Semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2016 Semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester bachelor Sundhedsteknologi forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Tema for semestret er Behandling af fysiologiske signaler. Aktiviteterne i semestret understøtter den naturlige progression fra 3. semester, hvor fokus var på instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler. På 4. semester skal de studerende (med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse fra 3. semester) lære at udvikle et komplet system til opsamling, behandling og visualisering af signaler fra kroppen. Dette inkluderer specifikation, design, implementering og test af hardware såvel som software. Der er på 4. semester særlig fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Opsamling og analyse foretages på en embedded System-on-Chip løsning. Resultatet af analysen skal overføres trådløst til laptop eller mobiltelefon via Bluetooth. Et projektkatalog bliver indsamlet af semesterkoordinator og offentliggjort ca. 1 uge inden semesterstart. Projektforslagene indsendes af de undervisere som på forhånd er godkendte til at vejlede projektarbejdet på semestret. Projektforslagene er struktureret ved hjælp af en skabelon, der indeholder titlen, baggrund, formål, indhold og nøgleord for projektet. Formålet med skabelonen er at præsentere projekterne på en ensartet møde og tydeliggøre ligheden på tværs af projekterne uanset den konkrete problemstilling. Grupperne vil almindeligvis bestå af 5-6 medlemmer og dannes ved semesterstart mht. S-SN politik for gruppedannelsen ( Grupperne vælger minimum 3 projektforslag i prioriteret rækkefølge. Semesterkoordinator tildeler projekterne herefter mht. opnåelse af den højeste prioritet for alle grupper. En oversigt over projektgrupperne, tildelte projektforslag, tilknyttet vejleder og grupperum formidles via Moodle. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Undervisning er skemalagt således, at kurserne overvejende afvikles i den første halve del af semestret. Dette skaber rammerne for at de studerende kan tilegne sig den teoretiske viden og færdigheder som skal anvendes i projektarbejdet. Konkret handler det om at tilegne sig teoretisk og praktisk viden om blandt andet Digitale HW/SW systemer. Kurser i digital signalbehandling og i Biofysik vil understøtte de studerendes arbejde med udarbejdelsen af realistiske specifikationer, et realiserbart design samt en effektiv implementering og test. Projektets arbejde udvikles i løbet af hele semestret, men fylder mest i den anden halve del af semestret. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator:, joh@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Melanie Rosendahl, rosendahl@hst.aau.dk, Skolen for Medicin og Sundhed Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Behandling af fysiologiske signaler / Processing of Physiological Signals 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her., joh@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Vejledning foregår på dansk med mulighed for engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Med udgangspunkt i opnået viden, færdigheder og kompetencer på 3. semester, arbejdes der med teori og metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Viden og forståelse Kan redegøre for grundlæggende begreber om datamaters arkitektur Kan redegøre for softwaresystemers struktur og funktion, herunder operativsystemer Kan redegøre for simpel datakommunikation Færdigheder Kan anvende teorier og metoder til konstruktion af sammensatte systemer til løsning af praktiske medikotekniske problemstillinger Kan anvende og dokumentere metoder til specifikation, design, implementering og test af hardware såvel som software Kan analysere udvalgte medikotekniske problemer og identificere grænseflader og delsystemer Kan analysere udvalgte medikotekniske problemstillinger med inddragelse af såvel patient som bruger Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse medikotekniske problemstillinger i forhold til digital behandling af fysiologiske signaler Skal kunne strukturere egen læring i forhold til problemstillinger inden for hardware og software udvikling Skal kunne indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt Side 2 af 13

3 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Arbejdet er projektorganiseret og tager udgangspunkt i projekforslag, som de tilknyttede vejledere udarbejder, og som præsenteres i et projektkatalog inden semesterstart. Alle projektforslag tager udgangspunkt i et konkret sundhedsteknologisk instrumenteringsproblem. Der skal derfor udvikles et instrumenteringssystem til opsamling, behandling og visualisering af signaler fra kroppen. Resultatet af analysen skal overføres trådløst til laptop eller mobiltelefon via Bluetooth. Signalernes rådata kan ligeledes overføres via en trådet forbindelse til en laptop for visualisering og fejlfinding. Oprindelsen af de fysiologiske signaler analyseres og de funktionelle/tekniske kravspecifikationer for instrumenteringssystemet detaljeres og opsplittes i delproblemer. De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg af løsning. Der skal i denne proces tages hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer dimensioneres ved hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. Der vælges herefter en løsning, som realiseres i laboratoriet og dokumenteres. Den analoge del vil typisk blive udleveret af vejleder, da fokus på dette semester er på den digitale del. Ønsker gruppen at arbejde videre med egen analog hardware fra 3. semester aftales dette med vejleder i starten af semesteret. Der er en stor sammenhæng mellem projektmodulet og kurset i Digitale HW/SW systemer, da den sidste danner det teoretiske grundlag for design, implementering og test af et system til opsamling og analyse af fysiologiske signaler. Kurset i Digital signalbehandling bidrager også med konkret viden, der direkte kan anvendes i de valgte løsningsforslag. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet vil for den gennemsnitlige studerende betyde en arbejdsindsats på 450 timer. Af disse forventes ca. 100 timer anvendt i den første halve del af semestret (ca. to måneder), 320 timer anvendt i den anden halve del af semestret (to måneder med næsten eksklusivt projektarbejde) og de resterede 30 timer forventes anvendt til eksamensforberedelse. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 3. semester Sundhedsteknologi Bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Fra studieordningen: Fulgt 3. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Aktiviteterne i forbindelse med projektarbejdet består typisk af 1) Gruppearbejde i grupperummet. Formålet er at kunne anvende og dokumentere metoder til: Problemanalyse Kravspecifikationer Design og implementering Skrivning af rapport 2) Gruppearbejde i laboratoriet. Formålet er at kunne anvende og dokumentere metoder til: Implementering og deltest af udvalgte løsninger Systemtest og dokumentation Fejlfinding Side 3 af 13

4 Benchmarking 3) Vejledermøder enten i grupperummet eller i laboratoriet. Formålet er at de studerende skal lære at indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt. Dette inkluderer viden om og indsigt i at: Det er gruppens ansvar at indkalde til vejledermøde Det er gruppens ansvar at udsende dagsorden og materiale inden mødet (deadline for dette aftales med vejleder) Det er ordstyrers ansvar (en fra gruppen) at punkterne på dagsordenen nås på den afsatte tid Det er gruppens ansvar at tage referat under mødet og efterfølgende sende det til godkendelse Det er såvel gruppens som vejleders ansvar at godkende referatet Det er vejleders ansvar at møde til tiden og have læst fremsendt materiale Det er vejleders ansvar at støtte de studerendes læreproces, så de kan opfylde læringsmålene Deadline for tilsendelse af materiale til vejledermøder aftales med vejleder. 4) sforberedelse (bl.a. refleksion og evt. videreudvikling af projektet) Opnåelse af læringsmål relaterede til viden og forståelse er primært støttet af aktiviteterne 1), 2) og 3). Læringsmålerne relaterede til færdigheder opnås typisk i forbindelse med aktiviteterne 2) og 3). Alle fire aktiviteter understøtter opnåelse af kompetencerne. Vejlederne kommer udelukkende fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og typisk fra følgende forskningsgrupper: Medicinsk Informatik(MI), Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) og Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS). Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 13

5 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Digital signalbehandling / Digital Signal Processing 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Samuel Emil, sschmidt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Sprog: dansk (litteratur: engelsk). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører kurset: Viden og forståelse har forståelse af tidsrækker og diskrete systemer differens ligninger lineære tids-invariante (LTI) systemer egenfunktioner af LTI systems frekvens respons af LTI systemer diskret-tid Fourier transformation (DTFT) og dens egenskaber diskret Fourier transformation (DFT og FFT) og dens egenskaber sampling, aliasering, rekonstruktion, ADC, DAC z-transformation og dens egenskaber, inverse z-transformation foldning LTI systems med generaliseret lineær fase minimum fase systemer Færdigheder kan anvende ovenstående matematiske metoder til design af lineære tidsinvariante (LTI) systemer og til spektral analyse af reelle signaler Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Fokus i dette semester er digitale systemer. En vigtigt del af digitale systemer er signal behandling og analyse. Formålet med dette kursus er at give den studere redskaber til signal behandling og analyse. Kurset underbygges af projekt arbejdet hvor metoderne fra dette modul implementeres. Side 5 af 13

6 Kurset er en videreføres af metoder fra matematik 3 Kontinuerte lineære systemer. I dette kursus overføres metoderne fra Kontinuerte lineære systemer til diskrete systemer. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset vil for den gennemsnitlige studerende betyde en arbejdsindsats på 150 timer. Af disse forventes 30 anvendt i relation til eksamen og 120 forventes anvendt til kursets undervisningsgange. De 12 kursusgange består af 2x45 minutters forelæsning efterfulgt af 2x45 minutters øvelser. Forelæsning vil foregå i et seminarrum og øvelser i grupperum. Studenterlaboratoriet vil blive benyttet i de planlagte workshops, hvor der er behov for måleudstyr. Forelæsninger Øvelser Forberedelse Færdiggørelse af opgaver Workshops sforberedelse 12 x 2t = 24t 12 x 2t = 24t 12 x 2t = 24t 12 x 2t = 24t 2 x 12t = 24t = 26t = 4t I alt: 5 ECTS = 150 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 4. semester Sundhedsteknologi Bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Forudsætninger svarende til Matematik 3: Kontinuerte lineære systemer (3. semester). Det betyder at det forventes, at deltagerne har basale matematiske færdigheder, som for eksempel løsning af lineære ligninger, kompleks beskrivelse af sinus og cosinus, differentiering og integration af standardfunktioner, anvendelse af logaritmer og eksponentielle funktioner, osv. Derudover at de kan anvende generelle matematiske teorier og metoder til analyse af lineære systemer, samt forstår grundlæggende kompleks funktionsteori og vektoranalyse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Samuel Emil Sekvenser, diskrete systemer, lineære tidsinvariante (systemer og foldning) tidsrækker og diskrete systemer differens ligninger foldning Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Differentialregninger, egen funktioner af LTI systemer og frekvens respons af LTI systemer Samuel Emil Jacob Melgaard lineære tids-invariante (LTI) systemer egenfunktioner af LTI systems diskret-tid Fourier transformation (DTFT) og dens egenskaber Side 6 af 13

7 Introduktion til signalanalyse og Fourier-analyse Egenskaber ved "the Discrete-time Fourier Transform" Z-transformation Praktisk signalanalyse med DFT (Resolution, windows, leakage, zero-padding, FFT) Sampling, quantification and reconstruction LTI systemer I LTI systemer II Øvelser Analyse og design af FIR filtre IIR filtre Workshop EEG workshop Workshop EKG workshop Jacob Melgaard Samuel Emil Jacob Melgaard Jacob Melgaard Samuel Emil Samuel Emil Samuel Emil Jacob Melgaard Samuel Emil Claus Graff Claus Graff diskret Fourier transformation (DFT og FFT) og dens egenskaber diskret-tid Fourier transformation (DTFT) og dens egenskaber diskret Fourier transformation (DFT og FFT) og dens egenskaber z-transformation og dens egenskaber, inverse z-transformation diskret-tid Fourier transformation (DTFT) og dens egenskaber diskret Fourier transformation (DFT og FFT) og dens egenskaber sampling, aliasering, rekonstruktion, ADC, DAC lineære tids-invariante (LTI) systemer frekvens respons af LTI systemer LTI systems med generaliseret lineær fase minimum fase systemer kan anvende ovenstående matematiske metoder til design af lineære tidsinvariante (LTI) systemer og til spektral analyse af reelle signaler frekvens respons af LTI systemer frekvens respons af LTI systemer kan anvende ovenstående matematiske metoder til design af lineære tidsinvariante (LTI) systemer og til spektral analyse af reelle signaler kan anvende ovenstående matematiske metoder til design af lineære tidsinvariante (LTI) systemer og til spektral analyse af reelle signaler *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 7 af 13

8 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Digitale HW/SW systemer / Digital HW/SW Systems 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her., joh@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Undervisningssprog: Dansk. Den primære litteratur er på engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører kurset: Viden og forståelse forstår opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer forstår grundlæggende begreber for datamaters arkitektur forstår struktur og afvikling af software på mikrodatamater forstår simpel datakommunikation har viden om datastrukturer forstår algoritme design har viden om søgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturer har viden om kompression/dekompression Færdigheder kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem kan anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem kan anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af hardware og software til mikrodatamatsystemer Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Digitale HW/SW systemer handler om at få en forståelse for computere i almindelighed og embeddede systemer i særdeleshed. Det drejer sig om af få tilegne sig viden om samspillet mellem hardware og software. Kurset har direkte anvendelse i projektarbejdet på 4. semester, idet de studerende skal udvikle et komplet system til opsamling, behandling og visualisering af signaler fra kroppen. Modsat 3. semester, hvor fokus var på den analoge del, er der nu fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Side 8 af 13

9 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset vil for den gennemsnitlige studerende betyde en arbejdsindsats på 150 timer. Af disse forventes 30 anvendt i relation til eksamen og 120 forventes anvendt til kursets undervisningsgange (15 kursusgange á 8 timer). De 8 timer inkluderer forberedelse til undervisning, deltagelse i undervisning og færdiggørelse af opgaver/videre læsning efter undervisning. De 15 kursusgange består af 2x45 minutters forelæsning efterfulgt af 2x45 minutters øvelser. Både forelæsning og øvelser foregår i et seminarrum. Studenterlaboratoriet vil blive benyttet i de kursusgange, hvor der er behov for måleudstyr. Forelæsninger Øvelser Forberedelse Færdiggørelse af opgaver sforberedelse 15 x 2t = 30t 15 x 2t = 30t 15 x 2t = 30t 15 x 2t = 30t = 26t = 4t I alt: 5 ECTS = 150 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 4. semester Sundhedsteknologi Bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Fra studieordningen: ingen Det forventes dog, at deltagerne har basal viden om programmering og har kendskab til MATLAB svarende til læringsmål i kursusmodulerne Grundlæggende programmering og Matematik 1A på 1. semester bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem. Intro til platformen PSoC 4 og PSoC Creator 3.3 Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Talsystemer og kode syntaks Computer/CPU arkitektur Det Digitalt Logiske Niveau Har viden om datastrukturer Forstår grundlæggende begreber for datamaters arkitektur Forstår grundlæggende begreber for datamaters arkitektur Side 9 af 13

10 Mikroarkitektur-laget og Instruction Set Architecture Intro til Bluetooth Low Energy Pioneer Kit Timers og Interrupts PWM og Interrupts UART og kommunikation med MATLAB Analog til digital konvertering samt digital til analog konvertering Algoritme-design del I og visualisering af data på PC Kommatal og Filterdesign Algoritme-design del II og benchmarking Trådløs kommunikation med PC/mobiltelefon Visualisering af data på mobiltelefon Forstår struktur og afvikling af software på mikrodatamater Kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem Forstår simpel datakommunikation Kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem Kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem Forstår simpel datakommunikation Kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem Har viden om kompression /dekompression Har viden om søgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturer Forstår opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer Forstår algoritme design Forstår opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer Kan anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem Forstår simpel datakommunikation Forstår simpel datakommunikation Kan anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 10 af 13

11 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Biofysik / Biophysics 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Carsten Dahl, cdahl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul Sprog: Dansk Litteratur: Engelsk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører kurset: Viden og forståelse har forståelse af Newtonsk mekanik statik Newtonsk mekanik dynamik Materialefysik - deformerbare legemer Materialeegenskaber Elektrisk ladning og elektriske felter Gauss' lov for det elektriske felt Elektrisk potential Capacitans og dielektriske materialer Strøm og modstand Magnetfeltet og bevægende ladning Magnetfeltets kilder, Gauss lov for magnetfeltet Faradays lov, induktion Induktans og selvinduktion Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Biofysik kurset omhandler i det væsentlige Newton mekanik og klassisk elektromagnetisme. Kurset danner grundlaget for senere semestres forståelse af fysikken i medicinske apparater, herunder billeddannende systemer. Kurset forudsætter matematikkompetencer erhvervet på tidligere semestre. Side 11 af 13

12 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset vil for den gennemsnitlige studerende betyde en arbejdsindsats på 150 timer. Af disse forventes 30 anvendt i relation til eksamen og 120 forventes anvendt til kursets undervisningsgange. Forelæsninger 15 x 2t = 30t Regneøvelser 15 x 2t = 30t Forberedelse 15 x 4t = 60t sforberedelse = 26t = 4t I alt: 5 ECTS = 150 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 4. semester Sundhedsteknologi Bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Kurset forudsætter matematikkompetencer erhvervet på tidligere semestre, herunder men ikke udtømmende; løsning af lineære ligninger, kompleks beskrivelse af sinus og cosinus, differentiering og integration af standardfunktioner, anvendelse af logaritmer og eksponentielle funktioner, osv. Derudover at de kan anvende generelle matematiske teorier og metoder til analyse af lineære systemer, samt forstår grundlæggende kompleks funktionsteori og vektoranalyse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Carsten Dahl Newtonsk mekanik dynamik Kinematik Newtons Love Energibevarelse Impulsbevarelse Statik og Stress Stress og Strain Carsten Dahl Carsten Dahl Carsten Dahl Carsten Dahl Carsten Dahl Newtonsk mekanik dynamik Newtonsk mekanik dynamik Newtonsk mekanik dynamik Newtonsk mekanik statik Materialefysik - deformerbare legemer Materialeegenskaber Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Gravitation og oscillerende bevægelser Elektricitet & magnetisme: ladning og felter Carsten Dahl Forberedelse til feltlære og elektromagnetiske svingninger Elektrisk ladning og elektriske felter Side 12 af 13

13 Gaus lov Elektrisk potential Kapacitet og strøm Magnetfeltet Magnetfeltets kilder Faradays lov Gauss' lov for det elektriske felt Elektrisk potential Capacitans og dielektriske materialer Strøm og modstand Magnetfeltet og bevægende ladning Magnetfeltets kilder, Gauss lov for magnetfeltet Faradays lov, induktion Induktans og selvinduktion *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 13 af 13