FORFATTEREN. Alt om generalforsamlingen Kom i gang som ghostwriter Pia Skogemanns poesibog

Transkript

1 FORFATTEREN Alt om generalforsamlingen Kom i gang som ghostwriter Pia Skogemanns poesibog

2 leder Litteraturens drift Den 30. marts åbner et nyt litteraturcenter i den gamle godsbanegård i Aarhus. Det er indrettet med værksteder, scener, kontor- og skrivepladser og hele ni gæsteboliger. Alt dette får litteraturen til deling med billedkunst og scenekunst. Der er grund til at råbe hurra, fordi Aarhus Kommune har forstået, at også litteraturen har brug for rum til at udfolde sig i. De fleste kommunalpolitikere forbinder nemlig pr. refleks litteratur med biblioteker. Men i disse år flytter litteraturen sig på måder, som bibliotekerne kun i begrænset grad egner sig til at opfange, da bibliotekerne først og fremmest er læsningens huse. De nye litteraturrum er derimod indrettet efter, at man lytter, diskuterer eller skriver. Det er cafeer og huse med plads til larm, søndagsåbent og vin i baren. Det er mødesteder, hvor litteratur er noget man læser op, råber ud, hvisker frem, udstiller og debatterer. Ingen tvivl om, at bibliotekerne gør et fantastisk stykke arbejde for at formidle litteratur, også på nyskabende måder, som fx med Litteratursiden.dk; men netcafeer, forfatterforedrag og polstrede sofaer kan ikke lave om på, at effektivitet kommer før hygge (man skal kunne finde bøgerne), og at det er alt for dyrt i løn at holde åbent om aftenen og i weekenden. De nye litteraturrum kan noget andet. De kan samle folk og skabe et fællesskab om at opleve litteratur. De lægger op til improviserede lyttefællesskaber, i modsætning til læseklubberne, der kræver planlægning og forberedelse. Bibliotekerne og litteraturhusene kan simpelthen noget forskelligt og supplerer derved hinanden. Som det så ofte er tilfældet, er det en kamp at være pioner. I København kan LiteraturHaus snart fejre sin syvårsfødselsdag og det er et aktiv for byen men Løve s Bogcafé og Poesiens Hus er begge lukket for nylig. Poesiens Hus manglede et årligt driftstilskud, der ville svare til én bibliotekars løn, men har ikke kunnet finde pengene, selv om huset litterært har etableret sig som en succes. Der er nemlig ikke afsat midler til drift af de nye huse, hverken i Kunstrådet under Kulturministeriet eller i Københavns Kommune, og det er heller ikke lykkedes at rejse tilstrækkeligt med private midler til at holde huset i gang, for fonde støtter normalt ikke drift. Det offentlige har derimod tradition for at give tilskud til spillesteder og teatre. Gid politikere og forvaltninger også snart vil få øjnene op for, at litteraturen er ved at flytte ud af bogen og har brug for nye rum at udfolde sig i. Foto: Thomas Thorendahl indhold Skriv en bog som spøgelse Alt om generalforsamlingen Debat: Penge til illustratorerne Aktive forfattere i Jylland Tom Ahlberg ser uvilje mod tidsskrifter Nis Jakob om at e-udgive Kurser Kalender Legater Pia Skogemanns poesibog Søren Jessen står bag forsiden. Han er født i 1963 og er forfatter, tegner og maler. Han har skrevet bøger for alle aldre, de sidste par år dog mest ungdomsromaner og romaner for voksne. Jo Hermann, formand 2 FORFATTEREN

3 siden sidst Halvdød brevmodel Hvordan skal forfattere, musikere og andre rettighedshavere beskyttes mod pirateri? Et forslag har været den såkaldte brevmodel, som går ud på, at de, der kopierer andres materiale uden at betale, bliver gjort opmærksom på lovovertrædelsen i et brev. Modellen har været omdiskuteret. Blandt andet var der uenighed om, hvem der skulle betale portoen på de mange breve. Men brevmodellen afgår måske ved en stille død, inden den går i luften. Forbrugerrådet vender i al fald tommelfingeren nedad og anbefaler i stedet, at man sætter sin lid til, at de nye digitale tjenester kan løse problemet vedrørende ulovlig fildeling. Desuden anbefales husstandsomdelte breve med information om reglerne, kunstnernes rettigheder samt lovlige alternativer. ab Kilde: BogMarkedet Ny jurist Anne Koldbæk er fra 1. marts foreningens nye jurist. Anne er advokat og har tidligere beskæftiget sig med ophavsret, bl.a. hos Bech-Bruun. Nu glæder hun til at komme væk fra advokatkontorerne og møde et andet miljø. Aftalen er, at hun bliver ansat som jurist, dvs. uden bestalling, fire dage om ugen. Foreningen tager samtidig imod stud.jur. Jacob Lau Pedersen to dage om ugen. Han studerer på kandidatdelen, er musikinteresseret og har bl.a. skrevet en artikel om ophavsret i forbindelse med sampling af musik. ab Kunststøtte til ikkedansksproget litteratur Dina Yafasova flygtede fra Usbekistan til Danmark i Hun debuterede i 2006 med Dagbog fra Sandholm og har i 2011 udgivet den roste Kald mig ikke offer. Begge bøger er oversat fra russisk, og da Dina søgte et arbejdslegat i Statens Kunstfond, fik hun afslag med den begrundelse, at hun ikke skriver på dansk. Dina Yafasova bad Ligebehandlingsnævnet tage stilling til sagen. Og nævnet besluttede, at Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med uddelingen af fondens midler i Det betyder, at herboende forfattere, som skriver på andre sprog end dansk, nu også kan søge arbejdslegater hos Statens Kunstfond på lige fod med kolleger, som skriver på dansk. Litteraturudvalget vil fremover fortolke dansk litteratur sådan, at den skal være skrevet på dansk eller af forfattere bosiddende i Danmark, som udgiver på dansk, og som har væsentlig betydning for dansk litteratur og kultur. Anders Jerichow, formand for Dansk PEN, siger: Det er et livgivende bidrag til dansk kultur, at forfattere fra andre sprogområder lever og skriver deres værker her. Og det er opmuntrende, at deres litterære arbejde nu ligestilles med andre forfatteres herhjemme. ab Haiku Inspireret af malerierne i DFF s lokaler i Strandgade lavede Haikugruppen en ginko. Oprindelig var haiku et lille japansk naturdigt på fem-syv-fem stavelser. Efter det er blevet globalt udbredt, skrives der også haiku, hvor naturaspektet ikke er med. Digtet består af to billeder, der enten supplerer eller kontrasterer hinanden. Det kaldes ginko, når en gruppe haikudigtere går en tur sammen. Undervejs skriver de haiku om det, de oplever. Hanne Hansen Sara: Den modne kvinde I overgangsalderen Uventet gravid Hagar: Slavinden flygter Jaget bort af sin frue Overlever tørst Isak: Drengen på bålet Faderens offer til Gud Reddes på stregen Rebekka: Jomfru ved brønden Giver kamelerne vand Arrangeret brud Foto: Dina Sandhold Prisregn 6. marts blev digterog forfatterpræsten Johannes Møllehave tildelt årets Publicistprisen. Med prisen følger kroner. Prisen uddeles af Den Danske Publicistklub, der er Danmarks ældste forening for journalister, redaktører og alle, der beskæftiger sig professionelt med kommunikation. Prisen er indstiftet i 1979 og gives for en markant indsats i den danske medieverden. Møllehave har i over 40 år skrevet bøger, bibelske gendigtninger og været litteraturformidler med særlig vægt på forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Shakespeare og Storm P., så han må siges at opfylde kriterierne. I år var også journalist og forfatter Erik Valeur og udgiver af Ugebrevet Mandag Morgen, Erik Rasmussen, nomineret til Publicistprisen. Men Erik Valeur behøver ikke føle sig forbigået. Han har allerede modtaget Danske Banks Debutantpris 2011 og Weekendavisens Litteraturpris for romanen Det syvende barn, og lørdag 24. marts på Krimimessen i Horsens modtog han prisen for bedste danske spændingsroman, Harald Mogensenprisen, af Det Danske Kriminalakademi. ab FORFATTEREN

4 artikel I gang som Vil du holde tasterne glødende, selvom du ikke selv har gang i et bogprojekt? Eller vil du tjene bare lidt mere på bogbranchen? Så var det måske en ide at skrive en bog i en andens navn. IUSA lavede forlagshuset Jenkins Group for et par år siden en undersøgelse af, hvor mange amerikanere, der drømte om at skrive en bog. Svaret var 82 procent. Om tallet er lige så højt i Danmark, kan vi kun gisne om, for der er ikke lavet en tilsvarende undersøgelse herhjemme. Men lad os bare fastslå, at der er mange. Rigtig mange. De fleste har dog et problem: De aner ikke, hvordan man skriver en bog. Andre har ikke tid. Mange ved ikke, hvordan de skal få hul igennem til et forlag. Og de fleste kan slet, slet ikke overskue at skrive en hel bog. De har brug for en ghostwriter. En erfaren skribent, der ved, hvordan man skruer en god bog sammen, kender forlagsverdenen og kan hjælpe dem gennem hele processen. Ghostwriting er ikke kun for dem, der vil skrive biografier om de kendte. Der er brug for ghostwritere, der kan hjælpe eksperter, topledere og forskere med at formidle deres viden og metoder. Jeg har for eksempel ill. vivi linnemann været ghostwriter på bøger om salgspsykologi, kommunikation, mentorordninger og sunde virksomheder. Og så er der alle de almindelige mennesker med en exceptionel historie, som de gerne vil fortælle andre i bogform. Med andre ord: Der er brug for flere ghostwritere. Det etiske dilemma Der er nogle, der mener, at ghostwriting er snyd, og at man som ghostwriter fører læseren bag lyset. Disse mennesker er yderst sjældent læserne, men som regel forfatterkolleger. Personligt synes jeg ikke, at det er mere snyd, end at taleskriveren skriver ministerens taler, og advokatsekretæren skriver advokatens juridiske dokumenter. Jeg ser det som ghostwriterens opgave at gøre bøgerne bedre, end de var blevet uden en professionel skribent. Ghostwritere er med til at hæve kvaliteten af de bøger, der bliver skrevet. Hvordan kan det være snyd? Hvis ikke der fandtes ghostwritere, ville verden gå glip af mange gode historier og megen brugbar viden. Sådan finder du kunder Selv kom jeg i gang med at ghostwrite ved et tilfælde. En tidligere kollega fra Disney Publishing ringede. Hendes mand skulle nemlig bruge en ghostwriter. Jeg havde længe haft lyst til at skrive en bog, men havde ikke fundet det rigtig emne, så jeg sagde: Ja, bare giv ham mit nummer. Det blev til Kunsten at sælge, der udkom på Børsens Forlag i Siden har jeg skrevet seks bøger som ghostwriter, og der er to mere på vej. Min første ghostwriting-tjans gav så godt, at den kunne finansiere, at jeg bagefter brugte tre måneder på selv at skrive en bog. Ud af det voksede en forretningsmodel, hvor jeg kunne leve af at skrive bøger. Så jeg gik på jagt efter flere kunder til min nye ghostwriting-butik. Ordet kunde virker lidt fremmed for nogle forfattere, men de personer, jeg skriver for, er kunder. Jeg leverer en ydelse, som de betaler for direkte eller gennem et forlag. Og det er ikke et ligeværdigt forhold i sidste ende er det kundens bog. De lægger jo navn til, og derfor har de også det sidste ord. Overvej, hvem du kender, som burde skrive en bog om deres viden eller deres oplevelser. Spørg dem, om de har overvejet at skrive en bog, og om de har brug for hjælp. Og gør det helt klart, at du skal have betaling for dit arbejde det er IKKE en vennetjeneste. Du sælger din ekspertise. Forlaget som formidler Du kan også finde opgaver via de forlag, du allerede arbejder sammen med. I takt med at forlagene selv sætter flere og flere bogprojekter i gang, har de brug for et netværk af professionelle skribenter. Her er det forlagene, der formidler kontakten mellem hovedpersonen og ghostwriteren, og typisk sidder redaktøren også med til de første møder, 4 FORFATTEREN

5 artikel ghostwriter hvor ideen udvikles. Forlagene bliver ofte også kontaktet af mennesker med en god historie, som de ikke selv kan skrive. Så skal der findes en ghostwriter. Hvis du har lyst til at forsøge dig med ghostwriting, er det derfor en god ide at gøre de redaktører og forlag, som du har arbejdet sammen med, opmærksom på det. Du behøver ikke at sige ja til alle opgaver. Det er ikke alle, der skal skrive en bog heller ikke med en ghostwriter. Der skal være stof nok til at lave en god bog, som du kan stå inde for. Tjek også, om du tænder på projektet. Har du lyst til at skrive den bog? Med den person, du sidder over for? Ellers er det tilladt at sige nej. Samarbejdet Når et nyt samarbejde begynder, er det vigtigt, at du får talt projektet grundigt igennem med den, du skriver for, og med forlaget. Det handler om at få forventningerne afstemt, så alle er enige om målgruppe, indhold, tone og de mere praktiske ting som deadlines og redigeringsproces. Du skal også forklare, hvad din rolle er, og hvad du leverer. Du er håndværkeren, der kan lytte, skrive, strukturere, etc. Og forklar, hvad hovedpersonens rolle er. At det er ham eller hende, der skal levere indholdet i form af viden eller en historie. På kan du hente et gratis minikursus i ghostwriting og tilmelde dig et gratis nyhedsbrev med gode råd og tips til ghostwriting. Fordelene ved at være ghostwriter: Adgang til nogle historier og verdener, som du ellers ikke kender. En rimelig indtægt ved at skrive bøger. Flere kontakter i bogbranchen. Sandsynlighed for et ordentligt forskud. Ingen ansvar for at promovere bogen. Tal om, hvad I vil gøre, hvis I mangler oplysninger eller fakta. Hvis ansvar er det at skaffe det? Hvem laver interviews med andre kilder, hvis det er relevant? Hvem har kontakten til forlaget? Aftal også, hvem der kontakter forlag, hvis der ikke allerede er fundet et. Og hvad der sker med projektet, hvis I ikke finder et. Skal det så lægges ned, eller vil hovedpersonen selv udgive bogen? Det er også vigtigt at få talt om fortrolighed. Sammen finder I ud af, hvad der skal med i bogen, og de ting, der ikke kommer med, forbliver mellem jer. Alt det med småt Når man indgår et samarbejde som ghostwriter, er det afgørende, at man har det juridiske og økonomiske på plads. Lav en kontrakt også gerne ud over den, I eventuelt har med forlaget. Sørg for, at I har aftalt, hvordan I fordeler både royalty og bibliotekspenge, hvem der skal stå som forfatter, og hvor og hvordan du som ghostwriter skal krediteres. Hvis du skal have bibliotekspengene, og du ikke står som forfatter til bogen, så skal den, der gør, skrive en erklæring til Biblioteksstyrelsen, om at du skal have bibliotekspengene. Du kan ikke selv gøre krav på pengene. Jeg har lavet min egen standardkontrakt, som jeg præsenterer nye kunder for. På baggrund af den forhandler vi os frem til, hvordan vores aftale skal skrues sammen. Og det er forskelligt hver gang, for projekterne er altid forskellige. De fleste af mine kunder betaler mig af egen eller deres firmas lomme. Hvis det er et projekt, som forlaget har sat i gang, er det forlaget, der betaler honoraret, og beløb og dato for udbetaling står i forlagskontrakten. Efter et indledende møde regner jeg ud, hvor meget tid jeg skal bruge, og giver en pris. Prisen ligger som regel på kroner. Om der skal moms på kommer an på, hvor stor den kunstneriske frihedsgrad er, og om tilrettelæggelsen af bogen er en del af opgaven. Det er det oftest for Foto: Hanne Fuglbjerg mig, og derfor lægger jeg moms på. Enkelte gange har det været hemmeligt, at jeg har været ghostwriter selv for forlaget og det koster ekstra, fordi jeg så ikke kan bruge projektet i min markedsføring af mig selv og heller ikke får bibliotekspenge. Det er dog en sjældenhed. Blandt mine kunder er der nærmere status i at have en ghostwriter, fordi det viser, at de er så travle, at de må hyre en person til at skrive deres bog. Jeg arbejder aldrig kun for royalty som ghostwriter. Jeg ghostwriter for at tjene penge, og hvis jeg laver bogprojekter på chancen, som royaltybetaling jo er, så skal det være mine egne projekter, jeg satser på. Med fare for ikke at tjene en krone. Pas på! Det er farligt kun at få et fast honorar som ghostwriter. Hvis bogen bliver en bestseller, får ghostwriteren udelukkende sit honorar, mens hovedpersonen tjener millioner. Men med et fast honorar samt en del af royaltyen er du sikret, at du får løn for dit arbejde, hvis bogen ikke sælger særlig godt, og du er sikret en bonus, hvis det bliver en bestseller. Royaltyaftalen kan fx laves som bestsellerklausul, så du først får royalty, når bogen har solgt et vist antal. Det kan fx være de 5 % af de i alt 15 % i royalty, når bogen har solgt over 2000 eksemplarer. Sørg for at få dette skrevet ind i kontrakten med forlaget, så de udbetaler royalty direkte til dig. Det er ikke sikkert, at du har kontakt med hovedpersonen om tre år. Pernille Nørregaard (F) er født Hun er forfatter og ghostwriter til 10 bøger. Hendes seneste bog var Få din bog ud! fra Hun underviser og rådgiver desuden forfattere i sit firma Bogskriveriet. FORFATTEREN

6 fra foreningen Dansk Forfatterforenings ordinære generalforsamling 21. april 2012 kl. 15 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af formandens beretning til godkendelse 3. Forelæggelse af foreningens regnskab for seneste regnskabsår til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent for indeværende år og forelæggelse af budget til godkendelse 5. Behandling af forslag til ændring af vedtægter (stiller: Lotte Garbers og Jo Hermann) 6. Supplering af bestyrelsen 7. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor 8. Valg af to kritiske revisorer 9. Eventuelt Medlemmer med bopæl uden for HT-området kan få rejsegodtgørelse mod efterfølgende indsendelse af billetter. Refusionen er prisen på billigste tog- eller busbillet med fradrag af kr. 75,-. Medlemmer, der er i kontingentrestance, kan ikke deltage i generalforsamlingen og har ikke stemmeret ved urafstemninger, jf. vedtægternes 11. Husk medlemskort til generalforsamlingen. Tilmelding til middag efter generalforsamlingen Da vi gerne vil sikre os, at der er mad nok til alle, der ønsker det, efter general forsamlingen, og samtidig nødig vil købe til flere, end der kommer, skal du tilmelde dig, hvis du vil deltage i middagen. Tilmeldingen skal ske senest mandag den 16. april 2012 til df@danskforfatterforening.dk. Middagen koster 100 kr. inkl. et glas vin eller en vand. Formandens beretning 2011 blev bragt i Forfatteren Supplering af bestyrelsen Bestyrelsen er i den ekstraordinære situation at have en ubesat plads. Ved formandsskiftet blev et medlemsvalgt bestyrelsesmedlem konstitueret som formand, men af de to valgte suppleanter har den ene meldt sig ud af foreningen, og den anden er langtidssygemeldt og regner ikke med at kunne overtage posten i indeværende valgperiode. Derfor har bestyrelsen opfordret Illustratorgruppen, som ikke er repræsenteret ellers, til at sende en observatør. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at observatøren, Martine Noring, godkendes som fuldgyldigt medlem af bestyrelsen i resten af valgperioden. Se foreningens vedtægter: 6 FORFATTEREN

7 fra foreningen Forslag til vedtægtsændringer Forslagene til vedtægtsændringer er stillet af Jo Hermann og Lotte Garbers for at sikre mulighederne for fornyelse i foreningen. Nuværende tekst 2. Formål Foreningen er den faglige organisation for forfattere, oversættere og billedbogs-illustratorer 8. Generalforsamlingen Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i april. Stk. 7 Sammen med indkaldelse til generalforsamlingen udsendes formandens beretning, materiale vedrørende dagsordenpunkterne 3 og 4 samt eventuelle forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, jf. stk. 8. Det oplyses samtidig, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg. 14. Bestyrelsens sammensætning og valg til bestyrelsen Stk. 1. Bestyrelsen består af foreningens formand, ét medlem fra hver af de faglige grupper samt et antal medlemmer svarende til antallet af faglige grupper. valgt for to år af alle foreningens medlemmer ved urafstemning. Bestyrelsesvalg foretages i år med ulige årstal. Genvalg kan finde sted. Stk. 4 ( ) Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen eller konstitueres til formand i overensstemmelse med 16, stk. 6, indtræder suppleanten. Endvidere kan bestyrelsen ved et bestyrelsesmedlems længerevarende fravær beslutte, at en af suppleanterne skal deltage i bestyrelsesmøderne. Ændringsforslag 2. Formål Foreningen er den faglige organisation for forfattere, oversættere og bogillustratorer 8. Generalforsamlingen Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest i april. Stk. 7 Samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen udsendes formandens beretning, materiale vedrørende dagsordenpunkterne 3 og 4 samt eventuelle forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, jf. stk. 8. Udsendelsen kan ske digitalt til medlemmer, der har opgivet en elektronisk postadresse, eller ved opslag på hjemmesiden. Det oplyses samtidig, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg. 14. Bestyrelsens sammensætning og valg til bestyrelsen Stk. 1. Bestyrelsen består af foreningens formand, ét medlem fra hver af de faglige grupper samt et antal medlemmer svarende til antallet af faglige grupper, valgt for to år af alle foreningens medlemmer ved urafstemning. Bestyrelsesvalg foretages i år med ulige årstal. Genvalg kan finde sted, dog kan medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer højst vælges for tre sammenhængende perioder eller højst seks år i træk. Stk. 4 ( ) Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen eller konstitueres til formand i overensstemmelse med 16, stk. 6, indtræder en suppleant. Endvidere kan bestyrelsen ved et bestyrelsesmedlems længerevarende fravær beslutte, at en suppleant skal deltage i bestyrelsesmøderne. Såfremt bestyrelsen ikke er fuldtallig pga. medlemmers og suppleanters udtræden, kan der udskrives supplerende valg i lige år. Begrundelse En unødig indskrænkning fra gammel tid. Der har været fremsat ønske om at rykke generalforsamlingen frem for at få budgettet vedtaget tidligere på året. Indkaldelsen skal ifølge 8, stk. 4 slås op i Forfatteren. Vedtægterne giver p.t. ikke mulighed for at sende bilag ud pr. mail. Normalt trykkes al nødvendig information i Forfatteren, men hvis generalforsamlingen fremrykkes, kan det blive et problem at nå at få regnskabet afsluttet inden bladets deadline. Ændringen vil gøre det muligt at udsende bilagene pr. mail eller lægge dem på hjemmesiden. Medlemmer uden mailadresse vil kunne få dem tilsendt med brevpost. Det har været kritiseret, at det er for svært at komme ind i bestyrelsen. I valgudtalelser vil siddende bestyrelsesmedlemmer kunne henvise til resultater, nye kandidater ofte blot til intentioner. I en forening er det vigtigt med en vis udskiftning i bestyrelsen. Særligt interesserede vil kunne genopstille efter to år uden for bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer har ikke personlige suppleanter. Præcision med henblik på den aktuelle situation, hvor et bestyrelsesmedlem er konstitueret som formand, og der ikke er nogen suppleant, der kan træde ind. Forslag til fastsættelse af kontingent Grundkontingentet til Dansk Forfatterforening er i dag på kr. og blev senest reguleret i Jf. den model der blev vedtaget i 2009, så skulle kontingent stige efter følgende model: 2009: 300 kr. 2010: 200 kr. 2011: 200 kr. 2012: 200 kr. og 2013: 100 kr. Både i 2009 og 2010 valgte generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen at stemme ja til en kontingentstigning på 300 kr. I 2011 besluttede generalforsamlingen på baggrund af bestyrelsens indstilling ikke at lade kontingentet stige. Men jf. den i 2009 vedtagne model foreslår bestyrelsen i 2012 en kontingentstigning på 200 kr. På den baggrund stiller bestyrelsen således forslag om en regulering af grundkontingentet på 200 kr. fra kr. til kr. FORFATTEREN

8 fra foreningen Resultatopgørelse 2011 Balance pr Budget 2012 FOTO HELLE VIBEKE JENSEN 8 FORFATTEREN

9 fra foreningen Kassererens kommentarer til regnskab 2011 og budget 2012 Regnskab 2011 Siden 2009, efter opkrævningen af kontingentet til foreningen blev omlagt fra delvist at blive indhentet gennem bibliotekspengene til at blive opkrævet af foreningen, har vi arbejdet med et underskud på regnskabet, hvilket vi selvfølgelig ikke kan fortsætte med. Grundet omlægningen af kontingentopkrævningen budgetterede vi i 2011 med et underskud, der i regnskabet er blevet til et beløb på knap en kvart million kroner. Dette skyldes flere ting, bl.a. at medlemsantallet er faldet en del i forhold til det budgetterede. Indtægter Som nævnt er indtægten fra grundkontingentet faldet, hvilket i høj grad skyldes medlemsnedgang. Kopivederlaget fra Copydan er steget en smule, og administrationsbidraget er steget en del fra kr. i 2010 til kr. i Administrationsbidraget er højere i 2011 end tidligere, men det er ikke en indtægt, man kan regne 100 % med, da den kan svinge meget fra år til år. Det afhænger af, hvor meget der er i Autorkontoen til uddeling. Lejeindtægterne er nogenlunde status quo. Det er tilfredsstillende, at indtægterne ligger lidt over det forventede. Udgifter På udgiftssiden har der været en stigning på ca kr. Hvis man ser på de enkelte linjer, kan man se, at det er flere poster, der via mindre stigninger udgør det samlede beløb. Det er således ikke en enkelt post, der er eksploderet, men flere, der er steget. Formandskab, bestyrelse og faste udvalg er steget en del, hvilket for det største beløbs vedkommende ligger i de faste udvalg, hvilket afspejler et højere aktivitetsniveau i udvalgene. Derudover er udgifterne til Forfatteren steget, hvilket skyldes en professionalisering af bladet. IT er en del højere end det budgetterede, hvilket skyldes, at hjemmesiden er blevet færdiggjort i 2011, og det er ikke taget fra hensættelserne gælder bl.a. et logo til NFOR og afslutning af hjemmesiden. Derudover har vi kørt videre med support af økonomisystemet, men det har vi valgt at reducere i Telefon, porto, kontorartikler er faldet en del i forhold til det budgetterede pga. omstruktureringer i sekretariatet. Herefter ligner budgettallene stort set regnskabets tal. Budget 2012 Budgettet for 2012 ligner på mange områder resultatet for Vi har bl.a. valgt at føre henlæggelser tilbage til egenkapitalen, men det har ikke nogen indflydelse på bundlinjen. På indtægtssiden er udgangspunktet, at vi får en lille eller slet ingen medlemstilgang i forhold til Vi ønsker selvfølgelig en stor medlemstilgang, og der bliver lagt kræfter i at finde nye måder at hverve medlemmer på, men i budgettet bliver vi nødt til at være en smule konservative. Desuden foreslår vi på generalforsamlingen at forhøje kontingentet med kr. 200 pr. medlem, da det var udgangspunktet for den budgetplan, vi fremlagde i 2009, da kontingentet blev lagt om. Som lovet har bestyrelsen ikke rokket ved kontingentet i tre år, men hvis vi skal handle ansvarligt, kan vi ikke længere lade stå til i forhold til det regnskabsmæssige underskud. Almindelig pristalsregulering og den planlagte budgetplan fra 2009 betyder, at kontingentforøgelsen kommer nu, og, det skal i den forbindelse bemærkes, at forøgelsen ikke er synderligt høj. Generelt er indtægterne fremskrevet til lidt mere end 4 mio. kr. På flere af de enkelte konti er der anslået mindre besparelser. Gruppetilskuddene foreslås uforandret at udgøre kr. Da vi skulle lægge budgettet, havde vi en udfordring i forhold til et større underskud, der har fulgt os i nogle år, og som vi meget gerne ville have barberet væk. Derfor har vi været de enkelte poster minutiøst igennem og hævet sparekniven alle de steder, vi syntes det var muligt, uden at det kom til at gøre for ondt. Det var især vigtigt for os ikke at forringe kerneydelserne i foreningen. Da vi alligevel har sparet på gager og lønninger, ligger forklaringen hovedsagelig i, at vi har omstruktureret juriststillingen, så de mere rutineprægede opgaver fremadrettet bliver løst af en jurastuderende. De seneste par år har vi kalkuleret med et underskud. I 2011 blev underskuddet knap højere end kalkuleret, og det kan vi ikke lade stå til mere. Derfor har vi skåret, hvor vi kunne, og holdt budgetplanen med den varslede kontingentstigning, hvilket gør, at vi i budgettet for 2012 kun regner med et underskud på kr , hvilket vi er godt tilfredse med. Lise Bidstrup, marts 2012 FORFATTEREN

10 fra foreningen De kritiske revisorers bemærkninger til regnskabet for 2011 Kritiske revisorer: Sanne Udsen og Niels Holm-Svendsen Vi anser det som vores centrale opgave at foretage en sammenligning mellem det budget for 2011, som generalforsamlingen har godkendt, med de faktiske indtægter og udgifter for regnskabsåret Dertil kommer en generel vurdering af foreningens økonomiske situation og en opfølgning på de konti, hvor der er iagttaget væsentlige ændringer. Vi har gennemgået bemærkningerne fra foreningens uafhængige revisionsfirma Deloitte. Derimod har vi ikke gennemgået de enkelte bilag. Bilagskontrollen anses for effektueret af den uafhængige revisor ved stikprøvekontroller. Der er overordnet set god overensstemmelse mellem budget og regnskab. Grundkontingentet er dog blevet godt kr. mindre end forventet. Det mere end opvejes dog af de øgede indtægter, der følger af administrationen af midler fra Copydan. Vi bemærker, at årets tab af medlemmer er usædvanligt stort i ( kr.). Årets samlede resultat viser et minus på kr., hvilket er et underskud på kr. mere end forventet i budgettet. Underskuddet som sådan var forudset på grund af omlægningen af foreningens kontingent med bortfald af den del af kontingentet, der kom som 2 % af medlemmernes bibliotekspenge. Heldigvis har foreningen stadig en formue at trække på i overgangsfasen. Vi vil dog som kritiske revisorer pege på, at der på længere sigt bør skabes balance mellem indtægter og udgifter. Det kan bedst gøres ved en øget medlemstilgang eller ved på sigt at hæve kontingentet. På udgiftssiden kan vi notere en betydelig nedsættelse af prisen for forsikringer (fra budgettets kr. til regnskabets kr.) samt øgede udgifter til foreningens tidsskrift Forfatteren (merforbrug på kr.) og til faste udvalg på kr. En ny post, Plusord, indeholder udgifter for kr. De øgede udgifter kan alle betragtes som udtryk for voksende aktivitet. Vi mener, at bestyrelsen skal følge revisionens bemærkninger om at fordele formuen på flere pengeinstitutter. Bankkrak er ikke sjældne, og selv om Danske Bank næppe er i farezonen netop nu, så vil det være skrækkeligt, hvis pengene tabes. Indsættelse af penge på højrentekonti bør indgå i bestyrelsens overvejelser. Vores konklusion er, at foreningen trods et underskud i de tre seneste år fortsat er velkonsolideret og har en særdeles sund økonomi. Der er i ledelsen en realistiske vurdering af indtægtsgrundlaget, og udgifterne er under kontrol. Med en egenkapital på omkring 4 mio. kr. er der økonomisk baggrund for både at videreudvikle de nuværende aktiviteter og samtidig plads til at sætte nye initiativer i søen til gavn for foreningens medlemmer. Marts, FORFATTEREN

11 artikel Jyllands Forfattere: En faglig og kollegial sammenslutning Op mod hver fjerde af Dansk Forfatterforenings medlemmer bor i Jylland, og for dem er der langt til København. Det kan være ensomt at være forfatter i den lille by, ude på landet, og i den større by, hvorfra du end kommer og bor. I København kommer du måske i Strandgade eller på cafe, for i hovedstaden bor halvdelen af Dansk Forfatterforenings medlemmer. Den anden halvdel har samme behov for social kontakt, både mentalt og praktisk. Dansk Forfatterforening har 1240 medlemmer, heraf 254 i Jylland. Omkring 100 af de 254 er medlemmer af Jyllands Forfattere, og antallet er støt stigende. Der er ikke tale om en forening med vedtægter, bestyrelse og generalforsamling, men om en sammenslutning og et par tovholdere. Er disse jyder modstandere af Dansk Forfatterforening? Er de udbrydere? Hvad er jyderne utilfredse med? Er Jyllands Forfattere nu nødvendig? Kan den give anledning til splittelse i Dansk Forfatterforening? Det har jeg hørt medlemmer af Dansk Forfatterforening give udtryk for ved flere lejligheder. Jysk samling Langt de fleste arrangementer, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i Dansk Forfatterforening holdes som bekendt i København. Der er derfor et usigeligt stort behov for en jysk sammenslutning. Sammenslutningen skal ses som en styrkelse af Dansk Forfatterforening, for det er den bærende ånd hos Jyllands Forfattere. Den er, som skrevet står i vedtægterne, en interessesammenslutning af forfattere på tværs af faggrupper og således åben over for skønlitterære forfattere, fagbogsforfattere, lyrikere, børn og unge forfattere, oversættere og illustratorer, og alle aldersgrupper er repræsenteret. For at være medlem skal man være født i Jylland, bo der, eller have boet der, eller have (haft) Jylland som faglitterært eller skønlitterært tema. Der optages også dansksprogede forfattere syd for grænsen. Man skal opfylde kravene til medlemskab af enten De Skønlitterære Forfattere eller Dansk Forfatterforening. Respons Møderne holdes på Hald Hovedgaard. Der er mindst to om året, et i foråret og et i efteråret. Her lærer vi hinanden at kende med mulighed for De to tovholdere i Jyllands Forfattere ved standen på Store Bogdag på Hald Hovedgaard ved Viborg, Birgit Knudsen (th.) og Pia Grandjean Odderskov.. at få en direkte respons på sit arbejde. På hvert møde er der 20 minutters indlæg fra en forfatter, der læser op og fortæller om det arbejde, som er i gang. Det kommenteres, og forfatteren får tankegods med hjem til det fortsatte skriveri. Vi kalder det æggerunden på 20 minutter, for efter 20 minutter ringer det medbragte æggeur. Der er ofte to indlæg pr. gang på disse heldags- eller todagesmøder. Der er desuden afsat tid til, at medlemmerne kan fortælle om deres seneste udgivelse. Desuden er der faglige indlæg på halvårsmøderne, hvor fx repræsentanter fra Statens Kunstfonds udvalg inviteres til at fortælle om muligheder for støtte mv. 25 tv-programmer Derudover har Jyllands Forfattere deltaget i omkring 25 tv-programmer, der optages i Aarhus af det lokale filmværksted. Vi kalder det for Den Blå Sofa, for den sidder vi i. To forfattere interviewer hinanden om deres forfatterskaber i 25 minutter. Flere af disse udsendelser er sendt på regional-tv på TV 2, og flere er på vej. De kan hentes på sort:oldest Claus Jacobsen (f) er journalist og forfatter til 24 fagbøger om så forskellige emner som medier, ulande, idræt og skagensmalerne. Han er også ophavsmand til flere tv- og radioprogrammer om samme emner til DR og TV 2. Medlem af Dansk Journalistforbund, Den Danske Publicistklub, Dansk Forfatterforening og Jyllands Forfattere. Privatfoto Jyllands Forfattere er en interesseorganisation med hjemsted på Det Danske Forfatterog Oversættercenter Hald Hovedgaard ved Viborg. Her stiftede forfatteren Peter Seeberg Jyllands Forfattere i 1975, men sammenslutningen ophørte i løbet af 1980 erne. I 2008 blev den genoplivet på initiativ af forfatterne Knud Sørensen og Jacob Brønnum sammen med omkring 20 andre jyske forfattere. I dag tæller den omkring 100 medlemmer fra alle genrer. På kan du se en kort introduktion af alle medlemmerne. Bliv medlem af Jyllands Forfattere Meld dig ind i Jyllands Forfattere og høre mere om foreningen hos: Birgit Knudsen. Mail: Birgit.k@ home1gydnet.dk Pia Grandjean Odderskov Mail: FORFATTEREN

12 mening & debat til: Illustratorerne fra: Autorkontoen Suzanne Ulrikka Pedersen og Jesper Tom-Petersen fra Illustratorstyrelsen forklarer, hvorfor illustratorerne har fået flere penge til uddeling af legater. Hvert år i januar udbetaler Copydan Tekst og Node penge til de individuelle rettighedshavere (forfattere og illustratorer) for skolers og læreanstalters fotokopiering af tekster og billeder til undervisningen. Gennem årene er Copydan blevet bedre og bedre til at finde frem til, hvilke forfattere der kopieres, så rette vedkommende kan modtage betaling for den brug, der gøres af deres tekster. Derfor er det resterende beløb altså det, der ikke kan udbetales individuelt fra Copydan Tekst og Node til forfatterne med årene blevet mindre og mindre. Beløbet kaldes kollektive midler og skal fordeles af forfatternes organisationer som Autorkonto-legater til forfattere. Beløbet fra 2011 er på kr., der bliver udbetalt som legater i marts Desværre er Copydan Tekst og Node ikke i samme grad blevet bedre til at 12 FORFATTEREN finde rettighedshaverne til de kopierede illustrationer. Derfor kan en stor del af pengene for fotokopiering af billeder ikke udbetales direkte til ophavsmanden, men overføres i stedet som kollektive midler til Autorkontoen og skal fordeles af Illustratorgruppen til illustratorer. En anden grund, til at der de sidste par år har været flere kollektive midler i Autorkonto-puljen til illustratorer, er, at Copydan Billedkunst i 2008 indgik en licensaftale med skolerne om betaling for brug af digitale billeder som for eksempel billeder hentet fra internettet. Da der ikke er fundet en metode til at finde de konkrete ophavsretshavere til de downloadede billeder, fordeler Copydan Billedkunst betalingen for den digitale brug af billeder til ophavsmændene og organisationerne efter samme fordelingsnøgle som vederlagene fra Copydan Tekst og Node. Næsten halvdelen af de kollektive midler til illustratorer kommer fra Copydan Billedkunst. Det samlede beløb fra 2011 er kr., der bliver uddelt som legater til 30 af de i alt 41 ansøgere og udbetales i marts I øjeblikket bliver der fratrukket 20 % af alle de kollektive midler i Autorkontoen til administration i Dansk Forfatterforening. Ved den individuelle betaling til de konkrete rettighedshavere fratrækkes 6 % til Dansk Forfatterforening. Det ville selvfølgelig være bedre, hvis illustratorerne altid var krediteret klart og tydeligt (som forfatterne oftere er), så den konkrete illustrator kunne få betaling for anvendelsen af sit arbejde. Men indtil rettighedshaverne kan findes, er vi rigtig glade for at kunne udbetale legater via Autorkontoen.

13 Kæphesten mening & debat Vil vi tidsskrifter her til lands? Tom Ahlberg, manden bag kulturtidsskriftet Søndag Aften, tvivler på, at der er ægte kulturpolitisk opbakning til kulturtidsskrifter i Danmark. Ved højtidlige lejligheder kan alle være enige om, at tidsskrifter spiller en væsentlig rolle for udviklingen af sproget, for ideskabelse og for fremdrift af nye talenter. Traditionelt har en del forlag drevet tidsskrifter som særlige små væksthuse til at trække spændende sjæle til og for at skabe et gunstigt miljø omkring forlagene. Blandt de mere kendte tidskrifter finder man fx Hvedekorn, Den Blå Port, BUM, Standart, Passage, Victor B. Andersens Maskinfabrik og Øverste Kirurgiske. Disse tidskrifter var blandt de i alt 64 såkaldt almenkulturelle tidsskrifter, der fik støtte fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg i De fleste tidsskrifter er i papirform, enkelte er digitale. De 64 tidsskrifter deltes om i alt 1,8 mio. kr., altså i gennemsnit kr., som årligt driftstilskud for at sikre lidt til skribenter, illustratorer, redaktører, layout, trykning og distribution. Ud over dette lever de fleste tidsskrifter af betaling fra abonnenter, da annonceindtægterne er beskedne. Tidsskriftsstøtteudvalget har varetaget sit hverv under al kritik. Fx er det dokumenteret, at man har givet en enkelt ansøger (Foreningen af Kulturtidsskrifter) mere, end der er søgt om; at man lader denne ene ansøger overskride de frister, der gælder for alle andre; at man bryder forvaltningsmæssige regler gennem de oplysninger, man giver denne ansøger. Desuden har man i stedet for at uddele penge valgt at have en opsparing på næsten 1 mio. kr. En del af puljen gik til Styrelsen for Bibliotek og Medier for at administrere midlerne. Dette beløb varierede voldsomt fra år til år og kunne nogle år kun udregnes som restbeløbet: Det, der ikke var udbetalt, gik til administration! Derfor var det ikke nogen overraskelse, at udvalget ikke fik lov til at fortsætte efter 31. december Samtidig valgte daværende kulturminister Per Stig Møller at indefryse de opsparede penge, og at den hidtidige pulje på i alt 2,5 mio. kr. (2010) skulle skæres til 1,7 mio. kr. (2011). Princippet i besparelsen var, at de tilskud, som bl.a. Foreningen af Kulturtidsskrifter hidtil havde fået, ikke var et egentligt tilskud til produktion og derfor der er åbenlyst ikke nogen minister, i ministeriet eller i den ansvarlige styrelse, som kerer sig om kulturtidsskrifterne. kunne den direkte støtte til de enkelte tidsskrifter fortsætte uforandret. Dette fik tidsskrifterne intet at vide om. Det gjorde det nu tidligere udvalg heller ikke. Styrelsen for Bibliotek og Medier forventede, at puljen helt ville blive afskaffet og var derfor stærkt forundret, da den i juni 2011 opdagede, af Folketingets finansudvalg havde fulgt kulturministerens indstilling til, at der fortsat skulle være en tidsskriftspulje. Indstillingen siger, at pengene skal fordeles af Kulturministeriets Tidskriftsstøtteudvalg dette følger man ikke i styrelsen. Siden juni har Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturministeriet diskuteret frem og tilbage for at lave en såkaldt automatisk støtteordning. Stadig ingen information til tidsskrifterne. Efter flere spørgsmål i Folketinget har styrelsen valgt at opdatere informationer på sin hjemmeside, og Kulturministeriet har valgt at holde et møde med enkelte tidsskrifter. Ved dette møde afviste tidsskrifterne over én kam, at man med nogen som helst fornuft kan lave en automatisk løsning. Som i næsten enhver anden form for kunstnerisk støtte kræver det konkret vurdering og stillingtagen, når man fordeler midler. Der går altså 14 måneder, fra det gamle tidsskriftstøtteudvalg nedlægges, til man overhovedet taler med nogle tidsskrifter. Man udbetaler ikke én krone til tidsskrifterne i kalenderåret Man spilder næsten et år på interne overvejelser om en automatisk model, som ingen med blot en smule kendskab til området kan se fornuften i. Det er mit gæt, at 2011-bevillingen vil blive udbetalt inden sommerferien. Og 2012 måske også. Men der er åbenlyst ikke nogen minister, i ministeriet eller i den ansvarlige styrelse, som kerer sig om kulturtidsskrifterne. Jo, selvfølgelig næste gang, der skal holdes en tale eller skrives en høflighedsfrase. I 2001 var bevillingen til tidsskriftsstøtte 3 mio. kr. Nu er der afsat 1,7 mio. kr. Med prisjusteringer er tidsskriftspuljen reelt beskåret med 54 % i løbet af et tiår. Til sammenligning udbetalte det svenske Kulturråd i januar i år 19 mio. sv. kr. til 109 kulturtidsskrifter. Tom Ahlberg er redaktør af Søndag Aften et digitalt tidsskrift, der hidtil har modtaget støtte fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg. Du kan også læse meget mere om tidsskriftsstøtten på Søndag Aften på Foto: Anette Ernst-Karlsen BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN FORFATTEREN

14 interview 5skarpe til Nis Jakob Hvorfor valgte du at udgive som e-bog? Jeg valgte at udgive mine seneste tre romaner som e-bøger, fordi det med den nye teknologi og udbredelsen af e-readers var muligt at producere, sælge og distribuere digitalt på en meget enkel og direkte måde, der holder omkostningerne på et minimum og giver mig den fulde kontrol som forfatter. Jeg var træt af forlag, som ikke gjorde en ekstra indsats for markedsføringen og glemte alt om bøgerne efter få uger på markedet. Jeg står selv med ansvaret for alt. Det er en fordel, fordi jeg selv kan dosere min markedsføring, og indtægterne går ubeskåret til min forfattervirksomhed. Jeg kan uden omkostninger vælge at være på markedet med mine romaner i mange år fremover og behøver ikke at sende dem til makulering eller på udsalg i Netto. Hvor mange timer har du brugt på at få en e-bog ud, når du medregner alt undtagen skriveprocessen? På de tre romaner, jeg har udgivet, har jeg ud over skriveprocessen brugt ca. to måneder på etablering af forlaget og opbygning af markedsføring, PR og distribution. Næste gang, jeg søsætter en roman, vil jeg tro, der er 14 dages forlagsarbejde i det, nu hvor jeg har forlagsmaskinen oppe at køre. Foto: Tobias Øhrstrøm Poulsen Nis Jakob er skønlitterær forfatter og selvudgiver af e-bøger. Han har udgivet fem papirromaner på Tiderne Skifter, Borgen og Sohns forlag. Hans tre seneste romaner er udkommet som e-romaner på hans eget forlag, Billige ebøger. Han vil ikke afsløre, hvor mange e-bøger, han har solgt, men han er ikke utilfreds. Se mere på dk og på Hvilke forfattere tror du, e-bøger er mest fordelagtige for? E-bøger og selvudgivelse er i princippet en fordel for alle forfattere, hvis de orker at forholde sig til alt det, som et forlag normalt tager stilling til og udfører. De får 100 % kunstnerisk frihed og skal ikke konsultere salgsafdelingen, inden de udkommer. Jo mere man sælger, jo større er fordelen. Omvendt er det også en fordel for den forfatter, der sælger lidt. Netop fordi de få læsere, der måtte findes, får adgang til bøgerne. Selvom man er selvudgiver, kan man altid købe sig til professionel redaktion, korrektur etc. Man bestemmer selv. Hvad er bagsiden af e-bogs-medaljen? Bagsiden er naturligvis, at der eksisterer en mærkelig fordom om, at selvudgivelse er lig med dårlig kvalitet. Man skal dog ikke have haft mange store forlags bøger mellem hænderne, før man ved, at der ikke er nogen, der har patent på dårlig kvalitet. Hvad vil du gøre på en anden måde næste gang? Jeg vil ikke gøre noget om, når jeg udgiver en ny e-roman. Tiden bliver kun mere og mere fordelagtig for e-bogs-salg. Dog skal man ikke glemme, at der stadig er et marked for papirbøger. Her er print-on-demand en mulighed, der også holder udgifterne på et minimum og leverer bøger af god kvalitet, der ligesom e-bøger kan sælges direkte på nettet og kun trykkes, når der er købere, der vil betale. AB 14 FORFATTEREN

15 KURSER fra foreningen Fagterminologi den hvide verden Primært for DOF Underviser: Camilla Stina Carstens Hawaleschka 24. april kl Strandgade 6 NY DATO Kursus: For oversætteren handler det om at finde det adækvate danske udtryk, også når det handler om fagterminologier. Kurset her byder på en tur ind i sygehusets verden. Hvad sker der, når en patient henvender sig på skadestuen? Hvilke procedurer følger man, hvad hedder de forskellige afdelinger og personaler, hvor får man sine krykker udleveret, og hvem kan udskrive patienten? Via forskellige cases vil sygeplejerske Camilla Stina Carstens Hawaleschka guide os igennem mulige scenarier. Og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. Skriftlig tilmelding senest 10. april til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikkemedlemmer: 300 kr. Sidste betalingsfrist 10. april. Ved afbud efter 10. april refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Bemærk sen tilmeldingsfrist pga. påskeferie. Krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab Primært for F Underviser: Annette K. Nielsen 18. april kl Strandgade 6 Kursus Efter mange års tilløb er naturvidenskabeligt stof eksploderet i de danske medier. Aviser, blade og websites bugner af historier om de seneste opdagelser inden for eksempelvis neurovidenskab, evolutionspsykologi og astrofysik. Desuden ser man talrige eksempler på, at naturvidenskabelig forskning og teoriudvikling inspirerer til anderledes tænkning inden for andre områder, såsom kultur og sociologi. Hvad kan evolutionsteori sige om tematikker i litteratur og film? Hvad kan datamining bruges til i litteraturforskningen? I den engelsksprogede verden udgiver man hvert år store mængder faglitterære bøger om emner inden for krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab: The Art Instinct af Denis Dutton, Packing for Mars af Mary Roach, Physics on the Fringe af Margaret Wertheim og The Wave af Susan Casey. En skønlitterær bog, Turn of Mind af Alice LaPlante, har netop vundet en faglitterær pris for sin skildring af Alzheimers. Kurset vil berøre, hvordan man skriver engageret uden at kompromittere det faglige indhold. Hvor er de gode kilder og baggrundsartikler? Og ikke mindst: Hvordan kan man formidle det vanskelige stof uden at kede læseren? Fordi det er svært, behøver det ikke at blive tørt. Annette K. Nielsen er videnskabsjournalist ved Weekendavisen Ideer og vært for Faglitteratur på P1. Oprindeligt er hun uddannet mag.art. i litteraturvidenskab. Hun har en fortid som studievært på TV3 og TV 2 Øst, databaseudvikler og konceptudvikler af et webmagasin. Skriftlig tilmelding senest 10. april til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikkemedlemmer: 300 kr. Sidste betalingsfrist 10. april. Ved afbud efter 10. april refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Bemærk sen tilmeldingsfrist pga. påskeferie. Optagelse på DFF s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, fordi det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. AB Arbejde med karakterer opbygning og funktion Primært for BU Underviser: Malene Kirkegaard Nielsen 11. maj kl Strandgade 6 Kursus Tag en dag ud af kalenderen, og brug den sammen med dine karakterer. Hvordan skaber du dem? Hvem er de, hvad vil de, og hvilken rolle spiller de i din historie? Vi skal arbejde med karakterens adfærd, mål og motivering og sætte karaktererne i bevægelse. Vi skal orkestrere vores historie med flere karakterer og arbejde med karakterernes indbyrdes relationer. Vi skal arbejde med hovedkarakterens og sidekarakterernes funktion i din fortælling. Dagen vil forløbe som en kombination af oplæg, individuelle øvelser og fælles diskussioner. Jeg lægger megen vægt på, at I anvender begreber og redskaber i praksis, mens vi er samlet, og at vi diskuterer jeres erfaringer med de forskellige øvelser. Krav til deltagerne: Du skal komme med en karakter fra et igangværende skriveprojekt og bruge den i øvelserne. Da der kun er plads til 12 deltagere, bedes du skrive en kort, motiveret ansøgning med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i relation til et skriveprojekt. Skriftlig tilmelding senest 11. april 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikkemedlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 11. april Ved afbud efter 11. april refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. FORFATTEREN

16 fra foreningen KALENDER OBS! Sekretariatet holder lukket i perioden 2. april til 9. april (begge dage inklusive). marts 21. Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl DOF s årsmøde kl Haiku-årsmøde kl. 13 april 11. Illustratorerne afholder croquis kl KURSUS: ILL. Digital farvelægning kl Fyraftensmøde Hos Sofies Forældre, Aarhus kl Seniorgruppens årsmøde kl KURSUS: F Krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab kl L holder konference om forskellige sider af lyrikkens situation kl Bestyrelsesmøde kl Generalforsamling kl KURSUS: ILL. Digital farvelægning kl BU fyraftensmøde kl KURSUS: DOF Fagterminologi den hvide verden kl KURSUS: S Forfatteren træder op. Sted: Hald Hovedgaard 28. Kvindelige forfattere kl Rettelse: Ingen Haiku-arrangement d. 29 marts som annonceret i sidste nummer af Forfatteren. andre arrangementer maj 9. Seniorgruppen kl KURSUS: BU Arbejde med karakterer opbygning og funktion kl Bestyrelsesmøde kl KURSUS: Ophavsret for forfattere kl Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Er du interesseret i at deltage i en interessegruppe for selvudgivere? Et forum for udveksling af erfaringer. En ramme for arrangementer. En platform at henvende sig til omverdenen fra. Præcis hvad interessegruppen skal bruges til, bestemmer medlemmerne selv. Hvis du har lyst til at være med, så skriv til Emilie Andersen i Forfatterforeningens sekretariat på assistance@danskforfatterforening.dk. Der vil blive indkaldt til et stiftende møde, så snart der er over 20 interesserede. Den skønlitterære anmeldelse før, nu og i fremtiden Torsdag 29. marts kl Strandgade 6 Den Skønlitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening arrangerer debatdag om anmeldelsen og dens muligheder for at behandle skønlitteratur som et forskelligartet og vedkommende eksistentielt udtryk. Tilmeldingsfristen er overskredet, men hvis du er interesseret, kan du kontakte df@danskforfatterforening.dk H.A.L.D (Housing Authors & Literature, Denmark) Deadline for ansøgning om plads på Det Danske Forfatter- og Oversættercenters internationale sommerforfatterprogram, H.A.L.D. 2012, er 1. april. Der er kort tid fra bladets deadline til ansøgningsfristen, men du kan se mere på Gå til filmen Har du en strålende ide til en film? Forfatterforeningen vil gerne lave en lille reklamefilm, og derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du har en god ide som foreningen kan arbejde videre med. Filmen vil blive lavet af en gruppe filmstuderende i samarbejde med Forfatterforeningen og skal bruges til viral markedsføring på nettet. Det forslag, vi vælger at gå videre med, præmieres med en kasse vin. Send en mail på kontakt@ danskforfatterforening.dk senest den 14. april Fyraftensmøder i Aarhus 16. april kl juni kl Cafe Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, 8000 Aarhus. I april kommer formand Jo Hermann og fortæller om foreningen mv. I juni kommer Lise Bidstrup og fortæller om arbejdet i BU. De forskellige grupper BU, S og F byder på kaffe og kage. Tilmelding senest tre dage før hos initiativtager Kirsten Ahlburg på k.ahlburg@mail1. stofanet.dk Hesten har vinger poesikonference Torsdag d. 19. april kl Strandgade 6 Lyrikgruppen i DFF holder poesikonference. Ordstyrer: Karsten Bjarnholt. Med indlæg af René Rasmussen, René Jean Jensen, Peter Stein Larsen, Lars Bukdahl, Knud Steffen Nielsen og Hugo Hørlyck Karlsen. Oplæsninger af Adda Djørup, Morten Søndergaard og Dy Plambeck. Gratis for medlemmer, 100 kr. for andre, inkl. frokost. Tilmelding er nødvendig inden 10. april på df@danskforfatterforening.dk Ud over rampen! Fyraftensmøde med forfatterne Cecilie Eken og Daniel Zimakoff Mandag den 23. april i Strandgade Du har skrevet en god bog. Fået en god lektørudtalelse. Solgt pænt til bibliotekerne. Og så går det hele måske lidt i stå? Hvordan kommer du videre? Hvordan når du ud til dine læsere og får formidlet dit forfatterskab? Og vigtigt får en ekstra indtægt, så du også kan leve af forfatterskabet? På et fyraftensmøde vil de to forfattere Cecilie Eken og Daniel Zimakoff fortælle om 16 FORFATTEREN

17 fra foreningen deres store erfaringer med at holde foredrag, oplæsninger og workshops. Om at lave præcise aftaler med arrangøren. Om at finde sin indre giraf den folk gerne vil se og forene det indadvendte skrivearbejde med den udadvendte optræden. BU-gruppen arrangerer, men alle er velkomne. Læsbar: Ny fredagsbar for og med forfattere 11. maj kl Strandgade 6 Den skønlitterære styrelse har besluttet at holde fredagsbar i foreningen. Ideen er, at vi mødes og lytter til medlemmer, som læser op af egne værker, mens vi nyder en drink som afslutning på arbejdsugen. Vi regner med at afholde LæsBar ca. hver anden måned. Mod en entré på 70 kr. vil der blive serveret udsøgt vin og små, lækre snacks. Den første LæsBars tema er, i anledning af foråret, kærlighed. Du skal regne med at læse op i 5-10 minutter, hvorefter der kan komme både spørgsmål og kommentarer fra dine kolleger. Alle medlemmer er velkomne, ligesom der er mulighed for at tage gæster med, dog er tilmelding nødvendig. Flere oplysninger følger, når datoen nærmer sig. Hvis du har lyst til at komme og læse op om kærlighed i en eller anden form, så send en mail til Anne-Sophie Lunding-Sørensen anne-sophie@mail.dk. Nykøbing Falstermøde 14. april kl Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F. Møde for alle slags forfattere og oversættere på Sydsjælland og Lolland-Falster, også dem, som endnu ikke har meldt sig ind i Forfatterforeningen. Formålet er at invitere til et tættere, regionalt samarbejde gennem fællesmøder. Formanden for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann, holder oplæg. Der serveres kaffe og kage, baren er åben, og bagefter er der fællesmiddag på restaurant for dem, der har lyst og melder sig til Tilmelding hos Lise Bostrup: L_Bostrup@mail.com Kvindelige forfattere Lørdag 28. april kl Strandgade 6 Mød forfatteren Birgithe Kosovic. Kom og hør forfatteren fortælle om sit arbejde med den prisbelønnede roman Det dobbelte land, og deltag i den efterfølgende samtale. Alle m/k er velkomne! Medlemmer af foreningen gratis, gæster 40 kr. annonce ILLUSTRATOR søges til bogomslag med titlen Jeg smager på verden. Det må gerne være en tegner, men fotograf kan ikke udelukkes. Kontakt Hanne Raunow raunow@kabelmail.dk, tlf annonce FORFATTEREN

18 fra foreningen LEGATER Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. april: Debutantudgivelsespuljen (udgivelsesstøtte til debutværker) Nordiske oversættelser (udgivelsesstøtte til debutværker) Markedsføringspuljen (markedsføring af dansk litteratur i udlandet) Rejsestipendier for oversættere De generelle midler (udgivelsesstøtte og projektstøtte) Oversætterpuljen (Tilskud til oversætterhonorar for forlag) Følgende pulje har ansøgningsfrist 15. april: Residencyophold i udlandet (støtte til ophold på udenlandske residencies) Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. maj: Dramatikpuljen (støtte til styrkelse af dansk dramatik) Den tværæstetiske pulje Billedkunst, Litteratur, Musik, Scenekunst Forfattercentrum (støtte til forfatterhonorar ved enkeltstående oplæsningsarrangementer) Følgende pulje har ansøgningsfrist 15. maj: Fribypuljen (Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatters aktiviteter) 18 FORFATTEREN Ny pulje til tværæstetiske projekter Statens Kunstråd har skabt en ny pulje, hvor professionelle kunstnere og kunstnergrupper, institutioner og festivaler kan søge om tilskud til tværæstetiske projekter, udviklingsforsøg og eksperimenter. Puljen hedder Den tværæstetiske pulje, og den første ansøgningsfrist er 1. maj. Det tværæstetiske defineres i denne sammenhæng som: Produktioner eller projekter der kobler flere kunstarters udryk til et nyt samlet udtryk Festivaler eller lignende, der formidler mere end en kunstart Udvikling af eksperimenterende og nye samarbejdsmodeller (laboratorier) Statens Kunstråd har særligt fokus på det kvalificerede eksperiment og de samarbejder, der foregår på tværs af de fire kunstarter, rådet dækker. ophold Ophold i Fyrassistentboligen på Hirsholmene Der er mulighed for arbejdsophold af mindst en måneds varighed i kunstnerboligerne på Hirsholmene for medlemmer af Kunstnerrådets medlemsorganisationer eller tilsvarende i udlandet. Fyrassistentboligen er pt. ledig i april, juni og oktober. Hirsholmene ligger tre kvarters sejlads fra Frederikshavn. Øerne er et naturreservat med ynglende måger i forsommeren. Der er i perioden marts til oktober 3 ugentlige forbindelser med postbåden fra Frederikshavn, i skolernes sommerferie flere. I Fyrassistentboligen er der 2-3 sengepladser, stue og arbejdsværelse, og i et lille udhus er der indrettet et atelier med ovenlys. Endvidere er der et elektronisk klaver. Prisen for en måneds ophold er kr. Ansøgninger om ophold sendes til Dansk Kunstnerråd, Kronprinsessegade 34 B, 2, 1306 Kbh. K eller til dkr@dansk-kunstnerraad.dk. Ophold i Rom Skandinavisk forenings kunstnerhus Artist-in- Residence Center for nordiske kunstnere i Rom. Ansøgningsfrist 1. april 2012 for ophold i perioden 1. september juli 2013 Information og ansøgningsblanket: Skandinavisk Forenings Kunstnerhus tilbyder skabende kunstnere inden for billedkunst, musik, litteratur, scenekunst og film ophold i sine residensboliger. Kunstnere fra hele Norden, inkl. de selvstyrende områder, kan søge. De modtagne ansøgninger prioriteres først af de nationale kunstnerorganisationer. Derefter foretager et tværnordisk udvalg den endelige udvælgelse. Det grundlæggende kriterium er kunstnerisk kvalitet, og der er ikke tale om en kvotebaseret tildeling. NYE MEDLEMMER Henning Nørager Larsen Kalvetoft 9 Ullerup 6400 Sønderborg Tlf.: vin-novation@live.dk Web: Senest udgivne title: Stikkeren mord uden samvittighed, Nyt Nordisk Forlag 2010 Eva Gro Andersen S Tlf.: evagro@yahoo.dk Senest udgivne titel: Laila, Leo, Lolita m.fl., Jorinde & Joringel 2011 Niels Rask Vendelbjerg DOF Njörvasund Reykjavik Island Tlf.: niven@islandia.is Senest udgivne titel: Till Rom Nordiska konstnärer i Rom under 150 år, Carlsson 2010 Ebbe Preisler F Folkets Allé Frederiksberg Tlf.: web: Senest udgivne titel: Om lidt er sangen klar, Vistoft 2011 Lucy Ludvigsen S Serridslevvej 10, st Kbh. Ø Tlf.: kunstterapien@gmail.com web: www-lucy-ludvigsen.dk Senest udgivne titel: På den forkerte side, Underskoven 2011 Kirsten Nørgaard-Pedersen F Ved Gadekæret Lystrup Tlf.: kickstartcom@tdcadsl.dk Senest udgivne titel: Stress den moderne udfordring, Aschehoug 2004 Birgitte Lorentzen BU web: Senest udgivne titel: Insania, Gyldendal 2011 Lotte Rømer Værnedamsvej 12, 3. Sal 1619 København V web: Senest udgivne titel: EarVision, Widex 2006

19 fra foreningen Anette Vinther BU web: Senest udgivne titel: Astas himmel, Ørnens Forlag 2011 Louise Juhl Dalsgaard S Louisenlund Skanderborg Tlf.: juhl1973@yahoo.dk web: http//silhuet.wordpress.com Senest udgivne title: Mit ønske om at dø er rent hypotetisk, Jorinde & Joringel 2011 Ulla Lauridsen DOF Allégade 36 C, 1. Tv Odense C Tlf.: web: Senest udgivne titel: Mellem løgn og sandhed 100 dage i Evinfængslet, Thaning & Appel 2011 Alex Uth BU Polensgade 12, st. tv Kbh. S Tlf.: uthalex@gmail.com Senest udgivne titel: Inkasso, SMS-press 2011 Lisbet Borker F Norgesgade 31, 5.th 2300 Kbh. S Tlf.: lborker@hotmail.com Senest udgivne titel: Avisreportagen fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen 2001 Karen Filskov BU Borgergade 17, st.th Kolding Tlf.: kfil@post.com Senest udgivne titel: Hr. Gummihammer og andre børnerim om kroppen, Turbine Forlaget 2011 Peter Hindsgaul BU Markdannersvej Vejen Tlf.: peter@hindsgaul.info Senest udgivne titel: Sten bliver maskot, Alrune 2011 Dorte Holm S, DOF maildorteholm@gmail. com web: Senest udgivne titel: Flokdyr, Lindhardt og Ringhof 2011 Christian Jakob Daniel Dirksen S bog@christiandirksen.dk web: Senest udgivne titel: Faren, Mellemgaard 2011 Martin Schlegel Richardt Web: Senest udgivne titel: Vingeskudt, Mellemgaard 2011 Inge Egede Andersen DOF Egevangen Brønshøj Tlf.: Senest udgivne titel: Mesterdetektiven Scherlock Flunk, Apostrof 2011 Generalforsamling 2012 Dansk Forfatterforenings ordinære generalforsamling finder i år sted: Lørdag den 21. april 2012 kl i foreningens lokaler, Strandgade 6, stuen, 1401 København K. Husk medlemskort. Mogens Ove Madsen Præstbrovej Erslev Tlf.: mom@epa.aau.dk web: profil/ Senest udgivne titel. Universitetets død, Frydenlund 2009 Anna Friis Niels Juels Gade 72, Århus N annadortheafriis@gmail. com web: Senest udgivne titel: Vi er da voksne mennesker, Gyldendal 2011 Ulrik Merrild F Hans Broges Vej Brabrand um@mercon.dk Tlf.: Senest udgivne titel: Innovation sådan!, Libris 2011 Eva Hvelplund F Senest udgivne titel: Guide til et godt kærlighedsliv, Politiken 2005 Kirsten Mark F Hollufgård Vænget Odense SØ kima@ucl.dk Tlf.: Senest udgivne titel: Pædagogers arbejde med sprog og billeder, Akademisk forlag 2011 Kontingentrestance: Vedtægterne 11, stk. 2. Medlemmer, der er i kontingentrestance, kan ikke deltage i generalforsamlingen og har ikke stemmeret ved urafstemningen. FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Inge-Helene Fly (S), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen (L), Svend Ranild (L-supp), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør) Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Søren Jessen Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 7. marts. Udgivelsesdato 30. marts. Materiale til næste nummer, som udkommer 11. maj, skal være redaktionen i hænde senest 18. april. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 3 deadline 18. april udgivelse 11. maj Nr. 4 deadline 30. maj udgivelse 22. juni Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september Nr. 6 deadline 19. september udgivelse 12. oktober Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Telefon: Fax: Tlf.tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Man-ons og Juridisk assistent: Stud. jur. Jacob Lau Pedersen Jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Morten Visby, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Ole Bundgaard, René Rasmussen, Erik Trigger. Suppleanter: Bo Lillesøe, Narcisa Vucina, Svend Ranild, Pia Valentin Sørensen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@info-connect.dk, Egon Clausen (næstfmd.) , Birgit Knudsen (kasserer), Pia Deleuran (sekr.), Flemming Madsen Poulsen, Lene Marie Kjems, Kaare Øster. Suppleanter: Tommy Christensen og Lise Bostrup. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.) , boen@webspeed.dk, Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Camilla Skjødt, Louise Ardenfelt Ravnild. Suppleant: Sanne Bertram. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Lars Munck (fmd.), Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , hanne@bistrup. net, Henning Kirk (næstfmd.), , kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN

20 + bogpoesibogen Pia Skogemann er født i 1949 og cand.mag. i religionshistorie fra Københavns Universitet. Privatpraktiserende jungiansk analytiker siden 1978 og engageret i det danske og internationale jungianske samfund. Er forfatter til 12 fagbøger med især jungianske emner som kvindepsykologi, arketyper, drømme og eventyr foruden rigtig mange artikler, forord og bidrag til bøger. + Min første forelskelse i en litterær figur var? Det var Peter Pan i Disneys tegnefilmversion, jeg var måske fire år. Jeg fantaserede om, at Peter ville komme flyvende og drysse tryllestøv på mig. Barries bog har jeg først læst som voksen. + Den fiktive litterære person, jeg minder mest om, er? Hvis en forfatter har skrevet en bog om en ca. 60-årig kvinde, der kunne minde om mig, ville jeg gerne høre om det, for jeg er ikke lige selv stødt på det. + Den fiktive litterære person, jeg helst ville være, er? Der skal vi nok langt ind i fantasiens rige men elverdronningen Galadriel i Tolkiens Ringenes Herre (en yndlingsbog, som jeg har skrevet en jungiansk analyse af) er tidløs, skøn og meget, meget vis. Der er ikke mange af den slags kvindeskikkelser i verdenslitteraturen. + Hvis jeg skulle forelske mig på afstand i en forfatter(inde), ville det være...? Nu har jeg ikke rigtig noget behov for afstandsforelskelse, for jeg er såmænd gift med en mand, Vagn Simonsen, der blandt meget andet er forfatter. Det ville være at gå over åen efter vand. + Den første bog, jeg købte for mine egne penge, er? Jeg lærte mig selv at læse som femårig og læste forslugent, først fra mine forældres bogreol. Kiplings Junglebogen var en af de første. Og så gik jeg i mange år i fast rutefart til folkebiblioteket, det kostede ikke noget. Men hos min mormor havde min lidt ældre + fætter efterladt en stak tegneseriehæfter, som jeg fik tiden til at gå med i de tidlige morgentimer, hvor jeg ikke måtte forstyrre hende. Dem solgte han til mig. Jeg har vel været seks og han otte. Han blev siden en meget dygtig forretningsmand. Den mest irriterende bog, jeg nogensinde har læst, er? Jeg kender ingen irriterende bøger. Bliver jeg ikke fængslet, dropper jeg bogen. Ellers skal jeg da tilbage til noget pligtpensum i skoletiden, men det har jeg heldigvis glemt alt om. + Hvis jeg kun måtte beholde én bog, skulle det være? Én bog er ingen bog, synes jeg. Så hellere en tyk dagbog, som jeg selv kunne fylde med tanker og drømme. privatfoto