Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker"

Transkript

1 Side 1 af 12 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker BEK nr 272 af 15/04/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk. 2 Senere ændringer til forskriften BEK Nr. 739 af 28/06/2006 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsen Uddannelsesforløbet Skoleundervisningen og praktikuddannelsen Bedømmelse m.v. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker I medfør af 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsen 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som elektriker inden for et af følgende specialer: 1) Installationsteknik. 2) Styrings- og reguleringsteknik. 3) Kommunikationsteknik. 4) Bygningsautomatik. 5) El-montør. Stk. 2. Specialet el-montør kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb, jf. 8. Stk. 3. Speciale vælges i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftale. Valg af speciale finder sted inden for virksomhedens arbejdsområde. 2. Den uddannede elektriker skal selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser samt fabrikantens anvisninger og under iagttagelse af miljømæssige forhold kunne projektere, installere, fejlfinde, reparere, kvalitetssikre og vedligeholde elektriske anlæg inden for sit speciale. 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er EFU (El-Fagets Faglige Udvalg). 4. Uddannelsen varer Kapitel 2 Uddannelsesforløbet Varighed og struktur m.v.

2 Side 2 af 12 1) for specialerne installationsteknik og bygningsautomatik 4 år, 2) for specialet styrings- og reguleringsteknik og specialet kommunikationsteknik 4 år og 6 måneder og 3) for specialet til el-montør 2 år og 8 måneder, for forløbet efter 8 dog 2 år og 6 måneder. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. dog 1, stk. 2, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og skoleundervisning. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer: 1) for specialerne installationsteknik og bygningsautomatik 35 uger, fordelt på 4 skoleperioder på 10, 8, 9 og 8 uger, 2) for specialet styrings- og reguleringsteknik og for specialet kommunikationsteknik 40 uger, fordelt på 4 skoleperioder på hver 10 uger og 3) for specialet el-montør 20 uger, fordelt på 2 skoleperioder på hver 10 uger. Stk. 3. Skoleperioderne omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag samt valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan eventuelt placeres som særlige skoleperioder. Stk. 4. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1 og 2 fraviges ved forløb efter Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for genemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog 6-9. Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i følgende fag i grundforløbet 1) det fælles områdefag el-lære, 2) det særlige områdefag installations- og elektroteknik, jf. 11, stk. 1, og 3) grundfaget matematik, niveau F. Stk. 3. De betingelser, der er nævnt i stk. 2 gælder ikke for elever i det særlige forløb efter 8. Betingelsen i stk. 2, nr. 3, gælder ikke for specialet el-montør og gælder ikke for elever, der er begyndt på grundforløbet inden den 1. juli Særlige forløb og godskrivning 6. For personer med relevante forudsætninger på baggrund af tidligere beskæftigelse eller uddannelse og som er fyldt 25 år kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusiv eventuelt suppleringskursus må ikke overstige varigheden af skoleundervisningen efter 4. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. 7. Det i 6 nævnte forløb kan begynde med et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelsesloven, på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under kurset foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. 8 Personer, der er fyldt 25 år, har relevant erhvervserfaring godkendt af det faglige udvalg, og har indgået uddannelsesaftale, kan opnå kompetence som el-montør på 2 år og 6 måneder. Uddannelsen omfatter 10 ugers skoleundervisning, der omfatter dele af grundforløbet, jf. 12 og 13, samt hovedforløb, der omfatter skoleundervisning og praktikuddannelse. 9. For elever med en gymnasial eller tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. 6 og 7 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Det faglige udvalg godkender fastsættelsen af uddannelsestiden. 10. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen, og efter anvisningerne til vejledningen til bekendtgørelsen. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen

3 Side 3 af 12 Skoleundervisningen Grundforløbet 11. Grundforløbet omfatter et områdefag, der er særligt for hovedforløbet, og som varer 8 uger, jf. dog 14: 1) Installations- og elektroteknik a) Har kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, samt opbygningen af forsyningsnettet og tilslutning af el-installationer. b) Har praktiske færdigheder i udførelsen af stærk- og svagstrømsinstallationer. c) Har kendskab til gældende love og regler, stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lysinstallationer og installation af brugsgenstande i boliger. d) Kan vælge og anvende installationsmateriel korrekt ud fra fabrikantens anvisninger. e) Har kendskab til og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande herunder motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger samt kendskab til de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer og tidsrelæer, og kan udføre mindre relætekniske opgaver efter færdig dokumentation. f) Kan skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som ellers kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer, der kan forårsage skader. g) Har kendskab til de elektriske grundbegreber samt energi og fysik og kan foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger. h) Behersker brug og vedligeholdelse af håndværktøj, måleinstrumenter og værktøjsmaskiner. i) Kan udføre en mindre tele- og datainstallation i boliger efter gældende love og regler og kan vælge miljørigtigt installationsmateriel samt anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens anvisninger. 12. Grundforløbet i det særlige forløb i specialet el-montør efter 8 omfatter 1 uges valgfag samt følgende grundfag: 1) Arbejdsmiljø, 1 uge. 2) Førstehjælp og brand, 0,5 uge. 3) Informationsteknologi, niveau F. 13. Grundforløbet i det særlige forløb i specialet el-montør efter 8 omfatter følgende fælles områdefag, der udgør dele af de fælles områdefag i det ordinære grundforløb, og som varer i alt 2,5 uger: 1) Diagramforståelse Eleven kan tegne og læse diagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse, og eleven har kendskab til de almindeligste symboler, standarder og normer for el-teknisk dokumentation. 2) El-lære Eleven har kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter. Eleven kan vælge og betjene de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter til måling af specifikationer og data. Eleven har endvidere kendskab til enkle tændingssystemer og relæstyringer. 3) Montageteknik a) Har kendskab til anvendelsen af materialer og værktøj og kan overholde elementære sikkerhedsregler og miljøforskrifter. b) Kan anvende almindeligt forekommende håndværktøj og værkstedsmaskiner. c) Kan ud fra tilhørende dokumentation og ifølge gældende bestemmelser montere almindeligt anvendte komponenter i installationer og relæstyringer.

4 Side 4 af 12 d) Kan under vejledning udføre fejlretning. 14. Grundforløbet i det særlige forløb i specialet el-montør efter 8 omfatter følgende områdefag, der varer 3 uger, og som udgør dele af det i 11 nævnte områdefag: 1) Installations- og elektroteknik Eleven har: a) Kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt opbygning af forsyningsnettet og tilslutning af el-installationer. b) Praktiske færdigheder i udførelsen af stærkstrømsinstallationer og har kendskab til gældende love og regler indenfor området, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lys og brugsgenstande i boliger og kan vælge og anvende miljøvenligt materiel efter fabrikantens anvisninger. c) Kendskab til og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder motorer. d) Kendskab til de elektriske grundbegreber, energi og fysik i forbindelse med forskellige former for belastninger og kan foretage målinger på installationer og kredsløb. Hovedforløbet 15. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. dog stk. 2: 1) Arbejdsmiljø, 1 uge, udover de mål, som er omfattet af det fælles grundfag arbejdsmiljø i grundforløbet. 2) Matematik, niveau E. 3) Fremmedsprog, engelsk niveau F. 4) Informationsteknologi, niveau E. 5) Informationsteknologi, niveau D (kun for specialet kommunikationsteknik). 6) Naturfag, niveau F (kun for specialet styrings- og reguleringsteknik). Stk. 2. Undervisningen i hovedforløbet i specialet el-montør omfatter følgende grundfag: 1) Arbejdsmiljø, 1 uger, jf. stk. 1, nr. 1. 2) Dansk, niveau F. 3) Matematik F. Elever, som i forvejen har bestået matematik F, modtager anden relevant undervisning efter skolens vurdering af elevens kompetencer. 16. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, jf. dog 17: 1) Elektroteknik a) Har kendskab til el-tekniske grundbegreber samt 1- og 3-fasede anlæg, kan foretage beregninger på jævnog vekselstrømskredsløb og kan udføre diagrammer og tegninger. b) Har kendskab til elmotorers opbygning, virkemåde og anvendelsesområder samt til elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder. c) Kan redegøre for jording, potentialudligning og støjjord samt lav- og højfrekevens og kan foretage de nødvendige forholdsregler for nærføringsprincipper i installationer og tavler og kan redegøre for disses opbygning samt virkemåde. 2) Installations- og monteringsteknik a) Har kendskab til principperne inden for stærkstrøms-, svagstrøms- samt tele- og dataområderne, og kan ud fra tegninger og beskrivelser vælge miljørigtigt materiel og kan vælge og anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. b) Kan dimensionere, opbygge, fejlfinde og reparere motorinstallationer og styringer. c) Kan udføre en mindre teledatainstallation i boliger. d) Kan dimensionere, udføre og afprøve lys- og kraftinstallationer og har kendskab til brugsgenstande og disses tilslutning til installationen. e) Kan fejlfinde, vedligeholde og reparere installationer og brugsgenstande. 3) Kvalitetssikring

5 Side 5 af 12 a) Har kendskab til kvalitetssikringssystemer og -principper i forbindelse med afprøvning og aflevering af installationer og anlæg og kan udføre den forskriftsmæssige dokumentation ved afprøvninger, målinger og indstillinger af udstyr. b) Kan rådgive og vejlede brugerne om anlæggets og installationens virkemåde. c) Kan vedligeholde samt udarbejde brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner. 4) Dimensionering Eleven har kendskab til stik-, hoved- og gruppeledninger og kan ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler dimensionere disse. 5) Love og regler Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler. 6) Elsikkerhed Eleven kan udføre arbejde på eller nær ved spændingsløse og spændingsførende installationer og tavleanlæg ved anvendelse af korrekt materiel og rigtigt værktøj og kan overholde gældende sikkerhedsregler. Eleven kan redegøre for arbejdsmiljøregler og arbejde derefter. 7) Styringsteknik (kun specialet installationsteknik og specialet styrings- og reguleringsteknik) for specialet installationsteknik og rutine for specialet styrings- og reguleringsteknik a) Kan redegøre for automatiseringsprincipper, har kendskab til analoge og digitale kredsløb samt princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer. b) Har kendskab til dokumentation for automatiske anlæg og kan udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation. c) Kan udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektrisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg. 8) EMC (Elektromagnetisk kompatibilitet) Eleven kan opbygge tavler og udføre installationer efter grundlæggende principper og problemstillinger i forbindelse med støj og støjafskærmning i henhold til gældende love og regler. Stk. 2. Undervisningen i områdefag efter stk. 1 varer i alt 10 uger for specialerne kommunikationsteknik og bygningsautomatik, 11,5 uge for specialet installationsteknik og 12 uger for specialet styrings- og reguleringsteknik. 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet el-montør følgende områdefag, der varer i alt 9 uger, og som er dele af de i 13 nævnte fag: 1) Elektroteknik a) Har kendskab til el-tekniske grundbegreber og kan foretage beregninger på jævn- og vekselstrømskredsløb. Eleven har kendskab til 1- og 3-fasede anlæg, elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder og kan udføre diagrammer og tegninger. b) Kan ud fra tegninger og beskrivelser vælge miljørigtigt installationsmateriel samt anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens anvisninger. c) Kan redegøre for jording, potentialudligning og støjjord. 3) Installations- og monteringsteknik a) Har kendskab til principperne indenfor stærkstrøms-, svagstrøms- samt tele- og dataområderne og kan vælge egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. b) Kan opbygge, fejlfinde og reparere motorinstallationer og styringer. Eleven kan: c) Udføre og afprøve lys- og kraftinstallationer og har kendskab til brugsgenstande og disses tilslutning til installationen.

6 Side 6 af 12 d) Fejlfinde, vedligeholde og reparere installationer og brugsgenstande. e) Bruge og vedligeholde håndværktøj, måleinstrumenter og værktøjsmaskiner. f) Arbejde på spændingsførende tavleanlæg og kabelskabe. g) Udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger. 4) Dimensionering a) Har kendskab til gældende love og regler inden for installationer til lys, kraft, tele og data i boliger. b) Kan dimensionere gruppeledninger ud fra tegninger og beskrivelser. c) Kan dimensionere mindre motorinstallationer og styringer. 5) Kvalitetssikring a) Har kendskab til forskellige kvalitetssikringssystemer og principper i forbindelse med afprøvning og aflevering af installationer og anlæg. b) Kan udføre den forskriftmæssige dokumentation og kan rådgive og vejlede brugerne om anlæggets og installationens virkemåde. 18. Til specialet installationsteknik er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 10,5 uger: 1) Belysningsteknik : Eleven har kendskab til lystekniske begreber, love og regler for belysningsanlæg og kan vejlede kunden til den bedste energiøkonomiske og lystekniske løsning. : Eleven har kendskab til forskellige styrings- og reguleringsmetoder til belysningsanlæg samt udstyr og materiel hertil og kan beregne, måle og vurdere effekt- og energibehovet på nye og eksisterende anlæg. 2) Automatiske anlæg i bygninger Eleven har kendskab til automatiske anlæg i bygninger og kan foretage installation, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af disse. 3) Automatiske anlæg på maskiner Eleven kan opbygge, montere og indkøre automatiske anlæg på maskiner og kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maskiner. 4) Intelligente bygningsinstallationer a) Har kendskab til forskellige systemer inden for intelligente installationer og kan udføre installationer, programmere styringer og vælge rigtigt materiel ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler og standarder, b) Har kendskab til netværk i boliger og c) Kan foretage måling og afprøvning af installationerne og kan fejlfinde og reparere på installationerne. 5) Energiteknik Eleven har kendskab til alternative energiformer, forskellige anlægstyper inden for køl, varme og ventilation og kender til energioptimering og miljørigtigt materiel og kan anvende dette i henhold til gældende normer og regler. 19. Til specialet styrings- og reguleringsteknik er knyttet følgende bundne specialefag; der varer i alt 13 uger. 1) Automatiske anlæg på maskiner a) Har kendskab til automatiske anlæg og forskellige produktionsprocesser, kan opbygge og installere automatiske procesanlæg med elektronisk og programmerbart udstyr ud fra tegninger og beskrivelser.

7 Side 7 af 12 b) Kan vedligeholde anlægget og den tekniske dokumentation, samt foretage målinger og afprøvninger på ovennævnte anlæg samt fejlfinde og reparere. c) Kan foretage energioptimering for automatiske anlæg på maskiner. 2) Styringsteknik Eleven kan: a) Redegøre for automatiseringsprincipper og har kendskab til analoge og digitale kredsløb. b) Redegøre for principper, virkemåder og anvendelsesområder for styre- og føleorganer. c) Udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektrisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg. 3) Reguleringsteknik Eleven har kendskab til reguleringsprincipper og forskellige regulerbare processer, regulatorer og reguleringsformer og kan foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere samt foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer. 4) Hydraulik og pneumatik Eleven har kendskab til pneumatiske og hydrauliske komponenter og kan udføre mindre pneumatiske anlæg efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde teknisk dokumentation. Eleven kan foretage måling og afprøvning på pneumatiske og hydrauliske styringer samt fejlfinde og vedligeholde disse. 5) Dataopsamling og databehandling Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling på automatiske anlæg og kan opsætte datakommunikation i forhold til grænsefladerne mellem det administrative it-system og produktionsanlægget. 20. Til specialet kommunikationsteknik er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 14 uger: 1) Datateknik a) Har kendskab til datatekniske begreber, datakommunikation, programmering, operativsystemer og programmeringssprog samt den fysiske udformning af netværkstyper. b) Kan udføre installation og konfigurering af datanet og aktive komponenter. c) Kan udarbejde dokumentation og foretage måling, afprøvninger og diagnosticering på datainstallationer og vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. 2) Netværksteknik Eleven har kendskab til netværksbegreber og teknikker samt topologier og forskellige standard netværkskomponenter, herunder transmissionsmedier, der anvendes i datanet. 3) Teleanlæg a) Har kendskab til teleanlæg, herunder udformning af telenet samt standard telekomponenter. b) Kan udføre og konfigurere en teleinstallation for både enkelt- og flerbruger og kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. c) Kan foretage måling, afprøvning, fejlfinding, fejlretning og vedligehold på teleanlæg. 4) Teleteknik Eleven har: a) Kendskab til telenet, herunder det offentlige telenet, teleinstallationer, apparater og terminaler og kan foretage opkobling af data- og alarmanlæg til telenettet. b) Kendskab til og kan anvende datanetværk med netværkstelefoni. 5) Antenneteknik Eleven har kendskab til antenneteknik, fællesantenneanlæg, satellitteknik, TV-teknik samt love og regler

8 Side 8 af 12 herom. Eleven kan udføre antenneanlæg efter tegninger og beskrivelser. 6) Dataanlæg Eleven kan installere, opgradere, konfigurere og fejlsøge på clientserveroperativsystemer, herunder forskellige serverservices, som brugeradministration, backup, ressourceadministration og sikkerhedssystemer. 21. Til specialet bygningsautomatik er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 11 uger: 1) Intelligente installationer i mindre bygninger a) Har kendskab til centrale og decentrale intelligente bygningsinstallationer og boligens andre netværkstyper. b) Kan udføre installationer, måling, afprøvning, fejlfinding, programmering og konfigurering ud fra tegninger, beskrivelser, dokumentation og brugerønsker i henhold til gældende love og regler, anvisninger, standarder og normer. 2) Ventilation, varme og køl Eleven har kendskab til opbygning samt styring og regulering af ventilation, varme og køl i forbindelse med CTS (Central Tilstand Styring)-anlæg. 3) Energiteknik Eleven har: a) Kendskab til forskellige anlægstyper inden for køl, varme og ventilation og kender til energioptimering. b) Har kendskab til miljørigtigt materiel og kan anvende dette i henhold til gældende normer og regler. 4) Data og dataopsamling Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling samt opbygge grafiske brugerflader på intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg. 5) Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg Eleven har kendskab til decentrale intelligente installationer og CTS-anlæg i større bygningers systemintegrationen. 6) Sikring, overvågning og netværk Eleven har kendskab til og kan udføre sikringsanlæg og netværk. 22. Til specialet el-montør er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 4 uger: 1) Styrings- og reguleringsteknik Eleven kan opbygge og montere en styring til et automatisk anlæg. 2) Teleanlæg Eleven kan: a) Udføre en teleinstallation og har kendskab til stik- og kabeltyper. b) Vælge og anvende miljørigtigt materiel og værktøj. 3) Dataanlæg Eleven kan: a) Udføre en datainstallation og kan redegøre for de almindeligste datatyper og deres komponenter. b) Redegøre for forskellige stik- og kabeltyper samt de krav, der stilles til stærkstrømsforsyningen af dataanlæg. 4) Antenneanlæg Eleven kan udføre antenneanlæg efter tegninger og beskrivelser.

9 Side 9 af Undervisningen i hovedforløbet, undtagen for specialet el-montør, omfatter valgfri specialefag, der skal give eleven mulighed for at fordybe sig i et fagområde, der ligger inden for det valgte speciale, eller giver eleven større mulighed for en faglig bredde, der er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder, og som understøtter væsentlige dele af praktikuddannelsen. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Skolen tilbyder valgfri specialefag efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag. Stk. 4. De valgfri specialefag varer 2 uger. Undervisningen finder normalt sted i hovedforløbets 3. skoleperiode og indgår normalt i forlængelse af de bundne specialefag. 24. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen i valgfag, herunder bedømmelse, følger reglerne for de pågældende fag. Stk. 2. Valgfag varer i alt 4 uger for alle specialer, dog 2 uger for specialet el-montør. Praktikuddannelsen 25. Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Stk. 2. Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i almindeligt forekommende el-arbejde inden for el-forsyning, bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, industri, automatisering, sikring og kommunikation i forhold til det valgte speciale. Stk. 3. Uddannelsen i virksomheden skal søges tilrettelagt således, at eleven beskæftiges med og opnår praktiske færdigheder og rutine i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i de foregående skoleperioder. 26. Praktikuddannelsen for specialet installationsteknik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, automatiske anlæg, PLC er (Programmable Logic Controllers), belysningsanlæg, centrale intelligente installationer, herunder kan anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. 2) Udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr. 3) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Stk. 2. Praktikuddannelsen for specialet styrings- og installationsteknik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, gruppeledninger, automatiske anlæg med PLC er (Programmable Logic Controllers), pneumatiske styringer og produktionsanlæg med grafiske brugerflader. 2) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Stk. 3. Praktikuddannelsen for specialet kommunikationsteknik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette teleanlæg og dataanlæg. 2) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Stk. 4. Praktikuddannelsen for specialet bygningsautomatik har som mål, at eleven kan: 1) På avanceret niveau installere, programmere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette på centrale og decentrale intelligente bygningsinstallationer samt CTS-anlæg (Central Tilstand Styring), AIA-anlæg (Automatiske indbrudsalarmer) og ABA-anlæg (Automatiske brandalarmer). 2) På rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler samt grafiske brugerflader. Stk. 5. Praktikuddannelsen for specialet el-montør har som mål, at eleven kan: 1) På rutineniveau installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, herunder kan anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. 2) Udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr og kan planlægge eget arbejdsforløb.

10 Side 10 af 12 3) På begynderniveau installere, vedligeholde, fejlfinde og fejlrette tele- og dataanlæg, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler. Uddannelsesbog m.v. 27. Efter reglerne i hovedbekendtgørelsen udsteder skolen skolevejledninger efter de enkelte skoleophold, og praktikvirksomheden udsteder praktikerklæringer efter de enkelte praktikperioder. Stk. 2. Skolevejledninger og praktikerklæringer indgår i elevens uddannelsesbog efter reglerne i hovedbekendtgørelsen. Kapitel 4 Bedømmelse m.v. 28. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Skolens bedømmelse 29. Bedømmelse af grundfag og valgfag følger reglerne om disse fag. Stk. 2. Ved en skoleperiodes afslutning giver skolen karakterer for de fag, som undervisningen har omfattet, efter reglerne om skolevejledning i hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Når et områdefag eller specialefag er gennemført, giver skolen en standpunktskarakter, jf Ved afslutningen af grundforløbet og skoleperiode i hovedforløbet udfører eleven, som en del af undervisningen, en praktisk opgave med dokumentation over opgavens elektriske grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for regler fastsat i bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne og inden for hovedforløbets områdefag, bundne specialefag og valgfrie specialefag. Repræsentanter for det faglige udvalg kan gennemgå den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse. Lærerens endelige bedømmelse indgår som led i grundlaget for udstedelse af skolevejledning. Stk. 2. Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for gennemgang af den udførte opgave. Afsluttende eksamen 31. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode som en del af undervisningen. Bekendtgørelse om eksamen finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve, der omfatter grundfag, områdefag og specialefag, jf. 32, og en praktisk prøve, der omfatter områdefag og specialefag, jf. 33 og 34. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Stk. 4. Det faglige udvalg udpeger de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg. Stk. 5. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. 32. Den skriftlige prøve består af et antal opgaver og spørgsmål. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner, må anvendes under løsning af opgaverne. Spørgsmålene skal besvares skriftligt inden for 120 minutter. 33. Den praktiske prøve i specialerne installationsteknik og bygningsautomatik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 60 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 30 minutter.

11 Side 11 af 12 Stk. 2. Den praktiske prøve i specialet styrings- og reguleringsteknik og specialet kommunikationsteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 120 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 30 minutter. Stk. 3. Den praktiske prøve i specialet el-montør består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 120 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 30 minutter. Eleven vælger én praktisk opgave ud af mindst 5 forskellige opgaver af samme sværhedsgrad. 34. Den praktiske prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Alle fag kan indgå. Stk. 2. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen, hvis prøven afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning. Stk. 3. Censorerne skal være til stede den sidste dag af prøven. 35. Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter. 36. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for henholdsvis: 1) Den praktiske opgaves udførelse. 2) Den mundtlige eksamination i opgavens elektrotekniske indhold. Stk. 2. Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de to afgivne karakterer. Stk. 3. Hvis de to censorer og læreren ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de tre karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter. Der kan dog ikke afrundes til 0 eller For at bestå den afsluttende eksamen kræves at karakteren i den skriftlige prøve er mindst 6 og i den praktiske prøve mindst 6. Stk. 2. Den samlede karakter for eksamenen er gennemsnittet af karakteren for den skriftlige prøve og karakteren for den praktiske prøve. Stk. 3. Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af følgende betegnelser uden tal: 1)»Bestået«, når eleven har opnået 6,0-7,9. 2)»Veludført«, når eleven har opnået 8,0-9,9. 3)»Særdeles veludført«, når eleven har opnået 10, De beregninger, som er forudsat i 36 og 37, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer til det faglige udvalg. Sygeeksamen og ny eksamen 39. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. Stk. 2. Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring 40. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2: 1) Eleven har opnået mindst karakteren 6 i hvert områdefag og specialefag i hovedforløbet ved skolens bedømmelse efter 29, stk. 3. 2) Den eksamen, der er omtalt i 31-34, skal være bestået, jf. 37. Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende

12 Side 12 af 12 undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen. 41. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis 42. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt. Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. april Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 11. december 2002 om uddannelsen til elektriker. Stk. 3. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg de nødvendige overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. Undervisningsministeriet, den 15. april 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Arne Andreasen

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker 1 Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 12. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning, udføre lys- og kraftinstallationer, samt tele- og datainstallationer Under vejledning,

Læs mere

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE Der er 35 tekniske skoler over hele landet, hvor du kan tage grundforløbet til elektrikeruddannelsen. Der findes 19 skoler, hvor du kan tage hele elektrikeruddannelsen inden

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for 1. skoleperiode. Praktik i virksomheden Praktikvejledning bruges som redskab til at sikre, at eleven opnår de praktikmål, som er beskrevet for uddannelsen

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Elmontør

Elfagets Praktikvejledning Elmontør Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Kommunikationsteknik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Kommunikationsteknik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning, udføre lys- og kraftinstallationer, samt tele- og datainstallationer Under vejledning,

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115494

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115494 Side 1 af 22 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 138 af 28/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-03-2008 Undervisningsministeriet Vis mere... Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag

Læs mere

Skuemesterguide. til elektrikeruddannelsen

Skuemesterguide. til elektrikeruddannelsen til elektrikeruddannelsen 2013 1 Indholdsfortegnelse 2 Formål med vejledningen... 2 3 Generelt for hele uddannelsen... 3 3.1 EUD elektrikeren... 3 3.2 EUX elektrikeren... 3 3.3 Uddannelsesplan og bedømmelsesplan...

Læs mere

Elektrikeruddannelsen 2008 Træder i kraft den 1. juli 2008

Elektrikeruddannelsen 2008 Træder i kraft den 1. juli 2008 Elektrikeruddannelsen 2008 Træder i kraft den 1. juli 2008 Uddannelsens struktur Start i virksomhed, eller start på teknisk skole GF H1 H2 H3 H4 Installationsteknik: 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger 10 uger

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 160 Offentligt Bekendtgørelse om uddannelsen til murer BEK nr 1182 af 06/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk.

Læs mere

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER PROCEDURE OG VÆRKTØJER Skolepraktikhåndbog Stamkort Arbejdstøj Feriesedler Uddannelsesplan Projektopgaver Virksomhedsforlagt

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord

Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og den tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående

Læs mere

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8 Side 1 af 8 Side 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: LOVGRUNDLAG:... 3 UNDERVISNINGEN... 4 SAMARBEJDET... 4 TEORIOPGAVERNE... 4 TIDSPLAN... 5 GRUNDFORLØBSPROJEKTET:... 6 EVALUERING:... 7 Side 3 af 8 Lovgrundlag:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter BEK nr 478 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.83T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. 07. 2013 Frontline pc-supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Sådan bliver du elektriker...

Sådan bliver du elektriker... Sådan bliver du elektriker... For at blive elektriker skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Du skal skrive en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og din skolegang og om, hvorfor du

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice BEK nr 384 af 26/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 001.67L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lokal undervisningsplan for elektrikere

Lokal undervisningsplan for elektrikere Side 1 af 8 Forår 2011 Lokal undervisningsplan for elektrikere Side 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: LOVGRUNDLAG:... 3 UNDERVISNINGEN... 4 SAMARBEJDET... 4 TEORIOPGAVERNE... 4 TIDSPLAN... 5 GRUNDFORLØBSPROJEKTET:...

Læs mere

Censorvejledning for. Teknisk designer

Censorvejledning for. Teknisk designer Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04/06/2010 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til forsyningsoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til forsyningsoperatør BEK nr 241 af 09/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

2. hovedforløb Kølemontøruddannelsen. Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering

2. hovedforløb Kølemontøruddannelsen. Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering 2. skoleperiode i hovedforløb kølemontør Formål med skoleperioden er at udbygge lærlingens viden fra begynderniveauet vedr. viden om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. januar 20 Automatik og procesuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Web-integrator Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/4/2013 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013

Læs mere

Elektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux)

Elektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux) Gymnasiale fag Timer Afkortning fra EUD timer Dansk A (stx) 240 0 Engelsk B (htx) 210 50 1 Matematik B (htx) 285 140 2 Samfundsfag C (htx) 75 0 Kemi C (hf) 75 0 Fysik B (htx) 190 40 3 Valgfag (evt. Matematik

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til mejerist

Bekendtgørelse om uddannelsen til mejerist 30. april 2004. 2123 Nr. 305. Bekendtgørelse om uddannelsen til mejerist I medfør af 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, j f. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes: Kapitel l Uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test September 2015 Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Denne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Udstedelsesdato: 1.juli 2013 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 386 af 26/4/2012 om uddannelserne i

Læs mere

Den Store Blå. Elektrikeruddannelsen GF H1 H2 H3 H4. Udgivet af: Installationsteknik: 4 år. Styrings- og reguleringsteknik: Bygningsautomatik:

Den Store Blå. Elektrikeruddannelsen GF H1 H2 H3 H4. Udgivet af: Installationsteknik: 4 år. Styrings- og reguleringsteknik: Bygningsautomatik: Den Store Blå GF H1 H2 H3 H4 Installationsteknik: 4 år Styrings- og reguleringsteknik: 4 1/2 år Kommunikationsteknik: 4 1/2 år Bygningsautomatik: 4 år Elmontør: 2 1/2 år Elektrikeruddannelsen Udgivet af:

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teater-, udstillings- og eventtekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teater-, udstillings- og eventtekniker BEK nr 443 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.17T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og Udstedelsesdato: 28.03.2008 landbrugsmaskinuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 28/2/2008 om uddannelserne

Læs mere

AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN

AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN Det er en god investering at uddanne elektrikerlærlinge Når du deltager i uddannelse af en lærling, bidrager du til, at elbranchen i fremtiden er sikret den fornødne kvalificerede

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 beslagsmedeuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for beslagsmedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 151

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør BEK nr 365 af 01/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.24T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 271 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media Undervisningsministeriet den 14. december 2007 Sagsnr. 108.534.021 Uddannelsesordning for uddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 inden for Digital media Udstedt af det faglige udvalg for digital media

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker BEK nr 214 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Slagterfagets Fællesudvalg har i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Elektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux)

Elektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux) Gymnasiale fag Timer Afkortning fra EUD timer Dansk A (stx) 240 0 Engelsk B (htx) 210 50 1 Matematik B (htx) 285 140 2 Samfundsfag C (htx) 75 0 Kemi C (hf) 75 0 Fysik B (htx) 190 40 3 Valgfag (evt. Matematik

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen den 28. marts 2008 i henhold til bekendtgørelse nr. 137 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 496 af 22/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 03/06/2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN AUTOMEKANIKER- UDDANNELSEN HOVEDFORLØB. 1. udgave

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN AUTOMEKANIKER- UDDANNELSEN HOVEDFORLØB. 1. udgave LOKAL UNDERVISNINGSPLAN AUTOMEKANIKER- UDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1. udgave 2001 2 Indholdsfortegnelse:! Forord.. 3! Indledning 4! Skolen.. 5! Uddannelsen.7! Kontaktlærer.9! Fagfordeling H1 til H7 10! Oversigt

Læs mere

Lastvognsmekaniker (udkast 3)

Lastvognsmekaniker (udkast 3) Bilag 5 Lastvognsmekaniker (udkast 3) 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til lastvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelsesindgang Bygge & Anlæg Uddannelsesfamilie Enkeltstående uddannelse Uddannelse Maler-uddannelsen Evt. trindeling / afstigningsmulighed Ingen

Læs mere

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses%

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Karakteroplysninger - EUD 200 - til november Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning August 2008 Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning Det faglige udvalg ønsker, at de lokale uddannelsesudvalg drøfter, hvilke valgfrie specialefag der skal udbydes på skolen,

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for frisørfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015 om uddannelsen til Frisør

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for maskinsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27. Marts 2013 om

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs er

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs er Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre under vejledning almindeligt installationsarbejde Under vejledning opsætte rendejern og foretage skiferdækning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 5 uger 5 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag mv. i

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør BEK nr 475 af 17/4/215 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 216 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 7.8T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 27. juni 2008 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Sagsnr.: 060.09S.54. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør BEK nr 556 af 28/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.96T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 240 af

Læs mere

Karakteroplysninger - EUD 2006

Karakteroplysninger - EUD 2006 Karakteroplysninger - EUD 2006 Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Ant. elever Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 379 af 8. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Trin 1: Turistbuschauffør

Trin 1: Turistbuschauffør Uddannelsesordning for uddannelsen til Turistbuschauffør 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Transporterhvervets uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 288 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor BEK nr 452 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.15T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 209 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline radio-tv-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline radio-tv-supporter BEK nr 391 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.80T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Skuemestervejledning. November 2010. Klejnsmed. Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik. Svejser

Skuemestervejledning. November 2010. Klejnsmed. Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik. Svejser November 2010 Skuemestervejledning Klejnsmed Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik Svejser Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb BEK nr 1279 af 03/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 064.47S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1228 af

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Svendeprøvevejledning produktør

Svendeprøvevejledning produktør Svendeprøvevejledning produktør (Censorvejledning) August 2011 Formål med vejledningen... 3 Retningslinjer for den praktiske prøve... 4 Dagens forløb... 4 Trækning af to opgaver samt forberedelse... 5

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere