Bestyrelsen har i den forløbne periode holdt 3 halvdagsmøder, et to dages seminar i /november måned og 2 telefonmøder.

Transkript

1 DSKO generalforsamling april Beretning fra bestyrelsen Hovedpunkter: Kræftstyregruppen RADS KRIS DMCG Specialeplan Selskabets økonomi LVS Kræftens Bekæmpelse ESMO/ESTRO Rejselegat Bestyrelsen har i den forløbne periode bestået af: Overlæge Ulrik Lassen, formand Overlæge Lisbeth Juhler Andersen, næstformand Overlæge Niels Viggo Jensen, sekretær Afdelingslæge Nicolaj Andreassen, formand for møde udvalget Overlæge Lars Henrik Jensen, Professor Inge Marie Svane Fysiker Brian Holch Kristensen, kasserer Tilforordnet Læge Laurids Østergaard Poulsen, FYO repræsentant Overlæge Trine Juhler Nøttrup, Formand for uddannelsesudvalget Bestyrelsen har i den forløbne periode holdt 3 halvdagsmøder, et to dages seminar i /november måned og 2 telefonmøder. Kræftstyregruppen Arbejdet i kræftstyregruppen fortsætter, men ved sidste møde var der en mere eksistentiel diskussion om KSG. Flere møder har været udsat, dagsorden og mødemateriale sendes stort set altid i sidste øjeblik, og referater kommer meget sent. De to store emner har ligesom de forrige år været den Nationale monitorering på kræftområdet og planerne om en omlægning af alle kontrolprogrammer eller opfølgningsprogrammer som det skal hedde fremover. Arbejdsgrupperne er færdige og planerne har været i høring. Det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram udgives som en selvstændig publikation, men bliver en del af det respektive pakkeforløb for kræft, idet opfølgningsprogrammet beskriver forløbet efter den initiale behandling af en kræftsygdom. En ny version af pakkeforløbene vil snarest blive publiceret på sundhedsstyrelsens hjemmeside. I de nye versioner af pakkeforløbene vil kapitlet vedr. efterforløbet være udtaget, idet opfølgningsprogrammet erstatter dette kapitel. Der vil endvidere blive foretaget justeringer i de kliniske retningslinjer, som følge af anbefalingerne i de sygdomsspecifikke opfølgningsprogrammer. Regionerne har tilrettelagt en plan for gradvis udrulning af opfølgningsprogrammerne i løbet af 2015 og primo 2016: Trin 1 i udrulningen er for brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk og endetarmskræft og prostatakræft, hvor programmerne skal være implementeret senest 1. juni Trin 2 i udrulningen er for hoved-hals, hjernetumorer, sarkomer og maligne melanomer, hvor

2 opfølgningsprogrammerne skal være implementeret senest pr. 1. september Trin 3 i udrulningen er for kræft hos børn og hæmatologiske kræftformer, hvor opfølgningsprogrammerne skal være implementeret senest pr. 1. december Trin 4 i udrulningen er for kræft i øjne, kræft i øvre mavetarm, kræft i blære og nyre samt lungekræft. Opfølgningsprogrammerne skal være implementeret senest pr. 1. marts Regionerne forbereder implementeringen i form af udarbejdelse af skabelon for opfølgningsplan, vejledningsmateriale til personale og information af praktiserende læger m.m. Samtidigt indtænkes en dialog med KL og Kræftens Bekæmpelse og underliggende patientforeninger. Man kan rette eventuelle spørgsmål til implementeringsplanen til Danske Regioner og regionerne. Vi tvivler på, at tidsplanen kommer til at holde. Det næste afsnit er uændret fra sidste år. I forbindelse med monitoreringssagen er det fortsat et problem, at de rapporter, der udsendes, ofte afspejler ufuldstændige registreringer og derfor ikke er retvisende. Der er fortsat ikke tilstrækkelige ressourcer til registrering, og graden af registrering varierer betydeligt mellem f.eks. kirurgiske og onkologiske afdelinger. Ligeledes håndterer regionerne fortsat opgaven meget forskelligt. Problemerne er ikke blevet løst det seneste år. Registreringen bliver dog fulgt nøje af regionerne og sygehusledelser. Regeringens udspil 2014: Jo før jo bedre. Regeringen foreslår, at de praktiserende læger bliver bedre rustet til hurtigere at opdage og reagere på mistanke om kræft. Som noget nyt får lægerne lettere adgang til at henvise direkte til undersøgelse på sygehuset. Og kapaciteten til at gennemføre undersøgelser på sygehuse og i de regionale diagnostiske centre skal øges, så ventetiden på at blive undersøgt bliver kortere. Det vil betyde, at kræftsyge kommer hurtigere i behandling og dermed får større chance for at overleve. Sundhedsstyrelsen skal varetage opgaver i forbindelse med initiativerne og fordeling af ressourcer RADS Jeg har mødtes med RADS s administrative ledelse, til en uformel drøftelse af hvordan vi hver især så på RADS opgaver. Samlet set er det stor opbakning af RADS fra politisk hold, og Regionerne, som huser RADS, ser det som en stor succes. Det er med at til holde lidt snor i medicinudgifterne, som jo desværre stiger. Der er i årets løb et par nye RADS grupper indenfor onkologien, og det er efterhånden umuligt at udpege formænd, der enten opfylder habilitetskrav, eller kan få tilladelse far deres ledende overlæge. RADS vil gerne acceptere undtagelser, og RADS erkender, at det er tidskrævende arbejde. Vi ønsker, at RADS derudover vil orientere regionerne om at det store arbejde kræver ressourcetilførsel, således at ledelserne kan tillade at speciallæger påtager sig dette hverv. KRIS/Prioritering Regionerne har foreslået etablering af et prioriteringsinstitut, da medicinudgifterne er steget for meget. DSKO har deltaget i debatten og støtter ikke forslaget. Men DSKO vil gerne diskutere KRIS retningslinjer, som er uklare: KRIS foretager en prioritering om ubrugtagning på baggrund af en samlet vurdering uden klare kriterier for godkendelse Da der skal laves en mini-mtv, indgår økonomiske overvejelser allerede KRIS er hovedsageligt sammensat af lægechefer med budgetansvar DSKO vil endvidere gerne deltage i en generel diskussion om prioritering i sundhedsvæsnet. Sundhedsministeren har udtalt, at danske patienter kan forvente, at den bedste behandling altid vil være til rådighed, men det er usikkert om finansministeren bakker op om dette. DMCG/DSKO

3 Hvad er vores forhold til DMCG erne? DMCG.dk er en konstruktion under Regionerne, som blev etableret uafhængigt af DMCG erne, men skulle agere paraply. Derfor er der stor variation i opbygningen af de enkelte DMCG er, hvor nogle kører med klare retningslinjer, mens andre nærmest er åbne diskussionsklubber. Og DMCG.dk er blevet en institution, som på nogle områder har overtaget de videnskabelige selskabers rolle. Det gælder bl.a. deltagelse i den offentlige debat, hvilket er et problem, idet DMCG.dk i nogen grad har mundkurv på, men bliver spurgt til råds i stedet for DSKO. Så vi må tilkæmpe os plads i debatten. DSKO har derfor anmodet DMCG.dk om at ensrette opbygningen og udpegningsprocedurer, således at DSKO s mandat bliver mere klart. Hvis vi ved hvornår og hvor mange personer vi kan udpege, så kan vi bedre markere os og udnytte vores mandat. Eksempelvis er vi blevet anmodet om at udpege et medlem fra en region, der er blevet tildelt en regionsfunktionen, men så viser det sig, at vi ikke har udpegningsret til det. Hvem bestemmer så? Er vi kørt ud på et sidespor (bl.a. af regionerne)? Vi skal fremhæve det onkologiske speciale og blande os i den brede debat og styrke sammenhold i det onkologiske speciale. Forholde os til det rent faglige. Hvordan forholder vi os til kvalitet i den onkologiske behandling, hvis vi er bekymrede over en afdeling el. et område? Specialeplan Specialeplanen fra 2010 er under revision det gælder alle specialer, og arbejdet er begyndt. DSKO har udpeget Anders Bonde, Lisa Sengeløv og Bente Sørensen, og vi har endvidere foreslået DSMF repræsenteret ved Jens Peter Bangsgaard. Regionerne har udpeget Hans von der Maase, Niels Hollænder, Peter Sørensen, Anni Ravnsbæk Jensen og Ursula Falkmer. Der har således været en bred, geografisk repræsentation. Generelt har Sundhedsstyrelsen ønsket at få flere hovedfunktioner, mens DSKO har arbejdet imod øget decentralisering. DSKO ønsker således flere regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner. Samlet set er det ikke ændret så meget, men DSKO har ønsket at få defineret de faglige kriterier for de forskellige funktioner. DSKO vil medvirke til at definere det faglige niveau men ikke tage stilling til den geografiske fordeling. Sundhedsstyrelsen har nu lavet et udkast til revideret specialevejledning, baseret på oplæg og diskussioner. Processen herfra er, at alle specialevejledninger læses på tværs internt i styrelsen, og ændringer omkring gennemgående formuleringer m.m. kan derfor forekomme senere i forløbet. Herefter følger en proces i Den Regionale Baggrundsgruppe og Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Specialearbejdsgruppen vil blive inddraget pr. mail efter behov og ved forslag om større ændringer. Selskabet økonomi Selskabet har forsat en sund økonomi, som kassereren vil præsenterer om lidt. Årsmødet er klart den største post i budgettet, men også en meget væsentlig del af Selskabets liv. Vi ønsker, at fastholde og gerne udbygge mødedeltagelsen og har derfor økonomisk støttet forskerskolernes møde umiddelbart før dette møde. Vi håber derved at opnå en synergieffekt og motivere de yngre medlemmer til også at deltage i selskabets møde. I bestyrelsen har vi derudover løbende overvejelser omkring forholdet mellem omkostninger til møderne med mere og ønsket om at gøre bestyrelsesarbejdet så effektivt som muligt, og jeg synes vi har fundet et fornuftigt kompromis. LVS (Lægevidenskabelige Selskaber) Vi er flere gange blevet bedt om at melde emner ud til sundhedsstyrelsen med henblik på udarbejdelse af Nationale kliniske retningslinjer. Vi har hidtil afholdt os fra dette, da vi ikke har fundet konceptet særligt anvendeligt, specielt sammenlignet med de langt mere omfattende og detaljerede retningslinjer som der laves i DMCG er. Den første relevante retningslinje er netop sendt til høring (Hjernemetastaser). De nye regler for samarbejde med medicinalindustrien er trådt i kraft, og DSKO har prøvet at opklare en del spørgsmål, bl.a. hvem der skal anmeldes, og om det er lovligt at udlevere cpr.nr. Der er nedsat en følgegruppe med involvering af LVS.

4 Dialog med Kræftens Bekæmpelse Vi har fortsat en dialog med Leif Vestergaard fra KB, som formanden har mødt løbende i 2014 og Nogle af de emner, der har været diskuteret har været RADS/KRIS, prioritering, samt second opinion. KB deler vores bekymring over for både RADS, KRIS og et prioriteringsinstitut. KBs forslag fra sidste år til et charter for second opinion, som supplement til Sundhedsstyrelsens second opinion panel, er fortsat i spil. Muligheden for en second opinion tilbydes kræftpatienter, som en del af den åbenhedskultur, som patienten mødes med i det danske sundhedsvæsen. Forslaget omfatter også muligheden for, at patienter kan tilbydes second opinion på andre afdelinger. Det skønner vi nok især vil kunne dreje sig om kirurgiske vurderinger, hvor der aktuelt kan være nogle geografiske indikationsforskelle. Vi har valgt ikke at være afvisende, men fastholdt, at en forudsætning for dette er, at der er tilstrækkelige ressourcer til stede, og at et sådant charter kun giver mening, hvis driftsherrerne (Danske Regioner) tiltræder det. Vi har foreslået, at forslaget også sendes til Kirurgisk Selskab, og at enhver vurdering skal foretages at et mulitidisciplinært team. Dorthe Crüger fra Vejle bliver ny formand for KB og har opfordret til repræsentation af onkologer i KBs hovedbestyrelse. DSKO støtter dette. ESMO/ESTRO DSKO opfordrer fortsat medlemmerne til at orientere sig internationalt, og deltage i internationalt samarbejde, herunder centralt i ESMO og ESTRO. Det styrker ikke bare dansk onkologi, men europæisk onkologi, specielt de lande, hvor onkologi ikke er anerkendt eller har samme status som hos os. Jo flere vi er, jo større indflydelse får vi. DSKO har indgået et aftale med ESMO om, at medlemmer af DSKO kan få medlemsrabat i ESMO (135 euro i stedet for 175 euro per år). Af samme grund støttede bestyrelsen sidste år en skrivelse fra ESMO som fremhæver, at onkologer spiller en central rolle i kræftbehandlingen, og der er behov for at anerkende specialet og stille krav til uddannelsen. Dette har afstedkommet en modreaktion fra ESTRO, og desværre er det svært at være klinisk onkolog og rumme begge selskaber, som burde samarbejde bedre. Senest har ESMO s bestyrelse besluttet at melde sig ud af ECCO samarbejde or fremover afholde årlige ESMO kongresser, i stedet for at deltage i ECCO hvert andet år. Dette har medført indvendinger fra flere internationale ESMO nøglepersoner, der lige som DSKO mener, at det er en forkert beslutning, og DSKO vil bakke op om disse indvendinger ved næste ESMO summit i maj ESMO 2016 skal afholdes i København og vi håber at få en stor dansk deltagelse, både organisatorisk og videnskabeligt. ESMO og ESTRO arbejder ihærdigt politisk for at påvirke en ny lov om borgeres databeskyttelse, som vil gå ud over fremtidige forskningsmuligheder, specielt registerforskning. Man har arbejdet for at få flertal for et ændringsforslag, og DK har spillet en central rolle i lobbyarbejdet for dette. Bl.a. arbejdes der nu for, at patienter kan give en bredere all time consent til at benytte deres data. Og dette er netop blevet godkendt af EU's ministerråd, således at det nu er indført i lovteksten, som dog derefter skal vedtages. Men det anses for en sejr. Indstiftelse af et rejselegat Selskabet har modtaget en donation på 1,5 mio. kroner, til etablering af et rejselegat der skal understøtte muligheden for at ansatte ved kliniske kræftafdelinger i Danmark kan komme til en udenlandsk institution i en længere periode. Legatet skal bruges til at dække nogle af de udgifter en sådan rejse og flytning medfører, og netop ud er den første portion i opslag. Vores rejseleget blev opslået for anden gang i maj måned 2014 og genopslået pga. manglende ansøgninger. Der kom derefter fire ansøgninger til i alt 5 opslåede legatportioner. Der ydes støtte til:

5 Ansøgning fra fysiker Jenny Dueck imødekommet med et beløb på kr. Ansøgning fra fysiker Jesper Kallehauge imødekommet med et beløb på kr. Ansøgning fra fysiker Ane Appelt imødekommet med et beløb på kr. Vi takker Frede Donskov for evaluering af ansøgninger. Planer fremover Opgaverne i den kommende periode bliver fortsat at påvirke KRIS og RADS, som man kan enes om hvor retningsliner udformer og af hvem, fortsætte dialogen med KB og det internationale samarbejde. Endvidere vil vi få klarlagt og defineret vores rolle og mandat i forhold til DMCG og dermed regionerne, og fortsat arbejde på at sikre at uddannelseskravene opfyldes overalt. Vi vil også prøve at påvirke dagsordenen i medierne, så vi viser hvad vi kan, i stedet for at blive kritiseret for fejl og mangler. Det vil medvirke til tillidsfulde og trygge patientforløb Afslutning Til sidst vil jeg gerne takke alle de af jer, som har sagt ja til at sidde i diverse i råd og arbejdsgrupper. Selv om vores dagligdag ofte er presset, er det afgørende at vi stiller op når vi får chancen, hvis vi skal sikre os et minimum af indflydelse. En indflydelse vi skal bruge til at sikre fagligheden i de beslutninger der træffes. Ulrik Lassen, 16. april 2015 Formand for DSKO