KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD PRÆSENTATION AF SKOLEN SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING RESULTATER... 6 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test... 7 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test... 9 Andel af elever med dårlige' resultater i de nationale test Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus TRIVSEL Trivsel i klasse Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Side 2 af 27

3 1. FORORD Borgerskolens ledelse og skolebestyrelse har i samarbejde udarbejdet en 5-årig strategiplan for år I strategiplanen står følgende forord: Denne strategi lægger de overordnede linjer for, hvordan vi ønsker, at Borgerskolen skal udvikle sig frem til og med Strategien opstiller pejlemærker og mål, som Borgerskolen gerne vil udvikle sig hen imod og realisere løbende over de kommende fem år. Vi har sat os ambitiøse mål. Pejlemærker og mål afføder en række indsatsområder, som vi har prioriteret som vigtige for at komme i mål. Indsatserne skal udmøntes i konkrete initiativer, i løbende handlingsplaner, i tæt dialog med skolens medarbejdere, brugere og øvrige interessenter. Det er vores håb, at strategien kan inspirere til nytænkning og være en ramme for spændende initiativer på skolen og i de relationer og samarbejder, vi har uden for skolen. Derfor inviteres skolens medarbejdere, elever, forældre, politikere, organisationer og virksomheder til at komme med forslag og idéer til initiativer, der kan realiseres og støtte op om Borgerskolens strategi og mål. Kun sammen kan vi gøre Borgerskolen til den mest attraktive skole i Høje-Taastrup Kommune. Den samlede strategiplan findes på Borgerskolens skoleport. Siden udarbejdelsen af strategiplanen er der sket en del - både nationalt, kommunalt og lokalt, der har fået betydning for selve Borgerskolens fundament. På det nationale niveau fik vi i august 2014 Folkeskolereformen, der er blevet en del af Borgerskolens fundament. Borgerskolens mål er således også at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt at styrke tilliden og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. På det kommunale niveau har vi netop fået en ny Børne- og Ungepolitik i Høje-Taastrup Kommune, hvoraf det fremgår, at børn og unge i HTK skal møde læringsmiljøer, der udvikler det 21. århundredes kompetencer. Det vil sige kompetencer i at samarbejde, kommunikere, tænke kreativt og kritisk. På Borgerskolen arbejdes der allerede med det 21. århundredes kompetencer med indretning af nye læringsmiljøer, temauge og inspirationsbesøg. På det lokale niveau har vi på Borgerskolen etableret et samarbejde med True North og Edulab i forbindelse med, at Borgerskolen blev valgt ud som én af 120 skoler fordelt over hele landet, som har de største andele af elever, som er fagligt udfordrede. Skolerne er udvalgt, fordi de set over de sidste tre år har haft en høj andel af elever, der forlader 9. klasse med et lavt fagligt niveau i dansk og matematik (dvs. elever der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik i 9. klasseprøverne). Der er allerede nu klare indikationer på, at eleverne profiterer af indsatsen både de fagligt udfordrede samt fagligt stærke elever. Side 3 af 27

4 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Borgerskolen er en af Taastrups ældste folkeskoler og er fra Skolen har i perioden 2010 til 2013 gennemgået en stor renovering og ombygning. Skolen er beliggende i et roligt og grønt område i Taastrup. Den er 3-sporet med ca. 800 dejlige elever fordelt på 32 klasser samt 10 gruppeordninger. Derudover er der en skolefritidsordning, hvor ca. 250 af skolens elever går. Personaledelen udgør ca. 120 medarbejdere. Skolen har mange faciliteter bl.a. egen idrætshal og drama/musiksal. Borgerskolen er en folkeskole, som skal optage de børn, der bor i skolens distrikt. Derudover er det muligt for elever fra andre skoledistrikter at søge om skolegang på skolen, hvis det er i overensstemmelse med den kommunalt vedtagne skoleplan. Det betyder, at skolen skal kunne rumme den pågældende elev. Børnene er mellem 5 og 6 år, når de starter i børnehaveklasse, og kan gå på skolen til de som årige går ud af 9. klasse. Børn i bh. kl klasse har mulighed for at gå i skolens SFO, hvor der er en kommunal pladsgaranti. Fra 4 til 9. klasse har børnene mulighed for at gå i den lokale klub "Impúlsen". I udskolingen har skolen valgt at organisere sig ud fra en faglokalemodel. Lokalerne skal afspejle de fag, der undervises i. På mellemtrinnet arbejdes der pt. med en justering af faglokalemodellen i retning mod en "Basemodel". Borgerskolen har i skoleåret 2017/18 indgået et samarbejde med UNICEF med henblik på, at skolen bliver en "Børnerettighedscertificeret skole". Side 4 af 27

5 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Borgerskolen har generelt set opnået gode resultater på de områder, der måles på i kvalitetsrapporten. Vores resultater ligger på mange områder over kommunalt gennemsnit og er tilfredsstillende i et overordnet perspektiv. Afgangsprøveresultatet i 2017 var det højeste gennemsnit i de sidste 10 år på Borgerskolen. På trods af dette er skolen udpeget blandt 120 skoler i Danmark, hvor for mange elever ikke opnår et gennemsnit på minimum 4 i dansk og matematik. Skolen har derfor i skoleåret 2017/18 etableret et samarbejde med True North, der skal medføre en forbedring på dette område. Endvidere har skolen også indgået et samarbejde med Edulab, som også skal løfte elever på 9. årgang, der er fagligt udfordrede i matematik. Vores fokus i det kommende år er desuden fortsat på at kvalificere og systematisere læseindsatsen gennem hele skoleforløbet. Vi udvikler stadig vores indsats omkring "Uddannelse til alle" i samarbejde med eksterne partnere - herunder True North, Edulab, Taastrup Ungdomsskole, UTA, RTS og Next. Målet er, at eleverne får det bedst mulige grundlag for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Side 5 af 27

6 4. RESULTATER Borgerskolen har siden sidste kvalitetsrapport opnået det bedste afgangsprøveresultat i de sidste 10 år. Andelen af elever, der får min 02 i dansk og matematik, er steget markant siden skoleåret 2014/15. I forhold til den socioøkonomiske referenceramme ligger vi nu næsten på niveau, hvor vi i skoleåret 2014/15 lå 0,5 under i gennemsnitskarakteren. Borgerskolens elever påbegynder i høj grad ungdomsuddannelse og falder ikke fra. Læseresultaterne på 4. og 6. klassetrin har ledelsens opmærksomhed, og vi har udarbejdet handleplaner for begge årgange, der skal sikre, at vi opnår bedre resultater fremadrettet. Hvad tallene ikke viser er, at vores tidlige læseindsats samt samlede, koordinerede læseindsats på skoleniveau har vist sig at skille sig markant positivt ud i forhold til alle de andre skoler. Dette vil med stor sandsynlighed kunne ses i fremtidige målinger. Matematikresultaterne på 3. og 6. klassetrin ligger meget flot, især 6. klasse har haft en markant fremgang. Trivselsmålingen på klasse viser en tydelig forbedring fra og til 2016/17. Der skal vedvarende arbejdes med trivslen på Borgerskolen. Børnerettighedsrådets målinger og indsatser skal også ses i sammenhæng med trivselsmålingen. Trivselsmålingen på klasse viser også generelt en forbedring fra og til 2016/17.Den største og mest markante fremgang er på ro og orden i klassen, hvilket er yderst positivt. Side 6 af 27

7 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang. Borgerskolen ligger generelt set over det kommunale gennemsnit, i såvel læsning som matematik. 8. årgang ligger meget tæt på 80% med gode resultater i læsning. 4. og 6. årgang ligger noget under de 80% med gode resultater i læsning. Dette har ledelsens opmærksomhed. 2. årgang ligger lige over de 70% i læsning, men markant over det kommunale gennemsnit. I matematik ligger 3. årgang markant over de 80%. 6 årgang ligger på knap 70%, men har et markant forbedret resultat siden sidste måling. Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 7 af 27

8 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint. På 4 og 6 årgang er andelen af de "gode" elever faldet. Dette har ledelsens opmærksomhed. Det skal dog bemærkes, at 6. årgang stadig ligger over testresultatet i 2. klasse og over det kommunale gennemsnit. Udviklingen på 8. klassetrin er særdeles positiv. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 8 af 27

9 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint. Udviklingen af andelen af "gode" elever i matematik må betegnes som særdeles positiv. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget. Læseresultaterne på 4. og 6. årgang har ledelsens opmærksomhed. 8. klasses resultat i læsning og 6. klasses resultat i matematik er særdeles positiv. Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 9 af 27

10 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint. Læseresultaterne på 4. og 6. årgang har ledelsens opmærksomhed. 8. klasses resultat i læsning er særdeles positiv. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint. Udviklingen i matematik er særdeles positiv. Det skal samtidig bemærkes, at andelen af "gode" elever i matematik er steget næsten 20%. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 10 af 27

11 Andel af elever med dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet. Læseresultaterne på 4. og 6. årgang har ledelsens opmærksomhed. 8. klasses resultat i læsning og 6. klasses resultat i matematik er særdeles positiv. Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Ja Kommunen Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint. Læseresultaterne på 4. og 6. årgang har ledelsens opmærksomhed. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange Side 11 af 27

12 på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint. Udviklingen i matematik er særdeles positiv. Det skal samtidig bemærkes, at andelen af "gode" elever i matematik er steget næsten 20%. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 12 af 27

13 5. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag. Set over en årrække er gennemsnittet stigende, og det skal bemærkes, at afgangsprøveresultatet i 2017 ligger som det højeste i de sidste 10 år og over det kommunale gennemsnit. Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,7 6,2 6,8 Skolen, 15/16 6,5 6,3 6,5 Skolen, 14/15 5,4 5,4 5,7 Kommunen, 16/17 6,1 5,8 6,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn. Set over en årrække er gennemsnittet stigende, og det skal bemærkes, at afgangsprøveresultatet i 2017 ligger som det højeste de sidste 10 år og over det kommunale gennemsnit. Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 5,3 7,6 6,1 6,2 5,8 7,4 Skolen, 15/16 6,0 7,0 6,7 5,8 6,5 6,6 Skolen, 14/15 5,6 5,1 6,1 4,0 6,1 5,1 Kommunen, 16/17 5,5 6,9 6,1 5,5 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Side 13 af 27

14 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9. Set over en årrække er gennemsnittet stigende, og det skal bemærkes, at afgangsprøveresultatet i 2017 ligger som det højeste de sidste 10 år og over det kommunale gennemsnit. Vores karaktergennemsnit 2016/2017 ligger tæt på den socioøkonomiske referenceramme. Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 6,8 6,9 Skolen, 15/16 6,5 6,5 Skolen, 14/15 5,7 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik. Kravet for optagelse på en erhvervsuddannelse er 02 i dansk og matematik. Borgerskolen ligger tæt på det kommunale gennemsnit i 2016/2017. Det skal bemærkes, at det er karaktergennemsnittet i 13/14, 14/15 og 15/16, der ligger til grund for udpegningen af Borgerskolen blandt 120 skoler, hvor eleverne ikke klarer et snit på min 4 i dansk og matematik. Der er iværksat indsatser i forlængelse af dette, og der er allerede nu klare indikationer på, at eleverne profiterer af disse indsatser. Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn. Borgerskolens resultater ligger samlet set over kommunens gennemsnit. Side 14 af 27

15 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Side 15 af 27

16 7. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det skal bemærkes at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder i 2013, 2014 og 2015, ligger stabilt på ca.87 til 88% og endvidere over det kommunale gennemsnit. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Side 16 af 27

17 8. TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Andelen af elever, der er glade for deres klasse, er på 2 år steget 17% point. Dette må betegnes som yderst positivt og samtidig over det kommunale gennemsnit. Andelen af elever, der er glade eller meget glade for deres klasse, er 98% i 2016/2017. Føler du dig alene i skolen? Andelen af elever der svarer, at de ikke føler sig alene i skolen, er steget 9% point på to år. Andelen af elever der svarer "tit" er stadig på 10% og over det kommunale snit på 7%. Det er stadig et vigtigt indsatsområde, som vi arbejder målrettet med. Side 17 af 27

18 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Andelen af elever, der svarer, at de tit bliver drillet, er stadig markant lavere en for to år siden og lidt under det kommunale gennemsnit. Det er stadig et vigtigt indsatsområde, som vi arbejder målrettet med. Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er du glad for dine lærere? Elevernes svar ligger på det kommunale gennemsnit og må betegnes som overvejende positivt. Er lærerne gode til at hjælpe dig? Andelen af elever, der svarer "Nej" til, at lærerne er gode til at hjælpe, er igen blevet mindre, hvilket er positivt. Vi ligger dog en anelse under gennemsnittet i kommunen. Side 18 af 27

19 Lærer du noget spændende i skolen? Vi ligger tæt på det kommunale gennemsnit. Side 19 af 27

20 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Andelen af elever, der oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne, er både på Borgerskolen og kommunen generelt højt. Det er et fokuspunkt, der skal arbejdes med. Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 20 af 27

21 9. Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer. Generelt ligger vi på det kommunale gennemsnit. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Den sociale trivsel ligger på niveau med det kommunale gennemsnit. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 21 af 27

22 Faglig trivsel Den faglige trivsel ligger næsten på niveau med det kommunale gennemsnit. Støtte og inspiration Støtte og inspiration ligger en anelse over det kommunale gennemsnit. Ro og orden Vi ligger over det kommunale gennemsnit og har en markant fremgang siden målingen i Punktet har været et aftalestyringspunkt, og der har været arbejdet målrettet med det. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Side 22 af 27

23 10. INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning. Målet På Borgerskolen er inklusionsressourcerne samlet i Læringsmiljøteamet. Målet med læringsmiljøteamet er at bidrage til forudsætningerne for inkluderende sociale og faglige fællesskaber på Borgerskolen. I lyset af læringsmiljøteamets mål er det teamets primære opgave at vejlede, støtte og inspirere børn, lærere, pædagoger, forældre og ledelse til et inkluderende læringsmiljø, hvori det enkelte barn føler sig inkluderet og har succes med at udvikle sine potentialer fagligt, socialt og emotionelt. Inklusionsteamet skal være med til at skabe læringsmiljøer, hvor kerneområderne er inklusion og klasseledelse. Organiseringen Læringsmiljøteamet består af lærere og pædagoger, der alle har en individuel profil. Profilen defineres ud fra den enkelte medarbejders kompetencer. Medarbejderne arbejder som udgangspunkt med sager, der ligger inden for deres særlige kompetenceområder, og de holder sig opdateret inden for deres kompetenceområder via artikler, litteratur, kurser, videreuddannelse m.m. Hovedområderne er dansk, matematik, DSA og AKT. Læringsmiljøteamet har tre koordinatorer, der har ansvaret for den daglige ledelse af teamet - herunder: Udarbejdelse af procedurer, planlægning af arbejdet, overblik over eksisterende sager, indsamling af skriftlig dokumentation, samarbejde med skolens ledelse, psykologer, ressourcepersoner, oplæg om inklusion, konfliktløsning og klasseledelse m.v. Vi forstår nedenstående diagram som en oversigt vedrørende antal elever i gruppeordningen Antal elever Procent Skolen, 16/ ,2% Skolen, 15/ ,7% Skolen, 14/ ,3% Kommunen, 16/ ,1% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Side 23 af 27

24 11. KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning. Kompetenceafdækningen er et udtryk for, i hvor høj grad lærerne er linjefagsuddannet i de fag, de underviser i. Det skal dog bemærkes, at personale på Borgerskolen, der underviser i et fag, de ikke har linjefag i, har erhvervet kompetencen på anden vis. Vi ligger markant over det kommunale gennemsnit. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17. Vi ligger markant over det kommunale gennemsnit og har på mange fag en dækningsgrad på 100%. Side 24 af 27

25 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Side 25 af 27

26 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17. Vi ligger markant over det kommunale gennemsnit, og særlig højt i udskolingen. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Side 26 af 27

27 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Kommentarer til Kvalitetsrapporten 16/17 fra skolebestyrelsen på Borgerskolen Borgerskolens skolebestyrelse har et godt og dynamisk samarbejde med skolens ledelse. Begge parter er fokuseret og koncentreret om at bruge den 5-årige strategiplan med alle dens mål og pejlemærker som et vigtigt værktøj til udvikling og dygtiggørelse. Med strategiplanen i mente er bestyrelsen, sammen med ledelsen, ekstra opmærksom på Borgerskolens placering på listen over de 120 udvalgte skoler, der har den største andel af fagligt udfordrede elever. Bestyrelsen følger og ønsker at der fortsat er øget opmærksomhed på relevante klassetrin. Både hvad angår trivsel og faglig udvikling. Ønsket er klart at resultaterne/elevpræstationerne også viser sig positivt i FA. Bestyrelsen bakker op om de aftaler og indsatser ledelsen har lavet/sat i gang på enkelte årgange. Vi er vidende om at det skal have sin tid for at slå ordenligt igennem, og følger udviklingen tæt. Sb vil gerne rose og anerkende fremgang og positiv udvikling på følgende områder: Det giver stor tilfredshed at afgangsresultaterne for dette års 9. Klasser er det højeste i 10 år. Vi håber at de kommende årgange kan holde dette høje niveau, men er også vidende om at, der til stadighed vil være udsving mellem de enkelte årgange af afgangselever. SB vil gerne bemærke og rose for 6. klasses udvikling i matematik og 8. klasses udvikling i Dansk, læsning i kategorien andel af de allerdygtigste. Det er også glædeligt at se at andelen af elever i indskolingen som er glade for deres klasse er steget så meget over en tre årig periode. Borgerskolen er i skoleåret 17/18 startet på rejsen mod at blive en Rettighedsskole under UNICEF. I den forbindelse er der lavet udvidet trivselsundersøgelser og deraf handleplaner. Det er vores forventning at vi vil kunne se en positiv afsmitning i fremtidige kvalitetsrapporter, efter disse tiltag. Borgerskolens SB har tidligere udtalt sig undrende om databehandlingen i kvalitetsrapporterne. Igen i år vil vi pege på flere områder som savner fyldestgørende data: Overgang til ungdomsuddannelse syntes at give et spinkelt billede af udviklingen. Vi kunne ønske os en graf som viste tal med status efter 24 måneder, samt et billede på om der var tale om beskæftigelse i job eller uddannelse, for den enkelte elev. Graferne for trivsel giver fint et billede af skolens og kommunens status, men vi vil gerne ønske en graf som også tog landsgennemsnittet med. Kompetencedækning giver en fin status på den fagfaglige dækning, men den store rolle som det pædagogiske personale spiller i folkeskolens dagligdag kan det undre at der ikke også findes en graf som viser status på kompetencedækningen på det pædagogiske personale på skolen, i kommunen, på landsplan. Vi undres over at det er et skema som måler ud fra karakteren 02 og ikke karakteren 4, som vil blive det fremtidige pejlemærke. Endelig må vi konstatere, at gruppeordningen fortsat ikke er konsekvent repræsenteret i datamaterialet. Side 27 af 27