Studie- og kvalitetsstyringshåndbog

Transkript

1 Ny udgave (081113) Studie- og kvalitetsstyringshåndbog for Studienævnet for Arkitektur og Design Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning, Aalborg Universitet

2 FORORD 5 1. ORGANISERING AF UDDANNELSERNE Tilhørsforhold til fakultet og skole Skolelederens arbejdsområde Skolesekretærens arbejdsområde Studienævnet Studienævnenes arbejdsområde Studienævnets formand og sekretariat Studienævnsformændenes funktioner Studienævnssekretærernes funktioner Institutternes rolle i f. t. uddannelserne Laboratorier, ekskursioner, IT mv Studieture og ekskursioner Studiesekretærens funktion Studiesekretærernes tilhørsforhold og placering Den decentrale studievejledning RESSOURCER Modulsystem Undervisningsnormer mv ECTS og de studerendes forventede timeforbrug ECTS og undervisernes forventede timeforbrug samt gruppestørrelser Normer for evaluering og re- evaluering Honorering for semesterkoordinering Timebudget og - regnskab Øvrige normer og takster SEMESTRENES STYRING Semesterstyringens formål Semesterkoordinatorernes opgaver Medkoordinatorens opgaver Planlægning af semesteret Planlægningsgruppens medlemmer Planlægningsgruppens opgaver Afholdelse af semesteret Semesterintroduktion Løbende justeringer Styringsgruppe- /storgruppemøder 20 2

3 3.4 Evaluering af undervisningen, uddannelsen og undervisningsmiljøet Evalueringens formål og funktion Studienævnets og skolens politik og procedure for undervisnings- og uddannelsesevalueringer UNDERVISNINGEN PÅ SEMESTRET Planlægning og afvikling af kursusmoduler Projektarbejde og - vejledning Vejledere og vejlederens rolle Dispensationer og fravigelser i projektarbejdet PRØVER Retningslinjer for 4. og 5. gangs dispensation Bivejledere og konsulenter Censor- samt eksaminatorbemanding Færdiggørelsesbonus og rettidig afslutning af en BSc- og kandidatuddannelse INTERNATIONALISERING OG UDLANDSOPHOLD Principper for godkendelse af studieophold Ansøgning om forhåndsmerit inden udrejse Behandling efter hjemkomst fra studieophold HENVENDELSER TIL SKOLE OG STUDIENÆVN Ansøgningers indhold Dokumentation Svar og afgørelser fra studienævnet 29 BILAG 1a Regelsæt for studieture, materialer o.l. 31 BILAG 1b Regelsæt for ansøgning om tilskud til befordringsudgifterne for undervisere i forbindelse med en studietur og ekskursioner 32 BILAG 2 Struktur for semesterbeskrivelser fra efteråret BILAG 3 Skema med grundoplysninger om de enkelte semestre 40 BILAG 4 Forslag til standarddagsorden for styringsgruppe- /storgruppemøde 41 3

4 BILAG 5 Forslag til standardreferat for styringsgruppe- /storgruppemøde 42 BILAG 6 Skema til semesterevalueringsrapport 44 BILAG 7 Skema til planlægning af kursusmodul 45 BILAG 8 Procedure for studienævnsrapport 46 BILAG 9 Procedure vedr. vejledning af frafaldstruede 48 Bilag 9a Mailskabeloner til frafaldstruede studerende 51 Bilag 9b Vejledningstilbud til frafaldstruede studerende 53 Bilag 10 Procedure og kvalitetssikring for anvendelse og udvælgelse af eksterne censorer samt afrapportering af brug disse 55 4

5 Forord Nærværende Studie- og kvalitetsstyringshåndbog - for Studienævnet for Arkitektur og Design er udarbejdet af Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning i samarbejde med studienævnsformændene. Formålet med håndbogen er at give undervisere, teknisk-administrativt personale såvel som de studerende adgang til i løbet af ca. 30 sider (+ diverse bilag) de vigtigste informationer om, hvordan uddannelserne forventes drevet, samt svar på de mest almindelige spørgsmål herunder om hvem-gør-hvad-og-hvornår? Håndbogen forventes med sine opgave- og procedurebeskrivelser mv. at bidrage til sikring af den kvalitetskultur, som alle uddannelser der fra tid til anden bliver kigget i kortene i f. m. akkrediteringer mv. skal have præg af. 3.oktober 2013 Michael Tophøj Sørensen (skoleleder for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning) Henrik Harder (fmd. for Studienævn for Arkitektur og Design) og Torsten Topbjerg (Studienævnssekretær for Studienævn for Arkitektur og Design) Løbende opdateringer og justeringer Håndbogen opdateres løbende med mindre ændringer så som navne og adresser på sekretærer, studievejledere mv. dato for opdatering findes på håndbogens forside, øverst til højre. 5

6 1. Organisering af uddannelserne 1.1 Tilhørsforhold til fakultet og skole Uddannelserne placeret under Studienævn for Arkitektur og Design (herefter: A&D-SN) hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet v./ dekan Eskild Holm Nielsen om fakultetet se Fakultetet står bl.a. som endelig ansvarlig for studieordningernes indhold, herunder studieordningernes overholdelse af lovgivningen. De forskellige uddannelsesregler mv., som fakultetet forvalter, kan findes på Fakultetets uddannelsesanliggender varetages i det daglige af prodekan Lars Døvling Andersen lda@adm.aau.dk samt områdeleder i uddannelsessekretariatet Kim Jensen kje@adm.aau.dk. Uddannelserne og studienævnet hører endvidere ind under Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning (herefter: SADP) v./ studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk. Skolen og studielederen fungerer som bindeled mellem rektorat og fakultet på den ene side og den enkelte uddannelser og studienævn på den anden. Studielederen har under rådgivning af skolens studieråd 1 det overordnede ansvar for uddannelsernes kvalitet og økonomi, herunder rekruttering mv. jf. også universitetets vedtægt( Vedtægt_ _Dansk.pdf) Skolelederens arbejdsområde Studieleder (skoleleder) Michael Tophøj Sørensen, tophoej@plan.aau.dk, tlf , Vestre Havnepromenade 5, Lokale: Skolelederen er overordnet ansvarlig for skolen og dens uddannelser, herunder skolens samlede økonomi, rekrutteringsarbejdet mv. Aalborg Universitets vedtægt 17 fastslår, at studielederen har ansvar for og varetager følgende opgaver: 1) Udvikling og implementering af politikker og strategier for skolen, 2) Sekretariatsbetjening af skolens studienævn, herunder bistand til udarbejdelse af studieordninger samt forberedelse af studienævnenes sager. 1 Studieråd er reguleret i Aalborg Universitets vedtæft 26, hvor det fremgår, at studierådet er et rådgivende organ sammensat af studielederen samt formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Studielederen er formand for studierådet. Studierådet har til opgave: at styrke samarbejdet mellem uddannelserne på tværs af skolens studienævn; at udtale sig til studielederen om skolens strategiske udvikling; at udtale sig til studielederen om den interne fordeling af skolens ressourcer samt anvendelsen heraf; og at rådgive studielederen på centrale områder inden for skolen. Studierådet kan udtale sig om alle forhold af væsentlig betydning for skolens virksomhed og har pligt til at drøfte forhold, som studielederen forelægger. 6

7 3) Indstilling af budget for skolen og dens studienævn til dekanen. 4) Koordination af skolens udadrettede aktiviteter. 5) Koordination af skolens kvalitetssikringsaktiviteter. 6) Varetagelse af tværgående opgaver efter dekanens nærmere bestemmelse. Studielederen godkender endvidere opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Studielederen forestår også i samarbejde med de berørte studienævn planlægningen og den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen skal desuden sammen med relevante institutledere og studienævn følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Endelig har studielederen ansvar for, at skolens uddannelser er omfattet af et eller flere aftagerpaneler Skolesekretærens arbejdsområde Skolesekretær Jonna Jørgensen, joj@plan.aau.dk, tlf , Vestre Havnepromenade 5, Lokale: Skolesekretæren fungerer som studielederens assistent og varetager selvstændige arbejdsopgaver med kompetence til at træffe afgørelser i konkrete sager for hvilke, der foreligger regler og politikker eller delegation fra studieleder, herunder time- og kroneøkonomi. Skolesekretæren assisterer i forbindelse med kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere, deltager i udviklingen af rationelle administrative arbejdsgange, udarbejder udkast til budgetter, prognoser, diverse opgørelser, foretager sagsbehandling og koordinering i forbindelse med ansøgninger og henvendelser, udarbejder og udsender undervisningsrekvisitioner efter studielederens anvisninger, m.m. Endelig fungerer skolesekretæren som sekretær ved studierådsmøder, lige som skolesekretæren er overordnet ansvarlig for ajourføring af skolens hjemmeside ( 1.2 Studienævnet A&D-SN er et politisk valgt organ, som har ansvaret for drift og udvikling af både bacheloruddannelsernes semester og kandidatuddannelsens semester. Studienævnet består af et antal undervisere og et tilsvarende antal studerende. Studienævnets medlemmer er valgt af hhv. underviserne inden for studienævnets område og de studerende efter reglerne for valg til de styrende organer ved universiteter. Repræsentanterne for underviserne er valgt for 4 år og de studerende for 1 år ad gangen. Studienævnet ledes af en studienævnsformand, der er valgt af studienævnets medlemmer. Studienævnsformanden, der skal være en repræsentant for underviserne, vælges for 1 år ad gangen Studienævnenes arbejdsområde Studienævnet mødes regelmæssigt, normalt én gang om måneden. Studienævnet har jf. universitetets vedtægt til opgave at sikre kvaliteten, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og udviklingen af uddannelse og undervisning, herunder: 7

8 1) at kvalitetssikre og -udvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer i samarbejde med studieleder og institutleder, 2) at udarbejde forslag til studieordninger og ændringer heri, 3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og eksamen, herunder rekvirering af undervisning inden for studienævnets område i relevante institutter, 4) at godkende ansøgninger om merit og om dispensationer, 5) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller dekanen forelægger, samt 6) at følge op på evaluering af klager over undervisningen i samarbejde med studieleder og institutleder Studienævnets formand og sekretariat Studienævnet for Arkitektur og Design (A&D-SN): Studienævnsformand Henrik Harder, adstudyboard@create.aau.dk, tlf , Gammeltorv 6, lokale 320, 9000 Aalborg Studienævnssekretærer Torsten Topbjerg, adstudyboard@create.aau.dk, tlf , Østerågade 6, lokale 216, 9000 Aalborg Susanne Jensen, adstudyboard@create.aau.dk, tlf , Østerågade 6, lokale 213, 9000 Aalborg Studienævnsformændenes funktioner Studienævnsformanden står som tovholder for studienævnets praktiske arbejde, lige som det er studienævnsformanden, der har ansvaret for at forberede og lede studienævnets møder, samt følge op herpå. Studienævnsformanden er som led heri ansvarlig for studienævnets økonomi, inden for de rammer der er givet af skolen; lige som studienævnsformanden er ansvarlig for, at studienævnet hvert år behandler studienævnsrapporten, jf. også bilag 8 samt efter hver eksamensperiode følger op i f. t. frafaldstruede studerende, jf. også bilag 9. Studienævnsformanden forventes endvidere at indgå i tæt dialog med studielederen om studienævnets opgaver samt om udmøntningen af de for skolen besluttede regler, procedurer, strategier, politikker, m.v. Endelig bidrager studienævnsformændene med forslag og input til undervisningsrekvisitioner, prognoser, regler, procedurer, kampagner, events, m.m Studienævnssekretærernes funktioner Studienævnssekretærerne indgår som en del af et fælles team omkring løsning af tværgående opgaver i den enkelte skole - i tæt samarbejde med både studieleder og skolesekretær (især vedrørende ressourcemæssige og legalitetsmæssige forhold) og studiesekretærerne tilknyttet de enkelte uddannelsers semestre. Studienævnssekretærernes primære opgaver er imidlertid at bistå studienævnet og navnlig studienævnsformanden i sit arbejde, herunder i forbindelse med udarbejdelse af studieordninger; udsendelse af meddelelser og anmodninger til institutterne vedrørende driften af uddannelserne; 8

9 behandling af ansøgninger om merit og dispensation fra studerende og undervisere; behandling af ansøgninger, herunder fra guest- og degree-studerende; information til studerende i forbindelse med merit og dispensation, udlandsophold m.m.; behandling af klage- og disciplinærsager; indkaldelse af studerende til personlige samtaler samt opfølgning efter hver eksamensperiode på frafaldstruede studerende, jf. også bilag 9; udsendelse af servicemeddelelser til studerende og undervisere; kontakt til censorer; vedligeholdelse af studienævnets web-sider (studienævnsrum i Moodle); servicering af danske og internationale studerende m.v; lige som studienævnssekretæren spiller en koordinerende rolle i f. m. undervisnings- og uddannelsesevalueringer (se nærmere i afsnit 3.4.2). Endelig fungerer studienævnssekretæren som sekretær i forbindelse med studienævnets møder, og skal i denne forbindelse hvert år trække en studienævnsrapport, jf. også bilag 8, som efterfølgende behandles i studienævnet. Ansøgninger og øvrige henvendelser til studienævnet skal sendes til den respektive studienævnssekretær (se endvidere kapitel 7 om Henvendelser til skole og studienævn) Institutternes rolle i f. t. uddannelserne Det kan generelt siges, at mens skole og studienævn har ansvaret for uddannelserne, så er det institutterne (Department på engelsk), der via den enkelte medarbejder (underviser, semesterkoordinator, studiesekretær. mv.) har ansvaret for den konkrete undervisning. Princippet er forsøgt indfanget i nedenstående figur 2. Princippet indebærer også, at det institut, hvori den enkelte underviser er ansat, har forpligtelsen til at stille alle relevante faciliteter, herunder nødvendige laboratorier og studieture mv. samt tilstrækkelig sekretærbistand til rådighed for semesterkoordinator, underviser og de studerende, så undervisningen kan gennemføre velplanlagt og effektivt. Det er nemlig sådan, at når skole/studienævn rekvirerer et institut til at gennemføre undervisning, så er der i de (time)normer, som instituttet betales med, indeholdt et standardbidrag til sekretær, laboratorieudstyr, studieture og IT-faciliteter mv. 2 Hentet fra 9

10 1.3.1 Laboratorier, ekskursioner, IT mv. Department of Architecture, Design and Media Technology er forpligtet til at servicere uddannelserne med de fornødne undervisningsmaterialer, herunder laboratorieudstyr og ITfaciliteter. Laboratoriefaciliteter kan alt afhængigt af uddannelsens karakter erstattes af feltøvelser, ekskursioner o.l. Omfanget og procedurerne for denne servicering aftales igennem en løbende dialog imellem studienævnene og instituttet; og for så vidt angår studieture, feltøvelser, ekskursioner o.l. skal semesterkoordinator ansøge den relevante institutleder om de økonomiske midler til disse formål inden semesterstart og inden disse gennemføres. Serviceringen kan konkret være tilskud til busleje, tilskud til materialer og entre ved ekskursioner mv. Skolen og studienævnene forudsætter, at der i de enkelte institutter afsættes laboratoriebevillinger mv. i et sådant omfang, at uddannelsernes specifikke behov bliver sikret. Målet for instituttets servicering af uddannelserne er at skabe det bedst mulige studiemiljø og den bedst mulige kvalitet i uddannelserne. Se bilag 1a Studieture og ekskursioner Studienævnet og skolen giver tilskud til dækning af undervisernes rejseudgifter ved de studieture og ekskursioner, der gennemføres på studiet. Dette tilskud gives fra det såkaldte Global lab. Der henvises til bilag 1b for beskrivelse af hvad der kan søges tilskud og hvordan dette tilskud søges halvårligt. Der gøres også eksplicit opmærksom på, at der kun er indlejret studieture i foråret på studiet og at disse tæller og registreres som Frie Studieaktiviteter. IT-serviceringen omfatter etablering af hard- og software til uddannelsernes drift. Nødvendig software skal aftales og installeres forud for semesterstart. Målet for IT- serviceringen er ikke blot at løse problemerne når de opstår, men at forebygge at problemerne opstår overhovedet Studiesekretærens funktion Studiesekretærerne er studienævnets decentrale administrationskontor og kan betragtes som et servicecenter for de studerende og de tilknyttede vejledere og kursusholdere. Alle semestre har tilknyttet en studiesekretær, som løbende servicerer semestret, herunder udsendelse af skema, lokalereservation samt sørger for, at alle informationer ift. undervisningen er tilgængelige for de studerende på Moodle. Studiesekretærerne orienterer løbende om relevante informationer og har generelt en rådgivende funktion overfor de studerende. Sekretærerne formidler læseplaner, materiale til selvkopiering mv. fra kursusholder. Studiesekretærerne støtter semesterkoordinatoren i dennes arbejde, herunder bistår i f. m. planlægning og drift af konkrete semestre med udgangspunkt i undervisningsrekvisitionerne fra skolerne og retningslinjer fra studienævn. Dette indebærer blandt andet drift af de pågældende semestres semesterrummet i Moodle, deltagelse i semesterplanlægningsmøder, skemalægning, samarbejde og koordinering med undervisere, evt. studiesekretærer for andre uddannelser (ved fx. samlæsning) samt servicering af de studerende Studiesekretærernes tilhørsforhold og placering Bacheloruddannelsens semester: 10

11 Marianne Krause Laursen Strandvejen 12-14, rum A202, tlf Bacheloruddannelsens semester: Ann-Kirstine Jørgensen, Østeraagade 6, rum 214, tlf Bacheloruddannelsens semester, Kandidatuddannelsens 3. semester (alle retninger) og Kandidatuddannelsens 4. semester Urban og Industriel Design retning: Christina Sjøgren Andreasen, Østeraagade 6, rum 214, tlf Kandidatuddannelsens semester (alle retninger) og Kandidatuddannelsens 4. semester Arkitektur retning: Kristina Wagner Røjen, Østeraagade 6, rum 214, tlf Reeksamener i kurser for Bacheloruddannelsens semester samt Kandidatuddannelsens semester: Ann-Kirstine Jørgensen, akjo@create.aau.dk Østeraagade 6, rum 214, tlf Den decentrale studievejledning Den decentrale studievejledning er den lokale fagtilknyttede studievejledning på Aalborg Universitet. Studievejlederen er selv studerende under A&D-SN. Studievejlederens opgaver spænder over en bred vifte af informationsopgaver, der omfatter både kollektiv og individuel vejledning. Studievejlederen informerer og vejleder nuværende studerende lige fra 1. studieår til specialesemestret samt potentielle nye studerende om uddannelserne under studienævnet ift. indhold, opbygning og studieform mv.. Dette kan ske både ved kollektivt arrangerede informationsmøder, fx orientering om specialiseringsmulighederne på kandidatuddannelserne, der foregår hver år i oktober/november for de studerende på 5. og 6. semester, og ved de studerendes individuelle henvendelser til studievejlederen. Desuden bidrager studievejlederne typisk i f. m. skolens markedsførings- og rekrutteringsarbejde fx. på Åbent Hus, uddannelsesmesser o.l. Studievejlederen er også behjælpelig ved spørgsmål omkring fortolkning af studieordningerne, problemer med eksamener, samt evt. samarbejdsvanskeligheder mellem studerende og vejledere/kursusholdere. En anden vigtig funktion er hjælp til de studerende, der skal have udarbejdet læseplaner mv. i forbindelse med kurser/semestre, der ikke er bestået i første eller andet forsøg (se afsnit 5.1). 11

12 Al individuel studievejledning sker anonymt, og studievejlederen har tavshedspligt efter de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen. Studievejlederen kender universitetets administrative opbygning og de øvrige rådgivningstilbud, der findes for de studerende. Derfor vil studievejlederen normalt kunne hjælpe den enkelte med at "finde vej" til de rette personer, der kan hjælpe i det konkrete tilfælde. Studienævnet opfordrer studievejlederen til at være aktiv i forhold til studienævnet og uddannelserne, herunder at deltage som fast observatør ved alle møder i studienævnet. Studievejlederne kan træffes efter aftale udover deres kontortid. Kontor og træffetid: Onsdage til Nybrogade 12, 3. sal, lokale 3D-09 ad-studievejl@create.aau.dk 12

13 2. Ressourcer Studienævnenes dispositioner er tilrettelagt med udgangspunkt i Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets normer samt ressourcetildeling. 2.1 Modulsystem Et semester består af 30 ECTS tilrettelagt undervisning svarende til en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 900 timer (inkl. selvstændig forberedelse), fordelt på kurser og projektarbejde; typisk bestående af et 15 ECTS projektmodul samt 3 kursusmoduler à hver 5 ECTS. 2.2 Undervisningsnormer mv. Undervisningsomfang udmåles i ECTS og timer, og relationen mellem ECTS og timer er forskellig, alt afhængig af, om der er tale om studerende eller undervisere ECTS og de studerendes forventede timeforbrug Konkret svarer 1 ECTS til i alt 30 timers arbejdstid for de studerende. Når de studerende fx følger et kursusmodul på 5 ECTS, betyder det, at den studerende forventes at anvende 150 timers arbejde i forbindelse med kursusmodulet inkl. forberedelseslæsning og andre selvstudier, konfrontationsundervisning og øvelser e.l. samt eksamensforberedelse og -afholdelse. Tilsvarende forventes de studerende i forbindelse med et projektmodul på 15 ECTS at anvende 450 timer på projektstudier inkl. eksamensforberedelse og -afholdelse. I studieordningerne er de anførte kursus- og projektmodulers mål (viden, færdigheder og kompetencer) fastlagt i nøje overensstemmelse med den tid, der er til rådighed for de studerende til at nå disse mål ECTS og undervisernes forventede timeforbrug samt gruppestørrelser Undervisernes forventede timeforbrug på en konkret undervisningsopgave afhænger af antallet af studerende, der følger det pågældende kursusmodul samt projektgruppernes størrelse. Kursusmoduler: Ved undervisning på kursusmoduler (5 ECTS) er grundtaksten 150 timer + 1,5 time pr. studerende 3. Der er fastsat en gentagelsestakst på 50 % (svarende til 75 timer) ved afholdelse af samme kursusmodul for flere hold på samme semester. Taksten på 75 timer ekstra benyttes også, når egentlig gentagelse erstattes af videotransmission. 3 Studenterantallet, som lægges til grund for den endelige afregning mellem skole og institut, er det faktiske antal studerende på semestret pr. 1. marts (forårssemestre) hhv. 1. oktober (efterårssemestre). De rekvisitioner, der udsendes fra skolen til institutterne forud for de enkelte semestre, bygger således på et skøn for så vidt angår studenterantallet, og skal derfor opfattes som foreløbige rekvisitioner. De endelige rekvisitioner kendes først pr. 1. marts hhv. 1. oktober. I forbindelse med planlægningen af de enkelte semestre, der foregår inden disse skæringsdatoer og inden de endelige rekvisitioner kendes, vil det være hensigtsmæssigt at operere med en buffer, så der ikke planlægges mere undervisning, end der er dækning for i de endelige rekvisitioner. 13

14 Vejledning i projektmoduler: Vejledning udløser 1 time pr. studerende pr. ECTS-point, dog max. 100 timer pr. gruppe. Gruppestørrelsen er fastlagt på hvert semester af studienævnet. For yderligere informationer om normer se normoversigten herunder. (Fuld) Takst for kursusmodul på 5 ECTS Gentagelsestakst for kursusmodul på 5 ECTS ved holddeling o.l. 150 timer + 1,5 timer pr. stud timer pr. ekstra hold Tillæg for undervisning på tværs af campi 75 timer pr. ekstra campus Kursuseksamen og reeksamen til (hver) bedømmer pr. stud. 0,33 time Projektvejledning pr. studerende pr. ECTS Max. pr. gruppe Projekteksamen pr. studerende (til bedømmer, der ikke er eksaminator) Min. pr. gruppe Reeksamination i projektmodul pr. stud. (til bedømmer, der er eksaminator) Max. pr. gruppe Reeksamen i projektmodul pr. stud. (bedømmer, der ikke er eksaminator) Min. pr. gruppe 1 time 100 timer 2 timer 8 timer 5 timer 10 timer 1 time 2 timer Semesterkoordinering på 1. år af bacheloruddannelsen Semesterkoordinering sem. Semesterkoordinering 10. sem. 60 timer 40 timer 25 timer Timer til eventuelle konsulenter, hjælpelærere samt eksterne gæsteforelæsere skal afholdes indenfor disse normer. Bemærk at en gæsteforelæsning udløser 14 timer til instituttet (ad:mt) fra Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Gæsteforelæseren selv honoreres dog kun med de 8 timer af disse fra instituttet, mens de øvrige 6 timer konverteres af instituttet til en pulje, der dækker alle gæsteforelæsernes rejseudgifter, Ovennævnte ressourcer, som skolerne fremsender til institutterne, skal opfattes som ressourcerammer. Dette indebærer fx, at strukturen af de enkelte kursusmoduler (antallet af forelæsninger, opgaveløsning, workshops o.l.) fastlægges af den kursusmodulansvarlige efter nærmere direktiver fra/i forhandling med den relevante institutleder. Det indebærer også, at såfremt der fx anmodes om ekstra ressourcer til semesterkoordinering på et bestemt semester, 4 Studenterantallet, som lægges til grund for den endelige afregning mellem skole og institut, er det faktiske antal studerende på semestret pr. 1. marts (forårssemestre) hhv. 1. oktober (efterårssemestre). De rekvisitioner, der udsendes fra skolen til institutterne forud for de enkelte semestre, bygger således på et skøn for så vidt angår studenterantallet, og skal derfor opfattes som foreløbige rekvisitioner. De endelige rekvisitioner kendes først pr. 1. marts hhv. 1. oktober. I forbindelse med planlægningen af de enkelte semestre, der foregår inden disse skæringsdatoer og inden de endelige rekvisitioner kendes, vil det være hensigtsmæssigt at operere med en buffer, så der ikke planlægges mere undervisning, end der er dækning for i de endelige rekvisitioner. 14

15 da skal anmodningen rettes til den relevante institutleder (og ikke studieleder), da det er op til institutlederen evt. at omfordele inden for den tildelte ressourceramme Normer for evaluering og re-evaluering Projekteksamen: Eksaminator (vejleder) tilknyttet de enkelte semestre får ikke særskilte timer for at føre projektgruppen til eksamen, hvorfor eksaminator skal huske at kalkulere med et fradrag af den samlede timepulje for projektmodulet til vejledning, så der er tid til eksamensafholdelse. Intern censor/medbedømmer får 2 timer pr. studerende og minimum 8 timer pr. gruppe til projekteksamen. Disse timer tages ikke fra den samlede timepulje for modulet, men gives særskilt fra skolen pr. efterbevilling udenom den samlede timepulje. NB! Der gives kun timer til eksamen i projektmoduler, hvis der rent faktisk afholdes eksamen. Fx gives der ikke timer til afholdelse af eksamen i P0-projektet på 1. studieår. Projekt reeksamen: Reeksamen i projektmodul udløser 5 timer pr. studerende til eksaminatorerne, dog max. 10 timer pr. gruppe. Censur ved reeksamen af projektmodul udløser 1 time pr. studerende til censor og minimum 2 timer pr. gruppe. Timer til reeksamen i projektmodulet tages ikke fra den samlede timepulje for modulet, men gives særskilt fra skolen udenom den øvrige timepulje. Kursuseksamen og reeksamen: Både eksaminator og den interne censor/medbedømmer får 20 min. pr. stud. til eksamen/reeksamen i forbindelse med kursusmoduler. Timer til eksamen og reeksamen i kursusmodulet tages ikke fra den samlede timepulje for modulet, men gives særskilt fra skolen pr. efterbevilling udenom den samlede timepulje. NB! Der gives kun timer til eksamen i kursusmoduler, hvis der rent faktisk afholdes eksamen. Fx gives der ikke timer til afholdelse af eksamen i kurser med løbende evaluering Honorering for semesterkoordinering Se skema ovenfor Timebudget og -regnskab Ved afslutning af semesteret aflægger semesterkoordinator (på vegne af instituttet) timeregnskab med støtte fra studiesekretæren. Kopi af regnskabet sendes til studienævnssekretæren. Instituttet sender endelig afregning til skolen Øvrige normer og takster Fagkyndig behandling af ansøgninger om optagelse af indgående studerende fra andre (også udenlandske) universiteter, der foretages på vegne af eller som indstilling til studienævnet, giver 1 t. pr. ansøgning, mens tilsvarende behandling af ansøgninger om forhåndsmerit mv. vedrørende udgående studerende giver 0,5 t. pr. studerende. Tidsforbruget til disse opgaver dokumenteres i et personligt timeregnskab, som sendes til skolesekretæren i slutningen af hvert semester, hvorefter skolen til udstede en personlig timerekvisition til den pågældendes institut. 15

16 3. Semestrenes styring 3.1 Semesterstyringens formål De enkelte semestres indhold og forløb tilrettelægges af en planlægningsgruppe forud for semesterets afholdelse på baggrund af tidligere erfaringer. Når semesteret er afholdt, gennemføres en evaluering af forløbet, og denne erfaringsopsamling bliver gemt til brug for planlægningen af det tilsvarende semester året efter. Denne proces er med til at sikre, at erfaringerne, gode såvel som dårlige, løbende anvendes til at videreudvikle og forbedre kvaliteten i uddannelserne i et samspil mellem vejledere, kursusholdere og studerende. Til styring af det enkelte semester udpeges en underviser som semesterkoordinator og en studerende som medkoordinator. Medkoordinatoren bør være en af de studerende, som har deltaget i den forudgående planlægningsgruppe. Medkoordinatoren får dermed kendskab til sidste års semesterevaluering, samt på hvilken måde denne evaluering tilgodeses ved planlægningen af forestående semester. Dette kan også være et vigtigt grundlag for evaluering af det forestående semester. Medkoordinatoren har en meget vigtig rolle i forbindelse med evaluering af de enkelte kurser og semestret som helhed. Medkoordinatoren kan altid søge råd og vejledning hos studienævnsformanden omkring problemer, som ikke kan løses umiddelbart. Studienævnet lægger vægt på, at eventuelle praktiske problemer omkring kursusafholdelse, storgruppeorganisering mv. så vidt muligt løses, når de opstår, mens en samlet evaluering af semesterets forløb, indhold, projektarbejde mv. i sagens natur først kan ske hen imod semesterets afslutning. Dette betyder, at semesterkoordinatoren sammen med den studerende medkoordinator får en aktiv rolle undervejs i semesterforløbet. Semesterstyringsprocessen er beskrevet under punkterne: 3.2 Planlægning af semesteret, 3.3 Afholdelse af semesteret og 3.4 Evaluering af semesteret. Under disse overskrifter findes studienævnets retningslinjer og normer for de pågældende aktiviteter Semesterkoordinatorernes opgaver Semesterkoordinatoren er den centrale ansvarlige person overfor semesteret, studienævnsformanden og studielederen med hensyn til planlægning, afholdelse og efterfølgende evaluering og regnskabsaflæggelse. Semesterkoordinatoren opfattes som studienævnets forlængede arm i den konkrete planlægning, styring, monitorering og evaluering af semesterets undervisning og øvrige aktiviteter. Herunder forventes semesterkoordinatoren at sørge for sammenhæng og koordinering af semestrets aktiviteter (fx ved afholdelse af møder med semestrets kursusholdere og projektvejledere), bl.a. koordinering forud for projekteksamen. Semesterkoordinatorens ansvar og opgaver kan kort listes som følger: 1. Planlægningsmøder (se endvidere afsnit 3.2.2) a. Indkalde til og afvikle planlægningsmøde forud for hvert semester (senest primo august hhv. primo december) b. Inddrage foregående års semesterevalueringsrapport og studienævnets opfølgning herpå 16

17 2. Projektkatalog for projektmoduler, hvor de studerende laver et projekt (gælder fx ikke alle P0-forløb) a. Indkalde projektforslag fra projektvejledere (senest medio august hhv. senest medio januar) b. Sikre at forslagene ligger inden for semestrets temaramme og projektmodulets læringsmål c. Sørge for at projektkataloget er klar senest 3 dage før semesterstart 3. Skema mv. for semesteret a. Planlægge undervisnings- og mødeaktiviteter, herunder forslag til bemandingsplan i samarbejde med de kursusansvarlige (samt tilbagemelding til det relevante institut såfremt, der er behov for ansættelse af eksterne undervisere). Skemaet udarbejdes af semesterkoordinatoren. b. Sikre en rimelig fordeling af de studerendes studiebelastning henover semestret c. Fastlægge og meddele tidspunkt for eksamener (eksamensdato, angivelse af hjælpemidler samt reeksamensform meddeles senest 4 uger før afholdelse af eksamen) samt finde interne censorer (eksterne censorer findes af studiesekretæren, se afsnit 5.3 og bilag 10) 4. Semesterbeskrivelse 5 og grundoplysninger om semestret a. Udarbejde nye eller revideret semesterbeskrivelse, som opfylder skabelonen i bilag 2, samt sende semesterbeskrivelsen til godkendelse i studienævnet (senest medio august hhv. senest medio januar) b. Udfylde skema med grundoplysninger om semestret jf. bilag 3, samt sende skemaet til skolen 5. Semesterintroduktionsmøde/semesteropstart a. Afholde første dag i semesteret b. Orientere de studerende om blandt andet kursus- og projektmoduler, projektforslag, skema, styringsgruppe-/storgruppemøder, gruppedannelse, projektaflevering (hard copy, projektbibliotek, afleveringsregler, Ephorus, mm). Særligt for 1. studieår: Rustur, statusseminar 6. Styringsgruppe- og storgruppemøder mv. a. Fastlægge og afholde mindst 3 styringsgruppe-/ storgruppemøder 6 (standarddagsorden til inspiration findes i bilag 4). b. Censurere referater for personfølsomme oplysninger før offentliggørelse på Moodle, samt, hvis relevant, orientere herom til studienævnet (standardreferat til inspiration findes i bilag 5) c. Holde styr på evt. frafald fra semestret samt rapportere dette til studienævnet 7. Problemhåndtering og særlige forhold a. Gribe ind overfor problemer, der opstår i løbet af semesteret og på styregruppemøder. Evt. ved inddragelse af studieleder, studienævnsformand eller decentral studievejleder 5 Tidligere studievejledning; men er nu omdøbt til semesterbeskrivelse på hele AAU, idet den skal leve op til bestemte indholdskrav, jf. bilag 2. 6 På storgruppemøder deltager alle studerende på semestret, mens kun én repræsentant fra hver projektgruppe på semestret deltager i styringsgruppemøder. På semestre med mange studerende kan det være praktisk kun at indkalde til styringsgruppemøder. 17

18 b. Orientere studienævnsformand og skoleleder om usædvanlige eller særligt problematiske forhold 8. Opsamling og bearbejdning af eksterne inputs vedr. uddannelsen (herunder fra aftagere og dimittender) a. I forbindelse med styregruppemøder: Opsamle bemærkninger vurderinger og råd vedr. uddannelsens kvalitet og relevans fra eksterne parter, som er fremkommet i forbindelse med fx projektarbejde, ekskursioner, o.lign. 9. Semesterevaluering a. Udarbejde udkast til semesterevalueringsrapport efter skemaet i bilag 6. Rapporten baseres først og fremmest på de gennemførte semesterevalueringer (undervisningsevalueringer) i SurveyXact, men må også gerne inddrage referater af styringsgruppe- og storgruppemøder, mm. Rapporten sendes til kommentering blandt semestergruppens medlemmer (undervisere og studerende). Semesterkoordinatoren fremsender herefter en endelig evalueringsrapport til studienævnet med semestergruppens konklusioner og forslag b. Fremsende endelig rapport til studienævnet senest 1/3 for efterårssemestre og 1/10 for forårssemestre Medkoordinatorens opgaver Medkoordinatoren har primært en informerende og koordinerende rolle over for de øvrige studerende. Medkoordinatorens væsentligste opgaver ligger i indkaldelse af storgruppemøder/styringsgruppemøder og sikre referatskrivning fra møderne. Den studerende medkoordinator vælges blandt de studerende på semesteret. 3.2 Planlægning af semesteret Studienævnssekretæren beder instituttet via semesterkoordinatorerne om at igangsætte planlægningsarbejdet 5-6 måneder forud for semesterstart. Studienævnet har samtidig bedt de studerende om at udpege medlemmer til planlægningsudvalget. Planlægningsmøderne er et meget vigtigt element til at opnå kvalitet i forberedelserne. Studienævnssekretæren indkalder desuden til et koordinatormøde i starten af oktober og februar som opstart til planlægningen af semesteret. På mødet gives der praktiske informationer fra studienævn og institut om betingelserne for det kommende semester. Denne kvalitetshåndbog gennemgås desuden på mødet Planlægningsgruppens medlemmer Planlægningsgruppen består af både undervisere og studerende. Foruden semesterkoordinatoren deltager den/de kursusansvarlige på semesteret. Der deltager normalt 2-4 studerende: 1-2 fra det studenterhold, der skal i gang med det nye semester, og 1-2 fra det studenterhold som lige har gennemført det. På den måde sikres, at de studerendes erfaringer inddrages som supplement til semesterevalueringer og øvrigt materiale. På planlægningsgruppens første møde, eller ved et efterfølgende møde, vælges en studerende som medkoordinator Planlægningsgruppens opgaver Planlægningsgruppens opgave og kompetence med semesterkoordinatoren i spidsen er: 18

19 - at udarbejde forslag til semesterbeskrivelse, herunder kursusbeskrivelser samt skemalægning af semesteret. Skemaet skal sammensættes sådan, at onsdag eftermiddag er friholdt for normal kursusundervisning. Det endelige forslag til semesterbeskrivelse fremsendes til godkendelse i Studienævnet. - at tage stilling til evt. ønskede gæsteforelæsninger og ekskursioner inden for de af studienævnet udmeldte økonomiske rammer til disse formål. I begge tilfælde skal timerne til underviserne findes inden for semestrets samlede timepulje. Såfremt ekskursioner, studieture eller undervisningen i øvrigt afstedkommer udgifter (fx. til bustransport, guide, etc.) påhviler det semesterkoordinatoren at søge de relevante institutter om økonomisk dækning inden undervisningsaktiviteten gennemføres, se endvidere i bilag 1. Som baggrundsmateriale for planlægningsgruppens arbejde udsender studienævns-sekretæren: - den eksisterende semesterbeskrivelse - sidste års samlede resultat af semesterevalueringen, - studienævnets anvisninger til udbedring af eventuelle problemer til planlægningsgruppen. Planlægningsgruppen opløses når semesterplanlægningen er afsluttet. Herefter er semesterkoordinatoren ansvarlig for semestrets afholdelse i et samarbejde med den studerende medkoordinator. 3.3 Afholdelse af semesteret Semesterintroduktion Ved semesterstart introducerer semesterkoordinatoren semesterets studieordning, semesterbeskrivelse mv. for de studerende på et fælles møde og sætter semestret i gang, herunder gruppedannelse. Semesterkoordinatoren gennemgår læringsmål, konteksten, intentionerne og målene; Hvad skal de studerende lære på dette semester, og hvordan hænger det sammen med, hvad de tidligere har lært og senere skal lære? Status, hvor står vi nu, og hvor står vi, når dette semester er bestået? Semesterkoordinatoren præsenterer endvidere kursus-/projektmodulrækken for de studerende, og orienterer om hvordan kurserne supplerer og passer ind i semestersammenhængen. På semester af bacheloruddannelsen og 1. semester af kandidatuddannelsen inddrager semesterkoordinatoren endvidere en introduktion til den undervisnings- og evalueringskultur, som er gældende på studiet, herunder også hvilke krav og forventninger, der stilles til de studerende. Under semesteret skal semesterkoordinatoren og den studerende medkoordinator løbende påse, at semesteret forløber som planlagt og efter studienævnets anvisninger Løbende justeringer Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at gribe ind, hvis der er forhold på semesteret, som ikke fungerer tilfredsstillende, fx omkring afvikling af kursusaktiviteterne. Studienævnet lægger vægt på, at semesterkoordinatoren søger justeringer og problemer løst på en hurtig og smidig måde. Hvis der fortsat måtte være problemer, skal studienævns-formanden eller studielederen inddrages. 19

20 3.3.3 Styringsgruppe-/storgruppemøder Semesterkoordinatoren er som nævnt ansvarlig for at indkalde til og afholde mindst 3 styringsgruppe-/storgruppemøder 7 hvert semester. Møderne skal skemalægges på forhånd og dermed være en naturlig del af semestrets skema. Den studerende medkoordinator kan derudover, løbende eller efter behov, indkalde til (ekstra) storgruppemøder/styringsgruppemøder, hvor der kan gøres status over semesterforløbet og afklares praktiske spørgsmål. Møderne tjener som et forum, hvor både vejledere, kursusholdere, studerende og eventuelt studiesekretærer kan evaluere og justere undervejs i semesterforløbet. Medkoordinatoren har ansvaret for, at der tages referat fra hvert møde. Studiesekretæren sørger desuden for, at referaterne løbende bliver lagt i Moodle. Formålet med dette er at give alle studerende og ansatte adgang til de skrevne referater både løbende på semesteret men også efterfølgende. Der eksisterer en standarddagsorden og tilsvarende en skabelon for et standardreferat for disse møder, som findes i bilag 4 hhv. 5 til inspiration. 3.4 Evaluering af undervisningen, uddannelsen og undervisningsmiljøet Foruden de løbende justeringer, jf. afsnit og 3.3.3, består kvalitetssikring af undervisningen af: Semesterevalueringer (undervisningsevalueringer) af kursus- og projektmoduler samt af undervisningsmiljøet på de enkelte semestre Uddannelsesevaluering på 6. semester af bacheloruddannelserne samt 4. semester af kandidatuddannelserne Evalueringens formål og funktion Studerende, vejledere og kursusholdere såvel som studienævnet, skolen og fakultetet har en fælles interesse i, at semestrene som helhed og undervisningen løbende udvikles og forbedres, og at tidligere erfaringer bruges i denne proces. Evalueringerne udgør et vigtigt grundlag for studienævnets og skolens arbejde med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet. Vejledere og andre undervisere bruger ligeledes semesterevalueringerne til løbende forbedringer og justeringer af kurser og vejledning. Samtidig bruges evalueringerne som baggrundsmateriale for planlægning af næste års semester. Som studerende kan man ikke forvente at stå foran påbegyndelse af et fagligt spændende og veltilrettelagt semester, hvis man ikke har deltaget aktivt og konstruktivt i at evaluere det semester, 7 På storgruppemøder deltager alle studerende på semestret, mens kun én repræsentant fra hver projektgruppe på semestret deltager i styringsgruppemøder. På semestre med mange studerende kan det være praktisk kun at indkalde til styringsgruppemøder. 8 Uddannelsesevalueringerne gennemføres samtidig med og som en integreret del af undervisningsevalueringerne på de pågældende semestre. 20

21 man lige har afsluttet. Denne cirkelslutning omkring løbende forbedring af studiemiljøet og uddannelsens kvalitet er et fælles ansvar for studerende, undervisere og studienævn Studienævnets og skolens politik og procedure for undervisnings- og uddannelsesevalueringer Skolen og studienævnet udsender og indsamler (v./ studienævnssekretærerne) undervisningsevalueringer i slutningen af alle semestre med henblik på at vurdere de studerendes udbytte af kurser og projektarbejde samt studiemiljøet. I slutningen af 6. semester og kandidatuddannelsens 4. semester udvides denne evaluering som nævnt endvidere med en uddannelsesevalueringsdel. Evalueringerne gennemføres som digitale spørgeskemaer i SurveyXact, og de består af dels faste og bundne spørgsmål, som besvares ved afkrydsning, dels mere frie kommentarer, som kan fyldes ind i skemaet af de studerende. Det er herefter semesterkoordinators ansvar at - sammenfatte de indkomne undervisnings- og uddannelsesevalueringer i skemaform, jf. bilag 6 (samt evt. den samlede styregruppeevaluering, jf. afsnit 3.3.3), - konkludere på disse, samt - fremsætte forslag til fremadrettede handlinger der kan rette op på evt. konstaterede problemer, så dette kan behandles på et studienævnsmøde. Det er herefter studienævnsformandens ansvar at sikre, at studienævnet diskuterer hvordan evt. konstaterede problemer skal løses, herunder om studieledelsen evt. sammen med institutledelsen skal tage kontakt til de(n) pågældende underviser(e) for at få afdækket problemerne, årsag såvel som løsningsmuligheder. Det er endvidere studienævnssekretærens ansvar at tilgængeliggøre resultatet af undervisningsog uddannelsesevalueringerne (uden kommentardelen af hensyn til evt. personfølsomme oplysninger mv.) på skolens hjemmeside ( on/). Det er studienævnssekretærens ansvar at formidle de relevante kursus- og projektevalueringer samt de af studienævnet besluttede handlinger, der skal tages for at rette op på de evt. kritisable forhold, til koordinatoren for det efterfølgende semester, så de kan indgå i planlægningen af det kommende semester. Alle undervisnings- og uddannelsesevalueringer bliver således systematisk lagt til grund for planlægningen af de kommende semestre, når planlægningsgruppernes medlemmer (semesterkoordinatorer, undervisere og studerende) planlægger nye semestre. 21

22 4. Undervisningen på semestret Undervisningen på semestret består af dels projektvejledning (se mere herom i afsnit 4.2) og dels forskelligartede undervisningsformer i forbindelse med afviklingen af de enkelte kursusmoduler. 4.1 Planlægning og afvikling af kursusmoduler Kursusmoduler kan afvikles som forelæsninger med eller uden øvelser, som seminarer, workshops etc. og med større eller mindre inddragelse af selvstudium og studenterforberedelse. Når aktiviteterne i et kursusmodul planlægges er det vigtigt på én gang at iagttage tre forhold og afstemme dem i forhold til hinanden: Dels er det vigtigt at notere sig de til rådighed værende ressourcer, der er til det enkelte kursusmodul (se afsnit 2.2.2); og dels er det vigtigt at iagttage kursusmodulets ECTS-omfang og dermed den studenterbelastning, der skal planlægges for de studerende; og endelig skal kursusmodulets læringsmål, som de studerende stilles til regnskab for ved eksamen iagttages. Kursusmodulets læringsmål samt ECTS-omfang 9 fremgår af studieordningen; mens ressourcerne til rådighed for kursusmodulet alt afhængigt af antallet af studerende på det pågældende modul fremgår af skemaet i afsnit For at gøre det lettere at holde styr på de aktiviteter, der planlægges, så læringsmål, ressourcer og ECTS-omfang afstemmes i forhold til hinanden, opfordres semesterkoordinator/kursuskoordinator til at anvende skemaet i bilag Projektarbejde og -vejledning Projektarbejdet afsluttes normalt med, at projektgruppen afleverer en projektrapport (eller tilsvarende, se semesterbeskrivelsen), som dokumenterer de læringsmål (=den viden samt de færdigheder og kompetencer, jf. også studieordningen), som gruppen har opnået ved at bearbejde faglige problemstillinger på det pågældende semester. Denne projektrapport danner udgangspunktet for en gruppebaseret eksamen med indlagt individuel bedømmelse af hver studerende. Den enkelte studerende evalueres efter, hvad læringsmålene er for det pågældende semester og speciale, og om disse er opfyldt af den studerende. Læringsmålene kan opfyldes via både projektrapport, poster, planche, selve præsentationen eller den samlede præstation. 9 1 ECTS svarer til 30 timers arbejde for de studerende (incl. forberedelse og eksamen); dvs. der skal planlægges aktiviteter for 150 timers arbejde i f. m. et typisk kursusmodul på 5 ECTS. 22

23 Reglerne for afholdelse af selve prøverne findes i Eksamensordningen (tillæg til Rammestudieordning) Vejledere og vejlederens rolle Grupper, der er indskrevet på et semesterforløb, har krav på vejledning. Vejledertildelingen sker indenfor rammerne af Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets normer, (jf. afsnit 2.2.2). Projektvejledningen foregår gennem en dialog mellem projektgruppen og vejlederen og gennem vejlederens mundtlige kommentering af arbejdsblade. Et vejledningsforløbs succes er således afhængig af begge parters engagement og forventninger. Projektgruppen og vejlederen bør ved projektstart, sammen diskutere, hvordan vejledningen skal foregå. Herunder bør vejlederen oplyse, hvor mange ressourcer han/hun har til rådighed for vejledningen ved første møde med projektgruppen, og der bør lægges en plan for vejledermøder gennem semesteret. Det er projektgruppens eget ansvar at udnytte vejlederressourcen hensigtsmæssigt. Projektgruppen bør derfor altid udarbejde en dagsorden for vejledermøderne, eller på anden måde gøre det klart for vejlederen, hvad gruppen ønsker at få vejledning i, og hvor gruppen mener, at problemerne/udfordringerne ligger. Vejlederen kan dermed målrette vejledningsindsatsen, frem for at skulle "gætte" hvad det er, gruppen har brug for. Den enkelte studerende har selv ansvaret for egen læring, herunder at projektrapportens indhold er af tilstrækkelig kvalitet, og at den afleveres til tiden. Projektvejledningen tager sigte på at støtte og vejlede de studerende i denne læringsproces. Dette betyder, at en vejleder løbende bør tage stilling til de studerendes projektarbejde ved at give konstruktiv kritik hertil. Vejlederen kan også komme med forslag eller ideer til metoder og teorier mv., men det er ikke vejlederens opgave at "styre" projektarbejdet og udvælge teorier og metoder for de studerende eller at "sige god for" konkrete arbejdsblade i forhold til studieordningens krav. Da vejlederen alene har en vejledende funktion, og da den studerende selv er ansvarlig for egen læring, er det op til den enkelte studerende, i hvilket omfang vejlederens ideer og råd følges. 4.4 Dispensationer og fravigelser i projektarbejdet Den af studienævnet godkendte semesterbeskrivelse for det konkrete semester og speciale, er vejledningen i, hvordan den studerende kan tilegne sig de læringsmål, der er beskrevet i studieordningen for projektdelen. Alle afvigelser herfra skal på forhånd godkendes af studienævnet Sprog for projektrapport (eller tilsvarende) samt mundtlig projekteksamen Dansk er sproget for undervisning, eksamen og aflevering på bachelordelen af uddannelsen og 10 Eksamensordningen, Rammestudieordningen samt en række andre relevante uddannelsesregler mv. kan findes på fakultetets hjemmeside: (dansk) og (engelsk) samt på skolens hjemmeside: (engelsk). 23