Selvbestemmelsesteorien om selvet

Transkript

1 Selvbestemmelsesteorien om selvet b Ravn, lektor, Ph.D. DPU, Aarhus Universitet

2 b Ravn 1. Selvbestemmelsesteorien Motivationspsykologisk forskningsprogram Edward L. Deci og Richard M. Ryan 100-vis af forskere, 1000-vis af studier Ryan og Deci (2017): Self-Determination Theory (New York: Guilford, en 700-siders forskningsoversigt.) (SDT) ntrinsisk motivation -> autonom regulering Behov for autonomi, kompetence og samhørighed Se min Youtube: Selvbestemmelsesteoriens behovspsykologi

3 b Ravn 2. : ndkredsning kke en fikseret kasse med det evigt autentiske mig SDT: er en organismisk proces a vital core, from which one issues forth in development (Ryan, 1991, s. 208). Et spirende potentiale af intrinsiske orienteringer og autonome tilbøjeligheder, der bestandigt formes gennem internalisering ntegrerer de mange identiteter (roller), som en person påtager sig dagligt (fx leder, mor, nabo ) Deci og Ryan (1991): A Motivational Approach to Self: ntegration in Personality. (Obs: SDT har ikke noget jeg ).

4 b Ravn 3. Handles der fra selvet eller ej? består kun af en delmængde af de processer og strukturer, der former en persons handlinger, tale og tanker: nemlig de velintegrerede. Resten ligger udenfor, men stadig i personen hvorfra de puffer til og konflikter med selvet. Kun handlinger, der udgår fra selvet, er autonome, autentiske. dem man står inde for, tager ansvar for, ejer, vil godkende på højeste refleksionsniveau, mener repræsenterer den man er eller gerne vil være. Ellers: Handlinger, der styres af normer og værdier, der ikke er velintegrerede med personens fulde sæt af værdier og interesser.

5 b Ravn 4. formes gennem internalisering Forstå selvet som et sæt af reguleringer. Enkelte af dem er medfødte (sutterefleks, gang, almen sprogevne) andre tilegnes under opvækst (konkret sprog) dvs. internaliseres fra omsorgsgivere og nærkultur. Eksempler: Kostvaner. Bordskik. Omgangstone. Kropsbrug. Seksualnormer. Love og regler. Politiske principper. Tro. Erfaringer. Facts. Viden. nternalisering foregår i et spektrum af introjiceret, identificeret og integreret regulering (de typer forudsættes bekendte her).

6 b Ravn 5. ntrojekter er fragmenter uden for selvet vores familie besøger voksne børnebørn bedsteforældrene en gang månedligt En sådan norm kan indoptages kvart og foreligge som dårlig samvittighed Harmoniseres ikke med de interesser og værdier, personen i øvrigt har Forbliver et fragment, uintegreret i selvet de normer og værdier, der hænger godt sammen. Sådanne introjekter regulerer omkostningstungt, med stor intrapsykisk modstand, uelegant, rigidt, ikke tilpasset omstændighederne.

7 b Ravn 6. dentifikationer afboxes måske Sæt cyklen i kælderen, ikke på gaden Når en norm accepteres og godtages af personen: identificeret regulering. Mere autonomt, men måske i konflikt med andre reguleringer. SDT suggests that some identifications can be relatively compartmentalized or separated from one s other beliefs and values, in which case they may not reflect the persons overarching values in a given situation (Ryan og Deci, 1985, s. 18). Du vil være kontorchef inden du fylder 35 og en god far? ( Det hænger jo ikke sammen, min ven! ) dentifikationer boxes af fra hinanden og hobes op uintegrerede eller udskilles som introjekter eller integreres.

8 7. ntegrerede aspekter indgår i selvets helhed b Ravn Her skifter vi ofte team uden besvær En sådan norm kan integreres i det selv, der er under bestandig dannelse. Hver ny regulering transformerer selvet: adderes ikke blot. Man kan uden pres vælge at afvige fra den, når omstændighederne tillader eller byder (Deci og Ryan, 1985, s. 138). Ryan, Deci og Grolnick (1995, s. 623): we speak of self, or integrated self, as that set of coherently organized processes, structures and energies that are the developmental outcome of organismic integration. All aspects of one s psychological makeup can thus be understood in terms of the degree to which they are integrated with the self.

9 b Ravn 8. : Grænser for hvad der kan integreres? Kan (eller skal) alle normer, værdier og overbevisninger integreres? Hvad er kriteriet for et velintegreret selv? Kun reguleringer, der støtter de psykologiske behov, er levedygtige og kan integreres i det lange løb. Menneskets intrinsiske natur og energier vil i sidste instans yde modstand mod normer og institutioner, der knægter behovene. Behovene for autonomi, kompetence og samhørighed sætter altså grænserne for, hvad der kan og skal internaliseres til selvet. Hvor behov frustreres, hæmmes selvet som kilde til energi og vækst, og personen har ikke vitalitet nok til arbejdet med at integrere udfordringer. Der vælges derfor energibesparende genveje som defensive reaktioner (beskyttelse af selvet) eller ukritisk accept af situationsspecifikke aspekter ( medløb ) (Soenens & Vansteenkiste, 2011, s. 32)

10 b Ravn 9. Psykopatologi: når introjekter eller dysregulering hersker? En person med et omfattende selv (sæt af velintegrerede reguleringer) vil handle autentisk og flydende gennem livet. Et svagt selv medfører psykisk lidelse behovsfrustration gør altid. Hvilken rolle spiller behovsmodarbejdende omsorgsgivere og nærkultur i menneskers opvækst og selvets dannelse? Autonomi-underskud udforskes i SDT (bl.a. Ryan, 2005; Ryan m.fl., 2015; Ryan, Deci & Vanstenkiste, 2016) Hvilken rolle i psykisk lidelse spilles af ufordøjede introjekter fikse ideer, stereotyper, fordomme, tvangsforestillinger, kompulsioner, rigiditeter? Fører det til dysregulering? En kaotisk eller uhensigtsmæssig regulering med dysfunktion, modstand, konflikt mv.

11 b Ravn 10. To implikationer for velfærdsprofessionelle A. Bistå borgere (børn, udsatte) med opbygning af selv via specifik behovsstøtte, henimod autonom (integreret) regulering. Forstå negativ adfærd som fortvivlet forsøg på at opnå helhed og autonomi B. Hvornår skal man følge et ønske fra en udsat borger? (eller et barn?) Brian fra bostedet vil ud på sin knallert (køber han hash?). Må han køre? SDT s svar er måske: Ja, hvis handlingen er udtryk for personens selv som omsorgsgiveren vurderer det. Kommer ønsket fra selvet eller fra ikke-autonome aspekter? mpulser der går mod personens eller andres bedste? Tvangsforestillinger? Kriterium: Kan ønsket godkendes fra et højere refleksionsniveau, hvis personen havde adgang til et sådant?

12 11. mplikationer for organisation og arbejde b Ravn Kenneth Gergen: The Saturated Self (1991): Konstant forandring, uendelige muligheder, social diversitet: Relational self, idet the relationship replaces the individual as the center of human action' (s. 242) Gitte Haslebo: Relationer i organisationer (2004): Realismens individfokus vs. socialkonstruktionismens relationer, kontekster og positioner deri. Relationel koordinering, samskabelse, inklusion, faciliteret involvering Relationismen er over os vs. den grounding, et velintegreret selv giver. Søger det moderne menneske relationer og taber sig (sit) selv? Lederens ansvar: ikke bare dække behov (SDT-velkendt), men også bistå den ufokuserede medarbejder med at modstå projektarbejdets ustabilitet og danne et integreret selv? (ny barre)

13 b Ravn 12. Opsamling: SDT s teori om selvet Motivationspsykologisk er selvet resultatet af den vellykkede internalisering af omgivelsernes normer og værdier. er et center for autonomi og autenticitet Psykisk lidelse kan forstås som mangelfuld integrering af normer, værdier og ideer i selvet så der opstår et dysreguleret, fremmedgjort, fragmenteret selv Vi kan interessere os for vores borgeres og medarbejderes/ kollegers velintegrerede selv, via indsigt og behovsstøtte

14 b Ravn 13. Litteratur (a) Deci, E. L., og Ryan, R. M. (1985). ntrinsic motivation and self-determination in human behavior. NY: Plenum Press. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1991). A motivational approach to self: ntegration in personality. : R. A. Dienstbier (red.): Current theory and research in motivation, vol. 38. Nebraska Symposium on Motivation, 1990: Perspectives on motivation (pp ). Lincoln, NE: University of Nebraska Press. Gergen, K. (1991). The saturated self New York. New York: Basic Books. Haslebo, G. (2004). Relationer i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag. Ryan R.M. (1991). The nature of the self in autonomy and relatedness. : Strauss J., Goethals G.R. (red.) The self: nterdisciplinary approaches. New York: Springer. Ryan, R. M. (2005). The developmental line of autonomy in the etiology, dynamics, and treatment of borderline personality disorders. Development and Psychopathology, 17(4),

15 b Ravn 14. Litteratur (b) Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2002). Overview of self-determination theory: An organismic dialectical perspective. : Deci, E. L., & Ryan, R. M. (red.): Handbook of self-determination research (s. 3-33). Rochester, NY: University Rochester Press. Ryan, R. M., Deci, E. L., & Grolnick, W. S. (1995). Autonomy, relatedness, and the self: Their relation to development and psychopathology. Developmental Psychopathology, vol. 1, Ryan, R. M., Deci, E. L., Grolnick, W. S. and La Guardia, J. G. (2015). The significance of autonomy and autonomy support in psychological development and psychopathology (s ), in D. Cicchetti and D. J. Cohen (red.): Developmental Psychopathology. Volume One: Theory and Method. Second Edition. Soenens, B., & Vansteenkiste, M. (2011). When is identity congruent with the self? A selfdetermination theory perspective. S.J. Schwartz, K. Luyckx og V.L. Vignoles (red.): Handbook of identity theory and research (pp ). Springer, New York, NY