Landsbyplan for. Mandø. - et idekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyplan for. Mandø. - et idekatalog"

Transkript

1 Landsbyplan for Mandø - et idekatalog

2 FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Bagerst i landsbyplanen fi ndes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne. Endelig fi ndes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Historie 6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 22 Bindinger 24 Beskyttet natur 26 Støttemuligheder 27 Notat fra workshop Mandø by s følgegruppe bestod af Mandø Fællesråd: Claus Christensen (formand) Birgit Pedersen Johanna Beek Nielsen Landsbyplanen for Mandø by er udarbejdet af Esbjerg kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af borgerne på Mandø samt Helene Plet arkitekt maa og Ketner Olsen arkitekter. Planen er påbegyndt i efteråret 2010 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i Øvrige: Kerstin Lück Martin Brig Hansen Lars Lorentzen 2 LANDSBYPLAN MANDØ BY

3 LUFTFOTO: COWI MANDØ BY LANDSBYPLAN 3

4 HISTORIE mandø bestod oprindeligt af to øer, som det ses på kortet fra I middelalderen lå bebyggelsen på den nordre del af øen, Gl. Mandø. Den omtales første gang i kong Valdemars Jordebog, Af senere kilder fremgår det, at den havde egen kirke og udgjorde et sogn, og at befolkningen primært levede af landbrug, der i senmiddelalderen suppleredes med fi skeri. En stormfl od, i 1500-tallet, ødelagde bebyggelsen, der derefter fl yttedes syd på til den nuværende placering højt i klitterne. Dele af den overlevende befolkning fl yttede til Sønderho på Fanø. Fiskeriet fi k nu større betydning. I 1700-tallet begyndte Mandø s mænd ligesom mændene på Fanø og Rømø at tage hyre på sejlskibe, og søfarten blev vigtig. Da den igen aftog, blev det landbruget og til dels bierhverv, der gav til livets opretholdelse. I hvert fald siden 1700-tallet forsøgte man at beskytte afgrøden med mindre diger (toftediger sommerdiger), men først i 1880erne byggedes det første havdige, og i 1937 det nuværende havdige. Efter etableringen af havdiget har bebyggelsen bredt sig også nord for Ny Mandø. I 1639 byggedes den nuværende kirke, der afl øste den ældre, der var blevet liggende på Gl. Mandø længere mod nord. I 1741 købte Mandøboerne deres ø af kongen. Øst for byen ligger de højestliggende marker, der er beskyttet af deres eget dige. Kvindernes arbejde på Mandø - fra Anker Andersens arkiv Kvindernes arbejde var mange, forskellige og årstidsbestemte. Dog var f.eks. malkning en daglig opgave. Der malkedes 3 gange daglig. Om sommeren flyttedes køerne, som stod tøjrede, ud på marken. Om vinteren fodredes de 3 gange dagligt i stalden. I slutningen af 1800 tallet var der 16 kvinder, der drev landbrug. Antallet af kvinder, der vævede var oppe på 9 i midten af 1800 tallet. Ang. vævningen var det sådan, at i forårsvævningen anvendtes mest tvist, men man anvendte også gerne ren uld. Der anvendtes også hør, da det var meget slidstærkt. Når lærredet skulle bleges, blev det spændt ud og lagt på klitternes hjelme og marehalm, når der var solskin - helst otte dage på hver side. Ved fuldmåne var det særlig godt at blege. I eftersommeren begyndte vævningen af vadmel til arbejdstøj, klædninger m.m. Udover fugle- og fiskeretter bestod føden af forskellige grødretter. I store træopvarmede ovne bagtes hovedsagelig rugbrød, men også sigtebrød. Man bryggede øl i baljer, i hvis var lagt flettede halmkviste. Der blev lagt sten på halmkvistene, hvorefter der kom et bestemt kvantum malet malt og humle i og derpå hældt kogende vand. Senere blev tilsat gær. Pakket ind i puder stod det til næste dag, hvor gæren blev skummet af og gemt til næste gang. Øllet hældtes på et anker og resten på flasker. Ost fremstilledes af sød- og kærnemælk. Kogt, siet og tilsat kommen og salt blev det afkølet og lagt i pres - klar til brug. Der gives andre osteopskrifter på hjemmelavede oste, som krævede lagring. Fra hamrene kunne man hente op til 50 kg rødspætter. Nogle stegte man i fåretælle - andre ristede man på tørvegløder. De var til mellemmadder og vinterbrug. Røgningen foregik på den måde, at de letsaltede og tørrede bakskuld blev bundet sammen to og to og hængt på træribber i en tønde. Der lagdes dække over og fyret med tør annelgræs. De færdigrøgede blev lagt i tønder med halm imellem lagene. Derved holdt de sig længere og bedre. Fisk til salg blev saltede. Tællelys støbtes af talg fra bederne. Der anvendtes også tranlamper i både beboelse og stald. Af sæljægere var 1-2. Sæler gav kød til bøf og tran til lamper. I skumringen sad man stille. Uden lys mediterede og talte man sammen. En samtaleterapi som styrkede og sammenbandt dem i både sorg og glæde over livet. De blev derved afbalancerede og taknemmelige over deres kår. Det smittede af på deres børn. Udsnit fra Anker Andersens manuskript Mandø s udvikling i 300 år fra halling til ø 4 LANDSBYPLAN MANDØ BY

5 Historisk kort af Mandø tegnet af sømand med hjemvé Mandø Byvej 34 Landsbyen set sydøst Mandø Kirkevej 1A Kvinder ved typisk Mandø hus Historiske billeder leveret af Anker Andersen s arkiv MANDØ BY LANDSBYPLAN 5

6 KARAKTERISTIK Mandø bys placering på Mandø - 7 km ude i Vadehavet bag klitter og dige, skaber helt specielle forhold for landsbyen og livet på øen. Stormfl od er en trussel, som altid lurer i bevidstheden, men det er en frygt, som er en naturlig del af det at bosætte sig på Mandø. Mandø er sårbar overfor det omgivende Vadehavs stadige foranderlighed. Øens specielle adgangsforhold, via Låningsvejen, skaber et afsondret liv, der er afhængig af tidevandet - unikt og enestående. Ved ebbe beriges øen med de store vidder af de tørlagte vader uden for øen, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse på havbunden og se på fugle, sæler, muslinger mv. Mandø by ligger neden for klitrækken. Landsbyen afgrænses og markeres mod syd af kirken og mod nord af møllen, som er Mandøs vartegn. Mandø by er samlet set et meget bevaringsværdigt kulturmiljø - en unik perle i Vadehavet! Fra Mandø by er der ligeledes mulighed for at komme på sælsafari til Koresand, og mange ture ud på vaden starter i Mandø by. Mandø lever to liv. Om sommeren med det liv turismen medfører. Resten af året, med de få fastboende og det stille liv på øen. Uden de fastboende og et liv hele året, bliver Mandø by en kulisse. Derfor har Mandø Fællesråd sat fokus på udviklingen af Mandø som et levende og aktivt helårssamfund. Der er udgivet en handlingsplan af Mandø Fællesråd i april 2010: Udvikling og arbejdspladser på Mandø. Der er ca. 40 fastboende på øen og øens hovederhverv er landbrug og turisme. Boligmassen i landsbyen består af ejerboliger, hvoraf den største del anvendes som ferieboliger. Transport til og fra øen foregår via privatejede traktorbusser eller egen bil. Derudover kører der en skolebus til og fra øen, og de mere modige tager cyklen over Låningsvejen. Landsbyens veje er forbundet med et vejsystem langs diget og de øst-vestgående markveje, der giver adgang til græsnings- og opdyrkede arealer. Der er mange fi ne kig fra landsbyen til det fl ade landskab mod øst, hvor kigget afsluttes i digekronens skarpt optrukne horisont. Mod vest er der fi nt udsyn til de langstrakte klitrækker med et små-bølget landskab der skjuler horisontlinjen. Sommerhusbyggeriet er fortrinsvist fi nt indpasset i klitlandskabet og underspillet i forhold til landsbyen. Ud over kirken og Mandø Mølle er de øvrige aktive elementer i landsbyen Mandøhuset, som rummer øens museum, Mandø Centret med lejrskolefaciliteter, overnatninger til turister, café og udstillinger. Derudover er der en lille brugs, en kro, en campingplads og Bed & Breakfast. Redningsstationen fungerer som butik. Stemningsbilleder fra Mandø og Mandø by 6 LANDSBYPLAN MANDØ BY

7 Blødtøndevej Halengrøft Gammel Mandø Ribe Rampe Halen Halevej Mandø Landområde Store Rende Mandø Sommerhusområde Mandø Sommerhusområde Hovedet Strandvej Midtvej Bærmevej Annelbankevej Klitvej Nørrevej Gammel Fyldgrav Østre Toftevej Nedenom Mandø Toftevej Æ Towt Mandø Byvej Vestervej Mandø By Søndervej Bolengvej Sdr Strandvej realanvendelser Lokalcenter Blandet boligområde Jordbrugs- og naturområde Offentlig institution og anlæg Offentligt grønt område Sommerhusområde 3 beskyttet sø 3 beskyttet vandløb 1 m kurver 5 m kurver MANDØ BY LANDSBYPLAN 7

8 LANDSKABSANALYSE Mandø er en ø på ca. otte kvadratkilometer. Mandø ligger smukt på en stor sandbanke - som på en præsenterbakke i Vadehavet, omgivet af vaderne, der ligger tørre ved lavvande. Vadehavet er i dag Nationalpark. Det særligt karakteristiske for Vadehavets landskab er først og fremmest de store åbne vidder og den høje himmel, som kan opleves på grund af de store arealer med vader, marsk, hedeslette og klitter. Resten af øen består af opdyrket marsk - dels som opdyrkede fl ader og dels som afgræsningsområder. Områderne er gennemskåret af afvandingsgrøfter der leder til afvandingsbassiner. Det mest markante afvandingsanlæg er grøften der løber for foden af det stramme digeanlæg. Det gamle dige, bydiget, ligger som et markant spor midt på øen og fremstår næsten som et naturligt element med sine uskarpe linjer og spredte bevoksninger. Vadehavet er et foranderligt landskab med ebbe og fl od i en konstant og ubrudt bevægelse. Tidevandet fører sand og ler ind i Vadehavet, og her bundfældes det, der kaldes slik, når det er i ro, på østsiden af øerne. Derimod afl ejres sandet på de åbne vandfl ader. Omkring Mandø er der fl ere sandbanker, der er større end Mandø, som ligger tørre ved lavvande. Sandbanken, Koresand, er en af disse banker, og denne oversvømmes kun sjældent, men ofte nok til at beplantningen ikke tager ved. Derfor betegnes Koresand som Danmarks største ørken. Mange sæler holder til på Kore Sand. De 2 veje, der fører til Mandø, Låningsvejen og Mandø Ebbevej, er begge etableret på naturlige højdedrag i Vadehavet. Mandø Ebbevej ligger i både ebbe og fl od som et fi nt kulturspor, markeret med de karakteristiske riskoste. Låningsvejen markeres dels af et anlagt grusspor og af slikgårdene, der indrammes af faskiner (risknipper) langs hele vejen. Ved ebbe, skaber dette et markant kulturspor, af rette linier, i vadehavslandskabet. Indenfor slikgårdene opstår helt særlige strukturer fra slikafl ejringen med beplantning og render. Det meget karakteristiske ved beplantningen på Mandø er, at den står som punkter i landskabet - i klitter især som fyr og i marskområdet især som pil. Beplantningen på dette udsatte sted, bærer præg af at skulle kunne tåle meget vand og vind. De gennemgående planter er hjælme, pil, fyr, hybenroser, røn og sølvpoppel. Vadehavet er et fantastisk spisekammer. Hver gang havvandet skyller ind ved højvande, fører det organiske stoffer med sig. Disse udgør næring for milliarder af store og små organismer, der lever på og i Vadehavets bund - orme, snegle, muslinger og andre bunddyr. Det er disse småorganismer der gør Vadehavet til fuglenes spisekammer. Hvert forår og efterår kommer der millioner af vadeog svømmefugle til Vadehavet for at tanke op. Med disse betingelser udgør Vadehavet et af verdens vigtigste fugleområder. På øen er der ræve og mosegrise, harer og rådyr. Derudover er der mange sæler omkring øen. På diget og lige udenfor er det især får, der præger landskabsbilledet. Køer græsser inden for diget. Eksempel på landskabsstrukturer, fra en af slikgårdene langs Låningsvejen Faskine(risknippe) der indhegner slikgården og riskost der markerer Mandø Ebbevej Mandø, med det stramme digeanlæg, der afgræsses af får, ligger som et meget markant element i Vadehavslandskabet. Mod vest er et klitlandskab Mandøs naturlige værn mod havet. Landskabet udenfor digerne har deres egen skønhed med linjerne, der stråler ud fra øen i form af faskiner og det bevoksede forland, vaderne og sandbankerne. Indenfor digerne og klitterne ligger Mandø som en stor forsænket landskabsskål. Landskabet indenfor digerne er præget af sandklitterne ved byen. Mandø by ligger placeret på den nederste del af klitterne og ligger dermed højere end den øvrige del af øen. Beskyttet natur Hele Mandø og Vadehavet omkring er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af kystnærhedszonen. Hele randen langs kanten af diget og klitterne omkring Mandø ligger som strandeng og flere steder er der små arealer med mose, overdrev og eng. Disse naturtyper er sammen med vandløb og søer beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Diget og for foden af dette stien og grøften - det mest markante afvandingsanlæg Fint kig hen over marker med græssende køer og den punktvise beplantning. I baggrunden ses havdigets markante linje. 8 LANDSBYPLAN MANDØ BY

9 Lån ings n veje Låningsvejen Ebbevejen Mandø Fastlandet Koresand n An elb an ke ve j Vadehavet nd dtø Blø ev ej ej Nytof ej yv teve j Bydiget Ma n dø B Kli tve j Halev Nørrevej LANDSKABSSTRUKTUR afvandingskanaler og vandløb Østre Tofteve j Nedenom Æ Towt Mandø Vestervej grøfter Tofteve j permanente vandhuller klitlandskab/naturligt dige Str a ndvej Midtvej nd Ma bearbejdet klit, naturligt højdedrag øk ir k ej ev faskiner ej gammelt havdige Sdr Strandv madiget marsk ø nære vader Søndervej det nye dige n Bole gv e j Låningsvejen (forhøjet grusvej) klynger af beplantning 10 km stien (Mandø rundt) MANDØ BY LANDSBYPLAN 9

10 BYANALYSE OVERORDNET ANALYSE Det unikke og helt særlige ved Mandø by er den måde hvorpå byen ligger i landskabet. Byen ligger midt mellem de naturlige klitter og det opdyrkede marskland. Mod vest løber klitlandskabet helt ind i landsbyen og mod øst løber kulturlandskabet - afgræsningsmarker og dyrkede marker - helt ind i landsbyen. Hvor by og land mødes fortsætter landskabet ind i byen som et klippet græstæppe. Det klippede græstæppe løber gennem hele landsbyen og er synligt overalt. Græstæppet brydes punktvis af bygninger, beplantningsgrupper og træer samt veje der smyger sig gennem landsbyen. Det er helt usædvanligt, at der ikke er hække, der lukker af og skaber en landsby, der lukker sig inde. Overalt, hvor man bevæger sig, er der fine kig på tværs i landsbyen og ud i landskabet. Som besøgende føler man sig velkommen og tryg. Det er en særlig gave, der bør værnes om og styrkes i fremtiden. MØLLEN REDNINGSSTATIONEN KIRKEN Det klippede græstæppe der binder landsbyen sammen Asfaltvejen smyger sig på græstæppet Græsningsmarkerne løber helt ind i landsbyen Punktbevoksning på græstæppet historiske ankerpunkter Et af de fine eksempler hvor klitlandskab møder det klippede græstæppe i landsbyen. På klitten ses de karakteristiske fyrretræer som punktvis bevoksning 10 LANDSBYPLAN MANDØ BY

11 7 NYTOFTEVEJ 5B 7 KLITVEJ 51A 1 5A A MANDØ TOFTEVEJ A A A 4B 4C B 2C ØSTRE TOFTEVEJ A 7B 7C 7D 9 NEDENOM Æ TOWT MANDØ BYVEJ VESTERVEJ 8 9 BYANALYSEKORT marker 2 STRANDVEJ MANDØBYVEJ 5 6A C 6B 5B 5A 1 MIDTVEJ 15 grupper af træer og buske Veste 2 6 bevaringsværdigt miljø læhegn bænke (hvoraf nogle er private) 6C MANDØ KIRKEVEJ 3 6A 5 officiel sti til havet 8 1A 1B 3 10 centralt rum i opløsning legeplads 14A MANDØ KIRKEVEJ B 8C gl. møddingsmure SDR STRANDVEJ bygninger med særlig betydning BOLENGVEJ bygninger med erhverv punkter med problematisk vejforløb 20 traktor vendeplads veje gårde med landsbrugspligt 9 særligt vigtige kig i byen 28 MANDØ BY LANDSBYPLAN SØNDERVEJ

12 Infrastruktur Veje og parkering Mandø bys vejstruktur indordner sig fi nt på landsbyens præmisser med smalle ukantede asfaltveje, der smyger sig rundt på græstæppet. Et meget fi nt eksempel på et vejnet med landsbykarakter. Kun få steder mister den sin karakter. Fra landsbyen udgår der grusveje mod øst og syd. Traktortrafi kken fylder meget i landsbyens smalle gader og det er efterhånden et problem, hvor nogle af husene begynder at slå revner. Det ses både på Mandøhuset og det lille hus ved traktorholdepladsen overfor Brugsen. Derudover skaber traktortrafi kken utryghed ved færdsel på de smalle gader. Der fi ndes ikke nogen større parkeringsplads på øen til turisternes biler, hvilket er et problem i turistsæsonen. Stier Der er kun en markant sti fra landsbyen frem til diget - Strandvejen ved redningshuset. Der er fl ere mindre trådte stiforløb gennem klitterne, og den uorganiserede færdsel slider hårdt på de meget sårbare klitter. Der er et fi nt stisystem rundt på Mandø, men der mangler ny afmærkning med farver samt bænke/siddemuligheder, især rundt langs diget. Der er et oversigtskort af stiforløbene ved Brugsen. Grøn struktur og rekreative områder Det særlige ved Mandø By er, at et græstæppe danner en sammenhængdende bund i landsbyen - den grønne bund. På dette græstæppe står der grupper af buske og enkeltstående træer, og kun meget få steder, er der en større gruppe af bevoksning. Det er meget markant med klitlandskabet mod vest med det fi ne bølgede landskabstæppe - der er kig mod klitterne fra mange vinkler og steder i landsbyen. Det mest markante sted, hvor opdyrket mark møder landsbyen er ved Æ Towt, og her overfor er der en grønning - tilsammen danner de en fi n stor grønning i landsbyen med kig mod øst. Hjertet Hjertet er betegnelsen på Mandø bys naturlige centrum. Området omfatter campingpladsen, traktorpladsen, Mandøhuset, Brugsen, legepladsen, Mandø Centret og frem til området mod vest med det grønne område, trekanten og Strandvejen med rednings stationen. Området fremstår ikke som et helstøbt centrum, men nærmere som et sprængt område, med et noget nedslidt udtryk. Området har ikke den særlige Mandø-sjæl, som den øvrige by bærer. Hjertet er det sted som alle turister besøger og mange ser ikke andet af landsbyen end dette område. Dette indtryk printer sig som et mentalt postkort af landsbyen, men yder ikke byen retfærdighed. Campingpladsen Campingpladsen ligger skjult bag en lavere beplantning, som en fi n grøn baggrund til traktorpladsen. Traktorpladsen Traktorpladsen fremstår som et opkørt plæneområde - til tider en stor pløremark. Traktorerne fylder meget i den lille landsbyskala og skaber visuel støj. Mandøhuset Bygningen er Mandøs bedst bevarede gamle hus og bygningen rummer øens museum. Det ligger lidt klemt med parkering lige op til indgangen og affaldscontainere i forlængelse heraf - elementer der ikke skaber et miljø, der spiller op til bygningen Brugsen Bygningen trænger til et løft og især det indhegnede område med borde/bænke ser noget forfaldent ud og passer ikke ind i landsbymiljøet. Området tjener som et kærkomment hvilested for mange besøgende. Legepladsen Legepladsen er indhegnet, hvilket synes fremmed for Mandø. Der mangler opholdsmuligheder for voksne på legepladsen. Området virker klemt og Mandø Centret bliver ikke præsenteret, så det er indpasset i landsbymiljøet med bla. græstæppet der løber op til bygning. Mandø Centret Området foran Mandø Centret med fl iser og plantekummer indrammet af støttemure virker forkert på Mandø - det har en karakter, der hører byen/forstaden til. Ligeledes er det indhegnede opholdshjørne mod vest ikke tilpasset miljøet. Trekanten Området foran Bed & Breakfast, ligger hen som uplejet natur(ikke klitlandskab) uden anvendelse, og det skæmmer det samlede indtryk af hjertet. Strandvej og område ved Redningsstationen Området er klitlandskab med borde/bænke. Det er her, de fl este turister går til Vadehavet eller opholder sig og spiser deres medbragte mad. Borde og bænke er noget nedslidte, og den store hvide stållade virker dominerende i området. Redningsstationen er en smuk bygning, der samler området. Bygningskulturen Bebyggelsen på Mandø er præget af, at man til hver en tid har bygget i tidens stil, og at man også i moderne tid oftest har istandsat efter behov og med moderne materialer. Flere bygninger er trods dette godt bevarede og dermed fi ne repræsentanter for deres tids byggeskik. Som eksempler kan nævnes Mandøhuset og Redningsstationen, der er istandsat i Kirken er opført i 1639, med restaurering 1727, som en langhusbygning af hvidpudset tegl. Mod vest ligger våbenhuset fra Kirken er omkranset af en hvidpudset mur og fremstår som et fi nt samlet element i landsbyen og især mod landskabet mod syd. En stubmølle fra begyndelsen af 1800-årene blev hurtigt afl øst af den nuværende Mandø Mølle, der er en hollandsk vindmølle. Møllen er et smukt vartegn for Mandø. De ældste huse er enlængede, øst-vest vendte bygninger, oprindeligt med bolig i den ene ende og stald i den anden ende. Landbrugets øgede betydning medførte behov for avlsbygninger, der kunne bygges vinkelret til på det eksisterende hus. Nybygninger fra årtierne omkring1900 udførtes i en form for traditionel byggestil, mens den senere tids byggerier har mere individuelt præg. Der er mange bevaringsværdige huse, der giver et fi nt samlet indtryk af et særligt miljø. Sommerhusene er som oftest fi nt indpasset i klitterne, hvor de ligger og gemmer sig. Elementer i landsbyen En så åben landsby som Mandø By er meget sårbar overfor de elementer, der er i byen - det gælder elementer som affaldsspande og deres placeringer, rod omkring gårde/ bygninger, skelmarkering, belysning, skiltning mm. Få steder er der anvendt lukkede stakitter, hvilket er et fremmed element i Mandø By og dermed skæmmer det fi ne helhedsindtryk. Der er fl ere gode eksempler på, hvordan man kan markere skel og samtidig bevare kigget hen over græstæppet. Se fotos. Hæk/massiv buskbeplantning er ligeledes et fremmed element i landsbyen, hvis det anvendes til at hegne ind omkring hele grunden. Belysning er ligeledes et vigtigt element - med hensyn til både skala og placering. Eksisterende armaturer matcher ikke landsbyens skala. Vigtigt er det samtidigt, at der er udsyn til stjernehimlen - her hvor den kan træde i karakter! Et element, som går igen er møddingsafskærmninger - der er fi ne kulturhistoriske spor. Anvendelsen af murene er smukt nytolket i forbindelse med bl.a. toiletter udenfor kirkemuren og som afskærmning omkring opholdsterrassen ved Bed & Breakfast. Fiskenet til tørring er et fi nt spor af det liv, der leves af de fastboende. Flere steder kan man se net, de ligger eller hænger til tørring. Turisme Mandø besøges anslået af ca turister årligt, hvoraf hovedparten er endagsturister. På en god sommerdag besøges Mandø by af endagsturister og mange transporteres til og fra øen med traktorbusserne. Turismen bygger næsten udelukkende på naturoplevelser og kulturhistoriske indslag som besøg på museet, i kirken og på Mandø Mølle. Mandø by er afhængig af turismen, og der er mange muligheder for at videreudvikle turismen. Det er dog vigtigt, at det sker på stedets præmisser, indpasset i det meget sårbare bevaringsværdige miljø. Se under indsatser. Der mangler et synligt informationsområde til turister, borde/bænke, bænke og et overdækket opholdssted. Bindinger Hele øen ligger inden for kystnærhedszone. Hele Mandø by er bevaringsværdigt miljø og der er mange bevaringsværdige huse i landsbyen. Mandø Kirke er omfattet af exnerfredning og hele området syd for kirken og frem til diget er sikret af kirkeomgivelsesfredning, så det smukke kig til kirken bevares. Landskabet uden for diget er registreret som 3 og beskyttet strandeng og store arealer er tillige fredede. Der er en del 3 beskyttede søer og vandløb. 12 LANDSBYPLAN MANDØ BY

13 Eksempel på ukantet smal asfaltvej, som smyger sig rundt i landsbyen Sti til Vadehavet gennem klitområde ved Redningshuset En af de mange trådte stier gennem klitlandskabet Det rekreative og meget sårbare klitområde mod vest, der løber helt ind i landsbyen Grønningen ved Æ Towt Traktorpladsen i hjertet ved Brugsen Kig mod Brugsen Område foran Mandø-Centret samt Legepladsen ved Mandø-Centret opholdsplads i baggrunden Møddingsmur - et markant element Et af de fine eksempler på velrenoverede boliger med stråtækt tag - her uden hegn, så græstæppet løber ubrudt fra vej til hus og med klitten i forgrunden og sølvpopler i baggrunden. Huset ligger på Vestervej. Uden hegn, tæt hegn og let hegn på græstæppet Fin detalje på velbevaret bygning og en af de meget synlige fritstående affaldsspande Bevaringsværdigt landsbyhus med en særlig charme. Nyt stråtag vil klæde huset. MANDØ BY LANDSBYPLAN 13

14 INDSATSER Generelle indsatser Overordnet er Mandø by en meget velbevaret landsby, og derfor er det de små indsatser, der styrker og bevarer den. I materiale- og plantevalg er der taget udgangspunkt i det, der fi ndes på øen. Designet er inspireret af den enkelthed, der fi ndes i dag. Trafik Det anbefales, at der i fremtiden sættes en maks. hastighed på 20 km gennem landsbyen, da vejene er meget smalle og skal fungere både som vej, cykelsti og fortov. En sådan indsats vil øge trygheden for de svage trafi kanter og bedre forholdene for beboerne i husene langs vejene. Derudover er det vigtigt, at traktor- og bustrafi k ledes bag om byen til det nye centrale parkeringsområde (se beskrivelsen side 19). Belysning Mens de fleste sover Det anbefales, at der udarbejdes en overordnet lysplan med særlig vægt på de kvaliteter, der er i at være en del af en storslået natur uden forstyrrende kunstigt lys. Det anbefales at lyse med Vadehavslampen (træmast med armatur) på særlige hjørner/steder og her have fokus på et rettet lys, så der ikke sendes unødig lys ud i rummet. Se yderlig under indsatser side 20. Retablering af Vagttårnet Det er et stort ønske at retablere det gamle vagttårn(på eks. fundament) og give det en ny funktion i form af fuglekiggertårn, stjernekiggertårn og rent udkigstårn som at komme op i masten på et skib og se ud over horisontens ubrudte linje. Stier Generelt vil det være fi nt med en bedre afmærkning af stierne, så stisystemerne udnyttes optimalt og naturen dermed skånes for unødvendig færdsel. Det anbefales, at stierne til stranden etableres som faste stier, så der ikke sker brud på klitter/dige. Etablering af en sti langs det gamle dige vil være et fi nt supplement til det øvrige stisystem her er læ, og stien giver mulighed for en kort tur inde i landskabsskålen. Der mangler opholdsmuligheder langs stierne. Ved etablering af bænke er det vigtigt, at disse ikke funderes i klitter/dige, da selv det mindste hul igennem vil være en sårbarhed, som vind og vejr kan få fat i. Bænke kan evt. etableres i form af lange enkle træstammer. Redningsstation Redningsstationen er overtaget af museet og kan i fremtiden danne ramme om f.eks.en åben kulturhistorisk udstilling med særlig vægt på øens maritime historie. Høhotel Høhotel er under etablering og udvikling. Et høhotel kan være et anderledes tilbud til de turister, der ønsker en mere primitiv form for overnatning så som ryttere, fi skere og cyklister. Vadehavsfestivalen I forbindelse med Vadehavsfestivalen 2010 var der med stor succes et større kunstarrangement på Mandø. Der er gode muligheder for at fortsætte denne succes og videreudbygge indsatserne. Havn ved slusen og fuglekiggertårne Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at undersøge, om det er realistisk at etablere en lille havn. I forbindelse med havnen kan der evt. udlejes havkajakker og tilbydes kurser i anvendelse af havkajak samt guidede ture. Der arbejdes ligeledes på at etablere 2 fuglekiggertårne på øen (dette er ud over vagttårnet). Formidling Det anbefales, at der udarbejdes en strategi for formidling af Mandø man kan starte med formidling på traktorbussen, ved den nye ankomstplads med f.eks. en computer og brochurer, man kan downloade information til mobilen, pressemeddelelser osv. Idebank Det anbefales at oprette en idébank nedenstående er et bud på nogle idéer. Madkurve med vadehavsprodukter tilbydes, skovturstæpper, net og fi skegrej til Vadehavet kan udlejes fra brugsen mange vil gerne gå ud over vaden og især børnene vil gerne samle krabber mv. Tilbyde turister at få indblik i det særlige vadehavsfi skeri og efterfølgende tilberede et Vadehavsmåltid fi n kombination med et weekendophold. Mandømarathon øen rundt 4 gange svarer til en maraton. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et Mandøløb. VISION Visionen er at gøre opmærksom på, styrke og bevare de helt særlige kvaliteter Mandø by rummer. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, styrke den særlige kvalitet at landsbyen ligger på et klippet græstæppe samt bygge videre på de gode elementer i landsbybilledet. Den store indsats drejer sig som hjertet landsbyens centrum, hvor landsbykvaliteten styrkes og tilføres kvalitet i både rummelighed, sammenhæng og indhold. Med indsatsen skabes et nyt mentalt postkort en oplevelse der sætter et positivt aftryk i turistens bevidsthed og skaber en god atmosfære for øens beboere. For at visionen kan lykkes er traktor- og bustrafik/turisttrafik vigtige medspillere, hvilket der tages hensyn til i den foreslåede indsats. En landsby med mere plads til fodgængere og cyklister udsyns tårn ny ankomstvej ny ankomst forbedret centrum fiskesø hele øen rundt Mandø løbet etablere havn NORD SYD 14 LANDSBYPLAN MANDØ BY

15 NYTOFTEVEJ ØSTRE TOFTEVEJ KLITVEJ MANDØ TOFTEVEJ MANDØ BYVEJ NEDENOM Æ TOWT VESTERVEJ INDSATSKORT klitlandskab bynære marker Veste grupper af træer og buske eksisterende veje eks. møddingsmure bygninger med særlig betydning bygninger med erhverv STRANDVEJ MANDØBYVEJ MANDØ KIRKEVEJ MIDTVEJ nye mentale postkort Mandø by centrum Stjernekikkert på eksisterende fundament Mens de fleste sover belysnings projekt Båden Karen af Mandø som madpakkehus Mandø løbet mulig rute gennem byen nyt ankomstområde for biler og traktorbusser rute til p. plads eksisterende vej forbedres nyt landsby kær med plads til leg for alle aldre ny boldbane MANDØ KIRKEVEJ SDR STRANDVEJ BOLENGVEJ informations og WC hus parkerings og vendeplads SØNDERVEJ MANDØ BY LANDSBYPLAN 15

16 Mandø Museum vejen til campingpladsen asfalt sti (150 cm) sandbanke med træsæler Mandøbænken med picnicområde asfaltø / regnvandsø pæle - faskiner i varieret højde petanquebane og Mandøbænk eksisterende træhus males sort bakke med hjælme Brugsen grupper af bevoksning område til Brugsens affaldscontainere Kostet beton foran Brugsen landskabet som inspiration til leg faskiner langs Låningsvejen asfalt og vand hængekøjer mellem stolper Siddeplads langs Brugsens gavl Hjertet landsbyens centrum 1) Legepladsen Legepladsen fl yttes over på området foran campingpladsen og områdets udformning inspireres af landskabet langs Låningsvejen med faskiner og de smukke mønstre, der dannes inden for disse samt af beplantningen på øen. Mod vejen placeres Mandøbænken på en bund af kostet beton med område til picnic med sortbejdsede borde og bænke. Bunden på legepladsen holdes som klippet plæne, og der placeres grupper af bevoksning på plænen med fyr, sølvpopler og pil. Der placeres små klitter i form af bakker tilplantet med hjælme, og der placeres en petanquebane - i tilknytning til denne en Mandøbænk med kun en murvinge. Der placeres pæle i forskellige højder i et stort kryds (faskine-inspireret) og små sandbanker dels med en gruppe pæle og dels med sælhunde udført i træ eller hænge ruser mellem pæle. Som en stor skulpturel form udlægges et asfaltområde med lunker i, hvor vandet kan samles og fordampe... Området kan blive et aktivt og smukt landsbyrum for både børn og voksne - turister såvel som indbyggere. 2) Brugsen Affaldscontainere fjernes fra Brugsen, så de ikke skæmmer i forhold til museet. I stedet kan de placeres overfor Brugsen afskærmet bag beplantning eller møddingsmur, som vist på planen. Plankeværk/træværk bejdses sort. Hegn og eks. ophold fjernes og i stedet sås der græs. Ved husets gavl placeres en lang bænk, og der etableres en belægning i en bredde på ca. 2,5m. Belægningen er støbt beton, der kostes i overfl aden. Mod haven plantes der seljerøn og ved vejen plantes der en sølvpoppel, der kan skabe rum ud over vejen med sin fl otte krone (et planteelement der ses fl ere steder i landsbyen). Foran Brugsen og hele vejen langs grunden mod Mandøbyvej udføres samme belægning med kostet beton. Kig mod det nye landsbyrum til leg og ophold med mandøbænken i forgrunden Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted 16 LANDSBYPLAN MANDØ BY

17 Redningsstationen madpakkehus Mandø Museum 4 1 Brugsen naturligt amfiteater 3 2 Mandø-Centret 5 Vagttårnet udsynstårn 1 nyt landsbyrum og legeplads 2 nye omgivelser ved brugsen 3 nye omgivelser Mandøcentret 4 madpakkehus Karen af Mandø 5 Vagttårnet Plan over Hjertet - landsbyens centrum MANDØ BY LANDSBYPLAN 17

18 Model af Karen af Mandø - til inspiration. Materiale udarbejdet af Theodor og Børge Hansen Kig mod Mandø-Centret med mandøbænken/nytolket møddingsmur i forgrunden, klippet græstæppe mod Brugsen og ny plantning med sølvpoppel mod vejen og den nye forplads ved Mandø Centret i baggrunden Mandø Museum 18 3) Mandø-Centret 4) Madpakkehuset Hvor legepladsen ligger i dag fjernes hegn og legeredskaber. I stedet anlægges det karakteristiske klippede græstæppe uden hegn, og der bygges en møddingsmur, der kan fungere som et lille fodboldmål, siddeplads samt skiltning og belysningspunkt med lampe på muren. Derudover plantes en lille gruppe klitroser på plænen. Området fremstår således med den særlige Mandø-ånd, og det kan bruges til ophold og leg eller bare stå og være en del af den smukke helhed i landsbyen. Ved indgangen fjernes eksisterende belægning og plantekummer og det erstattes af den enkle belægning i form af kostet beton. I belægningen placeres et bed, der kantes med galvaniseret stål og der anlægges en lille forhøjning tilplantet med hjælme eller andre græsser og eventuelt lyng(se under egne indsatser). Ved udeserverings-området fortsættes belægningen, og eksisterende hegn fjernes. For at skabe læ etableres der kummer som ved kroen (gerne lidt højere mod klitter/parkering) disse males sorte og tilplantes med hjælme eller andre græsser(se under egne indsatser) og eventuelt lyng imellem. Området etableres som en grønning med klippet græs og grupper af bevoksning. Karen af Mandø placeres omvendt på pæle, så båden kan anvendes som overdækket spiseplads. Den placeres på en bund af kostet beton. Der placeres sortbejdsede borde/bænke og sortbejdsede affaldsbeholdere på betongulvet. Området ligger i fint samspil med Redningshuset og opholdspladsen langs Vestervej. Placeringen giver besøgende en unik oplevelse af Mandøs mange kvaliteter, mens de nyder deres medbragte mad. Denne placering skaber også nogle gode rammer for landsbyens egne arrangementer. Parkering langs grusvejen bevares. LANDSBYPLAN MANDØ BY Karen af Mandø grupper af bevoksning på klippet plæne eksisterende parkering Brugsen p a te u e på belægning be æg g af a kostet ostet beton beto plantekummer klit forhøjning med græsser Mandø-Centret græs rabatter 5)Området foran Redningsstationen Området bevares og borde/bænke skiftes efter behov. Affaldsbeholdere og borde/bænke sortbejdses. Mandøbænken og ggruppe uppe aaf be bevoksning o s g på klippet ppet pplæne æ e

19 tolkning af møddingsmur ved kirke sortbejdset træbeklædning hjælme asfaltsti, der slynger sig i græs Kroen Kroen har etableret et fi nt miljø omkring bygningen. Det kan anbefales, at lade kummerne sortbejdse og tilplante med naturlige græsser som foreslået ved Mandø Centret. Dette udtryk vil understøtte den særlige Mandøsjæl. Det anbefales at lade øvrigt plankeværk bejdse sort. Kroen visualiseret med græsrabatter og sortbejdset hegn samt sortbejdsede kummer tilplantet med hjælme. Marys Towt plads til Mandø dag Mandø Byvej Æ Towt Mandø Toftevej eksisterende bevoksning toilet og informationshus 150 cm bred asfaltsti græsarmeret parkering-bus/traktor grusvej pæle - faskineinspireret opdeling bakke med hjælme og sæler græsarmeret parkering-personbiler ny gruppe af bevoksning eksisterende bevoksning ca 30 p.pladser til biler 2-4 traktorbusser og 2-4 turistbusser 6) Ny ankomst/parkeringspladsen I valget af placering af den nye fælles parkeringsplads, har det været vigtigt at fi nde en central placering, der samtidig er et smukt sted at ankomme til byen, så man via bevægelsen fra parkeringsområdet får en positiv oplevelse af Mandø by. Fra Nytoftevej drejer man ind ad Mandø Toftevej og ankommer til pladsen, der ligger i forlængelsen af hjertet - landsbyens centrum. På vestsiden af Mandøtoftevej etableres der parkerinspladser og afsætningsmuilghed for traktorbusser og busser. Busparkeringen etableres som en græsarmeret plads øst for Mandøtoftevej - uden beplantning, da det vil virke forstyrrende i det åbne landskab uden for bygrænsen. Parkeringspladsen anlægges som en græsarmeret plads., hvor der etableres en pæle- og faskineinspireret opdeling i midten - denne leder blikket hen mod indgangen til Mandø by. Et grusspor løber ind i området som fordelingsvej og udbakning for personbiler. Mod gården, syd for parkeringspladsen, afskærmes med punktvise bevoksninger. For enden af parkeringspladsen etableres en lille græsforhøjning med sæler i træ - som et fi nt link til legepladsen i landsbyens centrum samtidig med, at den skærmer mod bilerne. Derudover etableres der et offentligt toilet og informationssted. Dette lille hus udføres som toiletterne ved kirken, der henter inspiration i møddingsmurene. Huset ligger på en ø af asfalt, der fortsætter som en smal sti ud til legepladsen/ landsbyens centrum og ender i en lille opholdsplads - Mandøbænken, der er en nytolkning af møddingsmuren, hvorpå der hænger en sortbbænk, et informations- og ruteskilt samt en lille lampe og bag muren er der en opholdsplads med borde/ bænke. Plan over nyt parkeringsområde med indkørsel fra Mandøtoftevej MANDØ BY LANDSBYPLAN 19

20 R E S T A S D EGNE IN Egne indsatser For at bevare og understøtte miljøet i Mandø by er de private indsatser mindst lige så vigtige som indsatserne i det offentlige rum. De private rum danner rammerne for landsbyen. Trækummer Med kroen som forbillede, foreslås denne form for kummer brugt ved de mere offentlige steder som også Mandø Centret. Kummerne sortbejdses og tilplantes med hjælme, marehalm eller andre græsser (se under egne indsatser) og eventuelt lyng imellem. Mandøbænken - en nytolkning af møddingsmuren Mandøbænken er en nytolkning af møddingsmuren. Muren er i pudset mur, der er hvidkalket. Tykkelsen er 30 cm. På muren hænger en sortbejdset bænk og en lampe. Der er samtidig mulighed for at skilte på murene, der anbefales brugt rundt i landsbyen. Mandøbænken kan skabe rammer for område til picnic med borde/bænke, til affald, til cykelparkering, som et lille fodboldmål osv. Murvingerne kan være korte, lange og der kan være blot en vinge som f.eks. ved petanquebanen på den nye legeplads. Belysning Mens de fleste sover Udover belysning med vadehavslampen anbefales det, at der i lysplanen arbejdes med et ledelys, der kan bestå af små lamper, der monteres på husene langs vejene samt på nye og gamle møddingsmure. Mens de fleste sover kan være titlen på Mandøs belysning her er mulighed for at opleve nattehimlen man kan bevæge sig rundt med sit eget håndtaskelys i form af solcellelygter (se foto) gå en tur ud på diget/i klitterne og lade lyset lede med sit svage lys, slukke det, gå op i tårnet for at opleve mørket over Vadehavet. Borde og bænke bag muren armaturhoved skal have nedadrettet lys - det er vigtigt, at lyset ikke udsender udnødig lys og slører oplevelsen af nattehimlen i det sårbare landskab Trækummer - høj og lav model i sortbejdset træ. Lamper på muren Plan Træbænk Pudset og hvidkalket mur MØLLE KIRKE Skilt med lampe samt bænk på muren Lampe til Mandøbænken, eksisterende møddingsmure og boliger Opstalt Mandøbænken med picnicrum armaturet monteres direkte på masten Skilt og lampe MANDØCENTER STJERNETÅRN REDNINGSHUS KAREN AF MANDØ AMFI KLITTEN STRANDEN Solcelledrevet Håndtaskelys Opstalt af murvinge MØLLE Affaldsspande og hegn Det anbefales, at alle affaldsspande bejdses sorte, da det vil falde mere naturligt ind i miljøet end det trykimprægnerede udtryk. Lampe Træbænk Plan med lang murvinge, 2 lamper og 1 bænk KIRKE Udvendig opstalt Lampe Træbænk Lampe træsort egetræ af skandinavisk herkomst Indvendig opstalt Eksempel på affaldsspand, der er sortbejdset 20 LANDSBYPLAN MANDØ BY Mandøbænken - basismodel Plan med kort murvinge og 2 bænke

Mandø turisme på stedest præmisser

Mandø turisme på stedest præmisser Mandø turisme på stedest præmisser Hvorfor er projektet vigtigt? (hvad er målene) Stedets præmisser: - et godt sted at bo - sikre og forbedre eksistens grundlaget - tiltrække flere besøgende og forbedre

Læs mere

MANDØ-TURISME PÅ STEDETS PRÆMISSER ny ankomst som sikrer Mandø by i fremtiden

MANDØ-TURISME PÅ STEDETS PRÆMISSER ny ankomst som sikrer Mandø by i fremtiden MANDØ-TURISME PÅ STEDETS PRÆMISSER ny ankomst som sikrer Mandø by i fremtiden Projektidéen Vision Fremtidssikring af Mandø by, med turisme på stedets præmisser, er projektets overordnede målsætning. I

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Varde-by- Materialemanual. Lakolk - vind i sejlene Landskabsdesignet

Varde-by- Materialemanual. Lakolk - vind i sejlene Landskabsdesignet Landskabsdesignet Varde-by- Materialemanual Lakolk - vind i sejlene 21-12-2016 Indhold Belægning side 04 Elementer side 06 Belysning side 09 Leg side 10 Planter side 12 Oversigt side 14 Kombinationen af

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav Sagsbehandler: mesv Dato: April 2013 Sagsnr: 2012/0009619 Nr. Navn Resumé af 1a Styregruppen for Ønske om at veje kan

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Mandø turisme på stedets præmisser. Informationsmøde på Mandø mandag den 4. juni 2012

Mandø turisme på stedets præmisser. Informationsmøde på Mandø mandag den 4. juni 2012 Mandø turisme på stedets præmisser Informationsmøde på Mandø mandag den 4. juni 2012 Program Velkomst Idéen bag projektet Inspirationsoplæg ved Christina Olsen og Helene Plet Præsentation af de tre delprojekter

Læs mere

Mandø er i dag meget afhængige af turismen i sommermånederne. Turismen er tilsvarende afhængig af, at der er en fast bosætning på øen året rundt.

Mandø er i dag meget afhængige af turismen i sommermånederne. Turismen er tilsvarende afhængig af, at der er en fast bosætning på øen året rundt. Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. januar 2015 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 1324 E-mail pne@esbjergkommune.dk Oplæg, Smart Island

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps København E47 E47 E55 E55 Næstved Ny Næstvedvej Rønnede Rødby Drive-in Restauranter Tankstation Hotel Pylonskilt Mod Rønnede Golfbane Borupvej Ny Næstvedvej Mod Næstved Restaurant 3 STOP 37 Rønnede Opholdsareal

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

Idekatalog Masterplan for Sæby

Idekatalog Masterplan for Sæby IDEKATALOG MASTERPLAN FOR SÆBY Idekatalog Masterplan for Sæby Idekatalog fra Sæby Havns Beboerforening for området Sæby Havn, Strandgade, Klostergyden, Den gamle fabriksgrund, Nordstranden og Søndre strand

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette

Læs mere

Projekt Landskabsgang Øster Vedsted

Projekt Landskabsgang Øster Vedsted Projekt Landskabsgang Øster Vedsted Projektbeskrivelse april 2016 Øster Vedsted Fællesråd/arbejdsgruppen 1. Udvikling af landskabsgang i Øster Vedsted. Øster Vedsted Fællesråd har en vision om at skabe

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Enkeltsagsbehandling

Enkeltsagsbehandling Enkeltsagsbehandling Udstykning til og opførelse af et natur- og kulturcenter ved Lien i Skallerup Udarbejdet af Gruppe 40 Landinspektørstudiets 4. semester del 1 Tillæg til projektrapport Skallerup Sogn

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand Lokalplan nr. 143 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006 P-plads ved Hotel Nyborg Strand Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Forsyningsforhold...5

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Steen Meldgaard Pedersen Søhusevej 30 4230 Skælskør. Landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen - naturbeskyttelseslovens

Steen Meldgaard Pedersen Søhusevej 30 4230 Skælskør. Landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen - naturbeskyttelseslovens Steen Meldgaard Pedersen Søhusevej 30 4230 Skælskør Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Læs mere