Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2 ü t r i k i r L l r n ^ V U ä b N K 1 ^ Z S 6 4. ^

3 i ^ ll» n < l

4 n af de seldste og mcerkeligste Herregaarde i Norrejylland er AvnSberg eller Avnsbjcerg i Viborg A m t, Lhsgaard Herred og S jorslev Sogn. Ester et Sazn stal Gaarden have voeret til for den sorte D o d, men i denne have mistet sine Beboere. Den stal derpaa vcere bhgget af Jens Andersen, der var Landsdommer under D ronning M argrete. H vis Han virkelig har bhgget G aarden, har dette efter al Sandsynlighed fundet Sted i Kong Valdem ar AtterdagS T id ; thi allerede i Aaret 1377 tilhorte den en ZEt, af hvilken den havde sine Ejere i en lang Aarrcekke; det var ZEtten Lovenbalk. Den Iste J u li 1377 var ncemlig N iels Eriksen (Lovenbalk) af Avensbioerg, som Gaarden fordum kaldtes, en af de Adelsmcend, der paa et Danehcf i Viborg stadfcestede Kong O lu fs Forpligtelse at holde Danmarks Riges Jndbhggere ved Lov, Ret og Frihed. Hans HuStru var F ru S ofie Rantzau. Deres S o n var Jens Nielsen, hvem Gaarden tilhorte i Aaret T re Aar senere tilfljodede Peder Hog Ham RiSgaard i Gronbcek Sogn t llige med et B o l i I lle r B y i samme Sogn. Han blev 1396 af D ronning M argrete udncevnt til Landsdommer i N orrejhlland og havde dette Embede i mange Aar. I Aaret 1399, da Han lod udstcrde et latinst B rev om, at Han havde A lling Klosters Gods i Anse (AnS, Gronbcek S ogn) i Bcerge af Klosteret, havde Han opnaaet Riddervcerdigheden. T il Dronningen fljodede Han 1406 OdS Gaard og Fang (Vinkel S o g n )' med mere GodS i Middelsom Herred, hvilket Jens Brandsssn og Hans S ofter tilfo rn (ejede). aatte Aaret efter underflrev Han et Kvittebrev af B iflo p B o i Aarhus til Dronningen for Kalvo S lo t og Samso Land, hvilke havde vceret pantsatte tilb ispestolen. T il denne B iflo p B o fljodede Han selv 1416 adflilligt Gods. S om Landsdommer tildomte Han i Aaret 1420 V o r Frue Kloster i Aalborg en Eng. T il B orglum Kloster fljodede Han og Hans Medarvin'ge 1429 en ode Gaard i Musted, Jerslev S ogn og Herred. Den oven ncevnte RiSgaard overdrog Han 1430 til A lling Kloster. Tiden var voldsom, og H r. Jens Nielsen lignede de fleste af sine StandSfceller i Lyst t il at brhde Landesteden. Han ihjelflog Jens Jensen (Brok) t il KlavSholm og maatte for at und- gaa Blodhcevn hdmhg kncelende overrcekke dennes noermeste Mmcend en dragen D olk og bede dem for Guds Skhld unde Ham L ive t", imod at Han lod loese Messer for den dode, lod bcere 30 B lus omkring dennes Ligvogn, lod opklcede 30 faltige og desuden udsende en Pillegrim t il Jerusalem, en anden til Rom, fire til andre stemmede Egne og endelig ni til heilige Steder i Norden. Dette foregik i Aaret Hans H ustru var F ru Ellen M unk, D atier af Peder M unk til Holbcekgaard. H r. Jens Nielsen dode i Aaret 1438 og efterlod to Sonner, E rik og MogenS Jensen, af hvilke den sidste ncevnes i Aaret 1429; Han havde da Asmildgaard i S vostrup Sogn, HidS Herred i Forlening af B iflo p T o rlo f i Viborg. H r. Erik Jensen arvede den

5 fcederne Gaard og afhcendede 1438 en Gaard i Funder Sogn, H ids Herred. Han var forst gift med F ru Karen Ghldenstjerne, D atter af H r. Peder Nielsen t il Aagaard og F ru Anne Lange, og siden med F ru Anne Albretsdatter, der i Aaret 1462 ncevnes som Hans Enke. Han har ikkun faa A ar Haft Gaarden; Sonnen E rik Eriksen flrev sig 1447 af Avensbjcerg og var i det seneste Gaardens Ejer i Aaret 1453; en kort T id var Hans B roder Peder Eriksen til Vinderslev Medejer. Ridder var E rik Eriksen allerede I Lindelse Sogn paa Langeland fik Han 1455 en Gaard ved Skjode af Vcebneren Je p Nielsen og Robert Persen i Kejrup. I Aaret 1460 kundgjorde begge Brodrene, at de havde faaet Fyldelst for al den Arv og Rettighed, der havde tilfaldet dem efter sin M oder F ru K a rin baade i Jordegods og Boskab, hvisaarsag de udstcedte Kvittering t il H r. Anders Pedersens B o rn og M a v rid S Nielsen (Ghldenstjerne) og deres Arvinge. Paa G islum Herredsting udstcedtes 1475 et Bidnesbyrd om, at H r. Erik havde gjort sin Laghcevd med Hensyn til en Gaard i D aldorp (D allerup) i Fovlum Sogn. Paa Grund af et Retskrav, der var hele 78 A ar gammelt, blev der paa tre samfcelde T ing paa Biborg Landsting afceflet H r. E rik Eriksen Regnflab for 15 N obler, hvormed det forholdt sig saalunde, at i Aaret 1400 havde Find Aagesen kjendt sig flhldig at udrede 60 fuldvcegtige Nobler til Renten 10 af Hundrede t il H r. O v e Hase; og for Fjerdedelen heraf var det, at H r. Jorgen Nud nu vilde have Godtgjorelse af AvensbjcergS Ejer. I Oktober 1490 var H r. Erik Eriksen tilstede ved Köngens Retterting, der holdtes i Biborg Bispegaard. Hans Kaar forvcerredes efterhaanden, saa at Han maatte pantscette en D e l af sine Ejendomme, hvorom der haves flere BidneSbhrd, saasom et fra Lysgaard Herredsting, i Folge hvilket Hans Foged J e s Povelsen Paa tre samfcelde Tingdage for S t. Hansdag kundgjorde Losning paa alt det Gods, Hans Herre havde udsat til Pant der i Herredet, ihvor det laa, og derhos lovbod Han den Soed, som Mcendene i Vranum (Alm ind S ogn) havde saaet i den Jord, der laa til Snabbe, saa at Han forbod dem at fore denne Sced af Jorden. Han levede saaledes endnu ved MidsommerStid 1499; men Hans Dage vare ikke mange derefter, og Han har omfliftet Tiden med Evigheden omtrent S aa lcenge Han levede, bevarede ZEtten endnu sin Anseelse; men med Ham sank denne i hoj Grad. Hans S o n Gert Eriksen blev, eftersom Formuen var borte, og det maafle ogsaa flortede Ham paa aandelige ZEvner, ikkun en S m aam and". Han i Forening med sin M oder F ru Thore og sine Sostre arvede vel Avensbjcerg; men det varede ikkun faa Aar, inden den fcederne Gaard i det mindste tildels kom i fremmede Hcender, og noget deraf kom t il en M and, der var fodt ufrels ", men som allerede i H r. Erik Eriksens Levetid havde Haft en D e l af Hans Gods i Pant. I Aaret 1512 tilfljodede ncemlig Jom fru P ernille Eriksdatter tillige med sin Broders GertEriksens Samtykke en Sosterlod (d. e. en Sjettedel) i Avensbjcerg og i de ode Byggesteder, som horte dertil, en Sosterlod i Trevadmolle i Fjends Herred med D am og Damsbund og en Sosterlod i alt det Gods, som Kjoberen Niels Klementsen havde i Pant af hendes Fader. T o Aar efter folgte hendes Soster Jom fru Gertrud Eriksdatter fra sig og sine Arvinge og til H r. Pred- bjsrn Podebusk ( til Bosborg og K jsrup) til evindelig Eje en fuld Sosterlod i Gaarden; kort i Forvejen havde hun ved Lhsgaard Herredsting anket over, at Niels Klementsen sad i Avensbjcerg og brugte denne Gaard»den hendes M inde, og hun forbod Ham og Hans Foged at bruge den centen i eller uden Gaarde, forend hun havde faaet den D e l, der havde tilfaldet hende efter Faderen. F ru Thore levede endnu i Aaret Den nh E jer af en D e l af Avensbjcerg Niels Klementsen forekommer i Aaret 1491 som Kong Hans's S krive r; 1503 havde Han med Byen A arhus's Säger at gjore, og 1507 og nogle folgende A ar var Han Hovedsmand paa Kallo. A ar 1512 var Han Rigsraad og Landsdommer i N orrejhlland, efter at Han af Köngen havde faaet adelig Vcerdighed. Medejeren af Gaarden H r. Predbjorn Podebusk har nceppe Haft noget godt O je t il Ham, ej alene fordi Han som borgerlig fodt havde faaet Scede i Rigsraadet, men og fordi Han i et B rev af 1512 gav Köngen det Raad, at Han ej flulde lade H r. Predbjorn tage t il sig et S k ib, som efter dennes Paastand var Strandvrag, men hvis Ladning efter B revflriverens Forsikring var i god B ehold; Skib og Ladning borde Köngen lade komme til Kjobenhavn. Ogsaa modtog Niels Klementsen ikke ubethdelige Gaver i Jordegods af Köngen. A lt dette maatte opvcekke de gamle Rigsraaders og deres Standsfcellers U villie, og i Raadet maatte Han altid sidde nederst paa Bcenken". Nceppe var Kong HanS vandret til'sin e Fcedre, forend de andre RigenS Rctader paa det Heft

6 igste udtalt«sig imod sin vanbhrdige" F a lle, ankede oder, at Han, skjont u fre ls ", lige imod den hedengangne Konges Haandfcestning havde tilkjobt sig fr it GodS og faaet et af Rigens S lotte t il Len og Landsdommercembede. DeSaarsag ceflede de, at Han skulde fjcernes fra alle sine Vcerdigheder; men Kong C hristi ern bad, at man dog for Hans Faders Lempes" (gode Navns) Skhld endnu i nogen T id vilde lade Ham vcere i Landstinget; der skulde snart vorde udncevnt en anden i Hans Sted. Ester Januar 1514 ncevnes Han desaarsag ncrppe langer som Landsdommer, og 20de A p ril s. A. mistede Han K alls Len, efter at Han dog Dagen i Forvejen havde faaet Lensbrev paa H in d, Ulfborg og Vandfuld Herreder, i hvilke der ej fandtes noget fast kongeligts lot; B la s b ja rg Len (H jerm Herred) havde Han allerede 1509, og ligeledes fik Han nu Kirksund Fargested uden al A fg ift for Livstid. Aar 1515 fik Han ved Magefkifte med Kronen en D e l Gods i Lysgaard og Andst Herreder imod sine Ejendomme paa M o ls. S. A. stiftede Han et A lter for S t. Nicolaus i Viborg Domkirke. K ort efter ndnavnte Köngen Ham til Hovedsmand paa Aalborghus, imedens Han beholdt sine andre Len; her viste Han stör Nidkarhed i at foroge Kronens Jndtagter. Den 3die Decbr fik Han Kvittering for 2,500 M a rk danske, Han havde laant Köngen. Han dode anten inden Udgangen af dette A ar eller og i Beghndelsen af I det oven navnte Karemaal oder Ham fra Rigsraadet heder det, at Han for Kronens Penge har kjobt adeligt Jordegods, hvilket efter Hans D od borde scrlges til Adelen, og Pengene for dette gjengives Kronen, og at det Gods, Han havde faaet fra Krönend B onder, borde disse have tilbage imod igjen at hde Skat og Leding til Kronen. Niels Klein entsen fik saaledes Skhld for at have benhttet Kronens Penge for egen Regning og for at have indladt sig paa mindre hcederlige Godskjob. Nogen Ret maa Hans Avindsmcend have Haft heri; thi strax efter Hans D od ncevnes Hans efterladte rede Penge og Hans Gods som tilfaldne Kronen, imedens Hans Skhldnere udredede sin Gceld t il Köngen, der endog gav en D e l af Hans GodS til andre. D og for Han lempelig frem imod Enken F ru Anne M ikkelsdatter og Bornene, idet Han tillod dem at beholde Avensbjcerg og noget spredt G ods, som det heb, paa Grund af de Tjenester, den afdode Niels Klementsen havde hdet Köngens Fader og Danmarks Rige. Hans S o n Rasmus Klementsen var i Beghndelsen af 1520 KongenS Hofsinde, opkrcevede samme B inter KongenS Skat i Viborg S tift og fik i M a j 1520 Faderens gamle Len Blcesbjcerg med H in d, Ulfborg og Vandfuld Herreder. A t Han var en raa og voldsom M a n d, vifer et B rev af Aaret 1522 fra en unavngiven, der ogsaa shnes at have vceret KongenS Lensmand. I dette B rev heder det, at strax efter at Nasmus Klementsen havde faaet Blcesbjcerg Len, lod Han sig af Christiern G ron kjobe til at lade ihjelslaa en K a rl, som Han derpaa lod lcegge paa S tejle. Lsverdag ncest for M idsom - mersdag for Han t il Hjerm Herred og sagde der overlhdt for den menige M and, at Han saalunde vilde handle i sine Len som Han havde Paabud om af Köngen, saa at hver den M a n d, der havde mere S o lv end Han for sin egen D el skulde udrede i S ka t, skulde gjore Udlceg for de andre, som intet havde, og hvis füge velstaaende Folk ikke vilde gjore som Han paalagde dem, da vilde Han»andre til Köngen og faa dennes B re v, saa at Han skulde tage fra dem alt det S o lv, de havde igjen. D ette tog Almuen meget til MiStykke". Ligeledes for Rasmus Klementsen Midsommersdag til Holstebro og havde Provsten af Vestervig Niels Bodilsen med sig; Han drak da saa stcerkt B in og thfl D l, at Han blev berufet og hug sonder G ryder, Kander, Tonder og G larvinduer, og a lt, hvad der ellers var skrobeligt i Huset, hvorpaa Han og Hans Svende lob med dragne Svcerd ud paa Gaderne, saa at Kjobmcendene og Almuen, der vare til Marked, rceddedes og vare glade ved at komme af B h. O g hng Han mere Sukker i Gaden og spildte i Huset mere end man skulde kunne kjobe for 50 M ark, som bevisligt er". Ja Brevfkriveren paastaar endog, at Han drev Kvindfolk ud af Scengene og trak dem ud paa Gaderne. D erfra drog Han til Blcesbjcerg igjen, og der hug Han sonder Glarvinduerne i Borgestuen og siden alt, hvad Han ellers künde overkomme; ogsaa heri deltog Provsten. Derncest rendte den sidst ncevnte tillige med en af Hans Svende og hug et D g fordcervet for en fattig M and og rendte det om Kuld tillige med Koer, og hvad der ellers kom dem i Vejen. S iden gik Nasmus Klementsen selv i Viborg ind t il et Gilde, og der blev den T id saa meget B in spildt, som hver M and ved at sige af;- hvad Heller det künde komme Eders Naade t il B rost eller Gavn, det stander t il Besindelse". som spildtes i Holstebro og Viborg, skulde baade Han De U rter og den V.in, og Brevfkriveren ikke kunne godtgjore med den Jndtcegt, der künde tilfalde dem. Siden red Han 12

7 ind i Bester Herred (ved Barde), hvor Han fkulde udfkrive en Skat paa Köngens Begne; da forte man D l og M ad did, hvor Han opholdt sig. D e l forste Han gjorde dem t il gode, da hug Han deres Tonder i sonder, men hure som de forligtes om den Beskatning, som Han gjorde dem, det sporger EderS Naade vel". Og da Han siden skulde ride til Köngen i S onderjhlland, rendte Han ind i samme Bester Herred og med spcendt Armborst til samme HerredS T in g ; deraf blev Almuen meget uvillig til kenne Skat. K ort T id efter, den 22de Januar 1523 skrev Rasmus Klementsen i Viborg til sin B roker Jorgeü et B rev, hvori Han meddelte Ham, at Raad og Ridderskab, Bonder og Kjobstedmcend havde sammensvoret sig med hverandre, saa at de vilde leve og do med hverandre og ikke lcenger vcere Kong Christiern hörige og lydige. Han selv Var kommen til Viborg og havde villet ride til Köngen; men da kom Borgerne og bestoldede (belejrede) Ham, saa at Han maatte folge dem til Raadhuset, hvor de vilde have sat Hain i Jcern, truende Ham med Doden; Han saa sig da nodt t il med to oprakte Fingre at svcerge, at Han vilde folge dem og give dem Borgen for sig, at Han ej vilde skrive Köngen til eller give Ham noget B ud eller selv ride til Ham. Han ender Brevet saalunde: Kcere B ro d e r, jeg er nu saa fuld med S o rrig og Kummer, at jeg ikke kan skrive dig mere til; jeg ved alligevel, det gcelder min H a ls, Gud bedre mig det! Jeg havde m it Regnstab saa klart, at jeg nu stulde have gjort min Herres Naade det, og mente jeg, at jeg stulde have kommet af med B enflab, og maa du sige Hans Naade, at jeg ikke lcenger kan gjore Hans Naade min tro T jeneste. D ig Gud befalendes!" Uagtet Han her htrer, at det gjorde Ham meget ondt, at Han ikke lcenger künde tjene Köngen, har Han nceppe ment noget dermed; thi allerede otte Dage derefter var Han paa Oprsrernes S id e ; Han fremstod ncemlig paa Bispegaarden i Viborg den 30te Januar for de oprerste Rigsraader, Bisperne Niels Sthgge og Stygge Krnmpen af B orglum, Jver Munk af Ribe og Jorgen F r iis a f Viborg og RiddernePredbjorn Podebusk, Jakob og Peder Lykke og Thge Krabbe med et Kceremaal over, at Köngen uden al Lov og D om efter Hans FaderS D od havde tiltaget sig en D el Jordegods, Faderen havde kjobt og tilpantet sig fra Adelsmcend og Adelskvinder, foruden en stör S um i G uld, S o lv og Penge. RigSraaderne udtalte da, at der var gjort U fljel imod Ham og Hans B roder, og tildomte dem alt Godset med Undtagelse af Avensbjcrrg; ja de tilfsjede endog, at de ej vilde have nogen t il Konge, uden hvem der stadfcestede denne Kjendelse, hvilket Kong Frederik gjorde i M a j Allerede i Avgust s. A. gav Köngen endog sin Hofsinde" Rasmus Klementsen al KronenS Ret til Avensbjcrrg imod, at denne inden en Maaned udredede til Köngen 1200 rhinfle Gylden. Ester at Rasmus Klementsen saalunde ved sin Haardhed og sin stelle Fremfcerd havde bidraget meget til, at den norrejhste Almue fluttede sig til Opstanden imod Christiern den anden, gjorde Han selv det samme, og de nh Magthavere belonnede Ham rigelig. Rasmus Klementsen, hvis H nstru hed F ru M argrets, vode 1529; Hans M oder levede endnu i Aaret D et er om talt, hvorlunde Jom fru P ernille Eriksdatter 1513 havde afstaaet en Sjettedel af Avensbjcrrg til Niels Klementsen; men dette Kjob betragtedes senere som ughldigt. Den 8de M a j 15t9 skrev Hans E ftermand som HovedSmand paa AalborghuS E jler Brhske t il Köngen, at Han havde talt med denne Jom fru P ernille om hendes Sosterlod i Gaarden, som Köngen havde Lhst til at kjobe. Hun gjorde Krav paa en Lcest Korn sin Livstid og fr it HuS i R ing (R in d ) Kloster, hvorefter hun vilde udstcede Skjode paa sin D e l; Han raader nu Köngen til at forlene hende en Lcest Korn af det under R ing Kloster liggende Gods. Den anden Sester Jom fru Gertrud, der havde folgt sin D e l t il H r. Predbjorn Podebusk, maa ogsaa have ladet Kjebet gaa tilbage; thi om hende htrer Brevflriveren, at hun ej stulde have saa meget for sin D el i Gaarden, HviS Köngen ogsaa vilde kjebe den. Han tilfejer, at der ligger Korn paa Avensbjcrrg, og at Almuen byder 5 Sk. for 1 Skjeppe N ug; har Köngen det ej selv nodigt, da gcelder det ingensteds mere. S. A. gav Köngen i Aarhus F ru Anne Mikkelsdatter og hendes B o rn B rev paa, at Han havde undt og stjodet dem i Forening til evindelig Eje 1 Gaard i R estrup, 9 andre Gaarde i Hvamme Sogn og 4 Gaarde i Ulbjcerge Sogn, alt i Rinds Herred. D a Köngen havde faaet D el i Avensbjcerg, var i Aaret 1523 H r. Peder Lykke t il Hverringe Lensmand derover. Aaret efter bleve to Sosterlodder i Gaarden tildomte Rasmus Klementsen; den ene var Jom fru P ernilles, den anden hendes Sosters F ru Sofies. I en Skrivelse af 7de M a rts 1529 siger Jens HvaS ( til Kaas) til Köngen, som aller maa have onstet atfaa Gaarden under Kronen, at Han oste havde talt og

8 handlet med den nhlig afdode Rasmus Kieme ntsens M oder om Kjobet af den A rv, som künde tilfalde hende efter Ham, men at Han ej künde komme til Ende med hende derom, og at ligesaa lidet künde nogen as den hedengangnes Benner fange nogen Ende med hende derpaa; det var aabenbart, at hun strax efter Sonnens Dod havde folgt det a lt sammen t il H r. Mogens Gjoe, saavidt det tilhorte hende. H vis Köngen gjorde nogen Endelighed med RaSmuS Klementsens Arvinge, maatte Han vel komme i H u, at det Bondergods, denne havde Haft, nu maatte komme fr it og uhindret t il Kronen, d. e.: da RaSmuS K le in entsen, hvis Fader havde faaet adeligt S k jo ld, var vandret Heden uden Livsarvinge, blev Godset, Han havde arvet og forhvcrrvet, atter u frit, for saa vidt som det havde vceret u frit tidligere. H r. Mogens Gjoe til Gunderslevholm, der saalunde havde faaet D el i Gaarden, gjorde i Aaret 1536 et Mageskifte med H r. Predbjorn Podebusk, og denne fik da ved andet Jordegods Fhldest for sin Trediedel i Avensbjcerg. A ar 1541 udstcedte Köngen et Paabud t il Mogens M unk ( til P a lstru p ), Peder Ebbesen ( G a lt), Christiern Stygge o. fl., at de skulde stcevne denne H r. Predbjorn med de Breve og Skjoder, Han monne have paa Gaarden, for at det künde afgjores, om alt var saa rettelig kjobt, at det künde staa ved M a g t; ligeledes skulde de indstcevne Niels Skeel til Nhgaard paa H r. Erik EriksenS ArvingeS Begne. D a Hans M oder var af M te n Lovenbalk, var Han altsaa deres fodte Vcerge. S. A. dsmte LandStinget, at Jom fru G ertrud havde for Klcede og Fode folgt sin D e l af Avensbjcerg med hendes Broders M inde og faaet fuldt Bederlag. Alligevel gjorde Niels Skeel paa hendes og hendes Sssters Jom fru PernilleS Begne Jndsigelse, i det Han mente, at de tre Skjoder ikke vare gjorte efter Loven, der siger, at M sbarn aldrig maa scrlge sin Jord uden for Fattigdoms S kyld, og at det da skal ske med nceste FrcrnderS Raad og ej for mere tilsammen end for en halv M a rk S o lo om Aaret, og at ingen Vcerge maa afhcende de Barnejorder, Han har Tilshn med". Han fremlagde derpaa i Aaret 1547 for Köngen og Rigsraadet den D om, hvorved Han 1542 havde vundet Godkjendelse som Sostrenes rette Vcerge, og paastod nu, at de oven ncevnte Skjoder skulde vcere ughldige. A ar 1543 havde Jorgen Qvitzov tildom t Ham at nhde og bruge to Sosterlodder i AvenSbjcerg, og Hans Jndforsel skulde derfor stände ved M agt, in d til Han lovlig udfortes deraf. Ved Köngens og Rizsraadets D om Palmessndag 1547 til- domtes de to Sosterlodder N iels Skeel paa de to Sostres Begne, med Undtagelse af hvad der maatte vcere folgt efterhaanden t il en halv M a rk S o lv aarlig. H r. M ogens Gjoes Arvinge skulde have de af Ham udgivne Penge tilbage. H r. Mogens Gjoe havde forladt denne Verden i Aaret 1544, og Hans D e l af Avensbjcerg havde efter Ham tilfaldet Sonnen Christoffer Gjoe, der nogle A ar senere tillige blev Ejer af Gunderslevholm. Han affandt sig, som det nedenfor omtales, med Niels Skeel; og fra nu af er der ikke lcenger Tale om flere samtidige Ejere. I Aaret 1546 kundgjorde Han i F o r- ening med sin B roder Falk Gjoe til Skjerso, deres Helssstre og disses Mcend, at de havde folgt t il Eskild Gjoe t il Gunderslevholm, Albert Gjoe til Klagsholm (Klavsholm) og deres Helsostre og disses Mcend alle de Arvelodder og Rettigheder, som havde tilfaldet dem efter alle disse BrodreS og SostreS Fader H r. Mogens Gjoe i alle Kjsbsted-Gaarde og Ejendomme i alt Danmarks Rige, hvilke vare i Kjsbenhavn en Gaard, kaldet Bingaarden, som tidligere heb H r. Bendix's G aard, hvilken deres salig Fader skiftede sig til af F ru Anne, Hr. Johan Urnes Enke, derncest en Gaard og Grund, der kaldtes F ru S ig b rits Gaard og laa ved HelligaandS Hufes Kirkegaard, en Gaard i Kjodmangerstrcede (senere forvansket til Kjsbmagergade) og en Gaard i Studiestrcede. Broderen Eskild Gjoe havde ejet Halvdelen af en Gaard i Körsor B h ; den tilfa ld t Christoffer Gjoe, Hr. H e rlu f T ro lle og flere af Hans Arvinge, og disse folgte den 1560 t il VineenS Juel til Klavsholm for 50 Jokumsdaler. M ed sin Broder Albert Gjoe til Krcenke- rup (Hardenberg) havde Han i Forening med 'GregerS Trudsen UlfStand til E strup, den sidste paa sin SosterS F ru Jdes, Falk Gjoes Enkes Begne, S trid om Arven efter Faderen. Paa Köngens Retterting fceldedes der Aar 1557 den D o m, at Albert Gjoe ikke burde have Laas paa de Gaarde og det G ods, Han havde arvet efter Faderen, forend Han havde gjort Jcevn-Ed med sine Soskende, og der var gjort enhver Fhldest, som det sig borde i ret Sofkendeskifte. M ed den for ncevnte N iels Skeel t il Nhgaard havde Han i M a rts 1560 en RetStrcette paa egne og Medarvinges Begne paa G rund af Gaarden B astrup (nu M arsvinslund, i B ium Sogn, Lhsgaard Herred). Og

9 med demies Enke (N iels Skeel döde 1561) F ru Karine Krabbe havde Han en S trid om H örup M ark (H örup Sogn ligger ogsaa i Lysgaard Herred), der i det seneste begyndte I A p ril 1573 udgik der kongelig Stcevning t il Ham, at Han skulde den 22de Ju n i s. A. mpde med sine Breve og Vidnesbhrd, da Fruen havde sagt, at hun havde T ilta le til Ham, fordi Han tilegnede sig nogen Ejendom i Hörup M a rk, endfljönt Han tillige med sine Medarvinge havde udlagt hendes hedengangne Husbonde denne M a rk foruden andet Gods for den Trediedel i Avensbjcerg, som endnu den Gang havde tilh ö rt H r. E rik Eriksens D ö tre, og fordi Han havde fö rt Trcette om dette GodS tvcertimod den af Ham indgangne OverenSkomst, at Han ej skulde före S trid derom eller tilkjende sig nogen Lod eller D e l deri; ogsaa tilholdt Han sig nogen Ejendom paa Hörup M a rk imod Sandemcendsbreve, hvilke af Ridemcend vare kjendte fo r fulde, da de havde vceret tilstede paa M arken; end videre paastod hun, at Ridemcendene havde gjort fuldkomment Markeskjel. DeSaarsag havde F ru Karine Krabbe bedet Kong Frederik den anden om at möde i egen Person for endelig at dömme dem imellem. Den 16de Ju n i paalagde da Köngen ved et B rev fra Skanderborg Peder Oxe, Hr. Jörgen Lykke, Holger Rosenkrands, Peder B ille, E rik Rud, Jakob Ulfeld, B jp rn Kaas, B jö r n Andersen, E jler G rubbe, Peder M u n k, Jörgen M arsvin, Peder Gyldenstjerne og O lu f M avridsen (KrogenoS), alle Rigsraader, at möde ved Aastederne den 18de Avgust fo r at hjcelpe de findende til Rette i Forening med Köngen og andre Medlemmer af Rigens Raad. Sagens Udfald er ikke bekjendt; men uden T v iv l har Fru K arine Haft og faaet Ret oder sin trcettekcere Modstander. Christ off er Gjöe döde 1584, og Hans Enke F ru B irg itts B ö lle arvede Avensbjcerg efter Ham. Den gamle Retsstrid om denne Gaard fornhedes atter, da en Kvinde nu havde faaet Gaarden; hun maatte söge Hjcelp hos Köngen, og denne paalagde desaarsag inovem ber 1589M avrids S tygge,h ans Lindenov og Jörgen F riis, at de fluide opsöge alle de Breve, der monne gjemmes paa Gaarden og künde indeholde O plysning i denne Henseende, og overgive dem til F ru B irg itts B ölle. Fra Fru B irg itte s Foged paa A vensbjcergm ikkel Andersen haves to ret mcerkelige Breve til hende, hvilke give Oplysning om Gaardens og Agerdyrkningens Tilstand paa den T id ; det ene er af I4de J u n i 1587, det andet af 22de J u li s. A. I det förste heder det: A lt er vel paa Gaarden, undtagen at 2 Vxen ere döde. Körnet trives vel; der er faaet 31 T d r. 4 ^ Skpe. B hg og 15 T d r. 3 j Skpe. Boghvede. Skovene tegne godt til Olden. S iden S t. Bolborgs Dag (Iste M a j) er der tilflaaet i Ladegaarden 5 Fdgr. 4 8 S m ö r, gjort 120 Langoste, 81 Stakketoste og 227 S u r- oste; hver Uge flaas der M k. (1 Tde og M k.) S m ö r og gjöres 28 Langoste, 21 körte Oste og 55 Suroste. A f Korn er der 140^ T d r. Rüg, 26 T d r. M e l foruden alt det afflallede M e l, 9 Lcester 10 T d r. M a lt, 4 Lcester 4 T d r. 4 S kpr. B hg, 126 T d r. H avre; der er folgt 68 T d r. 2 Skpr. Rüg for 7 M k. 8 S k. Tönden med Henstand til S t. O lu fs D ag (29de J u li), kontant kan intet scelges. A f B hg er der ikkun folgt 12^ Tde t il 6^ M k. Tönden, med Henstand til S t. M a drids Dag (22de Septbr.). N u bhdes der kun 6 M k. for Tönden; M a lt ville Bönderne flet ikke kjöbe, fordi de maa kjobe saa megen Rüg og B hg t il Föde, og Kjöbmcendene ville ikkun give 47 D a le r for en Lcest M a lt. Han tilraader hende alligevel at scrlge, da det vel nceppe i mange A ar med Guds Hjcelp bliver saa dyrt igjen". N aar Tönden scelges fo r 6 M k., og Henstand gives til S t. M adrids D a g, mener Han at kunne scelge en god D e l B hg og M a lt. D et udgjör fo r Lcesten 54 D a le r; men kommer Fruen selv derover, kan der scelges saa megen Rüg og M a lt som ellers. Han sender hende med O lu f 150 T d r. Havre, 3 T d r. Boghvedegryn og 120 D aler, hvoraf Han endda har maattet laane de 40 D a le r i Biborg. Tidligere har Han med Buddet Jver sendt hende 149 D a le r 1^ M k., ncemlig 18 Rosenobler, hver 4 D a le r, 10 Engelotter, hver 9 M k., en dobbelt Dukat 13 M k., H M ilre is (portugisifl M ö n t) 6^ M k. og dertil 50 D aler i danfle Penge. Fruen havde flrevet, at man ved Nibe künde faa 1 O l S ild fo r 4 Hvide og 1 Tde for 1 D a le r; Han har dog ikke kunnet faa bedre Kjöb end 1 O l for 8 Hvide, men har rigtig nok ikke Heller sogt at kjöbe för 12te A p ril. F or nhlig har Han efter hendes Paalceg igjen Haft B ud ved Nibe og kjöbt j O l S ild til 8 Hvide Ö len, hvilket ikke udgjorde fuldt 4 T d r. S ild, og 1 Tönde faltet S ild kan i Aalborg eller Nibe ikke faas under 2 D a le r, og norfle S ild ikke under 3 D aler. I Fölge hendes Paabud har Han forhört sig om B in : hos Johan O ru m i AarhuS künde Han faa 150 Amer, men ikke under 20 Daler for Amen. En Gaardmandsenke i Havrum (Hovlbjcrrg Herred) havde tillige med

10 sin S e n fo rt Anke over Brevskriveren; men denne paastaar, at de begge fare med Logn, og at ingen giver deres O rd mere M a g t end som en H alvgaas"; sin Skyld og Landgilde har hun ikke udredet. Han har fcestet Gaarden t il en K a rl, som tog en af hendes D ptre, og havde Karlen end ikke gjort dette, da havde B re v skriveren dog fcestet Ham Gaarden; thi Kcerlingen havde vceret her paa Gaarden hos Fruen og lovet at fceste hin Gaard ved Juletid, men det gjorde hun ikke, og Han künde ikke faa Penge af hende, ej Heller Borgen; men desuagtet fla l Han nok rette sig efter FruenS Skrivelse og gjore hvad Ret er. Havfiskeriet Var flet, og Fiskene salbt faa og smaa, saa at der paa en Tsnde H villinger maatte gives 900 S tkr. i Aabod. Falk Gjoe havde paalagt Ham at bede hende have den Godhed at tage imod Hans Havre paa Laaland og derfor lade Ham faa ligesaa megen Havre igjen her paa AvenSbjcerg. Ogsaa onfler B re v skriveren at vide, om hun v il have S m o r eller Penge i Steden af sine Bonder, og hvad hun v il have fo r Tonden. Skulde Prcesten H r. Povel i D ru m tale til hende om det Loste med Povel S kipper, beder Brevskriveren om, at Han maa faa ond Befked; th i det er en Skalk, og har Han trcettet med Fogeden et helt Aar og paafundet et flalkagtigt Forfald efter det andet". Paa Gaarden, tilföjer Han til S lutningen, ere der sytten Karle. A f D yreriget er der 1 Hund, 1 Lam, 3 smukke F ol, og 3 Hopper ere med Fol. D e kalkunfle Hons have 1k Kyllinger. I det andet B rev skriver Han: A lt er vel. Körnet staar godt med Undtagelse af Boghveden, som fros dort den ncest forrige Torsdag. I 40 Aar har der ej vceret saadan Rüg paa Gaarden. I den forlobne T id af J u li Maaned har Han ladet opbryde et stört Stykke Jord imellem Ladegaarden og Humle M o lle ; 400 LceS Jord har Han end videre ladet age i Ladegaarden. Torven er for lcenge siden aget hjem. Kcerhoet imellem V ium og Askjeld har Han og i Hus, og nceste M andag lader Han igjen flaa; Han har vcentet dermed saa lcenge, fordi Engene have saare lidet groet der i Landet. Med Buddet sender Han 135 D a le r og Rosenoblerne tillige med Aabod derpaa. Rüg er folgt for 7H M k., B hg fo r 6^ M k. Tonden, men med Henstand t il S t. M adrids Dag. A f M alten folgte Han foregaaende Torsdag t il en H o l länder -7 Lcester for 48 D a le r Lcesten; naar M a lte t hentes, faar han Pengene; saa dhrt har Han endnu ikke kunnet scelge. A f LenSmanden paa Aalborghus har Han kjobt 1 Lcest saltede Nibe S ild fo r 21 D aler. M ed Buddet sender Han 4 Lax, 2 P a r Glasflafker og 89 Alen Lcerred. Fra den 18de Uge efter heilig Trefoldigheds Sondag A ar 1586 og in d til sidste Paafle er der slaget 11 Fdgr. S m o r og gjort 350 Suroste; men fra sidste Paafle in d til den Dag, da Han skrev dette, dar der slaget 13 Fdg. S m o r og gjort 272 lange Sodoste, 159 Stakketoste, 56 Gjedeoste, 546 Suroste, og om Ugen slaas der 5 T 9 M k. S m o r, og gjores 28 Langoste, 14 Stakketoste, 3 Gjedeoste og 57 Suroste; paa Gaarden er der ikkun 1 Tonde gammelt S m o r. A t tage Land- gildesmor af Bonderne fraraader Han; thi de fleste have indrettet sig efter at hde Penge; dog har Han taget noget S m o r af dem, som havde S m o r; Han onsker desaarsag at vide, hvad Fruen v il have for Tonden, og end videre om hun v il scelge noget af LadegaardenS S m o r. D e r har vceret en stör Trcrtte imellem O v e Juel ( til M ejlgaard og P a lstru p ), LenSmanden paa Silkeborg M a vrid s Stygge og Ridefogeden paa F ru B irte s Degne om Hjobjcerg S kov; de havde Sandemcend derpaa, hvilke gjorde M arkefljel imellem Fredholt, Palstrup M ark og Hjobjcerg M a rk, og de ginge O v e Juel et fljo n t Stykke Skov fra, hvilket Han ej vilde Haft fo r 500 D aler. Ogsaa med M a d rid s Podebusk har Brevskriveren en Trcette, der v il vorde langvarig, da en af M avrids's Tjenere (B onder) i Hovlbjcerg Herred har taget et stört Stykke Eng fra F ru B irte s Tjener i Aarup, hvilket vel künde yde 10 Lcrs Ho aarlig og var al den Eng Manden havde. Han mener, at der maa findes en Laghcevd paa samme Eng paa Herregaarden Klavsholm, og Han har desaarsag skrevet F ru Helvig til. M a v rid s Podebusk har faaet sin Stcevn- ing baade paa Kjorup og Lerbcek. M a v rid s Stygge er Fru B irte s rettelig gode B en, som hun borde gjore noget til V illie igjen". Jakob Hog har sagt, at Han giver 10 D a le r til et af Ham omtalt Hufes B ygning, og somme af Adelen 20, somme 30 D aler, somme mere; Fruen maa nu selv om, hvad hun v il give. T il Slutningen udtaler Han sin UtilfredShed med, at Fruen saa sjcelden svarer Ham, for det er for sent, og Han beder hende om at lade Ham snart faa efterset fit Regnflab, eftersom Han har saa meget at tage vare, og Godset til Avensbjcerg ligger adspredt i saa mange Herreder. F ru B irte B o lle forlod denne Verden den 3die M a j 1595 uden at efterlade sig Livsarvinge. Avenbjcergs nceste E jer var Peder M a rsvin til H ollufgaard, der dode i FlenSborg A ar Han var g ift med F ru M ette B rahe, D atier af

11 Axel B rahe til Elved og F ru Kirsten Hardenberg, der overlevede Ham in d til Aaret DereS S o n Jorgen M arsvin, som ved ModerenS D od ikkun var 13 A ar gammel, arvede Gaarden. Den 7de J u li 1633 giftede Han sig med Jom fru Anne Helvig Ghldenstjerne, hvis Forceldre vare M a g ens Gyldenstjerne t il S oholm og F rn S ofie Rantzau. Han laante i de folgende trange T ider Kronen en D e l Penge, og desaarsag udstcedtes der i Ju n i 1649 et Kongebrev t il RigensHovmester H r. Jokum G ersdorf om, at Köngen havde til Jorgen M arsvin afstaaet KronenS Hojhed, Herlighedsog Kaldsret t il SjorSlev og V ium Sogne, hvorfor Rigshovmesteren skulde scette begge Kirkers Tiender i Hartkorn til 25 R d lr. Tonden og affkrive dette paa-gceldsbrevet t il Ham. I December det folgende A ar udstcedte Kronen et Pantebrev t il Ham for 10,121 R d lr. 3 S k., hvilke vare forstrakte i den sidste K rig, af Ham selv de 3,670 R d lr., de ovrige Penge af andre, hvis Retskrav Han havde opkjobt; i P ant fik Han adflillige Bondergaarde i LhSgaard, G in d ing og Aster-Lisbjcerg Herreder. Jorgen M a rs v in, der dode i Aaret 1671, var 1640 bleven Medejer af Restrup og folgte 1655 Avensbjcerg til Rigsmarsk Anders B ille til Damsbo og Logismose. Han overdrog strax denne jydske Gaard til sin S o n Erik B ille, der allerede i Aaret 1656 gik til sine Fcrdre. Hans Enke F ru M ette Rosenkrands folgte Gaarden 1669 t il C hristoffer Ulfeld, der dode Aaret efter i en Alder af ikkun 27 Aar. Ved at cegte Hans Enke F ru S o fie Am alie Krag, D a tie r af Otte Krag til Bolbjcerg og F ru Anne Rosenkrands, blev Grev Otte Rantzau t il ASdal, der dode 1720, 88 A ar gammel, Avenbjcergs Ejer. Efter Ham arvedes Gaarden af Sonnen B a ro n Otte Rantzau, som 1730 afhcendede den. Kjoberen var Komme rceraad S te n Jp rg e n se n, der ejede Gaarden til fin D od 1754, og efter Ham tilhorte den Hans S o n Kancelliraad, senere Etatsraad S ten äe Steensen, der 1750 var optagen i Adelstanden. I Skhtten paa Avnsbjcerg" giver Sten Steensen Blicher, der, som Han selv siger, i sin Opvcext öftere og lcenger end Han onflede, maatte opholde sig ekler rettere indespcerres paa denne Gaard, en S kildring af den godmodige Etatsraad, der var Hans M oders M orbroder, og efter hvem Han var opkaldt, og Hans herskesyge H ustru, en S ofter t il Kammerherre og Landsdommer Frederik Schinkel til Halb, hvilken sidste Han tillige med Hans D a tie r har skildret i Eneste B a rn "., In d til 1793 ejede Steensen Avnsbjcerg, som Han forfljonnede ved Anlcegget af en smuk Have. Efter at have folgt Hovedgaarden til Hans A m m itzboll og Birkedommer M ö lle r bosatte Han sig paa Liselund, en af dens Afbhggergaarde. Senere har Gaarden tilh o rt HansZEgidius og S oren S cho dt, der kjobte den 1798 og afhcendede Bondergodset (300 T d r. H tk.); Justitsraad W issing og Kammerraad G jorup, der ejede Gaarden fra 1807 t il 1 8 l1 og folgte den til Generalavditor Lindal, som bortsolgte Afbhggergaardene D uelund, Dansborg og Humle M o lle, og Tiendekommisscer D jorup, der kjobte den 1820 af LindalS Enke, derpaa Hans Landmark fra 1834 in d til 1839; da kjobtes Avnsbjcerg for 39,000 R d lr. af E. I. Hepke. I Aaret 1841 blev Kammerraad Christensen Gaardens E je r, og siden 1854 har den tilh o rt H r. P. C. Neergaard, der kjobte den for 115,600 R d lr. Stuehuset udgjor nu ikkun en F lo j, men har tidligere vceret meget storre; det er af Bindingsvcrrk og en Etage; fordum og endnu 1830 var det 3 Etager. Kjelderen er af meget thk G rundm ur og har maafke tilh o rt den gamle B org. Alle de andre Bygninger ere fra den nhere T id ; Ladegaarden er bhgget af Sten Steensen. Om kring Gaarden findes endnu nogle Levninger af Volde og Grave. Gaardens Ager og Engs Hartkorn er nu 28 T d r. 6 S k p r., og dens Skovskhld 2 T d r. 2 S kpr., Fladeindholdet er 420 T d r. Land Ager, 60 T d r. Land Eng 216 T d r. Land Skov, 38 T d r. Land Mose, 14 T d r. Land Have og Tofter, og 20 T d r. Land ere udlagte til Lejehuse, ia lt 768 T d r. Land. Desuden Hörer til Gaarden S jorslev Kirke med Kirketienden og en D el af Korntienden. -<8tzr>'

12 OI8-H)3s1M3l'K