Vejledning til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004)

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004) Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen juli 2004

2 Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via . Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. Denne vejledning erstatter vejledning af 1. juni 2004 Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: 1) URO-faget er ændret m.h.t. mål/målpinde og varighed 2) Områdefag og specialefag er fornyet m.h.t. faglige mål/delmål 3) Områdefag og specialefag er fornyet m.h.t. faglige mål/delmål 4) Model er ændret, så de valgfrie specialefag ikke indgår i de obligatoriske skoleperioder. H3 er ændret fra 10 til 8 uger Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelser.

3 Kapitel 1 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel Teknisk faglige kompetencer Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: - Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj mm. - Motorik og perception: Kan se, kvaliteten af færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende. - Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem. - Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer. - Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler, mennesker og kvalitetsaspektet. Almene og personlige kompetencer Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer: - Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund. - Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse. - Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en

4 arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team. - Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring have lært at lære. Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Elektronik- og svagstrømsuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder: Overbliks kvalifikationer: a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Evne til at kunne overføre teori til praksis. c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket. Lærings kvalifikationer: a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted. b) Vise viden om egen læringsproces. c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre. Ydre personlige kvalifikationer: a) Evne til at kunne fremlægge resultater. b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre. Indre personlige kvalifikationer: a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Viden om mål for læring. c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det. d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen. e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet. f) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler. Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer. Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.

5 Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

6 Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. Teknisk faglige kompetencer 1.uddannelsesår 2.uddannelsesår 3.uddannelsesår 4.uddannelsesår Den uddannede radio-tv-fagtekniker og elektronikfagtekniker kan: Installere, kontrollere, fejlfinde og fejlrette enkle fejl på branchens produkter. Den uddannede radio-tv-fagtekniker og elektronikfagtekniker kan: Installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette branchernes produkter Vælge og anvende instrumenter, testudstyr og til kontrol og fejlfinding af branchens produkter. Udføre arbejdet i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerheds- og miljøregler. Vælge og anvende instrumenter, testudstyr og fejlsøgningsprogrammer til kontrol, fejlfinding og kvalitetsbedømmelse af branchernes produkter. Udføre arbejdet i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerheds- og miljøregler. Almene og personlige kompetencer Sproglig kompetence. Den uddannede radio-tv-fagtekniker og elektronikfagtekniker kan: Anvende branchernes tilhørende dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog, hovedsagelig engelsk. Elevens personlige kompetencer omfatter: Overbliks kvalifikationer: Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats. Evne til at kunne overføre teori til praksis. Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket. Lærings kvalifikationer: Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted. Vise viden om egen læringsproces. Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre. Ydre personlige kvalifikationer: Evne til at kunne fremlægge resultater. Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre. Indre personlige kvalifikationer: Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats. Viden om mål for læring. Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det. Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen. Evnen til at udnytte sin egen kreativitet. Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler.

7 Kapitel 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne. Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden. Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder. De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen. Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger og 2 ugers valgfri specialefag) Elektronikfagtekniker 60 uger Radio-tv-fagtekniker 60 uger Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor. Skoleundervisningen er angivet i uger. Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode år 2. år 3. år 4. år Elektronikfagtekniker 5 5 Radio-tv-fagtekniker Angiver muligt placeringsinterval for de valgfri specialefag: De valgfrie specialefag (2 uger) er en del af den samlede skoleundervisning. De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det særlige områdefag elektronik, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.

8 Voksenuddannelsesforløb Se meritbilag. Særlige forløb og godskrivning

9 Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen mv. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel 3, Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen. De tre niveauer: Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer: De tre niveauer Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Rutineniveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og Personlige kvalifikationer og kompetencer På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabsog færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede

10 Avanceret niveau omgivelser alene og i samarbejde med andre. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Fagplan for uddannelsen Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag. * angiver sluttidspunktet for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår. Uddannelsesår Grundfag Fremmedsprog engelsk, F 1) * Dansk, F * Fysik, F * Informationsteknologi, E * Produktudvikling, produktion og * Service, 2 uger Psykologi, 2 uger * Salg og service, F * Virksomhedslære og innovation, F * Områdefag Elektronik 1) * Analogteknik * Digital- og microprocesserteknik * Kommunikationsteknik 1 * 1) Grundfag og områdefag der er særligt for hovedforløbet (uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet) Elektronikfagtekniker Bundne specialefag Kommunikationsteknik 2 * Måle- og testsystemer * Svendeprøve 2) * Valgfri specialefag

11 Efter katalog/bilag * Valgfag Beskrives i den lokale uddannelsesplan * Radio-tv-fagtekniker Bundne specialefag Audio- og Videoprodukter * Svendeprøve 2) * Valgfri specialefag Efter katalog/bilag * Valgfag Beskrives i den lokale undervisningsplan * 2) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse

12 Grundforløbet Grundforløbet indeholder følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Uddannelsesrettede områdefag Områdefag Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Elektronik Begynder 6 uger Elektroteknik, varighed 3,5 uge - Eleven har kendskab til de grundlæggende elektroniske systemer og instrumenter til måling i disse, så eleven kan arbejde med produktion og service samt begyndende fejlfinding ned til komponent niveau på elektroniske produkter. - Eleven har kendskab til de grundlæggende komponenter, elektriske grundbegreber og målemetoder, så eleven kan afgøre om sammensatte kredsløb i f.eks. en stabiliseret spændingsforsyning, har en tilfredsstillende funktion. - Eleven har kendskab til valg af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter og målemetoder, herunder tilslutning og betjening af en testopstilling. Eleven kan kontrollere om specifikationer og data overholdes. - Eleven har kendskab til virkemåden af RC-led, dioder, ensretter systemer, transistor-grundkoblinger, transistoren som strømforstærker, spændingsforstærker og switch. - Eleven har kendskab til princippet i systemer med DC feed-back (stabiliserede spændingsforsyninger). - Eleven kan, på rutineniveau, anvende og betjene måleinstrumenter som spændingsforsyning, tonegenerator, multimeter og oscilloskop. - Eleven kan fejlfinde en strømforsyning til komponent niveau. - Eleven kan, på rutineniveau, måle AC- og DCspænding ved anvendelse af multimeter og oscilloskop. - Eleven kan måle specifikationer på elektroniske powersupply. Eleven har kendskab til generel brug af PC-styrede testsystemer. - Eleven kan tegne og læse detalje- og blokdiagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse, herunder anvende PC-baserede tegnesystemer. - Eleven har kendskab til blok og detaljediagrammer på mindre svagstrømsopstillinger. - Eleven har kendskab til symboler for almindelige elektroniske og elektromekaniske komponenter.

13 Praktikregler Digitalteknik, varighed 1,5 uge - Eleven har kendskab til, og kan redegøre for, grundbegreber, talsystemer, impulskredsløb og kredsløb med gates, flip-flop s, tællere og registre. - Eleven kan kontrollere data på digitale kredsløb under anvendelse af relevante måleinstrumenter. - Eleven kan ved hjælp af systematisk problemløsning fejlfinde og lokalisere fejl. ESD, varighed 1/5 uge - Eleven har kendskab til ESD (Electro Static Discharge) og princippet i systemer til beskyttelse af elektroniske kredsløb mod ESD. - Eleven kan anvende en ESD sikret arbejdsplads. - Eleven har kendskab til betydningen af jordforbindelser, ledende materialer, påklædning, luftfugtighed og andre forhold med betydning ved ESD. - Eleven forstår betydningen af en rigtig håndtering af komponenter, kort og apparater ud fra et ESD synspunkt. - Eleven kan indrette arbejdspladsen under hensyntagen til ESD. Lodning, 4/5 uge - Eleven har kendskab til loddestandarter brugt i industrien. - Eleven kan udføre terminering af almindelig forekomne stik og kabler. - Eleven kan montere, lodde og kontrollere leadede komponenter (HMD) og SMD komponenter, efter ICP 610A som standard. - Eleven kan betjene udstyr til kontrol af termineringer og lodninger. - Eleven kan reparere og modificere print, herunder afmontering og lodning af HMD og SMD komponenter, montering af nye baner, øer og gennemplateringer. - Eleven kan vælge, indstille og vedligeholde loddeudstyr og værktøj.

14 Hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Hovedforløb Områdefag Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Analogteknik Rutine 4 uger - Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere branchens produkter, der indeholder analogteknik. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder analogteknik. - Eleven har kendskab til analoge transducere (mekaniske, lys, lyd, biologiske) som f.eks. temperatur følsomme komponenter, mikrofoner, motorer, højtalere samt andre der er relevante for branchen. - Eleven kan vælge og anvende relevante måle- og testmetoder. - Eleven kan foretage kredsløbsanalyse, systematisk fejlfinding og problemløsning, under anvendelse af relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven har kendskab til sammensatte kredsløb, som f.eks.: effektelektronik, forstærkerkredsløb, forsyningskredsløb, switch-mode-power-supply, oscillatorer, kredsløb til signalbehandling, analoge transducere, frekvenskorrektioner, AC- og DCmodkobling. - Eleven har kendskab til systemkendskab til branchens produkter. - Eleven har kendskab til reguleringstekniske grundprincipper og almindeligt brugte feedback systemer. Forstærkerteknik - Eleven har kendskab til, og kan redegøre for, og kan udfører systematisk fejlfinding på forstærkerkredsløb, som f.eks. Transistorgrundkoblinger, effektforstærker, differentialforstærker, FET-grundkoblinger, såvel DC som AC forhold. Operationsforstærkeren og dens grundkoblinger, comparator, comparator med hysterese, integrator, samt de mest almindelige koblinger som instrumentation forstærker, ideel diode og frekvenskorrektionskredsløb. - Eleven kan kontrollere data på forstærkerkredsløb underanvendelse af relevante instrumenter, som f.eks.: oscilloskop, multimeter, spændingsforsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr.

15 Sammensatte kredsløb - Eleven har kendskab til, og kan ud fra selvstændig analyse, redegøre for, og fejlfinde på sammensatte kredsløb/systemer hvori der indgår analogteknik. - Eleven kan til kontrol af apparaters tekniske specifikationer, vælge relevant måleudstyr, og udfra kontrollen afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning. Praktikregler Eleven kan på branchens produkter, der indeholder analogteknik udføre følgende arbejdsopgaver i henhold til relevant dokumentation: - Fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr. - Vælge komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. - Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven kan arbejde i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen. Hovedforløb Områdefag Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Digital- og microprocesserteknik Rutine 5 uger - Eleven har kendskab til hukommelser, programmerbare kredse, PCM-teknik, A/D- D/A-konvertere og serielle transducer kredsløb. - Eleven kan arbejde med systemer og apparater der indeholder digitale kredsløb og tilhørende serielle og parallelle grænseflader. - Eleven kan vælge og anvende relevant testudstyr og målemetoder, herunder PC-baserede systemer. - Eleven kan installere, kontrollere og fejlfinde på produkter og systemer der indeholder digital- og microdatamatkredsløb med tilhørende datakommunikation. - Eleven har kendskab til hardware/software grænseflader og kan redegøre for opbygningen af et microcontrollersystem, herunder funktionen af den enkelte blok i systemet. - Eleven har kendskab til og kan redegøre for de enkelte enheder i et minimumssystem, herunder microprocessorarkitektur, in/out-enheder, bussystemer, chip-select, hukommelser, memory-map og timing.

16 - Eleven kan anvende og/eller fremstille nødvendigt programmel til microprocessorer. - Eleven kan anvende relevante software/hardware udviklingsværktøjer. - Eleven kan anvende sin viden i forbindelse med kredsløbsanalyse, måleteknik, ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning fejlfindes til komponentniveau og fejlrettes. - Eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på engelsk. Såvel på web, elektronisk- og trykt medie. Praktikregler Eleven kan på branchens digitale produkter, under vejledning, udføre følgende arbejdsopgaver: - Teste, fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere, sammenkoble, og konfigurere udstyr i henhold til relevant dokumentation. - Vælger komponenter og moduler i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. - Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der er gælder for arbejdet i branchen. Hovedforløb Områdefag Kommunikationsteknik 1 Niveau Begynder Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer - Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på branchens produkter, der indeholder HF-kommunikationsteknik. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder HF-teknik. - Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter, testmetoder og systemer. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer og/eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog. Manualer og dokumentation kan være på såvel bog- som elektronisk form, herunder også Web. - Eleven kan arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven kan anvende relevante PC-værktøjer, herunder programmel til kredsløbssimulering.

17 Praktikregler - Eleven har systemkendskab til branchens produkter. Modtagere, sendere på system/blokniveau, andet relevant kommunikationsudstyr, samt trådløs kommunikation i almindelighed. Grundlæggende - Eleven kan redegøre for grundbegreber, LC-kredse, afstemte forstærkere, HF-oscillatorer, blandere, frekvenssyntese, antenner og transmissionslinier, herunder lysledere, (koblinger og støj), modulatorer og demodulatorer, digitale modulations- og demodulationsprincipper, modtagere, sendere og PA-trin s blokfunktioner. Eleven kan fejlrette og justere på HF-kredsløb på grundlag af relevant dokumentation. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler, samt med hensyntagen til ESD. Modtagersystemer - Eleven kan ud fra en selvstændig analyse redegøre for opbygningen af en standard dobbeltsuperheterodynmodtager og den blokvise funktion af en almindeligt forekommende sender, eksempelvis en skibs-vhf. - Eleven kan fejlfinde på en standard dobbeltsuperheterodynmodtager. - Eleven kan vælge relevant måleudstyr, ved fejlfinding og kontrol af modtagerens tekniske specifikationer. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel for slutbruger. - Eleven kan modificere en modtager ifølge serviceanvisning/vejledning. Eleven kan på branchens produkter, der indeholder HFkommunikations-teknik, udføre følgende arbejdsopgaver: - Teste, fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere, sammenkoble og konfigurere udstyr i henhold til relevant dokumentation. - Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. - Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. - Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen.

18 Hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Hovedforløb Speciale Elektronikfagtekniker Bundne specialefag Kommunikationsteknik 2 Niveau Rutine Varighed 3 uger Mål og øvrige rammer - Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på branchens produkter, der indeholder HF-kommunikationsteknik. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder HF-teknik. - Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter, testmetoder og systemer. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer og/eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog. Manualer og dokumentation kan være på såvel bog- som elektronisk form, herunder også Web. - Eleven kan arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven kan anvende relevante PC-værktøjer, herunder programmel til kredsløbssimulering. - Eleven har systemkendskab til branchens produkter. Modtagere, sendere, andet relevant kommunikationsudstyr, samt trådløs kommunikation i almindelighed. Grundlæggende - Eleven kan redegøre for afstemte forstærkere i sendere, HF Eleven kan fejlrette og justere på HF Sendesystemer - Eleven kan ud fra en selvstændig analyse redegøre for en almindeligt forekommende sender, eksempelvis en skibsvhf. - Eleven kan fejlfinde på en almindeligt forekommende sender. - Eleven kan vælge relevant måleudstyr, ved fejlfinding og kontrol af senderens tekniske specifikationer. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel for slutbruger. - Eleven kan modificere en sender ifølge serviceanvisning/vejledning.

19 Praktikregler Eleven kan på branchens produkter, der indeholder HFkommunikations-teknik, udføre følgende arbejdsopgaver: - Teste, fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere, sammenkoble og konfigurere udstyr i henhold til relevant dokumentation. - Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. - Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. - Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen. Hovedforløb Speciale Bundne specialefag Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Praktikregler Elektronikfagtekniker Måle- og testsystemer Rutine 5 uger - Eleven kan analysere, redegøre, fejlfinde, fejlrette og kontrollere på måleinstrumenter samt på måle- og testsystemer på fælles platform, eksempelvis Windows NT. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af måleinstrumenter. Herunder transducere i såvel analoge som digitale systemer, samt A/D og D/A grænseflader. - Eleven kan til kontrol af måleinstrumenters tekniske specifikationer vælge og anvende relevant måleudstyr herunder pc- og netbaserede testsystemer. - Eleven kan udfra kontrollen, afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om evt. reparation er økonomisk rentabel. - Eleven har kendskab til, og kan anvende, software baserede PC styrede måle- og testsystemer, eksempelvis Lab View og VEE. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning samt konfigurere et måleog/eller testsystem efter en kravsspecifikation. - Eleven udfører et måle- og testsystem projekt. F. eks. en internetbaseret vejrstation. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven skal have systemkendskab til branchens produkter. Eleven kan på måleinstrumenter udføre følgende arbejdsopgaver:

20 - Fejlfinde, reparere, kontrollere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. - Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. - Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen. Hovedforløb Speciale Bundne specialefag Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Radio-tv-fagtekniker Audio- og Videoprodukter Rutine 8 uger - Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere på audio- og videoprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, SMPS (Switch Mode Power Supply), impulsteknik, reguleringsteknik, mekaniske og elektriske sammenhænge samt HF-teknik. - Eleven har et teknologisk tidssvarende systemkendskab til branchens produkter. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater. - Eleven kan vælge og anvende relevant måleudstyr og serviceværktøj, ved fejlfinding og kontrol af apparaters tekniske specifikationer. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse, anvendelse af servicemanualer og anden relevant dokumentation, på såvel dansk som fremmedsprog. - Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. Audioprodukter - Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere audioprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, reguleringsteknik, impulsteknik, mekanisk elektriske sammenhænge samt HF-teknik. - Eleven kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere audioprodukter. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes og tage stilling til om reparation er økonomisk rentabel. Videoprodukter

21 Praktikregler - Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere videoprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, SMPS, impulsteknik, reguleringsteknik, mekanisk elektriske sammenhænge samt HF-teknik. - Eleven kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere videoprodukter. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes og tage stilling til om reparation er økonomisk rentabel. Eleven kan på audio- og videoprodukter udføre følgende arbejdsopgaver: - Fejlfinde, reparere, kontrollere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. - Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. - Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen. Valgfri specialefag I forbindelse med de valgfri specialefag har elev, virksomhed og skole i samarbejde mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde og som understøtter en væsentlig del af praktikuddannelsen. Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes. De valgfri specialefags varighed er 2 uger, normalt fordelt over de 2 sidste uddannelsesår. Eleven kan komme ud for at skulle rejse imellem flere skoler. De valgfri specialefag giver en elev i én branche muligheder for at vælge et eller flere uddannelses tilbud, som måske kun findes i en af de andre brancher. Derved understøttes et for eleven interessebetonet valg, og eleven forbedrer sine kvalifikationer i nabobranchen og bliver herved en (høj)fleksibel arbejdskraft. Med hensyn til oplysninger om mål og øvrige rammer samt gennemførelsessted og tidspunkt henvises der til skolernes udbud af relevante kurser, der enten udbydes i forbindelse med en given skoleperiode eller som kurser i AMU-regi. Valgfri specialefag se bilag 3

22 Til bekendtgørelsens kapitel 4, Kapitel 4 Karaktergivning Skolens bedømmelse, eksamen m.v. Løbende bedømmelse af uddannelsen Der bør foretages en løbende evaluering af undervisningen med udgangspunkt i at eleven tager et medansvar for læringen. Dette kræver dels, at eleven kender og forholder sig til de enkelte delmål i den lokale undervisningsplan, og at underviserne udvikler opgaver, som giver hurtig og konkret feedback til eleven. Delmålene beskrives i et aktivt let forståeligt sprog for eleven. Der bør skelnes mellem den løbende evaluering og skoleopholdets slutbedømmelse. Den løbende evaluering bør kun indgå med lille vægt f.eks. 10% i slutbedømmelsen. Undervisningsmål beskrevet i aktivt let forståeligt sprog for eleven. Checkboks Karaktergivende slutbedømmelse af skoleopholdet. Det skal være synligt og forståeligt hvordan karakteren fremkommer. Løbende evaluering Løbende evaluering Løbende evaluering Undervisningsforløb f. eks. projekt Undervisningsforløb f. eks. klasseundervisning. Undervisningsforløb f. eks. projekt. Undervisningsforløb f. eks. projekt Feed back Feed back Feed back Område- og specialefag I dette sammenhæng vil nedenstående skema kunne anvendes dels til løbende evaluering dels til en individuel vejledning af den enkelte elev. Ved en dialog med den enkelte elev er det muligt præcist at finde ud hvad det er som er årsagen til at de specifikke delmål ikke nås. Det kan, om man må, formulere således at der udøves fejlfinding på elevens læringsproces. Der kan påpeges mange forskellige årsager til den manglende målopfyldelse så som: - manglende engagement eller interesse for faget, - ordblindhed, - personlige problemer, - for ringe arbejdsindsats, - undervisningen rammer ikke elevens foretrukne repræsentations system,

23 - dårlig visuel perception, - manglende regnefærdighed, - dårlig eller mangelfuld undervisning fra lærerens side, - dårlige opgaver i forhold til de beskrevne lærings mål i den lokale undervisningsplan, og - visuel eller sproglig læsbarheden af opgaven. Opgaverne er konstrueret med udgangspunkt i: - fagbeskrivelser som kan findes i vejledningen til bekendtgørelsen, - beskrivelser af undervisningsmål i den lokale undervisningsplan, og - en didaktisk pædagogiske dialog i lærergruppen. Passage kriteriet er at mindst halvdelen af de stillede opgaver skal være rigtige. For at understøtte den pædagogiske arbejdsorganisation bør lærernes opgaver placeres i en netværksserver, som fremmer synlighed, kvalitet og tilgængelighed. Elever Projekt elementer Max point Brian Bech Peter Hansen Hukommelser Processoren ,3 Skærmsystemer ,6 Engelsk Informationsteknologi ,3 Den intelligente virksomhed Dokumentation Dialog Samarbejde i grupper Dialog I alt ,3 Ole Nielsen Gennemsnit Elev som har problemer med et bestemt emne Generelt problem for underviseren Elev med for dårligt passage kriterium som kræver dialog Se næste afsnit

24 Elevens personlige kvalifikationer Vejledning til evaluering af den professionelle elev Begrebet den professionelle elev Ønsket om gennem hele uddannelsesforløbet at udvikle eleverne til professionelle elever, skal ses ud fra de øgede krav til kvalifikationerne hos medarbejderen i vidensproducerende virksomheder. Der stilles her krav om at kunne agere under ansvar og kunne opdatere sin viden i forhold til de hastige ændringer der sker i omgivelserne. For at udvikle den professionelle elev må der i uddannelsen sættes fokus på at udvikle elevernes kernekvalifikationer, som er at betragte som det fundament hvorpå de øvrige kvalifikationer må bygges. Kernekvalifikationerne spiller en stigende rolle i læringsmæssige sammenhænge både for den enkelte, for teams og for den samlede organisation. De udgør således de væsentligste byggestene i udviklingen af de menneskelige ressourcer, har livslang levetid og anvendes i såvel arbejds-, samfunds- som i privatlivet. Målet i undervisningen er løbende, at udvikle elevernes kompetencer, så de kan handle som professionelle elever, der er i stand til at påtage sig medansvar for egen læring og skal derfor arbejde under rammer, hvor der også gives et reelt ansvar for læreprocessen. Den professionelle elev kan karakteriseres ved at være den elev der: besidder viden om mål og lærerprocesser, - er motiveret for og har kontrol over sit arbejde, - kan overføre teori til praksis, og - kan udnytte sin kreativitet og besidder selvtillid og tryghed. Valg af model Den overordnede begrundelse for valg af model for evaluering af den professionelle elev, er ønsket om at sætte fokus på en positiv evaluering af den enkeltes personlige egenskaber og kvalifikationer. Målet hermed er, at øge elevens selvindsigt og derigennem styrke udviklingen af de egenskaber som den professionelle elev skal besidde. En yderlig begrundelse er erkendelsen af, at udviklingen af den professionelle elev er en proces, der må forløbe og vedligeholdes under hele uddannelsesforløbet. Denne erkendelse afføder etiske problemstillinger i det øjeblik der forsøges afgivet en endelig bedømmelse i forhold til fastsatte mål da eleven hele tiden udvikler sin professionalitet i takt med sin personlige udviklingsproces. En foretaget bedømmelse er således tids- og situationsbestemt, og vil ikke have gyldighed i en anden situation på et andet tidspunkt. Bedømmelsens formål bliver da primært at råde og vejlede eleven i udviklingsprocessen. Bedømmelsen af den professionelle elev rummer endvidere den problemstilling, at det ikke er muligt, at give en objektiv vurdering idet bedømmelsen sker i en proces, hvor lærerne også er deltagere, og som sådan kun kan være i stand til at foretage en subjektiv vurdering.

25 Skala I forbindelse med bedømmelsen anvendes skemaet med de udvalgte kerneområder der er defineret som ligestillede polariteter, der begge er lige væsentlige for elevens udvikling af sine professionelle kompetencer. Skalaen skal opfattes som en linje, hvorpå eleven kan bevæge sig 1. Den ideelle situation er den, hvor eleven behersker begge kvalifikationer i lige høj grad. Derved besidder eleven den maksimale fleksibilitet, som er idealet for den professionelle elev. Den ideelle situation er da den, hvor eleven placeres midt på aksen. Besidder eleven ikke kompetencer indenfor det pågældende kerneområde, sættes der ingen markering. Anvendelse som løbende bedømmelse Det udviklede skema anvendes til såvel den løbende bedømmelse som til den afsluttende bedømmelse ved skoleperiodens afslutning. Derved lægges der vægt på, at dialogskemaet anvendes som et udviklingsværktøj for den enkelte elev. Praktisk gennemførelse Gennemførelsen af evalueringen skal ske ud fra respekt for den enkelte elevs positive personlige egenskaber og kvalifikationer og må ske i en ligeværdig dialog mellem lærere og elever. Mindst 2 lærere forbereder sig individuelt til samtalen Den praktiske gennemførelse af evalueringen foretages efter følgende anvisning: - Eleven forbereder sig til samtalen. - Samtalen gennemføres med en gennemsnitsvarighed på 30 min. - Samtalen afsluttes med at et dialogskema udfyldes ud fra enighed mellem lærere og elev. 1 Kendt i NLP sammenhæng som metaprogrammer.

26 Dialogskema til kernekvalifikationer Arbejdsform Når du får en opgave, er du så fortrinsvis opmærksom på resultatet eller processen? Når du løser opgaver, foretrækker du så at arbejde ud fra de store linier eller detaljerne? Når du får en opgave, handler du så spontant eller skal du først tænke over den? Når du får en opgave, følger du så helst proceduren eller ser du helst nye muligheder? Resultat Store linier Handlingsorienteret Procedure Proces Detaljer Tænkeren Muligheder Gruppefunktioner Foretrækker du at arbejde alene eller i gruppe? Når du arbejder i en gruppe, er dit bidrag til samarbejdet så ud fra en barn-jeg tilstand eller ud fra en voksen-jeg tilstand? Alene Gruppe Barn-jeg-tilstand Voksen-jeg tilstand Evaluering af eget arbejde Hvordan ved du om du har gjort et godt stykke arbejde? Ved selv Ved fra andre Læreproces Har du kendskab til hvordan du bedst lærer og anvender du dit kendskab? Kvalitet Når du arbejder, er du så tilbøjelig til at følge fastsatte kvalitetsnormer eller egen kvalitetsbevidsthed? Kendskab til læringsprofil Fastsatte kvalitetsnormer Anvende egen læringsprocesser Egen kvalitetsbevidsthed Skole: den: Elevens navn og underskrift: Undervisers navn og underskrift: Undervisers navn og underskrift:

27 Afsluttende prøver (eksamen) m.v. Grundlaget for Elektronik- og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding. Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. Iværksættelse af prøven

28 Skuemestrene (censorerne) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Indstilling til ny svendeprøve Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor karakteren 6 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Den afsluttende eksamen er ens for de 2 specialer. I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af: 1) en skriftlig prøve, 2) en mundtlig prøve, og 3) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding. Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes. Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningen. Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau og komponentniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.

29 Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den mundtlige prøve. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige prøve er mindst 6.

30 Merit Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om elektronikog svagstrømsuddannelsen (voksenuddannelsesforløb) og fritagelse for dele af uddannelsen i henhold til bekendtgørelsen. Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene. Suppleringskursus for voksne For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen i samarbejde med det faglige udvalg tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet. Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb og afkortelse af uddannelsestiden Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse. Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMUuddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen. Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *). Kompetencevurdering Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af elektronik- og svagstrømsuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, vedlagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg. *) Relevant erhvervserfaring defineres som: Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag