Analyse: "Flere personer med handicap skal i beskæftigelse"

Transkript

1 Støvring, april 2019 Center Arbejdsmarked og Borgerservice Analyse: "Flere personer med handicap skal i beskæftigelse" Flere personer med handicap skal i beskæftigelse er et af Beskæftigelsesministerens mål for både 2019 og Som sigtelinje for målet er der opstillet en langsigtet målsætning om, at ca personer med et større handicap skal ind på arbejdsmarkedet frem til 2025 på landsplan. I det følgende gennemgås resultaterne fra den rapport om handicap og beskæftigelse, som ligger til grund for målsætningen. Afslutningsvist fremhæves den lokale indsats på området. Handicap og beskæftigelse I maj 2017 udgav SFI (senere VIVE) rapporten Handicap, Beskæftigelse og Uddannelse i 2016 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med godt besvarelser som kobles med registerdata. Det blev bl.a. undersøgt, hvor stor en del af den danske befolkning som har et handicap samt omfanget af deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Begrebet handicap Handicapbegrebet kan være svært at indkredse i praksis. VIVE fremhæver i sin rapport om handicap og beskæftigelse fra 2017 en skelnen mellem en funktionsnedsættelse og et handicap således: En funktionsnedsættelse indebærer ikke i sig selv et handicap det er i mødet med omgivelserne, at det afgøres, om der er tale om et handicap. Der er tale om et handicap, hvis en person har en funktionsnedsættelse, der medfører, at der er aktiviteter (fx arbejdsrelaterede), personen ikke kan deltage i, som personer uden handicap kan deltage i. Denne definition er meget kontekstafhængig og derfor er data til analysen baseret på selvrapporteret handicap gennem en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. De adspurgte angiver således selv, hvorvidt de er handicappede og vurderer samtidig graden af deres handicap. Hovedkonklusioner Rapportens resultater viste blandt andet, at: Lidt mere end hver 5. person i alderen år oplever at have et handicap Ca. halvdelen angiver at de har et større handicap Kun halvdelen af alle personer med et handicap og kun ca. hver 3. person med et større handicap er i beskæftigelse Færre har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men uddannelse betyder mere for om de er i beskæftigelse Der er et estimeret beskæftigelsespotentiale på personer Som supplement til hovedrapporten er der udarbejdet en rapport som viser regionale forskelle på en række af de undersøgte forhold. Den viser, at Nordjylland generelt har den største andel af befolkningen med et handicap og samtidig den største andel heraf, som angiver et større handicap. Dertil kommer at personer med handicap i Nordjylland har den laveste beskæftigelsesgrad (47 % mod 52,1 % på landsplan). Desuden viser undersøgelsen, at 15,4 % af de ikke-beskæftigede med handicap havde søgt job de seneste 4 uger i Nordjylland mod 13,8 % på landsplan. Dertil kommer, at 33,5 % af dem som ikke har søgt job, rent faktisk ønsker erhvervsarbejde i Nordjylland mod 30,9 % på landsplan. Således ønsker næsten halvdelen af de ikke-beskæftigede erhvervsarbejde. Der er ikke regionale tal for opdelingen i større eller mindre handicap. Men på landsplan har kun 7,9 Side 1 af 7

2 % af ikke-beskæftigede personer med et større handicap søgt job de seneste 4 uger mod 27,2 % for personer med mindre handicap. Omvendt er andelen som ikke har søgt, men ønsker erhvervsarbejde knap 1/3 for begge grupper. Beskæftigelsespotentialet i målgruppen Rapporten afsluttes med en vurdering af beskæftigelsespotentialet blandt de ikke-beskæftigede personer med handicap, som resulterer i et forsigtigt skøn på personer. Skønnet er baseret på en indkredsning af personer med handicap som vurderer egen arbejdsevne som høj, har søgt eller ønsker erhvervsarbejde og har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesministeriets fokus på beskæftigelse for personer med et handicap I forbindelse med udmeldingen af ministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2019 i maj 2018, blev det bekendtgjort, at der på et senere tidspunkt ville blive tilføjet et ekstra mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Baggrunden for målet var blandt andet ovenstående analyse fra VIVE om handicap og beskæftigelse som viste, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt lavere end for personer uden et handicap. Samtidig viste tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderede, at de har en arbejdsevne. Regeringen varslede samtidig et kommende handicappolitisk udspil. På den baggrund var det ministerens ønske at skærpe kommunernes fokus på målgruppen. Det blev samtidigt oplyst, at der ville blive udstillet indikatorer på Jobindsats.dk, som kan understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Disse er fortsat ikke tilgængelige, men det fremgår at målet vil blive fulgt op af en årlig analyse fra Danmarks Statistik. Det er således uvist, hvilke muligheder der bliver for at følge op på kommunalt eller regionalt niveau. I september 2018 kom regeringen med udspillet Flere mennesker med handicap skal i Job. Med udgangspunkt i data fra VIVE-undersøgelsen, opstilles en målsætning frem mod 2025 om at ca. 15 % af personerne på en midlertidig ydelse og med et større selvoplevet handicap skal ind på arbejdsmarkedet. Det svarer til ca personer på landsplan. Målet skal realiseres gennem fire indsatsområder: 1. Mindre bureaukrati og smidigere overgange 2. Målrettet indsats for at få flere med handicap i job 3. Bedre uddannelsesmuligheder 4. Mere viden om handicap og færre fordomme Mange af initiativerne blev udmøntet gennem satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet med titlen Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse, som blev præsenteret i november Der blev samlet set afsat 128,4 mio. kr. i perioden Aftalen indeholder følgende 11 initiativer, som alle skal medvirke til at flere mennesker med et handicap kommer i beskæftigelse: 1. Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap 2. Ramme til handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet 3. Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job 4. Smidigere overgange mellem sektorer 5. Kompetencekort til at synligøre kompetencer og støttemuligheder Side 2 af 7

3 6. Job-uge for virksomheder og personer med handicap 7. Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene 8. Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne 9. Flere ASF-klasser på landsplan 10. Bedre viden om handicapområdet 11. Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse Aftalen om udmøntning af satspuljeaftalen er vedlagt som selvstændigt bilag. Ovenstående initiativer udfoldes på siderne 1-4 i bilaget. I december 2018 udmeldte beskæftigelsesministeren som tidligere annonceret et mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Målet blev ikke tilføjet som det syvende for 2019, men erstattede i stedet målet om bekæmpelse af social bedrageri og fejludbetalinger. Igen blev målsætningen med personer med et større selvoplevet handicap, der skal ind på arbejdsmarkedet, fremhævet som sigtelinje. Beskæftigelsesministeren har allerede udmeldt tre beskæftigelsespolitiske mål for 2020, hvor målet om at flere personer med handicap skal i beskæftigelse fastholdes. Øvrige analyser på området Udover VIVE-undersøgelsen har det øgede fokus på området medført en række analyser på forskellige dele af handicapområdet. Beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet for året 2017 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udarbejdet en minianalyse af beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet, som er baseret på spørgeskemaundersøgelse med svar fra 84 af landets jobcentre samt 15 interviews med udvalgte jobcentre. Fokus i undersøgelsen var på 1) det lokalpolitiske fokus på indsatsen, 2) jobcentrenes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen, samt 3) den oplevede relevans og brug af de handicapkompenserende ordninger i Analysen viser, at 36 % af jobcentrene vurderede, at der i høj grad eller meget høj grad var et lokalpolitisk fokus på handicapindsatsen i % svarede, at der kun i nogen grad var lokalpolitisk fokus på området, mens 15 % oplevede, at de i mindre grad havde haft fokus på handicapindsatsen. Når det kommer til organisering af indsatsen på handicapområdet i jobcenterregi, var den mest udbredte model (51 %), at indsatsen ligger hos én eller nogle få medarbejdere. I 35 % af jobcentrene varetages indsatsen af en bred gruppe medarbejdere, mens 14 % af jobcentrene har en anden organisering, typisk en kombination af de to første. 74 % af jobcentrene peger på, at de i høj eller meget høj grad har fokus på de handicapkompenserende ordninger. De vurderer især arbejdspladsindretning og personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng som medvirkende til at opnå eller understøtte fastholdelse i beskæftigelse for målgruppen. Udover disse hovedkonklusioner kan det fremhæves, at 65 % af jobcentrene vurderer, at målgruppen kræver en særlig indsats, hvor mange især fremhæver behovet for en mere håndholdt indsats med fokus på ressourcer fremfor begrænsninger. Side 3 af 7

4 Omvendt mener 38 % af jobcentrene, at der er begrænsninger eller særlige udfordringerne for iværksættelse af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap sammenlignet med øvrige ledige. Notat om brugen af de handicapkompenserende ordninger STAR har derudover udarbejdet et notat med en opgørelse af kommunernes anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, som overordnet kan deles op i hjælpemidler og personlig assistance. Hjælpemidler kan ydes til personer i ordinær beskæftigelse uden løntilskud eller personer med selvstændig virksomhed. Herudover kan hjælpemidler bevilges til personer, der deltager i følgende beskæftigelsestilbud/ordninger: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud, skånejob, løntilskud for personer med handicap (isbryderordning), fleksjob, seniorjob og ressourceforløb. Det er således ikke kun personer med handicap, som kan få hjælpemidler. Men det anvendes i analysen som en indikator for i hvor høj grad kommunerne anvender de handicapkompenserende ordninger. Personlig assistance kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand i forbindelse med job, uddannelse eller deltagelse i tilbud. Analyser viser, at der er stor variation i kommunernes anvendelse af ordningerne. Ser man på kommunens andel af bevilligede hjælpemidler i 2018, ligger Rebild i den øverste tredjedel blandt landets kommuner. Generelt er de fleste bevilligede hjælpemidler i kategorierne Værktøj, udstyr og andre arbejdsredskaber (69,6 %) og Arbejdspladsindretning i øvrigt (19,9 %). 19,6 % af hjælpemidlerne er bevilget til fleksjobvisiterede, 14,4 % er bevilget til beskæftigede, mens den største andel er bevilget til personer på forsørgelse som deltager i beskæftigelsesrettede tilbud. Ser man på personlig assistance ligger Rebild i den midterste tredjedel. Rebild skiller sig således ikke nævneværdigt ud i anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. De mest udbredte typer af personlig assistance er Fysisk aflastning (36,1 %) og Strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde (15,2 %). Samtidig er det ugentlige timetal oftest 1-5 timer (33,5 %) eller 6-10 timer (23,1 %). Endelig viser notatet, at de fleste personer med personlig assistance er beskæftigede (38,7 %) eller fleksjobvisiterede (29 %). Psykiske lidelser blandt unge En analyse udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, undersøger tilknytningen til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med en psykisk sygdom. Rapporten viser, at 8,6 % af unge i alderen 18 til 29 år havde en psykisk sygdom i 2017 på landsplan. I Rebild var andelen 6,3 %, hvilket er en af de laveste andele blandt landet kommuner. Dog er der både i Rebild og på landsplan sket en stigning i andelen på 1,5 procentpoints siden På landsplan var 61,1 % af unge med en psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse i For alle unge er det mere end 80 %. I Rebild er andelen steget fra 47,9 % i 2013 til 50,5 % i Det er dog markant lavere end de 57,5 %, som kan forventes ud fra kommunens rammevilkår. Faktisk placerer det Rebild blandt de 5 kommuner i undersøgelsen, som ligger lavest i forhold til det forventede. Det er især unge med angst og udviklingsforstyrrelser, som ligger lavt i forhold til det forventede niveau. Side 4 af 7

5 I den Nordjyske Socialaftale for er et af fokusområderne socialfagligt fokus på beskæftigelse. Af aftalen fremgår, at over halvdelen af borgere under 30 år, som ikke er jobparate har haft kontakt med behandlingspsykiatrien. Der er fokus på at kortlægge årsagerne med henblik på at tage initiativer, der kan øge de unges mestringsevne, herunder beskæftigelsesmuligheder. Lokal analyse vedrørende fleksjob Hvis der tages udgangspunkt i VIVES definition af handicap, må det antages at personer i fleksjob, vil være omfattet af målgruppen personer med handicap, som har en arbejdsmarkedstilknytning. Derfor er der set på den lokale anvendelse af ordningen. Ovenstående graf viser andelen af borgere, som er visiteret til et fleksjob i de forskellige kommuner og i landet under et. I Rebild Kommune ses en større andel end landsgennemsnittet, som er vurderet omfattet af ordningen. Dette skal ses i lyset af en tilsvarende lav grad af tilkendelser til førtidspension. Den næste graf viser, at Rebild samtidig har en lav grad af ledighed for målgruppen i fleksjob. Side 5 af 7

6 I Rebild Kommunes Arbejdsmarkedspolitik er der sat fokus på, at Rebild Kommune som arbejdsgiver spiller en aktiv rolle i at alle får en plads på arbejdsmarkedet. Derfor er det også relevant at se nærmere på hvor stor en andel af de ansatte, som er ansat i et fleksjob. Det ses i nedenstående, at andelen er den samme i Rebild som i hele landet altså 3,7% men samtidig, at det udgør en lavere andel end både regionen og omegnskommunerne, hvilket kan indikere at der er basis for at videreudvikle rummeligheden for at ansætte bl.a. fleksjobbere. November 2018 Rebild Kommune Hele Landet Regionen Omegnskommuner Andel af ansatte, som er ansat i fleksjob på offentlig arbejdsplads 3,7% 3,7% 4,1% 4,2% Lokal indsats Lokalt i Rebild arbejdes der på flere niveauer i forhold til borgere med handicap og deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Overordnet via byrådets vision, Rebild kommunes politikker, herunder handicappolitikken og arbejdsmarkedspolitikken, handleplaner til implementering af politikker - handleplan for handicappolitikken bliver fremlagt i efteråret. Derudover indgår temaet som nævnt i beskæftigelsesplanen for Rebild Kommunes beskæftigelsesplan for 2019 indeholder ikke et særskilt afsnit om målet, da det blev vurderet, at være omfattet af mål 1 om at flere personer skal være i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse, men området er adresseret deri. Endelig er der de konkrete indsatser i jobcenteret. Side 6 af 7

7 I forbindelse med udarbejdelsen af handicappolitikken var der en del kommentarer fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedrørende beskæftigelse og uddannelse. DH gør opmærksom på at uddannelse og job er et væsentlig parameter i forhold til inklusion. De to temaer er kort indarbejdet i den endelige politik og skal efterfølges af handleplaner med konkrete initiativer, som kan være med til at føre politikken ud i livet. Vedrørende arbejdsmarkedspolitikken er der fokus på alle borgere uanset begrænsninger skal have mulighed for at bidrage med det de kan både til gavn for virksomhederne, samfundet og i forhold til den enkeltes eget liv. Derimod skal der, som allerede nævnt, i næste års beskæftigelsesplan specifikt arbejdes med et mål omkring at flere handicappede skal i beskæftigelse. I den forbindelse vil der skulle udarbejdes en konkret lokal strategi for indsatsen i jobcenteret, som skal være en del af beskæftigelsesplan I forhold til den konkrete indsats i Jobcenteret er den nuværende strategi og organisering, at borgere med handicap har været ligestillet med jobcenterets øvrige borgere. Det betyder, at fleksjobordningen, skånejob og handicapkompenserende ordninger har været en integreret del af sagsforløbet omkring borgere der har begrænsninger i arbejdsevnen og i den forbindelse med dermed har brug for kompensation. For en udvalgt gruppe har jobcenteret dog valgt at samarbejde med KLAPjob. KLAPjob er en indsats under Landsforeningen LEV, som skaffer skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder der er på førtidspension. Jobcenteret har stor fokus på, at den nødvendige viden og de efterspurgte kompetencer er tilstede blandt medarbejderne. Der er udpeget vidensmedarbejdere inden for forskellige områder, herunder KLAPjob og de handicapkompenserende ordninger. Netop omkring de handicapkompenserende ordninger er der i jobcenteret to vidensmedarbejdere der har specialiseret viden om personlig assistance, hjælpemidler og isbryderordningen, som de deler med deres kolleger. Fælles for de handicapkompenserende ordninger er, at de kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til job, uddannelse eller et tilbud iværksat af jobcentret. Side 7 af 7

8 November 2018 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet. Med aftalen udmøntes i alt 542,6 mio. kr. fra satspuljen fordelt med 134,3 mio. kr. i 2019, 139,9 mio. kr. i 2020, 132,5 mio. kr. i 2021 og 135,9 mio. kr. i 2022, jf. tabel 1 nedenfor. Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 128,4 mio. kr. i perioden til 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap Aftalepartierne er enige om, at mange organisationer gør en stor indsats for at integrere og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet. Igennem projekter er der udviklet forskellige metoder og erfaringer. Aftalepartierne vil etablere en pulje på 21,2 mio. kr. i , der kan yde tilskud til projekter, der inddrager eller viderefører erfaringer med at integrere og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet. Ramme til handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme på i alt 17,5 mio. kr. i til finansiering af initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet. Initiativerne skal bidrage til at synliggøre og styrke inklusionen af personer med handicap i uddannelsessystemet - det gælder både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, og videre ud på arbejdsmarkedet. Den handicappolitiske handlingsplan skal indeholde initiativer, som går på tværs af Undervisnings-, Uddannelses- og Forsknings- samt Beskæftigelsesministeriet med henblik på at finde løsninger på barrierer i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet.

9 Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde udover folkepensionsalderen. Aftalepartierne er enige om at afsætte 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i 2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og 7,8 mio. kr. årligt i 2023 og frem til tiltaget. Smidigere overgange mellem sektorer Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner. Aftalepartierne er enige om, at der laves en juridisk vejledning om hjælpemidler i beskæftigelsessystemet, hvor det blandt andet vil fremgå, at kommunerne kan aftale, at borgeren, hvor det giver mening, kan beholde sit hjælpemiddel ved kommuneskift. Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2020, 5,5 mio. kr. i 2021 og 5,0 mio. kr. i 2022 og frem til initiativet. Kompetencekort til at synligøre kompetencer og støttemuligheder Der nedsættes en arbejdsgruppe med Danske Handicaporganisationer, DA, LO og KL, der skal se på muligheden for at udvikle et kompetencekort, over kompetencer og mulige kompensationsbehov, samt hvilke støttemuligheder. Kompetencekortet skal afprøves i en række kommuner over en periode på tre år, hvorefter der følges op med en evaluering. Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 4,0 mio. kr. i til initiativet. Aftalepartierne er endvidere enige om at afdække mulighederne for udbredelse af kompetencekortet, herunder de økonomiske konsekvenser. Job-uge for virksomheder og personer med handicap Der iværksættes en landsdækkende job-uge med fokus på beskæftigelse af personer med handicap. Job-ugen skal bidrage til, at flere personer med handicap får en fod indenfor på arbejdsmarkedet, og at flere virksomheder præsenteres for mulighederne for at ansætte personer med handicap. 2

10 Job-ugen vil indeholde en årlig landsdækkende jobmesse i tre år, hvor virksomheder og jobsøgende kan mødes. Jobmessen afholdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med jobcentre, virksomheder, Danske Handicaporganisationer og DA. Der oprettes samtidig et korps af Ambassadørvirksomheder, der forpligter sig på at vise vejen for at få personer med handicap i job. Der afsættes 3,0 mio. kr. i til projektet. Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 5,5 mio. kr. i til at styrkehandicapområdet i jobcentrene gennem halvårlige vidensseminarer for nøglepersonerne og teamledere og opkvalificeringsforløb for relevante medarbejdere og ledere om regler, målgrupper og effektiv formidling, samt en årlig tværfaglig konference om udvalgte større handicapmålgrupper. Målet er, at medarbejdere i alle afdelinger er opmærksomme på, borgere med handicap, og hvilke støttemuligheder der er. Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne Ved Folketingets vedtagelse nr. 52 fra 8. maj 2018, inviteres Folketingets partier til en drøftelse af konkrete tiltag, som sikrer lige vilkår for, at personer med handicap kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme på i alt 15,5 mio. kr. i til finansiering af initiativer, der aftales som led i drøftelserne. Aftalepartierne for satspuljen skal efterfølgende godkende udmøntningen. Flere ASF-klasser på landsplan Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,9 mio. kr. i 2019 stigende til 5,2 mio. kr. i 2022 og frem til at oprette to yderligere Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)- klasser, så antallet af klasser øges fra 11 til 13 på landsplan. De nye ASF-klasser vil forbedre den geografiske dækning af de specialiserede ASF-tilbud og øge antallet af elever med denne type diagnose, der kan optages på tilbuddene. Flere unge med handicap vil dermed kunne gennemføre en gymnasial uddannelse og vil ikke skulle henvises til andre tilbud til personer med handicap. Bedre viden om handicapområdet Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 11,5 mio. kr. i til at forbedre viden om handicap og beskæftigelse samt understøtte en effektiv og målrettet indsats, iværksættes årligt tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse samt en dybdegående udredning af kommunernes aktuelle praksis og organisering på handicapområdet. Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 7,8 mio. kr. i til at etablere en permanent platform med viden om betydningen af specifikke handicap i forhold 3

11 til beskæftigelse, som kan medvirke til, at flere personer med handicap får fodfæste på arbejdsmarkedet. Vidensplatformen udvikles i udgangspunktet for 4-6 specifikke handicapgrupper, som udvælges af Socialstyrelsen og kvalificeres af relevante aktører, fx Danske Handicaporganisationer og KL. Platformen skal være én let og overskuelig adgang til viden om fx funktionelle vanskeligheder og konkrete værktøjer, redskaber og indsatser, der kan understøtte, at personer med et specifikt handicap kommer i beskæftigelse. Som led i udvikling af platformen afdækkes endvidere hvilke teknologier der kan understøtte beskæftigelsen for personer med handicap samt hvilke potentialer, der kan være for kommunerne ved at investere i beskæftigelsesrettede indsatser til de målgrupper, som indgår i vidensplatformen. I forbindelse med lanceringen af platformen, vil der blive gennemført en kampagne, som bl.a. gennem præsentation af gode rollemodeller skal påvirke holdninger til mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. STAR vil i forbindelse med udmøntningen af de ovenstående initiativer på handicapområdet have et særligt fokus på løbende at udbrede og inspirere kommunerne og borgerne igennem succeshistorier og best practices. Konsolidering af Flere skal med 2 Aftalepartierne er enige om, at de gode erfaringer fra Flere skal med- og JobFirstprojektet skal udbredes til flere borgere, der mangler et fuldt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor blev aftalepartierne enige om at afsætte 87,5 mio. kr. i satspuljeaftalen for 2018 til Flere skal med II. I årets satspuljeaftale er aftalepartierne enige om at afsætte yderligere midler til konsolidering af Flere skal med II-projektet. Der afsættes yderligere 81,6 mio. kr. fordelt over årene Projektet har herefter en samlet ramme på 166,6 mio. kr. i Det muliggør, at indsatsen kan udvides til flere borgere og til flere kommuner. Der vil i første halvår af 2020 blive gennemført en evaluering af Flere skal med II henblik på at overveje en styrkelse af projektet fremadrettet. STAR vil i forbindelse med projektet have et særligt fokus på løbende at udbrede og inspirere kommunerne og borgerne igennem succeshistorier og best practices. Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed Aftalepartierne er enige om at afsætte 35 mio. kr. i perioden til initiativet Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed, hvor der inden for en national ramme ydes støtte til forsøg med brug af idræt som led i inklusions-, sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser. Der afsættes i alt 11,3 mio. kr. til en pulje, der skal understøtte nye innovative partnerskabsprojekter mellem flere aktører og med inddragelse af målgruppen, som 4

12 både sikrer øget idrætsaktivitet, inklusion i fællesskaber, og at målgruppen efterfølgende fastholdes i lokale fællesskaber. Formålet er, at udsatte borgere herunder socialt udsatte unge og voksne, børn og familier i risikozonen samt personer med funktionsnedsættelser/handicap opnår flere sociale relationer og i højere grad føler sig inkluderet i de lokale fællesskaber, som majoriteten af borgerne mødes og deltager i. Puljen forankres i regi af Kulturministeriet. Herudover afsættes der i alt 23,7 mio. kr. til en pulje, hvor der inden for en national ramme ydes støtte til forsøg med brug af idræt som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser. Målgruppen er udsatte borgere, der er i særlig risiko for udvikling af sygdom, herunder ledige og borgere, der er i risiko for nedslidning på arbejdsmarkedet. Målgruppen er herudover borgere, hvor fysisk aktivitet bidrager til opfølgning på et behandlings- og rehabiliteringsforløb, herunder med henblik på fastholdelse på arbejdsmarkedet. Puljen forankres i Beskæftigelsesministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Aftalepartierne er enige om at drøfte Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed ved satspuljeforhandlingerne for 2020 med henblik på at sikre et stabilt bevillingsniveau over årene, og vil derfor tilføre yderligere 5 mio. kr. til næste år. Bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme på i alt 40 mio. kr. i perioden til senere udmøntning med henblik på at forbedre udslusningen og overgangen fra STU i det tredje og sidste år af STU. Prioriteringen ses i lyset af STU-evalueringen i 2017, hvor det blev fremhævet, at udslusningen efter endt STU-forløb kan forbedres. Evalueringen peger på et potentiale i at understøtte en tidlig inddragelse af jobcentret i sidste år af forløbet, herunder at der er en fremtidsplan inden endt STU-forløb, og at den unge så vidt muligt beholder sin kontaktperson i overgangen til anden uddannelse eller beskæftigelse. Aftalepartierne er endvidere enige om at afdække konsekvenserne af at indføre ungdomskort til deltagere på STU-forløb, herunder økonomiske konsekvenser. Private projekter Aftalepartierne er enige om at prioritere i alt 174,7 mio. kr. til at videreføre støtten til en række projekter og organisationer med fokus på en beskæftigelsesrettet indsats for en bred vifte af målgrupper. Aftalepartierne ønsker at prioritere følgende initiativer: Seniornetværk Landsforeningen Lev Jobbank Handicapidrættens Videncenter 5

13 Topvirk High:Five Vold som udtryksform. Alle syv projekter forlænges til og med 2. kvartal Herudover er aftalepartierne enige om at tilføre Cabi 2,0 mio. kr. årligt i 2019 og Forlængelse af forbedringer for modtagere af uddannelseshjælp mv. fra satspuljen 2015 Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 21,3 mio. kr. i 2019 til at videreføre to indsatser fra satspuljeaftalen for Der afsættes 5,4 mio. kr. i 2019 til at sikre, at unge på uddannelseshjælp, som er på særligt tilrettelagt uddannelse (STU), uden fradrag kan tjene op til kr. (før skat) pr. år. Der afsættes 15,9 mio. kr. i 2019 til at sikre bedre samspil mellem uddannelseshjælp, SU og den sociale indsats ved fortsat at give unge enlige forsørgere (under 30 år) med et eller flere børn anbragt uden for hjemmet ret til forsørgersatsen på uddannelses- og kontanthjælp eller enlig-forsørgertillæg i SU-systemet. Aftalepartierne drøfter ordningen i næste års forhandlinger. Lempelse af rimelighedskravet Aftalepartierne blev med satspuljeaftalen for 2018 enige om at drøfte rimelighedskravet. Partierne er på den baggrund blevet enige om at iværksætte initiativer, der skal justere og forenkle reglerne for rimelighedskravet. Det omfatter en midlertidig forsøgsordning, hvor virksomhederne får mulighed for at ansætte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i virksomhedspraktik eller løntilskud på baggrund af en timebaseret opgørelse af personer i støttet beskæftigelse. Samtidig undtages førtidspensionister i løntilskud fremover undtages permanent fra rimelighedskravet, ligesom det er tilfældet med fleksjobbere. Undtagelsen af førtidspensionister indebærer merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2019 stigende til 0,7 mio. kr. varigt efter skat og tilbageløb. Pulje til beskæftigelsesindsats for sindslidende Aftalepartierne er enige om at afsætte en pulje på 5 mio. kr. i 2019, som kan søges af projekter, der har til formål at integrere og reintegrere sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet. Støtte til vanskeligt stillede familier med børn Det fremgår af aftalen om en ny ferielov, at aftalepartierne i forbindelse med satspuljeforhandlingerne forpligter sig til at drøfte spørgsmålet om støtte til vanskeligt 6

14 stillede familier med børn, i lyset af, at den nye ferielov forventes at reducere de uhævede feriepenge, der i dag anvendes til det formål. Ferieloven vil først have betydning for støtten til støtte til vanskeligt stillede familier med børn i Aftalepartierne er endivdere enige om, at der i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i 2020 foretages en politisk drøftelse, om den aktuelle status for de økonomiske rammer, for at sikre støtten til vanskeligt stillede familier med børn. Aftalepartierne anerkender samtidig, at der fortsat er stor usikkerhed ift. det aktuelle støttebehov i Aftalepartierne er enige om at prioritere flere midler til støtten til vanskeligt stillede familier med børn i 2021, hvis der måtte være økonomisk behov for dette. Tabel 1 Oversigt over initiativer på beskæftigelsesområdet Initiativer på beskæftigelsesområdet Flere mennesker med handicap skal i job 22,2 34,4 33,5 38,3 Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed 10,0 5,0 10,0 10,0 Konsolidering af Flere skal med 2 Investering i syge og udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet 32,7 28,6 4,4 15,9 Ramme til udvikling af STU (Særligt tilrettelagt uddannelse) 10,0 10,0 10,0 10,0 Videreførelse af Forbedringer for modtagere af uddannelseshjælp mv. 21,3 Lempelse af rimelighedskravet 0,6 0,6 0,6 0,6 Pulje til reintegration af sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet 5,0 2,5 Støtte til vanskeligt stillede familier med børn 15,0 30,0 Private projekter 30,4 58,9 56,9 28,5 - Seniornetværk 3,3 6,5 6,5 3,3 - Landsforeningen LEV 5,3 10,5 10,5 5,2 - Jobbanken 6,4 12,9 12,9 6,5 - Handicapidrættens Videncenter 2,8 5,6 5,6 2,9 - Topvirk 1,9 3,9 3,9 1,9 - High:five 6,7 13,4 13,4 6,7 - Vold som udtryksform 2,0 4,1 4,1 2,0 - Cabi 2,0 2,0 Administrationsomkostninger 2,1 2,4 2,1 2,6 Omprioritering fra pulje til initiativer for personer med handicap 1-2,5 I alt for beskæftigelsesområdet 134,3 139,9 132,5 135,9 1: Initiativer for personer med handicap. 7

15 Kvalitetsrapport for UU Rebild april 2019 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Der er udarbejdet en opgørelse på antallet af unge, der søger ungdomsuddannelse via optagelse.dk. Tallene fra 2019 er en opgørelse fra optagelse.dk, der administrerer ansøgningerne. Søgningen fra grundskole til ungdomsuddannelse for elever med bopæl i Rebild Kommune fordeler sig således i 2019: 2019 GYM EUD FGU Andet Rebild 69,2% 25,4% 2,1% 3, % Hele landet 72,0% 20,1% 3,2% 4,7% I år har vi en stigning i antallet af unge, der vælger erhvervsuddannelser og tilsvarende et fald i antallet af unge, der vælger gymnasiale uddannelser. Dette kan være en indikation på, at de fagligt skærpede adgangskrav til gymnasiet har haft en betydning. Det betyder, at ca. 10 % færre elever i dag opfylder kravene til en gymnasial uddannelse i hele landet sammenlignet med I forhold til unge der søger en erhvervsuddannelse, er der sket en stigning på 3,4 %. I Rebild Kommune er der således 22 % af de unge fra 9 eller 10 klasse der søger ind på erhvervsuddannelserne. Målsætningen i erhvervsuddannelsesreformens er, at Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Reformens mål er at mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i I forhold til de tidligere år ses en stigning i antallet af unge, som vælger Andet efter grundskolen, hvilket betyder, at UU har en fortløbende vejledningsopgave indtil disse unge går i gang med en ungdomsuddannelse. Som noget nyt fremgår nu søgning til FGU i statistikken. FGU starter op med de første elever i august 2019, hvorfor der ikke er tidligere tal at sammenligne med. Elevgrundlaget til FGU vil blive behandlet i næste afsnit. Tallene for tidligere ansøgningsår 1 fordeler sig således: GYM EUD Andet 2 STU Rebild 75,% 22,0% 2,4% - Hele landet 73,1% 19,4% 6,1% 1,4% 2017 Rebild 78,0% 19,6% 2,4% - Hele landet 74,0% 18,5% 6,3% 1,2% 2016 Rebild 69,3% 25,9% 4,9% - Hele landet 74,3% 18,4% 6,1% 1,2% 2015 Rebild 73,3% 22,4% 3,5% 0,7% Hele landet 73,8% 18,5% 6,3% 1,4% 1 Tallene er fra STIL Styrelsen for IT og Læring. 2 Andet dækker over arbejde, produktionsskole mv. 3 STU opgøres ikke, når der er tale om mindre end 10 personer

16 FGU De foreløbige tal viser at andelen af unge, der fra grundskolen ikke skal på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, er steget fra 2,4 % til 5,4 %. Kategorien omfatter de unge, der ikke har søgt en ungdomsuddannelse, fordi de er midlertidigt fritaget for at søge uddannelse pga. behandling, i stedet forventer at få et arbejde eller har søgt om optagelse på FGU. Af de samlede 5,4% udgør ansøgning til optagelse på FGU 2,1 %. De 5,4 % dækker over ca. 20 unge, hvoraf de 7 har søgt om optagelse på FGU. I forbindelse med rapportering til undervisningsministeriet er det forsøgt at kortlægge det potentielle elevgrundlag ved opstart af den nye FGU. Der er taget udgangspunkt i viden om konkrete ansøgninger, altså elever, der direkte fra grundskolen har søgt om optagelse på FGU. Herudover de elever, som i dag deltager i forberedende aktiviteter, der overgår til FGU, dvs. produktionsskole, VUC på AVU-niveau og EGU. Overblik over potentielle elever: Status marts 2019 Antal Ansøgt om optagelse efter grundskolen 7 Produktionsskole 33 VUC, AVU niveau 21 (heraf 3 fjernundervisning) EGU elever 19 I alt 80 Der er nogen usikkerhed forbundet med opgørelsen. Eksempelvis oplyser VUC, at de pt. ikke har overblik over hvor mange af eleverne, der ønsker at overgå til FGU, da de først afslutter eksamen til sommer. Der kan også være yderligere potentielle elever i FGU'en fx afhængig af resultater af eksamener i afgangsklasserne i grundskolen samt drop outs fra fx EUD og tilgang fra unge i beskæftigelse. Omvendt kan unge, som fremgår i overblikket, vælge andre veje til sommer. Produktionsskolen har oplyst, at 17 EGU-elever, som er i gang med uddannelsen, fortsætter på den gamle EGU-ordning, mens de sidste 2 afsluttes inden sommerferien. Forvaltningen afventer tilbagemelding fra produktionsskolerne vedrørende hvor mange elever, som forventes at overgå til den nye FGU. UU Rebild vil i samarbejde med de øvrige UU ere under FGU Himmerland tage kontakt til relevante elever, der er i gang på VUC samt på produktionsskole med henblik på at tilbyde dem vejledning i forhold til at klarlægge, om de ønsker at overgå til FGU-uddannelsen. Derudover er det aftalt med VUC, at vejledere fra Rebild vil være til stede i studievejledningen på VUC i forhold til at sikre vejledning af de unge, der måtte have et ønske om at overgå til FGU. Uddannelsesparathed 2019 Alle elever på 8. klassetrin skal vurderes i forhold til uddannelsesparathed. Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Nedenstående tabel viser andelen af ikke uddannelsesparate fordelt på skoler.

17 8. klassetrin normalklasser Antal elever i alt Antal IUP Procentdel Kilden % Karensmindeskolen % Skørping Skole % Gregers Krabbe Friskole % Bavnebakkeskolen % Sortebakkeskolen % Suldrup Skole % I alt % De foregåendes års vurdering på 8. klassetrin, normalklasser: I 2017/2018 var der 28%, der var vurderet ikke uddannelsesparate I 2016/2017 var der 19%, der var vurderet ikke uddannelsesparate I 2015/2016 var der 20%, der var vurderet ikke uddannelsesparate Der er således færre end sidste år, men flere end i 2015/2016 og 2016/2017, der er vurderet ikke uddannelsesparate i normalklasserne. Hertil kommer i alt 19 elever fra special- og modtageklasser i øvrigt på 8. klassetrin, som alle er vurderet ikke uddannelsesparate. Faglige krav Gymnasiereformen har betydet, at der er et krav om, at eleven har 5,0 i gennemsnit for at være faglig uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse. Ligeledes skal eleven have over 4,0 i gennemsnit for at være faglig uddannelsesparat i forhold til en HF eller erhvervsuddannelse. I 2019 er der 8 elever, som har ønsket en gymnasial uddannelse, men som ikke er uddannelsesparate med baggrund i de faglige krav. Der er 20 elever, som har ønsket en EUD, men som udelukkende er ikke uddannelsesparate med baggrund i de faglige krav. I alt er der 28 elever ud af i alt 81 ikke uddannelsesparate elever, som er ikke parate på grund af karakterkrav. Det svarer til en andel på 34,5% Sidste år var andelen af elever, der var ikke uddannelsesparate udelukkende på grund af karakterkrav på 30%. Der var tale om 30 elever ud af 100 ikke uddannelsesparate elever. Antallet er altså faldet, men andelen der er ikke parate udelukkende med baggrund i faglige krav er steget. Opgørelsen for 8. klasse er baseret på tal fra eget system, og kan derfor divergere med tal fra ministeriet. Ministeriet er kontaktet vedr. tal fra 8. klasse, og de kan pt ikke oplyse, om de offentliggør tal fra 8. klasse i år. Der afventes yderligere information.

18 Opgørelsen for uddannelsesparathed 2019 viser, at der i Rebild Kommune er i alt 40 elever fra 9./10. klasse, som ikke er uddannelsesparate til den uddannelse, som de har ønsket som 1. prioritet. Det svarer til 9,2%. På landsplan er tallet 9,8%. Kontakt- og tilbudstid i UU for årige, som ikke følger deres uddannelsesplan Alle unge mellem 15- og 17 år skal kontakten inden 5 hverdage, hvis de afbryder deres ungdomsuddannelse og der skal indenfor 30 dage igangsættes en ny aktivitet. Som det fremgår af nedenstående har der været en lille gruppe, hvor det ikke har været muligt at overholde tidsfristen i perioden fra 1/ og frem til 8/ Det har for en del af de unge været svært at få etableret kontakten, trods gentagende forsøg. På nuværende tidspunkt er alle unge kontaktet. Periode: 1/ til 30/ Kontakttid 0-5 dage Over 6 dage Antal unge 27 0 Tilbudstid 0-30 dage Over 30 dage Antal unge 27 0 Periode: 1/ / Kontakttid 0-5 dage Over 6 dage Antal unge 21 4 Tilbudstid 0-30 dage Over 30 dage Antal unge 23 -* *Da antallet er under 3 offentliggøres det ikke Brugerundersøgelse 2019 Brugerundersøgelsen sendes ud fra Styrelsen for IT og Læring. De har oplyst, at den i år er udsat til december 2019.

19 Aktive sager - økonomi 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Uge Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge Budget antal sager SYGEDAGPENGE uger uger: uger: Over 52 uger: Aktiveringsgrad: 8,0% 12,0% 13,9% 12,8% 15,6% 17,2% 15,7% 13,3% 13,4% 13,5% 14,9% 15,2% 14,8% 13,9% 13,4% 14,9% 13,3% 12,0% - heraf virksomhedsrettet: 2,7% 4,6% 5,7% 5,4% 7,7% 8,2% 7,0% 7,9% 7,4% 8,1% 8,1% 8,3% 8,5% 7,7% 7,8% 8,5% 8,2% 6,8% Delvis raskmeldte: Antal sager over 26 uger: LEDIGHEDSYDELSE heraf over 18 måneder (uden refusion): uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 54,8% 63,6% 50,2% 49,8% 47,0% 46,6% 41,6% 50,0% 47,2% 47,2% 46,1% 42,1% 41,6% 37,0% 38,0% 39,7% 41,1% 40,0% - heraf virksomhedsrettet: 12,4% 21,2% 14,9% 15,5% 11,6% 11,0% 7,8% 11,4% 9,7% 15,3% 14,5% 13,2% 14,3% 11,1% 12,7% 12,3% 11,0% 10,0% JOBAFKLARINGSFORLØB uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 31,2% 24,5% 23,5% 30,6% 33,7% 34,6% 33,9% 31,7% 31,9% 32,6% 35,9% 36,5% 33,8% 35,1% 33,2% 36,2% 35,4% 36,6% - heraf virksomhedsrettet: 20,2% 17,1% 14,2% 19,0% 19,1% 19,9% 20,1% 18,0% 18,6% 19,6% 21,7% 20,1% 20,0% 20,9% 20,0% 22,7% 21,2% 23,1% Fleksjob Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Uge 15

20 Aktive sager - økonomi fortsat 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Uge 15 Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge 20 Budget antal sager KONTANTHJÆLP uger uger år Over 2 år Integrationsydelse: Aktiveringsgrad: 39,2% 37,9% 39,2% 37,6% 34,3% 35,8% 35,2% 36,1% 37,1% 36,0% 36,3% 38,6% 37,9% 37,0% 39,3% 39,2% 39,7% 40,3% - heraf virksomhedsrettet: 10,6% 12,2% 17,3% 18,2% 13,8% 12,7% 12,9% 13,0% 14,3% 14,7% 14,6% 14,8% 15,6% 15,6% 16,1% 16,5% 16,7% 17,1% UDDANNELSESHJÆLP uger uger år Over 2 år Integrationsydelse: Aktiveringsgrad: 64,9% 72,1% 63,7% 75,6% 67,5% 68,4% 67,9% 70,8% 71,9% 74,1% 69,2% 71,8% 73,8% 70,9% 73,9% 73,4% 75,4% 71,2% - heraf virksomhedsrettet: 6,9% 13,0% 15,3% 13,5% 15,4% 17,6% 17,9% 16,8% 15,1% 15,6% 14,7% 13,4% 14,9% 16,3% 15,5% 14,4% 12,7% 10,1% RESSOURCEFORLØB uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 36,4% 31,4% 30,5% 33,0% 37,7% 37,3% 37,2% 36,4% 38,7% 43,6% 45,9% 47,8% 48,2% 49,6% 48,7% 49,1% 48,2% 51,4% - heraf virksomhedsrettet: 8,6% 8,4% 11,5% 10,9% 10,1% 10,0% 8,8% 8,2% 9,9% 13,6% 13,5% 14,2% 12,5% 12,4% 11,5% 9,8% 8,9% 10,8% REVALIDERING INTEGRATION år år år Aktiveringsgrad (ekskl. Sprogundervisning): 78,5% 81,8% 79,9% 73,1% 56,3% 61,0% 57,1% 61,0% 59,7% 57,7% 55,7% 53,2% 56,0% 56,2% 54,8% 62,5% 61,6% 61,6% - heraf virksomhedsrettet: 17,4% 29,6% 29,7% 29,7% 24,3% 26,0% 23,4% 27,3% 29,9% 24,4% 22,8% 22,1% 26,7% 27,4% 24,7% 23,6% 23,3% 21,9% TILKENDT FØRTIDSPENSION ÅR T.D

21 Aktive sager - økonomi fortsat 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Uge 15 Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge 20 Budget antal sager FORSIKREDE LEDIGE uger uger år Aktiveringsgrad: 13,1% 17,3% 14,4% 17,6% 14,7% 14,3% 18,4% 19,1% 21,1% 20,9% 19,3% 18,2% 17,5% 15,1% 14,6% 17,6% 19,4% 19,8% - heraf virksomhedsrettet: 9,6% 12,8% 7,3% 8,5% 6,2% 6,1% 8,7% 8,6% 8,4% 8,6% 7,7% 6,7% 6,5% 5,8% 5,7% 8,6% 9,4% 10,6% Samlet ledighed under 30 år: Uddannelseshjælp og A-dagpenge: