KOMMUNEPLAN Kommuneplan Hovedstruktur lokale forhold Ubby-Jerslev planområde HOVEDSTRUKTUR OG POLITIKKER

Transkript

1 KOMMUNEPLAN Kommuneplan Hovedstruktur lokale forhold Ubby-Jerslev planområde HOVEDSTRUKTUR OG POLITIKKER

2 Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer - introduktion Ubby-Jerslev planområde -Lokale forhold - Ubby-Jerslev planområde -Redegørelse

3 Forside» Lokale forhold og rammer Lokale forhold og rammer - introduktion Lokale forhold og rammer uddyber og supplerer kommuneplanens Hovedstruktur med de lokale forhold og fastlægger rammerne for bygge- og anvendelsesmulighederne i de enkelte dele af kommunen. De lokale forhold er geografisk inddelt i fem planområder omkring Kalundborg som hovedcenter og Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev og Svebølle som lokalcentre. Planområderne er yderligere opdelt i distrikter efter byområder med byzone og landområdet. Karakteristik af planområder Indledningsvis i afsnittet 'Lokale forhold og rammer' beskrives de enkelte planområdernes overordnede strukturer. Lokale forhold Lokale forhold er planvisioner, der gennemgår udbygningsmuligheder og andre tiltag for relevante emner fra hovedstrukturen og rammerne for konkrete områder. Desuden gives en beskrivelse af intentionerne med ændringer i rammeområdernes bestemmelser og forslag til udviklingsmål, som skal danne udgangspunkt for den videre detailplanlægning. Rammer for lokalplaners indhold Rammerne er bindeled mellem hovedstrukturens mål og retningslinjer og den mere detaljerede lokalplanlægning. Bestemmelserne fastlægger anvendelses- og byggemulighederne i de enkelte dele af kommunen. De er grundlaget for den fremtidige lokalplanlægning, men er også vejledende for kommunens øvrige administration af områder og enkeltsager. Rammebestemmelser 2

4 Kommunen er opdelt i en række enkeltområder, der typisk vil indeholde bebyggelse og arealer, som har eller ønskes at få ensartet træk. De enkelte rammeområder er inddelt i distrikter for byområder og landområder under planområderne Kalundborg, Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng. Rammeområderne er kategoriseret efter deres arealanvendelse. Der er fastsat generelle bestemmelser for de enkelte rammeområders arealanvendelse samt for en række tværgående emner. De generelle rammebestemmelser er gældende, hvor intet andet er nævnt særskilt under det enkelte rammeområdes bestemmelser. Revision af rammerne Rammerne i Kommuneplan er revideret i forhold til en harmonisering af de fem gamle kommuners kommuneplaner samt regionplanen for Vestsjællands Amt Hvor intet andet er nævnt er ændringer af arealanvendelseskategori kun udtryk for en præcisering af anvendelsen med baggrund i en ensartet kategorisering for hele kommunen. Der er sket en tilpasning af områderne, hvor rammer med samme bestemmelser og områder med ensartet bebyggelse er lagt sammen eller udskilt. Der er yderligere sket en revision af rammerne og deres bestemmelser. Bestemmelserne er opdateret i forhold til mål fra kommuneplanens tværgående tema 'Klima' og de 'Statslige interesser i kommuneplanlægningen'. Ændringerne er uddybet under redegørelsen for de enkelte planområder. Bestemmelserne er udarbejdet rummelige og fleksible, af hensyn til et vist spillerum ved detailplanlægningen. Retsvirkninger mv. Retsvirkninger Rammerne består af overordnede retningsgivende bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsestæthed m.m. Den egentlige detailregulering og udformning af nærmiljøet finder sted i lokalplanlægningen, og først når rammerne er indarbejdet i lokalplaner, er de retligt bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Det betyder også, at eksisterende lovlig brug af en ejendom - uanset rammebestemmelserne - kan fortsætte uændret. Rammerne er således ikke byggeforskrifter og giver i sig selv ikke byggeret og lignende. Læs mere om retsvirkninger og planlovens krav i øvrigt. Ændringer Rammebestemmelserne er ikke fastlagt én gang for alle. De kan ændres ved de tilbagevendende revisioner af kommuneplaner, eller de kan ændres ved, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. Hvis der er tale om mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til kommuneplantillæg uden videre, eventuelt i forbindelse med selve lokalplanforslaget. Ved større ændringer og nye større planlægningstiltag, som påvirker kommuneneplanens hovedstruktur, skal kommunalbestyrelsen før udarbejdelsen indkalde ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet - en såkaldt forudgående offentlig høring (planloven 23 c). Andre bindinger Foruden regionplanlægningen og kommuneplanens bestemmelser skal lokalplanlægningen og anlægsarbejder respektere eller sikres dispensation fra andre bindinger. Det kan fx være tinglyste byggelinier langs veje og ledningsanlæg samt fredninger ved skove, fortidsminder og kirker. Regionplan 2005 er ophøjet til landsplandirektiv fra Gældende byplanvedtægter og lokalplaner vil fortsat være gyldige efter vedtagelsen af kommuneplanen, og vil kun kunne ophæves eller ændres, såfremt der vedtages en ny lokalplan for det pågældende område. Gældende servitutbestemmelser kan kun ophæves gennem vedtagelse af en lokalplan, og kun for så vidt der er tale om forhold, der kan optages bestemmelser for i en lokalplan. Mulighed for at nedlægge forbud Efter planloven kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner og sommerhusområder nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen 3

5 eller anvendelsen er i strid med rammebestemmelserne (Planloven 12, stk. 3). Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at nedlægge forbud mod, at der etableres en anvendelse på en ejendom, selv om den er i overensstemmelse med rammerne. Et sådant forbud kan dog højst nedlægges for et år og skal tinglyses på ejendommen. Desuden skal kommunalbestyrelsen agte at udarbejde en lokalplan, der regulerer den detaljerede brug af området (planloven 14). Sidst opdateret 08/

6 Forside» Lokale forhold og rammer» Ubby-Jerslev planområde Ubby-Jerslev planområde Under de Lokale forhold for Ubby-Jerslev planområde finder du indledningsvis en karakteristik af planområdet. Lokale forhold er planvisioner, der gennemgår udbygningsmuligheder og andre tiltag for relevante emner fra hovedstrukturen. Under redegørelse finder du nærmere begrundelser for planændringerne. Karakteristik af Ubby-Jerslev planområde Generelt Planområdet på ha udgør hovedsageligt den tidligere Hvidebæk Kommune med justeringer af afgrænsninger mod gl. Kalundborg og Gørlev Kommuner. Området har markante afgrænsninger i landskabet i form af Tissø og Halleby Å, Jammerland Bugt og Saltbæk Vig. I planområdet bor knap personer, hvoraf op mod halvdelen har hjemsted i dobbeltbyen Ubby-Jerslev. Landskab og natur Den nordlige del af området er et højtliggende og storbakket landskab. Den sydlige del omkring Tissø er lavtliggende område i jævnt terræn. Store dele af området er intensivt opdyrket med mindre skovparceller iblandt som ved Saltofte hovedgård. Landskabet er primært klassificeret som JORDBRUGSOMRÅDE og LANDSKABSOMRÅDE, men der findes BESKYTTELSESOMRÅDE ved Saltbæk Vig og Tissø. Saltbæk Vig og området ved Tissø er udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Kulturarv og kulturhistorie I planområdet findes følgende kulturmiljøer: Ubberup Højskole med valgmenighed, hovedgårdene Saltofte og Vesterbygård, Tissøbopladsen, Lille Åmose samt landsbyerne Lille Fuglede, Store Fuglede, Værslev og Jordløse. Landsbykirkerne i Ubby, Værslev, Jordløse, Lille Fuglede og Store Fuglede er omgivet af fredning. Infrastruktur Landevejen Slagelse-Kalundborg gennemskærer den østlige del af planområdet. Fra landevejen, ved Ugerløse, er der forbindelse via Ubby-Jerslev til Sæby og videre mod Høng/ Sorø. De tætliggende landsbyer, der kendetegner planområdet, er forbundet af et vidtforgrenet system af biveje. Den tidligere Værslevbane benyttes som cykel- og gangsti gennem en stor del af området. Planområdets byer Ubby-Jerslev er planområdets centerby. 5

7 Ubby er som udgangspunkt en kirkelandsby, beliggende ved foden af det højbakkede terræn nord for byen. Byens hovedgade findes nedenfor bakkedraget, mens de fleste boliger er placeret på den attraktive sydvendte skråning. Byens torvegade findes syd for bygaden og helt mod syd er et erhvervsområde. I den vestlige del af bygaden findes efterskole og forsamlingshus med tilhørende bibliotek. Jerslev er en mindre stationsby på den nedlagte Værslevbane. I dag er den nærmest vokset sammen med Ubby med landevejen som gennemgående færdselsåre. I Jerslev findes skole, institutioner og et større idrætsanlæg. Andre byzonebyer i planområdet er Svallerup og Bjerge. I landsbyerne ses tidstypiske parceludstykninger fra ca erne og frem, og i Svallerup også nyere jordbrugsparceller. De afgrænsede landsbyer i landzone udgøres af: Asmindrup, Værslev, Forsinge, Klovby, Kelleklinte, Jorløse, Ll. Fuglede, St. Fuglede kirkeby, St. Fuglede stationsby, Flinterup og Frankerup. Besøgsmål og turisme SOMMERHUSOMRÅDERNE Bjerge Nordstrand og Svallerup er beliggende i planområdet. Det samme er campingpladsen Urhøj. Ved Tissø findes formidlingscentret Fugledegård, hvor det er muligt at overnatte i shelters. Sidst opdateret 28/

8 Forside» Lokale forhold og rammer» Ubby-Jerslev planområde» Lokale forhold Lokale forhold - Ubby-Jerslev planområde Lokale forhold er et sammendrag af kommuneplanen gældende særligt for planområdet. Her finder du information om den fysiske planlægning for bl.a. boliger, erhverv, udvikling af lokalmiljøer, rekreativ struktur, turisme og natur. Boliger I planområdet er udbygningsområder til boliger lokaliseret i BYOMRÅDERNE: I Ubby findes flere lokalplanlagte arealer til boligformål, herunder Østergårdens jorde til 75 boliger (rammeområde U1.B07), ved Møllevej og ved Becksvej til 26 boliger (dele af rammeområderne U1.B02). I Jerslev er der lokalplanlagt for 26 nye boliger syd for bygaden ved Hvidebækhallen (rammeområde U1.B12). Rammerne i denne kommuneplan åbner dog mulighed for en tættere bebyggelse på ca. 41 boliger. Svallerup mod nord kan udbygges med ca. 22 boliger (rammeområde U2.B03) Bjerge mod syd kan udbygges med ca. 18 boliger (rammeområde U3.B06) Imellem St. Fuglede stationsby og Flinterup er der planlagt for 12 jordbrugsparceller (rammeområde U4.BL10). I de afgrænsede landzone landsbyer er der ikke planlagt for egentlig udbygning, men der kan opføres boliger som huludfyldning. Bevaringshensyn I byerne Svallerup og Bjerge er der udarbejdet lokalplaner, der angiver retningslinjer for udvikling og skal sikre hensynet til de kulturhistoriske værdier og særtræk i bebyggelsen. Ud over de udpegede kulturmiljøer, er det målsætningen at kortlægge bevaringsværdige bymiljøer, således at der kan udarbejdes bevarende lokalplaner, der kan fastholde særligt bevaringsværdige træk. Butiksforsyning Område centralt i Ubby er afgrænset til detailhandel. Der udarbejdes lokalplan for nye butiksmuligheder i dette områdes østlige del, ved Torvet. Der kan udvides med 1000 bruttoetagemeter i planperioden. Herudover kan der etableres dagligvarebutikker til den lokale forsyning. Se retningslinjerne i afsnit om detailhandel. Erhvervsområde Erhvervsområdet i den sydlige kant af Ubby ved Industrivej (rammeområde U1.E01) kan udvides mod syd i henhold til hidtidig planlægning. Fritid og turisme SOMMERHUSOMRÅDE ved Bjerge Nordstrand og Svallerup Strand indeholder rekreative områder, der fastholdes med offentlig adgang til kysten. 7

9 Formidlingscentret Fugledegård v. Tissø er i fortsat udvikling og aktiviteterne forventes udbygget i planperioden. Tekniske anlæg Der udpeges et vindmølleområde nord for Klovby til tre møller på 118 m. Sidst opdateret 28/

10 Forside» Lokale forhold og rammer» Ubby-Jerslev planområde» Redegørelse Redegørelse Her redegøres for udbygningsbehov og planlægningsmæssige begrundelser for de lokale forhold inden for Ubby-Jerslev planområde Boligudbygning For Ubby-Jerslev planområde er fastsat et boligbehov på 150 boliger i planperioden jf. boligprogrammet fra Befolkningsprognose for Kalundborg Kommune. Restrummeligheden er opgjort til 194 boliger, hvorfor der ikke er behov for nye arealudlæg i planområdet. Ubby-Jerslev by har en udbygningsmulighed på 141 boliger fordelt på forskellige boligtyper og områder. I opgørelsen af restrummeligheden indgår en reduktion på 36 boliger i rammeområde U1.B05 på baggrund af arkæologiske fund i området. Svallerup har mulighed for udbygning med 22 boliger og Bjerge for 18 boliger. Alle 3 byzone-byer har gode muligheder for videre udbygning på sigt. I landdistriktet udgår muligheden for jordbrugsparceller på næsten 21 ha i landsbyerne Asmindrup, Værslev, Klovby og Flinterup. Klovby har udlæg på et meget vådt område og Flinterup udgår dels på grund af landskabelige forhold og dels fordi, der er gode muligheder for udbygning i det eksisterende område til jordbrugsparceller mellem landsbyerne Flinterup og St. Fuglede Stationsby. De øvrige områder udgår, idet de strider imod retningslinjen for udlæg af jordbrugsparceller indenfor 5 km afstand til byer over indbyggere - her Kalundborg by. Det er vurderet at fastholde de ikke lokalplanlagte udbygningsmuligheder i Svallerup og Bjerge for at tilgodese fordelingen af boligtilbud i planområdet. Derfor er der et overskud af boliger i forholdtil boligbehovet i denne planperiode. Skoledistrikter Boligbeholighed Restrumme- Nye Boliger Tilgår Areal Udgår Bolig boliger i alt (ha) i alt (ha) pr.ha Hvidebæk ,2 20,9 11,3 Total ,2 20,9 11,3 Tabel: Opgørelse over boligbehov, rummelighed og boligudlæg. Boligbehov fra Kalundborg Kommunes boligprogram fra Befolkningsprognose opgjort efter skoledistrikter. Erhvervsudbygning I planområdet er der mulighed for lokalisering af nye erhvervsvirksomheder i Ubby-Jerslev. Erhvervsområdet har en rummelighed på 14,7 ha, hvoraf de ca. 5 ha er lokalplanlagt. Området i Ubby-Jerslev skal som eneste erhvervsområde i planområdets dække behovet for lokalisering af nye erhvervsvirksomheder. Området er attraktivt for virksomheder pga. den nære beliggenhed ved Kalundborg by og de store erhvervsvirksomheder, hvorfor udbygningsområdet fastholdes. BYOMRÅDE Kommuneplanlagt udbygningsmulighed Ny udbygningsmulighed Udgår 9

11 Ubby-Jerslev 14,7 ha Total 14,7 ha 0 0 Kystnære områder I forbindelse med revisionen af kommuneplanen er de uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og SOMMERHUSOMRÅDERNE, revurderet jf retningslinjerne for kystnærhedszonen og nye arealer tilgået. I Ubby-Jerslev planområde drejer det sig om følgende områder: Et boligområde i Svallerup (rammeområde U2.B03) til lav bebyggelse, fastholdes. Øvrige ændringer i rammer og zoneforhold Ændrede zoneforhold Overførsel af arealer fremgår af kort over rammerne. Ændringer i zoneforhold fra landzone til byzone sker med baggrund i udbygning til bolig og erhvervsformål, samt en konkret vurdering om afrunding af byerne, til dels med udgangspunkt i de gamle kommuneplaner. SOMMERHUSOMRÅDER er gennemgået for muligheden for at overføre beskyttede naturtyper til landzone. Ændrede rammer Som led i harmoniseringen af de 5 gamle kommuneplaner er kommunen gennemgået for at ensarte: arealanvendelsen efter Plansystem DKs kategorier, hvorved flere rammer er blevet opdelt, idet anvendelsen er blevet præciseret. Andre områder er blevet rammelagt, hvilket især gør sig gældende for rammer i landområdet. landsbyafgrænsninger, hvorved ingen yderligere landsbyer er blevet rammelagt i planområdet. boligområderne efter boligtyper hvor muligt. Som led i revisionen af kommuneplanen er der lagt vægt på en bedre arealudnyttelse indenfor BYOMRÅDERNE under hensyn til at forbedre både udnyttelsen af infrastruktur og rekreative muligheder. Det har ført til mindre justeringer af rammeafgrænsninger og fortætningsmuligheder i rammebestemmelserne. Endelig har der været fokus lavtliggende områder, der enten er udtaget af rammerne eller disponeret som rekreative områder. De generelle rammebestemmelser er udarbejdet på baggrund af de 5 gamle kommuneplaner og under hensyn til gældende lovgivning, de statslige interesser i kommuneplanlægningen og kommunalbestyrelsens mål for planlægningen. Sidst opdateret 01/