Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Transkript

1 MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan det ekstra arbejde, det giver EUinstitutionerne, ved første øjekast synes at overskygge fordelene. Der er imidlertid gode grunde til det. EU vedtager lovgivning, der er direkte bindende for borgerne og virksomhederne i EU, og derfor er det kun rimeligt, at de og de nationale domstole har adgang til den lovgivning, de skal overholde eller håndhæve, på et sprog, de forstår. Alle i EU har desuden ret til og opfordres til at deltage i opbygningen af EU og skal kunne gøre det på deres eget sprog. Da de ni nye officielle sprog estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk skulle integreres i systemet på én gang i maj 004, var det en helt ny opgave for Kommissionen, og dens sprogtjeneste måtte gøre brug af nye metoder for at klare de udfordringer, det førte med sig. Vi er nu godt på vej, og tiden er derfor inde til at gøre status. 1. Hvem er ansvarlig for at tolke hvad i EU-institutionerne? Én måde at anskue EU-institutionerne på er at betragte dem som den mest intense, løbende politiske og faglige konference i verden. Kommissionens Generaldirektorat for Tolkning (tolketjenesten 1 ) sørger for kvalitetstolkning på de møder, der afholdes af Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Investeringsbank og andre EU-organer i medlemsstaterne. Tolketjenesten arrangerer også konferencer for Kommissionens tjenestegrene. Europa-Parlamentet og De Europæiske Fællesskabers Domstol har hver deres egen tolketjeneste.. Hvordan er tolketjenesten opbygget? Tolketjenesten sørger for tolke til 50-0 møder om dagen i Bruxelles og andre steder tolke er hver arbejdsdag klar til at hjælpe medlemsstaternes og andre landes delegationer med at forstå hinanden. Tolkningen på disse møder er meget forskellig den spænder fra konsekutiv tolkning mellem to sprog, hvilket kræver én enkelt tolk, til simultantolkning til og fra 0 eller flere sprog, hvilket kræver mindst 0 tolke. Tolketjenesten har 500 fastansatte tolke og desuden en lang række kontraktansatte freelancetolke (ud af en samlet pulje på over 700 freelancetolke på verdensplan), som er blevet akkrediteret til at arbejde for de tre EU-tolketjenester. 1 Generaldirektoratet for Tolkning gik indtil 003 under navnet Den Fælles Tolke- og Konferencetjeneste (kendt som SCIC, den franske forkortelse).

2 3. Hvordan ser situationen ud to år efter udvidelsen? Hvor mange tolke er der brug for? Før udvidelsen i 004 anslog EU-institutionerne, at der, når de nye sprog er helt integreret, i gennemsnit ville være brug for 80 tolke for hvert nyt sprog om dagen til alle EU-institutioner og næsten alle skulle uddannes af de nye medlemsstater. Kommissionens tolketjeneste havde brug for godt halvdelen, idet den ønskede at opretholde en samlet 50/50-fordeling mellem fastansatte tolke og freelancetolke. Siden maj 004 har tolketjenesten bevist, at den er i stand til at stille tre fulde (0-0) tolkekorps om dagen. Der er fem mødelokaler med det antal tolkekabiner, der er kræves for at sikre fuld sprogdækning til de møder, der betjenes af tolketjenesten. Rådet har efter udvidelsen opstillet prioriteringer for, hvilke sprog der tolkes til og fra og på hvilke møder. Der er således fuld sprogdækning på ministermøder og udvalgte arbejdsgruppemøder, mens dækningen på andre møder afhænger af, om medlemsstaterne beder om tolkning. På Regionsudvalgets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs plenarmøder er der stadig fuld dækning. Kommissionens arbejdsgrupper, udvalg og komitéer arbejder helt i tråd med de seneste tyve års praksis med tolkekorps, der dækker det reelle behov for tolkning. På kommissærkollegiets møder er der stadig tolkning mellem tre sprog (engelsk, fransk og tysk). Hvordan ser situationen ud for de nye sprog? Skemaet nedenfor viser, hvor mange fastansatte tolke Kommissionens tolketjeneste har for de nye sprog, og hvor mange freelancetolke der er akkrediteret til at tolke for alle tre EU-tolketjenester. Med 110 tolke (fastansatte og midlertidigt ansatte tolke og freelancetolke tilsammen) er polsk i dag det af de nye sprog, der bruges mest til tolkning. For de øvrige nye sprog, ekskl. maltesisk (se nedenfor), er der mellem 47 og 8 tolke til rådighed pr. sprog. Kommissionen var bedre forberedt mht. antallet af tolke, der var til rådighed på tiltrædelsestidspunktet i 004, end ved nogen af de tidligere udvidelser også selv om det for mange sprogs vedkommende stadig kræver en betydelig indsats i de enkelte medlemsstater, før der er nok veluddannede konferencetolke. Udvidelsen er tydeligvis en proces og ikke en engangsforestilling. Samlet oversigt over antal tolke, som Kommissionens tolketjeneste råder over for de nye sprog, pr. april 00 (fastansatte og midlertidigt ansatte tolke og freelancetolke) Sprog Fastansatte tolke (ansat allerede) Fastansatte tolke (ansættelsesprocedure ikke afsluttet) Freelancetolke CS ET HU LT LV PL SK SL MT I alt I alt

3 Behovet har vist sig at variere alt efter sprog. For de 15 "gamle" medlemsstater er man stort set i stand til at dække 100 % af de delegeredes behov for at kunne tale og høre (aktiv tolkning) og for kun at kunne tale (passiv tolkning) deres eget sprog i forbindelse med arbejdet i Ministerrådet, som er den institution, der anvender flest af de nye sprog. Hvad angår de "nye" medlemsstaters sprog, dækker Kommissionens tolketjeneste ca. 80 % af behovet. For nogle nye sprogs vedkommende (estisk, polsk, slovensk, tjekkisk og ungarsk) dækker tolketjenesten allerede over 90 % af behovet. For andre nye sprogs vedkommende er mellem 53 % (lettisk) og 74 % (slovakisk) af behovet dækket. Der arbejdes løbende på at forbedre situationen for alle sprog, men det tager tid og kan kun ske, hvis landene fastholder deres indsats på uddannelsesområdet. Institutionerne understøtter disse tiltag. Opfyldelsen af behovet for tolkning til de nye sprog i Rådet, i % (januar-marts 00) Sprog CS ET LV LT HU MT PL SK SL I alt * Aktiv 83,5 94,9 5,5 7, 97,8, 99 73,4 91,1 81, tolkning Passiv 91 95,8 5,9 0,7 99,5 14, ,4 9 78,4 tolkning * inkl. maltesisk Maltesisk udgør en særlig udfordring i denne forbindelse, idet der ikke var nogen maltesiske tolke, der bestod udvælgelsesprøven i november 003, og der er meget få maltesiske freelancetolke. Kommissionens tolketjeneste er i løbende kontakt med de maltesiske myndigheder for at forsøge at afhjælpe situationen. I blev der holdt et kursus i London, som gav fem ekstra tolke. Desuden er der nu oprettet en postgraduat tolkeuddannelse på Maltas Universitet. Det betyder, at det i dag er muligt at dække 14- % af behovet for maltesisk. Hvilken ordning gælder der for irsk og de spanske regionalsprog? Medlemsstaterne besluttede den 13. juni 005 i Rådet, at irsk skal være officielt EUsprog fra den 1. januar 007. For at kunne dække det forventede behov for irsk har tolketjenesten i samarbejde med de irske myndigheder og de øvrige institutioner iværksat en række tiltag. I anden juridisk kontekst end irsk har Rådet desuden vedtaget et sæt konklusioner om officiel anvendelse af supplerende sprog i Rådet og eventuelt i andre EUinstitutioner og organer. De spanske regionalsprog (baskisk, galicisk og catalansk, som tales i Catalonien, Balearerne og Valencia) er de første sprog, der er officielle sprog i en region i en medlemsstat, der i et vist omfang kan anvendes på EU-møder. Tolketjenesten kan tilbyde tolkning på et begrænset antal møder efter anmodning fra de spanske myndigheder, når en regional repræsentant for Spanien ønsker at anvende et af de tre spanske regionalsprog. De ekstra tolkeudgifter, det fører med sig, betales af den spanske regering, der også har oprettet et organ, som har ansvaret for at oversætte dokumenter til de tre sprog (se MEMO/0/173). Behovet for tolkning i Ministerrådet varierer for visse sprog, alt efter om medlemsstaterne ønsker tolkning eller ej. Når behovet er forholdsvis stort (fordi der anmodes om tolkning), kræves der flere tolke og omvendt. 3

4 Hvordan finder man de tolke, der er brug for? Der er gjort et stort oplysningsarbejde i de nye medlemsstater og kandidatlandene. Kommissionens tolketjeneste hjælper universiteterne og tolkeuddannelserne på mange måder: med rådgivning om udarbejdelse af studieplaner i planlægningsfasen og når først studiet er oprettet med økonomisk støtte, stipendier, uddannelse af undervisere, pædagogisk bistand og undervisningsmateriale. Man er nået frem til, at et postgraduat program er den rette uddannelsesform til at uddanne førsteklasses konferencetolke. Som benchmark er valgt European Masters-graden i konferencetolkning (kendt under den engelske forkortelse EMCI: Tolketjenesten har siden 1998 arbejdet på at opbygge intern tolkekapacitet i de nye sprog. Alle nye medlemsstater og tiltrædelseslande har nu oprettet postgraduate uddannelser ofte som et umiddelbart resultat af tolketjenestens indsats. Disse forberedelser rækker langt ud over næste udvidelse i 007. Den årlige konference mellem tolketjenesten og universiteterne er et mødested for alle, der beskæftiger sig med tolkeuddannelse i Europa. Yderligere oplysninger fås på: Institutionerne afholdt deres første fælles åbne udvælgelsesprøve for tolke i sidste kvartal af 004, og de tolke, der bestod, har man fordelt mellem de tre tolketjenester. Den næste udvælgelsesprøve holdes i år, denne gang for tolke med en vis erfaring. Kommissionens tolketjeneste ansatte 48 fastansatte tolke (færre end ventet) i og vil i 00 ansætte ekstra tolke på tidsbegrænsede kontrakter for at afhjælpe manglen. Ud over et omfattende oplysningsarbejde og bistand ved uddannelsen af tolke har tolketjenesten de sidste seks år holdt årlige akkrediteringsprøver for freelancetolke (for alle institutionerne) i næsten alle nye medlemsstater. 4. Hvordan foregår kvalitetskontrollen? Tolkningens kvalitet sikres ved jævnligt at kontrollere selve tolkningen. De enkelte kontorchefer kontrollerer det tolkearbejde, der udføres af de fastansatte tolke (som led i de årlige bedømmelser) og af freelancetolkene. Desuden aflægger lederen af de enkelte tolkekorps efter hvert møde en rapport, hvori der også ses på kvaliteten og på tekniske og organisatoriske aspekter. For Kommissionens møder undersøger tolketjenesten løbende brugernes tilfredshed, og den spørger i den forbindelse også til tolkningens kvalitet. 5. Hvilke interne uddannelsestiltag har tolketjenesten gang i? Tolketjenestens investeringer i uddannelse er langsigtede, og afkastet vil vise sig gradvist. Fem allerede ansatte tolke havde lært og kunne tolke fra et af de nye EUsprog ultimo 005. I dag er 58 tolke fra de 15 "gamle" medlemsstater (43 fastansatte tolke og 15 freelancetolke) i gang med at lære et af de ti nye sprog + bulgarsk, rumænsk og tyrkisk. Heraf vil mindst seks kunne tolke fra et af disse sprog i 00, og yderligere tolv ventes at kunne gøre det i

5 . Hvordan forbereder Kommissionen sig på at indarbejde flere nye sprog? Tolketjenesten har siden først i 90'erne været med til at uddanne tolkelærere fra Bulgarien og Rumænien. Siden 00 har universiteterne i de to tiltrædende lande fået tilbudt en mere struktureret bistand som beskrevet ovenfor. I marts 005 havde Bulgarien og Rumænien besøg af kommissær Ján Figel, som havde drøftelser med de nationale myndigheder og universiteterne. Det resulterede i en konsolidering af uddannelsestiltagene i de to lande. Tolketjenesten ansatte sine første fire bulgarske og rumænske tolke (midlertidigt ansatte) i foråret 00. I november 004 indledte tolketjenesten et samarbejde med Kroatien, som i oktober 005 førte til oprettelsen af Kroatiens første postgraduate fuldtidsuddannelse i konferencetolkning på Zagrebs Universitet. 7. Hvor stor en post er tolkning på EU's budget? De samlede årlige omkostninger til Kommissionens tolketjeneste som er fordelt på budgettet for de institutioner og organer, der leveres tolke til beløb sig i 005 til 100 mio. EUR eller 0,1 EUR pr. indbygger om året i EU efter udvidelsen. Europa- Parlamentets og EF-Domstolens tolketjenester anslås af Kommissionen til at koste ca. 7 mio. EUR i 005. De samlede omkostninger til tolkning i EU svarede altså til 0,38 EUR pr. indbygger i 005 og vil i muligvis nå op på 0,50 EUR pr. indbygger om året (38 mio. EUR), hvis det lykkes at få ansat nok tolke. Yderligere oplysninger: 5