Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3

4 Z IkLM!? alstrup, i D iborg Am t, Lysgaard Herred og Hsjbjcrrg S ogu. maa oprindelig have heddet P a l le s t o r p og have sit Navn a f en Landsby, hvis M arker ere blevne indtagne under Hovedgaardens. N aar og a f hvem.denne er bleven opre tte t, vides ikke. D e n fsrst -ekjendte og tillig e den mcerkeligste af G aardens Ejere er N ig s - raad M o g e n s M u n k, Herre t il P alsgaard, D o lstrup og Avsum gaard. Han Hörer t i l M t e n M u n k med de Ire Roser i Daabenet og var en S s n a f O l u f M u n k og B roder t il Biskop I v e r M u n k i Nibe. Han var 1521 bleven Landsdommer i Iy lla n d, da- Han og to andre Herremcrnd falte M arkefljel im ellem D iborg D om kapittels og M a n ag er Klosters Ejendomme. D e t folgende A ar trceder Han op som en af C h r is t ie r n d e n a n d e n s heftigste Fjender, og da en liden D e l a f den jyfle Adel i December 1522 paa en Forsam ling i D ib o rg var bleven enig om at afsirtte Köngen, fik M o g e n s M u n k a f disse sine medforbundne det Hvcerv at underhandle med Köngens Farbroder Hertug F r e - d e r ik. D en 20de Z anuar 1523 udstoedte de et Brev, hvori de opsagde Köngen H uldflab og M a n dfla b lt ro fla b ), fordi Han havde handlet im od sin Haandfccst. ning og vceret en grusom Herre. D e t blev nu paalagt M o g e n S M u n k at overbringe Hertugen, der opholdt sig i S on d erjylla nd, Tilbuddet om D a n - marks Krone. Paa Dejen did tra f Han Köngen, med hvem Han vilde tale. for hin fik N y s om, hvad der var foregaaet i D iborg. Han fla l da bave y tre t, at Han som en af Hans Naades trofaste og villig e Undersaatter og Tjenere" vilde Hilfe paa sin Konge, hvorhos Han udbad sig ens tccvning im od E j l e r B r y s k e og lovede at indfinde sig paa den af Köngen udflrevne Herredag i A arhus. Kong C hristiern. der viste sig meget forekommende imod Ham. indbod Ham t il sit B ord. Her fla l Talen have faldet paa Adelsmcrndenes Sammenkomst i D iborg, hvorom Köngen saaledes maa have faaet nogen Underretning, og M o g e ns M u n k fla l da have y tre t. at de vare traadte sammen fo r at meddele hverandre sin F ry g t for ny S katter, men at de i o v rig t ikke vidste, hvad de flulde gjsre. Köngen ytrede, a t Han troede. Han künde stole paa R igsm arflen H r. M o g e n s G jo e. og M o g e n s M u n k var a f samme M e n ing. T il S lu tn in ge n talede de om Z agten, og Köngen roste LandSdommeren som Zcrger og udbad sig en god Roevemynde a f Ham, h vortil denne svarede, at Hans Naade flulde

5 Z L' IkLMI? faa den saa god som Han havde den. D e t hedder ogsaa, at Han fik Gaver af Köngen og t il G jengald lod sin Dante med Opsigelsesbrevet blive tilbage i Köngens S tu e ; men dette sidste er nappe r ig tig t, da C h r is t ie r n d en a n d e n senere forsikrede, at Han aldrig havde modtaget noget saadant B rev fta Iyderne. Derefter forlod M o g e n s M n n k Dejle og fortsatte sin Reffe t il Hertugen. E t P a r M ile fra Rendsborg modte Han et B u d, som a f K urfyrst I o a k i m äs Brandenborg var afsendt t il Hans S voger Kong Christiern. Dette Sendebud blev overfaldet og d ra bt af M ogens M u n k, som derpaa tog Brevene t il sig. I S lutningen a f Ja n u a r 1523 fik Han Abgang t il Hertugen og udviklede nu for denne, hvorlunde de jyske 9tigsraader havde lost sig fra den Kong C hristiern aflagte Trostabsed, og frem forte Dnstet om, at Hertugen vilde tage imod Kronen. H e rtil va r denne meget v illig og lovede snart at indfinde sig med Tropper. K o rt ester blev M o g e n s M u n k M edlem a f Rigens Raad og underflrev den ny Konges Haandfastning. I det folgende A ar tog Han D e l i de Beslutninger, der bleve fattede t il den ny Lares Undertrykkelse. og gav sit S a m - tykke t il Paalcegget a f en betydelig S kat. Riddervardigheden opnaaede Han aldrig. Ded at arve sin B roder B iflo p p e n, der dode 1 539, og sin Soster F ru K a r in e M u n k blev Han tilsidst en rig M a n d ; tidligere havde Han ingen synderlig F orm ue, hvilket ses deraf, at da man 1525 fra Holsten a f vantede et In d fa ld i Landet af den fordrevne Konge og desaarsag maatte stille saamange S trid s m a n d paa Benene som m uligt, udrustede Han 3 Ryttere og 4 Fodknagte a f sine Godser, imedens den anden verdslige R igsraad fra R iber S t i f t Hr. P r e d b jo r n P o d e b u s k stillede 16 R yttere, 20 Fodknccgte med G la vind og 10 S kytte r af sine Ejendomme. I Aaret 1531 deltog M o g e n s M u n k i Hertug C h r is t ia n s D alg t il Danm arks K onge. men blev snart tvungen t i l at flygte til Holsten, da Bonderne i Hans Len Dandfolk (oprindelig Dendlefolk, nu D andfuld) Herred rejste sig for den assalte Konges S a g. Han va r ikke tilstede. da Köngen og de verdslige R igsraader bleve enige om at fcengfle Bistopperne, men indfandt sig ved Nigsdagen 1536, paa hvilken den katholste Lare blev afflaffet. Ester 1542 synes Han ej at have deltaget i N igsraadets F o rhandlinger; men dette var ikke a f den G rund, at Alderdommen havde kuet Hans M o d ; th i 1548 truede Han med at hange sin H u strus F ru K a r e n R o s e n k ra n d s 's Sostersons, I v e r I u e l s, Godser, hvilken Trusel im idlertid blev uopfyldt formedelst et i Tide sluttet F o rlig. Han dode den M December 1558 i en Alder af henimod 80 A ar og blev begraven i H jerm Kirke (i R ingkjobing A m t). Hvo der efter Ham blev E jer af P alstrup, vides ikke; maaste va r det F r a n s D y r e, hvem Gaarden tilhorte i Aaret I Begyndelsen a f det 17de H u n- dredaar tilhorte den F r a n s I u e l, som i A aret 1602 underflrev og beseglede en Orfejde (edeligtloste, ej at v ille hcevne sig), udstcedt af O v e I u e l t ilm e jl - gaard, I v e r I u e l t i l D ille stru p o. fl. t il A l b e r t S t e e l, E jer a f Ju nget- gaard, der havde ihjelflaget N i e l s I u e l t il Kongeslevgaard. Senere tilhorte P alstrup O l u f P a r s b e r g, der i Aarene 1631 t il 16H9 opforte en ny grundmuret Hovedbygning paa to Etager med Taqrne og S p ir i Steden for den aldre, der nogle A a r i Forvejen var afbrcendt. I Hans T id klagede en D e l af Omegnens Bonder over Dejen t i l P alstrup. Dinderslev S ogns Kirke-Korntiende havde Lensmanden paa Silkeborg C h r i s t i a n H o lk t il B ustru p i Aaret 1633 bortfcrstet t il I o k u m G e r s d o r f, den senere Rigshovmester, hvis Fader C h r is t o f f e r G e r s d o r f t il S obygaard havde fastet Sognets Konge-Korntiende. som var tilla g t Randers H o s p ita l; dette K orn maatte Bonderne kjore 2 M ile til P a ls tru p, og paa Dejen, som de paastode, med Livsfare satte over störe Aaer. Paa Köngens Foresporgsel svarede C h r is t ia n H o lk hertil. at Dejen ingenlunde forte over störe Aaer, men derimod over to smaa Bakke, hvor h id til aldrig nogen havde taget Skade paa Livet. T ilfo rn havde Bonderne Haft meget storre Besvar dermed; thi Hans Skriver i Kjeldsirup, som tidligere havde hast Tiend-

6 en i Faste, boede meget langer borte, saa godt som alleryderst i et andet H erred, og der va r storre Aaer og langt storre Fare der end nu paa Dejen t il P a lstru p. Sam m e S v a r gave I v e r P r i p og Iagerm ester O t t o v. T e r. m o e s, som undersogte denne S a g. D e havde synet den V e j, som paa G rund af Aaer og M oser skulde vare liv s fa rlig at benytte. Ester deres S kjo n var dens Langde ikke storre end en M i l, og paa den fandtes der hverken K a r eller M oser, men to Aaer, a f hvilke den ene ikkun künde agtes for en B a k, og det var let at komme over dem begge uden Fare for Liv og Gods. Underhaanden havde de desuden faaet at vide af nogle Udensognsbonder, at M andcne fra P in derslev havde en anden og langt bedre Vej, som de ellers benyttede; men nu havde de i den senere T id fundet for godt at kjore hin V e j, for at faac noget at klage over. O l u f P a r s b e r g, der foruden P a lstru p ejede I e r n it (nu Frisenborg) og flere Gaarde i denne E gn, var g ift med F ru K a r e n K r u s e, D a tie r a f E n e v o ld K ru s e t il Hjerm idslevgaard og F ru E ls e M a r s v i i n. Han dode i Aaret D erefter havde deu ulykkelige H r. K o r f i t s U lf e ld P alstrup i P a n t en kort T id. Ester Hans Domfaldelse maa Köngen have inddraget G aarden; th i 1663 folgte Han den med underliggende meget betydelige G ods t i l M ö g e n s F r i i s t il Frisenborg. Im id le rtid stk P alstrup efter kort T id s Forlob en ny Herre i O tte P o g v is k, der var Oluf P a r s b e r g s S vigerson; Han beholdt den in d til D en blev da kjobt af P e d e r C a r is i u s. Kancelliraad og Am tm and over A astrup, S e jls tru p og B orglu m Äm ter i Dendsyssel og g ift med F ru A n n a de B in d e, der var fra Frankerig. Han havde i mange A ar vceret danst Sendemand i Holland, blev adlet 1659 og dode Han og hans H u stru hvile i en aaben Begravelse under Gulvct i Hojbjcerg Kirke. Deres D atier Fru S o fie E lis a b e t h C a r is i u s var g ift med B aron K o n s t a n t in M a r s e lis t il Marselisborg, som 1694 folgte P alstrup til den rige Apotheker i D iborg D a n ie l F r ie d e n re ic h. D e andre Arvinge efter Peder C arisius paaforte Ham im idlertid en Retssag, der blev meget v id tlo ftig, og det var forst efter at Hojesteret havde afsagt flere Domme i S agen, at Kjoberen sik Skjode paa Gaarden og Godset. Slaegten Friedenreich fla l vcere a f tydst adelig Herkomst, og Apothekerens S s n, M a jo r J a n u s F rie d e n r e ic h, der ved Faderens D o d 1706 blev E jer a f P a ls - tru p, blev 1716 optagen i den danske Adelstand. Ester at have virket meget gavnlig for Skoler og Kirker dode denne i A aret 1755, 78 A a r gam m el; Hans Enkefrue A n n e M a r g r e t e, fodt L in d e, overlevede Ham i fire A ar. S onnen C h r is t ia n D a n i e l F r ie d e n r e ic h overlod 1771 Gaarden t il sin S o n M a jo r F r a n s F r ie d e n r e ic h, der dode 1780, samme A ar som Faderen ogsaa gik t il sine Fcrdre. Aaret for sin D od havde Han im idlertid folgt P alstrup t il Iu s tits - raad H y g o m, der ogsaa dode Hans Enke ejede derpaa Gaarden t il sin D o d 1783, og efter hende Svigersonnen Ritmester I r m in g e r in d til D erpaa tilhorte P alstrup t il 1792 Generaladjutant J e n s de P o u ls o n. i hvis T id de to mindre Gaarde Kcersgaard og R avnholt bleve stille fra Hovedgaarden. og derpaa t il 1799 Kammerraäd H. G u n d o r p h. der begyndte at bortscelge B onder- godset og nedrev storste Delen a f det gamle Stuebus. D e folgende Ejere vare H. H o lle s e n in d til L a n d fo g e d B e h re n s, enholstener, hvem Gaarden i 3 0 A ar tilhorte. Hans Sosterson H. P. K e lte r t il 1810 og efter Ham D. v a n D e u r s. som havde den i 8 Aar. Derpaa blev den kjobt a f Ia g tju n k e r A. B r u n, der folgte den efter nogle A ars Forlob t il den nuvcrrende E jer Proprietcrr I. T. O t to. Gaardens Hovedbygning er opfort i A aret 1740 a f M a jo r I. F r ie d e n - reich. I begge Gavle ses Begyndelselsesbogstaverne t il Hans og Hans Frues Navne. Z den ene G avl findes en gammel Klokke, om hvilken der er det Sagn, at den af Svenskerne blev b ortfo rt i K rigen under Frederik den tredie. men hentet hjcm igjen under den flaanste K rig. Stuehuset er om givet a f dobbelte Grave og ligger saaledes paa en D. Den gamle anseelige Hovedbygning, der

7 for loenge siden er nedreven, fla l meget have lignet Hovedgaarden U lstrups og laa i vestlig Retning lige oder for den nuvcerende. D en ene S kov stoder um iddelbart op l i l Gravene. P alsiru p har 25 T dr. 7 S kpr. 1 Fdkr. 2 A lb. Ager og Engs Hartkorn, hvoraf 24 Tdr. 1 S kp. 2 Fdkr. - Z Alb. ligge under selve Hovedgaarden, hvis Fladeindhold er 360 T d r. Land A ge r, 30 T d r. Land E ng og 5V T d r. Land Mose og Kcer. SkovskyldeN er 1 Td. 3 S kpr. - Fdkr. 2 A lb. H artkorn, og Skovene udgjore 210 T d r. Land. FäPegodsets H artkorn er 1 Td. 5 S kpr. 3 Fdkr. Alb., og desuden ere 60 Tsnder A gtrlan d fordelte imellem nogle Hufe.

8