K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R H O V E D S T A D E N Dato: Tidspunkt: 10:00 Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Fælles kommunal vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Opfølgning på Økonomiaftale sundhed Praksisplanudvalg Fokuseret Vækstdagsorden Trængselskommissionens betænkning Klimastrategi nulpunktsmåling Sammenhængende energisystem økonomisk garanti Afrapportering af tema om plejefamilier Etablering af Socialtilsyn Udpegninger KKR Status for KKR i indeværende valgperiode Justering af den administrative organisering i KKR Hovedstaden Prioritering af udpegninger i ny valgperiode Forretningsorden for KKR Proces og tidsplan for valg og konstituering af det nye KKR Punkter til næste møde Sager til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR afp Baggrund Referat fra KKR Hovedstadens møde den 30. august 2013 blev udsendt til medlemmerne den 9. september Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender referatet af mødet den 30. august SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst MDR afp Baggrund KKR Hovedstaden modtager orientering fra formandskabet og fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Klimapolitisk Forum Movia Wonderful Copenhagen Copenhagen Capacity. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Fælles kommunal vision og målsætninger for Sundhedsaftale III MDR afp Baggrund Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Der er ønske om et bredt politisk ejerskab til sundhedsaftalerne i kommunerne. Derfor har Embedsmandsudvalget for Sundhed med udgangspunkt i den nye samarbejdsmodel på sundhedsområdet igangsat et arbejde med formulering og konsolidering af en fælleskommunal vision og politiske målsætninger for arbejdet med Sundhedsaftale III. Centralt i arbejdet står visionen om at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov kombineret med forsat udvikling af samarbejdet mellem kommunerne, region og almen praksis. Første udkast til vision og målsætninger fremlægges til drøftelse, før de sendes til politisk drøftelse i kommunerne frem til december Der arbejdes for nuværende i to spor for hhv. somatik og psykiatri, bl.a. fordi der fra Sundhedsstyrelsens side forventes et øget fokus på psykiatriområdet. Der fremlægges derfor to notater med visioner og målsætninger for de to områder. Formålet er at sikre et solidt fokus på psykiatrien i udarbejdelsen af sundhedsaftalen. De to notater spiller tæt sammen, og det er tilstræbt, at der i vid udstrækning arbejdes med de samme temaer for målsætningerne. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden: drøfter forslag til vision og målsætninger for sundhedsaftale III for hhv. somatik og psykiatri anbefaler kommunerne at drøfte forslag til vision og målsætninger. Sagsfremstilling Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Embedsmandsudvalget for Sundhed har derfor igangsat et arbejde, der frem mod årsskiftet sikrer formulering og konsolidering af fælles kommunal vision og politiske målsætninger for arbejdet med Sundhedsaftale III. Målsætningerne skal udgøre grundlaget for drøf- SIDE 5

6 telserne med region og almen praksis om den politiske del af de kommende sundhedsaftaler. Formålet med sundhedsaftalen er at understøtte, at borgeren oplever sammenhæng og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen fokuserer derfor på samarbejde og snitflader mellem det specialiserede hospitalsvæsen, almen praksis og kommunerne. Kommunerne fungerer i tæt samspil med hospitaler og almen praksis/praksissektoren. I takt med at hospitalerne løser stadigt mere specialiserede opgaver, varetager kommunerne i samarbejde med de praktiserende læger de nære sundhedsopgaver tæt på borgeren. Udviklingen medfører en række nye fælles udfordringer for samarbejdet i sundhedstrekanten, som sundhedsaftalen blandt andet skal adressere. Samspillet mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen skal understøttes og udbygges, så den enkelte borger får og oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Samtidig peger KL s udspil om det nære sundhedsvæsen på behovet for, at kommunerne arbejder systematisk med opfølgning og evidensbaserede standarder for at sikre en mere ensartet kvalitet i indsatserne. En øget ensartethed i indsatserne understreges yderligere af, at evalueringen af kommunalreformen, regeringens sundhedspolitisk udspil Mere borger, mindre patient og økonomiaftalen for 2014 alle lægger vægt på, at der fremadrettet bliver tale om én fælles sundhedsaftale i hver region (og ikke 98). Fælles vision og fælles målsætninger for de 29 kommuner Sundhedsaftalens politiske målsætninger skal: understøtte den fælles vision for det kommunale/regionale sundhedsvæsen være et svar på de udfordringer, der opleves i samarbejdsfladen mellem kommuner, region og almen praksis. Udgangspunktet for arbejdet med fælles kommunal vision og målsætninger på sundhedsområdet er det fælles kommunale rammepapir for udviklingen af det nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som kommunerne vedtog i foråret Rammepapiret fastlægger en række fælles kommunale målsætninger for det somatiske område. Det er samtidig forventningen, at psykiatrien skal have en langt mere fremtrædende rolle i Sundhedsaftale III. Derfor er SIDE 6

7 der igangsat et arbejdet med at afklare fælles kommunale vision og målsætninger på dette område. Der fremlægges her første bud på fælles kommunale målsætninger for både somatikken og psykiatrien. Indtil videre i to særskilte notater. Formålet er at sikre et solidt fokus på psykiatrien i udarbejdelsen af sundhedsaftalen. De to notater spiller tæt sa m- men, og det er tilstræbt, at der i vid udstrækning arbejdes med de samme temaer for målsætningerne../. Der er udarbejdet forslag til visioner og målsætninger, som nu sendes til drøftelse i KKR og kommunerne. Overordnet tages der i visioner og målsætninger udgangspunkt i borgerens samlede situation og ressourcer og med fokus på den rehabiliterende tankegang. Dette er kombineret med en fortsat udvikling af samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis og indsatsen generelt. Konkret foreslås visionerne for de to områder at være: Fælleskommunal vision for somatik: Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region. Fælleskommunal vision for psykiatri: Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region I de to vedlagte notater uddybes visioner og målsætninger. Videre proces Målsætningerne har været drøftet med kommunerne på dialogmøder i september både administrativt og politisk med udvalgsformænd for sundhed og psykiatri. De fremlægges nu til første drøftelse i KKR Hovedstaden og fremsendes efterfølgende til kommunerne, med det formål at de drøftes politisk, og input leveres tilbage til KKR til brug for den videre bearbejdning af målsætningerne../. Der vil være tale om en løbende inddragelse af alle kommuner i processen frem mod en endelig sundhedsaftale i december Der vedlægges en forventet tidsplan for arbejdet. Punktet indledes med oplæg fra Embedsmandsudvalget for Sundhed ved direktør Kenneth Kristensen, Hørsholm. SIDE 7

8 3.2. Opfølgning på Økonomiaftale sundhed MDR nmi/afp Baggrund Med økonomiaftalen for 2014 fik kommunerne et løft til sundhedsområdet på 300 mio. kr. Midler har til formål at understøtte samarbejdende løsninger på tværs og indsatsområderne i de kommende sundhedsaftaler. Anvendelsen af midlerne drøftes mellem KL og regeringen i Kommunerne har i fællesskab vedtaget målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og disse målsætninger bør være grundlaget for udmøntning af midlerne i kommunerne. Ligeledes bør udmøntningen ske med øje for de målsætninger, der arbejdes med for hhv. den kommende sundhedsaftale og de kommende praksisplaner. Samtidig opfordres kommunerne til aktivt at dokumentere anvendelsen af midlerne til brug for KL s interessevaretagelse over for regeringen frem mod næste års økonomiforhandlinger. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden: anbefaler kommunerne at inddrage de fælles kommunale målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i udmøntningen af de i økonomisaftalen afsatte midler på sundhedsområdet opfordrer kommunerne til aktivt at dokumentere anvendelse af midlerne og planlagte initiativer i Sagsfremstilling Kommunerne fik med økonomiaftalen for 2013 et permanent løft på 300 mio. kr. til sundhedsområdet. Med økonomiaftalen for 2014 har kommunerne fået endnu et permanent løft på 300 mio. kr. til at udvikle den patientrettede forebyggelse og understøtte borgere med forløb, der går på tværs af sektorer. Midlerne skal bl.a. understøtte de fælles mål for den patientrettede forebyggelsesindsats, der fremgår af både kommunernes og regionernes økonomiaftaler: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. SIDE 8

9 Kommunerne har i foråret 2013 godkendt fælles kommunale målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Målsætningerne understøtter en fokusering af den kommunale indsats på sundhedsområdet. Målsætningerne omhandler bl.a. de ovennævnte temaer fra økonomiaftalen og danner samtidig udgangspunkt for det kommunale indspil til den kommende sundhedsaftale og krav til de komme praksisplaner (se pkt. 3.1 og 3.3 på KKR dagsordenen). KKR opfordres til at anbefale kommunerne at inddrage de fælles kommunale målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i forbindelse med den konkrete udmøntning af midlerne fra økonomiaftalen. Til brug for KL s interessevaretagelse over for regeringen frem mod næste års økonomiforhandlinger er der behov for at sikre dokumentation af den kommunale udmøntning af økonomiaftalens midler til sundhedsområdet og vise, at kommunerne udvikler sammenhængende løsninger på tværs. Der vil derfor blive indsamlet eksempler på anvendelse af midlerne og planlagte initiativer i 2014 fra alle kommuner Praksisplanudvalg MDR tnn/srp/mdj/afp Baggrund Inden sommerferien blev loven om ændrede rammer for almen praksis vedtaget. Ifølge loven etableres nye praksisplanudvalg, der får til opgave at udarbejde en praksisplan. Praksisplanudvalget vil bestå af repræsentanter for kommunerne, regionen og de praktiserende læger. Kommunerne får fem pladser i udvalget. Udpegelse af de kommunale medlemmer vil ske på KKR s konstituerende møde den 29. januar Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden: beder Embedsmandsudvalget for Sundhed igangsætte udarbejdelse af fælles kommunale krav til praksisplanen til brug for de kommunale medlemmers arbejde i praksisplanudvalget drøfter forslag til fælles kommunale krav til praksisplan på møde i januar Sagsfremstilling Praksisplanen bliver det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis. Planen vil som noget nyt beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt indeholde overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. SIDE 9

10 Af lovens bemærkninger fremgår det, at kommunerne særligt har behov og mulighed for at styrke samarbejde med almen praksis på følgende tre områder: Tilgængelighed Medicinhåndtering Sygebesøg. Praksisplanen ses som et af de væsentligste instrumenter for kommunerne i forhold til at sikre indflydelse på almen praksis. Udkast til praksisplan skal drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) med henblik på at sikre sammenhæng til den øvrige sundhedsplanlægning. Loven ændrer ikke på SKU s rolle eller sammensætning i øvrigt. Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence i forhold til godkendelse af praksisplanen. Samarbejdsudvalget for almen praksis får mindre beslutningskompetence som følge af loven for så vidt angår de områder, der overgår til praksisplanudvalget. Det vil sige placering af ydrenumre og lokale aftaler om udførelse af sundhedsopgaver. KKR s opgaver i forhold til forberedelse af Praksisplanudvalgene KKR vil få en række nye opgaver i forhold til at udmønte den nye sundhedslov. Opgaverne vil omfatte: Udpegelse af medlemmer til praksisplanudvalgene Etablering af fælles kommunale krav til praksisplanen Tilrettelæggelse af sekretariatsmæssig bistand til de kommunale medlemmer af praksisplanudvalgene. Udpegelse af medlemmer vil ske, når KKR Hovedstaden har konstituerende møde den 29. januar Det betyder, at praksisplanerne udarbejdes med et relativt kort aftræk i månederne februar, marts og april Regionerne har ansvaret for sekretariatsbetjeningen. I løbet af efteråret vil det være hensigtsmæssigt, at KKR igangsætter en proces med henblik på at udarbejde fælleskommunale krav som de valgte medlemmers arbejde i praksisplanudvalget skal arbejde for i praksisplanen. Det foreslås, at KKR igangsætter en dialog mellem kommunerne om, hvilke fælles emner der skal indgå i udarbejdelsen af praksisplanen samt kommunale initiativer om, fx sundhedshuse og tiltag med henblik på at integrere kommunale sundhedsydelser med tilbud i almen praksis. SIDE 10

11 Udarbejdelse af forslag til krav placeres i Embedsmandsudvalget for Sundhed. KL foreslår endvidere, at følgende temaer indgår i KKR s overvejelser om fælles kommunale krav til praksisplanerne: Lægedækning sikring af læger i de kommuner, der er hårdest ramt af lægemangel Understøttelse af shared care-løsninger omkring ældre medicinske patienter, fx i forhold til lægebetjening af akutpladser Fokus på medicinhåndtering Samarbejde om og lægernes henvisning af kronisk syge borgere til kommunale tilbud Samlokalisering af kommunale sundhedstilbud og almen praksis i kommende sundhedshuse/centre. Forslag til fælles krav skal tidsmæssigt udarbejdes mellem september 2013 og primo januar 2014, så de kan drøftes og besluttes på de konstituerende møder i de nye KKR ultimo januar Fokuseret Vækstdagsorden MDR jpl Baggrund KKR Hovedstaden har i samarbejde med KKR Sjælland, Region Hovedstaden og Region Sjælland igangsat et arbejde under overskriften Fokuseret Vækstdagsorden. Der gives på mødet en status for arbejdet blandt andet i form af en præsentation af kortlægningen af erhvervsfremmeområdet og de foreløbige resultater. Sagen indledes med et oplæg af medlem af den nedsatte arbejdsgruppe kommunaldirektør Bo Rasmussen fra Gladsaxe Kommune. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender, at der arbejdes videre med Fokuseret Vækstdagsorden inden for de præsenterede rammer. Sagsfremstilling Hovedstadsregionen oplever udfordringer med at skabe vækst og arbejdspladser i forhold til de regioner, som regionen normalt sammenlignes med. KKR Hovedstaden har på den baggrund i samarbejde med KKR Sjælland, Region Hovedstaden og Region Sjælland igangsat et arbejde under overskriften Fokuseret Vækstdagsorden. SIDE 11

12 Formålet med arbejdet er at skabe grundlag for fælles fokus på vækstinitiativer og sikre, at de ressourcer der i dag samlet set anvendes på at skabe vækst og beskæftigelse anvendes fokuseret, målrettet og med størst mulig effekt. Som led i arbejdet blev der i marts 2013 nedsat en administrativ arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune. Arbejdsgruppen har bl.a. haft til opgave at kortlægge og analysere indsa t- serne på erhvervsfremmeområdet og på baggrund heraf at udarbejde et oplæg til en fælles vision for jobskabende vækst i regionen. Arbejdsgruppen har indtil nu afrapporteret for formandskaberne for de involverede parter på to møder henholdsvis den 20. juni 2013 og den 30. august De politiske parter har på møderne aftalt at arbejde videre med: at formulere en fælles vision for jobskabende vækst at bruge ét fælles brand for hele regionen at gennemføre flere fælles initiativer at bruge de samlede midler klogere i fællesskab at arbejde for en klarere arbejdsdeling mellem aktørerne at sikre at indsatserne har effekt i virksomheder. Der er desuden enighed om at igangsætte en række konkrete projekter, der skal afprøve samarbejdet og skabe de første resultater af det nye fællesskab og synergisamarbejde i den store funktionelle region. De konkrete projekter skal igangsættes under følgende overskrifter: Fælles brand Fælles charter på infrastrukturområdet Fælles international besøgstjeneste og modtagerapparat Fælles digital investorportal Fælles indsats om markant kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv Fælles fødevareindsats. Arbejdsgruppen er ved at konkretisere projekterne med henblik på igangsættelse i Næste møde i kredsen af formandskaberne forventes holdt i efteråret På dette møde præsenteres parterne for et udkast til en præambel for samarbejdet, som bl.a. indeholder forslag til en fælles vision. SIDE 12

13 Det er afgørende, at alle parter med interesser i erhvervsområdet bakker op om initiativet. I den første fase er kræfterne primært blevet brugt på at opnå enighed mellem kommunerne og regionerne på den danske side. Men der har fra start været et klart ønske om at inddrage alle relevante parter i arbejdet, ligesom både drøftelserne og konkrete initiativer forventes at komme til at omfatte de skånske aktører. Derfor er der i efteråret planlagt yderligere involvering af relevante parter i arbejdet, herunder parterne på den svenske side. Arbejdet med Fokuserede Vækstdagsorden fortsætter i det format, som det har haft hidtil frem til Det vil sige et interessefællesskab samlet om de målsætninger parterne er enige om og udmøntning af konkrete tiltag/projekter. Arbejdet løftes dermed via møder mellem de politiske parter, koordineret med input fra arbejdsgruppen om Fokuseret Vækstdagsorden, dens sekretariat og med inddragelse af eksterne parter. Fokuseret Vækstdagsorden forventes drøftet igen på mødet i KKR Hovedstaden primo Trængselskommissionens betænkning MDR afp Baggrund Regeringen nedsatte i foråret 2012 Trængselskommissionen. Trængselskommissionens opgave har været at udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstaden, herunder at sikre større overgang til kollektive transportformer. KKR har haft to repræsentanter i kommissionen: Formand Steen Christiansen (A) og borgmester Hans Toft (C). Trængselskommissionen har afleveret sin betænkning den 26. september Formand for KKR Steen Christiansen orienterer om arbejdet i Trængselskommissionen og de fremkomne anbefalinger. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Den 26. september afleverede Trængselskommissionen sin betænkning til transportministeren. Trængselskommissionen opgave har dels været at komme med bud på en sammenhængende, helhedsorienteret strategi til SIDE 13

14 reduktion af trængsel og luftforurening, dels at belyse mulighederne for roadpricing på landsplan. Trængselskommissionens strategi favner alle transportformer: Biler, kollektiv trafik og cykler og baserer sig på tre visioner: Den rejsende skal sættes i centrum Mobilitet og fremkommelighed understøtter vækst og udvikling Transportsystemet yder sit bidrag til, at hovedstaden er sund, attraktiv og klimavenlig. Centralt i strategien er udbygning og styrkelse af den kollektive trafik, for herved at mindske trængsel på vejene og således give plads til den biltrafik, som fortsat vil være en del af transportbilledet i hovedstaden. Trængselskommissionens betænkning indeholder 43 anbefalinger og oplæg til en række analyser og forsøg. Anbefalingerne går både på tværs af hele regionen og adresserer de udfordringer, der knytter sig til enkeltområder (indre by, ringbyen, de store transportkorridorer). Herudover er der fokus på at skabe større sammenhæng og øget bæredygtighed i transportsystemet. Anbefalingerne rækker tidsmæssigt frem til 2025, bl.a. fordi det anbefales, at der inden 2025 er taget beslutning om evt. indførelse af roadpricing. Landsdækkende roadpricing forventes at kunne ændre rejsemønstrene markant, og vil således have afgørende betydning for videre investering i hovedstadens infrastruktur. Sammenfatning af Trængselskommissionens betænkning og betænkningen i sin helhed kan læses på Sagen indledes med et oplæg af formand for KKR Steen Christiansen Klimastrategi nulpunktsmåling MDR afp Baggrund Klimapolitisk Forum besluttede i oktober 2012 at igangsætte en nulpunktsmåling af kommunernes klimaindsats inden for rammen af den fælles klimastrategi for at følge udviklingen frem mod klimastrategiens mål. SIDE 14

15 Nulpunktsmålingen viser helt overordnet, at kommunerne i hovedstadsregionen stort set alle arbejder med alle fem spor i Klimastrategien: En klimaberedt region Klimavenlig transport Fossilfrit energisystem Energieffektive bygninger Klimavenligt forbrug og indkøb. Indstilling Det indstilles, at KKR tager orientering om nulpunktsmålingen til efterretning. Sagsfremstilling Klimapolitisk Forum besluttede i oktober 2012 at igangsætte en nulpunktsmåling af kommunernes klimaindsats indenfor rammen af klimastrategien for at følge udviklingen frem mod klimastrategiens mål og skabe grund for beslutning om indsatsområder for klimastrategien fremadrettet../. Nulpunktsmålingen for 2012 er omfattende og indeholder mere end 40 indikatorer, som dels præsenteres på regionsniveau, dels på kommuneniveau. Målingens data er indhentet via registerdata og spørgeskemaer sendt til alle 29 kommuner. Vedlagt er en oversigtsrapport med hovedkonklusioner fra nulpunktsmålingen. Selve rapporten kan læses her Nedenfor gives et kort rids af en række af rapportens konklusioner. Nulpunktsmålingen viser helt overordnet, at kommunerne i hovedstadsregionen stort set arbejder med alle fem spor i klimastrategien. Spor 1: En klimaberedt region Kommunerne er godt i gang med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne. 24 ud af 27 kommuner er enten i gang eller har allerede udarbejdet klimatilpasningsplaner. Kommunerne er generelt gode til at samarbejde på tværs og har igangsat konkrete initiativer for at forebygge oversvømmelse. Initiativerne gælder primært investeringer i spildevandssystemet. Spor 2: Klimavenlig transport Nulpunktsmålingen viser, at kommunerne er ved at komme godt i gang med at omstille til elbiler. I 2012 var 43 procent af de 256 nyindkøbte biler elbiler. Elbilerne udgør dog mindre end 8 procent af kommunernes SIDE 15

16 vognpark, så målet om at andelen af elbiler i 2015 skal udgøre 25 procent er langt fra realiseret. Spor 3: Adgang til fossilfrit energisystem 16 kommuner ud af 24 har gennemført analyser eller på anden måde styrket deres viden for at omlægge energisystemet til vedvarende energi. Samtidigt deltager eller planlægger 12 ud af 24 kommuner at deltage i tværkommunale energisamarbejder rettet mod en omlægning. Spor 4: Energieffektive bygninger En stor andel kommuner (19 af 24) har vedtaget en handlingsplan for energieffektivisering af kommunale bygninger. Samtidig monitorerer kommunerne i høj grad energieffektiviteten i de offentlige bygninger og har overblik over energimærkningen af kommunens bygningsmasse. Spor 5: Klimavenligt forbrug og indkøb 19 ud af 25 kommuner har udarbejdet og vedtaget en politik/strategi for grønne kommunale indkøb. Mest udbredt i kommunale udbud er krav om specifikke miljømærker. Dernæst inklusion af et produkts totalomkostninger og endelig klimakrav til reduktion af CO2-udledning. Nulpunktsmålingen formidles bredt ud bl.a. til kommuners klimakoordinatorer og inddrages løbende i det fremadrettede arbejde med klimastrategien. Der arbejdes fremadrettet med et koncept for årlig evaluering af kommunernes klimaindsats et såkaldt klimabarometer på udvalgte områder inden for klimastrategiens fem spor Sammenhængende energisystem økonomisk garanti MDR afp Baggrund Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden, har i april 2012 vedtaget den første fælles klimastrategi for hovedstadsregionen. En af klimastrategiens satsninger er at styrke den tværkommunale og regionale klimaindsats i forbindelse med omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem. I regi heraf er der igangsat et projekt om vision for og etablering af et sammenhængende energisystem i hovedstadsregionen. Projektet har en bred inddragelse af aktører: Kommuner, region, forsyningsselskaber og vidensinstitutioner. KKR drøftede og godkendte projektet i november SIDE 16

17 Der er nu opnået støtte fra Energistyrelsens pulje til strategisk energiplanlægning på 2,5 mio. kr. Beløbet er lavere end oprindeligt forudsat i projektet, men det forventes, at der kan opnås støtte fra Energistyrelsens pulje i anden ansøgningsrunde. Det er imidlertid nødvendigt, at kommunerne stiller med en økonomisk garanti for den manglende finansiering for, at projektet kan blive igangsat. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender, at kommunerne samlet stiller en garanti for den manglende finansieringen af projektet om sammenhængende energisystem på 0,6 mio. kr., i fald anden finansiering ikke kan findes. Sagsfremstilling Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden har i april 2012 vedtaget den første fælles klimastrategi for hovedstadsregionen. En af klimastrategiens satsninger er at styrke den tværkommunale og regionale klimaindsats i forbindelse med omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem, herunder bl.a. strategisk energiplanlægning, udvikling af sammenhængende fjernvarmesystemer og udbygning af vedvarende energianlæg. Målet er at blive foregangsregion for udviklingen af innovative løsninger i et styrket samspil mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv, vidensinstitutioner og vidensinstitutioner. Projektets formål er at finde svar på, hvordan strategisk energiplanlægning bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen til 100 pct. vedvarende energi. KKR Hovedstaden godkendte projektbeskrivelsen i november Projektet har en bred inddragelse af aktører: Kommuner, region og forsyningsselskaber. Energistyrelsen har i september 2013 tilkendegivet støtte til projektet på 2,5 mio. kr., hvilket er det højeste beløb, der kan opnås. Samlet set har der dog i projektet været en forventning om en statslig finansiering på 3,1 mio. kr., hvorfor der nu mangler 0,6 mio. kr. i den samlede finansiering. For at få igangsat projektet er der behov for, at der stilles en garanti for den manglende finansiering. Den økonomiske garanti på 0,6 mio. kr. stillet af kommunerne vedrører ikke budget Det bemærkes, at Energistyrelsen har tilkendegivet at ville se positivt på en yderligere ansøgning i anden ansøgningsrunde til november Det SIDE 17

18 forventes derfor, at den manglende finansiering vil blive dækket af midler fra Energistyrelsen i anden ansøgningsrunde Afrapportering af tema om plejefamilier MDR jpl Baggrund I december 2011 udmeldte social- og integrationsministeren brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser som særligt tema for Rammeaftale Temaet er i KKR Hovedstaden behandlet som en kortlægning af plejefamilieområdet. Der er på baggrund af kortlægningen udarbejdet en rapport, som forelægges KKR Hovedstaden til orientering. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Temaet brugen af plejefamilier er i KKR Hovedstaden behandlet som en kortlægning af plejefamilieområdet med det overordnede formål at afdække udfordringer og muligheder for, at kommunerne i hovedstadsregionen kan styrke og udvikle brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. Der er udarbejdet en rapport på baggrund af kortlægningen og gennemført i kommunerne i hovedstadsregionen i 2. og 3. kvartal af rapporten kan læses på Af rapporten fremgår følgende centrale resultater: Kommunerne anvender fortsat kommunale plejefamilier i meget lille omfang. Dette skyldes flere faktorer, herunder at kommunerne efter indførslen af Barnets Reform fortsat er i en lærings- og opbygningsfase omkring anvendelsen af kommunale plejefamilier. Flertallet af kommunerne i hovedstadsregionen har fastlagt overordnede strategier for i højere grad at anvende plejefamilier frem for andre anbringelsesformer på døgninstitutioner el.lign. Selvom kommunerne har fokus på at måle effekten af indsatserne i plejefamilierne, er det ikke alle kommunerne, der har en systematisk tilgang og anvender egentlige redskaber hertil. SIDE 18

19 Kommunerne oplever i en vis grad udfordringer med at rekruttere plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier, men ikke med at fastholde dem. Der vurderes at være behov for at udarbejde en fælles model for honorering på tværs af kommuner, som sikrer gennemsigtighed og stabilitet i indtægtsgrundlaget, og mindsker tendensen til, at plejefamilier søger mod de kommuner med de bedste vilkår. I størstedelen af kommunerne modtager plejefamilierne det lovpligtige antal efteruddannelsestimer eller mere om året, hvad enten der tale om almindelige plejefamilier, kommunale plejefamilier eller netværksog slægtsplejefamilie. Flere kommuner oplever dog udfordringer med plejefamiliernes deltagelse i de udbudte efteruddannelseskurser. Der ses et potentiale for, at kommunerne i hovedstadsregionen i højere grad trækker på den specialiserede viden i døgninstitutioner, opholdssteder og andre eksterne aktører i forhold til supervision, sparring m.v. i indsatserne omkring plejefamilierne. På baggrund af kortlægningen er der opstillet en række anbefalinger til tværkommunale tiltag, som kan bidrage til at styrke og udvikle brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. Detaljerede beskrivelser af anbefalingerne fremgår af rapportens afsnit otte og opsummeres kort nedenfor. Det anbefales: At der udarbejdes en fælles af honoreringsmodel for henholdsvis almindelige og kommunale plejefamilier, der skaber gennemsigtighed og forudsigelighed omkring indtægtsgrundlaget for plejefamilierne. Den fælles honoreringsmodel skal holdes udgiftsneutral for kommunerne. At kommunerne i grupper af fire-seks kommuner går sammen om at udvikle og tilbyde efteruddannelseskurser, der er rettet mod forskellige typer af plejefamilier og plejefamilier med varierende erfaring. At kommunerne enkeltvis eller i regi af oven for beskrevne grupper af kommuner går i dialog med specialiserede døgninstitutioner til børn og unge om at tilrettelægge tilbuddenes indsatser til at omfatte korte, intensive udredningsforløb og specialiserede forløb. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse har på møde den 20. september 2013 godkendt rapporten og anbefalingerne, herunder besluttet, at der i igangsættes et arbejde omkring definitioner af plejeopgaver og behov i forhold til vederlag, som kan udmunde i en fælles honoreringsmodel. SIDE 19

20 3.9. Etablering af Socialtilsyn MDR jpl Baggrund Frederiksberg Kommune er på baggrund af indstilling fra KKR Hovedstaden udpeget til socialtilsynskommune i hovedstadsregionen. På møde i KKR Hovedstaden den 16. april 2013 blev det besluttet, at etablering af Socialtilsyn Hovedstaden skal drøftes på mødet i KKR i oktober med særlig fokus på to temaer: Finansieringsmodellen og håndtering af og samarbejde om eventuelle kritiske sager. Sagen indledes med oplæg af Frederiksberg Kommunes, børne- og ungedirektør, Inger Andersen. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter oplægget fra Frederiksberg Kommune tager finansieringsmodellen, kommunikationsstrategien og den videre proces til efterretning. Sagsfremstilling I hovedstadsregionen er Frederiksberg Kommune udpeget til socialtilsynskommune. Etableringen af tilsynet har løbende været drøftet i KKR Hovedstaden, og på denne sidste drøftelse i 2013 er der fokus på finansiering af og kommunikationsstrategien for Socialtilsyn Hovedstaden../. Frederiksberg Kommune har til brug for drøftelsen udarbejdet vedlagte notat samt kommunikationsstrategi. Finansieringen Finansieringen af driften af socialtilsynene hviler på bestemmelserne i 23 i lov om socialtilsyn. I bemærkning til loven fremgår det, at de nye socialtilsyn skal takstfinansieres. Det er forudsat, at taksten opkræves hos de omfattede tilbud, som kan indregne omkostningen til tilsynet i den takst, som tilbuddene opkræver hos de visiterende kommuner. Taksterne fastsættes af socialtilsynene og drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler. Kommunerne DUT-kompenseres i forbindelse med indførelsen af det nye socialtilsyn med 44,3 mio. kr. i 2014, hvoraf ca. 13 mio. kr. tilgår kommunerne i Hovedstadsregionen. SIDE 20

21 Finansiering af tilsyn med plejefamilier sker ved objektiv finansiering beregnet med udgangspunkt i den enkelte kommunes befolkningstal i aldersgruppen 0-17 år. Finansiering af tilsyn med institutionstilbud sker ved takstfinansiering i fire størrelseskategorier og med særlige takster for tilsyn, nygodkendelse, væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse og skærpet tilsyn. Frederiksberg Kommune har den 22. august 2013 udsendt en foreløbig beregning af den objektive finansiering og takster samt notat om principperne for takstberegning til alle kommuner. Frederiksberg Kommune er pt. i gang med at gennemføre mere præcise beregninger af budget og takster på baggrund bekendtgørelse og vejledning fra ministeriet. det endelig takstkatalog samt notat om beregningsforudsætninger forventes udsendt til kommunerne den 3. oktober 2013 (eftersendes som bilag). Det er forventningen, at de endelige takster vil ligge under de foreløbigt udmeldte. Den foreløbige beregning af den objektive finansiering baseret på hver enkelt kommunes andel af det samlede antal 0-17-årige i det pågældende socialtilsyns dækningsområde fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. Foreløbig beregning af objektiv finansiering Region Hovedstaden (med Holbæk Kommune og uden Frederiksberg Kommune) Andel Objektiv finansieringsudgift pr. kommune (i kr.) 100,0 % København 28,0 % Dragør 0,9 % Tårnby 2,6 % Albertslund 1,8 % Ballerup 3,0 % Brøndby 2,0 % Gentofte 4,8 % Gladsaxe 4,3 % Glostrup 1,2 % Herlev 1,7 % Hvidovre 3,2 % Høje-Taastrup 3,2 % Ishøj 1,4 % Lyngby-Taarbæk 3,3 % Rødovre 2,2 % Vallensbæk 1,0 % SIDE 21

22 Allerød 1,7 % Egedal 3,0 % Fredensborg 2,6 % Frederikssund 2,8 % Furesø 2,6 % Gribskov 2,4 % Halsnæs 1,8 % Helsingør 3,7 % Hillerød 3,3 % Hørsholm 1,5 % Rudersdal 3,6 % Bornholm 2,1 % Holbæk 4,4 % Initialomkostninger indregnes i den objektive finansiering i de første to år. Derfor vil den objektive finansiering falde med omkring % efter to år. De fem socialtilsynskommuner har indgået et tæt samarbejde om beregning af taksterne. Der er enighed om, at socialtilsynene skal styres så omkostningseffektivt som overhovedet muligt. I forlængelse heraf er det aftalt, at dimensioneringen af socialtilsynene læner sig tæt op ad forudsætningerne for kommunernes tildeling af DUT-midlerne til dette felt. Supplerende arbejdes der løbende på at øge takstfastsættelsens gennemskuelighed og synlighed. De foreløbige takster for Socialtilsyn Hovedstaden fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Foreløbige takster (i kr.) Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud (Og regodkendelser i 2014/15) Nye godkendelser af døgntilbud Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelser Skærpet tilsyn 0-7 pladser pladser pladser pladser Kommunikationsstrategien Formålet med kommunikationsstrategien er at formidle, hvordan Socialtilsyn Hovedstaden vil leve op til lovens krav om dialog og samarbejde SIDE 22

23 og dermed, hvordan den løbende dialog med de mange samarbejdsparter sikres. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan Socialtilsynet vil holde driftsherrerne orienterede om forholdene på tilbuddene, og hvordan driftsherrerne inviteres ind i den løbende dialog om tilsynets virksomhed. Den beskriver også socialtilsynets forventninger til driftsherrerne om at levere de oplysningerne, der er nødvendige for tilsynet. Endelig beskriver den, hvordan socialtilsynet vil håndtere eventuelle kritiske sager i pressen. Den indeholder syv konkrete mål fordelt på de forskellige områder. Kommunikationsstrategien er sendt til alle kommuner og behandlet på workshops på informationsmøde med kommunerne og andre parter den 13. september Næste informationsmøde med kommunerne er foreløbig planlagt til den 4. december På dette tidspunkt forventer Socialtilsyn Hovedstaden at have det fulde overblik over sine medarbejdere og sit kommende virke, og eventuelle spørgsmål til overgangen og det fremtidige samarbejde, som ikke allerede er adresseret og behandlet, kan blive genstand for drøftelser på mødet. SIDE 23

24 4. Udpegninger SIDE 24

25 5. KKR 5.1. Status for KKR i indeværende valgperiode MDR jpl/afp Baggrund KKR Hovedstaden går mod afslutning af valgperioden Som afsæt for arbejdet i det nye KKR i valgperioden gives der en kortfattet status for arbejdet i KKR Hovedstaden i den indeværende valgperiode. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden har ifølge forretningsordenen til formål: At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål. Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere. At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen. Der er for valgperioden udpeget følgende seks kerneområder for KKR: Sundhed Det specialiserede undervisnings- og socialområde Erhvervsområdet: Vækstforum og væksthus Kollektiv trafik Uddannelse Regional udvikling. I det følgende fremhæves nogle af indsatserne og resultaterne i KKR Hovedstaden på de seks kerneområder i løbet af valgperioden Sundhed KKR Hovedstaden har på sundhedsområdet bl.a.: Koordineret kommunernes interesser i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalerne om implementering heraf. SIDE 25

26 Medvirket i tilblivelsen af KL s sundhedspolitiske udspil om det nære sundhedsvæsen. Stået for den regionale implementering af udspil om det nære sundhedsvæsen, herunder processen med at formulere fælles målsætninger m.v. for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Deltaget i udarbejdelse af en praksisplan på fysioterapi. Deltaget i kortlægning af udviklingen i kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Udarbejdet samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion. Det specialiserede social- og undervisningsområde KKR Hovedstaden har på det specialiserede social- og undervisningsområde bl.a.: Årlig udarbejdet udviklingsstrategi og styringsaftale på det specialiserede socialområde. Sat fokus på styring af udgiftsudviklingen (aftaler om takstreduktioner m.v.) og udbygget samarbejdet mellem kommunerne om de mest specialiserede tilbud. Defineret og kortlagt de mest specialiserede tilbud i Rammeaftale Gennemført kortlægning af kommunernes indsatser for voksne i den erhvervsaktive med erhvervet hjerneskade. Indstillet den kommune, der skulle være tilsynskommune i regionen. Indstillet den kommune, der skulle være børnehuskommune i regionen. Erhvervsområdet KKR Hovedstaden har på erhvervsområdet bl.a.: Kommet med indspil til KL s oplæg til national væksthusaftale, som indgås hvert år i forbindelse med økonomiaftalen. Udarbejdet resultatkontrakt med Væksthus Hovedstadsregionen. Kommet med indspil til den nationale vækstpartnerskabsaftale. Arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden. Kollektiv trafik KKR Hovedstaden har på trafikområdet bl.a.: Udarbejdet bud på fremtidig organisering af den kollektive trafik, (input til arbejdet evaluering af lov om trafikselskaber). Udarbejdet en infrastrukturplan (del af den Regionale Udviklingsplan). Indgået i Trængselskommission. SIDE 26

27 Uddannelse KKR Hovedstaden har på uddannelsesområdet bl.a.: Indstillet dimensionering af optaget på pædagoguddannelsen. Indstillet dimensionering af optaget på SOSU-uddannelserne. Indgået aftale om fordeling af praktikpladser mellem kommunerne. Regional udvikling (og Klima) KKR Hovedstaden har i forhold til regional udvikling og klima bl.a.: Udarbejdet Regional udviklingsplan og handlingsplan herfor. Udarbejdet fælles klimastrategi, som er en del af den regionale udviklingsplan. Etableret konkrete projekter: Vision for Sammenhængende Energisystem ELENA ansøgning Elbilsatsning Justering af den administrative organisering i KKR Hovedstaden MDR jpl Baggrund KKR Hovedstadens rolle og opgaver er løbende under udvikling. Med det formål at sikre, at arbejdet i et nykonstitueret KKR understøttes, bedst muligt fra administrativ side forelægges forslag til justering af den administrative organisering. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender justering af den administrative organisering. Den nye administrative struktur træder i kraft efter konstitueringen i januar 2014 og forelægges det nye KKR i foråret Sagsfremstilling Siden sin etablering har KKR fået en større og mere omfattende rolle i forhold til kommunernes regionale interessevaretagelse. KKR arbejder både med at samle kommunerne i regionen om fælles mål og opgaver og med varetagelse af kommunernes interesser i forhold til regionen. Den ny struktur efter kommunalreformen betyder, at flere og flere kommunale opgaver kræver koordinering og tværkommunalt samarbejde, hvilket stiller store og stigende krav til KKR. Fordi KKR Hovedstadens rolle løbende er under udvikling og forventningerne stigende, er der behov for at se på, hvordan den administrative SIDE 27

28 organisering af KKR Hovedstaden bedst muligt understøtter arbejdet, og ruster KKR til kommende udfordringer i den nye valgperiode../. På den baggrund er vedlagte forslag til justering af den administrative organisering af KKR Hovedstaden udarbejdet. Forslaget indeholder bl.a. en beskrivelse af den nuværende administrative organisering og en kortere beskrivelse af organiseringen i de øvrige KKR. Som baggrund for justeringen identificeres fire centrale udfordringer: 1. Behov for mere forpligtende samarbejde på tværs af de 29 kommuner bl.a. for at understøtte vækst, udvikling af de kommunale velfærdsområder/kerneopgaver og indhøstning af effektiviseringsgevinster. 2. Behov for tættere samspil mellem KKR og de 29 kommuner (kommunalbestyrelser) som en forudsætning for mere forpligtende samarbejde. 3. Behov for øget fokus på implementering og udvikling på eksisterende områder som social, sundhed og uddannelse. 4. Behov for at løfte nye/særlige områder, som fx vækst (og uddannelse) og sikre stærk kommunal interessevaretagelse i forhold til områderne. Med afsæt i de fire centrale udfordringer foreslås den administrative organisering justeret med følgende elementer: Et styrket kommunaldirektørudvalg (K29), hvor alle sager til KKR Hovedstaden forelægges inden politisk drøftelse. Det smalle kommunaldirektørudvalg (KDU) omdannes til et forretningsudvalg (FU), som mellem møder i K29 kan agere hurtigt og effektivt på sager, der pludselig opstår eller kræver hurtig handling. Der gøres mere brug af ad hoc arbejdsgrupper m.v., som forankres i K29 ved deltagelse af en eller flere medlemmer fra K29. Den nuværende model med faglige embedsmandsudvalg videreføres, da den er med til at sikre en solid faglig vurdering og bearbejdning af sager samt involvering og engagement hos fagdirektørerne. For at tage højde for nye opgaver og behovet for at se områder i sammenhæng etableres et nyt udvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse, og der justeres i den forbindelse på ansvarsområderne for to ud af de tre eksisterende udvalg. De faglige embedsmandsudvalg besættes på direktørniveau. Udvalget for Klima og Infrastruktur bemandes med fem repræsentanter svarende til antallet af politisk udpegede til Klimapolitisk Forum. De øvrige embedsmandsudvalg bemandes med otte pladser hver. Det giver mulighed for at fordele pladserne, så hver kommune er repræsenteret i et af de fire fagudvalg ( =29). SIDE 28

29 De faglige embedsmandsudvalg kan beslutte at supplere deltagerkredsen med yderligere fuldgyldige repræsentanter for herved at sikre bedst mulig repræsentation af og kommunikation med alle kommuner. Embedsudvalgene sammensættes på en måde, som både sikrer sammenhængskraft på tværs af regionen og en faglig kompetent behandling af udvalgets sager. K 29 har drøftet og anbefaler forslaget til justering af den administrative organisering. Forslaget har desuden været i høring i de tre faglige embedsmandsudvalg under KKR Hovedstaden Prioritering af udpegninger i ny valgperiode MDR afp/jpl Baggrund En af KKR s opgaver er at stå for udpegelser, indstillinger og koordinering af valg af fælleskommunale repræsentanter for kommunerne til regionale råd, nævn, udvalg, bestyrelser m.v. På mødet den 30. august 2013 drøftede KKR Hovedstaden principper for udpegelse af politiske repræsentanter til regionale fora for den kommende valgperiode, herunder en prioritering af de forskellige poster og dermed udpegningerne. For en række af udpegningerne gælder, at det kan være formålstjenstligt at sikre et vist overlap mellem udpegede til forskellige fora for at sikre en høj grad af sammenhæng i interessevaretagelsen. Der fremlægges et forslag til, hvor overlap mellem udpegningerne vurderes at være relevant. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter forslag til overlap mellem udpegningerne til forskellige fora. Sagsfremstilling På KKR Hovedstaden møde 30. august 2013 blev principper for og prioritering af udpegninger til en række politiske fora drøftet. Blandt andet ud fra en vurdering af væsentligheden af det enkelte forum set i forhold til fælleskommunale interesser. Drøftelsen blev blandt andet taget med udgangspunkt i forslag til en prioriteret liste over udpegninger. SIDE 29

30 KKR Hovedstaden drøftede i den forbindelse, om det vil være formålstjenligt på forhånd at formulere forskellige hensyn for udpegningerne til de forskellige poster, herunder om der bør være overlap mellem udpegede i forskellige fora, hvor der er behov for stor grad af sammenhæng i interessevaretagelsen../. Som opfølgning herpå fremlægges en prioriteret liste, som fremlagt på møde i KKR 30. august 2013, hvor forslag til, hvor overlap mellem udpegningerne kan være formålstjenstligt er tilføjet../. KKR Hovedstaden udbad sig samtidig en detaljeret liste over udpegningerne i indeværende valgperiode. Der vedlægges en sådan oversigt, som udover udpegningerne også indeholder evt. særlige betingelser eller rammer for udpegningerne Forretningsorden for KKR MDR jpl/abk Baggrund Det fremgår af KL s love ( 15, stk. 4), at KL s bestyrelse fastsætter forretningsordenen for KKR. Bestyrelsen har den 19. september 2013 besluttet KKR s forretningsorden for næste valgperiode Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen om KKR s forretningsorden til efterretning. Sagsfremstilling./. Der er fire ændringer i forretningsordenen for den kommende valgperiode (vedlagt) i forhold til den eksisterende forretningsorden: Der er indsat en bestemmelse om, at et KKR maksimalt kan have det dobbelte antal medlemmer i forhold til antallet af kommuner i den pågældende region. Der er fastsat en frist for anmeldelse af valgforbund ved valget af KKR s formand og næstformand senest tre hverdage før afholdelse af det konstituerende møde. Der er sket en præcisering af reglerne og praksis for ind- og udtræden af KKR, herunder brug af personlige stedfortrædere. Tillægget til KKRs forretningsorden, der beskriver KKR s rolle og opgaver nærmere, er ajourført med baggrund i ændringer og erfaringer m.v. fra indeværende periode. SIDE 30

31 Antallet af medlemmer i KKR Det fremgår af KL s love, at et KKR består af: Borgmestrene i KL s medlemskommuner i den pågældende region Et antal yderligere kommunalbestyrelsesmedlemmer, således at sammensætningen svarer til stemmefordelingen mellem de politiske partier og listesamarbejder (lokallister) ved kommunevalget i KL s medlemskommuner i regionen. De supplerende medlemmer vælges af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de politiske partier/listesamarbejder, som ved kommunevalget har fået valgt medlemmer i mindst én kommunalbestyrelse i regionen og fået mindst 2 pct. af de afgivne stemmer. Det er først og fremmest resultatet af valget af borgmestre i kommunerne i regionen, der afgør, hvor mange medlemmer der bliver i KKR: Jo tættere den partimæssige sammensætning af borgmesterkredsen er på stemmefordelingen mellem partierne/listesamarbejderne ved kommunevalget, jo færre medlemmer vil der være i KKR. Og omvendt: jo større forskel der er på stemmefordelingen og borgmesterfordelingen mellem partierne/listesamarbejderne, jo flere medlemmer skal der vælges til KKR for at få en sammensætning, der svarer til stemmefordelingen. KKR s størrelse har ikke som udgangspunkt nogen betydning for KKR s virke og mulighed for at løfte de opgaver, der er hensigtsmæssige at løfte i regi af KKR. Sammensætningen af KKR har sit afsæt i, at KKR er et demokratisk repræsentativt organ, og at KKR varetager kommunernes interesser i de tværkommunale spørgsmål i regionen. Størrelsen har imidlertid alligevel været et tema især i lyset af, at der ved sidste valg kunne have været endog særdeles store KKR bl.a. i KKR Nordjylland, hvor KKR ville have fået mere end 70 medlemmer, hvis konstitueringen i én kommune var endt med en lokalliste borgmester. Der er 11 kommuner i Nordjylland. Det er baggrunden for, at der nu er fastlagt et loft over, hvor stort et KKR kan blive (maks. det dobbelte antal medlemmer i forhold til antallet af kommuner i regionen). Det betyder ikke, at de fem KKR bliver mindre demokratisk repræsentative. Det er vigtigt at understrege. Hvis loftet havde eksisteret i de to foregående valgperioder, ville det være blevet taget i brug i 1-2 tilfælde i hver valgperiode. En beregning af konsekvenserne viser, at ingen partier ville have mistet deres repræsentation som følge af loftet. Konsekvensberegningerne viser endvidere, at der ville være blevet lidt større udsving i forholdet mellem partiernes a n- SIDE 31