen), udvidet forældresamarbejde, samarbejde med juniorklubber, fritidsorganisationer ifht. elever med særlige behov. Afdelingslederen for inklusion er blevet oprettet som fuld stilling for at sikre en velorganiseret indsats i fht. de mange inklusionsopgaver på skolen og for at fastholde og videreudvikle et godt og stabilt samarbejde med PPR og Familieafdelingen i en tid med mange forandringer. Afdelingslederen indgår i ledelsesteamet, men har følgende særskilte ansvarsområder: Organisering og fordeling af inklusionstimerne i klasserne udfra elevernes behov. Leder af Familieklassen og konsulent i denne én dag om ugen. Leder af Tværfaglig gruppe/kim. Tovholder i fht. PPRindstillinger, underretninger/skoleudtalelser til Familieafdelingen, herunder vejledning af personalet om udfærdigelse af diverse dokumenter. Deltager i møder, udfærdiger handleplan og følger op efter behov. Indkaldelse til dialogbaserede underretninger samt ansvar for referat, handleplan og opfølgning. Tovholder i fht. samarbejde med andre skoletilbud i forb.m. såvel ind- som udslusning af elever. I har det primært været Centerafdelingen, specialklasserne, modtageklasserne og Heldagsskolen. Deltager i netværksmøder og har et løbende samarbejde med Svendborg Juniorklub (Holbøllsminde og Værestedet) og boligområdet Skovparken. Samarbejdet gælder både på det organisatoriske plan og i fht. enkelte elever/familier med særlige behov. Daglig kontakt med elever og forældre med særlige behov samt løbende vejledning af personalet i fht. inklusionsindsatser. 19

20 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 20

21 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning. Når der er et fald i kompetencedækningen på Tved Skole fra skoleåret 2013/14 til 2014/15, så skyldes det, at vi har skærpet kravene til kompetencedækning. 7.1 Kompetencedækning Den nye skolreform fra august 2014 og kompetencedækning Med den nye reforms målsætning om, at der i alle fag fra 2020 kun skal undervises af lærere, der er linjefags uddannede, så er der på Tved Skole sat yderligere fokus på dette: En række lærere har fået/ er påbegyndt uddannelse i linjefag. I 2014 /15 har 2 lærere fået linjefag i historie og 2 lærere har fået linjefag i kristendom. I skoleåret 2015/16 er der 5 lærere der er i gang med at tage linjegfag i matematik. Der har været mulighed for, at ansætte lærere med nogle af de linjefag der er brug for / mangler på Tved Skole. Der er lavet en kompetenceafdækning af hver enkelt lærer. Der er ændret i fagfordelingen, sådan at linjefagskompetencen har en større vægt end kendskabet til klassen. De lærere der underviser i fag, som de ikke har linjefag i, de tilbydes linjefag Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 66% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 78% 78% 81% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Når der er et fald i kompetencedækningen fra 2013/14 til 2014/15, så skyldes det flg.: i vurderingen af kompetencedækningen, der vægtes det om læreren har linjefag i det pågældende fag det er ikke længere nok, at man har en række kurser samt en lang undervisnings erfaring i et fag. 21

22 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 72% 73% 88% 88% Tysk 88% 100% Fransk 20% 84% Kristendomskundskab 29% 32% Matematik 62% 81% Natur/teknik 55% 65% Idræt Musik 75% 81% 87% 87% Billedkunst 44% 73% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 50% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 84% 2. Klasse 64% 72% 3. Klasse 4. Klasse 70% 76% 75% 86% 5. Klasse 42% 75% 6. Klasse 53% 76% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

23 Som nævnt i indledningen, så arbejdes der målrettet med at øge kompetencedækningen på alle klasstrin. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 99% 25,6% 19,9% Skolen, 2013/ % 98% 19,6% 11,4% Skolen, 2012/ % 98% 22,5% 16,6% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

24 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 24

25 8.1 Samlet status på skoleniveau Der er forskellige steder i denne rapport kommenteret på de kommunale mål og indsatsområder. Derfor vil der i dette afsnit primært blive kommenteret på IT og digitalisering, idet der ellers ikkke er kommenteret på dette Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,4 3,8 4,1 Inklusion 3,4 3,9 3,9 IT/digitalisering 3,4 3,5 4,3 Læring 3,2 3,7 4,3 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. På Tved Skole er der arbejdet målrettet med en række af ovennævnte forhold, og det er baggrunden for, at vi vurderer os på en højere skala i 2015 end i

26 8.2 Vision for Folkeskolen Der er på Tved Skole arbejdet med vision for folkeskolen på forskellig vis. Det vil kræve et fortsat og konstant fokus, at kunne leve op til visionen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau Vision, samlet 3,4 3,8 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,5 3,8 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,5 4,3 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 4,0 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26

27 8.3 Inklusion Der er andetsteds i kvalitetsrapporten skrevet en del om inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Inklusion, samlet 3,4 3,9 4,0 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 4,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,7 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Når vi har vurderet os selv så højt, så skyldes det, at vi har arbejdet meget med inklusion. Men der er stadig mange muligheder for optimering. 27

28 8.4 IT/digitalisering IT / Digitalisering IT indledning. I skoleåret 2013/14 investerede skolen i 150 Chrome Books til eleverne. Investeringen var en del af implementeringen af BYOD. Nu et år efter, kan vi se effekten af denne investering. Elever (og lærere) bruger mindre tid på digitale udfordringer så som computer opstart, software opdateringer, osv. Grundlæggende er vores IT kapacitet blevet mere stabil og driftsikker. Dette har betydet mere tid til at fokusere på pædagogisk, didaktisk og innovativ IT på skolen. IT i undervisningen. På elevplan arbejdes der mere og mere med Google Drev, hvor bl.a. documents bruges intenst. Udover Google platformen, arbejdes der med flere forskellige applikationer indenfor matematik dansk, sprogundervisning, m.fl. På indskolingsniveau arbejdes der med Ipads hvor applikationerne er mere børnevenlige/læsevenlige. Som oplæsningsprogram er skolen gået over til et nyt system fra WixKids. Programmet er online baseret og kan bruges på alle tablets, OS systemer og Windows. I flere klasser arbejdes der med AV materiale. IT som kommunikationsmiddel. Skolen arbejder på alle intra platforme dvs. lærerintra, elevintra og forældreintra. Lærerintra er en kommunikations platform for hele skolens personale. Den bruges meget. På sigt arbejder skolen på at udvide platformen til et Dashboard en platform hvor man tilgår andre systemer og hvor fra man kan trække data. Forældreintra benyttes af hovedparten af skolens forældre. Det bruges til vigtig kommunikation imellem skole og hjem. Elevintra anvendes på alle klassetrin, dog fortrinsvis på mellemtrinnet. Her kan eleven bl.a. se lektier, beskeder fra lærerne, m.m. IT strategi fremadrettet. I slutningen af året brugte vi tid på at evaluere vores digitale læringsrum /undervisningslokaler. Skolens projektorer og tavler bruges dagligt, hvilket giver dem et naturligt slid. I den forbindelse overvejer vi stadig om det er e-tavler, vi skal investere i fremadrettet. Brug af de sociale medier i undervisningen, er et opmærksomhedspunkt. Flere af vores elever bruger Facebook, Snapchat, Instagram osv. Hvordan lærerne kan bruge disse elevfærdigheder i undervisningen, er et opmærksomhedspunkt. 28

29 8.4.1 Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,9 IT/digitalisering, samlet 3,4 3,5 4,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

30 8.5 Læring På Tved Skole er der fokus på, at eleverne skal lære så meget som muligt. Der samarbejdes i hhv. klasseteam, årgangsteam, fagteam samt afdelingsteam om, at alle elever skal blive så dygtige de kan. Ledelsen har fokus på elevernes læring. Der er i skoleåret 2014/15 brugt mange resurser på videreuddannelse ifht. at kunne leve op til intentionerne i folkeskolereformen, herunder at øge elevernes læring. Der er både bevilget kortere og længere kurser til hhv. resursepersoner samt øvrige ansatte. Den enkelte lærer og pædagog har fokus på den enkelte elevs læring Der arbejdes med læringsmål og Forenklede Fælles Mål 30

31 8.5.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 4,3 Læring, samlet 3,2 3,7 4,0 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,5 4,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,3 3,8 4,0 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,7 5,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 31

32 8.6 Sundhed/Trivsel Der er generelt fokus på elevrnes trivsel og sundhed på Tved Skole. 32

33 8.6.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 4,3 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 4,6 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 5,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 33

34 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Tved Skole har flg. bemærkninger til Tved Skoles Kvalitetsrapport: Skolebestyrelsen har valgt at udtale sig om flg.: Resultater i dansk og matematik ved de nationale test: På Tved Skole arbejder vi systematisk med, at hæve elevernes resultater ved de nationale test i hhv. dansk og matematik. Der er i skoleåret 2014/15 sat en række nye tiltag i gang, og de har gjort en forskel. Det vigtigste er, at den enkelte elev gør fremskridt. Det er mere vigtigt, end at vi sammenligner os med udviklingen i kommunen, idet der er mange forhold der gør sig gældende. F.eks. når vi i løbet af et par år har modtaget 12 nye elever på en enkelt årgang, fra hhv. privatskoler og specialskoler, hvor der ikke har været fokus på test. Skolebestyrelsen synes at det er godt, at vi på skolen har sat fokus på at inddrage forældrene ifht. optimering af elevernes faglige niveau. Det har været en god idé, at orientere alle forældre om de nationale test på fælles forældremøder for hhv. indskolingen og mellemtrinnet. Det, at forældrene fik gennemgået eksempler på opgaver fra de nationale test, har været positivt og ser ud til at have øget forældrenes opmærksomhed på at gøre eleverne dygtigere. Trivsel og inklusion Tved Skole har meget fokus på eleverne trivsel. Det har betydet, at Tved Skole har placeret sig godt i hhv. DCUM s trivselsundersøgelse samt i den landsdækkende nationale trivselstest. Begge test er udført i skoleåret 2014/15. Det skyldes en stor indsats fra professionelle. Særlige tiltag med en Familieklasse, en leder af inklusion, en socialpædagog på fuld tid i skoletiden mm. Skolebestyrelsen og forældrene har også været inddraget i dette arbejde bl.a ifm. udarbejdelse af et Ordens- og Værdireglsæt. Skolebestyrelsen synes det er dejligt, at den omfattende indsats ifht. trivsel og test udmønter sig et fint resultat ifht. den landsdækkende test. 34

35 1