Kriminalitet og psykosociale faktorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitet og psykosociale faktorer"

Transkript

1 Kriminalitet og psykosociale faktorer - EN KORTLÆGNING AF PSYKOLOGUNDERSØGELSER BLANDT VARETÆGTSFÆNGSLEDE KØBENHAVNERUNGE MELLEM 14 OG 17 ÅR Udarbejdet af Dommervagtsprojektet marts 2012

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 Baggrund... 3 Arbejdsprocessen... 4 METODE... 6 Datagrundlag... 6 Fejlkilder... 8 KORTLÆGNINGENS RESULTATER Kortlægningens overordnede resultater Anden forskning Fordeling på køn Aldersspredning Grundlag for varetægtsfængsling Motivation for kriminalitet Misbrug og kriminalitet Skolegang og kriminalitet Etnicitet Familieforhold Misbrug og vold i hjemmet Psykiske problemer i hjemmet hos forældre eller søskende Boligforhold og økonomi Foranstaltninger før varetægtsfængslingen Særlige hændelser, der kan være medvirkende til at den unge ændrer adfærd PSYKOLOGISKE OG PSYKIATRISKE UNDERSØGELSER Samlede resultater for psykologiske og psykiatriske undersøgelser Hvornår finder kontakten sted? Hvordan etableres kontakten? Hvilke diagnoser er dominerende? Hvorfor bliver de unge ikke undersøgt? Opfølgning i handleplaner OPSUMMERING LITTERATURLISTE BILAG 1: RISIKOFAKTORER FOR SENERE KRIMINALITET BLANDT BØRN OG UNGE BILAG 2: LOVPLIGTIG SCREENING PÅ DE SIKREDE AFDELINGER

3 INDLEDNING Nedenstående er en kortlægning af brugen af psykologiske undersøgelser blandt kriminelle københavnerunge, der har været fremstillet i grundlovsforhør i perioden fra til Kortlægningen er gennemført af Dommervagtsprojektet. Dommervagtsprojektet har eksisteret siden 2005 og er et projekt, der er rettet mod de unge københavnere under 18 år, der fremstilles i grundlovsforhør. Dommervagtsprojektets formål er at mindske de unges tilbagefald til kriminalitet i form af kontinuerlige forløb for de unge i et styrket samarbejde med de unges sagsbehandlere, øget kontinuitet i de unges forløb under varetægtsfængsling samt intensiveret samarbejde med retssystem og anklagemyndighed. Kortlægningen er baseret på et datagrundlag, der er udvundet af Dommervagtsprojektets registreringer. Det vil sige, at kortlægningen er en københavnerundersøgelse vedrørende københavnske unge under 18 år, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør og dermed er blevet registreret i Dommervagtsprojektet. Kortlægningen tager ikke stilling til evt. forskelle på bydele. Baggrund Kortlægningen bygger på en politisk beslutning, der blev truffet af Socialudvalget i I denne indstilling skulle Socialudvalget tage stilling til, om Københavns Kommune skulle etablere en psykologisk specialenhed målrettet kriminelle børn og unge (sagsnr ). I henhold til denne indstilling vurderede Socialforvaltningen, at Socialforvaltningen grundlæggende har kompetencer til at foretage de fleste psykologiske undersøgelser, der måtte være behov for. I særlige tilfælde, hvor der med fordel kan trækkes på specielle kompetencer i forhold til undersøgelser af eksempelvis meget kriminelle unge, er lokalforvaltningen bekendt med og bevidst om muligheden for at købe undersøgelser af eksterne leverandører med særlig ekspertise på området. 1 Det fulgte af denne indstilling, at Dommervagtsprojektet systematisk skulle følge op på, hvor mange børn og unge, der har fået udarbejdet en psykologisk undersøgelse, og hvor mange børn og unge, der ikke har fået foretaget en undersøgelse, fordi barnet/den unge selv har valgt det fra. Dette skal 1 Indstilling til Socialudvalget: Etablering af psykologisk specialenhed målrettet kriminelle børn og unge ( ) 3

4 ske for at sikre fokus på anvendelsen af psykologiske udredninger overfor de unge, der begår grov kriminalitet og herefter fremstilles i grundlovsforhør. Formålet med en sådan registrering er at styrke tilrettelæggelsen af det systematiske sociale behandlingsarbejde. På denne baggrund har Dommervagtsprojektet siden 2008 ført systematiske registreringer af brugen af psykologiske undersøgelser blandt unge varetægtsfængslede københavnere under 18 år. Siden er der blevet ført uddybende registreringer, og det er disse registreringer, som denne kortlægning er baseret på. De overordnede perspektiver, som vi har ønsket at klarlægge, er Socialforvaltningens rolle i forhold til, hvad der sker med de unge, der tidligere har fået stillet en psykiatrisk diagnose, og hvad sker der med de unge, der har brug for at blive udredt samt om Socialforvaltningen opdager de unge med psykiske vanskeligheder. Arbejdsprocessen Som dataindsamlingen skred frem blev vi stadigt klogere på hvilke faktorer, det var relevant at fokusere på. Ikke kun evt. symptomer på psykiske vanskeligheder, men også andre sociale faktorer må nødvendigvis inddrages, hvis vi skal give et retvisende og nuanceret billede af de unge og deres forløb i det sociale system. Kortlægningen er derfor i højere grad end først forventet blevet til en kortlægning af de psykosociale faktorer hos de unge, hvorigennem vi vil vise, hvordan og hvor ofte de unge udredes psykologisk. Undervejs i vores kortlægning blev det endvidere indført ved lov, at alle unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger skal tilbydes psykiatrisk screening, hvis de ikke i forvejen er blevet psykiatrisk udredt 2. Dette skete som et led i den daværende regerings styrkede indsats mod ungdomskriminalitet, som blev udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet 3. Formålet med dette er en hurtigere og mere effektiv indsats over for unge med psykiatriske problemer. Erfaringer fra forskellige forsøgsprojekter viser, at mange unge med kriminalitetsproblemer har psykiske sygdomme. Derfor gennemføres der fremover screeninger af alle unge på sikrede institutioner og i Kriminalforsorgens institutioner med henblik på at afdække psykiatriske problemer hos de unge. Dermed sikres en hurtigere 2 Serviceloven 57c, stk. 4. Jf. endvidere Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009, Kyvsgaard m. fl og Justitsministeriet

5 og mere effektiv indsats med relevant behandling og dermed også forebyggelse af yderligere kriminalitet. Selve kortlægningen har vi udført ved at indsamle data via de unges journaler. I denne forbindelse var vi bl.a. været på besøg hos de forskellige børnefamilieenheder for at læse i de unges journaler. Her mødte vi stor samarbejdsvilje fra sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne, der velvilligt stillede sager og sig selv til rådighed for vores uddybende spørgsmål. Målet er nu, at vi på baggrund af nedenstående kortlægning udformer en vejledning til de sagsbehandlere, der arbejder med de kriminalitetstruede børn og unge, der skal kunne anvendes som et aktivt hjælperedskab til at foranstalte de rette indsatser for disse børn, unge og deres familier. Dommervagtsprojektet Ansvarlig for udarbejdelse: Stine Skipper Døgnvagten marts

6 METODE Undersøgelsen tager afsæt i en kvantitativ undersøgelse og er baseret på journaler og sagsakter vedrørende de unge københavnere, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør i perioden fra til I denne periode er i alt 235 unge københavnere blevet fremstillet i grundlovsforhør. Den kvantitative fremgangsmåde giver os mulighed for at kortlægge omfanget af bestemte handlemønstre i forvaltningen, der synes fremtrædende i det sociale arbejde med de unge, der har psykiske vanskeligheder, og som ender med at begå grov kriminalitet. Datagrundlag Det kvantitative datagrundlag er udformet i to dele. Den første del består af et datasæt med oplysninger indsamlet over de i alt 24 måneder på de københavnerunge, som Dommervagtsprojektet har registreret i forbindelse med et grundlovsforhør. Optegnelserne i denne del af kortlægningen er baseret på de elektroniske journaler i Københavns Kommunens journalføringsprogram. Denne del af kortlægningen dækker over i alt 235 sager. Bag dette tal er der enkelte gengangere, dvs. at enkelte unge er blevet fremstillet i dommervagten to eller flere gange i den periode, som kortlægningen løber over. Datagrundlagets anden del (benævnes herefter stikprøven ) består af et datasæt baseret på sagsakter. Denne del er indsamlet ved, at Dommervagtsprojektet sammen med en psykolog har besøgt de relevante børnefamilieenheder samt handicapcentrets børneområde. Denne del dækker over 24 sager (inklusiv i de 235 ovennævnte sager). Stikprøven består af en uddybende undersøgelse af sagsakter fra et tilfældigt udvalgt kvartal i undersøgelsesperioden. For at få et mere indgående indblik i de nuværende procedurer i sagsarbejdet har Dommervagtsprojektet sammen med en psykolog besøgt de børnefamilieenheder samt handicapcentrets børneområde, der i det udvalgte kvartal har haft sager med unge, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør 4. I denne forbindelse er den komplette sag på de relevante unge blevet gennemgået. Forskellen på dette i forhold til ovenstående datagrundlag er, at mange informationer ikke er til- 4 I Københavns Kommune bliver de unges sager behandlet ved én af de otte børnefamilieenheder, der organisatorisk ligger under Børnefamiliecenter København, afhængigt af tilhørsforhold på bydele eller ved Handicapcenter København. Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København udgør to af de i alt fire myndighedscentre i Københavns Kommune. 6

7 gængelige i de elektroniske journaler. Det kan f.eks. dreje sig om udtalelser fra skole, diverse tests, breve fra institutioner etc. I kortlægningen er der lagt vægt på følgende faktuelle oplysninger - Køn - Aldersspredning - Årsag til varetægtsfængsling - Misbrug - Etnicitet (etnisk danske, flygtninge, arbejdskraftefterkommere) - Skolegang - Evt. banderelation - Familieforhold (primært forældre psykiske vanskeligheder, sygdomme, skilsmisse, død etc.) - Evt. anbringelse uden for hjemmet - PPR - Psykologiske undersøgelser Tendenser Hvornår er undersøgelsen foretaget? - Psykiatriske udredninger Diagnoser Hvornår er udredningen foretaget? - Evt. modstand fra de unge/forældrene i forhold til gennemførelse af en psykologisk/psykiatrisk undersøgelse - Handlinger på psykologiske/psykiatriske undersøgelser fra Socialforvaltningens side? - Evt. tendenser på psykologiske/psykiatriske undersøgelser sammenholdt med etnicitet Med bistand fra psykologen var det i denne uddybende kortlægning muligt at anvende yderligere indikatorer som identificering af udslagsgivende begivenheder hos den unge eller familien, som kan have været medvirkende til at sætte den unge i en mere kriminalitetstruet position, gennemgang af tests og sammenhold af diagnoser og handleplaner. 7

8 Ovenstående punkter vil i afsnittet Kortlægningens resultater ikke blive gennemgået enkeltvis, men i stedet supplere hinanden under relevante, samlende overskrifter. Datagrundlagets to dele vil blive præsenteret sideløbende i næstfølgende afsnit, hvor resultaterne vil blive brugt til at understøtte hinanden i kortlægningens analyse og resultatfremlæggelse. 5 Fejlkilder Vores stikprøve dækker som nævnt 24 sager. Vi er opmærksomme på, at dette rent statistisk ikke kan siges at være valide data til at komme med generelle teser eller tendenser i bruges af psykologundersøgelser. Vi vælger dog at inddrage relevante observationer fra stikprøven alligevel, da det er vores opfattelse, at disse er med til at nuancere den overordnede kortlægning. Den overordnede kortlægning dækker som nævnt 235 sager, hvorfor denne må siges at være valid i et statistisk øjemed. Som tidligere nævnt blev det undervejs i vores kortlægning bestemt ved lov, at alle unge på sikrede eller særligt sikrede afdelinger skal tilbydes psykiatrisk screening. Det betyder, at vi i langt højere grad fik afklaring på, om den unge havde brug for en psykologisk/psykiatrisk udredning. For at gøre vores data for hele perioden sammenlignelige har vi dels været nødsaget til at opdele data, så disse screeninger ikke forstyrrer billedet af de sociale myndigheders handlemåder. Til gengæld har det gjort det muligt for os at se, om der evt. var tilfælde, hvor vi som sociale myndigheder langt tidligere burde have tilbudt barnet/den unge en psykologisk/psykiatrisk vurdering. Det skal bemærkes, at de elektroniske journaler udover en ren teknisk begrænsning i forhold til sagsbehandlers mulighed for at indføre samtlige akter bærer præg af, at nogle sagsbehandlere vælger at have mest muligt i den elektroniske version, mens andre vægter, at akterne skal ligge i den fysiske sag. Dette har været en udfordring i vores dataindsamling, særligt for den første del, der udelukkende er baseret på de elektroniske journaler, hvor vi til tider har haft svært ved at finde de relevante informationer. 5 Qua de to forskellige datasæt vil der løbende blive redegjort for, om resultaterne adskiller sig, og der vil være fokus på, om resultaterne er sammenlignelige på trods af forskellen på datagrundlaget. 8

9 Som en sidste fejlkilde skal det også nævnes, at det i flere journaler har været yderst vanskeligt at vurdere om den unge og familien har fået tilbud om en udredning, og dette ikke er noteret, eller om tilbuddet ikke er vurderet relevant og derfor ikke står nævnt i journalen. Dette kan give en vis mistolkning i vores resultater, men vi har naturligvis så vidt muligt forsøgt at redegøre for tvivlstilfælde, for ikke at lade dette gå ud over kortlægningens resultater. 9

10 KORTLÆGNINGENS RESULTATER Som nævnt dækker kortlægningen i alt 235 sager. For den uddybende del af kortlægning stikprøven gælder det, at den dækker over i alt 24 sager 6. Resultaterne vil løbende blive suppleret af forskningsresultater, der underbygger eller modsiger kortlægningens resultater. På denne måde vil vi løbende perspektivere vores forholdsvist smalle datagrundlag med resultater fra anden forskning på området. Kortlægningens overordnede resultater Overordnet viser kortlægningen os, at lidt over en tredjedel har været igennem en psykologisk udredning, mens ca. hver femte har haft kontakt til det psykiatriske system. Derudover har over halvdelen af de varetægtsfængslede unge københavnere haft kontakt til PPR. Det betyder, at de unge, vi har undersøgt, i mindre grad end landsgennemsnittet udredes. Kortlægningen viser os desuden, at vi skal være dygtige til at få fulgt op på eventuelle undersøgelser og udredninger, så disse altid er tidssvarende, da vi ellers risikerer at skulle handle ud fra et utilstrækkeligt grundlag. Vi skal være opmærksomme på psykiske lidelser i familierne, der sammen med en andre risikofaktorer kan være med til at gøre den unge kriminalitetstruet, ligesom vi skal være klar til at håndtere den frustration, det medfører, når en ung havner mellem to stole i behandlingssystemet, eller når ventetiden er lang. Dette og meget andet uddybes i nedenstående, hvor vi vil redegøre for, om vores kortlægning af brugen af psykologiske undersøgelser blandt unge varetægtsfængslede københavnere under 18 år giver et billede af, at de unge har psykiske problemer, om de sociale myndigheder opdager disse problemer og håndterer disse, samt hvilke andre faktorer, der tyder på at have en indvirkning på disse kriminalitetstruede unge. Anden forskning Der har i de seneste år været stor forskningsmæssig interesse for feltet omkring de kriminalitetstruede unge og psykiske lidelser. Af tendenser i tidligere forskning kan vi nævne, at der i godt halvdelen af de gennemgåede sager har været foretaget en psykologisk undersøgelse. Forskningen viser endvidere, at det ofte er socialforvaltningerne i landets kommuner, der er 6 For kortlægningens resultater gælder det, at vi i nogle tilfælde ikke regner med det fulde antal (hhv. 235 og 24), da vi kan mangle oplysninger i det enkelte tilfælde, hvorfor vi har valgt at udelade evt. tvivlstilfælde. 10

11 opdragsgivere til undersøgelserne af de unge. Af undersøgelser, der er direkte rettet mod de unges sagsakter, fortæller forskningen os, at det kun sjældent fremstod, hvad det konkret var, man var i tvivl om og ønskede undersøgt. Det var ofte også meget utydeligt i hvilket omfang, de psykologiske undersøgelser af de unge blev brugt i forvaltningerne. Det viste også, at der var manglende gensidig orientering og koordinering af indsatsen mellem de sociale myndigheder, de sikrede afdelinger og det psykiatriske behandlingssystem. Her konkluderes det blandt andet, at der tilsyneladende er en stor viden om de unge, som ikke bruges relevant af sagsbehandler eller andre behandlere 7. Et af de mest omfangsrige forskningsprojekter blev gennemført som et tre-årigt projekt med fokus på anvendelsen af sikrede afdelinger. Det overordnede formål med projektet var at afdække effekten af unges ophold på en sikret institution. Undersøgelsen viste blandt andet, at mange unge i undersøgelsens målgruppe var beskrevet som med psykiske og/eller adfærdsmæssige problemer. Sammenfattende fortæller rapporten, at: Det statistiske datamateriale suppleret med udtalelser fra de unge dokumenterer, at en meget stor del af de unge, som opholder sig på de sikrede afdelinger, har massive psykiske problemer. Mere end hver fjerde er at finde i Psykiatriregistret i en meget ung alder, og derudover er også mange af de øvrige blandt andet i de sociale akter beskrevet med alvorlige personlige og adfærdsmæssige problemstillinger. (Hansen & Zobbe 2006:130) Fordeling på køn Kønsfordelingen viser os, at ni ud af ti unge, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør i perioden, er drenge. Denne fordeling er ikke atypisk, dog viser den os, at der i forhold til tidligere år er en mindre stigning i andelen af piger blandt de varetægtsfængslede unge 8. Tabel 1. Antal unge fremstillet i grundlovsforhør fordelt på køn: Kortlægning Stikprøve Dreng 91,5 % 95,8 % Pige 8,5 % 4,2 % 7 Jf. f.eks. Gosden 2004 og Hansen & Zobbe Se evt. Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2010 (klik her) for uddybning heraf. 11

12 Den stigende andel af piger blandt de varetægtsfængslede er på linje med de landsdækkende registreringer (mellem 4 og 4,5 %). Hvor drengenes andel af alle strafferetlige fældende afgørelser de seneste år har været faldende, har der været en stigende tendens blandt pigerne. Et nyere fænomen i denne forbindelse er de såkaldte pigebander, der består af mere eller mindre sammentømrede grupper af piger, der optræder med voldelig adfærd primært overfor andre piger. Kriminalitetsstatistikken viser, at antallet af kvinder med fældende afgørelser for voldsforbrydelser har været stigende gennem en årrække og er mere end fordoblet siden Det er primært antallet af unge kvinder mellem 15 og 19 år, der er steget fra 95 fældende afgørelser for vold i 2000 til 314 i For denne aldersgruppe er der altså tale om mere end en tredobling af de fældende voldsafgørelser. Flere undersøgelser viser, at det er vanskeligt at sige, hvorfor disse piger udviser voldelig adfærd, og at der er mange forskellige risikofaktorer på spil. Det er langt fra alle pigerne, der kommer fra udsatte hjem 10. Generelt kan vi i kortlægningen se, at pigerne umiddelbart fremtræder som væsentligt dårligere end drengene. De piger, vi er stødt på i kortlægningen, er kendetegnet ved at have udadreagerende adfærd, periodevis selvmordstruede, har ADHD-tendenser eller diagnoser, selvskadende adfærd, psykoser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsproblemer, lav IQ og opfatter verden som sort/hvid og reagerer derefter. Her skal det bemærkes, at der i pigernes journaler er taget stilling til psykologisk eller psykiatrisk screening eller undersøgelse, og at vi her kan se, at alle undtagen én, der er ny i det sociale system, har været tilknyttet psykolog eller psykiatri. Blandt drengene finder vi langt flere sager, hvor der ikke foreligger noter omkring psykologiske eller psykiatriske undersøgelser. Blandt de undersøgte drenge finder vi primært beskrivelser som ADHD-diagnosticerede, angste, depressive, udadreagerende adfærd, under det kognitive normalområde, emotionel ustabil personlighedsstruktur etc. Langt hen ad vejen altså de samme problematikker, som vi også ser hos pigerne. Blandt de drenge, der ikke er undersøgt, finder vi beskrivelser af unge drenge, der er urolige i skolen, har svært ved at befinde sig i sociale sammenhænge, har svært ved det faglige etc. For enkelte gælder det, at der ikke i forvejen findes nogen socialsager på drengene, og at de fungerer godt fagligt og socialt. Fra anden 9 Fra i alt 399 fældende voldsafgørelser i 2000 til 922 i 2010, jf. Danmarks Statistik 2010 s Laustsen m. fl

13 forskning ved vi endvidere, at drengenes sandsynlighed for at begå kriminalitet er 3,9 % større end pigernes 11. Diagnoser og tendenser uddybes yderligere på side 22. Aldersspredning % 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 48,9 26,4 23,8 0, Alder på tidspunktet for grundlovsforhør Hvis vi sammenholder alderen på de unge på det tidspunkt, hvor de bliver fremstillet i grundlovsforhør, med køn kan vi se, at drengene generelt er yngre end pigerne. Bortset fra en enkelt ligger pigerne aldersmæssigt i de to sidste søjler og tegner sig dermed for at være i aldersgruppen 16 til 17 år. Drengene derimod ligger i hele aldersspektret. Kriminalstatistikken viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem alder og sandsynligheden for at begå ny kriminalitet. Blandt de 15 til 19-årige mænd var der således 50 %, der begik en ny lovovertrædelse i løbet af to år, mens andelen for mænd i alderen 60+ år var på kun 13 %. Mønsteret er det samme for kvindernes vedkommende, men forskellene langt mindre udtalte 12. Grundlag for varetægtsfængsling Nedenstående tabel viser de sigtelser, der har ligget til grund for varetægtsfængslingerne af de unge i perioden for kortlægningen. 11 Laustsen m. fl s Danmarks Statistik

14 Tabel 2. Type af sigtelse for unge fremstillet i grundlovsforhør i kortlægningsperioden: Sigtelse Antal Røveri heraf hjemmerøveri 2 - heraf gaderøveri 21 - heraf bankrøveri 4 - heraf væbnet røveri 12 Forsøg på røveri 18 Vold 38 Drabsforsøg 4 Vold mod tjenestemand 6 Legemsbeskadigelse af særlig grov karakter 2 Bringe andres liv i fare 1 Ulovlig tvang 2 Frihedsberøvelse 6 Ildspåsættelse 2 Trusler 14 Våbenbesiddelse 8 Indbrud 36 Tyveri 11 Hæleri 1 Euforiserende stoffer 4 Stukket af fra sikret afdeling 5 Ukendt 1 Tabellen viser antal sigtelser tilsammen for de 235 fremstillede unge under 18 år i perioden for kortlægning. Antallet af sigtelser er beskrevet med en vis usikkerhed, da disse er fundet gennem forvaltningens dokumenter, der afhænger af den enkelte retsrepræsentants beskrivelse i de relevante underretninger, der ikke svarer fuldstændigt overens med de optegnelser, politi og retssystem har. Et totalt overblik ville kræve adgang til politiets registreringer eller lignende. Ud fra denne tabel kan vi beskrive hvilke sigtelser, der fører til grundlovsforhør og eventuelt en varetægtsfængsling. Tabellen viser, at der er et klart overtal af sigtelser vedrørende personfarlig kriminalitet med hovedvægten på røveri (ca. 61 %) og vold (ca. 18 %). Dernæst falder særligt indbrud (ca. 14 %) og tyveri (ca. 5 %) i øjnene, men også sigtelser vedrørende ulovlig tvang og frihedsberøvelser (ca. 3 %) samt overtrædelse af våbenloven (ca. 3 %) er repræsenteret. Tilbage er hæleri, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt rømning fra en sikret afdeling. Om de sigtelser, der ikke fylder ret meget i ovenstående tabel gælder, at de f. eks. hæleri eller besiddelse/salg af stoffer etc. enten har været sigtelser i en sag med andre sigtelser, der tilsammen har udgjort grundlaget for en varetægtsfængsling, eller at de unge er blevet 14

15 taget i en grov overtrædelse som f.eks. besiddelse af store mængder hash med henblik på videresalg og tidligere er idømt en betinget straf. Hvis vi sammenholder dette med kriminalstatistikken ligger det i tråd med, at der har fundet en stigning i den grove kriminalitet sted på landsplan over de sidste godt tredive år 13. Antallet af lovovertrædelser, der har ført til frihedsstraf, er næsten tredoblet i perioden fra 1980 til Herefter ser vi et let fald, hvorefter det stiger igen. Denne stigning skyldes primært en øget voldskriminalitet 14. Motivation for kriminalitet Baseret på stikprøve. Ud fra stikprøven har vi undersøgt hvilke faktorer, de unge direkte eller indirekte angiver som værende grundlag for deres motiv ved lovovertrædelsen 15. Den primære forklaring blandt de unge er berigelse. De har behov for at følge med en særlig livsstil, finansiere et misbrug, måske er de blevet truet til at begå kriminaliteten, fordi de skylder penge væk etc. Dette gælder knap 42 % af de unge i stikprøven. For ca. en femtedel kan vi se, at de over en længere periode har haft et forløb, hvor kriminalitetens grovhed er eskaleret over tid. De er startet i den kriminelle løbebane et par år eller mere forud for varetægtsfængslingen, og kriminaliteten er blevet mere og mere hård. Sigtelserne, der knytter sig til disse unge, er vold, røveri, gaderøveri og bankrøveri. En fjerdedel af de unge forklarer, at det primært er det miljø, de færdes i, eller de venner de har, der er medvirkende til, at de har begået kriminaliteten. I et enkelt tilfælde drejer varetægtsfængslingen sig om en konflikt mellem to grupper, mens det i et andet tilfælde drejer sig om voldsomme psykiske problemer i hjemmet, der eskalerer til en voldsepisode. I det sidste tilfælde er kriminaliteten banderelateret. Her er den unge blevet truet til at begå kriminaliteten af medlemmer fra en rockerrelateret støttegruppe. 13 Danmarks Statistik Jf. bl.a. Zeuner & Højland 2003 og Danmarks Statistik Punktet er behæftet med en vis fejlmargin, da vi i enkelte sager ikke har kunnet finde den unges egen forklaring på, hvorfor han/hun begik lovovertrædelsen. 15

16 Misbrug og kriminalitet Kortlægningen viser os, at mange af de unge med overvejende sandsynlighed har et misbrug. Nogle (få) erkender det, hos andre må sagsbehandlere, forældre, lærere, pædagoger og osv. formode det ud fra den unges adfærd. Det er primært misbrug af hash, der tegner sig i kortlægningen, men også misbrug af alkohol finder vi flere eksempler på. Observationen er interessant, da vi ved, at unge med et stofmisbrug har dobbelt så stor sandsynlighed for at begå kriminalitet som unge uden misbrug 16. For at konkretisere dette har vi i stikprøven forsøgt at tegne et billede af de unges eventuelle misbrug 17. Dette har dog vist sig at være en meget vanskelig opgave. For de 16 unge, der betegnes som sandsynligvis uden et misbrug, skal det bemærkes, at de muligvis kan have et misbrug uden, at vi i deres journaler har fundet tegn på det. Det kan være unge, hvor ingen i det sociale system, skole etc. har fået øje på evt. misbrugssymptomer. Når denne kategori ikke er opdelt på en måde, der kunne redegøre for disse forskelle (intet eller ikke erkendt misbrug), skyldes det alene, at disse oplysninger er meget svært tilgængelig i det foreliggende materiale. For kategorien har et misbrug gælder det, at de unge har et misbrug, som er kendt i socialforvaltningen, og som de unge selv har erkendt. Der er i alt tre unge i denne kategori i vores stikprøveundersøgelse. For en drejer det sig om et hashmisbrug, for en anden hash og kokain, og for den sidste hash og mistanke om misbrug af hårde stoffer. For kategorien ukendt gælder det, at det ikke har været muligt at finde ud af, om der er foretaget en reel stillingtagen i sagen til, om den unge evt. kunne have et misbrug. Nedenstående resultater er modstridende med andre forskningsresultater, og vi må i et sådant perspektiv konkludere, at vores tal ikke er retvisende, idet vi i mange sager ikke har kunnet finde belæg for at kategorisere de unge som havende et misbrug. 16 Laustsen m. fl s Her følges WHO s definition på et misbrug, og beskriver det som et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, hvor det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dennes omgivelser ( jf. evt. 16

17 Tabel 3. De unge og misbrug Baseret på stikprøve: Sandsynligvis ikke (intet eller ikke erkendt misbrug) 16 Har et misbrug (den unge har et erkendt misbrug) 3 Ukendt 5 I kortlægningen ser vi dog en tendens til, at de unge, der har et misbrug eller som formodes at have et misbrug i en vis udstrækning kan kobles til berigelseskriminalitet. Om dette kan skyldes, at de er en del af et misbrugsmiljø, fungerer som fidibus/stik-i-rend-dreng, begår kriminalitet for at finansiere et misbrug eller lignende kan vi ikke konkludere på ud fra det foreliggende datamateriale. Skolegang og kriminalitet Ca. 1/3 af de unge i stikprøven har ikke afsluttet deres 9. klasse. Flere af disse unge har i en eller flere perioder været helt uden skoletilbud. Tabel 4. De unge og skolegang Baseret på stikprøve: Afsluttet 9. Klasse 14 Ikke afsluttet 9. Klasse 7 Ukendt 1 Udover ovenstående finder vi to unge, der ikke har afsluttet 9. klasse grundet deres alder, hvorfor de ikke er talt med. Størstedelen af de unge har oplevet tre eller flere skoleskift, har/har haft store problemer med for højt fravær og enkelte af de unge har i løbet af deres skoleforløb været tilknyttet OBSklasser En OBS-klasse er en klasse for udsatte børn og unge, der ikke kan indgå i et almindeligt undervisningstilbud. 17

18 Antal skoleskift I forløbene finder vi omkring klassetrin flere eksempler på, at de unge vurderes til ikke at være fagligt alderssvarende 19. Det er dog vanskeligt at se, hvad der bliver gjort i relation til dette. Mange er på dette tidspunkt kommet ind i uhensigtsmæssigt forløb med højt fravær, mange advarsler og underretninger fra skole til social myndighed etc. Koblet til de unges motiv for at begå kriminalitet ser vi, at de unge, der ofte har haft en eskalerende kriminel løbebane, begrunder det med berigelseskriminalitet, venner og miljø. For 2 af de unge i stikprøven gælder det, at de har fine skoleforløb, klarer sig fagligt godt og er i gang med en gymnasial uddannelse. Kobler vi dette med de unges motiv for at begå den kriminalitet, som har udmøntet sig i varetægtsfængslingen, er det for den enes vedkommende banderelateret og for den anden berigelse. Ufuldstændige forløb i journalerne har gjort det svært at skaffe sikre data i forhold til de unges skoleforløb, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Ikke desto mindre er vurderingen, at tallene viser en tendens, der også ses i andre dataindsamlinger, som Dommervagtsprojektet har forestået. Eksisterende forskning fortæller os, at skoleforhold målt på, hvad eleverne synes om at gå i skole udviser den største sammenhæng med sandsynligheden for, at en ung begår lovovertrædelser 20. De unge, der føler sig dårligst tilpas i skolen, er i langt højere grad i risikogruppen for at begå kriminalitet 21. Ligeledes ser vi, at også i forhold til recidiv spiller skoleforløb en 19 Vurderinger primært foretaget af PPR. 20 Balvig 2000 og Zeuner & Højland Årsagssammenhængen kunne også tænkes at gå den anden vej. Så de unge, der er kriminelle, mister interessen for skolen, men det synes ifølge Balvig 2000 ikke at være tilfældet. 18

19 væsentlig faktor. Hvis den unge har forladt skolen tidligt og ikke er gået i gang med et nyt uddannelsesforløb, øger det ifølge tidligere forskning risikoen for gentagne lovovertrædelser og herunder voldelig adfærd 22. Når vi sammenholder dette med vores data, er det altså ikke usandsynligt, at disse unge med vanskelige skoleforløb ender med at begå kriminalitet uanset deres psykiske profil. I lyset af denne kortlægnings formål må vi dog med dette in mente også koble til, at risikofaktorer som problemer med at passe ind i skolen, højt fravær og lignende, som også kan have en sammenhæng med kendte/ukendte psykiske problemer hos barnet/den unge, dermed kan være med til at fremprovokere en situation, der gør den unge (endnu mere) kriminalitetstruet (jf. bilag 1 med risikofaktorer). Etnicitet Kortlægningen viser os, at lige godt halvdelen af de unge kommer fra familier med anden etnisk oprindelse end dansk og betegnes som indvandrer eller efterkommer 23. Dermed kan vi sige, at der er en lettere overvægt af unge med anden etnisk baggrund end dansk, der begår grov kriminalitet. 24 Spørgsmålet er så, om kriminaliteten ikke i højere grad kan tilskrives, at vi har at gøre med en samlet gruppe unge, der udviser de sociale kendetegn, som generelt er forbundet med en øget risiko for at begå kriminalitet, f.eks. manglende uddannelse og beskæftigelse, lav socioøkonomisk status etc., hvoraf nogle af disse unge tilfældigvis også kan knyttes til den risikofaktor, at deres forældre ikke er danske statsborgere (jf. bilag 1) Zeuner & Højland Definitionen af anden etnisk baggrund end dansk, som enten indvandrer eller efterkommer, bygger på definitionen udlagt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 24 Vi er opmærksomme på, at der er færre end 50 % københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. I 2010 udgjorde københavnere med anden etnisk baggrund end dansk 21,6% af den samlede københavnske befolkning. ( Antallet af københavnere med anden etnisk baggrund end dansk varierer i København med den højeste andel i de bydele, der samtidig har borgere, der er socioøkonomisk dårligst stillet. Kortlægningen viser, at socioøkonomisk status og psyko-sociale forhold er større risikofaktorer for kriminel adfærd end etnicitet. 25 Undersøgelser viser f.eks. at kontanthjælpsmodtagere mellem 16 og 19 år med udenlandsk baggrund ikke er mere kriminelle end gennemsnittet for denne gruppe, og de 15 til 17-årige, der ikke er hjemmeboende, er mindre kriminelle end gennemsnittet for gruppen. Dog peger anden forskning også på, at de unge med anden etnisk oprindelse end dansk ofte er mere kriminelle end hvad vi kan forklare gennem de traditionelle sociale baggrundsvariable (Zeuner & Højland 2003). 19

20 Risikofaktorer, som vi skal være yderst opmærksomme på blandt de unge med anden etnisk baggrund, er forældre uden uddannelse samt dårligt psykisk helbred blandt forældrene, der er relativt udbredt i de unges familier. Med den manglende uddannelse knytter sig også ofte lav socioøkonomisk status, der ydermere er at betragte som en risikofaktor. For familierne med anden etnisk baggrund gælder også, at disse sjældnere er i behandling for psykisk dårligt helbred 26. Dette knytter sig i høj grad til de familier, der er kommet til Danmark med flygtningestatus, men også hos andre familier med anden etnisk baggrund (indvandrere og efterkommere) kan dette observeres. I stikprøven fandt vi, at der blandt de 24 sager primært var børn og unge, der var at betragte som flygtning, efterkommer eller indvandrer. Denne fordeling er meget atypisk, og nedenstående tabel må ikke ses som et udtryk for en generel betragtning. Tabel 5. De unge og etnicitet Baseret på stikprøve: Etnisk dansk 1 Flygtning 2 Indvandrer 2 Efterkommer 19 Hvis vi kobler ovenstående observationer med den eksisterende forskning, bør vi være særligt opmærksomme. Unge med anden etnisk baggrund har nemlig sjældnere end unge med etnisk dansk oprindelse været i kontakt med en psykolog 27. Ligeledes ved vi, at de ofte har andre problemer end dem, vi kender som almindelige ungdomsproblemer. En stor del at de unge med anden etnisk baggrund formår positivt at udnytte, at de står mellem to kulturer og orienterer sig på tværs af fysiske, kulturelle og sociale grænser. En mindre gruppe af unge med anden etnisk baggrund oplever derimod sig selv som anderledes, mødt af fordomme og føler sig marginaliseret og sat udenfor i det danske samfund. Dermed kan der opstå en modkultur på grund af frustration oven samfundet manglende hjælp og indsats 28. Det er unge fra sidstnævnte gruppe, der kan opleve en række udfordringer såvel fagligt som socialt. 26 Hansen & Zobbe 2006 og Hansen Se f.eks. Gosden Laustsen m. fl og Koch

21 Vi skal altså være opmærksomme på, at disse unge i lavere grad end etnisk danske unge henvises til psykolog/psykiatri samtidig med, at også mange andre risikofaktorer som psykisk dårligt helbred i familien, lav socioøkonomisk status etc. er i spil (jf. bilag 1). Familieforhold Fra tidligere forskning kender vi til de forskellige risikofaktorer i hjemmet. Herunder finder vi fysisk og psykisk vold, forældres kriminelle baggrund (særligt på mødrene side), dårlige forældreevner, mange konflikter, skilsmisse og arbejdsløshed, dårlig forælder-barn-relation, antisociale forældre, forældre uden uddannelse, lav socioøkonomisk status, misbrug og dårligt psykisk helbred 29. Jf. endvidere bilag 1. Langt størstedelen af de unge i kortlægningen kommer ikke overraskende fra familier med begrænsede ressourcer, såvel socialt som økonomisk. Problemstillingerne i kortlægningen er mangeartede, men overordnet synes misbrug, psykisk og/eller fysisk vold og psykiske lidelser at være dominerende. Det er alle faktorer, der kan være svære at adskille. En misbrugende forælder kan f.eks. have psykiske vanskeligheder grundet misbruget. Ligeledes kan misbruget være en flugt fra psykiske vanskeligheder. Overordnet viser kortlægningen os, at de unge oftest kan sættes i forbindelse med flere af de ovenfor beskrevne risikofaktorer. Vi har i kortlægningen forsøgt at nærme os mere konkrete mulige tendenser omhandlende disse problemstillinger 30. Misbrug og vold i hjemmet Misbrug og psykisk og fysisk vold i hjemmet er som nævnt ovenfor blandt de velkendte risikofaktorer for senere kriminalitet blandt unge 31. Vi ved f.eks., at voldsramte børn og unge har dobbelt så stor sandsynlighed for at begå kriminalitet end unge, der ikke karakteriseres som voldsramte 32. En ikke ubetydelig del af de unge i vores kortlægning har oplevet problematikker indenfor disse områder i deres hjem, og kortlægningen viser, at der mellem knap hver sjette unge findes problemer i hjemmet, der kan sættes i sammenhæng med misbrug og/eller vold. 29 Laustsen m. fl s Vi vil i dette afsnit udelukkende tale om mulige tendenser og ikke opgive konkrete tal, da det har været yderst vanskeligt at læse sig ind på familiernes/forældrenes helbredstilstand igennem de unges journaler. 31 Jf. f.eks. tabel 2.2 i Laustsen m. fl s Laustsen m. fl s

22 Psykiske problemer i hjemmet hos forældre eller søskende En ikke ubetydelig del af de unge i kortlægningen kommer fra familier, der er præget af psykiske vanskeligheder. I enkelte tilfælde har vi observeret, at de unges søskende har haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Her har den unge også typisk selv haft kontakt til dette system. I flere sager (mindst hver tiende) er det vores vurdering, at de unge kommer fra familier, hvor enten den ene eller begge forældre lider af psykiske vanskeligheder. Dette underbygges af et stort forskningsprojekt: Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, der også viser, at såvel forældrene som de unge er markant overrepræsenterede på landets psykiatriske behandlingsenheder 33. Vi har ikke mulighed for at komme med konkrete udmeldinger på de enkelte tilfælde, da datagrundlaget hertil er for diffust, idet den kun er baseret på børnesagerne. Dog kan vi se, at der er en tendens til, særligt i familier med flygtningebaggrund - hvor enten hele familien er flygtet eller hvor den ene eller begge forældre er flygtet og efterfølgende har stiftet familie at forældrene har psykiske lidelser. Det drejer sig om krigstraumer, torturofre etc. Denne observation er da heller ikke ude af trit med tidligere forskning. F.eks. fortæller ovennævnte forskningsprojekt os, at unge med flygtningebaggrund var voldsomt overrepræsenterede på de sikrede institutioner for utilpassede og kriminelle unge 34. Boligforhold og økonomi Som vist ovenfor har vi i stikprøven fundet, at den primære motivationsfaktor for at begå kriminalitet blandt de unge er berigelse. Derfor har det været relevant at se på familierne økonomiske forhold. Fælles for langt størstedelen af de sager, vi har undersøgt i kortlægningen, er, at de unge kommer fra familier uden et særligt stort økonomisk råderum. For mange familier gælder det, at begge forældre er på overførselsindkomst. Hos flere har kun den ene forælder 33 Hansen & Zobbe 2006 se endvidere Laustsen m. fl Teori- og Metodecentrets undersøgelse viste også, at der er markante forskelle på de sociale baggrundsfaktorer, når gruppen af unge med anden etnisk baggrund opdeles i grupperne unge med flygtningebaggrund og efterkommere af arbejdskraftindvandrere. Flygtningeunge havde ifølge undersøgelsen den mest belastede opvækst og det højeste recidiv. Derefter fulgte de etnisk danske unge. Ret overraskende viste det sig, at unge i gruppen af arbejdskraftefterkommere udgjorde den mindst socialt belastede gruppe og havde den laveste recidiv. Af årsager hertil nævner Teori- og Metodecentrets undersøgelse blandt andet, at disse unge ikke har haft så mange problemer under opvæksten, færre af dem havde tidligere været anbragt uden for hjemmet før anbringelsen på den sikrede afdeling, og flere af dem kom fra intakte familier, både sammenholdt med etnisk danske unge og unge med flygtningebaggrund. Undersøgelser af unge med anden etnisk baggrund viste sig altså at kunne opdeles i to meget forskellige grupper med meget forskellige behov. De unge med flygtningebaggrund havde markant større behov for samfundsmæssig støtte. 22

23 arbejde, og mange bor sammen med kun en forælder og med kun en indkomst i hjemmet. Endvidere er flere af familierne børnerige. I enkelte tilfælde kan vi observere konkrete hændelser med betydning for familiens økonomiske forhold, som f.eks. at en eller begge forældre lider af fysisk sygdom og heraf følgende nedsat funktionsevne i en sådan grad, at de tilkendes førtidspension. Der er en betydelig sammenhæng mellem familieforhold (målt på, hvor ofte de unge skal fortælle forældrene, hvor de er henne, når de er ude om aftenen) og kriminel adfærd. De mest kriminelle unge behøver ifølge tidligere forskning aldrig eller næsten aldrig at fortælle forældrene, hvor de er henne om aftenen 35. Det viser sig også, at familieforhold i høj grad spiller sammen med, hvor lang tid der går, før den unge eventuelt begår ny kriminalitet. Især moderens situation er af betydning. Hvis hun har en kort skoleuddannelse eller har været nødt til at hente en del af sin indtægt gennem overførselsindkomster, øges sandsynligheden for, at den unge hurtigt begår anden kriminalitet 36 Ovenstående familieforhold vedrørende boligforhold og økonomi bør være et opmærksomhedspunkt, da vi fra tidligere forskning ved, at det især er unge af forældre med middel eller høj social og økonomisk status, der er registreret i Psykiatriregistret eller som har været i kontakt med en psykolog, før deres anbringelse på en sikret afdeling 37. De unge, der kommer fra ressourcesvage familier og dermed de familier, vi primært møder i Socialforvaltningen er altså (også) i forhold til eventuelle psykiske vanskeligheder i langt højere grad end de unge fra ressourcestærke familier i risikogruppen for at blive overset tidligt i en evt. negativ udvikling grundet psykiske vanskeligheder. Foranstaltninger før varetægtsfængslingen På baggrund af stikprøven har vi undersøgt, om de unge forud for dommervagtsfremstillingen har modtaget foranstaltninger. I 11 ud af de 24 sager i stikprøven kan vi se, at de unge inden deres varetægtsfængsling modtager foranstaltninger efter Serviceloven. I 8 sager har de unge tilknyttet en kontaktperson. Det 35 Balvig Zeuner Se f.eks. Gosden 2004, Hansen & Zobbe 2006 og Laustsen m. fl

24 er den absolut mest fremtrædende foranstaltning i vores stikprøve. I 3 tilfælde er/har de unge og deres familier indgået i et tilbud om familiebehandling. En familie har fået et sådant tilbud, men har afvist det. I en enkelt sag gælder det, at den unge siden tidlig barndom har været tilknyttet en aflastningsfamilie, og i en sag kan vi se, at den unge tidligere har været underlagt en pædagogisk observation. I 13 ud af de 24 sager i stikprøven kan vi se, at de unge ikke har haft nogen foranstaltninger forud for varetægtsfængslingen. For de syv gælder det, at de heller ikke forud for dommervagtsfremstillingen har haft andre kendte kriminelle forhold, og at deres sag i forvaltningen er mindre end 1 år gammel eller at de har været ukendte for forvaltningen forud for sigtelsen. I denne sammenhæng er det mest iøjnefaldende, at der i en enkelt sag ikke er iværksat nogen foranstaltninger på trods af, at sagen har været kendt i forvaltningen i ca. fem år, og at forvaltningen er bekendt med tidligere grov kriminalitet hos den unge. Derudover kan vi dog i de resterende spore en naturlig sammenhæng mellem de unges kriminalitetshistorik, forvaltningens kendskab til de unge og foranstaltningerne. Særlige hændelser, der kan være medvirkende til at den unge ændrer adfærd I dette afsnit vil vi ud fra stikprøven vise, om det har været muligt at identificere nogle særlige hændelser omkring gerningstidspunktet, som kan have været medvirkende til, at den unge udviser kriminel adfærd. For knap to tredjedele har vi ikke kunnet identificere nogen særlig hændelse, som den begyndende kriminelle løbebane ligger i forlængelse af. Om dette er, fordi den begyndende kriminalitet relaterer til ovennævnte risikofaktorer, om vi ikke kan læse hændelserne ud af journalerne eller hvad det skyldes vil vi ikke gisne om. Dér, hvor vi til gengæld kan observere særlige hændelser i de unges liv umiddelbart før, de begynder at begå kriminalitet, kan vi til gengæld kategorisere hændelserne i tre grupper, nemlig sygdom og død i nærmeste familie, boligløshed samt trusler fra nærmiljøet. I lidt over en tredjedel af de tilfælde, hvor det var muligt at identificere en særlig hændelse i stikprøven, ser vi, at de unge umiddelbart inden, de begår kriminalitet for første gang, har oplevet død eller alvorlig sygdom i nærmeste familie. Det kan f.eks. dreje sig om, at en forælder 24

25 afgår ved døden, en forælder bliver alvorligt syg og bliver uarbejdsdygtig samt en nær slægtning, der afgår ved døden, hvilket påvirker forældrene og herigennem får konsekvenser for børnene i familien. I lidt flere sager så vi, at familien af en eller anden grund er blevet økonomisk trængt og dermed har mistet deres bolig eller af andre grunde ikke har en bolig. I det hele taget spiller familiens økonomiske formåen en vis rolle, når de unge beskriver, hvorfor de har begået kriminalitet. Herunder også når en forælder som nævnt ovenfor bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og familiens indkomst derfor falder betydeligt. De unge vil gerne være med på lige fod med deres jævnaldrende, måske skal et misbrug finansieres, der er et vist pres fra nærmiljøet omkring at kunne deltage i de samme ting eller gå i det rigtige tøj, have den rigtige mobiltelefon etc. Hvis familien er økonomisk trængt, finder de unge andre veje til at indfri ønskerne på, og i disse tilfælde har det altså været gennem kriminalitet. De sidste eksempler, vi har fundet, handler om, at de unge er blevet truet til at begå kriminaliteten. De er måske trådt ind i et uheldigt miljø og har svært ved at sige fra overfor fællesskabet. De er måske at andre årsager komme til at skylde penge, som de ikke kan betale tilbage, hvorfor de må yde andre tjenester for at slippe for gælden. Det virker som om, at disse unge har utrolig svært ved at finde/bede om hjælp, før det er for sent, og de sidder til afhøring. Derfor kan de måske også være meget vanskelige at opdage i tide. Fælles for disse tilfælde i stikprøven er, at det drejer sig om unge, der forud for varetægtsfængslingen og dermed truslen enten ikke har været registreret for anden kriminalitet eller som har været registreret for mindre alvorlig kriminalitet som brugstyveri, hærværk etc. Vi er fuldt ud bevidste om, at vores grundlag for at generalisere i denne sammenhæng ikke er validt. Vores observationer giver dog alligevel stof til eftertanke, og vi bør altså være opmærksomme på, om de unge ændrer adfærd efter en voldsom begivenhed i familien, da den ændrede adfærd i enkelte tilfælde kan udmønte sig i kriminel adfærd. PSYKOLOGISKE OG PSYKIATRISKE UNDERSØGELSER Oprindeligt skulle denne kortlægning tage udgangspunkt i brugen af psykologundersøgelser blandt de unge varetægtsfængslede. Efterhånden som vores dataindsamling skred frem, blev vi 25

26 dog opmærksomme på, at det var relevant at inddrage såvel psykologiske som psykiatriske undersøgelser. Derfor har vi opdelt vores registreringer i kategorierne psykologisk udredt, psykiatrisk udredt og udredt via PPR. Det er tre forskellige måder at træde ind i systemet på, og de afspejler ofte forskellige sværhedsgrader af de problemstillinger, som den unge lider under. Ydermere er det tre forskellige pengekasser, der finansierer disse undersøgelser, så beslutningen om en udredning træffes af forskellige aktører, ligesom procedurerne for henvisning er forskellige. Derfor fandt vi det relevant at opdele kategorierne som beskrevet. Flere af kortlægningens resultater bærer præg af, at det har været vanskeligt at indsamle de nødvendige data særligt i forhold til de sager, hvor de unge ikke har fået foretaget en eller anden form for udredning. Det har været vanskeligt at kategorisere sagerne, hvor der ikke er foretaget en udredning, da de sjældent har stået i journalerne, hvorfor det er vurderet ikke relevant eller om der måske ikke er taget stilling til en udredning. Samlede resultater for psykologiske og psykiatriske undersøgelser Tabellen nedenfor viser kortlægningens samlede resultater for perioden til Oftest er det de samme unge, der har haft kontakt til såvel PPR, psykolog og psykiatri. I enkelte tilfælde kan vi se, at de unge er henvist direkte til psykiatrien via egen læge eller på grund af voldsomme hændelser i hjemmet, oftest selvmordsforsøg og/eller -trusler. Det samme gør sig gældende i forhold til psykologundersøgelserne. Her kan vi også finde enkelte tilfælde, hvor den unges kontakt til psykologklinikker eller lignende er sket ad andre veje som f.eks. forældrenes eget initiativ, egen læge eller via andre indgange i systemet som misbrugsbehandling, institutioner osv. 38 Som nævnt i indledningen blev det undervejs i vores kortlægning bestemt ved lovgivning, at alle unge på de sikrede afdelinger, der ikke i forvejen er blevet psykiatrisk udredt, tilbydes en psykiatrisk udredning. Det er vanskeligt at sige præcis, hvilken effekt dette har haft på vores resultater, da vi har haft blandede oplevelser med om disse har været at finde i journalerne. Det spiller altså ind på vores resultater og kan være med til at forklare en del af stigningen i psykologiske/psykiatriske udredninger. 26

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2011

Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2011 Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2011 Dommervagtsprojektet oktober 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Dommervagtsprojektet... 2 Fremstillinger i Dommervagten og den skærpede indsats... 3 Fremstillinger

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2015 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold

Læs mere

0%

0% JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1998-2007 I dette notat oplyses om udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2016 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1

Læs mere

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning januar 2016 Indhold Retsrepræsentationen... 3 Datagrundlag Opmærksomhedspunkter og forbehold... 4 Det

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2013 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018 Punkt 3. Orientering om Underretninger -058400 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering status på Underretninger for. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2017 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Resume og anbefalinger 2 Handler kommunerne samlet set

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 1 2 Sammenfatning og konklusion 2 2.1 Karakteristisk af barnet eller den unge

Læs mere

Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012

Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012 Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012 Dommervagtsprojektet marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Om Dommervagtsprojektet... 2 Introduktion til Afrapportering af Dommervagtsprojektet 2012... 2 Resultater

Læs mere

Artikel om underretninger om børn og unge

Artikel om underretninger om børn og unge 17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere I det følgende belyses omfanget af kriminalitet, begået psykisk syge lovovertrædere i perioden

Læs mere

At der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne.

At der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne. Punkt 5. Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær 2016-007738

Læs mere

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Maj 2003 * FORANSTALTNINGSDOMME

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Maj 2003 * FORANSTALTNINGSDOMME JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Maj 2003 * FORANSTALTNINGSDOMME 1.1.2002-31.12.2002 I forbindelse med gennemførelse af lovforslag vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4

2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4 Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....1 2. Metode..2 3. Teori... 2 4. Analyse.3 5. Diskussion..4 6. Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag 2010/1 BSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. marts 2011 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet

Læs mere

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Af Mette Egsdal (meeg@kl.dk) og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at belyse kriminaliteten blandt udsatte børn og unge i Danmark.

Læs mere

Fag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.

Fag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...

Læs mere