Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2011

Transkript

1 Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2011 Dommervagtsprojektet oktober 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Dommervagtsprojektet... 2 Fremstillinger i Dommervagten og den skærpede indsats... 3 Fremstillinger i Dommervagten... 3 Fremstillinger i Dommervagten 2011 Piger... 4 Fremstillinger i Dommervagten 2011 Varetægtsfængsling i Vestre Fængsel... 5 Fremstillinger i Dommervagten 2011 Unge med forbindelse til bandekriminalitet... 6 Fremstillinger i Dommervagten årige... 6 Fremstillinger i Dommervagten fordelt på børnefamilieenheder i BFCK... 6 Den skærpede indsats... 8 Den skærpede indsats fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK... 9 Nye tiltag i Dommervagtsprojektet fra Netværksmøder Forummøder er blevet til netværksmøder...12 Form på og indhold af netværksmøderne...12 Afholdte netværksmøder i Besøg hos børnefamilieenhederne i BFCK...13 Formål med besøgene...13 Indhold af besøgene...13 Besøg i VISO-sager...15 Forsøgsprojekt med forsvarsadvokater...15 Kategorisering af unge, der har begået kriminalitet...15 Ungesamråd...16 Kortlægning af psykologundersøgelser...16 Opmærksomhedspunkter der kan sikre den unge får den relevante støtte...17 Nye tiltag i Dommervagtsprojektet fra Referencer

3 DOMMERVAGTSPROJEKTET Dommervagtsprojektet blev i 2005 iværksat som et samarbejde mellem SSP og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Projektets overordnede formål var og er stadig at styrke den fælles sociale indsats i København overfor unge under 18 år, som fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten for at forebygge, at de unge begår ny kriminalitet. Dommervagtsprojektet har i øjeblikket overordnet fokus på tre områder: Det første område er samarbejdet med de unges sagsbehandlere i børnefamilieenhederne. Igennem Dommervagtsprojektet tilbydes sagsbehandlerne ekstra støtte i sagsarbejdet, ligesom de tilbydes at deltage i et netværksmøde, hvor relevante parter i den unges netværk inviteres til et samarbejde omkring den unge via metoden Signs of Safety. Dommervagtsprojektet arbejder på at kvalificere kontakten til børnefamilieenhederne i BFCK ved at udvikle metoder og procedurer. Denne kvalificerede kontakt skal sikre, at relationen til den unge bevares, når en sag, hvor en socialfaglig medarbejder fra Døgnvagten har deltaget i en Dommervagtsfremstilling af den unge, overleveres til den unges sagsbehandler. Det andet fokusområde, som Dommervagtsprojektet beskæftiger sig med, er at få nedbragt den periode, hvori den unge sidder varetægtsfængslet. Herigennem ønsker vi at sikre, at de unge hurtigst muligt kan komme tilbage til en normal skolegang og det nærmiljø, som de skal fungere i. Dette sker i et samarbejde mellem Dommervagtsprojektet, Socialforvaltningen og relevante parter fra politi, anklagemyndighed og retssystem. Det tredje og sidste fokusområde er tilrettelæggelse af det systematiske, sociale behandlingsarbejde af unge med psykiske vanskeligheder, der begår grov kriminalitet. Dette sker gennem en kortlægning af området, der skal udmønte sig i en række opmærksomhedspunkter, som sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne i BFCK kan anvende i deres daglige arbejde. I nær tilknytning til Dommervagtsprojektet har vi den skærpede indsats. Den skærpede indsats sikrer systematisk og insisterende opfølgning på alvorligt bekymrende henvendelser vedrørende børn og unge, der begår gentagen eller alvorlig kriminalitet. Igennem denne indsats tilbydes sagsbehandler støtte i sagsarbejdet og som sagsbehandlere med unge, der fremstilles i Dommervagten at deltage i et netværksmøde. Den skærpede indsats beskrives yderligere i afsnittet: Den skærpede indsats på side 8. I nedenstående vil vi gennemgå udviklingen i antallet af unge københavnere, der fremstilles i Dommervagten eller vurderes til at blive inkluderet i skærpet indsats. Desuden søger vi at forklare udviklingen i tallene samt belyse hvilke tiltag, der kan tænkes at have indvirkning på ændringer i antallet af unge, der fremstilles i Dommervagten eller vurderes til at blive inkluderet i skærpet indsats. Herudover vil de forskellige tiltag, der er blevet gennemført i Dommervagtsprojektet i løbet af 2011, blive gennemgået. Disse tiltag er udmøntningen af de tre ovenstående fokusområder, fra 2

4 2010-handleplanen. Endvidere vil vi kort ridse op, hvilke nye tiltag Dommervagtsprojektet planlægger at iværksætte i FREMSTILLINGER I DOMMERVAGTEN OG DEN SKÆRPEDE INDSATS Indledningsvis er det vigtigt at understrege, at tallene, vedrørende unge københavnere under 18 år, der hhv. bliver fremstillet i Dommervagten og inkluderes i den skærpede indsats, er forholdsvis små tal. Ligeledes er de ændringer i antal, der er fra år til år, forholdsvis små. Derfor skal der udvises forsigtighed og forbehold i forhold til at udlede generelle tendenser baseret på talmaterialet. For eksempel kan der være tilfælde, hvor der ved én kriminel handling kan være flere gerningskvinder/mænd én kriminel handling kan således resultere i flere fremstillede unge i Dommervagten. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at unge, der er blevet fremstillet i Dommervagten, kan være gengangere, det vil sige, at en ung kan optræde 2 gange i 2011, for eksempel kan den unge blive fremstillet i Dommervagten for ét forhold i januar og for et nyt forhold i maj. Tallene dækker også over tilfælde, hvor en ung bliver fremstillet i Dommervagten og varetægtsfængslet in absentia og siden, når den unge kan være til stede, igen bliver fremstillet i Dommervagten, for samme kriminelle handling. Ligeledes kan den samme unge optræde 2 gange eller mere i statistikken for samme år, hvis den unge, efter en dommervagtsfremstilling, rømmer og siden på ny bliver anholdt af politiet, da den unge igen vil blive fremstillet i Dommervagten grundet rømningen. Fremstillinger i Dommervagten Antallet af unge københavnere under 18 år, der bliver fremstillet i Dommervagten, har været relativt stabilt de foregående tre år, dog ses et fald på 12 % i 2011, jf. nedenstående tabel 1. Som nævnt ovenfor er det ikke muligt at udlede generelle tendenser uden forbehold grundet det lille antal unge, tallene beskriver. Faldet kan dog muligvis afspejle, som beskrevet i Afrapportering af urolige områder i København, 3. kvartal 2011 ( ), et generelt fald i antallet af børn og unge, både i København og på landsplan, der sigtes eller dømmes for kriminalitet. 1 Det kan også skyldes specifikke indsatser fra enkelte børnefamilieenheder i BFCK. Disse indsatser kan for eksempel være perioder med et intensiveret samarbejde mellem Socialforvaltningen, SSP og politi, Københavnerteamets indsats i specifikke områder eller anvendelse af hot-spot-modellen. 1 SSP sekretariatet, Københavns Kommune(2011): Afrapportering af urolige områder i København, 3. kvartal 2011 ( ): 3

5 Tabel 1. Antallet af unge københavnere under 18 år fremstillet i Dommervagten: Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf gengangere % % % % heraf piger 2 2 % 4 4 % 6 4 % % heraf løsladelse 9 7 % 3 3 % % % heraf umiddelbart anbragt i Vestre eller anden arrest % % % 5 5 % Herunder vil vi gennemgå ovenstående tal og søge at forklare eventuelle interessante ændringer i antallet af unge københavnere under 18 år, der blev fremstillet i Dommervagten i Som nævnt ovenfor, er tallene og variationerne af disse ofte meget små og der kan derfor ikke uden forbehold uddrages generelle tendenser. Fremstillinger i Dommervagten 2011 Piger Antallet af piger, der er fremstillet i Dommervagten, er fordoblet fra 2010 til Dette virker som en voldsom stigning, men da det som nævnt er baseret på et meget lille talmateriale, er det svært at udlede generelle tendenser. Derfor er stigningen ikke nødvendigvis et udtryk for, at piger begår mere alvorlig kriminalitet end tidligere år. Én af forklaringerne på stigningen er, at det for Dommervagtsfremstillingerne i 2011 gælder, at den samme pige er repræsenteret i 5 af fremstillingerne. Herudover ses ofte, ved kriminalitet begået af unge, at der ved én kriminel handling kan være flere gerningskvinder/mænd én kriminel handling kan således resultere i flere fremstillede unge i Dommervagten. De landsdækkende tal viser at andelen af piger blandt de unge, der fremstilles i grundlovsforhør, ligger på mellem 4 og 4,5 %. Med hensyn til strafferetlige fældende afgørelser har drengenes andel de seneste år har været faldende, mens der for pigernes vedkommende har været en stigende tendens. Kriminalitetsstatistikken viser, at antallet af kvinder med fældende afgørelser for voldsforbrydelser har været stigende gennem en årrække og er mere end fordoblet siden Det er primært antallet af fældende afgørelser for voldsforbrydelser over unge kvinder mellem 15 og 19 år, der er steget 2. Flere undersøgelser viser, at det er vanskeligt at sige, hvorfor disse piger udviser voldelig adfærd, og at der er mange forskellige risikofaktorer på spil. 3 2 Danmarks Statistik (2010): Kriminalitet 2010, København, s. 27: Fra i alt 399 fældende voldsafgørelser i 2000 til 922 i Laustsen, M. m.fl. (2012): Forebyggende foranstaltninger år delrapport 5, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 4

6 Fremstillinger i Dommervagten 2011 Varetægtsfængsling i Vestre Fængsel I 2010 skete der et markant fald i antallet af unge, der efter en fremstilling i Dommervagten blev varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. I 2011 har der været et yderligere fald således, at det nu kun er ca. 5 %, af de unge københavnere, der fremstilles i Dommervagten, der varetægtsfængsles i Vestre Fængsel. Årsagen til dette fald skal findes i oprettelsen af nye pladser på de sikrede institutioner i 2010 i forbindelse med, at den kriminelle lavalder blev sænket til 14 år. Da der samtidigt har været et fald i det samlede antal varetægtsfængslede unge i København, har der ikke været behov for samme antal pladser i 2011 i forhold til tidligere år. Der er flere årsager til, at der stadig er enkelte unge, der varetægtsfængsles i Vestre Fængsel: Dels kan den unge selv ønske, at varetægtsfængslingen finder sted i Vestre Fængsel. Dels kan der være tilfælde, hvor den unge fylder 18 år kort tid efter varetægtsfængslingen. Sidst, men ikke mindst kan der være tilfælde, hvor der grundet spidsbelastning, på trods af oprettelsen af relativt mange nye pladser, ikke er kapacitet på de sikrede institutioner således, at enkelte unge i en periode er varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Et eksempel på en sådan spidsbelastning kunne være tilfælde, hvor der er flere unge i samme sag, som på grund af efterforskningen ikke kan placeres på samme institution og der derfor ikke er et tilstrækkeligt antal pladser, til alle de unge, på forskellige sikrede institutioner. I sådanne situationer vil den unge dog blive flyttet til en sikret institution, så snart der bliver en plads ledig. Varetægtsfængsling af unge i Vestre Fængsel er fortsat et område med Dommervagtsprojektets bevågenhed, da vi ønsker at følge tendensen tæt i tilfælde af, at udviklingen vender eller at de unge af andre årsager kommer til at sidde uhensigtsmæssigt længere i Vestre Fængsel under forhold, der som udgangspunkt er tilpasset voksne. Det er Dommervagtsprojektets vurdering, at der ligeledes forsat skal være fokus på længden af de enkelte varetægtsfængslinger, da de bør kunne afkortes (jf. Dommervagtsprojektets indsatsområde 2 i henhold til Handleplan for anvendelse af budgetmidler til Dommervagtsprojektet 2010 ). Kortere varetægtsfængslinger af unge er ønskelige, særligt med tanke på at nyere forskning viser, at de unges risikoadfærd kun sjældent ændres ved ophold på sådanne institutioner. 82 % af de unge har begået en eller anden form for kriminalitet siden udslusning fra en sikret institution. 4 Om det er selve opholdet på en sikret institution, der øger recidivprocenten, kan ikke tolkes ud fra ovenstående tal, men umiddelbart lader det ikke til at sænke recidivprocenten. Det er samtidig Dommervagtsprojektets erfaring, at der også fra andre aktører er stor interesse i et fortsat fokus på længden af de enkelte varetægtsfængslinger. Dette har været tydeligt dels ved de konferencer Dommervagtsprojektet har afholdt i hhv og 2010, omhandlende alternativer til varetægtsfængsling, samt i de netværk Dommervagtsprojektet har indgået i med andre aktører, der agerer i forhold til de varetægtsfængslede unge, det være sig de sikrede institutioner, gadeplansindsatser, skoleområdet etc. 4 Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (2010): Dansk kvalitetsmodel på det sociale område - Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner. Landsrapport 2010, s

7 Dommervagtsprojektet arbejder derfor fortsat på at få nedsat længden af de enkelte varetægtsfængslinger, så de unge hurtigst muligt kan komme tilbage til deres skolegang og det nærmiljø, som de skal fungere i. Fremstillinger i Dommervagten 2011 Unge med forbindelse til bandekriminalitet Det er Dommervagtsprojektets nuværende vurdering, at der kun er ganske få unge under 18 år, med såvel dansk som anden etnisk baggrund, der er blevet fremstillet i Dommervagten i direkte forbindelse med bandekriminalitet. Det er dog meget svært at registrere unge i denne kategori, da de unge ikke selv oplyser en eventuel forbindelse til bandekriminalitet. Derfor fås denne information kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden oplyser om en eventuel forbindelse til bandekriminalitet ved Dommervagtsfremstillingen. Fremstillinger i Dommervagten årige Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder nedsat til 14 år. I 2010 har Dommervagtsprojektet oplevet 2 tilfælde, hvor en 14-årig er blevet fremstillet i Dommervagten. I 2011 har Dommervagtsprojektet oplevet 4 tilfælde, hvor en 14-årig er blevet fremstillet i Dommervagten. Tre af de unge fyldte inden for få uger 15 år og én af de unge på 14 år, der blev fremstillet i Dommervagten, blev løsladt. Da den kriminelle lavalder pr. 1. marts 2012 igen er 15 år, er der ikke længere behov for, at Dommervagtsprojektet, i forbindelse med Dommervagtsfremstillinger, har bevågenhed på denne kategori af unge. Fremstillinger i Dommervagten fordelt på børnefamilieenheder i BFCK Der er stor forskel på, hvor mange unge, der fremstilles i Dommervagten, fra de respektive børnefamilieenheder i BFCK. Dette kan muligvis skyldes de meget forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de forskellige bydele i København. Herudover oplever flere af børnefamilieenhederne at have et svingende antal unge, der fremstilles i Dommervagten, fra år til år. Det varierende antal unge fra år til år kan skyldes, at enkelte unge, der begår kriminalitet, er fængslet i perioder, hvorfor de ikke optræder i statistikken. Det kan også skyldes en enkelt kriminel handling, med flere deltagere, der resulterer i en tilsyneladende stor stigning. Som nævnt tidligere er tallene og variationerne af disse ofte meget små og der kan derfor ikke uden forbehold uddrages generelle tendenser. Når en ændring ikke umiddelbart kan forklares, kaldes den i de nedenstående afsnit for naturlig variation. I Tabel 2 ses en oversigt over de unge københavnere under 18 år, der blev fremstillet i Dommervagten i 2011, fordelt på den enkelte børnefamilieenhed i BFCK. Tabel 2 vil blive gennemgået og eventuelle interessante ændringer vil blive uddybet herunder. 6

8 Tabel 2. Antal unge fremstillet i Dommervagten fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK: Fremstillinger i Dommervagten fordelt på børnefamilieenheder Nørrebro Brønshøj-Husum-Vanløse Amager*) Remisevej Spaniensgade Valby Bispebjerg Vesterbro-Kgs. Enghave City-Østerbro**) City Østerbro Handicapcenter København I alt *) For Amager gælder det, at tallene tidligere er blevet opgjort samlet, men siden 2009 er blevet udspecificeret for hhv. Amager Øst (Spaniensgade) og Amager Vest (Remisevej), da dette blev vurderet hensigtsmæssigt grundet en stigning i antallet af unge, der fremstilledes i Dommervagten. **) For City-Østerbro gælder det, at tallene tidligere er blevet opgjort for bydelene City og Østerbro særskilt, men efter en sammenlægning af disse to børnefamilieenheder, har vi valgt at samle disse tal. Nørrebro Stigningen på Nørrebro skyldes muligvis naturlig variation fra år til år. Med så lille en stigning kan det som tidligere nævnt være en enkelt kriminel handling, med flere deltagere, der gør udslaget. Brønshøj-Husum-Vanløse Brønshøj-Husum-Vanløse har oplevet et relativt stort fald i antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten, hvilket kan skyldes specifikke indsatser i forhold til kriminelle unge i området. Det kan dog også skyldes naturlig variation fra år til år. Dommervagtsprojektet har ikke mulighed for at dokumentere dette udelukkende baseret på talmaterialet. Amager Remisevej Faldet på Amager - Remisevej skyldes muligvis naturlig variation fra år til år det kan dog også skyldes en specifik indsats, dette kan dog ikke bekræftes eller udelukkes ud fra talmaterialet. Amager Spaniensgade Faldet på Amager - Spaniensgade i 2011 skyldes sandsynligvis, at der i 2010 var et atypisk højt antal unge, fra denne børnefamilieenhed, der blev fremstillet i Dommervagten. Det høje antal unge, der blev fremstillet i Dommervagten i 2010, kan skyldes, at en kendt gruppering af unge i området, både over og under 18 år, begik relativ meget kriminalitet i Der blev arbejdet intensivt med denne gruppe i et samarbejde mellem Socialforvaltningen, SSP og politi, hvilket kan have resulteret i, at der var færre unge fra Amager - Spaniensgade, der blev fremstillet i Dommervagten i Valby Børnefamilieenheden i Valby har oplevet, at antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten, er steget i Tallet er dog stadig lavt, når man sammenligner med årene 2008 og Faldet i 7

9 2010 i Valby kan muligvis skyldes anvendelsen af hot-spot-modellen, hvilket også politiets rapporter peger på. Bispebjerg Den stigning, der har været på Bisbebjerg er forholdsvis lille og kan skyldes naturlig variation fra år til år eller en enkelt kriminel handling, med flere deltagere. I 2011 påbegyndte Københavnerteamet en screening i Bisbebjerg. På baggrund af denne screening opstartes en kriminalpræventiv indsats i lokalområdet. Denne indsats kan muligvis føre til et fald i antallet af unge, fra Bispebjerg, der fremstilles i Dommervagten. Vesterbro-Kgs. Enghave Vesterbro-Kgs. Enghave har oplevet en stor stigning fra 2010 til 2011 i antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten. I 2010 var antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten, dog meget lavere i forhold til de andre år, hvorfor det muligvis bare er en naturlig variation fra år til år. Det kan dog også skyldes, at enkelte unge, der begår kriminalitet, er fængslet i perioder, hvorfor de ikke optræder i statistikken. City-Østerbro Antallet af unge på City-Østerbro, der blev fremstillet i Dommervagten, har været stabilt i 2011 sammenlignet med antallet i Handicapcenter København Handicapcenter København skiller sig ud fra de resterende børnefamilieenheder, da enheden sagsbehandler borgere, med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, fra alle lokalområder i København. I 2011 har nye kriterier for visitering til handicapcentret betydet, at det er nogle andre unge, der hører under Handicapcenter København, i forhold til tidligere. Dette har resulteret i, at antallet af unge fremstillet i Dommervagten er faldet. For uddybende oplysninger omkring de forskellige bydele henvises til Fælles afrapportering af urolige områder i København, som udarbejdes i et samarbejde mellem Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under Sikker By-initiativet. 5 Den skærpede indsats Som nævnt i indledningen sikrer den skærpede indsats systematisk og insisterende opfølgning på alvorligt bekymrende henvendelser vedrørende børn og unge, der begår gentagen eller alvorlig kriminalitet. De opgaver, der er i forbindelse med den skærpede indsats, varetages i samarbejde mellem Dommervagtsprojektet og Døgnvagten. Opgaverne er beskrevet i Direktionens konklusion og anbefaling til borgmesteren på baggrund af intern undersøgelse i forbindelse med overfaldet på Amager d. 5 SSP sekretariatet, Københavns Kommune 2011: Afrapportering af urolige områder i København, 3. kvartal 2011 ( ). 7e2e6ad308f1/aa8bf0c9-1b1e-4f7c-961b-b8c32b aspx 8

10 19. marts 2008, jf. beslutning truffet i SUD (131/2008). 6 I disse dokumenter betegnes Døgnvagten ved sit tidligere navn Den Sociale Døgnvagt. Opgaverne i forbindelse med skærpet indsats er som følger: Øjeblikkelig indføre en kontrol af, at der følges op på indberetninger fra Den Sociale Døgnvagt til socialcentrene om alvorlig kriminalitet. Den Sociale Døgnvagt er med ved politiets afhøringer af unge under 18 år om kriminalitet. Døgnvagtens skriftlige beskrivelse af afhøringen om det kriminelle forhold sendes til det relevante socialcenter, som tager sig af det videre forløb. Fremover beder Døgnvagten socialcenteret om en tilbagemelding på, hvordan der reageres i forhold til sager om alvorlig eller gentagen kriminalitet indenfor en frist af 3 dage, og følger op indtil der er reageret adækvat. Døgnvagten tilbyder samtidig socialcenteret hjælp med udformning af en foreløbig handleplan, som skal foreligge senest efter 7 dage. En særlig kyndig socialrådgiver fra Døgnvagten rykker øjeblikkelig ud og giver socialcenteret den nødvendige hjælp til arbejdet. Et Rejsehold hjælper socialcenteret med at etablere en insisterende, uafviselig kontakt til den unge og familien, som socialcenteret har vanskeligt ved at komme i kontakt med. Den Sociale Døgnvagt sammensætter fra gang til gang et hold af eksperter fra de relevante institutioner, som rykker ud til lokal-området og etablerer en insisterende, uafviselig kontakt med den unge og familien, som gør det muligt at lave en langsigtet handleplan. Rejseholdet kan rykke ud indenfor 24 timer. 7 På baggrund af ovenstående har Døgnvagten og Dommervagtsprojektet følgende procedurer: Dommervagtsprojektet foretager i samarbejde med Døgnvagtens medarbejdere en konkret vurdering af den enkelte unges kriminelle handlings alvorlighedsgrad og/eller gentagelse af kriminelle handlinger. Herefter tager Døgnvagtens medarbejdere kontakt til den unges sagsbehandler og der tilbydes råd og vejledning evt. i form af et netværksmøde. Herudover bedes børnefamilieenheden om, inden for 3 arbejdsdage, at give Døgnvagten en tilbagemelding på, hvorledes de følger op over for den unge og hans/hendes forældre samt resultatet heraf. Endelig bedes børnefamilieenheden om evt. at sende en foreløbig handleplan til Døgnvagten, så snart den foreligger. Modtager Døgnvagten ikke en tilbagemelding fra børnefamilieenheden, sender Døgnvagtens medarbejdere en rykkermail. Den skærpede indsats fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK De enkelte børnefamilieenheder i BFCK oplever at have et meget forskelligt antal unge, der bliver inkluderet i skærpet indsats. Dette kan, som ved det varierende antal unge, der fremstilles i 6 Socialudvalget, Københavns Kommune 2008: (131/2008) Beslutningsprotokol fra ordinært møde onsdag den 9. april % /558A3BC242122FB0C E42C4.htm 7 Socialforvaltningen Københavns Kommune 2008: Direktionens konklusion og anbefaling til borgmesteren på baggrund af intern undersøgelse i forbindelse med overfaldet på Amager d. 19. marts % /Dagsorden/ % /Notat%20fra%20direktionen.pdf 9

11 Dommervagten, skyldes de meget forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de forskellige bydele i København. For den skærpede indsats gælder, at der har været lille stigning i antallet af sager, fra 68 sager i 2010 til 73 sager i 2011, jf. Tabel 3. I Den årlige afrapportering for Dommervagtsprojektet 2010 formodedes, at faldet i antallet af sager i 2010 hang sammen med sammenlægningen af Døgnkontakten og Den Sociale Døgnvagt i sidste halvdel af Der var en forventning om, at tallet ville stige mere i 2011, når sammenlægningen af Døgnkontakten og Den Sociale Døgnvagt var endeligt gennemført. På trods af at procedurerne nu er gennemført, ses ikke en stigning i 2011, hvilket kunne tyde på, at der er andre årsager til det generelle fald eller stagnation. Et fald i antallet af unge, der inkluderes i den skærpede indsats, enten i det samlede antal eller fordelt på den enkelte børnefamilieenhed, kan muligvis skyldes de tidligere nævnte specifikke indsatser fra enkelte børnefamilieenheder i BFCK. Disse indsatser kan muligvis resultere i, at færre af de yngste unge laver alvorlig eller gentagen kriminalitet i en sådan grad, at de bliver omfattet af skærpet indsats. Andre forklaringer kunne være variationer i antallet af børn og unge i København eller det generelle fald i kriminalitet både på landsplan og i København. Som tidligere nævnt er tallene og variationerne af disse dog ofte meget små og der kan derfor ikke uden forbehold uddrages generelle tendenser. For oplysninger om fordelingen af sager på de enkelte børnefamilieenheder, se nedenstående tabel. Tabel 3. Antal unge i den skærpede indsats fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK: Skærpet indsats fordelt på 2008 børnefamilieenheder ( ) Nørrebro Brønshøj-Husum-Vanløse Brønshøj- Husum Vanløse Amager Remisevej Spaniensgade Valby Bispebjerg Vesterbro-Kgs. Enghave City-Østerbro City Østerbro 6 9 Handicapcenter København Sager i alt Modtaget tilbagemelding*) *) I 2008, 2009 og 2010 blev der ikke skelnet mellem kategorierne: Modtaget tilbagemelding og Udarbejdet foreløbig/endelig handleplan i KMD for den unge, hvorfor tilbagemeldingen angives som næsten 100 % disse 3 år. Der ses stigninger i antallet af unge i skærpet indsats på Nørrebro, Brønshøj-Husum-Vanløse, Vesterbro-Kgs. Enghave og City-Østerbro. Bispebjerg har oplevet et fald i antallet af unge i skærpet indsats. Der findes ikke umiddelbart dokumenterede forklaringer, til disse ændringer i 10

12 antallet af unge i skærpet indsats, andet end de mulige forklaringer nævnt i indledningen af dette afsnit. For uddybende oplysninger omkring de forskellige bydele henvises også her til Fælles afrapportering af urolige områder i København, som udarbejdes i et samarbejde mellem Socialforvaltningen, Børneog Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under Sikker Byinitiativet. 8 Som tidligere nævnt, beder Døgnvagten, når en ung inkluderes i skærpet indsats, den unges sagsbehandler om en adækvat tilbagemelding på sagsforløbet med den unge. I 2011 nåede den skærpede indsats op på tilbagemeldinger i 59 ud af 73 sager, hvilket betyder, at der var en tilbagemeldingsprocent på 81 %. I 2012 vil der fra Døgnvagtens side være fokus på at få tilbagemeldingsprocenten højere, i sammenligning med 2011, samt nedsætte responstiden fra børnefamilieenhedernes side. Dette fokus vil udmøntes i, at den socialfaglige koordinator fra Dommervagtsprojektet fortsat på sine undervisningsdage i børnefamilieenhederne vil øge opmærksomheden på præmisserne for skærpet indsats. Den socialfaglige koordinator fra Dommervagtsprojektet vil på undervisningsdagene også medbringe en opgørelse over de børn og unge, i den pågældende børnefamilieenhed, der er inkluderet i skærpet indsats, men hvor Døgnvagten endnu ikke har modtaget en note/foreløbig handleplan. Den nedenstående tabel viser, i hvor høj grad Døgnvagten i 2011 modtog noter/foreløbig handleplan indenfor den angivne tidsfrist på 3 dage. Dommervagtsprojektet vil i 2012 fortsat have fokus på opfyldelsen af den politiske beslutning, i forhold til tidsfristen for tilbagemeldinger til Døgnvagten. Tabel 4. Tidsperspektiv på note/foreløbig handleplan modtaget hos Døgnvagten i 2011 for børn og unge, der er inkluderet i skærpet indsats: Hvornår blev note/foreløbig handleplan modtaget hos Døgnvagten, efter et barn eller en ung blev Antal noter Noter i procent inkluderet i skærpet indsats i 2011: Indenfor 3 dage % Senere end 3 dage % Note ikke sendt til Døgnvagten % Samlet antal børn og unge inkluderet i skærpet indsats % 8 SSP sekretariatet, Københavns Kommune(2011): Afrapportering af urolige områder i København, 3. kvartal 2011 ( ): 7e2e6ad308f1/aa8bf0c9-1b1e-4f7c-961b-b8c32b aspx 11

13 NYE TILTAG I DOMMERVAGTSPROJEKTET FRA 2011 Med en fornyet bevilling for 2010 til 2013, der blev godkendt i SUD d. 2. december 2009, jf. politisk beslutning ( ), har Dommervagtsprojektet sat fokus på tre nye områder: Udvikling af metoder og procedurer, som sikrer, at relationen til den unge bevares, når en sag overleveres fra Døgnvagten til sagsbehandler i børnefamilieenheden samt udbygning af den konkrete støtte fra Døgnvagten til sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne. Intensiveret kommunikation med forsvarsadvokater, politiadvokatur og dommere samt dialog med en række unge med tidligere eller nuværende kriminel adfærd for at afsøge mulighederne for at afkorte de unges ophold i varetægtssurrogat. Kortlægning og analyse af brugen af psykologiske undersøgelser som grundlag for en tilrettelæggelse af det systematiske sociale behandlingsarbejde, som sikrer, at der handles på resultatet af de psykologiske undersøgelser. Handleplanen for de konkrete tiltag samt Dommervagtsprojektets projektskabelon kan rekvireres ved henvendelse til Dommervagtsprojektet. Socialudvalgets godkendelse af indsatsområderne kan ses her. Nedenfor har vi beskrevet de aktuelle indsatser, som Dommervagtsprojektet i 2011 har iværksat til udmøntningen af de tre punkter. Disse indsatser fortsætter i 2012, hvis ikke andet er nævnt. Netværksmøder Forummøder er blevet til netværksmøder I 2010 gentænkte Dommervagtsprojektet forummødernes koncept som reaktion på en nedgang i antallet af tilmeldinger. Der blev i 2009 afholdt 7 forummøder, i 2010 faldt antallet til 3 forummøder. De færre tilmeldinger lod til dels at skyldes tidspres hos sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne, dels manglende fleksibilitet i forhold til planlægningen af mødet og dels at udbyttet af møderne ikke var veldefineret. Den nye form kaldet Netværksmøder har samme målgruppe som tidligere: sagsbehandlere, der har sager med unge, der bliver fremstillet i Dommervagten eller unge, der af Døgnvagten er vurderet til at blive inkluderet i skærpet indsats. Form på og indhold af netværksmøderne Netværksmødernes form og indhold tilrettelægges alt efter behov. Til netværksmøderne bruges metoden Signs of Safety. Referatet skrives direkte til mødet og afleveres derefter til sagsbehandler. Mødet har til formål, at der kommer konkrete bud på alternativer til varetægtsfængsling samt at der bliver skabt basis for arbejdet med den foreløbige handleplan og den endelige handleplan. Mødet kan foregå i børnefamilieenheden, på den sikrede institution, hos Døgnvagten eller et andet sted afhængig af, hvor det synes mest hensigtsmæssigt i den enkelte sag. Når en ung er blevet fremstillet i Dommervagten eller vurderet til at blive inkluderet i skærpet indsats, tager en medarbejder fra Dommervagtsprojektet eller fra Døgnvagten kontakt til den unges sagsbehandler og tilbyder et netværksmøde. Her forklares det, hvordan netværksmøderne foregår og at deres formål er at støtte sagsbehandler i forhold til udarbejdelse af handleplanen. 12

14 Der lægges i den forbindelse vægt på, at det er sagsbehandler, der peger på, hvem der skal deltage i netværksmødet, hvor mødet skal foregå og hvilke fokusområder, mødedeltagerne skal have forberedt sig på, når de møder op til netværksmødet. Sagsbehandler tilbydes, at Døgnvagten tager ansvar for planlægning, kontakt til netværksmødedeltagerne og koordinering af mødet. Tidspunktet for mødet planlægges ud fra sagsbehandlers ønske. Afholdte netværksmøder i 2011 Der har i 2011 været afholdt 3 netværksmøder, samme antal som i De netværksmøder, der har været afholdt i 2011, har været inspirerende samt givtige og sagsbehandlerne har givet positive tilbagemeldinger. Specielt i forhold til skærpet indsats vil Dommervagtsprojektet være opmærksom på at få afholdt yderligere netværksmøder. Besøgene og den løbende kontakt, mellem en medarbejder fra Dommervagtsprojektet og sagsbehandlerne i de enkelte børnefamilieenheder i BFCK, der er beskrevet i næste afsnit, vil forhåbentlig resultere i en stigning i antallet af afholdte netværksmøder. Besøg hos børnefamilieenhederne i BFCK En medarbejder fra Dommervagtsprojektet besøger Københavns Kommunes 8 børnefamilieenheder samt Handicapcentrets børnefamilieenhed på skift forår og efterår samt ved pludseligt opstået behov. Ved disse besøg yder en medarbejder fra Dommervagtsprojektet bl.a. konsulentbistand, undervisning og socialfaglig sparring. Formål med besøgene Formålet med besøgene er at følge op på særligt bekymrende sager om unge, der har begået kriminalitet, i tilknytning til enten Dommervagtsprojektet eller den skærpede indsats og assistere sagsbehandlerne i det omfang, de måtte ønske det. Det vil sige, at hver børnefamilieenhed har mulighed for at drøfte udvalgte, problematiske sager om kriminalitetstruede unge. Hermed får sagsbehandlere og ledere i børnefamilieenhederne i BFCK mulighed for at trække på den ekspertise, der ligger i Dommervagtsprojektet. De løbende besøg sikrer ligeledes, at der bliver sat ansigt på Dommervagtsprojektet, hvilket skaber grundlag for en løbende kontakt mellem sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne i BFCK og medarbejderne i Dommervagtsprojektet. Endvidere benytter medarbejderen fra Dommervagtsprojektet ved besøget muligheden for at indhente oplysninger om den enkelte unges retslige forløb samt viden om, hvilke domme de unge har fået. Opsamlingen af viden, om de unge og de domme de evt. har fået, sikrer, at der i Dommervagtsprojektet er en opdateret viden om retspraksis og -udvikling i forhold til unge københavnere. På baggrund af denne viden kvalificeres Dommervagtsprojektet til bedre at kunne udvikle sagsbehandlingen i børnefamilieenhederne i BFCK. Indhold af besøgene Inden besøget hos børnefamilieenheden aftales indholdet for mødet med enhedens koordinator. En dagsorden kan eksempelvis se således ud: 1. Orientering om skærpet indsats og Dommervagtsprojektet samt eventuelle spørgsmål. 2. Spørgsmål fra sidst i forhold til kriminelle unge. 13

15 3. Sidste nyt fra retsrepræsentationen. 4. Mulighed for specifik rådgivning og vejledning i forhold til de enkelte sager. 5. Domme. Besøg i 2011 I 2011 har en medarbejder fra Dommervagtsprojektet besøgt børnefamilieenhederne i BFCK i alt 17 gange. 2 børnefamilieenheder har enten ikke ønsket besøg i 2011 eller det har af praktiske grunde ikke været muligt at gennemføre et besøg i De resterende børnefamilieenheder har haft mellem 2 og 3 besøg i På de enkelte møder har deltaget mellem 5 og 12 medarbejdere og ledere. Generelt vurderes indsatsen at være en succes. Børnefamilieenhederne har taget positivt imod besøgene og efterfølgende givet positive tilbagemeldinger med ønsker om opfølgning og yderligere møder. Møderne har overordnet resulteret i en opsøgende, kontinuerlig kontakt fra sagsbehandlernes side, hvor sagsbehandlerne har benyttet sig af den ekspertise, der ligger i Dommervagtsprojektet. Tabel 5. Antal besøg i de enkelte børnefamilieenheder i BFCK i 2011: Besøg fordelt på børnefamilieenheder i BFCK 2011 Nørrebro 2 Brønshøj-Husum- Vanløse 2 Amager Remisevej 2 Amager Spaniensgade 3 Valby 0 Bispebjerg 3 Vesterbro-Kgs. Enghave 0 City-Østerbro 2 Handicapcenter København 3 Besøg i alt 17 Forskellen, i antallet af besøg i de enkelte børnefamilieenheder i BFCK, afspejler, at de har forskellige behov for faglig sparring med en medarbejder fra Dommervagtsprojektet. Disse forskellige behov for faglig sparring skyldes forskellige faktorer: Dels at der er forskel på, hvor mange unge, fra de respektive børnefamilieenheder i BFCK, der fremstilles i Dommervagten eller er i skærpet indsats. Dels at der er flere af børnefamilieenhederne, der oplever et svingende antal unge, der fremstilles i Dommervagten og/eller unge i skærpet indsats, fra år til år. Og dels at børnefamilieenhederne organisatorisk er opbygget på forskellig vis. Handicapcenter København skiller sig ud fra de resterende børnefamilieenheder, da enheden, grundet nye kriterier for visitering til handicap, ikke længere har samme behov for besøg fra Dommervagtsprojektet. Derfor er det blevet aftalt, at Handicapcentret kontakter Dommervagtsprojektet ad hoc ved behov for besøg. 14

16 VISO-sager I 2011 er Dommervagtsprojektet blevet VISO-leverandør i Socialstyrelsens KRIM-projekt. Indsatsområderne i KRIM-projektet relaterer sig til: 1. Rådgivning i konkrete sager, hvor en indsats kan forebygge kriminalitet eller bringe den unge ud af kriminalitet. 2. Rådgivning om indsatser, der skal forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt. 3. Støtte til kommunerne, når de skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet. Dommervagtsprojektet tilbyder andre kommuner rådgivning både i enkeltsager, mere generelt på det kriminalitetsforebyggende område og over længere forløb. Dommervagtsprojektet har i 2011 haft tre VISO-opgaver i hhv. Køge Kommune, Thisted Kommune og Sønderborg Kommune. De to af opgaverne omhandlede rådgivning i forhold til enkeltsager, hvor en indsats kan forebygge kriminalitet eller bringe den unge ud af kriminalitet. I den sidste VISO-opgave var der tale om støtte til kommunerne, når de skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet, med fokus på foreløbige handleplaner 57c. Den ene af de 3 opgaver fortsætter i Forsøgsprojekt med forsvarsadvokater I slutningen af 2011 indgik Døgnvagten et samarbejde med Foreningen af Beskikkede Advokater i København. Formålet med dette samarbejde er, at flere unge mellem 15 og 17 år skal have mulighed for at modtage den fornødne vejledning af en forsvarsadvokat, når de afhøres af politiet som sigtet eller med en sigtets rettigheder. Samarbejdet kørte som et forsøgsprojekt i perioden fra 1. januar til 31. marts Herefter blev forsøgsprojektet evalueret af Døgnvagten og Foreningen af Beskikkede Advokater i København. Forsøget med forsvarsadvokater fortsætter, i en lettere ændret form, i perioden 25. maj til 15. november I forsøgsperioden skal retsrepræsentanterne tage kontakt til den vagthavende forsvarsadvokat, inden afhøring påbegyndes således, at advokaten kan være forberedt på et eventuelt opkald fra den unge. Den unge skal ved afhøringen tilbydes muligheden for et gratis opkald til en advokat for at få råd og vejledning. Kategorisering af unge, der har begået kriminalitet På baggrund af et møde med MR Børn i august 2010 har Dommervagtsprojektet gennemgået 25 af socialforvaltningens sager om unge, hvoraf størstedelen havde mellem 4 og 6 kriminelle forhold bag sig. På baggrund af de gennemgåede sager har Dommervagtsprojektet defineret og beskrevet 3 kategorier, der overordnet beskriver unge, der har begået kriminalitet. Kategorierne kan anvendes i dialogen mellem forvaltningen og anklagemyndigheden samt til inspiration for sagsbehandlere. Kategoriseringen skal desuden vise nogle af de mange muligheder, som de sociale myndigheder kan anvende som alternativ til en varetægtsfængsling på en sikret institution og herigennem skabe mulighed for at afkorte de gennemsnitlige varetægtsperioder. 15

17 Kategoriseringen skal ikke ses som et færdigt program, som alle unge kan passes ind i, men som et redskab til sagsbehandler i arbejdet med de kriminalitetstruede unge samt som et delelement i et evt. argumentationsgrundlag for forvaltningen i kontakten til retssystemet. Kategorierne er som følger: Kategori 1 unge med erkendt forbrug af rusmidler, Kategori 2 unge, der er psykisk påfaldende og Kategori 3 unge med aktiv skolegang. Arbejdet med kategoriseringer blev afsluttet i april For yderligere information om kategorisering af unge, der har begået kriminalitet, kan Dommervagtsprojektet kontaktes. Ungesamråd Den 25. januar 2012 blev det endeligt vedtaget i SUD, at Københavns Kommune skal etablere et Ungesamråd. Ungesamrådet skal være koordinerende instans for et samarbejde mellem anklagemyndighed, Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder i enkeltsager, hvor unge under 18 år sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet og fremstilles i Dommervagten. I februar 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Døgnvagten, Dommervagtsprojektet og Børnefamiliecenter København. Klaus Scheibye er, som leder af Døgnvagten og Dommervagtsprojektet, formand for arbejdsgruppen. Til Ungesamrådet er d.1. april 2012 ansat en Ungesamrådskoordinator. Arbejdsgruppen indkaldte relevante parter (anklagemyndighed, Kriminalforsorgen, SSP etc.) til møde i Det første ungesamrådsmøde blev afholdt d. 25. juni Kortlægning af psykologundersøgelser I 2011 færdiggjorde Dommervagtsprojektet rapporten: Kriminalitet og psykosociale faktorer - en kortlægning af psykologundersøgelser blandt varetægtsfængslede københavnerunge mellem 14 og 17 år. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Dommervagtsprojektet og vil være at finde på Døgnvagtens hjemmeside i løbet af Kortlægningen bygger på en politisk beslutning, der blev truffet af Socialudvalget i Rapporten er udarbejdet på baggrund af et ønske om, at det systematiske sociale behandlingsarbejde tilrettelægges i en grad, så der handles på resultatet af de psykologiske undersøgelser. Herudover skal kortlægningen bruges til at synliggøre de områder, der evt. kan lettes i sagsbehandlers arbejde. Rapporten er baseret på dataindsamling ved indhentning af information om de unge københavnere, der har været fremstillet i Dommervagten i perioden 1. januar 2010 til 31. december Rapportens konklusioner tegner et billede af, at langt størstedelen af de unge, vi møder i Dommervagten, er berørt af mange af de risikofaktorer såvel psykiske vanskeligheder som psykosociale faktorer der kan være med til at øge risikoen for at begå kriminalitet. Rapporten konkluderer endvidere, at de unge i kortlægningen, ved sammenligning med andre forskningsprojekter, ikke udredes i samme omfang som landsgennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at der er observeret en stigning i antallet af unge, der gennemgår et forløb med bistand fra enten psykolog eller psykiater i perioden fra 2010 til Dette kan skyldes, at det i juli Socialudvalget, Københavns Kommune 2008: ( ) Etablering af psykologisk specialenhed målrettet kriminelle børn og unge ( ). Indstilling og Beslutning % / PDF 16

18 blev besluttet, at de unge, der endnu ikke har gennemgået en psykiatrisk udredning, skal tilbydes en screening på de sikrede afdelinger. 10 I Tabel 6 ses, at over halvdelen af de unge har haft kontakt til PPR. Lidt over en tredjedel er blevet udredt af en psykolog. Ca. hver femte ung i kortlægningen har haft kontakt til det psykiatriske system og er blevet udredt herigennem. Tabel 6. Unge københavnere fremstillet i Dommervagten og deres kontakt til PPR samt hhv. psykologiske og psykiatriske udredninger: Unge københavnere ml. 14 og 17 år i grundlovsforhør 2010 og 2011 Heraf psykologisk udredt 31 % Heraf psykiatrisk udredt 19 % Heraf kontakt til PPR 56 % Opmærksomhedspunkter der kan sikre den unge får den relevante støtte Der er flere opmærksomhedspunkter, der kan sikre, at de unge får den hjælp, de har brug for: Gråzoner mellem forskellige instanser: det er vigtigt at sikre, at de unge ikke ender i en gråzone mellem instanser, der henviser til hinanden i ring. For eksempel ved at børnefamilieenheden henviser til psykiatriske behandlingssteder. Psykiatriske behandlingssteder afviser den unge og henviser til børnefamilieenheden. Dette resulterer til tider i, at den unge og/eller familien giver op eller ombestemmer sig. Ventetid: der er risiko for, at ventetiden, ved både psykologiske tests og psykiatriske udredninger, kan betyde, at nogle unge og deres familier alligevel ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Ydermere kan det være svært for sagsbehandleren at få gennemført undersøgelsen/udredningen i et tidsperspektiv, der er anvendelig i forhold til en evt. varetægtsfængsling. Relevant opfølgning: Det er vigtigt at følge relevant op på tegn for psykiske lidelser og diagnoser i de unges handleplaner. På denne måde kan de unges kriminalitetstruede adfærd muligvis afhjælpes. Tidssvarende undersøgelser: Det er vigtigt at være opmærksom på, at de undersøgelser og udredninger, som er med til at danne grundlag for valg af foranstaltninger, altid er tidssvarende. Som en hjælp til sagsbehandlers daglige arbejde har Dommervagtsprojektet, på baggrund af denne kortlægning, udformet en pjece med relevante kontaktinformationer samt en pjece med opmærksomhedspunkter vedrørende psykiske vanskeligheder, der kan lette sagsbehandlernes 10 Socialministeriet: Serviceloven 57c, stk. 4. Jf. endvidere Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

19 arbejde med de unge, der begår grov kriminalitet. Pjecerne vil være tilgængelige på Døgnvagtens hjemmeside samt blive sendt ud på mail til sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne i BFCK i løbet af NYE TILTAG I DOMMERVAGTSPROJEKTET FRA 2012 De tiltag, der er påbegyndt i 2011 fortsætter i 2012, nogle dog i en lettere ændret form. Derudover vil følgende tiltag blive iværksat i løbet af 2012: Øget opmærksomhed på afholdelse af netværksmøder i forbindelse med skærpet indsats. Pjecen Børn og unge med psykiske vanskeligheder - en vejledning til sagsbehandlere i Københavns Kommune vil være tilgængelig på Døgnvagtens hjemmeside samt blive sendt ud på mail til sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne i BFCK i løbet af Ungesamrådet er blevet etableret i Til Ungesamrådet er d. 1. april 2012 ansat en Ungesamrådskoordinator. Arbejdsgruppen indkaldte relevante parter (anklagemyndighed, Kriminalforsorgen, SSP etc.) til møde i Det første ungesamrådsmøde blev afholdt d. 25. juni Dommervagtsprojektet vil i løbet af 2012 udgive en rapport, baseret på en pilotundersøgelse, hvor interviews med 5 unge skal klarlægge mulige alternativer til varetægtsfængsling. Forsøget med forsvarsadvokater fortsætter, i en lettere ændret form, i perioden 25. maj til 15. november Der vil i denne nye forsøgsperiode være fokus på inddragelse af de unges forældre. Desuden vil der blive indført bagatelgrænser ved sigtelser således, at det gratis telefonopkald kun tilbydes i tilfælde af alvorlig kriminalitet såsom vold, røveri og lignende samt ved sigtelser om hærværk med betydeligt erstatningsansvar til følge. Vi har netop revideret Dommervagtsprojektets handleplan med nye og afsluttede opgaver, og det vil således hele tiden være muligt at følge med i, hvad Dommervagtsprojektet arbejder med i henhold til de af Socialudvalget godkendte retningslinjer. For yderligere oplysninger er I altid velkomne til at kontakte os på tlf.: Med venlig hilsen Dommervagtsprojektet v/ Klaus Scheibye, Mette Clausen, Bettina L. Andersen og Maria Pârja 18

20 REFERENCER Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 2010: Dansk kvalitetsmodel på det sociale område - Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner. Landsrapport Danmarks Statistik 2010: Kriminalitet 2010, København. Laustsen, Mette m. fl. 2012: Forebyggende foranstaltninger år delrapport 5, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Socialforvaltningen Københavns Kommune 2008: Direktionens konklusion og anbefaling til borgmesteren på baggrund af intern undersøgelse i forbindelse med overfaldet på Amager d. 19. marts % /Notat%20fra%20direktionen.pdf Socialministeriet: Serviceloven 57c, stk. 4. Jf. endvidere Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet 33. Socialudvalget, Københavns Kommune 2008: (131/2008) Beslutningsprotokol fra ordinært møde onsdag den 9. april % /558A3BC242122FB0C E42C4.htm Socialudvalget, Københavns Kommune 2008: ( ) Etablering af psykologisk specialenhed målrettet kriminelle børn og unge ( ). Indstilling og Beslutning % / PDF SSP sekretariatet, Københavns Kommune 2011: Afrapportering af urolige områder i København, 3. kvartal 2011 ( ) /d25746e4-88a9-4e89-b03c-7e2e6ad308f1/aa8bf0c9-1b1e-4f7c-961bb8c32b aspx 19