Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm"

Transkript

1 praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 5 uger praktik Skole 5 uger praktik Skole 5 uger praktik Skole 5 uger Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04/06/2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it. Ændringer: Uddannelsesordningen er udgivet grundet bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it nr. 210 af 4. marts Endvidere er uddannelsesordningen udgivet grundet ny bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag med ikrafttrædelse 1. juli Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 4 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for Elektronikfagtekniker og Radio-tv-fagtekniker, 4 år Grundforløb Skole 20 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger Hovedforløb praktik Skole 10 uger praktik Skole 5 uger praktik Skole 5 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet indeholder 10 ugers valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Vejledende struktur for trin Medicotekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker Grundforløb Skole 20 uger Hovedforløb Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet indeholder 10 ugers valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. 1

2 Elektronikfagtekniker Medicotekniker Radio-tv-fagtekniker Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. 3, 4, 7, 10, 18, mål nr Grundfag Læring kommunikation og samarbejde 6 uger i alt med grundfag 1 X X X 5, mål nr informationsteknologi E 2 X X X 2

3 3, 4, 7, 10, 18, mål nr , 10, 15, 19, mål nr , 2, 3, 4, 5, 9, 17, mål nr , 2, 3, 4, 5, 9, 17, mål nr , 2, 3, 4, 5, 9, 17, mål nr , 19, 20, mål nr , 7, 8, mål nr , 12, 13, 14, mål nr , 11, 13, 14, 15, mål nr , 22, 23, mål nr Teknologi F 2 X X X Iværksætteri og innovation F Områdefag [Præstationsstandard] Begynder,, Avanceret 1 X X X 13 uger i alt med områdefag Analogteknik 4 X X X Kommunikationsteknik I 5 X X X begynder 2 X X X Salg og service rutineret 1 X X X Erhvervsforståelse rutineret 1 X X X Specialefag Bundne specialefag Digital- og mikroprocessorteknik Præstationsstandard 8 uger i alt med bundne specialefag Specialet Elektronikfagtekniker og medicotekniker 8 8 Kommunikationsteknik 3 X X II e- og testsystemer rutineret 5 X X Specialet medicotekniker Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver 1 X 10 21, 22, 23, 24, mål nr Medicoteknik til diagnostik og behandling 2 X 25, 27, mål nr Medicoteknisk kommunikation 1 X 3

4 21, 24, 26, 27, mål nr Medicoteknisk udviklingsarbejde 1 X 23, 24, 26, 28, 29, mål nr Apparaturtekniske opgaver 2 X 25, 28 mål nr Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner 1 X 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, mål nr Medicoteknisk projekt Avanceret 2 X 16, 17, 18, 19, 20, mål nr Specialet Radio-tvfagtekniker Audio- og videoprodukter Valgfri specialefag rutineret 8 X [Præstationsstandard] Begynder,, Avanceret, Ekspert 10 uger i alt med valgfri specialefag mål nr Teknologisk ajourføring rutineret 0,5 X X X audio/video mål nr Trådløs kommunikation rutineret 0,5 X X X i konsumerudstyr (audio/video) mål nr HF system-apparat-og rutineret 1 X X X måleteknik mål nr HF konstruktion og måleteknik rutineret 1 X X X mål nr Digital radiokommunikation rutineret 1 X X X mål nr Kvalitetslodning efter rutineret 1 X X X Workmanship standarden mål nr EMC teknik og elektrisk rutineret 1 X X X støj bekæmpelse mål nr Power supply rutineret 1 X X X mål nr Medicoteknisk it 1 X X mål nr Sikkerhed ved anvendelse 1 X X af medicoteknisk ud- styr mål nr Kontrol af elsikkerhed 1 X X 4

5 på medicoteknisk udstyr mål nr Medicoteknisk apparaturkendskab Begynder 1 X X og fysiologi mål nr Netværk I 1,5 X X X mål nr Netværk II 1,5 X X X mål nr Netværk III 1,5 X X X mål nr Embedded Controller, 1 X X X fejlfinding I mål nr Embedded Controller, 1 X X X fejlfinding II mål nr Embedded Controller, 1 X X X projekt mål nr Embedded Controller, 1 X X X kommunikation - I 2 C mål nr Embedded Controller, 1 X X X styrings- og reguleringsteknik I mål nr Embedded Controller, Avanceret 1 X X X styrings- og reguleringsteknik II mål nr Embedded Controller, 1 X X X dataopsamling og måleteknik I mål nr. 575 Grundlæggende højniveauprogrammering Begynder 1 X X X mål nr Programmering I Begynder 1 X X X (C/C++ /C#) mål nr Audio- og videoprodukter Avanceret 2 X II mål nr e- og testsystemer II Avanceret 2 X X mål nr mål nr mål nr mål nr. 181 mål nr. 182 Kommunikationsteknik III Kommunikationsteknik III, højere niveau e- og testsystemer II, højere niveau Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Avanceret 1 X X Ekspert 1 X X Ekspert 1 X X 1 X X X 1 X X X mål nr. 183 Ledelse ved produktionsomlægning 1 X X X Valgfag 3 uger i

6 Elektronikfagtekniker Medicotekniker Radio-tv-fagtekniker alt med valgfag Tabel 2 Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 3. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Faget vælges i stedet for faget: Præstationsstandard 9, 12, 13, 14 Kommunikationsteknik II, Højere niveau, mål nr , 11, 13, 14, 15 e- og testsystemer, Højere niveau, mål nr.6955 Avanceret 3 Kommunikationsteknik II Avanceret 5 e- og testsystemer Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard Audio- og videoprodukter II, mål nr e- og testsystemer II, mål nr Kommunikationsteknik III, mål nr Kommunikationsteknik III, Højere niveau mål nr e- og testsystemer II, Højere niveau, mål nr Avanceret 2 Audio- og videoprodukter Avanceret 2 e- og testsystemer Avanceret 1 Kommunikationsteknik II Ekspert 1 Kommunikationsteknik II. Højere niveau Ekspert 1 e- og testsystemer, Højere niveau Avanceret Avanceret Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål [Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen.] 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 mål nr Praktikmål Service og fejlfinding X X X 6

7 9, 10, 11, 12, 13, 14 15, 16, mål nr , 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, mål nr , 18, 19, 20, mål nr Test og fejlfinding på apparater og systemer X X Apparatur tekniske opgaver på medicoteknisk udstyr X Service og fejlfinding på underholdningselektronik X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 6 og beviser mv. Grundlaget for Elektronik og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for bedømmelse af den enkelte elev ved den afsluttende eksamen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete eksamen/svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 3-6 måneder før aftaleperiodens ophør for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen for alle trin afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) til prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, (Elektronikfagtekniker, medicotekniker og radio-tvfagtekniker) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelses-papirerne tilsendes fra Det faglige udvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Censor til medicotekniker eksamen. Skolen udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervs- 7

8 liv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt eleven, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og ny eksamen (eller omprøve) Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor beståkarakteren ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. praktikerklæring Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve i den sidste skoleperiode. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. Prøven udgør en svendeprøve. Se tekst i bilag 4 I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af: 1) en fejlfindingsprøve og 2) en mundtlig prøve. 3) en projektopgave med mundtlig eksamen, kun medicotekniker Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau og komponentniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. n foregår efter følgende kriterier: 8

9 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Medicotekniker: Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er to uger. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i projektrapporten. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele prøven. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. 9

10 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Analogteknik Vejledende varighed uger. - - Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere branchens produkter, der indeholder analogteknik. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder analogteknik. - Eleven har kendskab til analoge transducere (mekaniske, lys, lyd, biologiske) som f.eks. temperatur følsomme komponenter, mikrofoner, motorer, højtalere samt andre der er relevante for branchen. - Eleven kan vælge og anvende relevante måle- og testmetoder. - Eleven kan foretage kredsløbsanalyse, systematisk fejlfinding og problemløsning, under anvendelse af relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven har kendskab til sammensatte kredsløb, som f.eks.: effektelektronik, forstærkerkredsløb, forsyningskredsløb, switch-modepower-supply, oscillatorer, kredsløb til signalbehandling, analoge transducere, frekvenskorrektioner, AC- og DCmodkobling. - Eleven har kendskab til systemkendskab til branchens produkter. - Eleven har kendskab til reguleringstekniske grundprincipper og almindeligt brugte feedback systemer. - Eleven kan udfører systematisk fejlfinding på forstærkerkredsløb, som f.eks. Transistorgrundkoblinger, effektforstærker, differentialforstærker, FET-grundkoblinger, såvel DC som AC forhold. Operationsforstærkeren og dens grundkoblinger, comparator, comparator med hysterese, integrator, samt de mest almindelige koblinger som instrumentation forstærker, ideel diode og frekvenskorrektionskredsløb. - Eleven kan kontrollere data på forstærkerkredsløb underanvendelse af relevante instrumenter, som oscilloskop, multimeter, spændingsforsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr. - Eleven har kendskab til, og kan ud fra selvstændig analyse, redegøre for, og fejlfinde på sammensatte kredsløb/systemer hvori der indgår analogteknik. - Eleven kan til kontrol af apparaters tekniske specifikationer, vælge relevant måleudstyr, og udfra kontrollen afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 10

11 Digital og mikroprocessorteknik Vejledende varighed 5 uger Eleven har kendskab til hukommelser, programmerbare kredse, PCM-teknik, A/D- D/A-konvertere og serielle transducer kredsløb. - Eleven kan arbejde med systemer og apparater der indeholder digitale kredsløb og tilhørende serielle og parallelle grænseflader. - Eleven kan vælge og anvende relevant testudstyr og målemetoder, herunder PC-baserede systemer. - Eleven kan installere, kontrollere og fejlfinde på produkter og systemer der indeholder digital- og microdatamatkredsløb med tilhørende datakommunikation. - Eleven har kendskab til hardware/software grænseflader og kan redegøre for opbygningen af et mikrocontrollersystem, herunder funktionen af den enkelte blok i systemet. - Eleven har kendskab til og kan redegøre for de enkelte enheder i et minimumssystem, herunder microprocessorarkitektur, in/out-enheder, bussystemer, chip-select, hukommelser, memory-map og timing. - Eleven kan anvende og/eller fremstille nødvendigt programmel til mikroprocessorer. - Eleven kan anvende relevante software/hardware udviklingsværktøjer. - Eleven kan anvende sin viden i forbindelse med kredsløbsanalyse, måleteknik, ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning fejlfindes til komponentniveau og fejlrettes. - Eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på engelsk. Såvel på web, elektronisk- og trykt medie. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 11

12 Kommunikationsteknik I Vejledende varighed Begynder 2 uger. - Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på branchens produkter, der indeholder HF-kommunikationsteknik. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder HF-teknik. - Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter, testmetoder og systemer. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyseog systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer og/eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog. Manualer og dokumentation kan være på såvel bog som elektronisk form, herunder også Web. - Eleven kan arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven kan anvende relevante PC-værktøjer, herunder programmel til kredsløbssimulering. - Eleven har systemkendskab til branchens produkter. Modtagere, sendere på system/blokniveau, andet relevant kommunikationsudstyr, samt trådløs kommunikation i almindelighed. - Eleven kan redegøre for grundbegreber, LC-kredse, afstemte forstærkere, HF-oscillatorer, blandere, frekvenssyntese, antenner og transmissionslinier, herunder lysledere, (koblinger og støj), modulatorer og demodulatorer, digitale modulations- og demodulationsprincipper, modtagere, sendere og PA-trin s blokfunktioner. Eleven kan fejlrette og justere på HF-kredsløb på grundlag af relevant dokumentation. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler, samt med hensyntagen til ESD. - Eleven kan ud fra en selvstændig analyse redegøre for opbygningen af en standard dobbeltsuperheterodynmodtager og den blokvise funktion af en almindeligt forekommende sender, eksempelvis en skibsvhf. - Eleven kan fejlfinde på en standard dobbeltsuperheterodynmodtager. - Eleven kan vælge relevant måleudstyr, ved fejlfinding og kontrol af modtagerens tekniske specifikationer. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel for slutbruger. - Eleven kan modificere en modtager ifølge serviceanvisning/vejledning. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Salg og service Vejledende varighed 1 uge Eleven kan kommunikere omkring markedsføringsmæssige sammenhænge i mundtlig form - Eleven kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer og hjælpemidler 12

13 Eleven får indsigt i markedsføringsmæssige metoder og fremstillingsformer Eleven kan redegøre for simple forbrugerforhold Eleven har indsigt i forhold der har betydning for personligt salg og kundebetjening Eleven opnår grundlæggende kendskab til bestemmelserne i Købeloven Faget bedømmes med en standpunktskarakter Erhvervsforståelse Vejledende varighed 1 uge Eleven kan fortage simple kalkulationer som er relevante for virksomhedens drift - Eleven får indsigt i forhold af betydning for virksomhedens etablering Eleven kan gøre rede for samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter Eleven får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning Eleven får kendskab til hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling Eleven får indsigt i de processer der indgår fra ide til færdigt produkt Eleven kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer Faget bedømmes med en standpunktskarakter 13

14 For at opnå kompetencemålene for Elektronikfagtekniker og Medicotekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver, herunder 10 ugers valgfri specialefag: Kommunikationsteknik II Vejledende varighed uger. - Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på branchens produkter, der indeholder HF-kommunikationsteknik. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder HF-teknik. - Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter, testmetoder og systemer. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer og/eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog. Manualer og dokumentation kan være på såvel bog som elektronisk form, herunder også Web. - Eleven kan arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerhedsog miljøregler. - Eleven kan anvende relevante PC-værktøjer, herunder programmel til kredsløbssimulering. - Eleven har systemkendskab til branchens produkter, modtagere, sendere, andet relevant kommunikationsudstyr, samt trådløs kommunikation i almindelighed. - Eleven kan redegøre for afstemte forstærkere i sendere, HF Eleven kan fejlrette og justere på HF - Eleven kan ud fra en selvstændig analyse redegøre for en almindeligt forekommende sender, eksempelvis en skibs vhf-radio. - Eleven kan fejlfinde på en almindeligt forekommende sender. - Eleven kan vælge relevant måleudstyr, ved fejlfinding og kontrol af senderens tekniske specifikationer. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel for slutbruger. - Eleven kan modificere en sender ifølge serviceanvisning/vejledning. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 14

15 e- og testsystemer Vejledende varighed uger. - Eleven kan analysere, redegøre, fejlfinde, fejlrette og kontrollere på måleinstrumenter samt på måle- og testsystemer på fælles platform, Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af måleinstrumenter. Herunder transducere i såvel analoge som digitale systemer, samt A/D og D/A grænseflader. - Eleven kan til kontrol af måleinstrumenters tekniske specifikationer vælge og anvende relevant måleudstyr herunder pc- og netbaserede testsystemer. - Eleven kan udfra kontrollen, afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om evt. reparation er økonomisk rentabel. - Eleven har kendskab til, og kan anvende, software baserede PC styrede måle- og testsystemer, eksempelvis Lab View og VEE. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning samt konfigurere et måleog/ eller testsystem efter en kravsspecifikation. - Eleven udfører et måle- og testsystem projekt. F. eks. En internetbaseret vejrstation. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven skal have systemkendskab til branchens produkter. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 15

16 For at opnå kompetencemålene for Radio-tv-fagtekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver, herunder 10 ugers valgfri specialefag: Audio- og videoprodukter Vejledende varighed uger. - Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere på audio- og videoprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, SMPS (Switch Mode Power Supply), impulsteknik, reguleringsteknik, mekaniske og elektriske sammenhænge samt HFteknik. - Eleven har et teknologisk tidssvarende systemkendskab til branchens produkter. - Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater. - Eleven kan vælge og anvende relevant måleudstyr og serviceværktøj, ved fejlfinding og kontrol af apparaters tekniske specifikationer. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning. - Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse, anvendelse af servicemanualer og anden relevant dokumentation, på såvel dansk som fremmedsprog. - Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere audioprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, reguleringsteknik, impulsteknik, mekanisk elektriske sammenhænge samt HF-teknik. - Eleven kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere audioprodukter. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes og tage stilling til om reparation er økonomisk rentabel. - Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere videoprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, SMPS, impulsteknik, reguleringsteknik, mekanisk elektriske sammenhænge samt HF-teknik. - Eleven kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere videoprodukter. - Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes og tage stilling til om reparation er økonomisk rentabel. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 16

17 For at opnå kompetencemålene for Medicotekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver. Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Vejledende varighed 1 uger Eleven har en fysiologisk basisviden, der er relevant for udførelse af medicotekniske arbejdsopgaver herunder viden om bevægeapparatet, centralnervesystemet, sansesystemerne, kredsløbet, respirationen, nyrernes anatomi og fysiologi samt fordøjelsens anatomi og fysiologi Faget bedømmes med en standpunktskarakter Medicoteknik til diagnostik og behandling Vejledende varighed 2 uger Eleven har viden om fysiologiske måleparametre og hvordan de måles i relation til klinisk anvendelse af medicotekniske apparater og systemer til diagnostik herunder billeddannende systemer, endoskopiske systemer, elektrokardiografiske systemer, telemetriske systemer, kardiotocografiske systemer, pulsoxymetriske systemer, apparatur til blodgasanalyse, blodtryksapparater, apparater til lungediagnosticering, apparater til EEG og EMG. Eleven har viden om klinisk anvendelse af medicotekniske apparater og systemer til behandling herunder stråleterapisystemer, lysbehandlingssystemer, respirationstekniske systemer, anæstesiologiske systemer, kuvøser, apparater til diatermi, apparater til dialyse. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Medicoteknisk kommunikation Vejledende varighed 1 uger Eleven kan vurdere kommunikationsmæssige problemstillinger i det medicotekniske arbejde set i forhold til kolleger, patienter og samarbejdspartnere. Eleven kan instruere brugere af medicoteknisk udstyr på baggrund af viden om præsentationsteknik og kommunikation herunder også nonverbal kommunikation. Eleven kan kommunikere med patienter herunder også ved opgaver i forbindelse med home care. Eleven kan selvstændigt fremstille materialer og præsentationer til anvendelse ved instruktion og formidling. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 17

18 Medicoteknisk udviklingsarbejde Vejledende varighed 1 uger Eleven kan udføre apparaturtekniske opgaver i forbindelse med forskning og udvikling herunder patientsikring af måleopstillinger. Eleven kan vurdere problemstillinger vedrørende kobling af tekniske målesystemer sammen med biologi. Eleven kan deltage i medicinsk teknologivurdering i samarbejde med andre faggrupper. Eleven har kendskab til karakteristiske træk ved kvantitative og kvalitative undersøgelser/analyser. Apparaturtekniske opgaver Vejledende varighed 6948 Faget bedømmes med en standpunktskarakter 2 uger. Eleven har viden om medicotekniske apparaters opbygning og funktion herunder brugerfunktioner og tekniske måleprincipper. Eleven kan implementere medicoteknisk udstyr til klinisk anvendelse. Eleven kan opbygge og sammensætte systemer til klinisk anvendelse. Eleven kan udføre tekniske installationsopgaver ved implementering af medicoteknisk udstyr. Eleven kan udvikle en vedligeholdelsesmetodik på baggrund af en risikovurdering. Eleven kan medvirke ved kvalitetssikring af medicoteknisk udstyr. Eleven kan udføre modtagekontrol i forbindelse med anskaffelser og eksterne serviceydelser. Eleven kan vurdere udskiftning af apparatur på baggrund af økonomiske, teknologiske og driftsmæssige kriterier. Faget bedømmes med en standpunktskarakter 18

19 Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner Vejledende varighed 1 uger. nr Eleven har viden om myndighedskrav herunder akkreditering og regnskabsmæssig aktivering. Eleven har viden om administration af medicoteknisk udstyr herunder krav til sporbarhed og registrering. Eleven har viden om lovgivning vedrørende medicoteknisk udstyr herunder indberetning af hændelser til Lægemiddelstyrelsen. Eleven kan efterleve etiske regler og regler om tavshedspligt i henhold til sygehusvæsenets retningslinjer. Eleven har viden om ergonomiske forhold ved anvendelse af medicoteknisk udstyr. Eleven har kendskab til projektstyring. Medicoteknisk projekt Vejledende varighed 6950 Faget bedømmes med en standpunktskarakter Avanceret 2 uger. Eleven kan udarbejde et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Eleven kan udarbejde den nødvendige dokumentation Eleven kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Praktikmål Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål opdelt på trin og specialer. Alle trin og specialer Service og fejlfinding - : 1,2,3,4,5,7,8 - mål Eleven kan sammenkoble, tilslutte og kontrollere apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik Eleven kan udføre ukomplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik. Eleven kan anvende gængse måleinstrumenter og teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, sammenkobling og kontrol af apparater, systemer og anlæg. Eleven kan indgå i forandringsprocesser i virksomheden og udføre arbejdsopgaverne på baggrund af viden om miljø og bæredygtig udvikling. 19

20 Elektronikfagtekniker og Medicotekniker Test og fejlfinding på apparater og systemer 9,10,11,12,13, - 14,15, Medicotekniker - - Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg. Eleven kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af branchens apparater, systemer og anlæg Eleven kan give instruktion til brugere i anvendelse af branchens systemer og produkter. Apparaturtekniske opgaver på medicoteknisk udstyr 21, 22, 23, 24, - 25, 26, 27, 28, Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i medicotekniske apparater, systemer og anlæg. Eleven kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af medicotekniske apparater, systemer og anlæg Eleven kan give instruktion til brugere i anvendelse af medicotekniske systemer og produkter. Radio-tv-fagtekniker Service og fejlfinding på underholdningselektronik - 17,18,19, Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i underholdningselektronik Eleven kan anvende testudstyr og testprogrammer i forbindelse med diagnosticering af fejl på underholdningselektronik. Eleven kan vejlede kunder i forbindelse med reparationsmuligheder og i anvendelse af branchens systemer og produkter. 20

21 Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter endvidere de valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem nedenstående valgfri specialefag. Eleven og virksomheden har derudover adgang til at vælge erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger fra listen over de valgfri specialefag og fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2 Teknologisk Ajourføring audio/video Vejledende varighed 0,5 uge Eleven kan installere, betjene, funktionsteste branchens nyeste audio- og/eller videoprodukter og systemer. - Eleven kan ud fra produkt/systemkendskab og målinger vurdere fejlsymptomer, og dermed afgøre om der er tale om system- eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkeligt teknologi- og systemkendskab til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. Faget bedømmes med standpunktskarakter Trådløs kommunikation i konsumerudstyr (audio/video) Vejledende varighed 0,5 uge Eleven kan installere, betjene og funktionsteste konsumerudstyr der benytter trådløs kommunikation, f.eks. MHP og Bluetooth. - Eleven kan vurdere fejlsymptomer og ud fra systemkendskab og målinger vurdere om der er tale om system eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i systemerne, til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. Faget bedømmes med standpunktskarakter 21

22 HF system-, apparat- og måleteknik Vejledende varighed 1 uge Eleven kan planlægge og foretage en systematisk afprøvning af højfrekvensudstyr, herunder kontrollere dette udstyr i henhold til gældende normer. - Eleven kan udvælge og betjene de passende instrumenter til målinger i de forskellige typer højfrekvensudstyr. - Eleven kan vurdere fejlsymptomer og ud fra systemkendskab og målinger vurdere, om der er tale om system eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i nød- og sikkerhedssystemet GMDSS, til at kunne arbejde med denne type udstyr, samt kunne deltage på apparatspecifikke kurser i denne type udstyr. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i navigationssystemerne GPS, ILS, MLS og ekkolod, samt radiokommunikationssystemerne INMARSAT og radiokædesystemer til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. Faget bedømmes med standpunktskarakter HF konstruktion og måleteknik Vejledende varighed 1 uger Eleven kan udføre målinger med netværksanalysator, spektrumanalysator og trackinggenerator på højfrekvenskredsløb. - Eleven kan anvende smithdiagram som værktøj til analyse og konstruktion. - Eleven kan bruge kompleks notation til angivelse af den reelle og imaginære værdi af en impedans/admittans. - Eleven kan deltage i udviklingsopgaver på højfrekvensudstyr, hvori der bl.a. indgår microstriplinekoblinger. - Eleven kan foretage justering og fejlfinding på højfrekvensudstyr. - Eleven kan arbejde med kredsløb der indeholder specielle mikrobølgekomponenter. Faget bedømmes med standpunktskarakter 22

23 Digital radiokommunikation Vejledende varighed 1 uge Eleven kan indgå i produktionsgrupper, der arbejder med digitalt radiokommunikationsudstyr. - Eleven kan anvende sin basale elektronikviden til fejlfinding på kredsløb som indgår i apparater, der er baseret på følgende digitale kommunikationssystemer: Terrestriske systemer: - DECT, - TETRA, - DCS1800 Satellit baserede systemer: - Clobelstar, - ICO, - Odyssey, - Teledesic - Eleven kan vurdere fejlsymptomer, og ud fra systemkendskab og målinger vurdere om der er tale om system eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i systemerne, til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. Faget bedømmes med standpunktskarakter Kvalitetslodning efter Workmanship standarden Vejledende varighed 1 uge Eleven kan beskrive den metallurgiske proces ved udførelsen af en blødlodning, og beskrive betydningen af korrekt loddeværktøj, loddetemperatur, overfladerengøring og flusmiddel. - Eleven kan beskrive udseendet af en korrekt udført lodning. - Eleven kan udføre lodninger med en kvalitet der ligger inden for grænserne i Workmanship Standarden, civilt niveau. - Eleven kan bedømme kvaliteten af en lodning efter Workmanship Standarden. - Eleven kan afisolere, fortinne og forme koret ledning til montering på loddeterminaler. - Eleven kan fastlodde ledninger til gaffel-, tårn- og rørterminaler. - Eleven kan forme komponenttilledninger for montering i print. - Eleven kan lodde hulmonterede komponenter i såvel enkelt som dobbeltsidet print. - Eleven kan foretage reparation af brudte printbaner på enkelt og dobbeltsidet print. - Eleven kan udlodde hulmonterede komponenter ved brug af tinsugetitze og tinsugeudstyr. - Eleven kan ilodde overflademonterede chipkomponenter og SMDIC'er med SO- og PLCC-bentype med såvel almindelig loddekolbe og trådtin, som varmluftkolbe og tinpasta. - Eleven kan udlodde overflademonterede komponenter ved hjælp af et varmluft reworkudstyr. Faget bedømmes med standpunktskarakter 23

24 EMC teknik og elektrisk støj bekæmpelse Vejledende varighed 1 uge Eleven kan udpege de mulige koblingsveje mellem en støjkilde og et støjoffer. - Eleven kan beskrive almindeligt forekommende kilder til såvel ledningsbåret som feltbåret støj. - Eleven kan beskrive forskellige støjtypers egenskaber med hensyn til frekvensspektrum og energiindhold. - Eleven kan vælge velegnede komponenter til undertrykkelse af induktivt fremkaldt transientstøj. - Eleven kan skelne mellem differensmode og commenmodestøj. - Eleven kan lokalisere støjvejene til og fra et udstyr ved hjælp af målinger. - Eleven kan vælge transientbeskyttende komponenter og foretage korrekt montage af disse. - Eleven kan vælge et velegnet filter med udgangspunkt i nyttesignalets og støjsignalets frekvensspektrum. - Eleven kan foretage korrekt montering af filterkomponenter i forhold til udstyrets HF-referenceplan. - Eleven kan beskrive sammenhængen mellem et skærmet kabels skærmvirkning og dets overføringsimpedans. - Eleven kan montere skærmede kabler og udføre en korrekt afslutning af skærmen. - Eleven kan beskrive støjundertrykkelsesmekanismerne ved brug af balancering, og parsnoning. - Eleven kan gøre rede for de mulige virkninger af en statiske udladning på elektronisk udstyr, samt mulige forholdsregler til undertrykkelse af statiske ladninger og deres virkninger. - Eleven kan beskrive brugen af grundlæggende EMC-testudstyr: strømprobe, spændingsprobe, burstgenerator, ESD-generator, TEMcelle, og spektrumanalysator. - Eleven kan gøre rede for de grundlæggende principper for en EMC-rigtig apparatkonstruktion. - Eleven kan bruge relevante EMC-standarder i forbindelse med EMC-målinger. Faget bedømmes med standpunktskarakter 24

25 Power Supply Vejledende varighed uge - Eleven kan udpege forskelle i funktionen af en- og flerfasede enkeltog dobbeltensrettere med hensyn til powerfactor, harmonisk strømtræk og ripplespænding. - Eleven kan opdele en analoge spændingsstabilisering af serie- og paralleltypen i blokfunktioner, og begrunde forskellen i virkningsgrad for de to typer. - Eleven kan begrunde fordele og ulemper ved spændingsstabilisering efter switchmodeprincippet, herunder virkningsgrad og forskellen på pulsbredde- og frekvensmodulation. - Eleven kan genkende primær- og sekundær switchkoblinger i industridiagrammer, og nævne fordele og ulemper ved de to principper. - Eleven kan genkende diagrammer og kontrollere kredsløbsfunktionen ved måling af strøm og spændingsforløb i følgende grundlæggende switchmodekoblinger: Feed-forward, Flyback, Step-up og Step-down - Eleven kan opdele et industridiagram af en switchmode strømforsyning i følgende blokfunktioner: - Switch (transistor), - Føler, - Driver, - Reference, - Comparator, - Føler, - Strømbegrænser. - Eleven kan forklare hvilke specielle krav der stilles til de komponenter der benyttes i en switchmodestrømforsyning. - Eleven kan gøre rede for formålet med en powerfactorregulator, og genkende diagrammet af en typisk integreret kobling. - Eleven kan udpege de komponenter, i et industridiagram af en switchmodeconverter, der har til formål at reducere støjudstrålingen. - Eleven kan afprøve og fejlrette en switchmodestrømforsyning under anvendelse af følgende instrumenter og principper: - Skille-vario transformator og forbrugsmeter, - Ringe-test af transformatorer og spoler, - Tvangsstyring af reguleringssløjfe, - Kontrol af filterkondensatorernes ESR. Faget bedømmes med standpunktskarakter 25

26 Medicoteknisk it Vejledende varighed uger. Eleven kan vurdere patientsikkerhed i forbindelse med netværksopkobling. Eleven har viden om standarder for medicoteknisk datakommunikation Eleven har viden om datasikkerhed. Eleven har viden om medicoteknisk dataopsamling og datadistribution. Eleven har viden om telemedicin. Faget bedømmes med standpunktskarakter Sikkerhed ved anvendelse af medicoteknisk udstyr Vejledende varighed 1 uger Eleven har en grundlæggende viden om røntgenstråling og viden om røntgenbekendtgørelsen. Eleven har viden om CE-mærkning herunder klassificering af medicoteknisk udstyr. Eleven har viden om hospitalshygiejne i almindelighed og hospitalshygiejne i forbindelse med medicoteknisk udstyr herunder sterilisering og desinficering. Eleven har viden om el-sikkerhed i forbindelse med medicoteknisk udstyr herunder stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit om el-sikkerhed i forbindelse med medicoteknisk udstyr. Eleven har viden om el-sikkerhed i medicinske rum. Eleven har viden om EMC i forhold til medicoteknisk udstyr. Eleven kan gennemføre sikkerhedstest af medicoteknisk udstyr efter gældende sikkerhedsstandarder herunder DS/EN Faget bedømmes med standpunktskarakter 26

27 Kontrol af elsikkerhed på medicoteknisk udstyr Vejledende varighed 1 uger Eleven kan opbygge en manuel måleopstilling til måling af jord-, kapslings og patientlækstrømme i overensstemmelse med EN og EN Eleven har kendskab til måling af jord-, kapslings og patientlækstrømme i overensstemmelse med EN og EN under anvendelse af halv- eller helautomatiske testapparater. - Eleven har kendskab til patientmålestrøm i overensstemmelse med EN og EN Eleven har kendskab til spændingsprøve efter EN , og begrunde brugen af reduceret testspænding. - Eleven har kendskab til beskyttelses- og potentialeudligningsledere efter EN såvel i apparater som i den faste installation. - Eleven kan opbygge et system sammensat af såvel medicoteknisk udstyr som ikke medicoteknisk udstyr, herunder vælge løsninger efter EN der gør systemet sikkert at bruge i patientomgivelser. - Eleven kan bruge transportable stikkontakter til opbygning af systemer. - Eleven kan vælge materialer, mærkning og føring af beskyttelsesledere, supplerende beskyttelsesledere, potentialeudligningsledere og driftmæssige jordledere, i forbindelse med transportabelt udstyr. - Eleven kan aflæse et apparats anvendelsesområde og beskyttelsesklasse ud fra dets mærkning. - Eleven har kendskab til opbygningen af forsyningsnettet til lokaler til klinisk brug, herunder føringen af beskyttelseslederen. - Eleven kan udføre L-AUS arbejds- og betjeningsopgaver på eller i nærheden af spændingsløse/spændingsførende elektriske installationer. - Eleven kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt vedligeholde L-AUS værktøjet korrekt. Faget bedømmes med standpunktskarakter 27

28 Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi Begynder Vejledende varighed 1 uger Eleven opnår et sådant kendskab til den menneskelige anatomi og fysiologi at det gør eleven i stand til at forstå virkemåden og brugen af medicoteknisk apparatur. - Eleven opnår kendskab til den grundlæggende virkemåde af følgende medicotekniske udstyr: Udstyr til monitorering af EKG, blodtryk og blodgasser. Billeddannende diagnoseudstyr som ultralyd, røntgen, CT, MR og PET. Behandlingsudstyr som infusionspumper, HF-kirurgisk udstyr, defibrillatorer, anæstesiudstyr, laser- og dialyseudstyr. Livsbevarende udstyr som pacemakere og respiratorer. Netværk I Vejledende varighed uger Faget bedømmes med standpunktskarakter Eleven kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, Routing Protocols and Concepts eller nyere, redegøre for routerens kritiske rolle i at sammenkoble netværk. Eleven kan redegøre for routeres formål og funktion. Eleven kan foretage grundlæggende konfigurering af en router samt verificere dens funktionalitet Eleven kan redegøre for formålet af statiske router Eleven kan konfigurere og statiske router og default-route Eleven kan redegøre for formålet med dynamiske routerprotokoller Eleven kan redegøre for principperne bag Link State og Distance Vector routningsprotokollerne Eleven kan redegøre for routningsprotokollerne RIPv1, RIPv2, EIGRP og OSPF s funktioner og karakteristika Eleven kan redegøre for opbygningen af routningstabellen i netværk der anvender RIP, EIGRP og OSPF Eleven kan konfigurere RIPv1, RIPv2, EIGRP og Single Area OSPF Eleven kan redegøre for anvendelsen af classful og classless IP adressering Eleven kan designe og implementere et classless IP netværk (VLSM og CIDR) Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer Faget bedømmes med en standpunktskarakter 28

29 Netværk II Vejledende varighed uger Eleven kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, LAN Switching and Wireless eller nyere, beskrive formål og anvendelse af VLAN opdelte netværk samt hvordan routning kan forbinde dem Eleven kan identificere og udbedre almindelige netværksproblemer på lag 1, 2, 3 og 7 ved anvendelse af OSI modellen Eleven kan anvende netværkstegninger og dokumentation Eleven kan vælge passende medier, kabler og stik til at forbinde switche og andre netværksenheder Eleven kan redegøre for Ethernets medieadgangsmetode (CSMA/CD), halv og fuld duplex Eleven kan redegøre for princippet bag switching på OSI lag 2. Eleven kan foretage grundlæggende konfigurering af en switch samt verificere dens funktionalitet Eleven kan konfigurere fjernadgang til en switch Eleven kan redegøre for principperne for STP Eleven kan redegøre for principperne for switching teknologier såsom VLAN og VLAN trunking (802.1q) Eleven kan konfigurere og fejlfinde på et VLAN baseret netværk Eleven kan konfigurere portbaseret sikkerhed på switche Eleven kan vedligeholde og opdatere firmware og konfigurationsfiler i netværksudstyr Eleven kan opsætte og konfigurere et simpelt WLAN med grundlæggende sikkerhedsindstillinger Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer Faget bedømmes med en standpunktskarakter 29

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 5 uger 5 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. 07. 2013 Frontline pc-supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Web-integrator Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/4/2013 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. januar 20 Automatik og procesuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004)

Vejledning til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004) Vejledning til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004) Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen juli 2004 Forord Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media Undervisningsministeriet den 14. december 2007 Sagsnr. 108.534.021 Uddannelsesordning for uddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 inden for Digital media Udstedt af det faglige udvalg for digital media

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 5 uger 5 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm Ikrafttrædelsesdato: juli 07 Udstedt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen i henhold

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen den 28. marts 2008 i henhold til bekendtgørelse nr. 137 om uddannelserne i

Læs mere

Censorvejledning for. Teknisk designer

Censorvejledning for. Teknisk designer Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om elektronik og svagstrømsuddannelsen

Bekendtgørelse om elektronik og svagstrømsuddannelsen BEK nr 445 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.97T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 239 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 12 Nummer: 2626 Titel: Elektronik- og svagstrømsteknisk område: Kort titel: Elektr Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Teknisk Designer Udstedt af det faglige udvalg for faglige udvalg for teknisk designer uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter BEK nr 478 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.83T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 8.03.008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for flymekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 8/0/008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 01.08.2010 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04. juni 2010 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04/06/2010 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 856 af 11. juli 2011 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker 1 Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 12. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for elektronik og svagstrøm

Tekstdel - Uddannelsesordning for elektronik og svagstrøm Tekstdel - Uddannelsesordning for elektronik og svagstrøm 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 beslagsmedeuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for beslagsmedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 151

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Sagsnr.: 060.09S.54. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline radio-tv-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline radio-tv-supporter BEK nr 391 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.80T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til, udstillings- og eventtekniker Udstedelsesdato: 15. juli 2011 Udstedt af det faglige udvalg for teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 03/06/2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Censorvejledning for. Teknisk designer

Censorvejledning for. Teknisk designer November 2010 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler

Læs mere

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for 1. skoleperiode. Praktik i virksomheden Praktikvejledning bruges som redskab til at sikre, at eleven opnår de praktikmål, som er beskrevet for uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Lastvognsmekaniker (udkast 3)

Lastvognsmekaniker (udkast 3) Bilag 5 Lastvognsmekaniker (udkast 3) 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til lastvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Udstedelsesdato: 1.juli 2013 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 386 af 26/4/2012 om uddannelserne i

Læs mere

Skuemestervejledning. Oktober Elektronikfagtekniker. Radio-tv-fagtekniker

Skuemestervejledning. Oktober Elektronikfagtekniker. Radio-tv-fagtekniker Oktober 2012 Skuemestervejledning Elektronikfagtekniker Radio-tv-fagtekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 379 af 8. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og Udstedelsesdato: 28.03.2008 landbrugsmaskinuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 28/2/2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Slagterfagets Fællesudvalg har i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker Side 1 af 12 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker BEK nr 272 af 15/04/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk. 2 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 318 af 26. marts 2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Kommenterede [ED1]: Hed tidligere: Uddannelsesordning for uddannelsen inden for Digital media 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 380 af 18. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 15.07. 2013 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Udstedelsesdato: marts 2010. Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Udstedt af Transporterhvervets UddannelsesRåd og det faglige udvalg for Redderuddannelsen i henhold til bilag 5 i bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for Hovedforløbet. Praktik i virksomheden Eleven skal: Under vejledning udføre lys- og kraftinstallationer samt tele- og datainstallationer Under vejledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Generel tekstdel Uddannelsesordning for uddannelsen til, udstillings og Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af det faglige udvalg for teater, udstillings og uddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Veterinærsygeplejerske

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Veterinærsygeplejerske Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 01/06/2008 Udstedt af det faglige udvalg for veterinærsygeplejeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 146 af 29/02/2008 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE 1. FORMÅL At deltagerne erhverver sig en faglig skole- og værkstedsuddannelse, som giver den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at gennemgå en

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 215 af 9/03/2016

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Kosmetiker Udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.02.2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. 489 af 21/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere