BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
|
|
- Joachim Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi
2 Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt og politisk værksted og Appgree. Foto: Svend Rossen. Foto: Jens Hasse, Chili foto 2
3 BUPL s mål for pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelsen Pædagoger varetager nogle af samfundets vigtigste velfærdsopgaver. Pædagoger skaber værdi og sammenhængskraft i samfundet, og er uundværlige i det vigtige arbejde med at ruste børn og unge til at mestre livet. Både børn, unge og voksne har brug for kompetente pædagoger, som er særlig opmærksomme på deres situation, og som kan hjælpe dem med at blive/forblive en del af et fællesskab. Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse. Hvert år uddannes nye pædagoger til at drage omsorg for børn, unge og voksnes alsidige trivsel, udvikling og læring. Det er samtidig pædagogens opgave at understøtte børn og unges sociale og kulturelle dannelse til selvstændige individer, der aktivt kan deltage i betydningsfulde fællesskaber og blive medskabere af samfundet og kulturer. Det kræver fagprofessionelle kompetencer, dømmekraft og en fælles professionsidentitet. Pædagoguddannelsen er fundamentet for det pædagogiske arbejde, som pædagoger udfører i dets mangfoldighed, og den er grundlaget for en fælles professionsidentitet på tværs af arbejdsområder og jobfunktioner. I den daglige praksis arbejder pædagoger sammen med flere andre professioner, og det skal afspejles i uddannelsen, som bør indeholde tværprofessionelle elementer og fælles forløb med andre relevante professionsuddannelser. Uddannelsen skal være i samspil med den pædagogiske profession og skabe et solidt fundament for, at pædagoger kan udforske, udvikle og udøve professionens faglighed. Der er og skal være høje forventninger til pædagogers arbejde. Derfor er det vigtigt, at pædagoger løbende har mulighed for at udvikle fagligheden gennem kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Det giver professionen en fælles identitet, der hviler på viden og nysgerrighed. BUPL s har formuleret seks politiske mål for arbejdet med pædagoguddannelsen og pædagogernes efter- og videreuddannelse. BUPL VIL ARBEJDE FOR: 1. En pædagoguddannelse med en stærk fælles professionsidentitet 2. Et tæt sammenspil mellem pædagoguddannelsen og pædagogisk praksis 3. At praktikstedet er en stærk uddannelsesinstitution 4. Kompetencegivende og praksisnær efter- og videreuddannelse 5. Målrettet efter- og videreuddannelse for pædagogfaglige ledere 6. Flere uddannede pædagoger Politikken er en del af BUPL s samlede professionsstrategiske arbejde, og er udviklet i samarbejde med BUPL s medlemmer. Det er vores ambition, at politikken kan være med til at skabe debat om, hvordan vi i fællesskab kan skabe højere kvalitet i uddannelse og efter- og videreuddannelse til gavn for børn, unge og voksne og til gavn for professionen, ligesom vi ønsker at påvirke lovgivningen omkring pædagoguddannelsen. Elisa Bergmann, formand for BUPL og Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær i BUPL 3
4 1 En pædagoguddannelse med en stærk fælles professionsidentitet Pædagoguddannelsen skal sikre, at de studerende får en solid pædagogisk grundfaglighed, så de er i stand til at skabe betydningsfulde fællesskaber og udviklingsmiljøer, som fremmer børn, unge og voksnes sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer som en del af deres trivsel og udvikling. Uddannelsen skal have en høj kvalitet, og den skal give de studerende et grundlag for at udforske, udvikle og udøve den pædagogiske profession, samt give dem en oplevelse af at være en del af et fagligt fællesskab. Grundfagligheden skal udgøre en større del af uddannelsen og skabe en tydelig fælles professionsidentitet. Specialiseringerne skal være tematisk brede og tværgående for hele det pædagogiske arbejdsområde, fx krop og bevægelse, musik og kunst, medier og sprog osv. Der oprettes valgmoduler inden for særlige områder/borgergrupper, fx ældre, børn og voksne med funktionsnedsættelser. Pædagogik skal være et grundfag med en væsentlig tyngde, og de kreative, æstetiske og teknologiske fag skal være en obligatorisk del af uddannelsen. De to første praktikperioder skal være en del af grundforløbet, som introducerer til flere fagområder, så de studerende har en reel baggrund for at vælge specialisering. Sikre en høj studieintensitet gennem flere konfrontationstimer med undervisere, mere feedback, mentorer og kurser i studieteknik og samarbejde. Undervisningen primært varetages af gennemgående undervisere for at øge kvaliteten, sammenhængen og progressionen i uddannelsen. Styrke samhørigheden med andre professioner gennem en øget grad af samlæsning i tværprofessionelle moduler. Sikre ressourcer der modsvarer en uddannelse af høj kvalitet. 4
5 2 Et tæt samspil mellem pædagoguddannelsen og pædagogisk praksis Pædagoger navigerer dagligt i en vekselvirkning imellem teori og praksis. Pædagogik er et håndværk, en videnskabelig disciplin og et analyseredskab til at forstå praksis gennem. Det er afgørende for professionens identitet og udvikling, at pædagogerne bidrager til at udvikle professionens viden, metoder og handlekompetencer (at vide, kunne, gøre). Der er behov for et tættere samspil, hvor pædagoger, forskere, undervisere og studerende i fællesskab kan udvikle, udforske og udøve en fælles pædagogisk professionsidentitet. Flere undervisere skal have en baggrund som pædagog suppleret med kandidat/master/ph.d.-uddannelse. Undervisere, uddannelsessted og studerende er i dialog og samarbejde med institutionerne via besøg, udviklingsprojekter og konkrete samarbejder med praksis. Pædagoger fra praksis inddrages i pædagoguddannelsen, fx på studiedage og i form af aktionslæring eller udviklingsprojekter, der supplerer og kvalificerer teorien. Alle undervisere har viden om den pædagogiske praksis. Der oprettes et Ph.d.-Råd inden for det pædagogfaglige område, som skal styrke den praksisnære forskning på området. Der sikres indflydelse via BUPL-repræsentation på alle lokale udbudssteder af pædagoguddannelsen, fx gennem et studieråd. 3 Praktikstedet er en stærk uddannelsesinstitution Praktikstederne og professionshøjskolerne har en fælles uddannelsesopgave. Praktikken skal være en læringsarena for den studerende, hvor der er tid til refleksion og rum for læring og erfaringsdannelse. Praktikken er andet og mere end en afprøvning af teori, den skal understøtte de studerendes udvikling af en stærk professionsidentitet gennem en udforskning af praksis. Det skal afspejles i vurderingen af praktikken, så de praksisnære kompetencer vurderes på linje med de skriftlige og teoretiske perspektiver ved eksamen i praktik. Alle praktikvejledere er pædagoger, uddannet på diplomniveau og har mulighed for at sparre med andre praktikvejledere, fx ved etablering af lokale netværk for praktikvejledere. Styrke samarbejdet mellem praktikinstitutioner, kommuner og professionshøjskoler om udvikling og gennemførelse af praktikken, så praktikstederne i højere grad ser sig selv som uddannelsesinstitutioner, og så kommuner og professionshøjskoler tager et større ansvar for kvaliteten af praktikken. Alle praktikforløb er SU-finansierede. Praktikperioden i anden og tredje praktik påbegyndes 1. februar og 1. august. Der er afsat minimum én time om ugen til vejledning igennem hele praktikforløbet. De studerende i samarbejde med praktikinstitutionen skal formulere egne læringsmål for praktikken inden for rammerne af kompetencemålene. Den studerendes praksiskompetencer, og praktikvejlederens bedømmelse heraf, skal være afgørende for vurderingen i forbindelse med eksamen i praktik. 5
6 4 Kompetencegivende og praksisnær efter- og videreuddannelse Pædagoger skal være med til at udvikle deres profession. Derfor skal pædagoger have mulighed for løbende videnstilegnelse og kompetencegivende uddannelse gennem hele deres professionelle karriere som pædagog. Det handler både om muligheden for at være opdateret i forhold til de krav og forventninger, der stilles til professionsudøvelsen, og om muligheden for at udvikle og kvalificere sig i forhold til nye funktioner. En øget indflydelse på valg af egen efter- og videreuddannelse, samt gode vilkår for gennemførelse og anvendelse af den nye viden, skal motivere pædagoger til meningsfuld og vedvarende kompetenceudvikling. Pædagoger får indflydelse på egen kompetenceudvikling. Arbejdsgiver og medarbejder skal gennem en udviklingsplan sikre, at de nye kompetencer bringes i spil. Alle pædagoger hvert år får mulighed for at deltage i kompetencegivende fagspecifikke kurser af minimum 5 ECTS-point, og alle pædagoger i løbet af deres karriere får mulighed for at gennemføre en videreuddannelse af minimum et års varighed på diplom-, kandidat- eller masterniveau. Der etableres et strategisk samarbejde med professionshøjskolerne om udvikling af fagspecifikke kurser og meritpraksis samt udvikling af mere praksisrelevante diplomuddannelser. Efter- og videreuddannelse er gratis for pædagogerne, forstået på den måde, at efter- og videreuddannelse betales af arbejdsgiveren og foregår som en del af arbejdstiden. Der aftales centrale rammer for vilkår i forbindelse med efterog videreuddannelse, som sikrer fælles og gode standarder for time- og vikardækning samt kvalifikationstillæg i forbindelse med diplom-, kandidat-, master- og lederuddannelse. Der kommer fokus på at få ny viden og nye kompetencer i spil i institutionerne Der etableres før-lederkurser for pædagoger. 5 Målrettet efter- og videreuddannelse for ledere Pædagogfaglige ledere skal have mulighed for løbende videreuddannelse for at vedligeholde og udbygge deres viden og kompetencer. Ledernes efter- og videreuddannelse skal øge deres kompetencer og muligheder i forhold til såvel den ledelsesfaglige som den pædagogfaglige udvikling. Der er behov for efter- og videreuddannelse, som i højere grad er målrettet ledere af ledere. Ledernes efteruddannelse er kompetencegivende, og at den som minimum skal være på diplom-eller masterniveau, så efteruddannelsen altid er på samme eller højere niveau end lederens nuværende uddannelse. Lederuddannelser på diplomniveau målrettes, så den faglige ledelse af professionen opprioriteres Der skal være mulighed for ledelsesspecifikke og professionsfaglige diplommoduler, der kan udvikle og vedligeholde ledernes ledelsesfaglige og pædagogiske niveau. Der i samarbejde med professionshøjskoler og universiteter udvikles relevant videreuddannelse til ledere af medarbejdere og ledere af ledere. 6
7 6 Flere uddannede pædagoger BUPL skal arbejde for, at ungdomsuddannelsernes studievejledning har viden om pædagoguddannelsen, så unge får kendskab til pædagoguddannelsen og pædagogernes arbejdsfelt allerede på ungdomsuddannelsen. Derudover er der brug for at uddanne flere pædagoger for at sikre en høj faglighed i arbejdet med børn og unge, og for at sikre den løbende udvikling af professionen. Pædagogandelen skal op, Og BUPL skal arbejde for, at flere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter tager en pædagoguddannelse. Der kommer fokus på professionsuddannelserne, herunder pædagoguddannelsen i forbindelse med ungdomsuddannelserne studievejledning. Flere pædagogiske assistenter og medhjælpere tager en pædagoguddannelse Der udvikles modeller, som skal sikre en højere pædagogandel via uddannelsesstillinger for medhjælpere og pædagogiske assistenter Meritpædagoguddannelsen ændres, så den kan påbegyndes efter to års relevant erhvervserfaring. Dimensioneringen til pædagoguddannelsen øges i takt med stigende børnetal og afvandring fra arbejdsmarkedet. Optaget via kvote 2 øges. 7
8 BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi August 2018 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund bupl.dk
STYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019
STYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019 Pædagoguddannelsen er måske den allervigtigste uddannelse, vi har. Det er pædagogerne, der giver vores børn en spændende hverdag,
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs merePraktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan
Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan
Læs mereFLERE PÆDAGOGER TIL BØRNENE SÅDAN FOREBYGGER VI PÆDAGOGMANGEL BUPL S REKRUTTERINGSUDSPIL 2019
FLERE PÆDAGOGER TIL BØRNENE SÅDAN FOREBYGGER VI PÆDAGOGMANGEL BUPL S REKRUTTERINGSUDSPIL 2019 »Alt det, der giver børnene trygge rammer, er påvirket af, at personalet får noget uddannelse. Jo mere uddannelse
Læs mereFormål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereSeminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen
Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs merePraktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereNotat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereReform af pædagoguddannelsen
Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.
Bring ideas to life VIA University College Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. 1 Bring ideas to life VIA University College Dagsorden 15.30 17.30 - Velkomst og præsentation - Ny
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePraktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold
Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereHøringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereEr de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?
Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen? KULT - konference Trine Ankerstjerne uddannelsesleder Pædagoguddannelsen Absalon Henning Holt Christensen studieleder Pædagoguddannelsen
Læs mereUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs merePraktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.
Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. August 2007 Generel info om praktikstedet/tilknytningsinstitution Beskrivelse
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereDGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger
DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde
Læs mereDen gode uddannelsesinstitution
Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereVidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereBliv diplomjournalist
Bliv diplomjournalist - tag en hel uddannelse eller et enkelt modul XXXJOURNALISTIKXXXXDIGITALXK XXXANALYSEXXXWEBXXXXMOBILXXXXIDEUDVIKLINGXX KOMMUNIKATIONXXXXUDDANNELSEXXX GLOBALXXXJOURNALISTIKXXXXXXXXCORPORATEXCOMMUNICATIONXXXXXXXWEBX
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs merePædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen
2018 Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskolen KP 2018-08-06 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...
Læs mereFor dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde
merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus
Læs mereSpecialpædagogiske kompetencer
Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs merePraktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo
Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...
Læs mereDiplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud
Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereEfter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.
Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Email: Hjemmesideadresse: Ledelse: Børnehaven Spiren Afd. Spirehuset,
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs merePædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen
2016 Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC 2016-09-05 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereLad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22
Lad dig udfordre Bliv pædagogisk assistent PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Hvorfor blive pædagogisk assistent? Den pædagogiske assistentuddannelse er en helt ny pædagogisk uddannelse. Her bliver
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse
Læs mereKompetencefonden er for dig, der vil udvikle din faglighed
Den kommunale kompetencefond Er du pædagog 1 leder eller tillidsrepræsentant for pædagoger på BUPL-overenskomst med Kommunernes Landsforening (KL) 2 som ønsker efter- eller videreuddannelse, så tag et
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePraktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen. 4. Praktik periode
Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen Børnehuset Ved Åen Dagtilbud 4. Praktik periode Børnehuset Ved Åen, Engstien 5, 6000 Kolding Tlf: 51253665 Mail: ved-aaen@kolding.dk Hjemmeside: www.bhvedaaen.kolding.dk
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 1. Praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus Pinjevej 2 6000 Kolding
Læs mere03 PLS vejleder om: 3. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske proffession
03 PLS vejleder om: 3. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske proffession PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereB. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis
B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk
Læs mereMerit pædagoguddannelsen Aarhus
Merit pædagoguddannelsen Aarhus - Studiebeskrivelse udarbejdet af underviserteamet forår 2017 Meritteam Leder: Torsten Torstensen tot@via.dk Koordinator: Anne Birthe Due Bendixen abd@via.dk Undervisere:
Læs mereet godt tilbud til dig der vil arbejde med børn
F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereStatus på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse
Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks
Læs merePraktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner
Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mere