Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Transkript

1 Side 1 af 12 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker BEK nr 272 af 15/04/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk. 2 Senere ændringer til forskriften BEK Nr. 739 af 28/06/2006 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsen Uddannelsesforløbet Skoleundervisningen og praktikuddannelsen Bedømmelse m.v. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker I medfør af 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsen 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som elektriker inden for et af følgende specialer: 1) Installationsteknik. 2) Styrings- og reguleringsteknik. 3) Kommunikationsteknik. 4) Bygningsautomatik. 5) El-montør. Stk. 2. Specialet el-montør kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb, jf. 8. Stk. 3. Speciale vælges i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftale. Valg af speciale finder sted inden for virksomhedens arbejdsområde. 2. Den uddannede elektriker skal selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser samt fabrikantens anvisninger og under iagttagelse af miljømæssige forhold kunne projektere, installere, fejlfinde, reparere, kvalitetssikre og vedligeholde elektriske anlæg inden for sit speciale. 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er EFU (El-Fagets Faglige Udvalg). 4. Uddannelsen varer Kapitel 2 Uddannelsesforløbet Varighed og struktur m.v.

2 Side 2 af 12 1) for specialerne installationsteknik og bygningsautomatik 4 år, 2) for specialet styrings- og reguleringsteknik og specialet kommunikationsteknik 4 år og 6 måneder og 3) for specialet til el-montør 2 år og 8 måneder, for forløbet efter 8 dog 2 år og 6 måneder. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. dog 1, stk. 2, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og skoleundervisning. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer: 1) for specialerne installationsteknik og bygningsautomatik 35 uger, fordelt på 4 skoleperioder på 10, 8, 9 og 8 uger, 2) for specialet styrings- og reguleringsteknik og for specialet kommunikationsteknik 40 uger, fordelt på 4 skoleperioder på hver 10 uger og 3) for specialet el-montør 20 uger, fordelt på 2 skoleperioder på hver 10 uger. Stk. 3. Skoleperioderne omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag samt valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan eventuelt placeres som særlige skoleperioder. Stk. 4. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1 og 2 fraviges ved forløb efter Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for genemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog 6-9. Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i følgende fag i grundforløbet 1) det fælles områdefag el-lære, 2) det særlige områdefag installations- og elektroteknik, jf. 11, stk. 1, og 3) grundfaget matematik, niveau F. Stk. 3. De betingelser, der er nævnt i stk. 2 gælder ikke for elever i det særlige forløb efter 8. Betingelsen i stk. 2, nr. 3, gælder ikke for specialet el-montør og gælder ikke for elever, der er begyndt på grundforløbet inden den 1. juli Særlige forløb og godskrivning 6. For personer med relevante forudsætninger på baggrund af tidligere beskæftigelse eller uddannelse og som er fyldt 25 år kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusiv eventuelt suppleringskursus må ikke overstige varigheden af skoleundervisningen efter 4. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. 7. Det i 6 nævnte forløb kan begynde med et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelsesloven, på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under kurset foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. 8 Personer, der er fyldt 25 år, har relevant erhvervserfaring godkendt af det faglige udvalg, og har indgået uddannelsesaftale, kan opnå kompetence som el-montør på 2 år og 6 måneder. Uddannelsen omfatter 10 ugers skoleundervisning, der omfatter dele af grundforløbet, jf. 12 og 13, samt hovedforløb, der omfatter skoleundervisning og praktikuddannelse. 9. For elever med en gymnasial eller tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. 6 og 7 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Det faglige udvalg godkender fastsættelsen af uddannelsestiden. 10. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen, og efter anvisningerne til vejledningen til bekendtgørelsen. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen

3 Side 3 af 12 Skoleundervisningen Grundforløbet 11. Grundforløbet omfatter et områdefag, der er særligt for hovedforløbet, og som varer 8 uger, jf. dog 14: 1) Installations- og elektroteknik a) Har kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, samt opbygningen af forsyningsnettet og tilslutning af el-installationer. b) Har praktiske færdigheder i udførelsen af stærk- og svagstrømsinstallationer. c) Har kendskab til gældende love og regler, stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lysinstallationer og installation af brugsgenstande i boliger. d) Kan vælge og anvende installationsmateriel korrekt ud fra fabrikantens anvisninger. e) Har kendskab til og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande herunder motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger samt kendskab til de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer og tidsrelæer, og kan udføre mindre relætekniske opgaver efter færdig dokumentation. f) Kan skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som ellers kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer, der kan forårsage skader. g) Har kendskab til de elektriske grundbegreber samt energi og fysik og kan foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger. h) Behersker brug og vedligeholdelse af håndværktøj, måleinstrumenter og værktøjsmaskiner. i) Kan udføre en mindre tele- og datainstallation i boliger efter gældende love og regler og kan vælge miljørigtigt installationsmateriel samt anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens anvisninger. 12. Grundforløbet i det særlige forløb i specialet el-montør efter 8 omfatter 1 uges valgfag samt følgende grundfag: 1) Arbejdsmiljø, 1 uge. 2) Førstehjælp og brand, 0,5 uge. 3) Informationsteknologi, niveau F. 13. Grundforløbet i det særlige forløb i specialet el-montør efter 8 omfatter følgende fælles områdefag, der udgør dele af de fælles områdefag i det ordinære grundforløb, og som varer i alt 2,5 uger: 1) Diagramforståelse Eleven kan tegne og læse diagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse, og eleven har kendskab til de almindeligste symboler, standarder og normer for el-teknisk dokumentation. 2) El-lære Eleven har kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter. Eleven kan vælge og betjene de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter til måling af specifikationer og data. Eleven har endvidere kendskab til enkle tændingssystemer og relæstyringer. 3) Montageteknik a) Har kendskab til anvendelsen af materialer og værktøj og kan overholde elementære sikkerhedsregler og miljøforskrifter. b) Kan anvende almindeligt forekommende håndværktøj og værkstedsmaskiner. c) Kan ud fra tilhørende dokumentation og ifølge gældende bestemmelser montere almindeligt anvendte komponenter i installationer og relæstyringer.

4 Side 4 af 12 d) Kan under vejledning udføre fejlretning. 14. Grundforløbet i det særlige forløb i specialet el-montør efter 8 omfatter følgende områdefag, der varer 3 uger, og som udgør dele af det i 11 nævnte områdefag: 1) Installations- og elektroteknik Eleven har: a) Kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt opbygning af forsyningsnettet og tilslutning af el-installationer. b) Praktiske færdigheder i udførelsen af stærkstrømsinstallationer og har kendskab til gældende love og regler indenfor området, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lys og brugsgenstande i boliger og kan vælge og anvende miljøvenligt materiel efter fabrikantens anvisninger. c) Kendskab til og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder motorer. d) Kendskab til de elektriske grundbegreber, energi og fysik i forbindelse med forskellige former for belastninger og kan foretage målinger på installationer og kredsløb. Hovedforløbet 15. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. dog stk. 2: 1) Arbejdsmiljø, 1 uge, udover de mål, som er omfattet af det fælles grundfag arbejdsmiljø i grundforløbet. 2) Matematik, niveau E. 3) Fremmedsprog, engelsk niveau F. 4) Informationsteknologi, niveau E. 5) Informationsteknologi, niveau D (kun for specialet kommunikationsteknik). 6) Naturfag, niveau F (kun for specialet styrings- og reguleringsteknik). Stk. 2. Undervisningen i hovedforløbet i specialet el-montør omfatter følgende grundfag: 1) Arbejdsmiljø, 1 uger, jf. stk. 1, nr. 1. 2) Dansk, niveau F. 3) Matematik F. Elever, som i forvejen har bestået matematik F, modtager anden relevant undervisning efter skolens vurdering af elevens kompetencer. 16. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, jf. dog 17: 1) Elektroteknik a) Har kendskab til el-tekniske grundbegreber samt 1- og 3-fasede anlæg, kan foretage beregninger på jævnog vekselstrømskredsløb og kan udføre diagrammer og tegninger. b) Har kendskab til elmotorers opbygning, virkemåde og anvendelsesområder samt til elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder. c) Kan redegøre for jording, potentialudligning og støjjord samt lav- og højfrekevens og kan foretage de nødvendige forholdsregler for nærføringsprincipper i installationer og tavler og kan redegøre for disses opbygning samt virkemåde. 2) Installations- og monteringsteknik a) Har kendskab til principperne inden for stærkstrøms-, svagstrøms- samt tele- og dataområderne, og kan ud fra tegninger og beskrivelser vælge miljørigtigt materiel og kan vælge og anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. b) Kan dimensionere, opbygge, fejlfinde og reparere motorinstallationer og styringer. c) Kan udføre en mindre teledatainstallation i boliger. d) Kan dimensionere, udføre og afprøve lys- og kraftinstallationer og har kendskab til brugsgenstande og disses tilslutning til installationen. e) Kan fejlfinde, vedligeholde og reparere installationer og brugsgenstande. 3) Kvalitetssikring

5 Side 5 af 12 a) Har kendskab til kvalitetssikringssystemer og -principper i forbindelse med afprøvning og aflevering af installationer og anlæg og kan udføre den forskriftsmæssige dokumentation ved afprøvninger, målinger og indstillinger af udstyr. b) Kan rådgive og vejlede brugerne om anlæggets og installationens virkemåde. c) Kan vedligeholde samt udarbejde brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner. 4) Dimensionering Eleven har kendskab til stik-, hoved- og gruppeledninger og kan ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler dimensionere disse. 5) Love og regler Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler. 6) Elsikkerhed Eleven kan udføre arbejde på eller nær ved spændingsløse og spændingsførende installationer og tavleanlæg ved anvendelse af korrekt materiel og rigtigt værktøj og kan overholde gældende sikkerhedsregler. Eleven kan redegøre for arbejdsmiljøregler og arbejde derefter. 7) Styringsteknik (kun specialet installationsteknik og specialet styrings- og reguleringsteknik) for specialet installationsteknik og rutine for specialet styrings- og reguleringsteknik a) Kan redegøre for automatiseringsprincipper, har kendskab til analoge og digitale kredsløb samt princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer. b) Har kendskab til dokumentation for automatiske anlæg og kan udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation. c) Kan udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektrisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg. 8) EMC (Elektromagnetisk kompatibilitet) Eleven kan opbygge tavler og udføre installationer efter grundlæggende principper og problemstillinger i forbindelse med støj og støjafskærmning i henhold til gældende love og regler. Stk. 2. Undervisningen i områdefag efter stk. 1 varer i alt 10 uger for specialerne kommunikationsteknik og bygningsautomatik, 11,5 uge for specialet installationsteknik og 12 uger for specialet styrings- og reguleringsteknik. 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet el-montør følgende områdefag, der varer i alt 9 uger, og som er dele af de i 13 nævnte fag: 1) Elektroteknik a) Har kendskab til el-tekniske grundbegreber og kan foretage beregninger på jævn- og vekselstrømskredsløb. Eleven har kendskab til 1- og 3-fasede anlæg, elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder og kan udføre diagrammer og tegninger. b) Kan ud fra tegninger og beskrivelser vælge miljørigtigt installationsmateriel samt anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens anvisninger. c) Kan redegøre for jording, potentialudligning og støjjord. 3) Installations- og monteringsteknik a) Har kendskab til principperne indenfor stærkstrøms-, svagstrøms- samt tele- og dataområderne og kan vælge egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. b) Kan opbygge, fejlfinde og reparere motorinstallationer og styringer. Eleven kan: c) Udføre og afprøve lys- og kraftinstallationer og har kendskab til brugsgenstande og disses tilslutning til installationen.

6 Side 6 af 12 d) Fejlfinde, vedligeholde og reparere installationer og brugsgenstande. e) Bruge og vedligeholde håndværktøj, måleinstrumenter og værktøjsmaskiner. f) Arbejde på spændingsførende tavleanlæg og kabelskabe. g) Udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger. 4) Dimensionering a) Har kendskab til gældende love og regler inden for installationer til lys, kraft, tele og data i boliger. b) Kan dimensionere gruppeledninger ud fra tegninger og beskrivelser. c) Kan dimensionere mindre motorinstallationer og styringer. 5) Kvalitetssikring a) Har kendskab til forskellige kvalitetssikringssystemer og principper i forbindelse med afprøvning og aflevering af installationer og anlæg. b) Kan udføre den forskriftmæssige dokumentation og kan rådgive og vejlede brugerne om anlæggets og installationens virkemåde. 18. Til specialet installationsteknik er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 10,5 uger: 1) Belysningsteknik : Eleven har kendskab til lystekniske begreber, love og regler for belysningsanlæg og kan vejlede kunden til den bedste energiøkonomiske og lystekniske løsning. : Eleven har kendskab til forskellige styrings- og reguleringsmetoder til belysningsanlæg samt udstyr og materiel hertil og kan beregne, måle og vurdere effekt- og energibehovet på nye og eksisterende anlæg. 2) Automatiske anlæg i bygninger Eleven har kendskab til automatiske anlæg i bygninger og kan foretage installation, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af disse. 3) Automatiske anlæg på maskiner Eleven kan opbygge, montere og indkøre automatiske anlæg på maskiner og kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maskiner. 4) Intelligente bygningsinstallationer a) Har kendskab til forskellige systemer inden for intelligente installationer og kan udføre installationer, programmere styringer og vælge rigtigt materiel ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler og standarder, b) Har kendskab til netværk i boliger og c) Kan foretage måling og afprøvning af installationerne og kan fejlfinde og reparere på installationerne. 5) Energiteknik Eleven har kendskab til alternative energiformer, forskellige anlægstyper inden for køl, varme og ventilation og kender til energioptimering og miljørigtigt materiel og kan anvende dette i henhold til gældende normer og regler. 19. Til specialet styrings- og reguleringsteknik er knyttet følgende bundne specialefag; der varer i alt 13 uger. 1) Automatiske anlæg på maskiner a) Har kendskab til automatiske anlæg og forskellige produktionsprocesser, kan opbygge og installere automatiske procesanlæg med elektronisk og programmerbart udstyr ud fra tegninger og beskrivelser.

7 Side 7 af 12 b) Kan vedligeholde anlægget og den tekniske dokumentation, samt foretage målinger og afprøvninger på ovennævnte anlæg samt fejlfinde og reparere. c) Kan foretage energioptimering for automatiske anlæg på maskiner. 2) Styringsteknik Eleven kan: a) Redegøre for automatiseringsprincipper og har kendskab til analoge og digitale kredsløb. b) Redegøre for principper, virkemåder og anvendelsesområder for styre- og føleorganer. c) Udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektrisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg. 3) Reguleringsteknik Eleven har kendskab til reguleringsprincipper og forskellige regulerbare processer, regulatorer og reguleringsformer og kan foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere samt foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer. 4) Hydraulik og pneumatik Eleven har kendskab til pneumatiske og hydrauliske komponenter og kan udføre mindre pneumatiske anlæg efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde teknisk dokumentation. Eleven kan foretage måling og afprøvning på pneumatiske og hydrauliske styringer samt fejlfinde og vedligeholde disse. 5) Dataopsamling og databehandling Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling på automatiske anlæg og kan opsætte datakommunikation i forhold til grænsefladerne mellem det administrative it-system og produktionsanlægget. 20. Til specialet kommunikationsteknik er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 14 uger: 1) Datateknik a) Har kendskab til datatekniske begreber, datakommunikation, programmering, operativsystemer og programmeringssprog samt den fysiske udformning af netværkstyper. b) Kan udføre installation og konfigurering af datanet og aktive komponenter. c) Kan udarbejde dokumentation og foretage måling, afprøvninger og diagnosticering på datainstallationer og vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. 2) Netværksteknik Eleven har kendskab til netværksbegreber og teknikker samt topologier og forskellige standard netværkskomponenter, herunder transmissionsmedier, der anvendes i datanet. 3) Teleanlæg a) Har kendskab til teleanlæg, herunder udformning af telenet samt standard telekomponenter. b) Kan udføre og konfigurere en teleinstallation for både enkelt- og flerbruger og kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. c) Kan foretage måling, afprøvning, fejlfinding, fejlretning og vedligehold på teleanlæg. 4) Teleteknik Eleven har: a) Kendskab til telenet, herunder det offentlige telenet, teleinstallationer, apparater og terminaler og kan foretage opkobling af data- og alarmanlæg til telenettet. b) Kendskab til og kan anvende datanetværk med netværkstelefoni. 5) Antenneteknik Eleven har kendskab til antenneteknik, fællesantenneanlæg, satellitteknik, TV-teknik samt love og regler

8 Side 8 af 12 herom. Eleven kan udføre antenneanlæg efter tegninger og beskrivelser. 6) Dataanlæg Eleven kan installere, opgradere, konfigurere og fejlsøge på clientserveroperativsystemer, herunder forskellige serverservices, som brugeradministration, backup, ressourceadministration og sikkerhedssystemer. 21. Til specialet bygningsautomatik er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 11 uger: 1) Intelligente installationer i mindre bygninger a) Har kendskab til centrale og decentrale intelligente bygningsinstallationer og boligens andre netværkstyper. b) Kan udføre installationer, måling, afprøvning, fejlfinding, programmering og konfigurering ud fra tegninger, beskrivelser, dokumentation og brugerønsker i henhold til gældende love og regler, anvisninger, standarder og normer. 2) Ventilation, varme og køl Eleven har kendskab til opbygning samt styring og regulering af ventilation, varme og køl i forbindelse med CTS (Central Tilstand Styring)-anlæg. 3) Energiteknik Eleven har: a) Kendskab til forskellige anlægstyper inden for køl, varme og ventilation og kender til energioptimering. b) Har kendskab til miljørigtigt materiel og kan anvende dette i henhold til gældende normer og regler. 4) Data og dataopsamling Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling samt opbygge grafiske brugerflader på intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg. 5) Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg Eleven har kendskab til decentrale intelligente installationer og CTS-anlæg i større bygningers systemintegrationen. 6) Sikring, overvågning og netværk Eleven har kendskab til og kan udføre sikringsanlæg og netværk. 22. Til specialet el-montør er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 4 uger: 1) Styrings- og reguleringsteknik Eleven kan opbygge og montere en styring til et automatisk anlæg. 2) Teleanlæg Eleven kan: a) Udføre en teleinstallation og har kendskab til stik- og kabeltyper. b) Vælge og anvende miljørigtigt materiel og værktøj. 3) Dataanlæg Eleven kan: a) Udføre en datainstallation og kan redegøre for de almindeligste datatyper og deres komponenter. b) Redegøre for forskellige stik- og kabeltyper samt de krav, der stilles til stærkstrømsforsyningen af dataanlæg. 4) Antenneanlæg Eleven kan udføre antenneanlæg efter tegninger og beskrivelser.

9 Side 9 af Undervisningen i hovedforløbet, undtagen for specialet el-montør, omfatter valgfri specialefag, der skal give eleven mulighed for at fordybe sig i et fagområde, der ligger inden for det valgte speciale, eller giver eleven større mulighed for en faglig bredde, der er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder, og som understøtter væsentlige dele af praktikuddannelsen. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Skolen tilbyder valgfri specialefag efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag. Stk. 4. De valgfri specialefag varer 2 uger. Undervisningen finder normalt sted i hovedforløbets 3. skoleperiode og indgår normalt i forlængelse af de bundne specialefag. 24. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen i valgfag, herunder bedømmelse, følger reglerne for de pågældende fag. Stk. 2. Valgfag varer i alt 4 uger for alle specialer, dog 2 uger for specialet el-montør. Praktikuddannelsen 25. Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Stk. 2. Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i almindeligt forekommende el-arbejde inden for el-forsyning, bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, industri, automatisering, sikring og kommunikation i forhold til det valgte speciale. Stk. 3. Uddannelsen i virksomheden skal søges tilrettelagt således, at eleven beskæftiges med og opnår praktiske færdigheder og rutine i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i de foregående skoleperioder. 26. Praktikuddannelsen for specialet installationsteknik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, automatiske anlæg, PLC er (Programmable Logic Controllers), belysningsanlæg, centrale intelligente installationer, herunder kan anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. 2) Udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr. 3) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Stk. 2. Praktikuddannelsen for specialet styrings- og installationsteknik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, gruppeledninger, automatiske anlæg med PLC er (Programmable Logic Controllers), pneumatiske styringer og produktionsanlæg med grafiske brugerflader. 2) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Stk. 3. Praktikuddannelsen for specialet kommunikationsteknik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette teleanlæg og dataanlæg. 2) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Stk. 4. Praktikuddannelsen for specialet bygningsautomatik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette på centrale og decentrale intelligente bygningsinstallationer samt CTS-anlæg (Central Tilstand Styring), AIA-anlæg (Automatiske indbrudsalarmer) og ABA-anlæg (Automatiske brandalarmer). 2) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler samt grafiske brugerflader. Stk. 5. Praktikuddannelsen for specialet el-montør har som mål, at eleven kan: 1) På rutineniveau installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, herunder kan anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. 2) Udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr og kan planlægge eget arbejdsforløb.

10 Side 10 af 12 3) På begynderniveau installere, vedligeholde, fejlfinde og fejlrette tele- og dataanlæg, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Uddannelsesbog m.v. 27. Efter reglerne i hovedbekendtgørelsen udsteder skolen skolevejledninger efter de enkelte skoleophold, og praktikvirksomheden udsteder praktikerklæringer efter de enkelte praktikperioder. Stk. 2. Skolevejledninger og praktikerklæringer indgår i elevens uddannelsesbog efter reglerne i hovedbekendtgørelsen. Kapitel 4 Bedømmelse m.v. 28. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Skolens bedømmelse 29. Bedømmelse af grundfag og valgfag følger reglerne om disse fag. Stk. 2. Ved en skoleperiodes afslutning giver skolen karakterer for de fag, som undervisningen har omfattet, efter reglerne om skolevejledning i hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Når et områdefag eller specialefag er gennemført, giver skolen en standpunktskarakter, jf Ved afslutningen af grundforløbet og skoleperiode i hovedforløbet udfører eleven, som en del af undervisningen, en praktisk opgave med dokumentation over opgavens elektriske grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for regler fastsat i bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne og inden for hovedforløbets områdefag, bundne specialefag og valgfrie specialefag. Repræsentanter for det faglige udvalg kan gennemgå den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse. Lærerens endelige bedømmelse indgår som led i grundlaget for udstedelse af skolevejledning. Stk. 2. Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for gennemgang af den udførte opgave. Afsluttende eksamen 31. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode som en del af undervisningen. Bekendtgørelse om eksamen finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve, der omfatter grundfag, områdefag og specialefag, jf. 32, og en praktisk prøve, der omfatter områdefag og specialefag, jf. 33 og 34. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Stk. 4. Det faglige udvalg udpeger de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg. Stk. 5. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. 32. Den skriftlige prøve består af et antal opgaver og spørgsmål. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner, må anvendes under løsning af opgaverne. Spørgsmålene skal besvares skriftligt inden for 120 minutter. 33. Den praktiske prøve i specialerne installationsteknik og bygningsautomatik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 60 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 30 minutter.

11 Side 11 af 12 Stk. 2. Den praktiske prøve i specialet styrings- og reguleringsteknik og specialet kommunikationsteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 120 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 30 minutter. Stk. 3. Den praktiske prøve i specialet el-montør består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 120 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 30 minutter. Eleven vælger én praktisk opgave ud af mindst 5 forskellige opgaver af samme sværhedsgrad. 34. Den praktiske prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Alle fag kan indgå. Stk. 2. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen, hvis prøven afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning. Stk. 3. Censorerne skal være til stede den sidste dag af prøven. 35. Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter. 36. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for henholdsvis: 1) Den praktiske opgaves udførelse. 2) Den mundtlige eksamination i opgavens elektrotekniske indhold. Stk. 2. Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de to afgivne karakterer. Stk. 3. Hvis de to censorer og læreren ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de tre karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter. Der kan dog ikke afrundes til 0 eller For at bestå den afsluttende eksamen kræves at karakteren i den skriftlige prøve er mindst 6 og i den praktiske prøve mindst 6. Stk. 2. Den samlede karakter for eksamenen er gennemsnittet af karakteren for den skriftlige prøve og karakteren for den praktiske prøve. Stk. 3. Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af følgende betegnelser uden tal: 1)»Bestået«, når eleven har opnået 6,0-7,9. 2)»Veludført«, når eleven har opnået 8,0-9,9. 3)»Særdeles veludført«, når eleven har opnået 10, De beregninger, som er forudsat i 36 og 37, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer til det faglige udvalg. Sygeeksamen og ny eksamen 39. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. Stk. 2. Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring 40. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2: 1) Eleven har opnået mindst karakteren 6 i hvert områdefag og specialefag i hovedforløbet ved skolens bedømmelse efter 29, stk. 3. 2) Den eksamen, der er omtalt i 31-34, skal være bestået, jf. 37. Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende

12 Side 12 af 12 undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen. 41. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis 42. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt. Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. april Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 11. december 2002 om uddannelsen til elektriker. Stk. 3. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg de nødvendige overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. Undervisningsministeriet, den 15. april 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Arne Andreasen