KVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer 3.2. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber 3.3. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Sprog 4.3. Læseresultater for 1. og 2. årgang 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse 5.2. Trivsel i klasse 5.3. Fravær 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 7.2. Udgifter til folkeskolen pr. elev (netto) 7.3. Elevtal 8. KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1. Samlet status på skoleniveau 8.2. Faglige, personlige og relationelle potentialer 8.3. Fællesskaber 8.4. Viden 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 1. FORORD Kvalitetsrapporten i Silkeborg kommune er et centralt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/17 skal, i lighed med den seneste rapport for 2014/15, bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporten er derfor rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Et datagrundlag som består af en lang række forskellige data. En uddybning af datagrundlaget kan læses i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition, at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en læringssamtale mellem skolens ledelse og forvaltningen skolechef og områdeleder, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport.

4 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Gjern Skole har værdierne "Nysgerrighed" og "Fællesskab", og bruger dem aktivt i mange sammenhænge. Vi vil gerne have, at de børn som skal videre fra Gjern Skole efter 6. klasse er nysgerrige på sig selv, på hinanden, på livet og på læring. Mens børnene er på Gjern Skole, arbejder vi med forpligtende fællesskaber i et mangfoldigt perspektiv, og på skolen vil man således møde børnene i egne klasser, sammen med venskabsklasser, i samarbejde med lokalsamfundet, på tværs af hele skolen i fagdage og forskellige traditioner, i legepatrulje-aktiviteter i skolens pauser og i hele skolefællesskabet - fx til den daglige morgensang. I personalegruppen arbejder vi fokuseret med fællesskab i en forståelse af, at vi (lærere, pædagoger og ledelse) er fælles ansvarlige for, at børnenes skoledag, og personalets arbejdsdag, bliver så god som mulig for alle parter. Vi øver os også i at være nysgerrige, det være sig i relationen til det enkelte barn, i den måde vi holder pædagogiske møder på, og i vores fælles indsatser på skolen. Vi er nysgerrige på om vi er nysgerrige! I samarbejdet med skolens forældre har vi ligeledes fællesskabet i spil. Både når skolebestyrelsen i samarbejde med skolens forældreråd planlægger og gennemfører julearrangement for alle, og når vi mødes med forældre i 0. klasse til workshop om de kommende 7 års samarbejde. Vi sætter ord på hvordan nysgerrighed på børnene, på hinanden som forældre og på skolen kan skabe læring og udvikling. Gjern Skole har 155 elever på klasse - én klasse på hver årgang. Skolen består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Fritidsdelen rummer både SFO og klub, og er fysisk placeret i Gjern Kultur- og Idrætscenter ved siden af skolen. Der er 9 lærere og en børnehaveklasseleder ansat, og 9 pædagoger/pædagogmedhjælpere/praktiske hjælpere ansat på forskellige timetal. Skolen har en skoleleder og en pædagogisk leder - den pædagogiske leder har også opgaver i undervisning og fritid. Derudover deler skolen sekretær med Voel Skole.

5 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Skolen er på mange måder rigtig godt kørende ift. at skabe læringsmiljøer, som sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Der arbejdes systematisk med især læseområdet, hvor der har været holdt læsekonferencer og opfølgende møder med dansklæreren. Vi er opmærksomme på de data vi anvender i arbejdet, og arbejder med en bred forståelse af data. De nationale test, som fylder meget i nærværende kvalitetsrapport, er kun en meget lille del af de data vi bruger - vi supplerer med strukturerede iagttagelser og testmateriale fra Hogrefe, som i vores optik har et mere nuanceret syn på elevens kompetencer, som indtænker tidsperspektivet, og som er lavet og afprøvet af fagfolk. Som noget nyt i år, er hele teamet koblet på ovenstående med en indsats omkring den kommunale strategi for sprog. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed på tværs af fagene og i fritidsdelen, og afholdes læringssamtaler, hvor vejleder og leder deltager sammen med de enkelte team. Der er taget hul på arbejdet med skabelsen af en åben vejledningskultur - og som led heri har vi igangsat uddannelse af en matematikvejleder. Skolens ledelse opstiller ikke mål for skolens faglige resultater, men til gengæld arbejdes der løbende med folkeskolens formål, de nationale mål og formålene for fag, tværgående emner og obligatoriske emner. For i endnu højere grad at lykkes med dette overordnede mål, er vi for alvor gået i gang med de elementer der kendetegner arbejdet i Professionelle Læringsfællesskaber. Vores implementeringsteam har præsenteret deres eksemplariske forløb, hvor synlige mål og progression, et bredt databegreb, læringscirklen, feedbacksamtaler mv. blev vitaliseret, og efterfølgende er alle klasseteam og team fritid blevet stillet en PLF-opgave, hvor de skal igennem en tilsvarende proces - med ledelse og vejledning tæt på. Vi har struktureret vores dagligdag, så der på årgang er klassepædagoger. Den understøttende undervisning figurerer ikke særskilt på skemaet, men er i stedet lagt til de obligatoriske fag. Det betyder, at vi (dog kun i et mindre omfang) kan lykkes med at være to voksne i lokalet af gangen, hvilket giver de professionelle muligheder for at lave de allerbedste løsninger helt tæt på børnene. I forhold til vores møder om børn som er udfordrede fagligt eller trivselsmæssigt, så er vi i afprøvning af en mere fleksibel model omkring samarbejdet med PPR, hvor skolens PPR-psykolog er til stede tæt på personalet i en åben rådgivning. Slutteligt skal nævnes, at vi har haft gang i et lokalt udviklingsprojekt i lokalsamfundet i Gjern, "Naturby Gjern". Det har bl.a. kastet et samarbejde med et arkitektfirma af sig, som er i gang med at skitsere en plan for udvikling af skolens udendørs læringsmiljøer. I øvrigt en plan, som nogle af eleverne fra skolen har været med til at generere ideer til.

6 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber "Fællesskab" er en af de grundlæggende værdier på Gjern Skole. Vi er meget opmærksomme på, at vi på vores lille skole skal bringe børnene i forskellige fællesskaber - både på og udenfor skolen. På skolen har vi det helt nære klassefællesskab, men også venskabsklasserne, skoleårets traditioner (både dem der følger årstiderne og dem som har et tydeligt pædagogisk udgangspunkt) og hele skolens fællesskab. Som lille skole i et lokalsamfund har vi også fokus på det fællesskab vi indgår i i kraft heraf. Samarbejdet med børnehaverne, med plejehjemmet, vores klasse har nu udlånstid i Gjern Bibliotek, skolens forældres opbakning til skolen, åben morgensang for hele lokalområdet, fælles arrangementer med skolerne i det forpligtende samarbejde og deltagelse i ting planlagt af øvrige organisationer i Silkeborg Kommune. Trivselsundersøgelsernes resultater er rigtig fine, og det kan aflæses, at skolen har stor vægt på fællesskaber og trygge læringsmiljøer. Generelt trives børnene på skolen både ift. faglig og social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden. Dykker vi lidt ned i data, er der særligt ét område, som springer lidt i øjnene. Selvom resultaterne for elevernes medbestemmelse er en kende bedre end tidligere, og end kommunens resultater, så er der stor plads til forbedring - og det har vi fokus på. Af tiltag i forhold til dette område kan bl.a. nævnes: - Der eksperimenteres med ugeskemarevolutionen i nogle af skolens klasser - Der er fokus på elevrådets reelle medindflydelse og beslutningskompetence - Der afholdes samtaler mellem ledelse og team, hvor trivselsundersøgelsens resultater drøftes, og hvor klasseteamet sætter mål for den enkelte klasse. - Der er for nogle af timerne i understøttende undervisning indført valgfag i klasse, hvor eleverne har haft indflydelse på det faglige udbud, og selv vælger 4 fag, som kører i 10 uger. Gjern Skole er en af de skoler, som endnu ikke har udarbejdet den obligatoriske antimobbestrategi. Dette arbejde er netop igangsat i skolens bestyrelse, og forventes at være landet inden udgangen af skoleåret 2017/ Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Skolens personale er som nævnt i fuld gang med kompetenceløftet omkring professionelle læringsfællesskaber. Derudover har vi valgt at prioritere uddannelsen af en matematikvejleder, som i indeværende skoleår tager to moduler på diplomuddannelsen. Vores data peger på et behov for efteruddannelse i interventionstiltag over for elever med særlige behov - både hos lærere og pædagoger. Set i lyset af hvor få resurser vi har til at løse opgaverne omkring særligt udfordrede elever, så er det forståeligt at personalet føler de mangler kompetencer på området. Den store inklusionsindsats i Silkeborg Kommune ligger en håndfuld år tilbage nu, så måske er det ved tid igen at sætte ind.

7 Vi har i år som noget nyt en medarbejder, som har arbejdet med skolens tosprogede elever i sin opgaveportefølje, og har indledt et tættere samarbejde med videnscenter for sproglig, kulturel og social integration. I det hele taget har vi blik for kommunens nye videncentre, og hvordan tiltag og kompetencer disse steder kommer i spil på Gjern Skole, til gavn for skolens elever. Vi arbejder på udvikling af en model, hvor videncentrene tænkes ind i vores lokale PLC (pædagogisk læringscenter), og ses i sammenhæng med PLFprojektet. Et af de steder vi - på trods af opmærksomhed og en række tiltag - stadig har stort udviklingspotentiale, er ift. praksisnær og pædagogisk ledelse og sparring med personalet om praksis. Vi har taget nogle gode skridt ind i området, men har endnu ikke fundet den helt rette model ift. systematik og målrettethed.

8 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen - Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

9 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

10 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Nej - Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

11 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

12 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Nej - Nej Kommunen Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Følgende forhold og omstændigheder for vores 6. klasse, som gik ud af skolen i 16/17 vurderes at spille ind for deres resultater, som umiddelbart ikke ser så gode ud: En del lærerskifter som følge af ledelsessituationen på skolen En klasse, som har haft stort behov for at arbejde med trivselselementer og trivselsfremmende tiltag og dermed tilegnet sig kompetencer, som ikke fremgår af de nationale test Elevafgang (4 elever = 18%) til privatskole efter 5.

14 4.2. Sprog Antal sprogvurderede børn i børnehaveklassen Sprogvurderet gruppetest Sprogvurderet individuel test Samlet 24 0 Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret Der inkluderes kun data for elever med Organisering Kommunal eller Ikke oplyst. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderingsscore fordelt på indsatsgrupper Kilde: Rambøll Sprog

15 4.3. Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve 1" - 1. årgang 2016/17 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering/elite Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Elever i alt Gjern Skole 2 11,8% 2 11,8% 9 52,9% 4 23,5% 17 Total 94 9,1% ,0% ,6% ,3% 1036 Kilde: Kommunens egen indberetning. Læseresultater - "ordlæseprøve 2" - 2. årgang 2016/17 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering/elite Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Elever i alt Gjern Skole 1 3,6% 8 28,6% 13 46,4% 6 21,4% 28 Total 72 7,1% ,0% ,4% ,5% 1018 Kilde: Kommunens egen indberetning.

16 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

17 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig?

18 Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

19 5.2. Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel

20 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

21 Trivselsundersøgelserne for både indskolingen og mellemtrinnet ser generelt gode ud. Tiltag ift. større elevmedbestemmelse er nævnt i sammenfatningen under punkt 3.2. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent, opdelt på fraværtype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

22 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Tallene er ikke retvisende. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

23 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Elevtal Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Drenge Piger Skolen, 16/ ,8% 96,1% Skolen, 15/ ,9% 97,2% Skolen, 14/ ,0% 97,1% Kommunen, 16/ Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

24 Andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 16/ Skolen, 15/ Skolen, 14/ Kommunen, 16/ ,3% Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

25 8. KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1. Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål og indsatsområder Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret Faglige, personlige og relationelle potentialer Resultater for 'Faglige, personlige og relationelle potentialer' opdelt på delmål Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret

26 8.3. Fællesskaber Resultater for 'Fællesskaber' opdelt på delmål Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret Viden Resultater for 'Viden' opdelt på delmål Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret

27 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Det er skolebestyrelsens indtryk, at der arbejdes godt med de nationale og kommunale målsætninger på Gjern Skole. Den nuværende skolebestyrelse tiltrådte ekstraordinært i april måned 2016, idet den gamle bestyrelse trak sig. Vi har i vores siddende periode været i gang med et større revideringsarbejde af samtlige principper på skolen, hvoraf nogle hverken var gældende eller relevante længere. Processen har givet os et godt indblik i, hvordan personale og ledelse arbejder, men også indblik i en skole, som er i udvikling. I arbejdet med analyse af resultaterne i indeværende kvalitetsrapport får vi trang til at gå tættere på resultaterne fra vores afgående 6. klasse, som springer lidt i øjnene. I den siddende bestyrelses tid har det løbende været drøftet, at vi har elever, som forlader skolen efter 5. klasse. Ofte elever, som har været skrevet op til privatskole efter 6. klasse, og som ifølge forældrene i løbet af 5. klasse bliver kontaktet af privatskolen med besked om at skifte efter 5., hvis pladsen skal garanteres. Det er meget ærgerligt for Gjern Skole, hvis det faktisk er tilfældet, at tingene foregår på den måde. I samme ombæring vil vi nævne, at det samarbejde vi har med Sorring og Fårvang Skoler i vores forpligtende samarbejde fra vores perspektiv fungerer rigtig godt. Det samarbejde har stor betydning når vores børn skal fortsætte sammen fra 7. klasse på Fårvang Skole - det gør overgangen nemmere. Slutteligt vil vi nævne, at vi glædes over de politiske udmeldinger i forbindelse med kommunalvalget udmeldinger som lød på tværs af samtlige partier. En bedre økonomisk ramme til Gjern Skole, vil kunne være medvirkende til, at skolen i endnu højere grad lykkes med sin opgave. Forældrene på Gjern Skole har stor tillid til skolens pædagogiske personale (jf. det tredje nationale mål), men vi ved også at de løber stærkt og mangler tid i hverdagen, både til arbejdet med vores børn, og til arbejdet med fordybelse i de pædagogiske processer. På skolebestyrelsens vegne, Susanne Thuesen formand