V e ils vsöfk es clo w n lo scisi Z Is s g ll fo fsk s i^ s s v ib lio ie k

Transkript

1 V e ils vsöfk es clo w n lo scisi Z Is s g ll fo fsk s i^ s s v ib lio ie k ZIssgtsfor'sksmss 3>dliotsk 61" sn clsl 3t toi'siiiiigsii OI3- v3!im3l-><, 3Issgt Li Osts. Ost 6!" st spscisl-didliotsk mscl vssi'ks!', clsr' s^ s>i cts! st vo^ss tssllss d>3>iclt s^clst omtstts^cls slssgts-, Ivksl- og psi'so^slliistor'is. 3Issgtsfor's><6M6S Lidliotsk: tittp^/didiiotsk.clis-cls^msi'k.clk ^0^63>3g63 VI8-H>33M3s'k, 3>ssgt Li Osts: S6MLS^/t, Sk d/dk/oks/tsk MLks/io/c/s/^ i/m/'/cs/' dscks msck 09 ucksn 09/isi/swk. /Vs/' c/sk ckw/s/^ s/9 om Ls/c/^s i/ls^/cs/', ki^o/^ o/ok/si/s-wkksn s/^ uck/sdsk, /csn cku k/'/k ckown/osc/s 09 s/ii/s/icks PO^-k/ks/?. /Vs/^ c/sk c/^s/s/^ L/9 om i/ss/^/cs/', som s/^ omkskksk sk 09/rs^swk, s/^ c/sk i//9l/9l sk icsw o/omss/^/csom /os, sk PO^-k/ksn /tun s/^ k/kwnk 965L0 N//9, p/^/vsk bm9>

2

3 H F D L M Ik> i I->n.

4 H F D L M Ik> i I-> n. Odense Amt, Skam Herred og Krogsbolle Sogn ligger Herregaarden Kjorup. DenneGaard tilhorte i over Aar Slcegten P u tb u s ellerpodebusk. Id e n anden Halvdel af det 15de Hundredaar var H r. P re d b jo rn P o debusk til Bistrup og Vosborg, en Son af K la v s Podebusk og Fru J y tte M o ltk e, Gaardens Ejer. Han havde i Aaret 1488 en Netsstrid med H r. B e n t B i lle, Danmarks Niges Naad, og da udstcedte Köngen et aabent Brev til Fhns Jndbyggere om, at Han nu tredie Sinde (Gang) bod Hr. P re d b jo rn P o debusk, inden fem Dage, efter at dette Brev var blevet lcest, at udlcegge og retgjore Hr. B e n t B i ll e den Landgilde, Han selv imod Loven havde oppebaaret af Rcrdinge (nu: Ringe) M o lle, og give Bode for alt, hvad Han ulovlig havde gjort med Hensyn til kenne M olle. Han havde med Bold frataget H r. B e n t B i l l e den, afbrcendt Mollen og hcevet Landgilden. Bed kongelige Lagdagsbreve var Han bleven lovlig paamindet desangaaende. To Aar senere blev der sceldet Dom i Sagen paa Köngens Netterting; men H r. P re d b jo rn vilde ikke give efter. Derfor blev der 1492 gjort Jndforsel i Hans Gods af Hr. L u d v ig M a rs k paa V s tru p, J o rg e n M a r s v in, EmbedSmand paa Nyborg S lo t, B e n tp e d e rs e n i Uggerslevgaard og flere Adelsmcend. De droge til Kiorderup (Kjorup) og da antvordede Hr. P r e d b jo r n s Foged dem i Hcende Hefte, Kvceg, Kobber og et Svcerd for 109 M ark, og de gjorde end videre Jndforsel i 8 Gaarde i Nceraa Sogn, Skam Herred, hvilke Gaarde skyldte 1 Lcest og 6Vs Pd. Byg tillige med anden Smaaredsel, ncemlig Lam, HonS og Gces; H r. B e n t B i l l e flulde beholde alt dette, indtil Han fik Fyldestgjorelse i alle Maader. Det desangaaende udstcedte Brev fik kongelig Stadfcestelse Aaret efter dode H r. B e n t B i lle, og nu fortsattes Striden imellem Hans So«H a n s B i lle og H r. P re d b jo rn. Nagtet den forst ncevnte fik sin Net til Fyldestgjorelse godkjendt, vedblev Hr. P r e d b jo rn at vcere lige selvraadig, og hans Foged tilstod i A p ril 1495 paa Skam Herredsting, at Han havde optrukket Stigbordene fra M ollen og kästet dem i Bagfloden". Nogle Dage senere blev der paa et Sognestcevne i Brenderup udstcedt Vidnesbyrd af Sogneprcesten, Degnen og to Bonder om, at Hr. P re d b jo rn havde sendt otte Svende til M ollen og ladet Dcemningen overskcere. Han havde derpaa ladet Mölleren vide, at det skulde gaa kenne ilde, hvis Han besvcerede" sig med M ollen, og derpaa indsatte Nidderen en anden M ö lle r, der malede fra Mortensdag og indtilpinsen nceste Aar. Paa samme Tid gav dog Hr. P re d b jo rn efter og kundgjorde for sine Bonder i Nceraa, at de skulde vcere H a n s B i ll e lydige og give Ham Landgilde til gode Rede, hvis de ej vilde lide Skade derfor. Hr. P r e d b jo r n P odebusk dode i Aaret I Februar 1548 blev der paa B istrup sluttet Overenskomst imellem Hans Arvinge. Marsken E r ik B a n n e r t il Kokkedal, E jle r R o n n o v til Hvidkilde, J o rg e n R u d, Hovedsmand paa Manager Kloster, o. fl. vare ved kenne Lejlighed tilstede. Om Herregaardenes Bygningcr blev der intet bestemt. Flere Aar for sin Hedengang havde H r. P r e d b jo r n overladt Kjorup t il sin Son H r. K la v s Podebusk til Krapperup i Skaaue, hvis M oder var Fru V ib e k e Rosen - k ra n d s, Datier af H r. E r ik O tte s e n og Fru S o fie G y ld e n s tje rn e ; thi Sonnen var under Grevens Fejde Ejer af Kjorup og byggede 1534 Kjorup Kirke, som senere blev fuldfort af Hans Son M a v rid S H r. K la v s Podebusk var gift med Fru A n n e K ro g e n o s, Datter af H r. O lu f S tig s e n K ro g e n o s og Fru A n n e G y ld e n s tje rn e, hvilken sidste for 1515 var bleven Hans egen Stifmoder. Ved Hans tidlige Dod i Aaret 1540 blev Hans Son M a v rid S P odebusk Herre til Kjorup. I Slaget ved Svarteraa 1565 var Han Anforer for den fynske Fane. Han laante 1563 Kong F re d e rik den anden 600 JokimSdaler, hvisaarsag denne pantsatte Ham sin og KronenS D el af Tiendcn af Agernces Sogn samt 3 Gaarde i samme Sogn, ncemlig en i Torrese B y og to i Kjorup B y, hvilke horte til Andvordskov Klosters fynske GodS. Dette Pant var indlost i Aaret Aar 1565 udstcedte Köngen et Gceldsbrev til Ham paa 10,000 Jokimsdaler og pantsatte Ham for denne Sum Tranekcer S lo t med Bonder, Tjenere og al Rente som et brugeligt Pant; deraf skulde Han tjene selv sjette med 6 StridSheste. Han var Ejer af Korsbrodregaard i Ribe og havde meget Gods der i Egnen; 1578 fik Han kongelig Bevilling, at 12

5 H F D L M Ik> i I-> n. blive forflaanet for sig og Esterkommere t il evig T id for den Jordstyld, som hidtil var bleven hvet t il Kronen af alle de Gaarde, Boder og Jorder i Ribe, hvoraf Han var Eier. I Aaret 1575 havde Han en Retstrcette med E r ik R u d om Egelykke paa Langeland og 1585 som Ejer af Lerbcek Hovedgaacd i HornS Herred i Vendshssel en anden Sag med O ve L u n g e t il Odden. I Aaret 1590 stcevnede Han, der imidlertid var bleven Embedsmand paa JungShoved S lot, for Köngen og Rigens Naad paa Koldinghus Landsdommeren paa Langeland, G re g e rs J u e l t il Bestergaard, tillige med Landstingshpreren, fordi de havde frikjendt en HerredSfoged i Nprre Herred for Hans Tiltale. M a v r id s P o d e b u s k, der var gift med Fru M a g d a le n e S e h e s te d, Datter af K la v S S e h e s te d t il Spandetgaard og Fru E lis a b e th J u e l, vandrede Heden den 18de September Kjorup arvede Ssnnen K la v s Podebusk t il Krapperup. Denne var fsdt 1562 paa Korsbrsdregaard i Ribe. J n d til fit 10de Aar blev Han dels nndcrvist hjemme, dels gik Han i Skole og var derpaa i en T id af 7 Aar Dreng (Page) hos F re d e rik den anden. To Aars T id tilbragte Han fiden paa scedvanlig Maade i Udlandet og tjente efter sin Hjemkomst i fire Aar ved Hove som Hofsinde og Mundstcenk cegtede Han Jom fru S o fie U lfs t a n d, Datter af N ie ls U lfs ta n d t il Barsebcek og Fru M a rg re te S k ave af ESkildstrup. Han var en af de rigeste Mcend i sin Tid og ejede de skaanske Herregaarde Krapperup, M arkte, Karsholm og Barsebcek, hvilken sidste Han fik med sin Hustru, og havde desuden D e l i Vemmetofte. Han dpde i Aaret Fru S o fie U lfs ta n d overlevede Ham. Deres celdste S sn H e n rik Podebusk arvede Kjsrup. Han opholdt sig lcenge i Saxen, hvor Han cegtede S id o n ia M a r ia v. E in s id e l. Efter Hans Dpd arvede Hans celdste Son R u d o lf A b ra h a m P o d e b u sk Kjprup; Han blev den 4de Januar 1672 dansk B a ron, og den 21de Mas 1676 blev Kjorup ophpjet til et Baroni. I Juni 1672 fik Han kongelig Bevilling paa et Magestifte med Kronen, hvorved Han afstod 8 Gaarde i Bordese B y i HundStrup (KrogSbplle) Sogn imod 7 Gaarde i flere B ye r i Skovby og Skam Herreder. D a Han havde D e l i en Ryttergaard i Bordese B y, udlagde de to Kommisscerer, der stulde indrette Ryttergodset, K n u d U rn e S iv e rts e n og K la v s Rasch, Ham et HuS i Aasum Herred, Npnninge Sogn og B y, eftersom de havde kongelig Befaling til at udlsse de Herremcend, der havde D e l med i Ryttergodset fik Baronen ligeledcs ved Magestifte med Kronen et Bolsted i Hundstrup Sogn, Ghngstrup B y imod en Gaardspart i Ncesbhhoved Brobh. D a den Gaardspart, som Kronen fik, var 1 Skjeppe Hartkorn stprre og desuden af mere Vcerd, hvorimod Bolstedet ikke var stikket til Ryttergods, ncesten sde og meget brsstfceldigt paa Bhgning, inddelte KommiSscererne strax hint t il Ryttergods. Baron R u d o lf A b ra h a m P o debusk var gift med Fru A n n e K a th r in e K ra g, Datter af N ie ls K ra g t il Trudsholm og Fru J y t te H p g ; hun dpde i Aaret D a deres Wgtestab var barnlpst, arvede Hans Brodersyn Baron M a lt e P u tb u ö til Einsidelsborg efter nogle Aars Forlsb ogsaa Baroniet K jprup, og fra Slutningen af det 17de eller Begyndelsen af det 18de Hundredaar have disse to Godser igjen vceret forenede. KjsrupS Hovedbygning er to Etager hsj og fra fprste Halvdel af det 17de Hundredaar; hertil stpder et andet Hus paa to Etager fra nyere Tid. Hovedbygningen er omgiven af Udhusene, og Gaarden er tildels omflydt af Grave. Hovedgaardens Hartkorn var 1806: Ager og Engs Hartkorn 66 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb., Skov- og M sllestyld 2 T d r. 5 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. og foruden dette fri Hartkorn var der 7 Tdr. 2 Skpr. u frit Hartkorn under selve Hovedgaarden, altsaa i alt 76 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. Nu er dens Ager og EngS Hartkorn 68 Tdr. - Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. Dens Fladeindhold er 450 Tdr. Land Ager, 60 Tdr. Land Eng, 200 Tdr. Land Overdrev, 20 Tdr. Land Mose og 200 T d r. Land Jnddcemning. Om H r. K la v s P o d e b u sk, der byggede den senere nedlagte KjsrupKirke, eller snarere om Hans S p n M a d r id s P o d e b u s k, der fuldendte den, fortceller Sagnet, der gjsr vedkommende t il B a ro n, at Hans Penge ikke künde flaa til, og Kirken allsaa ikke vorde fuldendt. D e rfor indgik Han Overenskomst med Fanden saaledes, at denne stulde staffe Penge, og KjorupS Ejer derimod höre Ham til. Den D a g, da den fcerdig blevne Kirke stulde indvies, paakom der Baronen en stör Rcedsel, for at Fanden nu stulde afhente Ham. DeSaarsag lukkede Han sig inde i sit Kammer; men sin Tjener beholdt Han dog HoS sig. Op ad Dagen byd Han Tjeneren at gaa ud for at se, hvorledes Bejret var. Denne kom strax tilbage med den Underretning, at Vejret var godt med Undtagelse af en liden fort Sky paa Himlen. D a tcenkte Baronen, at det maatte vcere Fanden selv, og bpd derfor, at Tjeneren stulde gaa ud og ikke komme ind igjen, ihvad Han end hprte. K o rt efter mcerkede Tjeneren en S t» j inde i Kümmeret, som om der künde vcere Slagsm aal, og ved at kige ind igjennem Nsglehullet fik Han sit ene D je slaaet ud, imedens Han med det andet grangivelig saa Fanden fare ud af Vinduet med Baronen.

6