POLIT EN #2 - maj 2004

Transkript

1 POLIT EN #2 - maj POLITREVY - TOUR DE FREDAGSBAR - MÅNEDENS FRÆKKERT - STUDIEJOB

2 Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Polithuset c/o Politrådet Skindergade 36, 2. sal 1159 København K politen@econ.ku.dk web: 4 Redaktion Henriette Høeg Madsen (ansv.) tlf Frederik Svenning Simonsen Jakob Kongsgaard Olsson Anne Christine F. Nierhoff Peter A. Fournais Søren Guldhammer Bennike Henrik Bøhm Rasmussen Kasper Dybkjær Hounsgaard Mette de Lorent Gad Foto Søren Roschmann 16 Layout Simon Engelhardt Annoncetegning Henriette Høeg Madsen Tlf: Tryk Herman og Fischer A/S Forside foto Årets politrevy Næste deadline 14. september 2004 Oplag: 2400 stk. indhold institutstafet side 4 cand. polit er selv side 6 speciale i bangkok side 8 rejselegater side 9 politrevy side 12 polit pt side 13 tour de fredagsbar side 14 studiejob side 16 fag på mat øk side 19 polit en dengang side 20 paul krugman s army side 21 mad side 22 polithuset side 25 frede og mary side 26 månedens frækkert side 27 2 POLIT EN #2 2004

3 AF HENRIETTE HØEG MADSEN leder Studiemiljø er en meget vigtig del af livet som studerende! Spørg enhver stud.polit. og vedkommende vil formentlig erklære, at studiemiljøet bestemt har stor betydning, hvad enten det opleves i form af fredagsbar i Polithuset, studenterpolitisk engagement eller faglige diskussioner i læsegruppen en sen aften. Jeg håber, at også Polit en i de studerendes øjne bidrager til et sådant spændende studiemiljø. Bladet har siden 1970 erne eksisteret i diverse former lige fra sammenklipsede A4-ark til et mere professionelt blad med faste annoncører i dag. Ligesom bladets ydre har ændret sig over tid, har Polit ens profil naturligvis også ændret sig; dette fremgår tydeligt af en artikel i dette blad, hvor vi har været nede og grave i arkiverne og fundet sjove artikler i gamle udgaver af Polit en! Engang imellem er det dog også tid til forandring! I forbindelse med Finansloven 2004 er portotilskuddet til blade og magasiner fjernet, hvilket mere end femdobler Polit ens portoudgifter. Dette betyder, at vi ikke længere har råd til at sende bladet ud til de knap økonomistuderende. I stedet vil bladet for fremtiden blive uddelt til forelæsninger på årsprøverne, og ligeledes vil der rundt om på studiet blive opstillet bladstandere. For at sikre at flest mulig studerende ser bladet, har vi ligeledes lavet en hjemmeside, hvor man vil kunne finde såvel nye som gamle udgaver af bladet. Selvom det naturligvis er ærgerligt at man ikke længere får Polit en ind ad brevsprækken, er det vores håb at bladet stadig vil blive læst af de fleste studerende samt at det fortsat vil fungere som forum for oplysning og debat. Rigtig godt forår! POLITENS REDAKTION POLIT EN #

4 INSTITUT-STAFET: DAVID DREYER LASSEN økonomiske læseheste? Problemet, eller nærmere et af problemerne, ved at læse på universitetet er at man skal læse meget. For mange studerende (og universitetslærere) betyder det at kræfterne til at læse andet end faglige værker er få, i fald lysten overhovedet var til stede i første omgang. Har man siddet hele dagen og aftenen og læst og skrevet kan det være svært rigtigt at sætte pris på moderne dansk kortprosa eller På sporet af den tabte tid, og hvis man overhovedet får læst skønlitteratur ender man nemt i den såkaldte lufthavnslitteratur (eller den nyere variant: DSB-kiosk litteraturen hvor man dog faktisk kan være heldig at støve billige, interessante ting op). En løsning på dette problem kan være at tage en friaften fra fagbøgerne på en måde der tillader én ikke at få dårlig samvittighed: Læs skønlitteratur med fagøkonomiske pointer eller mekanismer (temmeligt sjældne) eller med økonomer som hovedpersoner (yderst sjældne), biografier af og om økonomer (noget mere almindeligt forekommende) og økonomiske analyser af bøger og bogmarkedet eller med litterære eksempler (bredt fortolket). I det følgende giver jeg mine bud på nogle muligheder i den retning (forslag og åbenbare forglemmelser mailes til Politen). Økonomen som helt (eller bare hovedperson). Hmm, tjaah. Var det ikke den der bog med ham økonomen der? Nej! Det var der faktisk ikke. Mens juristerne vader i helte og skurke i bøger og på film, f.eks. hos John Grisham (og den noget bedre Scott Turow), er det mildest talt skuffende hvad økonomerne har at byde på. Men det er vel ikke helt uforståeligt: Mens billeder af den opofrende borgerrettighedsfor kæmper eller aldeles skurkagtige erhvervsadvokat nemt træder frem på nethinden, synes det sværere at fremkalde den snedige mikroøkonom, den heltemodige økonometriker eller den lidt famlende og fallerede, men bundsympatiske, makroøkonom. Det er dog måske lidt lettere med den skurkagtige bankøkonom, jf. nedenfor. Et bud i den adstadige klasse er Anders Bodelsens Rød september, en udmærket, typisk Bodelsen-bog om venstrefløjsterror i Danmark, hvor hovedpersonen er cand.polit. og arbejder som fuldmægtig i et ministerium (mere spændende kan det faktisk næsten ikke blive). Ellers udmærker økonomer i bred forstand sig typisk som ufølsomme bankfolk eller forretningsfolk som det hedder hos Neil Young: This old house of ours is built on dreams // and a businessman don t know what that means // there s a garden outside she works in every day // but tomorrow morning, the man from the bank is gonna come and take it all away. Han (dvs. manden fra banken, ikke Neil Young) er nok fra Handleren. Noget mere opløftende, hvis man ikke magter litteraturen, er det at se Krøniken på DR-TV, hvor vores allesammens Palle From beviser at også fuldmægtige kan have kærester; her er minusset selvfølgelig at de heller ikke i Krøniken altid kan kende forskel på statsvidenskab (for de yngre: den gamle betegnelse for økonomistudiet i København) og statskundskab. Studielederen venter spændt på Palle From-effekten i sommeroptaget. Vil man i øvrigt læse om hvorfor jurister bliver som de bliver, anbefales Scott Turows One L, en fremragende dagbog fra hans studietid på Harvard Law School. Skønlitteratur med nationaløkonomiske plots. Her er der heller ikke hyldevis at tage af, men det er dog ikke umuligt at finde noget. I den absolut lettere ende anbefales David Baldaccis Total control egentlig ikke, men hvis man står i en lufthavn og ikke har nogen underholdning til det fly som letter om fem minutter kan man (nok) vælge noget værre. På bagsiden af min udgave, købt i Helsinki lufthavn, roses den i hvert fald til skyerne: F.eks. anser Wisconsin State Journal den for»a compelling story from beginning to end,«mens ligeledes velanskrevne Palos Verdes Peninsula News ligefrem ser bogen som»a great story a juicy cliffhanger.«til vores formål involverer plottet Arthur Lieberman, direktør for the Fed i USA, og sindrige, fortænkte underplots om afpresning og hævn, bl.a. ved hjælp af uventede amerikanske renteændringer. Mere kød er der på Neil Stephensons Cryptonomicon, en mursten på 900 letlæste sider. Cryptonomicon var det brede gennembrud for Stephenson, som indtil da primært var kendt som noget så sjældent som en geek der kunne skrive, bl.a. den meget morsomme cyberpunkroman Snow Crash. Cryptonomicon kører i allerhøjeste gear hele tiden. Hver side har snappy one-liners, hvert kapitel et væld af underplots der aldrig kører af sporet. Et centralt tema i bogen er betalingsmidler og systemer, herunder pengevæsenets troværdighed, men herudover handler bogen vel egentligt mest om kryptografi, sikre data havens, Cap n Crunch (amerikansk morgenmad) og det obligatoriske Naziguld. Udviklingen af det moderne pengevæsen er også en del af hans seneste trilogi, hvoraf de to første Quicksilver og The Confusion er udkommet. Anbefales på det varmeste. Biografier af og om økonomer. Svend Auken sagde engang (frit efter hukommelsen) at han kan se at han er ved at blive gammel på at han drikker danskvand og læser biografier. Der er det nok noget om, og hvis man vil forstå hvorfor kan man prøve med Erik Ib Schmidts Fra Psykopatklubben. Schmidt er polit fra 30 erne, en af de centrale embedsmænd bag velfærdsstaten og bl.a. medinitiativtager til det Økonomiske Råd og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Bogen er interessant læsning, men en af dem der nok er sjovest hvis man selv havde været med. En anden økonomisk selvbiografi er Tropical Gangsters af Robert Klitgaard. Bogen beskriver hans oplevelser i Ækvatorial Guinea hvor han tilbragte slutningen af 1980 erne som udsending fra Verdensbanken, ankommende fra USA med gode intentioner, et lån på 10 mill. dollars og sit surfbræt under armen. 4 POLIT EN #2 2004

5 Jeg begyndte på politistudiet i 1992, blev kandidat i Efter en måneds ferie påbegyndte jeg et ph.d.-studium ved EPRU, et forskningscenter ved instituttet, og tilbragte et år af min ph.d.-tid på Harvard, hvor jeg studerede politisk økonomi. Jeg forsvarede min ph.d.-afhandling i 2002 og blev samtidig ansat som adjunkt. Jeg forsker primært i politisk økonomi, mere præcist i samspillet mellem det politiske system og den offentlige sektor, herunder senest vælgeradfærd, finanspolitiske institutioner og politisk korruption. Jeg underviser i Offentlig udgiftspolitik på kandidatstudiet og i Mikro 3, samt på økonomiske øvelser i offentlig økonomi og konfliktøkonomi. Ækvatorial Guinea er ganske enkelt et gennemkorrupt land, hvor præsident og ministre stort set uden undtagelse rager til sig så meget de kan. Beskrivelsen burde kunne holde enhver udviklingsøkonom vågen om natten, og giver et fremragende indblik i udviklingsøkonomiens og -politikkens udfordringer. Herudover er den ganske enkelt godt skrevet og garneret med lige dele makroøkonomiske initiativer og beskrivelser af jagten på den store bølge. I genren biografier om kendte personer findes også enkelte om økonomer. Blandt de mere faglige finder vi f.eks. Skidelkys trebindsværk om Keynes (Hopes Betrayed ( ), The Economist as Saviour ( ) og Fighting for Britain ( ), ikke at forveksle med den forkortede et-binds udgave, red.) Et must-read inden for denne genre må dog være Sylvia Nasars A beautiful mind om John Nash, fadder til Nash-ligevægten og andre hovedresultater i økonomisk og matematisk teori i en ung alder. Han blev senere svært skizofren, men undergik fra 1980 erne og frem en mirakuløst bedring til sidst så meget at man turde give ham Nobelprisen. Nasar dækkede Nobelprisuddelingen i 1994 for New York Times og blev her interesseret i Nash s historie, senere filmatiseret (og dramatiseret) med Russell Crowe i hovedrollen. Læs bogen, se filmen, find ligevægten! Økonomiske analyser af litteratur og kunst Endelig kan man også kaste sig over bøger der anvender økonomisk tankegang på historiske, litterære og filmiske værker, eller slet og ret analyserer kulturog bogmarkedet. Her kan man næsten ikke komme uden om Steve Brams spilteoretiske analyse af Bibelen, Biblical games: Game theory and the Hebrew Bible, som er uvurderlig hvis man ønsker man at forstå det rationelle fundament for bøgernes bog. Er man til det lidt lettere kan man prøve med Dixit og Nalebuffs Thinking strategically, hvor de analyserer en lang række eksempler fra litteratur og film, og bl.a. påviser at Indiana Jones opførsel (i den film hvor Sean Connery spiller hans far) ikke er underspilsperfekte. Har man efter alt dette brug for en vej tilbage til den økonomiske faglitteratur kan man passende slutte af med vores egen Christian Hjorth-Andersens Bogmarkedet i Danmark. God læselyst. Litteratur Neil Stephenson. Cryptonomicon, Fås f.eks. i Arnold Busck. Neil Stephenson. Quicksilver, Fås f.eks. på David Baldacci. Total control, Fås i større lufthavne og DSBkiosker. Sylvia Nasar. A beautiful mind Over nettet, jf. ovenfor. Robert Klitgaard. Tropical gangsters Sværere at få fat i, men prøv nettet igen. Christian Hjorth-Andersen. Bogmarkedet i Danmark Spørg Christian. Anders Bodelsen. Rød september Prøv det lokale bibliotek. Erik Ib Schmidt. Fra psykopatklubben Sikkert også på biblioteket. Avinash Dixit og Barry Nalebuff Thinking strategically. Over nettet. Steve Brams. Biblical games Amazon.com. Scott Turow. One L Fås i paperback over nettet. POLIT EN #

6 AF MIKKEL GODT GREGERSEN, SELVSTÆNDIG, CAND. POLIT CAND. POLIT ER SELV? I sidste udgave af Polit en var der en interessant artikel, skrevet af Mikkel Kiil. Den handlede om, hvordan polit er igennem deres studietid bliver omdannet fra selvstændigt tænkende individer, til lemminger. Lemminger, fordi alle tror på de rationelle markeder og agenter, og dermed nægter at gå egne veje. Jeg er på mange måder enig med Mikkel... Det skal måske lige slås fast, at jeg ikke på noget tidspunkt har fortrudt mit studievalg. Tværtimod er jeg overbevist om, at jeg for mit vedkommende, valgte det mest spændende sted at tilbringe X antal år af min ungdom. Når det er sagt, skal det også siges, at jeg ikke umiddelbart har tænkt mig at bruge min uddannelse til noget. Faktisk er jeg sprunget ud som selvstændig. Jeg startede i Mærsk Sealand som økonom og var der i knap to år, men et eller andet sted trak lysten til at skabe noget selv. Da jeg stoppede den 1. november sidste år, vidste jeg ikke præcis hvad jeg ville lave, men jeg havde en ide om, at det skulle være noget med økonomisk rådgivning. I dag er jeg millimeter fra at starte som skal være en hente-bringe-service til folk, der ikke gider stryge deres skjorter selv. Sådan nogle, som jeg selv var. For at vende tilbage til Mikkels artikel, så tror jeg ikke det er ensretningen fra studiets side der hæmmer cand. erne, men en sund konkurrencementalitet. Når vi starter på studiet, er der efter min overbevisning ikke mange der ved hvad de går ind til, og derfor ser de alle muligheder på den anden side. Efter minimum 5 år med mere eller endnu mere matematikbaserede modeller, der beskriver virkeligheden, som vi har bygget den med vores forudsætninger, er vi faktisk fantastisk gode til at nedbryde et problem på en struktureret måde... Skulle vi bare lade denne evne henfalde og kaste os over noget vi ikke er lige så gode til? Svaret er nok for de flestes vedkommende nej, og det ville da også være tosset at have en uddannelse, der ikke havde et mål for de færdige cand. er. Faktisk virker uddannelsen efter hensigten; der bliver skabt et fantastisk potentiale, der faktisk har evnen til, delvist at sætte sig ind i de utroligt komplicerede problemstillinger, som virkeligheden skaber. Det der skaber ensretningen er således ikke fjernelsen af selvstændig tankegang, men snarere tilgangen af struktureret tankegang. Man tror man skal lære noget når man starter på studiet, og når man endelig står ved målet, er det eneste man har lært en måde at håndtere virkeligheden på. Den virkelighed vi er så gode til at nedbryde, findes typisk ikke i små virksomheder, men snarere i store virksomheder eller den offentlige sektor. Det var faktisk mig selv jeg skulle fortælle om, og om min beslutning om at springe ud som selvstændig. Jeg fik en mail, hvori jeg blev spurgt om jeg ikke ville skrive en artikel om det at springe ud af skabet. For at forstå min motivation tror jeg man skal forstå hvordan jeg tænker, derfor må I også en lille tur igennem mit univers tilbage til min beslutning... For at citere en kendt dansk film vil jeg sige: Jeg 6 POLIT EN #2 2004

7 kan blive hvad jeg vil, jeg gider bare ikke. Det der er problemet i politverdenen efter studiet er, at det kræver 70 timer om ugen i 10 år, før man får lov at tænke lige så store tanker som på studiet. Indtil den tid kommer, må man tage til takke med små bidder af de store problemer. Jeg synes studiet var super spændende, måske fordi jeg kunne bygge min egen verden ud fra mine egne forudsætninger. Jeg syntes ikke den virkelige verden var lige så spændende, måske fordi jeg som økonom kom ind i processen efter beslutningerne var truffet, og antagelserne bag modellerne dermed allerede var gjort. Jeg er klar over, at mit ex-job ikke kan sammenlignes med alle andre begynderjobs, men én ting ved jeg med sikkerhed, og det er at man ingen steder får lov at træffe rigtige beslutninger som nyuddannet. Faktisk vil jeg sige en generel ting om polit er og deres jobs: Fortæl dem hvordan verden ser ud, og de kan forklare hvorfor! Spørg dem hvordan verden kommer til at se ud, og de kan forklare dig hvorfor man ikke kan sige noget om det. Vi er efter min mening enormt gode til at regne og efterrationalisere, men bliver vi bedt om at forudsige en hændelse, er vi lige så gode til at forklare hvorfor denne hændelse ikke lader sig forudsige. For at vende tilbage til forudsætningerne. Hvad sker der, hvis vi ikke antager, at alle agenter er rationelle? Eller hvad hvis vi faktisk antager at alle agenter er irrationelle? Så ikke noget, for så er verden jo anarki, og det kan man jo ikke regne på. Kan man mon ikke sige, at vi regner på den del af verden, der er mulig at regne på? Det er trods alt bedre at kunne sige noget om 30 % af verden, end slet ikke at kunne sige noget. Det er sådan jeg ser polit er, alt andet lige holder ikke, men alt andet ulige holder endnu mindre. Det var de forudsætninger det var dem jeg godt kunne lide at pille ved... Måske er det derfor jeg faktisk har kastet mig ud i det selvstændige. For at være ærlig ved jeg ikke hvorfor, men et eller andet sted har jeg altid været bedst, når jeg selv kunne bestemme. Måske har jeg det bare godt med, ikke at skulle undskylde over for nogen, hvis jeg ikke lige når min deadline. Måske synes jeg bare det er fedt, ikke at skulle forklare, hvorfor det ikke er min skyld, når et eller andet jeg har lavet, ikke er helt godt nok. Eller måske synes jeg det er fedt, når jeg kan være tilfreds med mig selv og rose mig selv, når jeg har gjort noget rigtigt. I virkeligheden kan det være, at netop jeg synes, at jeg er verdens fedeste chef... Jeg kunne ikke drømme om at anbefale nogen at blive selvstændige. Hvis jeg skulle kunne gøre det, skulle jeg jo være menneskekender i en sådan grad, at jeg skulle kunne rådgive folk omkring nogle evner og lyster, de ikke selv ved de har. Faktisk kan jeg kun tale for mig selv når jeg siger, at jeg ikke har fortrudt et øjeblik. Selvom biksen ikke er oppe og køre endnu, økonomien stinker og jeg har måttet tilbringe et halvt år i Rødovre for at spare på huslejen, fortryder jeg ikke et øjeblik. Jeg har det godt med at springe ud af skabet. Jeg ved, der er mange der ikke forstår det, men hver gang nogen kommer og siger det er stærkt at jeg tør, bliver jeg bekræftet i, at jeg har truffet det rigtige valg. POLIT EN #

8 AF ANDERS GLASDAM AXELSEN SPECIALE I BANGKOK Da flyet landede i starten af februar og Bangkok bød mig velkommen med 40 graders fugtig luft og en aroma der var godt blandet af bilos og stærke krydderidampe fra gaderestauranterne, kunne den lille økonom fra Danmark godt betvivle, hvorvidt han havde noget som helst, han kunne bidrage med her. Men efter nu tre måneder i Thailand er jeg kommet godt igang med mit speciale og vil med denne artikel give et eksempel på en anderledes måde at skrive speciale. Specialeskrivning er for mange det sidste pitstop inden den virkelige verden banker på og definitivt afslutter ens liv som studerende. For de fleste studerende er det noget der ligger fjernt og virker næsten uvirkeligt, indtil det lige pludselig står for døren, og er det eneste man mangler, før man kan bryste sig af titlen Cand Polit. Det er mit indtryk, at mange nærmest bliver grebet på sengen over, hvor hurtigt de skal til at skrive speciale de var jo lige begyndt på kandidatdelen. Der er ingen tvivl om at, det at skrive speciale, er en af de største udfordringer en stud polit skal igennem, og dette kombineret med»overraskelsesmomentet er måske grunden til, at mange specialer bliver skrevet på traditionel vis hjemme på polit studiet. Det ligger der heller ikke noget ondt i, jeg vil blot med denne artikel sætte fokus på, at specialer kan skrives på forskellige måder og forhåbentlig inspirere en enkelt eller to til at tænke uden for de traditionelle rammer. Vejen til Thailand Som overskriften antyder skriver jeg mit speciale i Thailand, et land fyldt med eksotiske frugter, letpåklædte piger og en hovedstad ti gange større end Kongens København. Egentlig burde jeg have kaldt artiklen»europæisk Speciale i Bangkok«, idet jeg har fået et internship ved EU Komissionen og skriver mit speciale ved komissionens kontor i Bangkok. Baggrunden for at jeg idag sidder i en af buddismens højborge skal hverken findes i Danmark eller i Thailand men i Australien, hvor jeg i 2003 havde mit udvekslingsår på Macquarie University i Sydney. Jeg var afsted for to semestre og besluttede, at jeg i det sidste semester ville skrive en øvelse til trods for, at jeg ikke var hjemme til at gennemføre en normal øvelsesprocedure. Efter at have fundet et passende akademisk program på Macquarie University, der ville kunne merit overføres til polit, opsøgte jeg det danske handelskontor i Sydney og tilbød dem min gratis arbejdskraft, hvis jeg kunne skrive opgaven hos dem. Macquarie University stillede en række akademiske krav til opgavens udformning men lod selve indholdet være op til mig, og i samarbejde med handelskontoret blev det derfor til opgaven»dansk Eksport af Lange Videregående Uddannelser«. Mit ophold på handelskontoret i Sydney var utroligt spændende og udfordrende, ikke mindst fordi handelskontoret og Det Danske General Konsulatet (begge under udenrigsministeriet) deler kontor i Sydney og er mere eller mindre blandet sammen. Generalkonsulen er en utrolig flink og berejst herre, der har arbejdet over det meste af sydøst Asien, og da vi en morgen talte om, at jeg kun manglede at skrive mit speciale, kom ideen om at skrive i Bangkok til verden. Han havde en kontakt i EU Kommissionen og fik etableret en forbindelse, så jeg kom ind som kandidat til et internship. Efter at have investeret i at par flybilletter til Bangkok, og efter et par interviewrunder, blev jeg optaget som intern ved EU Kommissionen i Thailand. 8 POLIT EN #2 2004

9 At skrive i udlandet Den mere tekniske side af sagen fortjener et par ord med på vejen. Gennem de sidste tre-fire år er det blevet muligt at udforme akademiske papirer og opgaver udenfor studiegårdens tykke murer. Dette er sket i takt med, at biblioteket har lagt flere og flere af deres services ud online, hvorfor de fleste journaler og working papers nu kan downloades fra internettet. Som studerende ved Københavns Universitet har man gratis adgang til dette og kan nu fra overalt i verden søge databaserne for kilder og materiale. Når man skriver speciale bliver man tilknyttet en vejleder, der hjælper en igennem den første opbygning, efter man selv er kommet med specialets emne og gerne titel. I mit tilfælde sendte kommissionen mig tre områder, de gerne ville have nærmere belyst. Jeg gennemgik områderne med min vejleder, og byggede herefter en brugbar problemformulering op, der samtidig med at den rent praktisk kunne bruges af Kommissionen også indeholdt en økonomisk-teoretisk belysning af problemstillingen. Under et normalt specialeforløb vil man løbende have møder med sin vejleder, hvor man gennemgår og diskuterer processen. Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, når man skriver i udlandet, men efter at have diskuteret det med studievejledningen og min vejleder besluttede vi, at dette kunne gøres via og telefonmøder. Således faldt den sidste praktiske sten på plads, og jeg var klar til at påbegynde mit lille eventyr i Bangkok. ASEAN samarbejdet For at give en ide om hvad man kan skrive speciale om, hvis man vælger at skrive for en stor internatoinal organisation, beskriver jeg her kort mit speciale. Sydøst Asien har en pendan til den Europæiske Union under navnet ASEAN. Samarbejdet består af 10 lande, hvor Singapore, Malaysia og delvist Thailand er de økonomisk stærkeste lande. Der er stor økonomisk forskel fra disse tre lande ned til tre af de nyeste medlemmer Cambodia, Laos og Myanmar (tidligere Burma). Gennem de sidste 3-4 år er de rige lande i øget omfang begyndt at underskrive bilaterale Free Trade Arrangements (FTA) med andre nationer, hvilket selvfølgelig påvirker ASEAN samarbejdet, og en todeling af landene begynder at tegne sig. Jeg søger at forklare denne tendens via The Median Voter Model og foretager en let omskrivning af modellen, så den viser, at hvis median vælgeren i en af de ti selvstændige nationer besidder en lavere capital/labour ratio end det gennemsnitlige ASEAN, vil den median vælgers land søge at opretholde en import afgift på arbejdsintensive goder og visa versa. Jeg benytter altsaa the Median Voter Model som teoretisk fundament til at belyse den interne todeling, som især er opstået efter at Cambodia, Laos og Myanmar er blevet optaget. At der er mange årsager i øvrigt til, hvorfor de rige lande er begyndt at søge hurtige bilaterale aftaler med andre nationer betvivler jeg ikke, men det er min overbevisning, at jeg med dette emne belyser en af dem. Mulighederne er derude Jeg har haft stor glæde af at skrive mit speciale for EU Kommissionen og vil afsluttende opfordre alle til at knytte deres speciale enten til et studiejob, søge noget i udlandet eller kontakte videnskabsbutikken, der skaber kontakt mellem studerende og virksomheder og organisationer. Jeg har med tiden erfaret, at politstudiet bestemt ikke begrænser ens muligheder for at kombinere studieforløbet med internationale og organisatoriske erfaringer, og der er virkelig mange muligheder derude. Så kridt skoene og kom afsted, tænk lidt utraditionelt og der er gode chancer for, at et par lukkede døre vil åbne sig. POLIT EN #

10 REJSELEGATER Hvert år uddeles tre forskellige rejselegater tilknyttet Økonomisk Institut. Årets prismodtagere er fundet, og fortæller her hvad pengene skal bruges til. Thea Dam»Euroclear Prisen skal bruges i forbindelse med et studieophold på New York University, hvor jeg skal læse et år af min overbygning. Da jeg skal afsted på en udvekslingsplads, og derfor er fritaget at betale undervisningsafgift, går pengene til dækning af leveomkostninger. Jeg forventer at fokusere på fag indenfor anvendt mikroøkonomi, herunder eksperimentel økonomi og netværksteori. Derudover glæder jeg mig til at deltage i diverse seminarer på NYU og Columbia University, der ligesom NYU ligger på Manhattan.«Peter Rasmussen»Modtager Euroclear-legat på kr. af Økonomisk Institut til studieophold ved Cornell University, Ithaca, New York. Studieopholdet skal indgå som det sidste år af min kandidatdel. Ved Cornell og tilhørende Johnson Graduate School of Management skal jeg primært følge fag inden for finansieringsteori og økonometri. Hvor Cornell tilbyder fag af samme karakter som KU, kan Johnson supplere med praktiske fag fx inden for brug af derivater og videregående fag fx inden for generel corporate finance.«peter Martin Larsen»Mikael Kristiansen Prisen gives til et års videregående studier i økonomi ved et universitet i Storbritannien. Jeg skal tage en et-årig master degree i Economics and Finance, og Mikael Kristiansen Prisen skal bruges til at dække en del af tuition fee. Jeg skal læse på enten University of Warwick eller London School of Economics. Begge universiteter er kendt for et højt fagligt niveau, og specielt indenfor finansiering er det faglige udbud bredere end i København. Jeg sætter stor pris på tildelingen af prisen, og jeg ser frem til det næste års udfordringer i England.«Kathrine Thrane Bløcher»Jeg skal som en del af min overbygning læse to semestre som visiting non-degree graduate studerende ved Cornell Universtiy, Ithaca, New York. Her forventer jeg at tage fag inden for anvendt mikroøkonomi. Det er en stor hjælp, at jeg har modtaget Flemming and Judy Heilmann s Fellowship, som dækker en del af undervisningsafgiften, der er forbundet hermed.«10 POLIT EN #2 2004

11 POLIT EN #

12 AF VIBE MUSEAUS MADSEN POLITREVYEN ÅRS JUBILÆUMS SHOW I dagene 10., 11. og 12. marts blev dette års politrevy, den tiende i rækken, opført i Rosenborgannekset. Under titlen»i bliver færdige før os«lykkedes det igen i år at sætte en revy op der, med enkelte undtagelser, virkelig forstod at underholde publikum og give dem valuta for pengene! Igen i år viste folkene bag Politrevyen at det at være stud.polit. ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man er tør og kedelig. Tværtimod. Her har vi en gruppe mennesker der virkelig forstår at underholde! Der var, som sædvanligt, rigtig mange fantastisk sjove og underholdende sketchs. Årets bedste var uden tvivl»det er det de unge vil ha «, hvor der blev ændret lidt i konceptet bag Bamses billedbog. Bamse drak bajere og Kylling og Ælling røg hash og publikum græd af grin! - hvor kom den idé fra Anne og Esben!? Efter tidligere års bragende succes med videoindslag mellem de forskellig sketchs var forventningerne til dette års videoindslag store. I år var Politrevyen (Anne og Nikolaj H) gået på gaden og spurgt»tilfældige«danskere (Andreas F og Thea) om de kendte Politrevyen. Indslagene var fantastisk underholdende og alle forventninger blev indfriet. Selvom folkene bag Politrevyen ifølge deres hjemmeside tilstræber sig på kun at have sketches som folk uden for Politstudiet også kan følge med, kan de alligevel ikke helt lade være med at have et par»interne«sketchs med. I år var det eksamenssituationen, computerkælderen og Polithuset det blev gjort grin med, til stor morskab for alle politstuderende der helt sikkert selv har befundet sig i lignende situationer. Ingen revy uden et husorkester. Og som tilskuer til revyen for femte år i træk, kan jeg kun sige at de bliver bedre og bedre. Det er lige før, at jeg vil opfordre orkesteret til at arrangere en lille koncert til den næste politfest. Nu kunne det måske virke som om Politrevyen er så god, at den kunne tage på turné landet rundt, men der et par ting der godt kunne forbedres. Blandt andet var det lidt ærgerligt at man i nogle af sangnumrene havde meget svært ved at høre teksten og så var de tre første indslag i revyen ikke blandt de sjoveste, hvilket gjorde at der gik lidt tid før lattermusklerne kom ordentligt i gang hos publikum. Det var ærgerligt, da der var så mange rigtig sjove indslag i resten af revyen. Afslutningsvis vil jeg endnu engang sige at revyfolkene fortjener meget ros og så vil jeg sige til de mennesker der ikke så revyen i år:» Gå ind og se den næste år i vil helt sikkert ikke fortryde det.«12 POLIT EN #2 2004

13 polit pt. 1. Hvad mener du om mediehysteriet omkring Kronprins Frederik og Marys bryllup? 2. Hvad er din holdning til den stigende debat om det mindre teoretiske polit-studie? Rasmus Dalsgaard, 1. årsprøve 1. Det er dejligt at de skal giftes, men dækningen har taget totalt overhånd. Allerede nu er der 15 min. dagligt om brylluppet. Økonomisk er det godt via de mange turister som kommer til landet samt salg af TV-rettigheder. 2. Svært at forholde sig til da jeg kun går på 1. årsprøve. Fint med analytiske evner, men også vigtigt at vi er i stand til at være selvstændigt tænkende. Det er også vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, men som sagt føler jeg lidt jeg mangler forudsætninger for at kunne svare på spørgsmålet. Christian Sinding-Olsen, 1. årsprøve 1. Jeg er skuffet over vores timer er aflyst den dag. Det er rart at to mennesker knytter bånd for evigt. Der er dog lidt for stort fokus på dem fra mediernes side. Og så savner jeg en invitation til deres bryllup, men den er nok bare forsinket i posten. 2. Det er lidt svært at forholde sig til når man lige er startet på studiet så derfor har jeg ikke de store kommentarer til det. Der har været rigelig med teori indtil videre, men der er samtidig også en fin balance. Charlie Stjerneklar Tibu, 1. årsprøve 1. Lige voldsomt nok, men på den anden side har vi jo ikke særlig tit kongelige bryllupper. Mit hold har dannet en fraktion kaldet Royale Politter og vi så forlovelsen live. Vi skal også mødes i vores stiveste puds og se brylluppet og spise pindemadder. 2. Det er et problem ifht. samfundsøkonomien. I øjeblikket er vi både for langt mod HA og for langt mod mat-øk. Jeg mener studiet skulle drejes i en helt tredje retning nemlig mere over mod samfundsøkonomien som jeg synes er lidt overset. Polit skulle gerne være en attraktiv blanding af HA, mat-øk og scient.pol. Julia Kaluza, 1. årsprøve 1. Det er totalt fedt. Jeg er fra Tyskland og der er der ikke noget kongehus så jeg synes det er meget spændende. Jeg glæder mig og skal se det hele. Medieopmærksomheden er ok, der er altid meget hysteri om offentlige personer selv om det ikke handler om særlig vigtige ting. 2. Jeg er lige startet så jeg ved ikke hvordan studiet har været. Jeg synes det er fint som det er. Jeg forventede ikke de helt store praktiske opgaver så jeg var klar til teorien. Ulf-Erik Lett, 3. årsprøve 1. For det første: Uinteressant. Jeg synes mediedækningen er et plat hype. BT kalder det Kærlighedens bryllup, det er alle bryllupper vel. Det må være ulideligt at være kongelig og blive gift. 2. Det er både godt og skidt. Skidt med mindre teori da vi dermed skal til at konkurrere med de HA-studerende og derved mister vores særpræg. Det vil også give problemer ifht. udlandet da vi som politter fra København har et ry for at være teoretisk stærke. Det gode er at det bliver nemmere at se meningen undervejs. Anja Markovic, 1. årsprøve 1. Jeg går ikke op i det og køber ingen blade. Folk må selv bestemme hvor meget de følger med så jeg synes egentlig ikke at medierne er for slemme. Og jeg synes også at det er okay at høre om. 2. Jeg blev advaret om teorien før jeg startede på studiet og jeg synes måske også der er lige lovlig meget. Det kan til tider være svært at se den virkelige verden og det kunne være rart med et link hertil gennem undervisningen. POLIT EN #

14 TOUR DE FREDAGSBAR Fredag d. 2.april løb dette års tour de fredags bar af stablen. Og som tidligere blev det igen i år en kæmpe succes. Der var afgang fra Polithuset kl mod Jura-bar, og festen sluttede ud på de lyse timer i Teo-bar. Det var et fåtal, som ikke kom med bussen ude på de forskellige barer. 14 POLIT EN #2 2004

15 POLIT EN #

16 AF PETER ANDREAS FOURNAIS HVAD MED ET STUDIEJOB? Folk med studiejobs er givetvis travle mennesker. Det fandt Polit ens udsendte ud af efter uden held at have gjort adskillige forsøg på at samle en lille gruppe studerende for at tale om deres erfaringer med det at have studiejob. Derfor var det til stor lettelse for undertegnede, at det en solrig forårsdag endelig lykkedes at sætte fire økonomistuderende i stævne. Mon ikke de fleste nystartede stud.politter begynder med en forhåbning om at kunne tilegne sig et rigtig spændende studenterjob på et tidspunkt i løbet af studiet? Traditionelt set kender mange til polit ers plads i diverse ministerier og institutioner, og måske går man rundt med håbet om at kunne komme indenfor døren et sådan sted. Dagens interview viste, at der er mange måder at få studiejob på, og helt generelt beskrev de fire det som et gode at have studiejob. Men vigtigheden af at gøre sig sine overvejelser, om hvad man ønsker at få ud af det, blev også understreget. Hvad er så den generelle holdning til studiejobs? Kasper:»Der burde findes flere studiejobs, hvor arbejdstiden lå på 15 timer, så det ville være muligt ikke at skulle fravælge SU en. Det ville give mulighed for at rette mere af ens fokus mod et til tider ret så krævende økonomistudie.«de er alle i gang med overbygningen, og stort set dem alle begyndte de først med studierelevante jobs efter de havde afsluttet anden årsprøve. Det havde sin rimelige forklaring. Thea:»Man skal ligesom have en eller anden basis først. Det er jo også derfor de søger efter én på det tidspunkt i studieforløbet.«erik:»på det tidspunkt var det et spørgsmål om, hvor der var et job. Netop dette fandt jeg på Handelshøjskolens hjemmeside. Det kan godt svare sig at kigge lidt rundt. Jeg har aldrig hørt om nogen der fik ansættelse efter uopfordret ansøgning.«kasper:»jamen jeg havde søgt på et par jobopslag uden held, og begyndte så at søge uopfordret og kom derved til samtale et par steder og valgte så Finansministeriet. Så det kan godt lade sig gøre.«asbjørn:»for mit vedkommende var det lidt af en tilfældighed, at det lige blev DONG. Jeg så deres jobopslag på instituttet, søgte det og fik det.«thea:»jeg blev opfordret til at søge mit tidligere studiejob. Ja, jeg var midt på andet år og blev opfordret til at søge. Det gjorde jeg så.«et studiejob kan hjælpe med at finansiere den økonomisk trængte tilværelse på studiet. Men primært sørger studiejobs for, at den studerende får et indblik i og nogle ideer om, hvad man egentlig kan komme til at lave, når man engang er færdiguddannet. Altså hvad kan man bruge uddannelsen til. Det viser sig for disse fire individer at arbejdsopgaverne spænder vidt, men alle kan de nikke genkendende til behovet for deres polit-baserede egenskaber. Primære opgaver som databearbejdning og taludtræk er eksempler på opgaver, de som nyansatte især stiftede bekendtskab med. Her er et bud på hvorfor: Erik:»Som politter er vi meget begunstigede studerende bliver jo ofte brugt til talarbejde, og man kan sige meget om politter, men talarbejde kan vi.«kasper:»ja, jeg arbejder nok på et meget atypisk kontor, idet der næsten kun er scient.pol er ansat, og da jeg begyndte var det ligesom jeg i vid udstrækning blev brugt som én stor regnemaskine, for det med at regne havde de ikke dyrket så meget. Det lærer vi jo trods alt!«også økonomistudiets computerbaserede kurser som Teoretisk Statistik eller Økonometri har for de fires vedkommende vist sin berettigelse. 16 POLIT EN # Asbjørn, Thea og Kasper

17 Kasper:»Det er bonus, jo mere du kan på en computer. Der bliver stillet højere og højere krav til ens færdigheder på dette område. Da jeg startede var jeg ikke så ferm til SAS osv., og det kunne jeg da have haft meget glæde af at have kunnet bedre.«thea:»jeg var et sted hvor der kun var politter og oeconer, på nær en sekretær. Det var sjovt, som de andre nogle gange kom hen og sagde,»hey Thea, du har da lige haft teoretisk statistik, kan du så ikke lige «Udover de for polit er meget karakteristiske arbejdsopgaver kan der være meget mere i studiejobbet for en polit end trivielt og obligatorisk talarbejde. Thea:»Det var gerne projektarbejde, jeg arbejdede på Altså absolut ikke rutine-præget. Jeg arbejdede tit sideløbende på flere projekter ad gangen, der senere i forløbet mundede ud i nogle artikler. Jeg fik bl.a. lov til at skrive én selv. Jeg arbejdede for en forsker, der sad og tænkte nogle tanker, som jeg så skulle afprøve vha. reelle data.«asbjørn:»altså jeg laver blandt andet en masse dataarbejde men også en masse rapportudfærdigelse og investeringskalkuler. Helt generelt er det meget projektorienteret, det jeg laver.«de færreste studiejobs er skræddersyet til at passe den enkeltes behov, og erhverver man sig en god stilling, kan det ske, jobbet prioriteres så højt, at det til tider bliver på bekostning af det antal fag, der følges sideløbende på studiet. Men dét behøver ikke i sig selv at være et onde: Kasper:»Havde jeg ikke haft job, så kunne jeg da nok godt have taget et ekstra fag i semestret, men spørgsmålet er, om jeg ville gøre det. I dag har jeg lidt flere penge mellem hænderne, end jeg ellers ville have haft, og så er der tid til lidt andet også.«erik:»man kan ikke undgå at gå på kompromis med sit studie, når man tager et studiejob. Studiejob forbereder folk på arbejde mere end dét at styrte gennem studiet, det gør.«asbjørn:»ja men det føles ikke som om, man går på kompromis med studierne at arbejde ved siden af. Jeg følger to fag samtidig med jobbet hos DONG, og stort set alle jeg kender, de gør det på samme måde. Så det er lidt som om, man følges ad gennem studiet alligevel. Jeg mener, det er et velovervejet valg at gøre det på den måde.«erik:»ja, man skal være bevidst om sine prioriteringer.«på trods af de fire alle har haft mange gode erfaringer med studiejobs, påpeger de, at det kan være fordelagtigt at afgøre med sig selv, hvad man vil have ud af det. Her er et godt råd: Thea:»Man skal hellere vælge job af interesse end af prestige. Vælger man noget, der interesserer én, får man meget mere ud af det.» Erik:»Enig! Man skal selvfølgelig overveje, om det er noget, man gider lave. De fleste ting kan man alligevel ikke læse ud af et jobopslag, så i stedet kan man f.eks. undersøge virksomheden på nettet et glimrende værktøj hertil.«asbjørn:»jeg har en kammerat, der har skiftet sit job i Finansrådet ud med et job hos Røde Kors, og han er blevet utrolig glad for det. Altså det er ikke altid prestige betyder alt.«har man endelig fundet sig et studiejob, der lyder som noget for én, er det selvfølgelig også værd at gøre sig en tanke eller to om, hvad man går ind til. Thea:»Man skal nok overveje hjemmefra om man gerne vil have et studiejob tidligt. Jeg begyndte jo midt på andet år, og der kom i hvert fald et punkt for mig på tredje år, hvor jeg virkelig tog den med ro som et modtræk dertil. Men det har givet mig nogle uddannelsesmæssige muligheder altså eksempelvis i forbindelse med udlandsophold. Jeg tror det vil komplementere ens uddannelse ganske godt, at have studiejob sideløbende med at følge nogle fag.«erik:»jeg mener erfaring fra at undervise og/eller arbejde studierelevant ikke kun gør folk til bedre jobemner, men også til bedre studerende.«og således sluttede Polit ens møde med fire travle studerende, der alle måtte tilbage til dagens gøremål. Konklusionen på denne solrige eftermiddags diskussion om det at have en praktisk faglig ballast ved siden af bøgerne må være, at netop studiejobs giver en god mulighed for at få omsat teori til praksis. Erik Bennike, Stud.Polit siden sommer 2000, studiejob i Danmarks Nationalbank Statistisk Afdeling, ansat i 1 år, pt. også øvelseslærer i mikro 2. Thea Dam, Stud.Polit siden sommer 2000, har haft studiejob i CEBR Center for Economics and Business Research, ansat i 2 år Asbjørn Bjarke Hansen, Stud.Polit siden 1998, studiejob hos DONG Dong olierør, underdistribution og lagerafdeling, ansat i 3 1 / 2 år Kasper Byrfelt Lund, Stud.Polit siden vinter 2000, studiejob i Finansministeriet 3. kontor, ansat i 1 1 / 2 år. Erik POLIT EN #

18 Kollegieværelser søges til Summer School 2004 i perioden ca. 1. august 23. august. Økonomisk Institut afholder Summer School i økonometri, og vi søger derfor kollegieværelser til primært de deltagere, som er udenlandske ph.d.-studerende. Du indgår selv den nærmere aftale med lejeren. Økonomisk Institut formidler blot kontakten. Er du interesseret i at udleje dit kollegieværelse, vil vi gerne høre fra dig. Skriv en til Maria Roesdahl på summerschool@econ. ku.dk med oplysning om dit navn, tlf.nr. og samt pris for dit kollegieværelse og adresse. 18 POLIT EN #2 2004

19 AF SØREN MEJLBY JOHANSEN K U R S U S F A G UDENFOR POLIT- STUDIETS MURE Det er ikke nødvendigt at tage på det store udlandsophold for at få lidt luftforandring fra det daglige studie på Polit. Er man blandt de studerende, der ikke benytter sig af et studieophold i udlandet, fordi man eventuelt ikke har haft mulighed for at skaffe den nødvendige finansiering i legatjunglens uransagelige veje eller simpelthen ikke har haft energien og tiden til at komme igennem diverse ansøgningsprocedurer, så skulle man måske i stedet overveje at tage kursusfag ved andre uddannelsesinstitutioner end økonomi. I 2003 var der omkring 20 polit-studerende, der Q Hvilke fag har du fulgt på Mat-Øk? havde valgt at gøre brug af denne mulighed A Jeg har fulgt fagene Investerings- og på Mat-Øk-studiet. En klar fordel ved at tage Finansieringsteori samt Matematisk Finansieringsteori. kursusfag på netop Mat-Øk-studiet er den Det første fag drejede sig om arbitrageteori i diskret overskuelige administrative procedure. Man tid og det omfatter emner som rentestruktur, CAPM, skal følge det pågældende kursusfag, huske at melde APT og lidt»corporate finance«. Det andet fag drejede sig til eksamen og afslutningsvis søge om endelig sig om arbitrageteori i kontinuer tid og omfattede godkendelse på vores eget studie. Det har vist sig, desuden prisfastsættelse af mere eksotiske derivater at enkelte studerende glemmer at søge om endelig og»plain vanilla.«godkendelse, idet faget fremgår på den personlige hjemmeside. Men dette skyldes, at der er tale om KUs hjemmeside. Vores egen studievejledning gør opmærksom på, at man selv er ansvarlig for at sikre, at de pågældende kursusfag har en tilstrækkelig økonomisk relevans, samt at der ikke er for store overlap i det faglige pensum i forhold til de fag, som man allerede har fulgt på Polit. Det tilrådes for en god ordens skyld at rådføre sig med studievejledningerne på Mat-Øk og Polit, hvis man er i tvivl om diverse procedurer. Det er nu engang bedre at dobbelttjekke end at forlænge studiet, fordi man ikke spurgte til råds. Man skal samtidig huske på, at det maksimalt er muligt at få overført 60 ECTS point, svarende til et helt årsværk. Bladets udsendte journalist opsøgte den travle udlandsdansker, Michael Sanggaard, der for tiden læser en overbygningsuddannelse indenfor økonomi og finansiering på LSE, for at høre lidt nærmere om hans erfaringer med at følge kursusfag på netop Mat-Øk. Q Hvorfor valgte du at følge fag på Mat-Øk? A Jeg havde hørt en masse gode ting om fagene gennem andre polit-studerende. Rygterne gik dengang, at finansieringsfagene på Mat-Øk var noget bedre end på Polit. Desuden tiltalte det mig, at fagene er relativt modeltunge. Q Er undervisningsformen anderledes fra Polit? A Selve undervisningsformen er ikke så forskellig, men der er generelt flere øvelsestimer pr. forelæsning. Desværre levede øvelseslærerne ikke op til samme høje niveau som forelæserne. Derudover var det mere anvendt, at de studerende skulle op til tavlen og løse opgaver. Q Har du nogen råd til studerende, der overvejer at følge fag ved Mat-Øk? A Jeg vil helt klart anbefale interesserede at undersøge de fagene på Mat-Øk s hjemmeside samt på SIS. Her kan man desuden læse, hvor mange ECTS point de pågældende fag er opgivet til. Jeg har været meget glad for at følge de to finansieringsfag, og derudover er det praktisk taget lige så nemt som at følge fag på Polit altså rent administrativt. POLIT EN #

20 AF VIBE MUSEAUS MADSEN POLIT EN DENGANG De økonomistuderendes blad, Polit en, er ikke noget helt nyt fænomen. Vi er faldet over nogle gamle udgaver af Polit ens forgængere og kigget lidt på hvilket emner der optog de politstuderende i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne. Der er ingen tvivl om, at der er sket meget i Polit en, både layoutmæssigt og indholdsmæssigt siden 1976, hvor det ældste af de blade vi har fundet er fra. Polit ens forgængere blev før i tiden udgivet af de politiske organisationer på polit studiet De Moderate Politter med bladet»stud Polit«og Politrådet med bladet»p«. Så vidt vi ved er det faktisk kun inden for de sidste syv-otte år at Polit en er blevet udgivet af en uafhængig redaktion. Det er meget tydeligt at både»p«og»stud Polit«blev udgivet af politiske organisationer. Emnet i de forskellige blade er overvejende af studenterpolitisk karakter. Vi har dog fundet et par undtagelser. 20 POLIT EN #2 2004