PROGRAMOPLÆG PROGRAMMATISK DISPONERING APRIL 2011

Transkript

1 PRRAMOPLÆG PRRAMMATISK DISPONERING APRIL 2011

2

3 INDHOLD 1. INTRODTION FORORD INTRODTION - HELHEDSORIENTERET CAMPUSPLANLÆGNING Målsætning Skærpet konkurrence Hvad kendetegner et godt campusområde? Metode EN DIALBASERET MODNINGSPROCES En proces i to faser Fase 1 - Lokalisering Fase 2 - Rumprogram Konklusion RUMLIG ORGANISERING EN HELHEDSORIENTERET VISION - PÅ FLERE NIVEAUER Vision 1 - en del af byen Vision 2 - tilpasningsdygtig og robust Vision 3 rum til alle, mange og få Vision 4 hver for sig og samlet Vision 5 både og INTERVIEWS / BEHOV ØNSKER Runde 1 & 2 - status quo samt ønsker Runde 3 - tværprofesionelle referencegrupper Runde 4 - specificeringer KONKLUSION Runde 5 - rumligt organisationsdiagram RUMPRRAM INTRO Indledning og referencer Værktøjer Case 1-3 Systematisering og modulering Rumbeskrivelser REGNEARK Intro, brutto/netto Arealfordeling Regneark

4 4

5 1 INTRODTION FORORD Velkomst ved Laust Joen Jacobsen INTRODTION - HELHEDSORIENTERET CAMPUSPLANLÆGNING Målsætning Skærpet konkurrence Hvad kendetegner et godt campusområde Metode EN DIALBASERET MODNINGSPROCES En proces i to faser Fase 1 - lokalisering Fase 2 - rumprogram Konklusion 5

6 FORORD UCC har arbejdet målrettet på at realisere den uddannelsesvision, som blev formuleret for Professionshøjskolen i det strategiske grundlag tilbage i UCC vil understøtte den fremtidige uddannelsesudvikling og videnudvikling ved at samle sine aktiviteter i ét faglig og økonomisk bæredygtig campus centralt i København, der i samspil med UCCs campusløsning i Nordsjælland skal sikre en kvalificeret uddannelsesdækning i Region Hovedstaden. UCC forventer at kunne samle sine aktiviteter i København på Carlsberg. UCC Campus København skal sikre UCC de optimale fysiske rammer, der kan understøtte udviklingen af en stærk videnprofil inden for alle UCCs kernefagligheder. Større fagmiljøer skal sikre en kvalificeret faglig sparring og nye udviklingsmuligheder bl.a. ved at forbedre samspillet mellem anvendt forskning, UCCs forskellige uddannelsesret- ninger og professionernes praksis. UCC skal fremstå som en attraktiv og vigtig samarbejdspartner, både nationalt og internationalt. Samtidig skal campus give UCC de nødvendige nye læringsrum og uddannelsesfaciliteter, der kan imødekomme og udfordre de kommende studerendes forventninger og behov. Til at bistå UCC med forberedelsesarbejdet har vi samarbejdet med tegnestuen JUUL FROST Arkitekter, der periodevis siden 2009 har arbejdet på materialet i denne mappe et materiale, der sammenfatter vores mange visioner og ønsker i et konkret rumprogram. Med dette materiale glæder vi os til at tage næste skridt at bygge et kommende campus i København. Laust Joen Jakobsen - Rektor UCC

7 INTRODTION - HELHEDSORIENTERET CAMPUSPLANLÆGNING Målsætning Målsætningen for dette projekt har været at udvikle et helhedsorienteret campusbyggeri for Professionshøjskolen UCC på én samlet lokalisering. Det fremtidige UCC Campus København skal samle professionshøjskolens eksisterende professionsfagligheder, som på nuværende tidspunkt er spredt over et antal lokaliteter i Storkøbenhavn, i et fælles bygningskompleks på Carlsberg. Derudover er visionen at sætte scenen for et nyt UCC, som med nytænkende rammer tilgodeser moderne og innovative læringsmiljøer. Skærpet konkurrence Professionshøjskoler, universiteter og andre læringsanstalter står, nationalt som internationalt, overfor en ny virkelighed. En virkelighed, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke længere kan være monofunktionelle og autonome læringsmaskiner uden kontakt til omverdenen. Institutionerne og deres tilhørende campusområder bør være levende bydele, der indgår i et samspil med deres kontekst. For uddannelsesinstitutionerne opererer i et konkurrencemiljø, hvor det er en udfordring at tiltrække studerende - et attraktivt og unikt campusområde kan være det, der er med til at attrahere og holde på kommende brugere. Hvad kendetegner et godt campusområde? Kendetegnende for gode campusområder er, at læring og udvikling finder sted overalt og på varierede tidspunkter af døgnet. Dette gælder, hvad enten der er tale om studerende, der om aftenen arbejder med projektopgaver i cafeen, undervisere der forbereder sig på kommende forløb i faglige miljøer eller forskere, der udvikler ny viden i uformelle fora i samspil med studerende og aftagere. Fælles for de formelle som uformelle læringssituationer er, at de sammen skaber en verden af mødesteder, der samlet set er varierende og tiltrækkende for både studerende og ansatte. Helhedsorientering er derfor en af de stærkeste tendenser indenfor campusudvikling. Ved helhedsorienteret udvikling kan campusområder dels blive magneter som brugerne ikke kan løsrive sig fra, samt dels blive steder, som den besøgende har lyst til at udforske. Alt dette influerer positivt på læringsmiljøet og kan gøre det nye campuskompleks til den katalysator, som er med til at brande Professionshøjskolen UCC og tiltrække kommende studerende, undervisere, aftagere og forskere. Metode For at sikre at UCC Campus København udvikles på et helhedsorienteret grundlag er rådgivningen baseret på JUUL FROST Arkitekters campusmetode. Metoden er udviklet på baggrund af Fremtidens Campusområder fra den akademiske landsby til urban universitetshub, der er et udviklingsprojekt, som tegnestuen gennemførte for Universitets og Bygningsstyrelsen i Metoden tilgodeser behov i fire kategorier, hvilket samlet dækker de behov, som UCC Campus Københavns brugere vil møde i deres dagligdag (se nedenstående for uddybning). DE FIRE BEHOVSKATEGORIER De bygningsmæssige/funktionelle behov De bygningsmæssige/funktionelle behov dækker de bebyggelsesmæssige strukturer, former af bygninger og funktioner der forefindes i et undervisnings- og forskningsmiljø. Det inkluderer organiseringen mellem de enkelte fag og uddannelser, campus områdets hierarki og zoneinddelinger samt den mangfoldighed af funktioner og programmer, der præger et campusområde. De sociale behov De sociale behov relaterer sig til det ikke-akademiske liv, der finder sted på et campusområde, det være i form af sociale programmer, der tilfredsstiller andre behov end de faglige. Kategorien indebærer de ikke formålsbestemte rum, der etablerer uformelle møder på tværs af læringsmiljøet. De læringsmæssige behov De læringsmæssige behov forholder sig til rammerne for undervisnings- og forskningsmiljøet. Hvilke læringsformer er repræsenterede, og hvilke rum foregår læringen i? Er der priæmrt tale om klasselokaler, eller forefindes der også rum som tilgodeser andre former for læring? Er der tale om udpræget formel læring - eller foregår der uformel læring uden for rammerne? De bymæssige behov De bymæssige behov analyserer rummet mellem husene og campusområdets relation til omgivelserne. Det indebærer anvendelsen af udearealer og graden af bymæssige situationer på campusområdet. Er der rum for uformelle ophold, uprogrammerede pladser og er campusområdet aktivt disponeret, så der skabes udveksling på tværs af bygningerne?

8 EN DIALBASERET MODNINGSSPROCES En proces i to faser JUUL FROST Arkitekters rådgivningsarbejde har kortlagt og formuleret UCCs behov for et ny samlet Campus København. Det har været en modningsproces, hvor tegnestuen har hjulpet UCC med at forstå kompleksiteten af den store opgave det er, at bygge et nyt uddannelsesdomicil. Kriteriet har været at kvalificere det kommende byggeri gennem dialog med brugerne. Dels for at sikre ejerskab til de mange beslutninger og dels for at sikre, at de endelige beslutninger afspejler den organisation, der flytter ind på det fremtidige campusområde. Processen har været delt op i to overordnede faser, med henholdsvis lokalisering og programmering som fokusområder. Fase 1 Lokalisering LOKALISERING Møder med udviklere, ejendomsmæglere etc Møder med kommuner Udarbejdelse af A3 scenarie-mapper PROCES Workshops med forberedelsesgruppen Busture med direktion etc. til potentielle lokaliteter Studieture med ledelsen til best practice uddannelsesinstitutioner Lokaliseringsfasen fokuserede på at udpege potentielle byggegrunde samt eksisterende bygninger til UCCs fremtidige placering i København: Hvor i byen var der plads til m 2 og hvor kunne UCC se sig selv placeret? En række møder med udviklere og ejendomsmæglere kulminerede i et indsnævret felt af potentielle grunde, som blev afprøvet i en række rumlige scenarier. Valget faldt på Carlsberg. I forbindelse med udpegning af potentielle lokaliteter oprettede UCC en forberedelsesgruppe bestående af undervisere, studerende og administrativt personale. Denne gruppe kvalificerede beslutningsprocesserne via en række workshops, og var på det første kick off møde med til at formulere visionen for det kommende campusbyggeri således: Et kommende, samlet campus skal eksponere de forskellige fagligheder overfor hinanden. Dette står i kontrast til i dag, hvor hver faglighed bor isoleret. Vi vil gerne have rum og rammer, der kan det hele, men er også bekymrede for opløselighed, i den forstand, at alt overlapper og man intet hjemmeområde har (Forberedelsesgruppen juni 2009) Forberedelsesgruppen / KICK OFF Forberedelsesgruppen / studietur Forberedelsesgruppen / besigtigelse af grunde Forberedelsesgruppen / besigtigelse af grunde

9 Fase 2 Rumprogram INTERVIEWS / KORTLÆGNING Runde 1 og 2 interviews, nuværende UCC enheder Runde 3 interviews, tværprofessionelle referencegrupper Runde 4 mailkorrespondance, specificeringer Runde 5 interviews, ledelse og direktion OPSUMMERING / PRODT Udarbejdelse af programoplæg/rumprogram nærværende mappe Fase 2 forholdt sig til de kulturer, fagligheder og funktioner, som skal huses på UCC Campus København, også forstået som campuskompleksets programmatiske indhold. Dette indhold beskrives i dennes mappes rumprogram, i form af en bruttoliste over alle de rum, det kommende UCC skal indeholde. Inputtet til rumprogrammet blev givet ved fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra alle UCCs grunduddannelser, institutter samt administrative enheder. Resultatet er en række portrætter af UCCs enheder, der giver et billede af forskellige men dog yderst sammenfaldende behov og ønsker for et fremtidigt byggeri. De mange indledende fokusgruppeinterviews blev fulgt op af møder i tværfaglige referencegrupper, hvor mulighederne for fremtidigt tværfagligt samarbejde blev formulerede. I runde 4 præciserede udvalgte medarbejdere konkrete krav til de specifikke rum, og afslutningsvis i runde 5 blev det rumlige organisationsdiagram endeligt besluttet. Alle møderækker er dokumenterede her i kapitel 2. Selve rumprogrammet og dertil hørende materiale, er publikationens kapitel 3. Konklusion Denne mappe - et programoplæg - er resultatet af fase 2, og udgør grundlaget for et fremtidigt UCC Campus København. Programoplægget skal bruges som afsæt til byggeprogram og aktstykke, og er et afgørende skridt på vej mod realiseringen af det endelig campusbyggeri. Programoplægget udtrykker Professionshøjskolen UCCs vision om at udvikle et helhedsorienteret campusområde, som med sine kommende rammer vil udgøre et inspirerende og konkurrencedygtigt miljø, i hvilket UCC gennem de næste mange årtier samlet kan vokse og udvikle sig. TIDSPLAN PROCES JANUAR 2009 DECEMBER 2010 APRIL 2011 AUGUST 2015 FASE 1 - LOKALISERING (HVOR) Møder med udviklere, ejendomsmæglere, kommuner etc Udarbejdelse af scenarier Workshops med forberedelsesgruppen Bus- og studieture med direktion og ledelse FASE 2 - PRRAMMERING (HVAD) Fokusgruppeinterviews, Runde 1-5 Udarbejelse af nærværende mappe Juul Frost Arkitekters rådgivningsarbejde BYGGERIET INDFLYTNING

10 FORELÆSNING I DAG KL 12. BASECAMP UNDERVISER- UNVISER & KONSULENTMILJØ 10

11 2 RUMLIG ORGANISERING EN HELHEDSORIENTERET VISION - PÅ FLERE NIVEAUER Vision 1 - en del af byen Vision 2 - tilpasningsdygtig og robust Vision 3 rum til alle, mange og få Vision 4 hver for sig og samlet Vision 5 både og INTERVIEWS / BEHOV ØNSKER Runde 1 & 2, status quo samt ønsker Runde 3, tværprofessionelle referencegrupper Runde 4, specificeringer KONKLUSION Runde 5, konklusion på rumligt organisationsdiagram 11

12 EN HELHEDSORIENTERET VISION PÅ FLERE NIVEAUER Vision 1 Introduktion Professionshøjskolen UCCs visioner for deres fremtidige læringsmiljø har igennem hele processen været høje. Der er arbejdet med en helhedsorienteret campusvision, som samlet i en række underambitioner udtrykker ønsket om et fremtidigt UCC, der med innovative rammer giver et bud på hvordan fremtidige professionshøjskoler kan se ud. Følgende underpunkter udgør den samlede vision: UCC Campus København en del af byen UCC Campus København tilpasningsdygtig og robust UCC Campus København rum til alle, mange og få UCC Campus København hver for sig og samlet UCC Campus København både og UCC Campus København en del af byen Med en placering på Carlsberg placerer UCC Campus København sig i et af Københavns fremtidige udviklingsområder, der i modsætning til størstedelen af kommunens øvrige udviklingsområder ligger i en eksisterende, fortættet urban kontekst. Dette skal UCC Campus København udnytte og bidrage til på flere måder. Kan UCC huse en vuggestue? Kan UCC drive et fitnesscenter, som også bruges af byen? Kan en cafe leje sig ind i UCCs byggeri? Professionshøjskolen UCC adresserer som organisation mange af disse spørgsmål indtil videre er det besluttet, at graden af udveksling med byen skal være stor, og at UCCs byggeri med transparens og åbne facader skal være inviterende og indbydende, og være i aktivt samspil med byen. 12

13 Vision 2 Vision 3 Vision 4 Vision 5 UCC Campus København tilpasningsdygtigt og robust UCCs fremtidige campus skal være rammen om en lang række undervisnings-, forsknings- og videreuddannelsesaktiviteter for næsten studerende og skal samtidig fungere som daglig arbejdsplads for over 800 ansatte. Da udviklingen indenfor for såvel lærings- som arbejdsmiljøer foregår hurtigt, har det været afgørende at fremtidssikre Campus København. Når bygningen står færdig i 2015 er der formodentligt etableret en række nye UCC-uddannelser, ligesom nuværende forskningsområder kan være omlagt til nye, ukendte vidensplatforme. Derfor skal UCCs fremtidige campus være tilpasningsdygtig og robust; Tilpasningsdygtig i forhold til UCCs fremtidige behov, men også så robust, så bygningen i sin grundsubstans forbliver tro mod UCCs karakter. UCC Campus København rum til alle, mange og få Samværsformer rum til alle, mange og få er en vision for, hvordan de op til samtidige brugere af et kommende UCC Campus København skal relatere sig til hinanden. Tematiseringen i alle, mange, få skærper forståelsen af, at fremtidens UCC skal tilbyde rum, der tilgodeser den store kollektive oplevelse, gruppevis fordybelse, men også arbejdsro for den enkelte. Det gælder både læringsrum, arbejdspladser og uformelle miljøer, og netop ved at udbyde rumlig variation skabes et campus, der kan tilgodese forskellige behov gennem alle døgnets timer. Dette vil forhåbentlig øge de studerendes og ansattes lyst til at blive på campus udover deres fastlagte timer. UCC Campus København hver for sig og samlet Globalisering og øgede kvalitetskrav har udfordret gængse undervisningsmiljøer, læringsrum og arbejdspladser. I dag består en uddannelses- og forskningsinstitution ikke blot af klasselokaler, lærerværelser, cellekontorer og biblioteker. Nye læringsformer har skabt behov for andre rum end de traditionelle, og new ways of working har brudt med tanken om arbejdspladsen, der udelukkende består af enkeltmandskontorer. UCCs overordnede ambition er, at det kommende bygningskompleks skal samle alle eksisterende enheder i en fælles struktur. Der skal være plads til at de enkelte grunduddannelser sameksisterer med det interdisciplinære. Målet er, at give de forskellige enheder muligheder for at eksponere sig udadtil og overfor hinanden, hver især med deres tydelige skæringsflader. Således skal UCCs fremtidige campusbyggeri honorere mange forskellige krav: Traditionelle læringsrum skal suppleres af moderne og innovative læringsmiljøer, hvor dynamisk indretning muliggør tværfaglig udveksling, nye samarbejder samt endnu ukendte læringsformer og uddannelsestilbud. UCC Campus København både og UCC har haft en udtalt vision for både og et både og hvor det ene ønske ikke udelukker det andet. Dette kræver umiddelbart flere kvadratmeter, end hvis man valgte at opføre en traditionel uddannelsesinstitution. Men ved at UCC anvender sine kommende rum til flere formål - såsom at kantine bruges til forelæsning, gruppearbejde, møder og undervisning bliver der plads til at både og kan foregå på det samme antal kvadratmeter. En sådan rumoptimering handler ikke entydigt om at samle aktiviteterne på færre kvadratmeter - det handler også om at målrette ressourcer og investeringer, så der ved sammenlægning på Carlsberg kan allokeres kvadratmeter til nye og innovative rumligheder. Derudover muliggøres både og af, at UCCs rum i fremtiden belægges højt; Hvor en del nuværende UCC rum kun bruges % af tiden, skal sammenlægningen sikre, at færre rum står ubrugte hen. Dette ikke kun fordi det er økonomisk fornuftigt, men også fordi høj belægning giver en fortættet atmosfære og et koncentreret studieliv, som får studerende såvel som ansatte til at føle sig som del af et attraktivt og konkurrencedygtigt vidensmiljø. BYEN alle sociale rum specifikke rum få tilhørsforhold generelle rum mange DET TVÆRFAGLIGE FAGET 13

14 14

15 2 RUMLIG ORGANISERING EN HELHEDSORIENTERET VISION - PÅ FLERE NIVEAUER Vision 1 - en del af byen Vision 2 - tilpasningsdygtig og robust Vision 3 rum til alle, mange og få Vision 4 hver for sig og samlet Vision 5 både og INTERVIEWS / BEHOV ØNSKER Runde 1 & 2, status quo samt ønsker Runde 3, tværprofessionelle referencegrupper Runde 4, specificeringer KONKLUSION Runde 5, konklusion på rumligt organisationsdiagram 15

16 FAKTA UCC 2011 PLACERING M 2 I DAG*: Frederiksborggade, tekstilformidlere Blaagaard, læreruddannelse Zahle, læreruddannelse Frøbel, pædagoguddannelse Strandvejen, pædagoguddannelse Ejbyvej, pædagoguddannelse Sydhavns Plads, pædagoguddannelse Titangade, tegnsprog, efter/videreudannelse, CFU Buddinge Hovedgade, administration I ALT M 2 : Ovennævnte adresser er kun Storkøbenhavn - Hillerød er ikke medregnet ANSATTE I DAG*: Frederiksborggade, tekstilformidlere Blaagaard, læreruddannelse Zahle, læreruddannelse Frøbel, pædagoguddannelse Strandvejen, pædagoguddannelse Ejbyvej, pædagoguddannelse Sydhavns Plads, pædagoguddannelse Titangade, tegnsprog, efter/videreudannelse, CFU Buddinge Hovedgade, administration I ALT ANSATTE: STUDERENDE I DAG*: Frederiksborggade, tekstilformidlere Blaagaard, læreruddannelse Zahle, læreruddannelse Frøbel, pædagoguddannelse Strandvejen, pædagoguddannelse Ejbyvej, pædagoguddannelse Sydhavns Plads, pædagoguddannelse Titangade, efter/videreudannelse Titangade, tegnsprogsuddannelse 3510 PERS PERS. 880 m m m m m 2** m m m m m 2 11 PERS. 144 PERS. 107 PERS. 60 PERS. 60 PERS. 75 PERS. 66 PERS. 201 PERS. 112 PERS. 836 PERS. 160 PERS PERS PERS PERS PERS PERS PERS PERS. 100 PERS. UCC I DAG Som resultat af den seneste sammenlægning i sommeren 2010, er UCC i dag placeret på 9 adresser i Storkøbenhavn. Alle adresser indeholder grunduddannelse på nær Buddinge Hovedgade, som udelukkende er administration. På Titangade fylder professionsinstitutterne, CFU og efter- og videreuddannelsen mest og grunduddannelsen for tegnsprogstolkene kun lidt. Enkelte adresser har mange m², mens andre har meget få. Nogle grunduddannelser er placeret i bygninger, der er tegnet specifikt til undervisningsbrug, mens andre bor i bygninger, der er tegnet til andre formål. Pædagoguddannelsen København bor for eksempel i en gammel villa på Strandvejen, Frøbel er en ombygget chokoladefabrik, tekstilformidlerne har til huse i en stor gammel københavnerlejlighed, hvorimod læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er bygget specifikt til læreruddannelse. Det er en broget masse af uddannelser, institutter og administrative enheder, som i fremtiden skal bo under samme tag. Men ikke kun adresserne og bygningerne er forskellige. De eksisterende grunduddannelser er også af varierende størrelser. Pædagoguddannelserne tegner sig med ca studerende for den største andel af grunduddannelseselever, mens tegnsprogstolkene med 100 er den mindste uddannelse. Efter- og videreuddannelsen har godt studerende og er således principielt den største men da mange af de studerende er kortvarige kursister og samtidigheden blandt de studerende er lille, har enheden ikke nær så mange m². På trods af de store forskelle har hver uddannelse sin unikke berettigelse og sine specifikke behov, som er ligeværdigt behandlet i dette materiale. FOKUSGRUPPEINTERVIEWS RUNDE 1 2 INTRODTION Fra december 2010 til februar 2011 blev UCCs uddannelser, centre og afdelinger inviteret til fokusgruppeinterviews delt i 2 runder. Målet for runde 1 og 2 var at få tegnet et her og nu samt et fremtidigt portræt af de enkelte UCC enheder med henblik på at fastlægge de studerendes såvel som de ansattes rumbehov. Runde 1 var for cheferne og runde 2 for de ansatte. Møderne blev faciliteret af Juul I Frost Arkitekter, og diskussionerne handlede om rum og rumlig organisation. For at de inviterede var bedst muligt forberedt til interviewene var der forud for møderne udsendt en række spørgsmål til deltagerne - svarene på disse blev noteret på workshoppen og brugt til udarbejdelsen af dette materiale. Hvilke rum har I nu og hvilke rum får I brug for? Hvad fungerer i dag - og hvad drømmer I om? Hvilke rum kan I dele med resten af UCC hvor kan I placeres i et kommende UCC byggeri, og hvilke samværsformer med de andre enheder kan I opnå? I ALT STUDERENDE: PERS. I ALT ANSATTE STUDERENDE PERS. * Tallene fremgår af UCC excel ark fremsendt ** Tallet fremgår af mail fra JKW d

17 SÅDAN LÆSER DU MATERIALET RUNDE 1 Fredag d. 3. dec 2010 Læreruddannelsen Mandag d. 6. december 2010 Administrationen Bibliotek og CFU Torsdag d. 9. december 2010 Pædagoguddannelsen Torsdag d. 6. januar 2011 Tekstilformidleruddannelsen (samlet runde 1+2) FAKTA REFERAT / Tirsdag d. 11. januar 2011 Udvikling og anvendt forskning samt professionsinstitutterne PLACERING ANTAL M 2 ANTAL STUDERENDE ANTAL ANSATTE KENDETEGN PORTRÆT REFERAT / BEHOV Onsdag d. 12. januar 2011 Center for tegnsprog (samlet runde 1+2) AF ARBEJDS- UDDANNELSESOMRÅDER ØNSKER FOR RUM KONKLUSION DELELEMENTER RUNDE 2 INTERVIEWEDE PERSONER SOCIALT RUM SPECIFIKKE RUM Torsdag d. 3. februar 2011 Administration Udvikling og anvendt forskning samt professionsinstitutterne REFERAT / BEHOV ØNSKER SAMVÆRSFORMER SEKUNDÆRT AREAL / BIRUM Fredag d. 4. februar 2011 CFU og bibliotekerne Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen PLACERING / SAMVÆRSGRADER 17

18 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? ADMINISTRATION PLACERING I DAG: Økonomi - Buddinge HR - Buddinge IT - Buddinge + supporters på lokale adresser Bygninger - Buddinge + lokale adresser Direktion, Ledelse og Kom - Buddinge Studieadm. - Buddinge + lokale adresser M 2 I DAG*: Økonomi HR m 2** IT Total for BH inkl. forskning Bygninger Direktion, Ledelse og Kom Studieadm. I ALT M 2 : m 2 ANSATTE I DAG: Økonomi 25 HR 20 IT Lokale Supporters + 27 Bygninger 75 Direktion, Ledelse og Kom 24 Studieadm. 3 I ALT ANSATTE: * Tallet fremgår af UCC excel ark fremsendt Alle andre tal fremgik mundtlig af interviewet INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1, d. 3. dec Økonomichef Ole Ejdrup Christensen HR - Lotte Bay og Lene Hansen IT chef Jan Gebhardt Bygnings- og servicechef Axel Wiggers Studieadm.chef Morten Permin Runde 2, d. 3. feb Eva Aagaard, Budget Lone Schulze, Fakturering og debitor Rie Leth, Løn og personalekonsulent Allan Boe Wilms, IT infrastruktur Allan Ulv Andersen, IT drift og support Morten Brettschneider, Driftschef Titangade Finn Mortensen, Teknisk leder, Blaagård Lotte Bay, HR og Udvikling Lene Hansen, HR og Udvikling Line Moeslund, HR og Udvikling Jan R. Nielsen, Regnskab og indkøb Henrik Tarp Vang, IT og udvikling GENERELT Økonomi HR IT Bygninger Direktion, Ledelse og Kom Studieadministration Generel fuldtids administration Udøves oftest deltid af vejledere, studerende, undervisere etc. Generelt for UCCs administration gælder det, at man gerne vil sidde i en mere transparent arkitektur, der kan være med til at synliggøre administrationens eksistens. KENDETEGN Økonomi - Indkøb, regnskab og budget. Afdelingen sidder i dag fordelt på et storrumskontor (12 mand) og resten er spredt ud på en række mindre lokaler. Dette er betinget af de eksisterende lokaler og ikke udfra potentielle grupperinger. I fremtiden vil det være oplagt med ét stort rum, hvor der er god adgang til mindre mødelokaler, der sikre ro til fordybelse og fortrolighed. HR - sidder i dag meget isoleret. I fremtiden kan HR i højere grad sidde centralt og mere eksponeret i organisationen. HR afdelingen rummer to enheder med meget forskelligt arbejde og arbejdsformer: HR Administration og Jura samt HR Udvikling. HR bør ikke tænkes som en afdeling, da det i praksis vil det betyde, at de to enheder kan komme til at forstyrre hinanden uhensigtsmæssigt. IT - IT afdelingen er i dag samlet af folk, der tidligere har siddet spredt på UCC, hvilket er en stor fordel. I fremtiden vil man gerne holde fast i dette. Langt de fleste sidder ved en fast arbejdsplads - dette er ikke optimalt, da mange arbejder ude i organisationen i løbet af dagen (de kan sidde ved arbejdsstationer eller i fleks-rum) Bygninger - 4 ud af de 90 ansatte sidder i Buddinge, resten - det tekniske personale samt rengøringen - er placeret lokalt på de forskellige skoler. Teknisk personale har kontorer og har derudover hjemme i diverse værksteder, lagre og teknikrum. Studieadm. - er under udvikling/omlægning og er et af de største udviklingsprojekter på UCC. Der arbejdes med front/back, inspireret af f.eks. kommunernes borgerservice. En del studieadministrative opgaver klares på nettet - andre kræver et fysisk møde. Der har været en undersøgelse, hvor de ansatte blev spurgt om, hvorvidt de laver studieadministrativt arbejde: 800 ud af 1200 ansatte svarede, at det gør de i nogen grad. Dette skyldes, at der på mellemlange uddannelser er tradition for at underviserne laver administrativt arbejde. HR og Økonomi Generelt behov/ønsker for new ways of working. F.eks en cafe-zone, hvor man kan holde et mere uformelt arbejdsmøde. Den administrative arbejdsplads er ikke kun et skrivebord, men også møder mv. Således udtrykkes der ønske om rum der understøtter en anden måde at udføre administrativt arbejde på. Der skal være mulighed for at etablere faglige netværk, således skal man ikke side for spredt. Projektrum Flydende arbejdsstationer, åbne miljøer og flekszoner Mødelokaler af varierende størrelser, også uformelle møder. Det handler om fleksibilitet og transparens Små rum til fortrolige samtaler og store til fordybelse Front end og back end Privathed - skabe med lås etc. Vareelevator Arkivrum IT Klargøringsrum og lager (kælder) Front end af en slags Bygninger Værksteder Decentrale rengøringsrum og depoter Visse ting kan gemmes på et storlager, men andet skal være let tilgængelige flere steder i bygningen BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ Administrationen har behov for rum til fortrolige samtaler. Men det betyder ikke at administrationen nødvendigvis skal sidde bagerst i UCC bygningen, men derimod blot at der er brug for rum i rummet, hvor man kan gå ind og holde små møder alt efter behov. Teknisk personale- samt rengøringen har brug for egne lokaler og værksteder, hvor de studerende kun har adgang ved særlig tilladelse. MANGE Hvor administrationen i dag i høj grad er placeret i få, med meget lidt eksponering, ønsker administrationen i fremtiden at være blandt mange. Der er et ønske om at være tættere på kerneopgaven, som er uddannelse, således at administration bliver synlig for resten af organisationen. ALLE Der drømmes om, at når fremtidige gæster kommer for at bese det forhåbentige skelsættende UCC, så vil gæsterne ikke kun ser uddannelsesrum, men også administrationens fremtidige, innovative organisation og rum. 18

19 KONKLUSION / delelement FÆLLES OMRÅDER UFORMELLE MILJØER FRONT END SKRANKER ETC. ARBEJDSPLADSER / BACK END ADM. ARBEJDS- PLADSER (ÅBNE) MØDE SEKUNDÆRT AREAL PEDEL- VÆRKSTEDER ARKIV / DEPOT KLARGØRING IT UCC CAMPUS KØBENHAVN ADM PLUG OUT PLUG OUT PLUG OUT 19

20 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? CFU / BIBLIOTEK PLACERING I DAG: CFU i Titangade, Hillerød, Glostrup og på Bornholm. Biblioteker på: Pædagog Stor Kbh. Blaagaard/KDAS Frøbel Sydhavnen Zahle Pædagog Strandvejen Tegnsprog M 2 I DAG: CFU/Titangade** m 2 Lokale biblioteker***: Pædagog Stor Kbh. 284 m 2 Blaagaard/KDAS 654 m 2 Frøbel 133 m 2 Sydhavnen 210 m 2 Zahle 336 m 2 Pædagog Strandvejen 209 m 2 Tegnsprog 25 m 2 I alt biblioteker m 2 I ALT M 2 : m 2 ANSATTE, I DAG: CFU: 88 (74 årsværk) 74 Biblioteker: 12 I ALT ANSATTE 86 ** Tallet fremgår af mail fra Jonas Kjær-Westermann d *** Tallet fremgår af mail fra Palle Bergendorff INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1, d. 6. dec CFU-chef Bjørn Illsøe CFU-leder, Kbh N, Kirsten Friisnæs Biblioteksleder Palle Bergendorff Runde 2, d. 4 feb Inga P. Carlsen og Lene H. Svendsen, Bib Frøbel Anne Marie Busch-Petersen, Bib Blaagaard/KDAS Margit Andresen, Bib Blaagaard/KDAS Thomas og Per, CFU Glostrup Mette Schousboe, CFU Hillerød Palle Bergendorff og Eva C. Kragh, Bib Hillerød Birthe Christiansen, Bib Storkøbenhavn Kirsten Greve, CFU Hillerød, leder Kirsten Friisnæs, CFU Titangade, leder Lotte Sterup, CFU Hillerød Helle Rodenberg, Lise A. Henrichsen samt Helle Villadsen, CFU, Titangade Per Arne, IT udvikling Lenni Alice Donovan, Bib Strandvejen, PÆD København GENERELT / KENDETEGN CFU Kunder: ca uddannede lærere (eksterne kunder primært fra lærerprofessionen) CFU yder ikke biblioteksvejledning, men derimod pædagogisk vejledning - at komme og se/røre materialet. CFU er tredelt i: 1, Information/vejledning i lærermidler 2, Kursusvirksomhed 3, Udlånsfunktion Dette repræsenteres rumligt i: 1, Informationssamling (lærerbøger fra alle fag) 2, Udlånssamling 3, Pæd. Psyk. samling (brugerdefineret, studerende kan låne her) Bibliotekerne Kunder: ca studerende (interne kunder primært fra grunduddannelserne) I dag er UCCs bibloteker i høj grad decentrale og resurserne spredt. Der er ringe mulighed for specialisering af medarbejderne, da de decentrale bibliotekarer skal vide alt om det hele. Med et centralt bibliotek er der mulighed for at bibliotekarerne kan have forskellige kompetenceområder. Generelt ønskes der én samlet central placering for bibliotektet og CFU i et kommende UCC Campus København samt et eksternt CFU lager uden for København. For biblioteket gælder det, at håndbogssamlinger sættes væk, da nettet overtager. Hylder nedlægges, mens studiepladser tager over. Personlig vejledning bliver den fremtidig kerneydelse. Der er brug for adgang til undervisningslokaler både for biblioteket og CFU. Lokalerne skal ikke nødvendigvis være bibliotekets eller CFU s egne, men de skal være i umiddelbar nærhed. Det skal være muligt at booke sig ind i lokaler, hvor man kan vejlede en klasse eller et kursushold i f.eks. informationssøgning og nye lærebogsmaterialer. Skranke/vejledning - som bibliotek og CFU deler (se diagram) Fælles front-end og delt back-end Studiepladser, studiemiljø og printerfaciliteter. IT-support kan med fordel integreres her Magasiner. CFU har brug for et stort lager, som kan ligge decentralt. I det kommende bibliotek/cfu skal der være mindre depoter og magasiner til f.eks. bøger og udstillingsmateriale Rum/udstyr til demonstration af digitale lærermidler Vareelevator Godt arbejdsmiljø også ved skranker Oplagt mulighed for boglade med udsalg af bøger, viskelæder, printerpapir, kopikort etc BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ Det nye område for biblioteket og CFU, skal have hver sit back-end område, hvor der er kontorer med arbejdsro og plads til fordybelse. Der er brug for en overgang fra det åbne fælles område til de mere lukkede og private back-ends. MANGE Kursusvirksomhed og studiemiljøer - begge enheder kan samle mange mennesker. Rummene til enhederne skal dog ikke være så store, at brugere ikke kan finde ro og intimitet i dem. ALLE Bibliotekets og CFU s fremtidige fællesområde vil henvende sig til alle, internt som eksternt. I fremtiden vil enheden være et oplagt serviceorgan for UCC-udvikling og UCC-kommunikation. Bibliotekerne og CFU er ikke interesserede i at have lokale biblioteker ude i de faglige miljøer, derimod er de interesserede i en samlet placering. Der snakkes om mulighederne for små øer af udlånsområder i den nye enhed i form af specifikke faglige områder, hvor bibliotekarer med særlig viden kan være placerede. 20

21 KONKLUSION / delelement FRONT END (FÆLLES) VEJLEDNING PLADSER LÆSESAL (INKL. DIGITALE MULIGHEDER) SAMLINGER CENTER IT, VEJL. ADM BACK END (BIB CFU HVER FOR SIG) MØDE ÅBENT KONTOR MAGASINER DEPOT EKSTERNT DEPOT (CFU) GENERELLE RUM GRUPPE (VEJLEDNING) ½ HOLD HOLD PLENUM eksternt lager byen udsigt indgang back end arbejdspladser pæd. konsulenter CFU Ekstern fælles front-end 24/7 BIB Intern back end arbejdspladser bibliotekarer Studiemiljøer, grupperum og fordybelsespladser forefindes i både biblioteket og CFU med hovedvægt i fællesområdet. = vejledningsøer 21

22 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? UDVIKLING og anvendt FORSKNING PROFESSIONSINSTITUTTER PLACERING I DAG: Udvikling og anvendt forskning, Buddinge Hovedgade (BH) Professionsinstitutterne, Titangade Didatik og læring (DIDAK) Almen, speciel og socialpædagogik (PAPS) Ledelse og organisationsudvikling (KLEO) M 2 I DAG: Udvikling og anvendt forskning (beregnes som adm/bh) DIDAK PAPS Videreudd. i Titangade m 2** KLEO I ALT M 2 : M 2** STUDERENDE I DAG: Udvikling og anvendt forskning DIDAK til1.200 (fordelt på 2 semestre) PAPS om året (fordelt på 4 semestre) KLEO ca studerende om året I ALT STUDERENDE: ca ANSATTE I DAG: Udvikling og anvendt forskning DIDAK PAPS KLEO 15 fuld- og 5 deltid ca. 52 faste ca. 60 faste ca. 43 faste I ALT ANSATTE: ca. 170 ** Tallet fremgår af mail fra Jonas Kjær-Westermann d Alle andre tal fremgik mundtlig af interviewet. Udover ovennævnte er der i Titangade m 2 undervisningslokaler, der bruges primært til eftervidereuddannelse m.m. INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1 d. 11 jan Vicedirektør, Peter Ulholm, Forksningschef, Lise Tingleff Nielsen Institutchef (PAPS), Aage Ellitsgaard Nipper Institutchef (KLEO), Anne Mette Jørgensen Runde 2 d. 3. feb Martin Nielsen, Lektor/udviklingskonsulent, KLEO Niels Erik Hulgaard, udviklingskonsulent, BH Jens Skovholm, Projektleder, BH GENERELT / KENDETEGN Udvikling og anvendt forskning UCCs udvikling og anvendt forskning forsker i de væsentlige problemstillinger, som man kan møde i professionernes uddannelser og daglige praksis. UCCs udviklings- og forskningsaktiviteter foregår overalt i UCC, men aktiviteterne initieres og koordineres centralt. Dette arbejde blev indtil for nyligt udført i Titangade, men enheden er i dag flyttet til Buddinge. Mødelokalerne i Buddinge er udviklingsafdelingens vigtigste rum udover de faste arbejdsstationer i storrum. Professionsinstituttterne og efter- og videreuddannelsen Selvom professionsinstitutterne er placerede fast i Titangade, udgør alle UCCs fysiske placeringer institutternes arbejdsområde. Hvis KLEO holder et eftervidereuddannelseskursus for ledere i Glostrup, afholdes det ikke nødvendigvis i Titangade, men i UCCs lokaler i Ejby eller lignende. Fleksibilitet i lokaler er et must - oftest udbydes kurser, hvor der er fælles introduktion for 120 el. lign, og efterfølgende er der brug for at gå ud i grupper i mindre lokaler. Fleksibiliteten er - ikke blot et rumligt anliggende - men også et pædagogisk værktøj: at dele holdene op i forskellige størrelser på forskellige tidspunkter er en essentiel del af undervisningen. Dette skal understøttes af rumlige indretning. Institutterne opererer ikke med faste holdstørrelser - det afhænger af antallet af tilmeldinger (min. ca. 12 deltagere). Professionsinstitutterne er dynamiske størrelser, som i 2015 formentlig får et nyt navn. Det vigtigt at fokusere på essensen af institutterne: vidensproduktion, vidensudvikling og efter- og videreuddannelse. DIDAK Instituttet arbejder med udvikling af didaktisk kompetence og professionsdidaktik. Instituttets aktiviteter og ydelser. er målrettet de professionsfelter UCC uddanner til. Instituttet udbyder en række diplomuddannelser og kompetencegivende kurser. Derudover tilbyder DIDAK at samarbejde med kommuner og institutioner. PAPS Professionsinstituttet PAPS kerneopgave er at fungere som udviklings- og videncenter inden for almen pædagogik, special- og socialpædagogik, hvilket PAPS udbyder videregående uddannelse i. Alle medarbejdere ønsker en fast arbejdsplads, men nogle gange er alle ude af huset og så står alle pladser tomme. Blandt andet derfor har man indrettet flekszoner, hvor unavngivne arbejdsstationer indbyder til kortere ophold. KLEO Professionsinstituttet KLEO arbejder med efter- og videreuddannelse til professionelle inden for skole og de pædagogiske, sociale og de sundhedsfaglige områder. KLEO har særligt fokus på ledelse og udvikling i et organisationsperspektiv. KLEO sidder samlet i Titangade, dog er nogle placerede i Hillerød (Sundhed). Den samlede placering har givet et forankret, fagligt miljø med fast mødested. Mødelokaler af varierende størrelser; 2-4, 4-5 og personer. Der er også et ønske om steder, man kan trække sig hen for eksempelvis afholde 2 minutters møder ved et højbord Fordybelseszoner - ro uden isolation (hvordan gør man det attraktivt at lave forberedelse eller fordybelsesarbejde på UCC fremfor hjemme). UCC forskning er vidensproduktion, og den skal eksponeres og ikke gemmes væk derhjemme. Det er en reel udfordring for forskning og udvikling - at folk sidder hjemme, så snart de udføre et stykke arbejde, der kræver ro Stillezoner og vejledningslokaler Plads til det uformelle møde - meget afhænger af relationer og der skal være rum til, at uformelle møder kan opstå Front-end informationsskranke. De studerende på videreuddannelsen er krævende, tidspressede studerende, der ved siden af deres dagjob dygtiggør sig og de kræver derfor value for money. Af samme årsag skal det være enkelt at finde informationsskranken, kopilokalet eller det tekniske personale Der skal ikke være et stort antal undervisningsrum til efterog videreuddannelsen. Efter- og videreuddannelsen skal i fremtiden foregå langt mere ud hos aftagerne. Har man 40 ledere fra Frederikssund på kursus, skal de ikke til Titangade, men Titangade skal til dem Mobile laboratorier - lastbiler - som kan køre ud til aftagerne og vise det nyeste indenfor eksmpelvis det naturvidenskablige miljø BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ Før i tiden var udvikling og forskning en del af lokalmiljøerne i UCC. Med den nye struktur blev styringen af aktiviteterne fjernet fra lokalmiljøerne og gjort til en selvstændig enhed. Med den kommende struktur er der mulighed for at koordineringen af aktiviteterne kan komme tættere på de lokale miljøer igen. Medarbejderne i afdelingen har behov for at føle sig som en gruppe og have et tilhørsforhold. MANGE UCCs vidensproduktion har vigtig symbolværdi, som med fordel kan bruges visuelt i det nye hus. At understrege eksplicit at UCC ikke kun er mellemlange professionsuddannelser, men også forskning i og udvikling af professionerne. ALLE Professionsinstitutterne og udviklingsafdelingen deler allerede mange faciliteter med resten af UCC i den forstand, at forskning og videreuddannelse udvikler uddannelserne. Således er der en del undervisere på uddannelserne, der fungerer som konsulenter på instituttterne eller som del af forskningen. 22

23 KONKLUSION / delelement ARBEJDSPLADSER (professionsinsti. og forskning) MØDE FLEX- ZONER GENERELLE RUM (EFTER VIDEREUDDANNELSE) GRUPPE ½ HOLD HOLD PLENUM CENTER IT, VEJL. ADM BASECAMP MØDE / VEJLEDNING UCC CAMPUS KØBENHAVN PLUG OUT PLUG OUT PLUG OUT 23

24 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? LÆRERNE PLACERING I DAG: Lærerudd. Zahle Lærerudd. Blaagaard/KDAS M 2 I DAG*: Lærerudd. Zahle m 2 Lærerudd. Blaagaard/KDAS m 2 I ALT M 2 : m 2 STUDERENDE I DAG*: Lærerudd. Zahle Lærerudd Blaagaard/KDAS I ALT STUDERENDE: ANSATTE I DAG*: Lærerudd. Zahle, 107 Lærerudd. Blaagaard, 144 I ALT ANSATTE: 251 GENERELT En læreruddannelse tager fire år inklusiv praktikperioder på 5-7 uger hvert år. Læreruddannelsen opererer med fællesfag og liniefag - fællesfag er de samme for alle, hvorimod liniefag er noget man vælger og følger gennem et til to år. På 1. og 2. år er liniefagene naturfag, dansk, matematik, engelsk og idræt (sidstnævnte kun Blaagaard). Disse fag er i høj grad de enheder, der danner tilhørsforholdet, for i fagene har de studerende hjemme. 1. år fordeler sig holdmæssigt således; Naturfag 1, Dansk 7, Matematik 4 og Engelsk 2. Nogle liniefag er således væsentligt større end andre. På 3 og 4 år har de studerende hjemme i deres nye liniefag, som typisk er ét-årige fag, såsom biologi, hjemkundskab eller fransk. Det er et vigtigt kendetegn for læreruddannelsen, at læring ikke blot er noget, der modtages, men også noget der fornemmes, indsnuses, undersøges og oparbejdes. Derfor er alle rum principielt læringsrum, hvilket det kommende campus skal underbygge. Læreruddannelsens opbygning: fællesfag: behøver ikke særlige lokaler Der skal være varierende lokalestørrelser. Fremtiden er langt mere projektorienteret end klassisk envejskommunikation - det skal rumprogrammet afspejle. I disse rum skal der være mulighed for kropslig udfoldelse, hvor praksis og teori kan forenes Grupperum Undervisermiljøer til forberedelse, møder og vejledning. I den kommende bygning skal der ikke være synlige undervisermiljøer - underviserne skal ud og sidde, sammen med de studerende ude på gangene, i kantinen og i sækkestolene IT - Alle fag bruger IT som del af undervisningen. Det skal bygningen honorere Eksponering af læring - At placere et fysiklokale i stuetagen så denne viden eksponeres. Altså fleksibilitet og gennemsigtighed Koncertområde - Mange studerende, som ikke har musik som linjefag, ønsker også adgang til øvelokaler Uformelle loungemiljøer Der er brug for rum, hvor man kan samle alle studerende fra en årgang. Dette kan evt. være i kantinen eller i festsalen *tallet fremgår af UCC excel ark fremsendt linjefag: flere linjefag behøver særlige lokaler BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ Der er brug for stillezoner, hvor underviserne kan forberede sig. Mange advokerer for enkeltmandskontorer, men der er også forståelse for at det kan være for pladskrævende. INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1, 3. dec Uddannelseschef Kirsten Balle (afdeling Kbh) Uddannelseschef Tove Hvid Persson (afdeling Blaagaard) Runde 2, 4. feb Inge Regnarsson, Lektor, idræt, Zahle Jan Sch.-Hansen, Lektor, praktikvejleder, Zahle Frants Mathiesen, billedkunst, Blaagaard Susanne Skov, Lektor, musik, Zahle KENDETEGN Hvis man kigger på underviserne, har de på Zahle kun lærerværelset, et fælles forberedelseslokale til fem personer eller faglokaler at gå hen i, når de skal forberede sig. Det er meget begrænsende. På Blaagaard/KDAS er der faglærerrum til forberedelse for 5 til 20 undervisere. Der er aftenundervisning på Blaagaard/KDAS. Der er i dag på Zahle 450 studerende pr. år, som deles op i klasser af Klassestørrelsen er udelukkende baseret på størrelserne af de rum, der i dag findes på Zahles. MANGE Det understreges, at der i det kommende campus skal arbejdes med tværprofessionelle områder, der både indeholder grunduddannelse og forskere etc. ALLE Børn skal inviteres ind til eksempelvis prøveundervisning eller vuggestue - huset skal være inviterende og åbent. Huset skal være del af byen og omvendt. Studenterbar Inviter nogle unge vilde kunstner ind, som for en billig husleje kan inspirere de studerende. Gæsteboliger 24

25 KONKLUSION / delelement GENERELLE RUM GRUPPE ½ HOLD HOLD PLENUM MØDE / VEJLEDNING UNDERVISERE KONSULENTER HJEMMEOMRÅDE BASECAMP TILHØRSFORHOLD UFORMELT MILJØ CENTER IT, VEJL. ADM VUGGESTUE/BØRNEHAVE STUDENTERBAR GÆSTEBOLIG FIT FITNESS (ANSATTE) 25

26 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? PÆDAGERNE PAU PLACERING I DAG: Pæd.udd. Frøbel Pæd.udd. Sydhavn og pæd. assistentuddannelse, PAU Pæd.udd. Storkøbenhavn (Ejbyvej) Pæd.udd. København (Strandvejen) GENERELT Pædagoguddannelsen På pædagoguddannelsen vælger studerende ét af fire linjefag, som fylder en 1/4 af skemaet. Linjefag er for mange det der definerer et tilhørsforhold. Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Udtryk, musik og drama (UMD) Værksted, natur og teknik (VNT) Medie, kreativitet og digital kultur (kun i Sydhavn, pt. på prøve). Forberedelseslokaler til underviserne. På de forskellige pædagoguddannelser er der forskellige traditioner for hvorvidt underviserne har deres eget bord eller ej, og hvor vidt man har eget lokale eller sidder i storrum. Mange har et sort behov for opbevaring af materiale og bøger. Projektrum, grupperum og stillezoner (små øverum til f.eks musik og drama) Fleksible og transparente rum - rum til store og til små hold M 2 I DAG*: Pæd.udd. Frøbel m 2 Pæd.udd. Sydhavn & PAU m 2 Pæd.udd. Storkøbenhavn m 2 Pæd.udd. København m 2 Pædagoguddannelsens opbygning: fællesfag: behøver ikke særlige lokaler Klassiske undervisningslokaler (især for PAU erne er dette vigtigt) Fagspecifikke lokaler Uformelle miljøer (studiecentre med IT, tryk, skranke etc.) I ALT M 2 : M 2 STUDERENDE I DAG*: Pæd.udd.. Frøbel Pæd.udd. Sydhavn & PAU Pæd.udd. Storkøbenhavn Pæd.udd. København I ALT STUDERENDE: ANSATTE I DAG*: Pæd.udd. Frøbel, 60 Pæd.udd. Sydhavn & PAU 66 Pæd.udd. Storkøbenhavn 75 Pæd.udd. København 60 I ALT ANSATTE: 261 *tallet fremgår af UCC excel ark fremsendt INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1, d. 9. dec 2010 Udd.chef Frøbel/Sydhavn Lisbeth Hartsvik Udd.leder Lars Schøtt Hansen Udd.chef Nordsjælland Jørgen Jensen Udd.chef Storkøbenhavn Carl-Jørgen Bindslev Udd.leder Niels Harboe Studieleder Anne Thomsen Runde 2, d. 4 feb Kim Løwenstein, Underviser, Pæd Kbh Unni Lind, Underviser, Pæd Kbh Inge Weicher, Underviser, Pæd Frøbel Claus Herborg, Underviser, PAU Christian Aabro, Underviser, Pæd Frøbel Thomas Gregersen, Underviser og vejleder, Pæd Kbh Inge Sperling, Underviser, Pæd Kbh kræver rum til vejledning, fordybelse og gruppearbejde Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) Uddannelsen til pædagogisk assistent er en ungdomsuddannelse. Hovedforløbet tager i alt 2 år og 3 måneder. Uddannelsen består af både skole og praktik. Der er fokus på praktisk pædagogik. KENDETEGN Frøbel: Måske den mest traditionelle pædagoguddannelse af dem alle. Megen klassisk undervisning i 30 mands undervisningslokaler. Man har bygget nye områder til liniefagene og et nyt studiecenterområde. Studiecenterområdet ligger tæt ved underviserområder, hvilket har vist sig at give en god synergi. Gode arbejdsforhold for lærerne er incitament til at de bliver og forbereder sig på stedet fremfor hjemme. Sydhavn: Sydhavn rummer både pædagoguddannelsen samt PAU, pædagogisk assistentuddannelse. Studenterprofilen er meget som Storkøbenhavns - sammensat. Strukturen har altid været meget projektorienteret, hvilket i hverdagen giver et behov for nicher og mødesteder, hvor sådanne arbejde kan foregå. PAU erne har derimod et mere traditionelt rumbehov i forhold til generelle rum. PAU har endvidere brug for specifikke rum tilsvarende pædagoguddannelsen. Pæd.udd. Storkøbenhavn: Storkbh. er ved at finde sig til rette efter den nyeste sammenlægning mellem Højvang og Ballerup, som forenede forskellige kulturer. Man har oprettet et studiecenter, som er en stor succes. I denne chill-out zone tæt på biblioteket summer det af studierelateret liv. Der er mangel på store lokaler - de mange klasselokaler låser organisationen. De mange underviserlokaler summer af fagligt liv - men de er forskansede bag lukkede døre - der mangler transparens.. linjefag: flere fag behøver særlige lokaler Tilhørsforhold Auditorie og multisal - som ikke er fastlåste Uderum som læringsrum BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ De studerende på pædagoguddannelsen har måske mere end læreruddannelsen brug for et hjemmeområde. Ikke alle studerende er resurcestærke, og det er vigtigt at de har et sted, de hører til. Hvor en idrætsunderviser på læreruddannelsen udelukkende er idrætslærer, er en idrætslærer på pædagoguddannelsen også meget andet. Dette har betydning for hjemme og fagområderne - i den forstand at en pædagogunderviser vil høre til mange steder. Hjemmefølelsen behøver ikke kun at komme af det faglige, men kan også komme af specialisering, linjefag eller sociale forbindelser. MANGE Lærerne og pædagogerne kan uden tvivl dele meget, for eksempel er indskoling et område, som begge professioner har interesser i. ALLE Vuggestue og/eller børnehave som del af det kommende UCC, som repræsentant for professionen - en oplagt både at henvende sig til byen på. 26

27 KONKLUSION / delelement GENERELLE RUM GRUPPE ½ HOLD HOLD PLENUM MØDE / VEJLEDNING UNDERVISERE KONSULENTER SKB UMD VNT Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik HJEMMEOMRÅDE BASECAMP TILHØRSFORHOLD UFORMELT MILJØ CENTER IT, VEJL. ADM BASECAMP PÆDAGSTUDERENDE BASECAMP PAU BASECAMP UNDERVISERE PAU 27

28 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? TEGNSPRSTOLKENE PLACERING I DAG: Titangade Århus (ikke inkluderet i denne undersøgelse) M 2 I DAG: Titangade I ALT M 2 : m 2 ** GENERELT Uddannelsen til tegnsprogstolk tager tre et halvt år. Mange studerende starter uden forudsætninger i tegnsprog, så sprogundervisningen er helt central gennem hele studiet. Specielt er der mange timer de første år. Tolkning introduceres fra start og får større vægt som uddannelsen skrider frem. I uddannelsen indgår flere praktikforløb. Undervisningen i tegnsprog og tolkning gennemføres blandt andet ved anvendelse af særlige pladskrævende tolkebokse. Konkret findes der 5 rum med 8 tolkebokse i hver, hvor studerende kan arbejde parvis sammen. Computerne i disse bokse bruges også som generelle computere til mails m.m., da der ikke er andre computerstationer (ikke alle studerende har egne bærbære med). I tæt sammenhæng med. uddannelsen er der et videnscenter, der ud over forskellige udviklingsprojekter, også har et landsdækkende specialbibliotek. Grupperum (som en del af uddannelsesområdet - skal ikke være helt nede i foyen eller i kantinen - men i nær tilknytning til undervisingslokalerne) Studenterkøkken Uddannelsen mangler, som det er nu, i høj grad uformelle mødesteder. De studerende har ingen steder at opholde sig uformelt indenfor hjemmeområdet, hvilket påvirker studiemiljøet i negativ retning Rum til studievejledning (fred, ro og fortrolighed) Store lokaler til de nye store årgange Medierum. Uddannelsen havde tidligere et green-room tvstudie. Det bruges ikke i dag, da webcames har overtaget. Men der er brug for et medierum, hvor forskellige forløb kan optages - et rum som med fordel deles med resten af UCC STUDERENDE I DAG: Titangade I ALT STUDERENDE: 100 ANSATTE I DAG: Titangade (16 fastansatte -3 deltid) I ALT ANSATTE: 16 ** Tallet fremgår af mail fra Jonas Kjær-Westermann d Alle andre tal fremgik mundtlig af interviewet eller af senere tilrettelser. INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1 og 2 kombineret, 12. januar 2011 Udd.leder, Nina Palle Projektleder, Jutta Fischer, Projektleder, Hanne Else Bidstrup Elisabeth Holm Hansen, undervisningskonsulent Birgitte Vigand Fovig, SU vejleder Jette Hedegaard Kristoffersen, projektleder Susanne Niebe, Studievejleder og Undervisningskonsulent Eva Abildgaard, Undervisningskonsulent Kristin Martinsen, undervisningskonsulent Anne Skov, Undervisningskonsulent Uddannelsen har fire årgange á studerende. Knap 100 studerende er til daglig til stede på afdelingen. September bliver elevtallet formentlig 120. KENDETEGN De studerende kommer meget på uddannelsesområdet - det er en 9 til 17 uddannelse og i visse perioder også 24/7. De studerende har nøglekort og kan komme ind i lokalerne med tolkebokse. Da uddannelsen er teknikkrævende er både lærere og studerende meget til stede. Derfor har lærerne også to store lokaler til forberedelse, da dette sjældent foregår hjemme. Rummene til tegnsprog har flytbar møblering. Det er vigtig, at bordene hurtigt kan tages væk, så der kan laves undervisning i rundkreds, hvor møbler ikke tager udsynet. De aflange rum er ikke så brugbare til denne rundkredsform. Her er kvadratiske rum langt at foretrække. Søjler i et rum er for tegnsprogstolke fuldstændigt bandlyst, da der skal være frit udsyn. Det er vigtigt at holde sig for øje, at uddannelsen har brug for visuel ro uden store glaspartier til gangarealer. ICUE: Tegnsprogstolkene har deres egen server ICUE, som er skræddersyet til deres specifikke behov. Denne server er kun tilgængelig fra nogle rum, hvilke betyder - da lærerne bruger digitale klip i undervisningen - at man ikke bare kan booke et rum et andet sted på Titangade til undervisning. Hvis tegnsprogstolkene rumforbrug skal være mere fleksibelt, skal teknikken understøtte dette. Der var engang et stort behov for depotrum til videobånd, men da det meste er digitaliseret i dag, er depotbehovet tilsvarende mindre Belysning og akustik er særlig vigtig for uddannelsen. Da øjnene bruges meget, er det vigtig at lyset er godt. Da tolkene oftest tolker med ryggen til den talende, er det også meget vigtigt at akustikken er god, da det ellers kan være svært at høre og derved at oversætte BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ Uddannelsen har brug for at være tæt sammen, da tegnsproget er noget, der skal øves og udvikles hele tiden - learning by doing. Ikke, at der ikke kan deles med andre, men tilhørsforhold er meget vigtigt. MANGE Uddannelsen er også et videnscenter og en platform for døve generelt. Der kommer en del eksterne samarbejdspartnere på uddannelsen - derfor er skranken vigtig, så det er let at finde vej. ALLE Tegnsprogscafe ude i det nye kommende campuskompleks. Her kan uddannelsen synliggøres, studiejob kreeres, og møder på tværs af fagene opstå. UCC Campus København skal ses som et praktisk forsøgsområde for tegnsprogsstuderende, så som f.eks. at gå ned i biologilokalet på læreruddannelsen og afprøve praktiske tolkefærdigheder. Informationsskærme for hele UCC generelt, hvor der er små indslag på tegnsprog lavet af de studerende. 28

29 KONKLUSION / delelement GENERELLE RUM GRUPPE ½ HOLD HOLD PLENUM MØDE / VEJLEDNING SPECIFIKKE RUM TEGNSPR 5 RUM M. TOLKEPULTE MEDIE AV LAB UFORMELT MILJØ BASECAMP TILHØRSFORHOLD ICUE NETVÆRK I HELE DET TVÆRFAGLIGE OMRÅDE CENTER IT, VEJL. ADM BASECAMP TEGNSPRSSTUDERENDE 29

30 FAKTA ORGANISERING BEHOV / hvilke rum er der brug for? TEKSTILFORMIDLERNE PLACERING I DAG: Frederiksborggade 32, Kbh K OBS: Tekstilformidlerne bruger lejlighedsvis lokaler på Zahles, da de 880 m² ellers ikke rækker til alle aktiviteter. M 2 I DAG*: Frederiksborggade I ALT M 2 : 880 M 2 STUDERENDE I DAG: Frederiksborggade I ALT STUDERENDE: 160 (De 100 studerende, som fremgår af excelark, er et gammelt tal. Der er kommet et meroptag fra 35 til 53 studerende, hvilket betyder at der pt. er 160 studerende indskrevet på uddannelsen. Dog er nogen altid i praktik, så der er færre på matriklen til hverdag. Der forventes ikke at blive optaget flere i fremtiden) ANSATTE I DAG: Frederiksborggade I ALT ANSATTE: 11 *tallet fremgår af UCC excel ark fremsendt Alle andre tal fremgik mundtlig af interviewet. INTERVIEWEDE PERSONER Runde 1 og 2 kombineret, d. 6. jan Uddannelseleder, Birgitte Kirstein Gertrud Beckmann, Underviser Britta Juncker, Studiesekretær Aase Bacher, Underviser Nina Fejerskov, Underviser Trine Andresen, Underviser Anne Karin Bendix Duus, Underviser (kom senere pga. undervisning) GENERELT Det tager tre et halvt år at blive tekstilformidler, og uddannelsen består af både håndværk, teori og praktikophold.tekstilformidlere arbejder som f.eks. beklædningsdesignere, konsulenter, redaktører eller undervisere på kulturelle eller pædagogiske arbejdspladser. På uddannelsen lærer man at forholde sig eksperimenterende og kritisk til tekstile materialer; at sætte dem i den rigtige kulturhistoriske sammenhæng og formidle denne viden i kulturelle eller pædagogiske sammenhænge. De studerende er i praktik i tøjfirmaer, på museer, på teatre osv. Der er 18 studerende pr. underviser til værkstedsfag, og 26 studerende pr. underviser i teori. Nuværende lokaler: 2 klasseværelser, 1 fælleslokale (der fungerer som både cafe, gruppe- og arbejdsrum), 1 trykværksted med trykborde samt birum med vaske, højtryksspuler, mørkekammer, vaskemaskine, tørretumbler etc. Computerlokale, tilskæringsrum, lærerlokale, hjørne- og lederkontor, lærerværelse, administration/reception, printer/kopi, tre beklædningsrum samt et broderilokale. KENDETEGN Tekstilerne er den eneste af UCCs grunduddannelser, som uddanner til en bred profession. Således føler mange af de studerende på tekstilerformidleruddannelsen sig mere sammenlignelige med designskolerne end med Frøbel eller Blaagaard. De studerende bruger faciliteterne på uddannelsen døgnet rundt. Trykbordene er trykfølsomme. Pga. pladsmangel, er der ikke andre borde i tryklokalet. Det gør rummet meget lidt fleksibelt og svært at anvende. De store pladskrævende tilskæringsborde (2x1 meter) deles af 2 studerende (ikke faste pladser). Hver studerende havde engang sit eget skab, men det har man pga. pladsmangel ikke i dag. Uddannelsen kendetegnes ved en stor grad af rekvisitter - en værksteduddannelse, hvor de studerende har brug for plads til deres ting. De nuværende ca. 8 m² til hver studerende, optages i høj grad af pladskrævende tilskæringsborde, overlockere, symaskiner etc. F.eks er der på uddannelsen mange giner, som fylder godt op, og der kan godt være 50 symaskiner igang på en gang. Reoler og depotrum er helt afgørende for uddannelsen. Hvis der var flere reoler, der var tilgængelige fra begge sider, ville rummene også kunne bruges mere fleksibelt - som det er nu, låser blandt andet symaskiner brugen af rummene. Der mangler et stort rum, hvor alle uddannelsens 160 studerende kan samles. Der mangler også rum til at samle en årgang på 53 til forelæsningerne eller fælles fremlæggelser Der mangler mindre grupperum, hvor man kan lukke døren til eksempelvis gruppevejledning. Der er brug for projektarbejdsrum - et sted hvor man kan arbejde fast for en periode Der mangler rum til lærerforberedelse - det er meget svært at finde plads til fordybelse De studerende burde have deres eget bord. Der er brug for plads til at hænge ting op Der er behov for private rum, da uddannelsen indbefatter megen afprøvning af tøj Der mangler rum, der er kvadratiske snarere end smalle. De store tilskæringsborde kræver bredde Der mangler udstillingsmuligheder Der er ikke noget bibliotek - bortset fra nogle bøger, som er placeret i cafeen Lyset er vigtigt for uddannelsen, ligesom akustikken fra de mange symaskiner skal tilgodeses De studerende vil gerne have billige iværksætterlokaler på campus. Et kolletivt værksted f.eks. Vareelevator - Uddannelsen får sæsonvis varer hjem og de skal kunne fragtes op og ned på forsvarlig vis (nuværende problem) BEHOV / hvilke samværsformer er mulige? FÅ Som det er nu, er belægningen på alle uddannelsens rum så høj, at rummene ikke kan deles med andre fra UCC. Men får tekstilerne flere m², kan rummene godt deles. MANGE Tekstilerne kan også bruge resten af UCC - det er ikke kun et spørgsmål om hvad tekstilerne kan give til UCC. Som det er nu er der intet fællesksab - kun administrativt. Hvor studerende har 2 timers moduler, har tekstilerne 1 dages moduler - dette har betydning for deling af lokaler. Men tekstilerne kan sagtens forestille sig, de udbyder et designforløb eller lignende for f.eks pædagogerne. ALLE Eksterne samarbejdspartnere er f.eks TECO og Workshopscenen. Tekstilerne bruger i høj grad den omkringliggende by - eksempelvis benyttes byens museer flittigt. 30

31 KONKLUSION / delelement GENERELLE RUM GRUPPE ½ HOLD HOLD PLENUM MØDE / VEJLEDNING SPECIFIKKE RUM BEKLÆDNING BRODERI TEKSTILTRYK UNDERVISERE KONSULENTER BASECAMP TEKSTIL TILHØRSFORHOLD UFORMELT MILJØ CENTER IT, VEJL. ADM BASECAMP TEKSTILFORMIDLERSTUDERENDE 31

32 32

33 2 RUMLIG ORGANISERING EN HELHEDSORIENTERET VISION - PÅ FLERE NIVEAUER Vision 1 - en del af byen Vision 2 - tilpasningsdygtig og robust Vision 3 rum til alle, mange og få Vision 4 hver for sig og samlet Vision 5 både og INTERVIEWS / BEHOV ØNSKER Runde 1 & 2, status quo samt ønsker Runde 3, tværprofessionelle referencegrupper Runde 4, specificeringer KONKLUSION Runde 5, konklusion på rumligt organisationsdiagram 33

34 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS RUNDE 3 INTRODTION Fra december 2010 til februar 2011 blev alle medarbejdere fra de enkelte professionsuddannelser, centre og afdelinger på UCC inviteret til fokusgruppeinterviews afholdt over tre runder. Målet for runde 3 var at samle folk på tværs af organisationen i en række flerfaglige grupper, der sammen formulerede behov, ønsker og drømme for et fremtidigt tværfagligt UCC. Møderne blev faciliteret af Juul I Frost Arkitekter, og diskussionerne handlede om rumligheder og organisation. For at de inviterede var bedst muligt forberedt til interviewene var der forud for møderne udsendt en række spørgsmål til deltagerne - svarene på disse blev noteret på workshoppen og brugt til udarbejdelsen af dette materiale. Hvilke synergier og nye samarbejder kan opstå? Hvordan kan I arbejde sammen i en ny UCC struktur? Hvad er potentialerne og ulemperne ved en opdeling i tværprofessionelle grupper frem for en klassisk opdeling i professionsuddannelser, afdelinger og centre? Hvilke rum, holdstørrelser og undervisningsformer vil gøre sig gældende i disse grupperinger? 34

35 SPECIFIKKE RUM SOCIALT RUM FÆLLESOMRÅDE - REFERAT /. SÅDAN LÆSER DU MATERIALET RUNDE 3 Mandag d. 7. februar Musik, æstetik og krop Sprog, tegn og formidling Science og sundhed Tirsdag d. 8. februar Videnudvikling, søgning, cirkulation og formidling Organisationsudvikling, resursestyring og administrative processer Pædagogik, psykologi og humaniora OMRÅDE INTERVIEWEDE PERSONER POTENTIALER GENERELLE RUM I I 35

36 POTENTIALER / referat Hvilke synergier og nye samarbejder kan opstå? Hvordan kan I arbejde sammen i en ny UCC struktur? Hvad er potentialerne og ulemperne ved en opdeling i tvær professionelle grupper frem for en klassisk i professionsud dannelser, afdelinger og centre? -1 = i Hvilke rum, holdstørrelser og undervisningsformer vil gøre sig gældende i disse grupperinger? MUSIK, ÆSTETIK, INTERVIEWEDE PERSONER Susanne Skov, Underviser, Zahle Lars Myhre Hansen, Underviser, Zahle Gitte Ladegaard Ferbing, Pæd Kbh Trine Andresen, Underviser, Tekstilformidlerudd Frants Mathiesen, Underviser, Blaagaard Potentialerne er, at man får opbygget et fagligt miljø - hvor kollegaerne omkring en, har samme interesse. At de små hold kan oprettes hvert år, og at fagundervisere får styrket deres faglighed. Dette på tværs af professionerne.. En anden type samarbejde man kan byde ind med sine særegenheder og formidle det ud til flere fagligheder. Det bliver nemmere at gå til hinandens forelæsninger eller lignende. Pædagogik-undervisere har et stort behov for at få et hjemmeområde, pga. den store spredning i forbindelse med de tværprofessionelle fagligheder. SCIENCE SUNDHED INTERVIEWEDE PERSONER Mødet aflyst grundet manglende tilmeldinger Hvordan kan man tænke krop ind i hele bygningen - at bruge hele bygningen som et eksperimentarium. Uderummene skal inddrages. Faggruppen idræt overvejer, hvordan man kan inddrage rummene mellem husene, og de har også brug for rum i science og sundhed. MIDLERTIDIG KONKLUSION MUSIK, ÆSTETIK Tekstilformidlerne arbejder i perioder i døgndrift på studiet de har brug for værksteder og undervisningsrum, også indenfor science og sundhed. Behovet for møder med folk fra samme uddannelse er stort. Men hjemmeområderne bør være forskellige for professionerne de har ikke samme behov. Hvad hvis man tænker undervisningslokalerne uden bord/stolkonceptet, men som værksteder med større mulighed for multifunktionalitet. MIDLERTIDIG KONKLUSION -1 = i SCIENCE SUNDHED LÆR. PÆD. TEKSTIL. EFTER VIDEREUDD. Billedkunst ønsker rum, der åbner sig op ud mod offentligheden stor port med mulighed for at flytte værker, materialer ud og ind. Det giver samtidig øget synlighed. LÆR. PÆD. EFTER VIDEREUDD. SPECIFIKKE RUM BEKLÆDNING BRODERI TEKSTILTRYK BASECAMP TEKSTIL GENERELLE RUM 1-3 PERSONER MATERIEL DESIGN HÅNDARBEJDE GRUPPERUM (VEJLEDNING) MATERIEL DESIGN SLØJD SOCIALT RUM FÆLLESOMRÅDE ½ HOLD & HOLD BILLEDKUNST PLENUM (STORE KLASSER) MUSIKTEORI ØVELOKALER LYD CENTER IT, VEJL. ADM UNDERVISERE FORSKERE DRAMA PERFORMANCE DANSESAL IDRÆTSHAL GYMNASTIKSA FYS. LAB L Learning museum partnerskaber og udstillingsmuligheder. Transparens er vigtig, men ved udstillinger skal der tænkes vægge. Samarbejde med arrangementer i omgivelserne kulturnat, klimakonference osv. I fremtiden ligger meget af undervisningen i den virtuelle verden. IT er grundlæggende for undervisningen både nu og højst sandsynligt meget mere i fremtiden. SPECIFIKKE RUM HJEMME- KUNDSKAB IDRÆT TEORI FYSIK / KEMI NATUR / TEKNIK. GENERELLE RUM 1-3 PERSONER SOCIALT RUM FÆLLESOMRÅDE GRUPPERUM (VEJLEDNING) ½ HOLD & HOLD BIOLI PLENUM (STORE KLASSER) GERAFI CENTER IT, VEJL. ADM UNDERVISERE FORSKERE MATEMATIK 36

37 POTENTIALER / referat Hvilke synergier og nye samarbejder kan opstå? Hvordan kan I arbejde sammen i en ny UCC struktur? SPR INTERVIEWEDE PERSONER Mødet aflyst grundet manglende tilmeldinger ORGANISATION S S S INTERVIEWEDE PERSONER Jacob Christian Sager, Leder af IT Infrastuktur Frank Güsmer, HR-chef Jan Rigmond Nielsen, Regnskabscontroller Anne Marie Busch-Petersen, Bib Blaagaard Lasse Bruun, Blaagaard Anne Krag Gildbak, Administativ Leder PAPS Lene Hansen, HR-konsulent Kirsten Brüel, Underviser Frøbel MIDLERTIDIG KONKLUSION Hvad er potentialerne og ulemperne ved en opdeling i tvær professionelle grupper frem for en klassisk i professionsud dannelser, afdelinger og centre? Hvilke rum, holdstørrelser og undervisningsformer vil gøre sig gældende i disse grupperinger? Hvorfor er organisation placeret som en selvstændig kasse og ikke fordelt på de forskellige tværprofessionelle fagligheder. Det ville være oplagt. Den nuværende situation er, at vi underviser har for lidt plads og derfor forbereder os hjemme. Som almindelig underviser har man behov for plads, koncentration og fordybelse. Men nogle gange er der også behov for at planlægge og organisere studieforløb/praktikophold, hvilket giver en del snak i telefonen. En undervisers behov er altså forskellige, og kræver både stille-, forberedelse- og talezoner. Faglige miljøer er introverte. Derfor er det vigtigt at de studerende kan finde rundt i systemet en slags skranke, studieadministration, cafe eller lignende. Der er klart ønske om, at organisationen bliver spredt i huset og ikke sidder, som en administrativ enhed. GENERELLE RUM (PLUG OUTS) SPECIFIKKE RUM (PLUG OUTS) Receptionen i Titangade fungerer dårligt for de studerende. En reception centralt placeret, som er vidende omkring uddannelserne, vil være ønskværdig. MIDLERTIDIG KONKLUSION SPR ORGANISATION Hvis en hverdag skal fungere, skal der være en administration i nærheden af uddannelserne som undervisere, vejledere og studerende kan trække på. Der skal være nærhedsprincipper. Med administrationen menes ikke kun studieadministration, men hele administrationen, der kan spredes ud i bygningen og bidrage til kulturen. S S S En naturlig vidensudveksling sker ved rum, der er indtaget af studerende, undervisere, administrationer. LÆR. PÆD. TEGNSPR EFTER VIDEREUDD. ØKONOMI HR IT BYGNINGER ADM LEDELSEN Når man arbejder med IT, skal en bygning være konstant foranderlig på grund af den konstante udvikling. SPECIFIKKE RUM TEGNSPR 5 RUM M. TOLKEPULTE SPR LAB IT LAB MEDIE AV LAB SKRIVNING FÆLLESOMRÅDE PAUSEMILJØ VÆRKSTEDER ARKIV / DEPOT Der er grænser for, hvor mange mennesker man kan rumme og derfor vil der automatisk opstå mindre grupper i denne samlede organisation. Man vil danne nærhedsgrupper. Disse små grupper kan tænkes ind i bygningskroppen. BASECAMP GENERELLE RUM 1-3 PERSONER GRUPPERUM (VEJLEDNING) FÆLLESOMRÅDE SOCIALT RUM ½ HOLD & HOLD PLENUM (STORE KLASSER) CENTER IT, VEJL. ADM UNDERVISERE FORSKERE ARBEJDSPLADSER 1-3 PERSONER OPEN OFFICE FORTROLIGHED RUM SOCIALT RUM MØDELOKALER SEKUNDÆRT AREAL KLARGØRINGS-S- RUM IT Der bliver mulighed for at de studerende mødes på tværs af uddannelserne. Noget som hidtil ikke har eksisteret. 37

38 POTENTIALER / kommentarer POTENTIALER / kommentarer Hvilke synergier og nye samarbejder kan opstå? Hvilke synergier og nye samarbejder kan opstå? Hvordan kan I arbejde sammen i en ny UCC struktur? Hvordan kan I arbejde sammen i en ny UCC struktur? Hvad er potentialerne og ulemperne ved en opdeling i tvær professionelle grupper frem for en klassisk i professionsud dannelser, afdelinger og centre? Hvad er potentialerne og ulemperne ved en opdeling i tværprofessionelle grupper frem for en klassisk i profes sionsuddannelser, afdelinger og centre? Hvilke rum, holdstørrelser og undervisningsformer vil gøre sig gældende i disse grupperinger? Hvilke rum, holdstørrelser og undervisningsformer vil gøre sig gældende i disse grupperinger? VIDENSUDVIKLING INTERVIEWEDE PERSONER Videnudvikling, -søgning, -cirkulation og -formidling er det ikke implicit i de andre tværprofessionelle områder? Vidensudvikling sker overalt i organisationen. PÆDAGIK, PSYKOLI HUMANIORA Man BØR ikke skille didaktik og pædagogik fra de andre fag i læreruddannelsen. At undervise i pædagogiske fag kan være meget forskelligartet og kræver fleksibilitet. Kim Løvenstein, Pæd Kbh Jette Hedegaard Kristoffersen, Center for tegnsprog Margit Andresen, Bib Blaagaard Lene H. Svendsen, Bib Frøbel Allan Ulv Andersen, Leder af IT Drifts- og support Lotte Sterup, CFU Hillerød Anne Marie Busch-Petersen, Bib Blaagaard Anna J. Larsen, Udvikling og anvendt forskning MIDLERTIDIG KONKLUSION GENERELLE RUM (PLUG OUTS) VIDENSUDVIKLING DIDAK PAPS KLEO UDVIKLING ANVENDT FORSKNING GENERELLE RUM (EFTER VIDEREUDDANNELSE) 1-3 PERSONER GRUPPERUM (VEJLEDNING) (KLASSEVÆR.) PLENUM (STORE KLASSER) SOCIALT RUM FÆLLESOMRÅDE ARBEJDSPLADSER (professionsinsti. og forskning) SPECIFIKKE RUM (PLUG OUTS) EFTER VIDEREUDD. Udviklingsarbejde side om side med undervisning i tegnsprogsuddannelsen. Det vil være hensigtsmæssigt at sprede moduler ind over de tværprofessionelle faggrupper. Man har brug for at kunne trække sig tilbage som forsker eller underviser, men man skal samtidig have mulighed for at bevæge sig ud blandt professionerne. Det er vigtigt med faglige rum samtidig med en organisering, der skaber muligheder for synergi og vidensdeling. Forskerne skal have noget fælles (et basecamp/hjemmeområde) ude blandt professionerne. Synlighed, tilgængelighed og nærhed i forbindelse med forskning. Hvornår skal vi være sammen, og hvornår skal vi kunne trække os tilbage? Transparens så man kan kigge ind i maskinrummene. Der sker meget udenfor de formelle rum, hvilket er med til at styrke synlighed og synergi. Plads til samarbejde med eksterne folk. Der skal være en balancegang mellem åbenhed og lukkethed. Kan gangarealerne tænkes som brugbare og funktionelle arealer? Man kan styrke sin faglighed i denne tværfaglige opbygning mulighed for selvstændighed og mulighed for udveksling. Måske skulle man definere det som flerfaglighed frem for tværfaglighed. De faglige miljøer og hjemmeområder bør styrkes, både for de ansatte og de studerende. Hvis man skal fastholde underviserne og forskerne, skal der være gunstige forhold. Der vil være behov for skrivebordsplads/arbejdsro. INTERVIEWEDE PERSONER Bodil Nielsen, lektor ph.d., DIDAK Hanne Schneider, lektor, Zahle Helle Kildevang, praktikvejlederuddannelsen Anne Karin Bendix Duus, Tekstilformidlerudd. MIDLERTIDIG KONKLUSION GENERELLE RUM: De pædagogiske fag lægges ud som de generelle rums fundament. PÆDAGIK, PSYKOLI HUMANIORA Man kan f.eks. ikke skille pædagogik og biologi ad. Dvs. vi skal opløse pædagogik, psykologi og humaniora som tværfaglig gruppe, og lægge det ud under de andre tværprofessionelle fagligheder - ellers giver det ikke mening. Et fag i læreruddannelsen er ikke noget uden didaktik. Styrkelsen af professionerne vi er eksperter i pædagogik. Hvad kan virke nyt og tiltrække de studerende? At være ekspert på et område! Det handler om, at der er tilhørsområder for alle professionerne i de tværfaglige områder. Mennesker har behov for at være samlet, for at opleve hinandens faglighed. Det er væsentligt at prioritere. Behovene er forskellige fra profession til profession. Hvis vi skulle kunne mødes i professionerne, skal vi så fysisk indrette en traditionel bygning med grunduddannelserne i hvert sit hjørne omkring et fælles område? Hvilken synergi kan ske mellem pædagog og lærer? Moduler kan være fælles. Der er behov for mindre enheder. Samtidig med man skal lære, skal man også opleve relationer det man oplever, skal også have noget at gøre med det, man skal blive til. Praksisfællesskaber. Det er vigtigt at kigge på, hvad det tværprofessionelle kan. Det er oplagt at lave tværfaglige miljøer og moduler, der kan følges. Hvor er det, at vi har nogle ting der er overlappende? De studerende deltager pt. i tværfaglige moduler kan man måle på de erfaringer? At forveksle linjefagsfaglighed med faglig udveksling mellem professionsuddannelserne er en fejl. De forskellige fagligheder på lærerstudiet har et stort behov for at mødes og udveksle. 1-3 PERSONER (STILLERUM) OPEN OFFICE RUM MØDELOKALER 38

39 39

40 Fra: Gitte Sendt: 6. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / VNT VNT - værksted, natur og teknik - er ikke som natur og teknik på læreruddannelsen, da vi har skabelige undersøgelser med f.eks. mikroskoper eller bestemmelsesdug, naturværksted sa at lave skulpturer, snitte, brænde ler og lave bål. Meget undervisning foregår udendørs, om undervisningslokaler til store forelæsninger. Vi har brug for rum til følgende: Tegning, grafik, maleri, ler og gips, træsløjd. Projektor og læ (mørklægning), pc er til computerbaseret billedfremstilling, photoshop etc. Stilleområde m lys. Rum, hvor der er adgang til store vaske/vand. Rum, hvor der kan svines. Rum, hvor d af studerendes værker til udstilling og til billedsamtale - i øjeblikket funktionsopdelt med kaler til naturfag, lokaler til trykning, sløjdlokaler, lerværksted (inklusive brændeovn), gibs Hvis rummene indrettes med øer til mere skoleagtig undervisning, vil det kunne bruge billedkunstlinje på læreruddannelsen kan bruge samme faciliteter kommer an på, om d sted, som er adskilt fra øvrige grov/sløjdværksted. Mener at det også er et must for VN indretning efter grad af fordybelse, støj og møg. VNT kræver ofte store og tunge ting, som skal slæbes, derfor praktisk med placeri lys og indkig fra forbipasserende, så fagene eksponeres som farverige og inspirer udstillinger vinduer og vægge, disse gerne flytbare i forhold til at skabe stillezone de studerendes arbej foregår uden at alt skal flyttes væk og stilles op igen. Hvis det megen opbevarings/fraflytningsplads til de enkelte hold som også har tradition for gennem studiet - til inspiration for progression. Udsugning vigtig til træværkstedsm Venlig hilsen Gitte Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen København - Strandvejen 40

41 rumlige zoner til naturvidenmt brug for stort udeareal til vendt bruger VNT også fælles rred til visuelle fremvisninger ed mulighed for mørke/dæmpet et er muligt med ophængninger lokaler til maling og tegning, loværksted og zoner til tekstil o.a. s. Er i tvivl om, hvorvidt VNT og er er kvadratmetre til billedværk- T at alt ikke foregår i samme rum ng ved vareelevator. Gerne meget ende. Også interne muligheder for r til fordybelse. Har været vant til at te ikke kan lade sig gøre, kræver det plads til at opbevare deres arbejder askiner og tryk. EN HELHEDSORIENTERET VISION - PÅ FLERE NIVEAUER INTERVIEWS / BEHOV ØNSKER 2 RUMLIG ORGANISERING KONKLUSION Vision 1 - en del af byen vvision 2 - tilpasningsdygtig og robust Vision 3 rum til alle, mange og få Vision 4 hver for sig og samlet Vision 5 både og Runde 1 & 2, status quo samt ønsker Runde 3, tværprofesionelle referencegrupper Runde 4, specificeringer Runde 5, konklusion på rumligt organisationsdiagram 41

42 MAILKORRESPONDANCE Fra: Mette Sendt: 8. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / Materiel design Fra: Ole Sendt: 8. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / Fys/kem, natur/tek. Fra: Karsten Sendt: 6. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / Medie og AV lab Fra december 2010 til februar 2011 blev alle medarbejdere fra UCCs enkelte professionsuddannelser, centre og afdelinger inviteret til fokusgruppeinterviews afholdt over tre runder. Disse møder havde til formål at kortlægge de forskellige behov på UCC. Der var derudover et konkret behov for at spørge en række faglærere, om hvad kravene er til de fagspecifikke lokaler. Dette foregik pr. mail i marts 2011 og blev til en runde 4. Spørgsmålene var: Kort beskrivelse af faget hvad undervises der i? Der tænkes x zoner eller rum på hhv. x m² med op til x studerende samt undervisere er dette tilstrækkelig plads og er holdstørrelsen den rigtige? Hvilke specifikke foranstaltninger er der i forhold til indretning, udstyr eller andre behov? Er der brug for tilknyttet depot eller anden form for opbevaring i så fald til hvad og hvor mange? Kan rummene deles med resten af UCC og/eller benyttes til andre fag? I materiel design arbejder håndarbejde og sløjd tæt sammen med designprocesser som et fælles udgangspunkt, både praktisk og teoretisk. De studerendes selvstændige arbejde og adgang til værkstedsfaciliteter, også uden for undervisningstiden, ser vi som et væsentlig element i studiemiljøet, da håndværksmæssige kompetencer tilegnes over tid. Fagenes forskelligartede materialer, redskaber og maskiner stiller særlige krav, men vi ser det som en styrke og ønsker at overgangene fra det ene fagområde til det andet er glidende. På Blaagaard/KDAS har vi indrettet os med et teorilokale, hvor der er adgang til litteratur/ IT osv., men hvor der også kan foregå rene værkstedsaktiviteter inden for håndarbejde, blandt andet med symaskiner. I tilknytning til dette er der et vådværksted, hvor man kan filte, trykke og male og der er adgang til vaskemaskine og tørretumbler. I sløjddelen har vi et træværksted med håndværktøj og mindre maskiner. Vi har desuden brug for et lokale med adgang til enkelte større maskiner, hvor der skal være udsugning og støjafskærmning. Let adgang til udeområder vil være en fordel. Dels kan levering af materialer (f.eks. træ) ske let og dels ønsker vi at kunne flytte værkstedsaktiviteter, som hugge og snittearbejde, samt pilefletning udenfor, når vejret tillader det. I fagene fremstilles fysiske produkter, som vi ønsker at udstille i perioder. Derfor er det et ønske, at der indtænkes udstillingsmuligheder i form af skabe, montrer og vægge i indretningen. Nogle af områderne vil kunne åbnes for andre brugere. Hvis f.eks. billedkunst eller natur/teknik var placeret i nærheden kunne man drage fordel af en fælles adgang til værkstedsfaciliteter. Venlig hilsen Mette Professionshøjskolen UCC Materiel Design Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Overordnet bør man efter min mening se alle naturfag under et. Fagene biologi og geografi i læreruddannelsen har behov for rum, der kan noget af det samme som rum til fysik/kemi og natur/teknik. Faget værksted, natur og teknik i pædagoguddannelsen har ligeledes behov for stort set samme faciliteter. Der arbejdes bl.a. med konkrete iagttagelser, undersøgelser, dataopsamling og databehandling. Det er her naturfagenes egenart præsenteres gennem vekselvirkningen mellem teorier, modeller, undersøgelser og eksperimenter. Et vigtigt overordnet princip for indretning af rum til naturfagene er fleksibilitet. Det er hensigtsmæssigt, at rummene ubesværet kan varieres i størrelse og indretning derfor først og fremmest fri gulvplads uden generende faste installationer. Endvidere, da det nu er naturfag, bør der være direkte adgang til udendørsområder, hvor der kan sås, plantes, holdes dyr, opsættes apparatur til energiindvinding m.m. Der skal være rigelig plads, såvel indendørs som udendørs, til forsøgsopstillinger, der kan stå i dagevis, ugevis eller måske længere med henblik på iagttagelser og undersøgelser, f.eks. meteorologiske målinger, planters spiring og vækst, kompostering, dyrs adfærd, måling på solhøjdevariation, energiomsætning, krystallisation, måling af radioaktiv baggrundsstråling, måling af luftforurening osv. Naturfagene betjener sig af talrige materialer, redskaber, apparatur og måleudstyr. Derfor er det vigtigt med gode depotfaciliteter samt velindrettede skabe til opbevaring også til materialer og redskaber, der efter brug kan være lettere snavsede her er det vigtigt, at der er gode områder med store vaske, brusere eller lignende til grovrengøring. Der kan etableres et værkstedsområde, hvor mindre reparationer kan foretages. Ovenstående er en hurtig gennemgang, men der skal naturligvis en grundig analyse til. Imidlertid er det vigtigt først og fremmest at få klarlagt, om man vil tænke alle de ovenfornævnte fag og fagområder sammen. Med venlig hilsen Ole Lektor, videncenterkonsulent Professionshøjskolen UCC I billedkunst er arbejdet med digitale medier en væsentlig dimension, hvilket vil sige billedbehandling, videoredigering, små arkitekturprogrammer, præsentaioner, web 2 og meget andet. Som medieunderviser arbejder jeg med de samme områder som ovennævnte, men ofte i relation til andre fag: Lejlighedsvis i tværfaglige samarbejde eller i forhold til deciderede mediekurser med forskelligt indhold. Også undervisere/kollegaer bliver løbende uddannet i digitalt mediebrug. Som det er nu på billedkunst, har faget sit eget medierum, som en del af vores faglokaler, lige som fysik/ kemi har et laboratorium. Det er vigtigt, at det forbliver sådan, at det ikke er to lokaler, som 20 hold/uddannelser deler og som man skal booke sig ind på. For os er det nødvendigt, at computere løbende er til rådighed, som en del af vores faglokale. Vi skal jo hellere ikke booke staffelier, malerier og et male værksted, når vi skal arbejde med maleri. DET ER MEGET VIGITGT! Også for at kunne få et flow i arbejdet og for at de studerende kan gå ind og arbejde på deres projekter udenfor den almindelig undervisningstid. Vi vil jo gerne have dem til at studere og arbejde selvstændigt. Er et medielokale tænkt som et fælles lokale, må vi have etableret rammerne for digitalt arbejde i det, der så bliver vores faglokale. Flere og flere studerende bruger deres egen bærbare, men der vil fortsat være behov for computerarbejdspladser med det relevante program til billedbehandling og videoredigering. Og det skal formodentlig være stationære arbejdspladser, med mindre man kan finde et system med bærbare, som de studerende har tilgang til (uden at de kan forsvinde). Med holdstørrelser på 28, bør der være 14 arbejdspladser pr. lokale. Hvis UCC får en IT politik, hvor de studerende får licenser til de programmer, der skal bruges i undervisningen, kan faste arbejdspladser blive (mere eller mindre) overfødige og rummene mere fleksible. Ellers er der brug for det sædvanlige, så som projektorer, (måske) active boards, mørklægning, højtalere m.m. Venlig hilsen Karsten Lektor i billedkunst Professionshøjskolen UCC Blaagaard/KDAS 42

43 Fra: Gitte Sendt: 6. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / VNT Fra: Inge Sendt: 9. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / Idræt Fra: Mikkel Sendt: 3. marts 2011 Til:Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / Drama Fra: Jens Sendt: 3. marts 2011 Til: Juul Frost Arkitekter Emne: Re: Specifikke behov / Biologi VNT - værksted, natur og teknik - er ikke som natur/ teknik på læreruddannelsen, da vi har rumlige zoner til naturvidenskabelige undersøgelser med f.eks. mikroskoper eller bestemmelsesdug, naturværksted samt brug for stort udeareal til at lave skulpturer, snitte, brænde ler og lave bål. Meget undervisning foregår udendørs, omvendt bruger VNT også fælles undervisningslokaler til store forelæsninger. Vi har brug for rum til følgende: Tegning, grafik, maleri, ler og gips, træsløjd. Projektor og lærred til visuelle fremvisninger (mørklægning), pc er til computerbaseret billedfremstilling, photoshop etc. Stilleområde med mulighed for mørke/dæmpet lys. Rum, hvor der er adgang til store vaske/vand. Rum, hvor der kan svines. Rum, hvor det er muligt med ophængninger af studerendes værker til udstilling og til billedsamtale - i øjeblikket funktionsopdelt med lokaler til maling og tegning, lokaler til naturfag, lokaler til trykning, sløjdlokaler, lerværksted (inklusive brændeovn), gibsværksted og zoner til tekstil o.a. Hvis rummene indrettes med øer til mere skoleagtig undervisning, vil det kunne bruges. Er i tvivl om, hvorvidt VNT og billedkunstlinje på læreruddannelsen kan bruge samme faciliteter kommer an på, om der er kvadratmetre til billedværksted, som er adskilt fra øvrige grov/sløjdværksted. Mener at det også er et must for VNT at alt ikke foregår i samme rum indretning efter grad af fordybelse, støj og møg. VNT kræver ofte store og tunge ting, som skal slæbes, derfor praktisk med placering ved vareelevator. Gerne meget lys og indkig fra forbipasserende, så fagene eksponeres som farverige og inspirerende. Også interne muligheder for udstillinger vinduer og vægge, disse gerne flytbare i forhold til at skabe stillezoner til fordybelse. Har været vant til at de studerendes arbejde foregår uden at alt skal flyttes væk og stilles op igen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kræver det megen opbevarings/fraflytningsplads til de enkelte hold som også har tradition for plads til at opbevare deres arbejder gennem studiet - til inspiration for progression. Udsugning vigtig til træværkstedsmaskiner og tryk. Venlig hilsen Gitte Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen København - Strandvejen De fremtidige behov og forhold er yderst vigtige for udøvelsen af tidsvarende idrætsuddannelse i professionerne. I idræt undervises der næsten altid i en kombination af teori og praksis. Desuden arbejder vi under flere af forløbene med det legende perspektiv i undervisningen, samt inddrager nærmiljø og byens rum i undervisningen til diverse (sub)kulturelle aktiviteter. Vores uddannelse bygger ligeledes på at kunne praktisere i, om og gennem faget og med et aktuelt og relevant digitalt optag. Derfor er behovet for fleksibilitet stort - eksempelvis at kunne flytte læringsmiljø fra sal til hal fra gruppemiljø til holdmiljø og omvendt. Vi har ofte behov for at kunne efterlade vores ting i idrætsområdet, når/hvis vi skal benytte udendørsområdet og/eller byens rum efter omklædning. I den forbindelse vil et opbevaringsdepot være en fordel. I teorilokalet ønskes der smartboard, litteraturbibliotek, og gode muligheder for at arbejde i grupper, mulighed for at opdele rum, meget gerne mulighed for at kunne se ned i idrætssalen gennem vinduer. Mulighed for gennemsigtighed men også at rulle for. Det kunne være ønskværdigt med nemme flytbare borde og stole samt lounge-miljøer og miljøer til selvstudium/ gruppearbejde rum til faglig fordybelse. Styrketræning: Vi skal overveje hvordan vi prioriterer vores økonomi. Det er let at bruge mange penge på maskiner. I stedet for kunne det være lækkert med et rum med få helt centrale maskiner, eksempel kabeltårn og squattårn, og så ellers flere medicinbolde, sandsække, frivægtsstænger m.m. Ligeså skal vi også huske på, at langt det meste omkring undervisningen i styrketræning/træningslære kan gennemføres i en veludrustet idrætssal. Fysiologisk lab: Cykelergometer i forbindelse med diverse indendørs testarbejder, pulsure, (måske laktatmåler), smartboard m.m. Mange hilsner Idrætsfaggruppen Zahle Annette, Lars, Inge Vi underviser i drama og teater. Drama-delen kræver god gulvplads og få møbler. Teater-delen kræver lysrig og mobilscene og kraftstik med 2x16 amp. Og igen stor gulv plads med fleksible teatermuligheder. Generelt vil det være godt med rum på størrelse med en basketbane. Også godt med 2 rum. Og med en skillevæg imellem er der gode muligheder for fleksibilitet. Men væggene skal være faste der foregår arbejde med de studerende som folk ikke skal stå og kigge ind på. Hvis der laves glasruder ind til lokalerne fra gangarealer, skal der kunne trækkes for. Specifikt er der brug for lysrig med stationært lys (med hejs). Kraftstrøm 2x 16 amp. Total mørklægnings mulighed i kombi med muligt dagslys. Begge rum skal være sorte som en blackbox. Aflåst lys- og lydskab. Lydanlæg og mixer. Rummene skal kunne deles op i 6 mindre rum ved hjælp af sort molton. Der er meget gruppearbejde i undervisningen. Akustikken skal dog ikke være som i gymnastiksal. Der skal være 5 meter til loft (så kan vi også modtage teaterforestillinger). Rummet skal også kunne benyttes til multimedier/virtuelle installationer. Da drama på pædagoguddannelsen er del af linjefaget Udtryk, Musik og Drama er det naturligvis meget oplagt at lægge musik-faglokalerne i sammenhæng med drama-faglokalerne. Det ligger mig meget på sinde at kunne komme med forslag til indretningen af disse lokaler. Husk i øvrigt at drama er en del af linjefaget Udtryk, Musik og Drama på pædagoguddannelsen, hvorfor de to faglokaler bør ligge i forbindelse med hinanden. Håber at høre fra jer snart. De venligeste hilsner Mikkel Lektor, Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Tanken med det fysiologiske laboratorium kan vi sagtens være med til i biologi (vi har faktisk tit drøftet det). Jeg tænker også i andre temaer (teknologi og design, earth science, naturgeografi med samfundsfag, sundhedspædagogiske områder osv.) Det kunne være temaområder i stedet for fagopdelte lokaler. Lige nu på Blaagaard/KDAS bruger biologi mere end de lokaler I nævner. Vi har et undervisningslokale på ca. 100 kvadratmeter og et lige så stort naturværksted. Derudover har vi rum med samlinger og nogle i kælderen samt arbejdskontor for personalet (ca. fem lærere i et mindre kontor, hvor vi også har materialer mm). Det er meget omfattende at beskrive de laboratorie og skabsfaciliteter, der er brug for. Men generelt skal der være vaske, gashaner, mange elstik, en masse skabe med glasdøre, opmagasineringshylder til det som de studerende arbejder med, opslagstavler, alt muligt IT udstyr, udendørs faciliteter til skolehave, terrænborde mv. Som det er nu, deler vi mange faciliteter med de øvrige naturfag i læreruddannelsen, og det vil være en fordel at tænke det hele sammen, og ikke lave rum for hvert fag. Måske en bedre ide at tænke i temaer, som mange fag og uddannelser kan trække på. Vi har brug for en tagterrasse til diverse målestationer. Fysik og naturteknik har brug for et stjerneobservatorium. I er meget velkommen til at besøge os f.eks mandag formiddag, så du kan se hvordan det ser ud nu. Mange hilsen Jens PS fra Sanne: Det er meget vigtigt med køleskab, stinkskab, vaskemaskine, varmeskab samt god skabsplads til samling og bøger. Et særskilt depotrum til feltudstyr. Vigtigt med megen rum så det er muligt at lave løbende forsøgsopstillinger, alternative arbejdsformer og at gå til og fra praktisk arbejde. Stort depot til undervisningslokalerne med udsugning og opbevaring af kemikalier. Temalokaler kan være en mulighed, men der bør være et fagspecifikt lokale til biologi - hvor de studerende har et tilhørsforhold. 43

44 44

45 PUS UM SPR MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED 2 RUMLIG ORGANISERING KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV EN HELHEDSORIENTERET VISION - PÅ FLERE NIVEAUER Vision 1 - en del af byen Vision 2 - tilpasningsdygtig og robust Vision 3 rum til alle, mange og få Vision 4 hver for sig og samlet Vision 5 både og MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED INTERVIEWS / BEHOV ØNSKER Runde 1 & 2, status quo samt ønsker Runde 3, tværprofesionelle referencegrupper Runde 4, specificeringer SPR TEKSTIL LEDELSE ORGANISATION ADMINISTRATION KONKLUSION Runde 5, konklusion på rumligt organisationsdiagram TEGNSPR VIDEREUDDANNELSE PÆDAG LÆRER KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SPR S S S 45

46 REFERAT / kommentarer Hvad er et tilhørsforhold? Hvordan kan vi arbejde sammen i en ny UCC struktur? Hvornår er det fordelagtig at nedbryde faggrænser? Hvad er potentialerne og konsekvenserne? Ved at tænke rum, konstituerer vi uddannelserne der, hvor du hører til som studerende eller ansat. Hvordan tænker vi pædagog- og læreruddannelsen? Vi må træffe en beslutning om uddannelsernes opbygning og hvordan vi ønsker, at de studerende skal lære. INTRODTION Som allerede beskrevet har UCCs ansatte været inviterede til en række fokusgruppeinterviews, med det formål at kortlægge fremtidige rumlige behov. Som afslutning på disse interviews blev der afholdt to seancer med ledelse og direktion. Formålet var at tage en række endelige beslutninger om rumlig organisering, tilhørsforhold, medarbejderforhold etc. DIREKTION & LEDELSE Runde 5 A, onsdag d INTERVIEWEDE PERSONER Laust Joen Jakobsen Henrik Pedersen Anne Hasling Sørensen Chresten Kruchov Ole Ejdrup Jan Gebhardt Morten Permin Søren Jensen Peter Ulholm Aage Ellitsgaard Nipper Tove Hvid Kirsten Balle Carl-Jørgen Bindslev Rektor Grunduddannelsesdirektør Ressourcedirektør Prorektor Økonomichef IT Studieadministrationschef Kommunikationschef Vicedirektør PAPS institutchef Uddannelseschef Uddannelseschef Uddannelseschef Det er vigtigt at pædagoguddannelsens identitet bevares. Der skal selvfølgelig være samarbejde med læreruddannelsen, men fagligheden skal bevares. Da læringsformer skifter konstant, skal der tænkes fleksibilitet ind i udformningen. Kan man arbejde med en primær og en sekundær identitet, hvor den primære identitet baseres på professionen og en sekundær på faglighed eller gruppetilhørsforhold. Hvad skal definere fællesskaberne? Det at skabe møder og fællesskaber, har stor betydning for de studerende. I 2015 er vi stadig forankrede i professionsuddannelserne. Det er underviserne, der kommer til de studerende og ikke omvendt. Der er bekymring for at ændre den måde, vi arbejder på. Vi skal huske de studerendes hverdag i den kommende bygning; Hvis jeg er en ny studerende, der kommer til campus hvordan vil jeg så bevæge mig. Herigennem vil vi se, at de første par uger på studiestart er grundlæggende for den studerende - de er optaget af det fælles og sociale og ikke selve uddannelsen. Diagrammet, som det tager sig ud i dag, er baseret på de tværfaglige områder, men hvor er det faglige? Der kræves få specielle faciliteter, men mange generelle. Det er vigtigt, at vi har de langsigtede briller på. Hvordan ser UCC ud i 2020? Hvad er det for nogle uddannelser, vi vil have? Hvad skal der til i vores uddannelsestænkning? For der er to ting at tage hensyn til: professionerne og nye læringsformer. Det vil være klogt at vide, hvad vi ikke vil. Vi er enige om, vi ikke vil være traditionelt opdelt i professionsuddannelser, men vi vil ej heller opdeles i fakulteter. Vi skal respektere grunduddannelserne, men de skal ikke dominere den rumlige organisering. PRINCIPIELT ORGANISATIONSDIAGRAM 2010 TVÆRFAGLIGT OMRÅDE MUSIK, ÆSTETIK AUDITORIER TVÆRFAGLIGT OMRÅDE SPR VIDENS- UDVIKLING FÆLLES OMRÅDE FOYER ORGANISATION PÆ LÆ TT TF TILHØRSFORHOLD TVÆRFAGLIGT OMRÅDE SCIENCE SUNDHED BIBLIOTEK TVÆRFAGLIGT OMRÅDE PÆDAGIK, PSYKOLI HUMANIORA Som udgangspunkt handler det om, at finde fællesnævnere for uddannelserne til baggrund for de tværprofessionelle fagområder. Vi skal tænke i forskellige brugere og hvordan de bevæger sig rundt i systemet. Endnu et møde afholdes fredag kl

47 PRINCIPIELT ORGANISATIONSDIAGRAM EFTER RUNDE 3 DE GENERELLE RUM FRAKLIPPES DET TVÆRFAGLIGE TVÆRFAGLIGT OMRÅDE MUSIK, ÆSTETIK PÆD. PSYK. HUM. VIDENS- UDVIKLING ORGANISATION TVÆRFAGLIGT OMRÅDE SCIENCE SUNDHED PÆD. PSYK. HUM. På baggrund af møderne med direktionen og ledelsen, blev de generelle rum adskilt de specifikke. -1 = i SCIENCE SUNDHED LÆR. PÆD. EFTER VIDEREUDD. RUNDE 3 AUDITORIER TVÆRFAGLIGT OMRÅDE SPR PÆD. PSYK. HUM. FÆLLES OMRÅDE FOYER BIBLIOTEK PÆDAGIK, PSYKOLI HUMANIORA RUNDE 5 A FAKTA Forventet antal studerende Forventet antal undervisere Forventet antal administrative pers. Forventet antal m2 SPECIFIKKE RUM HJEMME- KUNDSKAB x pers. x pers. x pers. x m2 IDRÆT TEORI FYSIK / KEMI NATUR / TEKNIK BIOLI GERAFI MATEMATIK GENERELLE RUM 1-3 PERSONER GRUPPERUM (VEJLEDNING) (UNDERVISN- INGSLOKALE) PLENUM (STORE KLASSER) UNDERVISERE FORSKERE 47

48 REFERAT / kommentarer Organisationsdiagram - er vi på rette vej? Hvor lidt skal der til, for at konstituere et specifikt og generelt område? Hvor lidt skal der til, for at konstituere et professionsområde? Hvor lidt skal der til, for at konstituere SUS, studie- og uddannelsesservice? På nuværende tidspunkt skal vi tænke i studerende hvordan de begår sig fagligt og socialt. Hvordan definerer vi hjemmeområderne for den studerende? Dilemmaet er, vi er nødt til at finde en professionsidentitet, også indenfor det tværfaglige. Men hvad sker der, når der kommer nye uddannelser, som f.eks. socialteknolog? Det nye hus skal kunne rumme denne foranderlighed. Vi har brug for identitetsankre, men har også brug for at kunne flyde frit ud i bygningen. Det er ikke alle lokaler der behøver at være fleksible. Determineret til funktion - hvornår er det funktionen og hvornår er det fleksibiliteten der bestemmer. I forhold til bygningsvolumen og størrelse, er det en udfordring at få plads til for eksempel garderobe/ lockers. Alene i 2015 må vi formode at være omkring studerende - altså skabe? Det er der ikke plads til, og det skal der tages hensyn til logistisk. Hvor mange kantiner er der for eksempel brug for: 1, 2 eller 8? DIREKTION & LEDELSE Runde 5 B, onsdag d INTERVIEWEDE PERSONER Laust Joen Jakobsen Henrik Pedersen Anne Hasling Sørensen Chresten Kruchov Ole Ejdrup Jan Gebhardt Morten Permin Søren Jensen Peter Ulholm Aage Ellitsgaard Nipper Tove Hvid Kirsten Balle Carl-Jørgen Bindslev Rektor Grunduddannelsesdirektør Ressourcedirektør Prorektor Økonomichef IT Studieadministrationschef Kommunikationschef Vicedirektør PAPS institutchef Uddannelseschef Uddannelseschef Uddannelseschef Signalværdier hvor går man hen som medarbejder og studerende. Som medarbejder skal vanen med at forberede sig hjemme ophæves. Der skal være arbejdsmiljøer til forskellige situationer - både store og små til forberedelser. Underviserne skal tvinges til at være sammen med de studerende. De skal være tæt på de studerende og ikke have cellekontorer. Vi er nødt til at beslutte, at der ikke er mulighed at få sit eget underviserkontor. Det er der ikke plads til. Underviserfællesskabet fungerer ikke altid. Hvordan skal arbejdspladsen indrettes, så man både kan fordybe sig og samtidig sidde i et stort kontor. Hvem skal man sidde sammen med hvad kommer først, professionsidentiteten, fagidentiteten eller interesseidentiteten? I forbindelse med indflytningen på Titangade, vidste det sig, at kun 25 % af tiden blev brugt på eget kontor. Derfor skal der være flere fleksible kontormiljøer med stille/tale områder. Der kan f.eks. laves et fælles biblioteket til undervisernes bøger. Når der ikke er enkeltmandskontorer, vil behovet for mødelokaler være stort. Mange underviseres identitet er bundet op på deres kontor med hylder til deres materiale, og derfor er det et stort skridt ikke at have eget kontor. Et fælles kontor til måske 4 personer kunne være en mulighed. Mht. underviserkontorer, er det at være for få undervisere i et rum heller ikke interessant og derfor rykker underviserne på Ejbyvej sammen. RUNDE 5 B KONKLUSION: Rumligt organisationsdiagram godkendes. Læringsrum som åbne fleksible zoner med rum i rum godkendes. Arbejdspladser til medarbejdere er stadig til diskussion, og en beslutning er nødvendig i den nærmeste tid. 48

49 MUSIK, ÆSTETIK SUNDHED SPR FAKTA FREMSKREVET arlsberg UCC 2015/CARLSBERG KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV GODKENDT ORGANISATIONSDIAGRAM UCC CAMPUS KØBENHAVN I ALT M 2 : m 2 MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SPR TEKSTIL LEDELSE ORGANISATION ADMINISTRATION VIDEREUDDANNELSE TEGNSPR PÆDAG LÆRER ANSATTE, 2015 BIB og CFU TAP, VIP, ca. 52 PERS. ca. 250 PERS. ca. 600 PERS. I ALT ANSATTE 2015: 902 PERS. KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV STUDERENDE, 2015 Tekstilformidlere Læreruddannelse Pædagoguddannelse Tegnsprog Videreudannelse (lav samtidighed) 160 PERS PERS PERS. 100 PERS PERS. I ALT STUDERENDE PERS. Underviser- og konsulentmiljø Basecamps MUSIK, ÆSTETIK Ledelse, organisation og administration SPR SCIENCE SUNDHED S S S I ALT ANSATTE STUD PERS. 49

50 KANTINE BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV SOCIALE RUM BYEN KANTINE BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV GENERELLE RUM HOLD PLENUM GRUPPE AUDITORIER ½ HOLD SOCIALE RUM BYEN 1. SOCIALE RUM 2. GENERELLE RUM 3. SPECIFIKKE RUM GENERELLE RUM GRUPPE PLENUM HOLD ½ HOLD SPR SPR MUSIK, ÆSTETIK MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SCIENCE SUNDHED V KANTINE BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV AUDITORIER KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV SOCIALE RUM BYEN 1, - sociale rum PLENUM 50 GENERELLE RUM GRUPPE HOLD ½ HOLD SPR SPR MUSIK, ÆSTETIK MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SCIENCE SUNDHED SPR SPR VIDEREUDDANNELSE KANTINE MUSIK, ÆSTETIK MUSIK, ÆSTETIK TEGNSPR TEKSTIL AUDITORIER SCIENCE SCIENCE SUNDHED SUNDHED BIBLIOTEK CFU UDD. LEDELSE ORGANISATION ADMINISTRATION PÆDAG CAMPUS TORV LÆRER

51 ADMINISTRATION GENERELLE RUM GRUPPE PLENUM HOLD ½ HOLD VIDEREUDDANNELSE TEGNSPR PÆDAG LÆRER AUDITORIER KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV SPR MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED MUSIK, ÆSTETIK ÆSTETIK SPR TEKSTIL TEGNSPR SCIENCE SUNDHED LEDELSE ORGANISATION ADMINISTRATION SPR SPR MUSIK, ÆSTETIK MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SCIENCE SUNDHED SUNDHED S S S VIDEREUDDANNELSE PÆDAG LÆRER KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV 4. TILHØRSFORHOLD 5. PÆDAGIK DIDAKTIK 6. FORDELINGSAREAL MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SPR SPR S S S KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV Underviser- og konsulentmiljø SPR Basecamps MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED Ledelse, organisation og administration KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV 51

52 SOCIALE RUM POTENTIALER / kommentarer fra runde 1, 2, 3 og 5 BRIKKER / ALLE Nedenstående kommentarer er uddrag fra de forrige sider. CAMPUS TORV Uderummene skal inddrages. Faggruppen idræt overvejer, hvordan man kan inddrage rummene mellem husene til brug for faget (lærerne) Koncertområde (lærerne) INFOPOINT Uformelle loungemiljøer (lærerne) Der er brug for rum, hvor man kan samle alle 900 studerende (1 årgang). Dette kan evt. være i kantinen eller i festsalen (lærerne) Der mangler udstillingsmuligheder (tekstilerne) BLADE STUDENTERBAR Auditorie og multisal - som ikke er fastlåste (pædagogerne) Uderum som læringsrum (pædagogerne) BEDERUM Børn skal inviteres ind i form af f.eks prøveundervisning eller vuggestue - huset skal være inviterende og åbent. Huset skal være del af byen og omvendt (lærerne) KIOSK Fredagsbar (lærerne) KANTINE BIBLIOTEK CFU UDD. SERVICE CAMPUS TORV Inviter unge vilde kunstner ind, som for en billig husleje kan inspirere de studerende (lærerne) Gæsteboliger (lærerne) Uformelle miljøer (studiecentre med IT, tryk, skranke etc.) (lærerne) SUS UDDANNELSESSERVICE SOCIALE RUM Tegnsprogscafe (tegnsprog) Boglade (bibliotek/cfu) KANTINE BYEN BIBLIOTEK CFU MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED 52 SPR HOLD

53 INTENTIONSERKLÆRING Sociale rum dækker over alle de funktioner, der ikke direkte berører det læringsmæssige. I UCCs kommende bygning skal der tilknyttes en række sociale rum, som eksempelvis studenterbar og kantine. SUS UDDANNELSESSERVICE PEDEL IT (FRONT END) VEJLEDNING GENEREL INFORMATION SKRIVEVÆRKSTED DE STUDERENDES RÅD (DSR) MØDE PAUSE TEKØKKEN OPBEVARING KONTOROMRÅDE På UCC Campus København er det intentionen, at det sociale og det uformelle bliver kittet, der binder institutionen sammen. I bygningskomplekset - såvel som på campusområdet - skal der være rammer for det uforpligtende møde, så de studerende, ansatte og besøgende kan finde sammen i uformelle rammer. Det er det uformelle, kombineret med formel læring, der skal skabe de levende rammer, som UCC drømmer om. ASEN EKØKKEN OJEKT TUDIE OPBEVARING INFO OFESSIONSLEDELSE / ADM. EN CHILL OUT LOUNGE FORELÆSNING OPBEVARING PAUSE MØDE KAFFE TEKØKKEN MØDE OPBEVARING MØDE INFO GARDEROBE LOCKERS CHILL OUT MØDE LÆSE PAUSE Især ét område i den nye bygning, vil indeholde sociale miljøer. Det er ankomstsituationen omkring foyeren. Dette sted UCC s indendørs campus torv er potentielt campuskompleksets omdrejningspunkt, den primære ankomstzone og UCCs ansigt udadtil. Her er adgang til alle væsentlige funktioner, hvilket giver torvet karakter af et naturligt og dynamisk centrum. Det er her overblikket skabes. På campustorvet opfordrer møblering til korte pauser og uformelle møder. Det er her interaktionen mellem byen og Campus, sker og her at de studerende har mulighed for at kommunikere deres profession ud. Dette kan f.eks. være i forbindelse med udstillinger. Campustorvet er en offentligt tilgængeligt foyer, som på bedste vis bringer byen sammen med sine professioner. Torvet kan med fordel også have direkte forbindelse til stationspladsen udenfor. Campustorvet indeholder en infopoint, der ligger inde med generel og overordnet viden om UCC. Omhandler henvendelserne studie- og professionsrelaterede spørgsmål, sendes man videre til studie- og uddannelsesservice (SUS), som er placeret i umiddelbar nærhed til biblioteksområdet.. Tilsammen tilbyder disse enheder masser af kvadratmeter til studieområder, hvor de studerende enten i gruppen eller hver for sig kan arbejde. Biblioteket og CFU er campuskompleksets fysiske videnscentrum med plads til fordybelse, hvor studerende og undervisere tilegner sig nye fagkundskaber. Biblioteket og CFU er placeret hver for sig omkring en fælles skrankefunktion. Biblioteket er primært for medarbejdere og studerende, hvor CFU retter sig mod professionernes FLEKSIBLE ARBEJDSPLADSER medarbejdere og således henvender sig eksternt. Som et inkluderende areal kan kantinen - om muligt, åbne sig op mod ankomstarealet - ikke blot som ét rum, men derimod som en række på hinanden sammenkoblede rumligheder med mulighed for opdeling i plateauer, så rummet kan underinddeles og intime zoner kan opstå. Ydermere skal der sikres udsyn og overblik i kantinen, så rummet også kan bruges til for eksempel større forelæsninger. Kantinen er en multifunktionel rumlighed, der kan opfylde behov fra spisning, forelæsninger til læringsmiljø med gruppearbejde eller fordybelse. I relation til biblioteket og/eller kantinearealet ligger tre auditorier. Auditoriet på 400 m² er den permanente forelæsningssal med fast møblering. De to andre auditorier på hver 200 m² er med bredt terrasseret gulv uden fast inventar, og kan herved bruges til såvel forelæsninger, som projektrum, teater, fest og lignende. FÆLLES OPBEVARING PAUSE TEKØKKEN 53

54 GENERELLE RUM POTENTIALER / kommentarer fra runde 1, 2, 3 og 5 BIBLIOTEK CFU KANTINE UDD. SERVICE CAMPUS TORV SOCIALE RUM BRIKKER / ALLE Nedenstående kommentarer er uddrag fra de forrige sider. PLENUM Der skal være varierende lokalestørrelser. Fremtiden er langt mere projektorienteret end klassisk envejskommunikation - det skal rumprogrammet afspejle. I disse rum skal der være mulighed for kropslig udfoldelse, hvor praksis og teori kan forenes (lærerne) Areal pr. enhed Ca. antal personer Projektrum, grupperum og stillezoner (små øve rum til f.eks drama) (pædagogerne) BYEN 120 m² 40 pers. HOLD Fleksible og transparente rum - rum til store og til små hold (pædagogerne) Klassiske undervisningslokaler (især for PAU er ne er dette vigtigt) (pædagogerne) HOLD PLENUM GENERELLE RUM GRUPPE ½ HOLD AUDITORIER Grupperum (som en del af hjemmeområdet - skal ikke være helt nede i foyen eller i kantinen - men i nær tilknytning til undervisingslokalerne) MUSIK, ÆSTETIK (tegnsprogstolkene) Der mangler store rum, hvor mange af SPR uddannelsens studerende kan samles. Der mangler også rum til at samle en årgang på 53 til forelæsninger eller fælles fremlæggelser (tekstilerne) Der mangler mindre grupperum, hvor man kan lukke døren til eksempelvis gruppevejledning. Der er brug for projektarbejdsrum - et sted hvor man kan arbejde fast for en periode (tekstilerne) Plads til det uformelle møde - meget læring af AUDITORIER hænger KANTINE af relationer og der skal være rum til, at uformelle møder kan opstå (videreuddannelsen) Areal pr. enhed Ca. antal personer SCIENCE SUNDHED ½ HOLD Areal pr. enhed Ca. antal personer BIBLIOTEK CFU 90 m² 30 pers. UDD. SERVICE 30 m² 10 pers GRUPPE CAMPUS TORV Areal pr. enhed Ca. antal personer 15 m² 5 pers. MUSIK, ÆSTETIK SPR 54 SCIENCE SUNDHED MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SPR TEKSTIL Areal pr. enhed 7,5 m² LEDELSE 2-3 pers. Ca. antal personer ORGANISATION ADMINISTRATION TEGNSPR

55 INTENTIONSERKLÆRING Generelle rum er rum, zoner eller miljøer til læring - fra et enkelt individ til store hold. Generelle rum konstituerer et læringsmiljø, hvor forskellige fagligheder byder ind på skift. I den generelle zone er der ikke navne på dørene, da rummene er generiske og til alles afbenyttelse. De generelle rum skal understøtte funktioner fra forskning, møder, gruppearbejde til undervisning. Funktionsmæssigt stilles der kun enkelte krav til teknologi og indretning. Generelle rum er som grundprincip fælles for UCC. Alle lokaler skal være tilgængelige for alle enheder. Der er således ikke særligt ejerskab til afgrænsede områder eller lokaler. De generelle rum indeholder flg. typer af læringsmiljøer: AUDITORIER Arealer til samlinger på hhv. 100 og 200 personer PLENUM Arealer til større hold med op til 60 personer HOLD Arealer hold med op til 30 personer ½ HOLD Arealer til større grupper med op til 15 personer GRUPPE Arealer til grupper med op til 5 personer Arealer til individuel eller gruppevis fordybelse for 1 til 3 personer. Kan også bruges til vejledning, møder o. lign. Kan også benyttes til projektrum o. lign. 55

56 MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED BASECAMP TEKSTIL SPECIFIKKE RUM SOCIALT RUM SPECIFIKKE RUM POTENTIALER / kommentarer fra runde 1, 2, 3 og 5 GENERELLE RUM GRUPPE PLENUM HOLD ½ HOLD SPR Nedenstående kommentarer er uddrag fra de forrige sider. TEKSTIL GYMNA- STIK / SKB MATERIEL DESIGN HÅNDARBEJDE IDRÆTS- HAL / SKB MATERIEL DESIGN SLØJD FYS. LAB / SKB BILLED- KUNST VNT DANS / SKB DRAMA/ UMD PERFOR- MANCE LYD MUSIK / UMD ØVE- LOKALER MUSIK AUDITORIER OBS: Runde 4 var kommentarer til de specifikke rum - se mail korrespondance AUDITORIER Eksponering KANTINEaf læring - at placere AUDITORIER et fysiklokale BIBLIOTEK i CFU stuetagen så denne viden eksponeres. Altså fleksibilitet og gennemsigtighed (lærerne) Projektrum, grupperum og stillezoner (små øverum til f.eks drama) (pædagogerne) UDD. SERVICE CAMPUS TORV FAKTA Forventet antal brugere Forventet antal m2 TYPER x pers. x m2 Uderum som læringsrum (pædagogerne) MULTISAL FORELÆS- NINGER FESTSAL SPR MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED GYMNA- STIK / SKB IDRÆTS- HAL / SKB DRAMA/ UMD DANS / SKB MUSIK, ÆSTETIK Medierum. Uddannelsen havde tidligere et greenroom tvstudie. Det bruges ikke i dag, da webcames har overtaget. Men der er brug for et medierum, hvor man kan optage - det rum kan med fordel deles med resten MUSIK, af ÆSTETIK UCC (tegnsprogstolkene) SCIENCE SUNDHED -1 = i SPR Uddannelsen har 5 rum med 8 tolkebokse i hver. Her sidder to studerende TEKSTIL sammen (tegnsprogstolkene) SCIENCE SUNDHED SPR LEDELSE ORGANISATION ADMINISTRATION LÆR. PÆD. TEKSTIL VIDEREUDD. BASECAMP TEKSTIL SPECIFIKKE RUM TEKSTIL GYMNA- STIK / SKB MATERIEL DESIGN HÅNDARBEJDE IDRÆTS- HAL / SKB SOCIALT RUM MATERIEL DESIGN SLØJD FYS. LAB / SKB BILLED- KUNST VNT DANS / SKB UNDERVISERE FORSKERE DRAMA/ UMD PERFOR- MANCE LYD MUSIK / UMD ØVE- LOKALER MUSIK Tegnsprogstolkene TEGNSPR har deres egen server, ICUE, som er skræddersyet til deres specifikke behov. LÆR. Denne server PÆD. er TEKSTIL kun tilgængelig VIDEREUDD. fra nogle rum, hvilke betyder - da lærerne bruger digitale klip i undervisningen - at man ikke bare kan booke et VIDEREUDDANNELSE rum et andet sted på Titangade til undervisning (tegnsprogstolkene) UNDERVISERE FORSKERE KANTINE AUDITORIER BIBLIOTEK Tekstilformidleruddannelsen SOCIALT RUM kendetegnes ved en CFU SPECIFIKKE stor grad RUM af rekvistter - en værksteduddannelse, hvor de studerende har brug for plads til deres HJEM- ting. De IDRÆT ca. 8 m² til FYSIK hver / studerende NATUR / BIOLI optages i GERAFI høj KUND- TEORI / KEMI TEKNIK / SKAB grad af pladskrævende SKB tilskæringsborde, VNT over lockere, symaskiner etc. På uddannelsen ligeså mange giner, som der er studerende (tekstilformidleruddannelsen) LÆR. PÆD. TEKSTIL VIDEREUDD. LÆR. PÆD. TEKSTIL VIDEREUDD. BASECAMP TEGNSPR BASECAMP TEGNSPR SPECIFIKKE RUM TEGNSPR UDD. SERVICE SPECIFIKKE RUM TEGNSPR IT LAB PÆDAG IT LAB CAMPUS TORV MEDIE AV LAB MEDIE AV LAB LÆRER SOCIALT RUM SOCIALT RUM NB. sprog og kommunikation bruger i høj grad lokaler i den generelle zone SKRIVNING SKRIVNING UNDERVISERE FORSKERE UNDERVISERE FORSKERE UNDERVISERE FORSKERE MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SPR SPR S S S 56

57 R ERUM GYMNASTIK / SKB LÆR. PÆD. TEKSTIL VIDEREUDD. LÆR. PÆD. TEKSTIL VIDEREUDD. SOCIALT RUM UNDERVISERE FORSKERE RUM/ HJEMIDRÆT SOCIALT FYSIK KUNDTEORI / KEMI SPECIFIKKE RUM SKAB SKB HJEMKUNDSKAB IDRÆT TEORI / SKB FYSIK / KEMI NATUR / TEKNIK / VNT NATUR / TEKNIK / VNT LÆR. PÆD. TEKSTIL LÆR. LÆR. PÆD. PÆD. TEKSTIL TEKSTIL BASECAMP TEKSTIL UNDERVISERE FORSKERE SPECIFIKKE RUM DRAMA/ UMD DANS / SKB INTENTIONSERKLÆRING Specifikke rum inkluderer ikke generiske rum på UCC, såsom MUSIK, ÆSTETIK MUSIK, SPR ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED -1 = i IDRÆTSHAL / SKB BIOLI BIOLI GERAFI TEKSTIL MATERIEL DESIGN SPECIFIKKEHÅNDARBEJDE RUM SPECIFIKKE RUM -1 = i VIDEREUDD. VIDEREUDD. UNDERVISERE FORSKERE LÆR. -1 = arealer med mere. Det er rum, hvor der funktionsmæssigt stilles særlige krav til teknologi og indretning. Det er rum, der har en særlig identitet, men rummene behøver ikke nødvendigvis at være monofaglige rumenheder, da de også kan være tværfaglige. Størrelsesmæssigt afhænger rummene af den determinerende funktion. VIDEREUDD. PÆD. TEKSTIL VIDEREUDD. LÆR. TEKSTIL PÆD. VIDEREUDD. UNDERVISERE FORSKERE LÆR. SOCIALT RUM UNDERVISERE FORSKERE UNDERVISERE FORSKERE BASECAMP BASECAMP SPECIFIKKE RUM TEGNSPR TEKSTIL SPR SCIENCE SUNDHED fysik/kemi-laboratorium, tekstilernes trykværksted, sports- SOCIALT RUM SOCIALT RUM MATERIEL DESIGN SLØJD TEGNSPR MATERIEL IT LAB TEKSTIL GYMNAIDRÆTSDESIGN STIK / HAL / HÅNDARBEJDE SKB SKB MEDIE MATERIEL FYS. LAB / AV LAB DESIGN SLØJD SKB GYMNASTIK / SKB FYS. LAB / SKB BILLEDKUNST VNT DRAMA/ UMD PERFORMANCE SKRIVNING DRAMA/ BILLEDDANS / LYD UMD KUNST SKB PERFORVNT MANCE MUSIK / UMD MUSIK / ØVEUMD LOKALER MUSIK VUGGESTUE / BØRNEHAVE UNDERVISERE BASECAMP TEGNSPR FORSKERE SOCIALT RUM SOCIALT RUM SPECIFIKKE RUM HJEMKUNDSKAB IDRÆT TEORI / SKB SPECIFIKKE RUM FYSIK / KEMI BIOLI NATUR / TEKNIK / VNT GERAFI TEGNSPR FREDAGSBAR IT LAB MEDIE AV LAB SKRIVNING SPECIFIKK GERAFI IDRÆTSHAL / SKB DANS / SKB LYD ØVELOKALER HJEMKUNDSKAB BHANDEL MUSIK BIBLIOTEK / CFU INFORMATIONSSAMLINGEN AUDITORIER KANTINE FAKTA Forventet antal ansatte Forventet antal m2 x pers. x m2 FRONT END MULTIRELIGIØST BEDERUM FAKTA FAKTA Forventet antal brugere Forventet antal m2 x pers. x m2 Forventet antal brugere Forventet antal ansatte Forventet antal m2 x pers. x pers. x m2 SKRANKE(R) PLADSER RUM (INKL. DIGITALE MULIGHEDER) LÆSESAL GRUPPERUM CENTER IT, VEJL. ADM TYPER MULTISAL FUNKTIONER FORELÆSNINGER FESTSAL STORKØKKEN BACK END KØL/FRYS ANRETTER RUM OPEN OFFICE MØDELOKALER 57

58 MUSIK, ÆSTETIK SCIENCE SUNDHED SPR TILHØRSFORHOLD TEKSTIL LEDELSE ORGANISATION ADMINISTRATION POTENTIALER / kommentarer fra runde 1, 2, 3 og 5 TEGNSPR VIDEREUDDANNELSE PAU PÆDAG KANTINE LÆRER SPR TEKSTILF. AUDITORIER TEGNSPR MUSIK, ÆSTETIK BIBLIOTEK CFU VIDEREUDD. SCIENCE SUNDHED UNDERVISER UDD. SERVICE PÆDAG CAMPUS TORV KONSULENT S S S LÆRER S S S LEDELSE, ORGANISATION ADMINISTRATION Nedenstående kommentarer er uddrag fra de forrige sider. Tegnsprogsuddannelsen har brug for at være tæt sammen, da tegnsproget er noget, der skal øves og udvikles hele tiden - learning by doing. Ikke, at der ikke kan deles med andre, men hjemmeområdet er meget vigtigt. Uddannelsen mangler i høj grad uformelle mødesteder samt et studenter køkken. De studerende har ingen steder at opholde sig uformelt indenfor hjemmeområdet, hvilket påvirker studiemiljøet i negativ retning. De studerende på pædagogudd. har måske mere end læreruddannelsen brug for et hjemmeområde. Ikke alle studerende er resurcestærke, og det er vigtigt at de har et sted de hører til. Hjemmefølelsen behøver ikke kun at komme af det faglige, men kan også komme af specialisering, liniefag eller sociale forbindelser. Hvor en idrætsunderviser på læreruddannelsen er udelukkende eksempelvis er idrætsunderviser, er en idrætsunderviser på pædagoguddannelsen også meget andet. Hvilket betyder noget for hjemme og fagområderne - i den forstand at en pædagogunderviser vil høre til mange steder. Eksempelvis har en pædagogikundervisere et stort behov for at få et hjemmeområde, pga. den store spredning i forbindelse med de tværprofessionelle fagligheder. PAU PÆDAG Antal enheder 1 stk. Areal 450 m² Antal brugere 5200 pers. PAU Antal enheder 1 stk. Areal 60 m² Antal brugere 350 pers. LÆRER Antal enheder 1 stk. Areal 450 m² Antal brugere 4000 pers. TEKSTILFORMIDLER Antal enheder 1 stk. Areal 60 m² Antal brugere 170 pers. TEGNSPR Antal enheder 1 stk. Areal 60 m² Antal brugere 120 pers. PAU Tekstilformidlerne bor i perioder i døgndrift på studiet de har brug for værksteder og undervisningsrum, også indenfor science. De lever og ånder for studiet og føler sig hjemme i lokalerne. Det handler om, at der er hjemmeområder for alle professionerne i de tværfaglige områder. Mennesker har behov for at være samlet, for at opleve hinandens faglighed. Det er væsentlig at prioritere. Behovene er forskellige fra profession til profession. Hjemmeområderne bør være forskellige for professionerne de har ikke samme behov. VIDEREUDDANNELSE Antal enheder 1 stk. Areal 450 m² Antal brugere 150 pers. UNDERVIS./KONSULENTMILJØ Antal enheder 10 stk. Areal 150 m² Areal i alt 1500 m² Antal brugere 600 pers. LEDELSE, ORG. ADM. S S S Antal enheder 1 stk. Areal 3420 m² Antal brugere 250 pers. 58

59 INTENTIONSERKLÆRING Organisationsdiagrammets opdeling i sociale, generelle og specifikke rum tilgodeser ikke eksplicit de enkeltes professionsuddannelsers behov for deres eget tilhørsforhold. For UCC har det været vigtigt at sætte rum og rammer af til en række områder, hvori de forskellige enheder kan konstituere sig og danne base. Derfor findes der i det fremtidige campuskompleks en række tilhørsområder, hvor de enkelte enheder er forankrede. Disse steder, kaldet basecamps for de studerende og underviser-og konsulent miljøer for de ansatte, er steder, hvor man har mulighed for at mødes med ligestillede, som ellers i hverdagen er spredt ud over hele bygningen. Basecampene er steder, hvor de enkelte uddannelser samler sig om sig selv, og giver studerende og undervisere, mulighed for at mødes omkring deres egen specifikke profession. Det er i de respektive basecamps, at de studerende fra de forskellige professionsuddannelser mødes og deler erfaringer. Basen giver de studerende mulighed for at hænge ud i et professionsfagligt område. Her vil være chillout, bordfodbold kombineret med specifik vejledning om de enkelte professionsuddannelser samt undervisermiljøer og delvis administration. I relation til hver basecamp etableres et professionsfagligt underviser/konsulent-miljø. Underviser- og konsulentmiljøer () er steder, hvor underviserne forbereder sig og holder møder, retter opgaver, opbevarer deres materialer og meget mere. Der er lagt op til et fagligt miljø, hvor underviserne på tværs af professionerne kan få gavn af hinanden. I disse miljøer vil der også være plads til at konsulenter eller forskere fra professionsinstitutterne for en periode kan booke sig ind. Underviserne har ikke faste arbejdspladser i et miljø til 50 undervisere vil der være 25 fordybelsespladser, suppleret af en række uformelle miljøer, hvor der kan holdes møder eller spises frokost. Den fleksible og midlertidige arbejdsstation for underviserne står i kontrast til det administrative personale, der har fast arbejdsbord. S S S Ledelse, organisation og administration er et dynamisk miljø, med faste administrative arbejdspladser til direktion og ledelse, økonomi, HR, IT, bygninger og studieadministration. Det er herfra at den daglige drift styres. Det fysiske arbejdsmiljø skal bære præg af nye og visionære arbejdsmetoder og arbejdsgange, der understøtter UCCs helhedstænkning. Kontorenheder for TAP, VIP og ledelse etableres for minimum 4 personer. 59

60 PAUSEN TEKØKKEN TILHØRSFORHOLD, VEJLEDENDE PLANTEGNINGER OPBEVARING CHILL OUT PÆDAG VIDEREUDDANNELSE Antal enheder 1 stk. Areal 450 m² Antal brugere 5200 pers. ADSPREDELSE BASEN Antal enheder 1 stk. Areal 450 m² Antal brugere 150 pers. PAU PAU Antal enheder 1 stk. Areal 60 m² Antal brugere pers. TEKØKKEN CHILL OUT LÆRER Antal enheder 1 stk. Areal 450 m² Antal brugere 4000 pers. OPBEVARING INFO PROFESSIONSLEDELSE / ADM. LOUNGE PAUSEN TEKØKKEN OPBEVARING CHILL OUT PAU TEKØKKEN MØDE PAUSE TEKØKKEN OPBEVARING KONTOROMRÅDE ADSPREDELSE BASEN OPBEVARING BASEN OPBEVARING MØDE INFO TEKØKKEN OPBEVARING INFO PROFESSIONSLEDELSE / ADM. CHILL OUT LOUNGE OPBEVARING SKRANKE LEDELSE / ADM. LOUNGE FORELÆSNING INFO 60

61 PAUSE MØDE KAFFE PAUSEN FÆLLES OPBEVARING TEKØKKEN TEKSTILFORMIDLER MØDE Antal enheder 1 stk. Areal 60 m² Antal brugere 170 pers. TEGNSPR TEKØKKEN OPBEVARING ADSPREDELSE CHILL OUT Antal enheder 1 stk. Areal 60 m² Antal brugere 120 pers. BASEN TEKØKKEN OPBEVARING INFO PROFESSIONSLEDELSE / ADM. CHILL OUT MØDE LÆSE PAUSE CHILL OUT LOUNGE OPBEVARING MØDE PAUSE TEKØKKEN OPBEVARING KONTOROMRÅDE UNDERVIS./KONSULENTMILJØ OPBEVARING Antal enheder 10 stk. Areal MØDE 150 m² Areal i alt 1500 m² Antal brugere 600 pers. INFO TEKØKKEN LOUNGE INFO PAUSE TEKØKKEN OPBEVARING MØDE OPBEVARING INFO SKRANKE LEDELSE / ADM. BASEN LOUNGE PAUSE MØDE TEKØKKEN OPBEVARING FORELÆSNING PAUSE MØDE KAFFE GARDEROBE LOCKERS FÆLLES OPBEVARING FLEKSIBLE ARBEJDSPLADSER INFO LOUNGE TEKØKKEN CHILL OUT MØDE LÆSE PAUSE MØDE PAUSE TEKØKKEN PROFESSIONSLEDELSE / ADM. INFO CHILL OUT OPBEVARING BASEN LOUNGE INFO LOUNGE CHILL OUT PAUSE TEKØKKEN PAUSE MØDE TEKØKKEN OPBEVARING 61