Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2 ^ üiclimlmlm. ^ s ^IlanA l8<)3.

3 -Li ätzl-llmääkloi-yvetmtznäorff kck. 6^.6eit2el- ^ L 1k D D Ik M I s Z n e r L Kittsnäorti^ lilinst

4 blandt Danm arks Herregaarde er Astrup, i S a llin g N srre Herred, GrinderSlev S o g n og Viborg Am t en af de celdste. D en forekommer allerede i forste Halvdel af det 15de Hundredaar, og dens tidligste Ejere vare af ZEtten Juel, hvis Baaben er en Stjcerne. A a r 1440 tilhorte Gaarden Jver Ju el og Hans H ustru F ru Karen Vesteni; Han var BefalingSm and paa D rslev Kloster, dode 1468 og blev begraven i Viborg. Ester Ham var Hans S e n Kjeld Juel, der opnaaede en hoj A ld er, eftersom Han dpde i Aaret 1536, Gaardens Ejer. A a r 1489 blev Han gift med Jom fru Karen Lange, der med Jom fru Mette M unk, der var D atier af Hans M u n k og Fru M aren Kaas. I Aaret 1537 blev han Lensmand i Ribe og fik derefterlonborg Len. T i A a r feuere kjobte Han af Köngen Stubber Kloster, hvilket Han 1538 havde faaet i Forlening; som et B id ra g til KlosterjomfruerneS Underhold fik Han de to Kirker Sevel og Trandum og Kongetienderne af Haderup og S a l Sogne (alt i G inding Herred); naar disse Klosterjomfruer, hvis T a l den Gang var ti foruden de gamle og nh P rio rin d e r, vare uddode, flulde Tienderne og Herligheden vende tilbage til Kronen. I Aaret 1549 ncevnes var end atter af N ie ls Lange og Fru Karen RosenkrandS. Ogsaa hun Han som Domprovst i Ribe i en S trid om et ForleningSbrev, der i sin T id blev meget gammel; thi hun forlod denne Verden i Aaret D e to nceste Ejere, der havde Gaarden samtidig, vare deres S enner Jver Ju e l og N ie ls Juel. D en ferst ncevnte, Jve r Kjeldsen Juel, der blev fedt 1494, var fer Reformationen i prcesteligt Embede, og Han var maafle den Jver Kjeldsen, der 1535 forekommer som ZErkedegn i Bergens Domkapittel og attraaede at vorde Biflop, men ikke opngaede denne Vcerdighed; i ethvert var udstcedt af Mester K lavs Gjordsen. Med Hr. Jörgen Lhkke havde Han 1553 en S a g angaaende Stabh Kirke og fremlagde da Köngens B rev for, at Han maatte nhde alle sine gejstlige Len sin LivStid, og da blev der tildomt Ham al den Herlighed og Rettighed, som Hans Forgcengere, Provsterne i H a r Shssel, havde Haft fra A rild s T id af. Aaret efter lod Han nedbryde Trandum Kirke, som Köngen havde givet Ham tillige med KaldS- og Her- Tilfcelde var Han ikke B iflo p i O slo. Ester Reformationen giftede Han sig lighedsretten; men til Gjengceld udvidede Han Sevel Kirke, saa at den blev en

5 Trediedel storre, og Han opforte tillige denne Kirkes Taarn. T i l sin HuStru Köngen i Tale. SagenS Udfald er ubekjendt. T illig e med F ru Else KaaS bhggede Han i Aaret 1555 en B o lig paa Stubbergaard. H er blev Han kort til Norgaard (i G rinderslev Sogn) havde N ie ls Kjeldsen A a r 1546 en efter shg og dode i Avgust Han havde udvirket, at der aarlig maatte S trid med Jens R o tfeld til Eskcer og flere Lodsejere og Bonder i Norre holdes Marked i Barde, men paa det V ilka a r, at Han skulde hde en Under- Herred, som vilde drive F ifle ri i Norrevejle". Dommere vare Erik Krabbe stottelse til Skolen i Holstebro. P a a G rund af Trandum Kirkes Nedbrydelse til B u stru p, E rik Skram til H astrup, Herman Skeel t il Jungetgaard havde Hans Enke 1558 en Retsstrid paa Herredagen i Kolding, men fri- kjendtes, eftersom det godtgjordes, at hendes afdode M a n d havde Haft kongelig Tilladelse dertil. o. fl.; men Sagen var ikke dermed afgjort. Astrups Fisteri, der nn er ube- thdeligt, var fordum langt storre og fremkaldte i det 16de og 17de Hundred - aar ikke sjcelden heftig, endog voldsom S trid imellem Gaardens Bonder og H ans B ro der N ie ls Kjeldsen Ju e l var fodt 1498 og gift med F ru Fiflerne i Lnndo S o g n (i FjendS Herred). D et var Sildefistet, som den M argrete Sandberg, D atter af Christen Andersen Sandberg til Gang dreves i det störe; men det tog efterhaanden stcerkt af, og i en Beret- KvelStrup og F ru Anne Sommer. Han havde i Aaret 1536 en Retssag ning af A a r 1687 om en flig Trcette Heber det: Fisteriet skulde mange ved med S o re n Ibsen i Strcet (S le t Herred), fordi denne havde hdet Ham en G ud indbilde sig at vcere af Jmportance". Efter denne lille Udvigning maa falsk Fjerding S m o r af sin Fcestegaard som og af andre Aarsager og stcrvnede vi atter vende tilbage til N ie ls Kjeldsen og meddele da, at Han i Aaret Ham til at mode i Biborg. Ved sin G aard Astrup vilde Han opfore en 1562 fik Frederik den andens Tilladelse t il at indlose Kronens G aard M o lle og fremlagde i Aaret 1540 et Papirsbrev Han havde paa et Mollested, Sobhgaard (i G jern Herred) for den S u m, Jorgen v. Rade havde den i ved hvilket en af Kronens Bonder havde en E ng, der gav Lces H o P ant for. I nogle A ar havde Han Haft et lidet K ronlen, ncemlig Vilsted aarlig, hvilket var al den E ng, der horte til Bondens Gaard. Kronen ejede G aard og G ods (i S le t Herred); bette blev i M a j overdraget til Henrik A a og S tro m baade oven og neben for M o lle n, saa at denne hvcerken künde Gyldenstjerne t il Aagaard. N ie ls Ju e l var den G ang en gammel M a n d male M e l eller M a lt uden at scrtte Bandet op paa Bondens E ng, hvilket var M anden til stör Skade, og det Jordsthkke, N ie ls Kjeldsen vilde give og har nceppe levet lcenge derefter. H ans Enke synes at voere dod 1581; da blev nogetkrongods, hun havde Haft i Forlening, overdraget til N ie ls Krabbe Ham i Vederlag, var en ringe T ing og Bonden til liden Nytte efter Henrik af Veslosgaard (i Han Herred). Efter Jver Kjeldsen og Hans Enke arvede B lom es M ening. Denne Adelsmand, der var forlenet med Halb S lo t, hen- vendte sig i den Anledning til Köngen og ytrede T v iv l om Brevets Rigtighed, Sonnen Kjeld Juel Stubbergaard og deres D e l af Astrup, hvilken sidste Gaard Han altsaa i nogle A ar ejede i Forening med sin Farbroder. H an var fodt da det ej var underskrevet med Köngens egen Haand. Han beder derfor 1549 og dode 1606; forst paa sine gamle Dage indtraadte Han i Wgtestanden, Köngen huste derpaa, i det Tilfcelde at N ie ls Kjeldsen hderligere gjor ncemlig i Aaret H a n s H u stru varfruchristense Ju e l HermanS- Paastand paa M o lle n, og om at Sagen maa henstaa, indtil Han selv faar datter, der siden giftede sig med Kjeld Krabbe til Torstedlund og tilsidst

6 med Knud Ghldenstjerne til Bosborg. N ie ls J u e l til Astrup og senere blev Borgemester i Biborg. Han gjenopbhggede den forfaldne Borge- Stubbergaard efterlod sig ingen Livsarvinge. F ra Wtten Ju e l kom Astrup til M t e n F r iis, hvis Baaben var et gaard og ejede Astrup indtil 1766, da Han folgte Gaarden til EtatSraad Axel RosenkrandS äe LaSson, efter at have tilkjsbtbondergods for R d lr. Egern. D en forste E jer af dette N avn var Christoffer F r iis, og Hans D en nh Ejer fik Skjode paa Astrup i M a j 1767 og paa G ro n nin g Kirke og en H ustru F ru Vibeke Ju e l var en D atier af Jens Ju el og Fru Anne stör D e l Bondergods i J u n i Han var en from M and, der indrettede Grubbe. H an ejede Gaarden, da Hans Foged i Aarene 1636 og 1637 paa et Kapel paa Gaarden, hvor Han hver M orgen og Asien holdt B o n med sine Harre Herredsting lod optage et TingSvidne om, at en Halvgaard i RoSlev Husfolk fik Han kongelig Tilladelse til at udstykke selve Hovedgaarden i S o gn var -de havde Han en S trid med Ebbe Ulfeld, Lensmand 16 Parceller, hvoraf nogle meget smaa; den storste, der fkulde vcere paa 7 paa Skivehus, og Valdem ar Lhkke til G.rinderslev Kloster og Norgaard Tonder Hartkorn, fluide anses for Hovedparcel og vcere ansvarlig for Rhtter- om Fifkeriet i Limfjorden. I Begyndelsen af Aaret 1657 forlod Han denne hestens Udredelse. Udstykningen fandt dog ikke Sted. Derim od beghndte Han Verden, og Astrup tilfaldt Sonnen Otte F r iis, der dode Han var at scelge Godset. M a ilin g havde ladet ArbejdSpenge trcede i Hoveriets forste Gang gift med F ru Karen Sehested M ogensdatter afh olm gaard og Sted; men dette blev gjenindf-rt af Lassen, da Aflosningen havde nogle Banfle- efter hendes D o d med F ru B irte Lhkke Valdem arsdatter af G rinderslev ligheder. I Aaret 1797 afhcendede Etatsraad LaSson Gaarden tillige med Kloster, der overlevede Ham indtil Aaret Gaarden tilhorte derpaa nogle A ar deres B o rn, i det Elisabeth F r iis 1709, og 1711 hendes G ronning Kirke og en D e l af Bondergodset, til LandvcesenskommiSscer Christian Albrekt Tram, der 1808 forsgede Godset ved at kjobe5gaarde Broder Möge ns F r iis ncevnes som dens Ejere. H an var fodt 1684, blev og 4 Huse, hvis Hartkorn i alt var 30 Tonder, af Ostergaards (i S a llin g ) 1706 Underlieutenant i Soetaten og forfremmedes efterhaanden til Kapitajn, hvilken Vcerdighed Han opnaaede 1711; men allerede 1719 udtraadte Han E jer Th. Thomsen; men 1825 folgte Han igjen 20 Tdr. 5 Skpr. ufrit H art- til Jve r Qvistgaard, Ejer af Norgaard, og desuden afhcendede Han adflillige af M arin ens Tjeneste. I Aaret 1715 havde Astrup imidlertid faaet en nh Gaarde til Bonderne, saa at Godset i Hans T id blev meget formindflet. I Ejer, ncemlig Overstelieutenant Kruse. Efter Ham tilhorte Gaarden Ritmester Aaret 1770 udgjorde det 349 T d r. 7 Skpr. og Tienderne 60 T d r. 1 Skpe. Johan Parsberg, hvis Fader Overste Berner Parsberg ejede Eskcer. Johan Parsberg var 1727 Ejer af Astrup, Eskoer og Skivehus og gift 1 Fdk var Hovedgaardstaxten 32 Tdr. 6 Skpr., Skovflhlden - T d r. 1 Skpe. - Fdk. 1 Alb. og Godset 107 Tdr. 7 Skpr. N u Hörer der hvcerken G ods eller T i- med F ru H illeborg S o fie Offenberg. Han dode l7 3 0 som sidste M and ender til Gaarden. Efter Kammerraad T ra m s D od tilhorte Gaarden Hans Enke, af sin ZEt, og Hans Enke blev inden Aarets Udgang gift med Gehejmeraad der i Aaret 1838 folgte den til Proprietcer M oldenhaw er. Kancelliraad Funder KlavS v. Reventlow, der saaledes blev E jer af alle tre Herregarde. I kjobte Astrup A ar 1845, og efter Hans D od tilhorer Gaarden nu Hans Enke. Aaret 1749 folgte Han Astrup for 9000 R d lr. til Peder M a ilin g, der Hovedbhgningen er tildels opfort af Etatsraad Lasson, der 1773 byggede 14

7 det hsje H u s og 1783 den saa kalbte sstre Pavillon. O ver Jndgangen staar en Skrcent ud i Fjorden. Leverbakken" kaldes den, og om den er der et Sagn, hans Vaaben, og paa Pavillonen satte Han denne Jn d flrift: at derunder ligger en Lindorm, hvis Hale snor sig hen under Astrup. N aar G u d see t il bette HuS og naadig det beskhtte, A t det maa ogsaa staae til EfterflcegtenS Nytte." A. <tk Lasson. M. cis Gersdorf. alle Kvinder forlade denne Gaard, v il den trcekke sin Hale til sig, og da styrter Astrup sammen. E n meget smuk Have med klippede Hcekke og med nogle Damme samt med M e e r i franst S t il ligger imellem Gaarden og Fjorden. Knudflov er indrettet til Lhstflov. D erfra hceve sig flere Bakker, bevoxede med Astrups Ager og Engs Hartkorn er 27 Tdr. 5 Skpr. T i l Gaarden Hörer Krat, Trceer og Lyng, hvorimellem Tvcerdale aabne sig ud til Fjorden. D en env ejrm slle og et Udflibningssted og Skovene Axellund og Knudflov; den sidste gamle B o rg flal have ligget der, hvor Ladebygningerne nu findes; nu stsder strcekker sig längs med Stranden. Jm od S h d lige over for Lunds flhder sig Stuehuset tcet op til Haben.

8