Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002
|
|
- Jan Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens indhold. På de følgende sider fremlægger jeg nogle ideer til, hvordan landet og vores landdistrikter og byer kan indrettes i fremtiden. Vi skal have et Danmark, som er i balance. Vi skal sikre mangfoldigheden i landet. Og vi skal sikre at udviklingen sker bæredygtigt med plads til både økonomisk fremgang og et bedre miljø. Et uddybet samvirke mellem land og by er en vigtig forudsætning for begges udvikling. Landsplanredegørelsen skal tegne regeringens opfattelse af, hvordan Danmark i fremtiden skal indrettes, fysisk og funktionelt. En national vision kan kun blive til virkelighed, hvis den forankres lokalt. Borgerne, kommunerne og amterne skal have afgørende indflydelse på, hvordan deres område bliver indrettet. Derfor opfordrer jeg til, at så mange som muligt giver udtryk for deres synspunkter både nu i den indledende fase af arbejdet og senere på året, når forslaget til landsplanredegørelse kommer til offentlig debat. Hans Chr. Schmidt Miljøminister LANDSPLANREDEGØRELSE
2 Et mangfoldigt Danmark Den danske befolkning skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Regeringen ønsker, at alle områder af landet bliver attraktive områder for udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske aktivitet. Regeringen vil tilstræbe, at den regionale udvikling på lang sigt fører til mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår i regionerne. Regeringsgrundlaget Vækst, velfærd - fornyelse 26. november 2001 Regeringen vil et mangfoldigt Danmark. Alle områder skal være attraktive. De er naturligvis ikke ens, og det skal de heller ikke være. Men i al deres forskellighed danner landets byer og landområder rammen om vores liv. Der skal være adgang til at bo og arbejde alle steder i landet. Der skal være økonomisk vækst og forbedringer for den enkelte uanset hvor i landet man lever. Der skal være kvalitet i det landskab vi færdes i, også i fritiden. Landet skal udvikles i balance. Velplacerede erhvervsområder, boligområder med kvalitet, muligheder for indkøb, service og fritidsoplevelser, en udbygget teknologisk infrastruktur er alt sammen forudsætninger for at hvert område kan fungere hensigtsmæssigt og hver egn udvikle sig. Den fysiske planlægning i kommuner og amter yder et afgørende bidrag til at skabe disse forudsætninger. Miljøet skal naturligvis være i orden. Frisk luft og rent vand er livsvigtigt for os mennesker. Vi skal indrette vores produktion og bosætning så miljøkvaliteterne ikke trues. Balancen udfordres En balanceret udvikling kommer ikke altid af sig selv. I disse år hvor den ny informationsteknologi vinder frem, ser det indtil videre ud til at de større byer har særlige fordele. Her vokser både indkomster og antallet af jobs hurtigere end andre steder. Viden spiller en stigende rolle som produktionsfaktor i erhvervene, og de mange veluddannede bor og arbejder især i eller i nærheden af uddannelsesbyerne. Det er i sig selv en god ting at kvaliteten af varer og tjenesteydelser stiger. Men skal balancen holdes må udviklingen ske i nogenlunde samme tempo over alt i landet. Det er en vigtig opgave for den fysiske planlægning at bidrage til at skabe forudsætninger herfor. Respekt for forskelligheden Disse forudsætninger kan imidlertid skabes på mange måder, og de vil også være forskellige fra sted til sted. Der er forskel på nord og syd og øst og vest. Hver egn har sine erhvervsmæssige kompetencer. Det landskab, vi færdes i og udnytter, varierer. Byerne er forskelligt indrettet og har forskellige opgaver. Denne mangfoldighed er en styrke som rigtigt udnyttet er en fordel for alle. Det er derfor vigtigt at kommuner og amter er bevidste om deres særlige styrkepositioner når de laver fysisk planlægning og indretter deres område. Det er også vigtigt at de ved hvad der sker i andre dele af landet og måske specielt hos deres naboer. Landsplanredegørelsen skal bidrage til at give det nødvendige overblik over udviklingstendenserne forskellige steder i Danmark. 2
3 Kommuner og amter har hovedrollen Samarbejde mellem naboer kan være en vej til at styrke det fælles område. De landsdelscentre der er udpeget rundt om i landet, kan være med til at sikre at der bliver udvikling i hele landet. Samarbejde om service og udvikling kan også ske andre steder: Mellem lidt mindre byer, mellem by- og landkommuner eller på tværs af grænserne. Både i Øresundsregionen og over den dansk-tyske grænse kan et målrettet samarbejde styrke egnene på begge sider af grænsen. Kommuner og amter bør vurdere deres egne planer i lyset af regeringens ideer og gå i dialog med staten herom. De strategiske overvejelser over indretningen af amter og kommuner som fremlægges i regionplaner og kommuneplanstrategier, er vigtige elementer i den dialog, vi skal have. Hvad vil vi i landdistrikterne? Hvad skal der ske i byerne? Skal landsdelscentrene styrkes for at sikre balancen i landet? Hvilke rekreative værdier vil vi satse på? Hvilke erhverv skal i fremtiden være bærende for vores egn eller amt? Hvilke opgaver skal de enkelte byer have i vores amt og kommune? Skal vi især indrette vores kommune som boligkommune eller som erhvervskommune, eller kan vi kombinere disse to roller på en fornuftig måde? Vækst i antal arbejdspladser Byoplande Tal i procent. Danmark 5,6% over 7,5 5 til 7,5 2,5 til 5 0 til 2,5 under 0 Væksten i beskæftigelsen har de senere år været størst i storbyregionerne. Men også Østjylland er godt med. 3
4 Fokus på landdistrikternes udvikling Det er regeringens mål at udvikle levedygtige landdistrikter med gode beskæftigelsesmuligheder og varierede service-, kultur-, og fritidstilbud, så landdistrikterne kan være en realistisk bosætningsmulighed for flest mulige borgere. Landdistrikterne som helhed er som resten af samfundet inde i en god periode. Der er en øget erkendelse af at Danmark ikke kun er store byer, men også landsbyer og landdistrikter med kvaliteter og værdier der i stigende grad efterspørges. Især yderområderne har dog oplevet en relativ svag udvikling. Ændringer af planlovens landzonebestemmelser giver nye muligheder for bosætning og erhverv i landdistrikterne. Amternes og kommunernes landdistriktspolitik skal være i fokus. Befolkningstilvækst i landdistrikter Inklusiv byer under indbyggere Byoplande. Tal i procent Alle landdistrikter 1,9%. Hele landet 0,6% over 5 2 til 5 0 til 2-2 til 0 under -2 Nye erhvervsmuligheder på landet Planlægningen i landdistrikterne skal bidrage til at fastholde og udvikle landbrugserhvervene. Men landbruget kan ikke alene være fundament for et varieret socialt og økonomisk liv i landdistrikterne. Andre erhverv er også nødvendige. Erhvervsmulighederne på landet er ofte andre end i byerne. Erhvervspolitik i landdistrikterne skal harmonere med landdistrikternes kvaliteter. Aktiviteter på landbrugsområdet som afsætning af kvalitetsprodukter ud fra lokal specialisering, decentralisering af privat og offentlig service, herunder sociale institutioner og lignende, IT og fjernarbejdspladser er eksempler på erhvervstyper og arbejdspladser som kan komme til at spille en stor rolle for de mindre bysamfund og dermed også for landdistrikterne. Mere traditionelle erhverv som industri, turisme, bygge- og anlægsvirksomhed, transporterhverv og detailhandel er ikke bundet til landdistrikterne, men deres tilstedeværelse bidrager til det økonomiske og sociale liv. En kortlægning af landdistrikternes lokale styrker og kompetencer især af mulighederne for at udvikle erhverv og service kan give et godt grundlag for at beskrive de roller og udviklingspotentialer de forskellige landdistrikter har. Tilpasset bosætning Regeringen vil arbejde for at den enkelte borger får mulighed for at vælge at bo nær de kvaliteter den enkelte lægger størst vægt Befolkningen i landdistrikterne er ikke vokset så meget som i byerne. Men nogle landdistrikter er fulgt godt med, især på Sjælland og nogle steder i Jylland. 4
5 på. Det er en forudsætning for at opnå en varieret befolkningssammensætning i landdistrikterne at boligerne tilpasses familiernes forskelligartede behov. Et varieret udvalg af tidssvarende ejer-, leje- og andelsboliger i landdistrikterne vil betyde at der bliver bedre mulighed for at vælge en bolig der svarer til livssituationen fx økonomisk, alders- og familiemæssigt - end tilfældet er i dag. Der har i befolkningen i de senere år været voksende interesse for nye boformer. Det gælder både jordbrugsparceller og boformer hvor en vis landbrugsmæssig drift er en del af projektet. Plads til rekreation og landskab En vigtig del af landdistrikternes udvikling er bevarelsen af det åbne land - ikke som nationalpark, men som områder der kan bruges med respekt for miljøet og landskabet. Værdier som plads, frisk luft, natur og rolige omgivelser har stor betydning for bosætning i landdistrikterne. Adgangen til natur og åbne vidder giver øget livskvalitet. Landdistrikterne er også fundament for byboernes fritidsliv og rekreation. Det er derfor regeringens holdning at kvaliteterne som gør det tiltrækkende at bosætte sig og færdes på landet fortsat skal sikres. Hvordan kan der komme mere liv på landet? Hvordan får vi en udvikling i landdistrikterne, så de ikke mister deres særpræg? Hvilke tilbud mangler i landdistrikterne? Er det bosætningsmuligheder der mangler? Eller er det arbejdspladser? Hvis der skal være flere arbejdspladser i landdistrikterne, hvilke slags skal det så være, og hvor skal de ligge? 5
6 Byerne er mangfoldige og forskellige Det er regeringens mål at skabe en balanceret udvikling af byerne i Danmark, som tager højde for de kvaliteter og muligheder der er rundt i landet. Byerne skal være levende og mangfoldige Fremtidens vækst i både boliger og erhverv (specielt serviceerhverv) skal fordeles, så alle områder i landet bliver en god ramme om vores daglige liv. Vi skal specielt finde en deling mellem by og land og mellem små, mellemstore og store byer. Hvordan får vi en fornuftig fordeling af de kommende års vækst i erhverv og boliger? Hvordan kan flere byer tiltrække videnstunge erhverv? Hvordan bliver udtjente industriog havneområder til gavn for byerne? Byerne i Danmark er forskellige. De har forskellig størrelse, varetager forskellige opgaver og ser forskellige ud. Men alle byer er fælles om, at det er her mange aktiviteter koncentreres. I byerne foregår langt den største del af arbejdslivet, og det er her vi i langt overvejende grad handler, går i skole, opsøger kulturoplevelser, ligesom det er her det store flertal af danskerne bor. Udviklingen i en region afhænger af både byerne og landområderne og må vurderes i en større sammenhæng. Landområderne er afhængige af byernes aktivitetstilbud, lige som byboerne holder fri i den natur der findes i landområderne og spiser den mad og drikker det vand, de får derfra. Byerne er foranderlige, og i disse år er der et øget pres på især de store og mellemstore byer. Befolkningsprognoserne viser, at der inden for de næste år skal findes boliger til flere borgere. Også byernes erhverv er i vækst. Rette virksomhed på rette sted De helt grundlæggende ændringer fra vareproduktion til produktion af tjenesteydelser i Danmark har givet nye ønsker om lokalisering. En lang række virksomheder har fortsat en naturlig plads uden for byerne, men mange virksomheder orienterer sig i dag mod byerne. De næste år bliver det en udfordring at finde ud af, hvordan vi får placeret den rette virksomhed på det rette sted. Der er stor vækst i service- og kontorerhverv, ikke mindst i virksomheder, der anvender den ny informationsteknologi. Den største vækst har de større byer haft. Regeringen ser gerne, at væksten spredes mere. Det er især mangfoldigheden i de større byer som har gjort dem interessante for erhvervslivet. Mange servicevirksomheder ser bykvalitet som et vigtigt element, når der skal findes nye domiciler eller udvidelsesmuligheder. Moderne virksomheder har brug for en moderne by, som kan tiltrække dygtige medarbejdere. Det handler om kvalitet i bymidter og gode faciliteter i skole og fritid. Det handler specielt om varierede og attraktive bomuligheder. Og her er det ikke blot den enkelte by eller kommune men hele regionen som kan betragtes som bosted. Mange kommuner har de senere år satset på arkitekturpolitik specielt for bymidter og handelsstrøg og på at give forladte områder i byen nyt liv. Ikke mindst havneområderne i landet får i disse år et spændende løft. Mange virksomheder foretrækker nemlig at placere sig helt centralt i byerne så medarbejderne får glæde af bylivet. Det bringer omdannelse af ældre erhvervsområder i fokus. I forstæderne til de største byer findes tit erhvervsområder hvis kvalitet ikke længere står mål med nutidens krav. Nogle af 6
7 disse har en god trafikal beliggenhed, og kan omdannes til i højere grad at lægge vægt på mere intensive serviceerhverv. I andre områder vil det være naturligt at omdannelsen omfatter andre anvendelser som boliger og institutioner, så vi får et mere blandet byområde. Regeringen vil følge op på udvalgsarbejdet om erhvervs- og bypolitik, som blandt andet peger på dette område som et særligt tema. Når amter og kommuner skal finde rollerne for regioner og viften af bysamfund, bliver det vigtigt at se sig selv i en bred sammenhæng. Nogle byer er allerede i dag primært til bosætning, mens andre byer har større andel af arbejdspladser. Andre byer er stærke ud i uddannelse, mens atter andre klarer sig på baggrund af turisme osv. Alle er afhængige af hinanden. En sådan rollefordeling er specielt markant omkring de større byer og i særlig grad i hovedstadsområdet, hvor forstæder, internationale virksomheder, historiske bydele og værn om rekreative områder giver det helt særlige præg, som giver hele Øresundsregionen en international rolle. Og netop fordi hovedstaden er i vækst, er der her et særligt behov for at planlægge fordelingen. Beskæftigede i IT sektoren Procent af alle beskæftigede Kommuner, Danmark 8,1% over til 20 5 til 10 0 til 5 Boligvæksten skal fordeles Næsten halvdelen af boligerne i Danmark er parcelhuse. Antallet af nybyggede parcelhuse er de seneste år vokset, selv om der bliver flere små husstande. Den gennemsnitlige husstand i dag er på 2,1 person. For at imødekomme efterspørgselen efter boliger er det regeringens ønske at skabe et så varieret boligudbud som muligt. Specielt skal der tænkes nye tanker om byboliger, både i de større byers bymidter og omdannelsesområder, i forstæderne og de mindre byer. Forskellige størrelser og ejerformer er relevante. Der kan være meget forskellige ønsker til en bolig. Attraktionen i en forstadsvilla og bolig i et havneområde er meget forskellig og appellerer til forskellige folk. Byer af en vis størrelse vil nok optage den største del af boligbyggeriet de kommende år men landsbyer og landdistrikter skal også have en rolle. Regeringen vil gerne understøtte at der kan leves forskellige og gode liv i alle dele af landet. Derfor skal der også ydes en indsats i de belastede bykvarterer rundt om i landet. En af de spændende muligheder er, at den faldende forurening fra virksomhederne betyder, at vi kan blande funktionerne i byen langt mere. Det kan give kortere afstande mellem forskellige mål i hverdagen, og dermed være med til at lette vores daglige liv. Men trafikken slipper vi ikke for. Planlægningen for den bliver fremover en af de store opgaver. Både fordi den belaster miljøet, og fordi den kan sætte en prop i en velfungerende by. Regeringen vil undersøge, hvordan vi kan skabe en dynamisk udvikling af landet og samtidig sikre gode trafikale løsninger. Løsninger som i de tætteste områder vil kræve en effektiv kollektiv trafik. Det er især i bykommunerne og specielt i Århus og Storkøbenhavn at mange arbejder i IT-sektoren. Men som Struer og Pandrup viser, behøver IT-arbejde ikke kun at være et storbyfænomen. Hvordan sikrer vi en fornuftig trafikudvikling i byerne? Hvordan sikrer vi rekreative kvaliteter både i og udenfor byerne? 7
8 541 Tryksag 023 Hvad skal der gøres? Regeringen har besluttet at udarbejde en landsplanredegørelse i løbet af 2002 om sin vision for et Danmark i balance. Landsplanredegørelsen skal udtrykke regeringens landsplanpolitik og være et bud på hvorledes Danmark i fremtiden skal indrettes fysisk og funktionelt. Arealanvendelse, bebyggelser, infrastruktur, relationerne mellem by og land, erhvervsforhold og andre fysiske og funktionelle forbindelser ændres kun langsomt. Landsplanpolitikken vil derfor have en tidshorisont som rækker langt ud over en Folketingsvalgperiode. Men selv om horisonten er langsigtet kan der med det samme tages fat på handlinger og ændringer som fører den rigtige vej. Redegørelsen vil beskrive handlinger fra regeringens og statens side som skal medvirke til at udvikle Danmark i den ønskede retning. ET DANMARK I BALANCE - hvad skal der gøres? Landsplanredegørelse 2002 Foroffentlighed Inden miljøministeren udarbejder sit forslag til landsplanredegørelse, bliver der gennemført en såkaldt foroffentlighedsfase. Udgivelsen af denne folder er startskuddet hertil. Formålet er - på et tidligt trin i arbejdsprocessen - at give borgere, interesseorganisationer, myndigheder og andre mulighed for at kommentere de emner der er valgt til landsplanredegørelse I folderen er der stillet en række spørgsmål om hvordan landet bør indrettes i fremtiden. Regeringen ønsker stærkt en dialog med andre om besvarelsen af disse spørgsmål. For kun på den måde kan visionerne realiseres; det hverken kan eller skal staten gøre alene. Miljøministeren besøger i foroffentlighedsperioden landets kommuneforeninger. Her vil kommuner og amter få lejlighed til direkte dialog med miljøministeren om landsplanredegørelsen. Dato for de planlagte møder kan ses på Miljøministeriets hjemmeside. Landsplanafdelingen håber at modtage synspunkter, kommentarer og ideer til temaet: Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? Synspunkter kan sendes til Landsplanafdelingen senest den 15. april Udgivet af: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Design: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: Biofoto, 2. maj, Jens V. Nielsen Tryk: Saloprint a/s Oplag eksemplarer Januar 2002 Tidsplan Henvendelse angående publikationen: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Højbro Plads København K. Telefon Telefax mem@mem.dk Udarbejdelsen af landsplanredegørelsen forventes på nuværende tidspunkt at gennemløbe følgende faser: Foroffentlighed Januar - april 2002 Forslag til Landsplanredegørelse offentliggøres august 2002 Offentlig debatperiode 8 uger i august - oktober 2002 Endelig Landsplanredegørelse afgives af Miljøministeren til Folketinget december NORDISK MILJØMÆRKNING
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereSTRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07
STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereMiljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereKORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020
KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereKOMMUNEPLAN STRATEGI 2018-30
KOMMUNEPLAN STRATEGI 2018-30 DEBATHÆFTE Foto: Torben Meyer / Esbjerg Byhistoriske Arkiv November 2015 Forord Esbjerg Kommune er Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter. Vision 2020 og Vækststrategi
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereBorgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015
Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereInspiration til Visionproces
Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereEssensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011
Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereUDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00
UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereAfstemningsresultater
Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din
Læs mereGodt liv på landet i fremtiden
Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereTønder Kommunes Landdistriktsråd
Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder Sendt pr. e-mail til: toender@toender.dk Tønder Kommune, 1. oktober 2008 Høringssvar til debatoplægget kommuneplanstrategi 2009-2021 Tønder Kommunes Landdistriktsråd
Læs mereGENERELLE BESTEMMELSER
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereLandsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk
Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,
Læs mereHøje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereFlytninger fra byer til land- og yderkommuner
Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereK o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9
E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem
Læs mereVelfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER
Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereVelkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.
Borgmesterens tale ved nytårskuren den 20. Januar 2014 Velkomst Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Men
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereRegionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse
Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereUdviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn
Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan
Læs mereLandområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.
Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet
Læs mere