Referat. Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Dialogmøde med 0-6 års området Tirsdag den 20. maj 2014 i Køjevængets Børneinstitution kl

Transkript

1 Referat Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Dialogmøde med 0-6 års området Tirsdag den 20. maj 2014 i Køjevængets Børneinstitution kl Indhold Side 1) Velkomst og præsentation v/udvalgsformanden...2 2) Kort introduktion til workshopsne v/daginstitutionschef Maiken Pelby samt inddeling i grupper...2 3) Workshop om inklusion, ca. 30 min...2 4) Workshop om IT og læring, ca. 30 min...4 5) Opsamling og konklusioner v/udvalgsformanden...5 6) Eventuelt...5 Fraværende: Helle Barth, Ole K. Svendsen, Ebbe Kyrø Godkendelse af dagsorden:

2 1) Velkomst og præsentation v/udvalgsformanden Kenneth Gøtterup bød velkommen til dialogmødet. Politikerne har set frem til de to workshops med 0-6 årsområdet. Kenneth lagde ud med forslag om en præsentationsrunde. 2) Kort introduktion til workshopsne v/daginstitutionschef Maiken Pelby samt inddeling i grupper Maiken Pelby redegjorde for baggrunden for valget af de to workshops. Lederne havde på forhånd fordelt sig på de to grupper, forældrerepræsentanterne gik i første runde med lederen fra eget barns institution, og politikerne fordelte sig på de to workshops 3) Workshop om inklusion, ca. 30 min. Dragør Kommunes inklusionsstrategi blev besluttet i maj 2012 og der er afsat inklusionspulje på både daginstitutions- og skoleområdet. Alle institutioner arbejder med Socialt Inkluderende Praksisanalyse (SIP-modellen), og der har været gennemført et aktionslæringsprojekt af John Willumsen (NVIE) på alle 0-6 års institutioner. Området har efterhånden både erfaring med succeshistorier og udfordringer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Et aktuelt udviklingsområde er forældresamarbejdet. Der er tilsyneladende ikke de store udfordringer på 0-6 årsområdet. Men et blik rettet mod skoleområdet viser, at der er udfordringer, hvilket betyder, at vi på 0-6 årsområdet har en opgave. Workshoppen tager udgangspunkt i en dialog omkring forældrenes opgaver og ansvar for inklusion. På dette dialogmøde er vi nysgerrige på hvordan I som forældre ønsker at tage et medansvar og kan understøtte og bidrage til inklusion? Og hvor I finder grænsen er? Lederne lagde ud med en kort status på inklusion på dagtilbudsområdet. Lederne havde lavet dialogkort som grundlag for drøftelser. Forældrene gav udtryk for, at det er svært at være uenige i inklusion som værdi, men i praksis, når det kommer til ens eget barn, kan det være en helt anden sag. Det er interessant at vende ansvarsspørgsmålet, så det ikke er den sædvanlige diskussion om institutionens ansvar, men forældrenes ansvar. Fx ansvaret for at hilse på de andre børns forældre i Føtex, at tale pænt om de andre børn og forældre derhjemme. Der var også dialog om, hvordan vi kan skabe en tryghed, så de forældre og børn, der er udfordrede, kan deltage i fællesskabet og kan få oplevelsen af at høre til i gruppen, uanset om det er børnehaven eller klassen.

3 Der var drøftelse af åbenhed i forældregruppen, hvornår er åbenhed om fx barnets hjemmesituation væsentlig for at fx legeaftaler kan blive en succes. Lederne har gode erfaringer med at hjælpe forældre til fx udadreagerende børn med at tale med de øvrige forældre om udfordringerne. Flere har fx oplevet, at de øvrige forældres indsats har gjort, at et barn har oplevet at blive inviteret med hjem og lege. Forældrene oplever, at information fra forældre om et barns udfordringer giver mulighed for at have gode oplevelser, når fx der er åbenhed og viden om, hvordan rammerne skal være for at legen kan lykkes. Forældrene gav også udtryk for, at der er grænser for hvad der kommer andre forældre ved. Det kommer fx ikke de andre forældre ved, at der er en alkoholproblematik i hjemmet, eller at et forældrepar måske skal skilles. Det er altid en vurdering, hvilke informationer der er nødvendige og relevante, her kan lederen være god at sparre med. En interessant vinkel er at forældre, der ikke er tilfredse med deres barns stuekammerater der er udfordrede på fx adfærd, kan få en platform, hvorfra de kan påvise, at inklusion er mislykkedes. Der var enighed om, at det er usmageligt at diskutere navngivne børn på de sociale medier. Det er diskussionerne om hvordan inklusion, der er centrale for at kunne gøre en forskel. Et parameter på hvorvidt inklusion er en succes kan være, at inklusion er lykkedes, når forældrene tager deres forståelse for, at inklusion også er deres ansvar med ind i skole og SFO. Det er ok at tage fat i leder/pædagoger fx for at få hjælp til legeaftaler. Der er efterspørgsel på inkluderende aktiviteter og måder at være sammen på i forhold til inklusion både i dagtilbud og hjemme Der må gerne komme gode historier i offentligheden, gerne et offentligt erfaringsrum fx om lege, fødselsdage, måder at organisere aktiviteter på.

4 Workshoppen afsluttede med et åbent spørgsmål om, hvad forventningerne er til inklusion i fremtidens dagtilbud. 4) Workshop om IT og læring, ca. 30 min. Digitale medier er en væsentlig del af børn og unges hverdag. I Danmark går det stærkt, når det drejer sig om anvendelse af digital teknologi i det offentlige rum, hvilket betyder, at den digitale kultur er på vej ind i daginstitutionerne. Fokus skal være på pædagogerne og pædagogikken frem for på teknisk udstyr. Videndeling og kommunikation mellem daginstitution og forældre bliver også mere digital med indførelsen af Børneintra. At skabe digital kultur i daginstitutionerne handler ikke om mængden af digitalt udstyr, eller om hvordan vi håndterer det udstyr, der er til rådighed men derimod om, at vi skal have opbygget en digital kulturforståelse hos voksne og børn. Ved skabelsen af en digital bevidsthed i institutionerne vil vi være med til at kvalificere brugen af IT og lære børnene at bruge de digitale medier på en lærerig og kritisk måde, da netop de nye medier er en stor del af børnenes fremtidige hverdag. Det er således vigtigt, at de forskellige medier bliver en integreret del af pædagogikken og bliver betragtet som en ressource, der er med til at understøtte og fremme børns udviklings- og læringsmiljøer. I workshoppen drøftes hvordan IT kan blive en del af pædagogikken i daginstitutionerne samt hvilke fordele og barrierer, der er. Lederne indledte workshoppen med en lille fysisk illustration (bl.a. sjipning) af, hvor forkert det ville virke, hvis vi havde tid på hvor længe man må spille puslespil, sjippe, lege med perler etc. Så hvorfor har vi tid på den læring der finder sted med de digitale medier? Dragør Kommune har pt. ingen IT strategi og institutionerne gør sig deres spæde erfaringer med digitale medier. De fleste børnehaver har børnecomputere, men pt. arbejder vi ikke bevidst med hvordan vi f.eks. ønsker at IT skal indgå i de pædagogiske læreplaner. Lederne præsenterede forskellige muligheder indenfor digitale medier; lydklemmer, mikroskoper med mulighed for at tage digitale fotos, samt Ipads med covers, der kan tåle, at man kaster rundt med dem. Der var en længere drøftelse af, at institutionerne skal tilbyde læring via digitale medier som noget andet end forældrene. Børnene skal ikke nødvendigvis spille spil i institutionerne. Vi skal skabe læring, men også gennem digitale medier. Det er

5 vigtigt at institutionerne gør sig klart, hvad de pædagogisk skal bruge digitale medier til, og at en IT-strategi afspejler dette. 5) Opsamling og konklusioner v/udvalgsformanden Kenneth samlede op på mødet og de to workshops. Det er givende for udvalget, at dialogmødet er i workshops, og både forældre og politikere oplever, at der er reel dialog om de udvalgte temaer. Der var bl.a. spørgsmål om investeringer i IT undervejs og andre faglige overvejelser, som kan give anledning til efterfølgende drøftelser både i det politiske udvalg og med området. 6) Eventuelt